KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

15. november 2017

J.nr. 2017-3982

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Skatte-

fritagelse af selvejende teatre og daginstitutioner m.v. samt erklæringsordning for visse

foreninger og fonde).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsforbund

(BUPL)

BUPL finder det positivt, at selv-

ejende daginstitutioner, fritidshjem

–klubber

skattemæssigt sidestil-

les med andre selvejende institutio-

ner og offentlige institutioner på

området.

BUPL finder det også positivt, at

denne skattefritagelse kun gives til

selvejende institutioner. Privatin-

stitutioner, der kan udlodde over-

skud til ejerne, vil fortsat være un-

dergivet skattepligt.

BUPL er imidlertid bekymret for,

at skattefritagelsen af frie grund-

skoler, der driver daginstitution,

kan risikere at betyde, at midler,

som var tiltænkt daginstitutions-

drift, overføres til skolens drift.

BUPL anbefaler, at det tilføjes i lo-

vens bemærkninger, at hensigten

ikke er, at der åbnes op for over-

førsel af midler fra frie grundsko-

lers daginstitutionsdrift til driften

af skolen, Et evt. overskud fra dag-

institutionsdrift bør som udgangs-

punkt følge den del af den selv-

ejende institutions formål, som

den hidrører fra, og som der er gi-

vet offentligt tilskud til.

Med lovforslaget tilpasses skatte-

reglerne til gældende regler i lov

om friskoler og private grundsko-

ler m.v. (friskoleloven). Varetagel-

sen af opgaven som privatinstitu-

tion eller privat pasningsordning er

med den gældende friskolelov en

del af den frie grundskoles virk-

somhed i henhold til friskoleloven

under bestyrelsens overordnede le-

delse. Et eventuelt overskud i for-

bindelse med varetagelsen af opga-

ven som privatinstitution eller pri-

vat pasningsordning kan med den

gældende friskolelov alene tilføres

den frie grundskole til skolens sko-

leformål i henhold til dens ved-

tægt. Lovforslaget indebærer ikke

ændring af friskolelovens regler.

Dette vil blive præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Det bemærkes, at privatinstitutio-

ner, der er oprettet i tilknytning til

en friskole, fortsat skal leve op til

den kvalitet og de kriterier, de er

Side 2 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

godkendt efter i henhold til dagtil-

budsloven.

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

(DLO)

DLO noterer med tilfredshed, at

lovforslaget fritager selvejende

daginstitutioner for skattepligt

med virkning fra 2012.

DLO benytter lejligheden til at

kvittere for konstruktiv dialog med

Børne- og Socialministeriet samt

Skatteministeriet om sagen.

Danmarks Private Sko-

ler

Danmarks Private Skoler hilser

lovændringen velkommen og fin-

der begrundelsen for den rigtig.

Danmarks Private Skoler fremhæ-

ver, at det aldrig har været menin-

gen, at en fri grundskole med vug-

gestue eller børnehave skulle være

skattepligtig.

Danmarks Teaterfor-

eninger

Danmarks Teaterforeninger ser

med bekymring på den ulighed,

der med lovforslaget skabes mel-

lem de producerende teatre, der er

organiseret som foreninger, og de

frivilligt drevne teaterforeninger,

der alene er formidlere.

Danmarks Teaterforeninger be-

mærker, at de frivilligt drevne tea-

terforeninger fortsat vil være skat-

tepligtige og med lovforslaget på-

føres omkostningstungt arbejde.

Danmarks Teaterforeninger opfor-

drer i den anledning til, at lov-

forslaget tages op til revision, så de

formidlende teaterforeninger enten

Lovforslaget er ikke udvidet, så det

omfatter formidlende teaterfor-

eninger. Hvis skattefritagelsen

skulle omfatte formidlende teater-

foreninger, ville en lang række an-

dre foreninger, der formidler kul-

turelle oplevelser eller ydelser, med

samme begrundelse kunne ønske

at blive omfattet af skattefritagel-

sen.

De formidlende teaterforeninger

vil fortsat være skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, af erhvervsmæssige indtægter.

De kan desuden foretage udlod-

ninger eller henlæggelser til ude-

lukkende almenvelgørende eller på

Side 3 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fritages for skattepligt eller fortsat

er skattepligtige efter selskabslo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6, men lov-

mæssigt sikres status som værende

fritaget for selvangivelsespligt i

medfør af skattekontrollovens § 2,

stk. 1, nr. 5, jævnfør selskabsskat-

telovens § 3, stk. 2 og 3.

anden måde almennyttige formål

efter selskabsskattelovens § 3, stk.

2 og 3, hvis de opfylder betingel-

serne for at blive anset for at være

en almenvelgørende eller på anden

måde almennyttig forening. Hvis

en teaterforening henlægger hele

sit overskud til almennyttige for-

mål, skal foreningen efter de gæl-

dende regler ikke indgive selvangi-

velse. Det er indtrykket, at dette er

en velfungerende ordning, der i

høj grad tilgodeser foreningstanke-

gangen.

På baggrund heraf ses der ikke, at

være behov for at ændre lovforsla-

get, så også teaterforeninger, der

udelukkende køber forestillinger,

fritages for beskatning.

Dansk Byggeri

Ingen bemærkninger.

Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforening har ikke

ændringer til forslaget.

Foreningen er dog begejstret for,

at det med lovændringen gøres

klart, at frie grundskoler, der laver

dagtilbud, ikke gøres skattepligtige.

Foreningen er sikker på, at det fak-

tum, at hele den selvejende institu-

tion fremadrettet er skattefri, vil

gøre det nemmere for den enkelte

frie grundskole at starte en institu-

tion på 0-6 års området.

Danske Advokater

Danske Advokater fremhæver, at

de foreslåede ændringer alene frita-

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at lovforsla-

get omfatter daginstitutioner, der i

Side 4 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger daginstitutioner, der er organi-

seret som selvejende institutioner,

for skattepligt.

Daginstitutioner, der er organiseret

som foreninger, vil efter Danske

Advokaters opfattelse fortsat være

skattepligtige efter selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 6, af indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed.

Danske Advokater finder det

uhensigtsmæssigt, at daginstitutio-

ner, der er organiseret som for-

eninger, ikke er omfattet af lov-

forslaget. Hvis daginstitutioner,

der er organiseret som foreninger,

ikke er omfattet af lovforslaget,

fordi det er opfattelsen, at sådanne

foreninger allerede er skattefrie af

indtægter fra medlemsleverancer

og avancer vedrørende aktiver

knyttet til den ikke erhvervsmæs-

sige virksomhed i form af børne-

pasning til institutionens medlem-

mer, finder Danske Advokater, at

det bør fremgå af lovforslagets be-

mærkninger.

Endelig fremhæver Danske Advo-

kater, at foreningsformen også er

egnet til skattefritagelse, og der

henvises i den forbindelse til den

foreslåede skattefritagelse af teatre,

der er organiseret som foreninger.

Såfremt en daginstitution, der er

organiseret som en forening, øn-

sker at blive omdannet til en selv-

ejende institution, kan dette efter

praksis ikke ske uden beskatning.

Danske Advokater opfordrer der-

for til, at der i lovforslaget indføres

deres vedtægter har defineret sig

som selvejende institution. Der

henvises i øvrigt til kommentar til

høringssvar fra FSR

–

danske revi-

sorer.

Foreninger, der ikke anses for at

være selvejende institutioner, vil

være skattepligtige af erhvervs-

mæssige indtægter efter selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ind-

tægter fra omsætning med med-

lemmer anses ikke for at være ind-

tægter ved erhvervsmæssig virk-

somhed.

Lovforslaget indeholder en be-

stemmelse, der giver de institutio-

ner, der ikke opfylder betingel-

serne for skattefritagelse, mulighed

for at blive omfattet af skattefrita-

gelsen, hvis de inden for �½ år om-

dannes til selvejende institutioner,

Side 5 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en overgangsregel, hvorefter dag-

institutioner, der på nuværende

tidspunkt er organiseret som for-

eninger, skattefrit kan omdannes

til selvejende institutioner.

I forhold til den foreslåede æn-

dring vedrørende skattefritagelse

af teatervirksomhed finder Danske

Advokater, at det i lovforslaget bør

nærmere adresseres, hvorledes

sideordnede aktiviteter behandles

skattemæssigt. Er det eksempelvis

hensigten, at skattefritagelsen bort-

falder, hvis et teater som en enkelt-

stående begivenhed afholder en

koncert. Det bør Efter Danske

Advokaters opfattelse også adres-

seres, hvordan enkeltstående fore-

drag, stand-up komik m.v. behand-

les, hvis de udøves af et skattefrita-

get teater. Endelig bør det også

adresseres, hvorledes sideordnede

aktiviteter som f.eks. cafedrift på-

virker skattefritagelsen.

der opfylder betingelserne for

skattefritagelse.

Bemærkningerne til lovforslaget er

udbygget med en beskrivelse af,

hvorledes indtægter ved sideaktivi-

teter påvirker skattefritagelsen.

Som indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed for et teater anses

f.eks. entréindtægter, indtægt ved

cafedrift, der er knyttet til forestil-

lingerne, indtægter fra salg af mer-

chandise, indtægter fra sponsoraf-

taler og offentlige tilskud. Alle

disse indtægter er omfattet af skat-

tefritagelse som indtægter ved tea-

tervirksomhed.

Hvis et teater har indtægt fra andre

aktiviteter end teatervirksomhed,

må teatret anses for at drive andet

end teatervirksomhed. I denne si-

tuation vil skattefritagelsen bort-

falde, og teatret bliver skattepligtig

af både indtægterne ved teaterakti-

viteterne og indtægter ved de an-

dre aktiviteter. Anden virksomhed

end teatervirksomhed bør derfor

udskilles i en særskilt skattepligtig

enhed.

Datatilsynet

Ingen bemærkninger.

DI bakker generelt op om arbejdet

for enklere regler, færre admini-

strative byrder og mere fleksible

rammer for at drive virksomhed.

Side 6 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Virksomhedsforum for enklere

regler har opgjort, at danske virk-

somheder årligt bruger knap 30

mia. kr. for at opfylde administra-

tive krav i reguleringen. Der er

derfor ifølge DI et potentiale for

yderligere forenklinger.

DI opfordrer desuden til, at det

belyses, om lovforslaget kan virke

konkurrenceforvridende over for

andre private aktører.

Skattefritagelsen for teatre er be-

grænset til producerende teatre,

der er organiseret som selvejende

institutioner eller som foreninger.

Skattefritagelsen for daginstitutio-

ner m.v. er begrænset til daginsti-

tutioner, der er organiseret som

selvejende institutioner.

Kendetegnende for alle disse selv-

ejende institutioner mv. er, at de

ikke forfølger et privatøkonomisk

formål, idet overskuddet udeluk-

kende kan anvendes til opfyldelse

af institutionens formål.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tar til høringssvar fra Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen.

DIF

DIF fremhæver, at det af lov-

forslaget fremgår, at selvangivel-

sespligten for almenvelgørende og

almennyttige foreninger og selv-

ejende institutioner lempes sådan,

at de

–

i stedet for en selvangivelse

–

kan nøjes med at indsende en er-

klæring for de år, hvor deres skat-

tepligtige indkomst ikke overstiger

100.000 kr. før fradrag for uddelin-

ger og hensættelser. Ændringen vil

blandt andet være til glæde for de

ca. 700 idrætshaller, der er organi-

seret som selvejende institutioner.

Side 7 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Såfremt der for de nævnte idræts-

haller vil være tale om en reel

mærkbar administrativ lettelse i

forhold til de gældende regler fin-

der man fra DIF’s side, at denne

del af lovforslaget er positiv. Her-

udover har DIF ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Det skønnes, at lovforslaget vil

medføre en administrativ lempelse

for de nævnte idrætshaller.

Digitaliseringsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regulering (TER)

vurderer, at lovforslaget medfører

administrative konsekvenser under

4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

Lovforslaget er derfor ikke blevet

kvantificeret yderligere.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Fobu

Fobu, der er paraplyorganisation

for selvejende og private dagtilbud,

fritidshjem og

–klubber,

bemær-

ker, at medlemmerne aldrig har set

sig som skattepligtige.

Da SKAT i de seneste år ikke har

været enig heri, hilser Fobu forsla-

get om skattefritagelse på området

velkommen. Der vil ifølge Fobu

ikke være noget provenu at hente

fra daginstitutionsområdet, og en

fastholdelse af skattepligten vil i

henhold til Fobu alene medføre

administrativt besvær for instituti-

onerne og SKAT.

Side 8 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fobu støtter derfor op om skatte-

fritagelsen, hvis der er tale om

selvejende institutioner, hvis ind-

tægter udelukkende kan anvendes

til institutionens formål.

Fobu støtter også op om, at skatte-

fritagelserne får virkning fra og

med indkomståret 2012, dog med

mulighed for at opretholde skatte-

pligten for indkomstårene 2012-

2017, ligesom de støtter at de øv-

rige ændringer får virkning fra og

med indkomståret 2018.

FSR - danske revisorer

FSR finder det positivt, at der ar-

bejdes aktivt for en forbedring af

de skattemæssige forhold for teatre

og daginstitutioner.

Skattefritagelse af daginstitutioner

FSR bemærker, at selvejende insti-

tutioner på samme vis som også

stiftelser og legater som hovedre-

gel er omfattet af de civile fonds-

love og dermed af fondsbeskat-

ningsloven. Fonde, der er omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, er alene fonde, der falder

uden for de civile fondslove. FSR

ønsker dette præciseret i lovtek-

sten.

FSR foreslår, at ændringerne i sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5,

og skattefritagelse af daginstitutio-

ner udvides så det også omfatter

institutioner drevet i foreningsregi.

I bemærkningerne er det præcise-

ret, at ændringen gælder for de in-

stitutioner, som ikke er skatteplig-

tige efter reglerne i fondsbeskat-

ningsloven.

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at lovforsla-

get omfatter daginstitutioner, der i

deres vedtægter har defineret sig

som selvejende institution. Tilsva-

rende afgrænsning gælder allerede

for de andre institutioner som bl.a.

Side 9 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skoler, sygehuse, museer, bibliote-

ker og døgninstitutioner for børn

og unge

Desuden indeholder lovforslaget

en bestemmelse, der giver de insti-

tutioner, der ikke opfylder betin-

gelserne for skattefritagelse, mulig-

hed for at blive omfattet af skatte-

fritagelsen, hvis de omdannes til

selvejende institutioner, der opfyl-

der betingelserne for skattefrita-

gelse. For at give de nævnte insti-

tutioner bedre muligheder for at

overveje, om de skal omdannes, er

denne frist udvidet til 1�½ år.

FSR er bekendt med, at selvejende

institutioner drives i klyngeregi, så-

dan at de puljer medarbejderne og

dermed låner medarbejdere ud

mellem hinanden. Rent skattetek-

nisk er der tale om arbejdsudleje.

FSR beder bekræftet, at også ar-

bejdsudleje i de selvejende institu-

tioner er omfattet af skattefritagel-

sen.

Der er en tendens til at institutio-

ner tillige puljer deres øvrige res-

sourcer. FSR ønsker Skatteministe-

riets stillingtagen til, hvordan dette

vil harmonisere med de foreslåede

ændringer i selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 5.

Skattefritagelse af teatre

FSR hilser det velkomment, at

også producerende teatre fritages

for beskatning.

FSR foreslår, at det præciseres, at

der er tale om selvejende instituti-

oner (fonde) eller foreninger, der

I bemærkningerne er det præcise-

ret, at ændringen gælder for de te-

Det kan bekræftes, at en daginsti-

tutions indtægt ved udleje af insti-

tutionens arbejdskraft til en anden

daginstitution er omfattet af skat-

tefritagelsen.

Hvis der er tale om et samarbejde

mellem to eller flere daginstitutio-

ner, der er omfattet af den foreslå-

ede skattefritagelse, vil skattefrihe-

den ikke blive påvirket af samar-

bejdet.

Side 10 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6.

atre, som ikke er skattepligtige ef-

ter reglerne i fondsbeskatningslo-

ven.

For at kunne betragtes som et pro-

ducerende teater i lovforslagets

forstand kræves, at teatret produ-

cerer mindst en forestilling årligt.

Hvis et teater et år kun viser an-

dres produktioner, vil det i dette

indkomstår ikke opfylde betingel-

serne for at være skattefritaget ef-

ter den foreslåede bestemmelse.

Hvis teatret genoptager sine egen-

produktioner og i øvrigt opfylder

lovforslagets bestemmelser herfor,

kan det for et efterfølgende ind-

komstår på ny blive skattefrit. Hvis

der slet ikke opføres nogle pro-

duktioner et år, men derimod året

efter opføres en egenproduktion

vil teatret derimod bevare skatte-

friheden.

I lovteksten er det valgt at bruge

betegnelsen "teater" frem for be-

tegnelsen "scenekunstinstitution",

fordi den er mere sigende. Hvad

der nærmere forstås ved et teater

er beskrevet i bemærkningerne til

lovforslaget.

FSR efterlyser, at det fremgår af

lovforslaget, hvilke konsekvenser

det eventuelt vil have, hvis et pro-

ducerende teater, der som ud-

gangspunkt er omfattet af den fo-

reslåede skattefritagelsesbestem-

melse, i et enkelt indkomstår ikke

sætter en egenproduktion op (men

gør dette i det efterfølgende ind-

komstår).

FSR foreslår, at det præciseres di-

rekte i bestemmelsen § 1, nr. 2, at

den omhandler producerende sce-

nekunstinstitutioner i bred for-

stand og ikke kun producerende

teatre. I forlængelse af dette efter-

lyser FSR klarhed omkring, hvilke

aktiviteter der rent faktisk kan

indgå i teatrene.

Endelig spørger FSR, om produce-

rende teatre i øvrigt vil kunne

drive erhvervsvirksomhed i bred

forstand uden at blive beskattet

heraf, hvis blot indtægterne herfra

går til teatrets formål.

Det er opfattelsen, at dette ikke vil

kunne lade sige gøre. Det er såle-

des ifølge bemærkningerne til lov-

forslaget et krav, at aktiviteterne er

et direkte led i scenekunstvirksom-

heden eller understøtter den. Ind-

tægt ved teatervirksomhed omfat-

ter bl.a. entreindtægter ved salg af

billetter til teaterforestillinger, ind-

tægter fra sponsoraftaler knyttet til

Side 11 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

teaterforestillinger, indtægter ved

salg af merchandise, der har til-

knytning til forestillingen, indtæg-

ter ved cafedrift, indtægter ved tur-

nevirksomhed og evt. indtægter

ved deltagelse i teaterfestivaler.

Det ønsket i øvrigt i bemærknin-

gerne til den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 21, præciseret at ikke alle

offentlige tilskud er skattepligtige.

Erklæringsordning for visse foreninger og

fonde

FSR finder ikke, at indførelsen af

et bundgrænsebeløb på 100.000 kr.

reelt giver en lettelse for de nævnte

foreninger m.v.

FSR ser hellere, at den foreslåede

erklæringsordning erstattes af en

udvidelse af mulighederne for fri-

tagelse for selvangivelse efter skat-

tekontrollovens § 2, stk. 1.

Dette er præciseret i bemærknin-

gerne.

Den foreslåede erklæringsordning

svarer til den tilsvarende ordning,

der gælder for fonde efter fonds-

beskatningslovens § 15

Det er ikke muligt at erstatte ord-

ningen med en fritagelse for selv-

angivelsespligten. Den foreslåede

ordning medfører således ikke, at

de nævnte foreninger og fonde

m.v. fritages for betaling af skat.

De skal fortsat betale skat af den

skattepligtige indkomst. Erklæ-

ringsordningen medfører alene en

forenklet selvangivelsesprocedure.

Der er i den tilsvarende bestem-

melse i fondsbeskatningslovens §

15 ikke indsat nogen bestemmelse

om en løbende regulering af be-

løbsgrænsen. For mange af de for-

eninger m.v., som bestemmelsen

vil omfatte, vil det også admini-

strativt være lettere skulle forholde

sig til en fast beløbsgrænse. Det

anerkendes dog, at grænsen i løbet

af nogle år kan blive udvandet.

Hvis dette er tilfældet, vil det til

den tid kunne danne grundlag for

Såfremt bundgrænsen fastholdes,

finder FSR, at den bør fremtidssik-

res, sådan at beløbsgrænserne re-

guleres efter personskattelovens §

20.

Side 12 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en forhøjelse af grænsen på tilsva-

rende måde, som der i nærværende

lovforslag sker en forhøjelse af

grænsen for fondene.

FSR beder om, at det i bemærk-

ningerne beskrives nærmere, hvad

der forstås ved ekstraordinære ind-

tægter. FSR ønsker præciseret i be-

stemmelsen, at det drejer sig om

skattepligtige indtægter.

Har foreningen et år væsentlige

ekstraordinære indtægter som

følge af afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, skal for-

eningen i det pågældende år indle-

vere selvangivelse. Det fremgår af

bemærkningerne, at der f.eks. kan

være tale om den situation, hvor

en forening sælger et klubhus eller

en del af en fast ejendom. En til-

svarende bestemmelse gælder for

de arbejdsgiverforeninger, fagfor-

eninger og arbejdsmarkedssam-

menslutninger, der er omfattet af

erklæringsordningen i fondsbe-

skatningslovens § 15, stk. 2. Der er

derfor valgt at bruge den samme

ordlyd i den foreslåede bestem-

melse.

Der er i bemærkningerne indsat en

nærmere beskrivelse af, hvorledes

underskud til fremførsel skal be-

handles.

FSR ønsker præciseret ved eksem-

pler, hvorledes skattemæssigt un-

derskud til fremførsel skal behand-

les.

Forhøjelse af bundgrænse i fondsbeskat-

ningslovens § 15, stk. 3, nr. 1

FSR ønskes bundgrænsen regule-

ret efter personskattelovens § 20.

For mange af de foreninger m.v.

som bestemmelsen vil omfatte vil

det administrativt være lettere at

skulle forholde sig til en fast be-

løbsgrænse. Der er derfor ikke ind-

sat nogen regulering.

Bestemmelsen er ikke foreslået re-

guleret.

FSR ønsker, at bestemmelsen i

fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2,

forhøjes fra 25.000 kr. til 100.000

kr.

Side 13 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at for de selvejende

daginstitutioner ophøjer lovforsla-

get hidtil gældende praksis til lov,

sådan at også selvejende institutio-

ner kan fortsætte en hensigtsmæs-

sig disponering mellem regn-

skabsår. KL ser på den baggrund

positivt på lovforslaget, idet alter-

nativet kunne have givet merudgif-

ter og meradministration i kom-

munerne.

Lovforslaget adresserer problema-

tikken omkring selskabsskattepligt

efter selskabsskatteloven for de

selvejende og foreningsorganise-

rede teatre. Lovforslaget ændrer

dette forhold, så disse teatre ikke

skal betale selskabsskat. Af lov-

forslaget fremgår det, at Kulturmi-

nisteriet finansierer mindreprove-

nuet på 2 mio.kr. Det forlyder

imidlertid ifølge KL, at Kulturmi-

nisteriet vil finansiere dette ved at

reducere tilskudsprocenten til

samme gruppe af teatre. KL tager

dette til efterretning og bemærker,

at det i givet fald kan det betyde et

pres for, at kommunerne øger de-

res tilskud til berørte teatre.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra Teatrenes Interes-

seorganisation (TIO).

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen finder det positivt, at de i lov-

forslaget nævnte institutioner der-

med i højere grad ligestilles i kon-

kurrencen med de offentlige til-

bud.

Styrelsen gør dog opmærksom på,

at de

–

om end relativt få

–

privat-

drevne institutioner og teatre ikke i

Side 14 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilsvarende grad ligestilles i kon-

kurrencen. Tværtimod vil privat-

drevne institutioner og teatre

fremover skulle konkurrere på

ulige vilkår ikke blot med de of-

fentlige tilbud, men også med de

virksomheder, der er organiseret

som selvejende institutioner eller

foreninger. Den foreslåede skatte-

fritagelse vil således udgøre en in-

direkte offentlig støtte til bestemte

former for erhvervsvirksomhed, jf.

reglerne om konkurrenceforvri-

dende støtte i konkurrencelovens §

11 a.

Det bemærkes, at begrebet er-

hvervsvirksomhed i konkurrence-

lovens forstand omfatter enhver

enhed, som udøver økonomiske

aktivitet på et marked. Begrebet

omfatter således også selvejende

institutioner og foreninger, og der

er ikke noget krav om, at der op-

nås økonomisk gevinst ved aktivi-

teterne. Styrelsen er derfor ikke

umiddelbart enig i lovbemærknin-

gen om, at: ”Produktion af fore-

stillinger m.v. anses ikke for at ud-

gøre en økonomisk aktivitet”.

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen anbefaler, at såfremt støtte gi-

ves, så bør støtten ydes på den

mindst konkurrenceforvridende

måde.

Skatteministeriet har drøftet hø-

ringssvaret med Erhvervsministe-

riet og Konkurrence- og forbru-

gerstyrelsen.

Baggrunden for skattefritagelsen af

en række selvejende institutioner i

den gældende bestemmelse er et

ønske om at ligestille de i bestem-

melsen nævnte selvejende instituti-

oner skattemæssigt med tilsva-

rende statslige og kommunale in-

stitutioner. Kendetegnende for

disse selvejende institutioner er, at

de ikke forfølger et privatøkono-

misk formål, idet overskuddet ude-

lukkende kan anvendes til opfyl-

delse af institutionens formål.

Med den foreslåede udvidelse med

teatre og daginstitutioner udvides

skattefritagelsen alene med en

række selvejende institutioner, der

varetager tilsvarende formål som

de institutioner, der allerede er fri-

taget for beskatning.

Hvis skattefritagelsen også skulle

omfatte teatre og daginstitutioner,

der forfølger et privatøkonomisk

formål, ville det være et brud på de

hidtidige principper for skattefrita-

gelse af visse institutioner m.v., der

ønskes ligestillet med tilsvarende

statslige og kommunale institutio-

ner. Hvis teatre og daginstitutio-

ner, der forfølger et privatøkono-

misk formål, skattefritages, ville

det også skabe ulighed skattemæs-

sigt mellem disse erhvervsvirksom-

heder og andre erhvervsvirksom-

heder.

Side 15 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den foreslåede skattefritagelse

omfatter derfor fortsat alene teatre

og daginstitutioner, der ikke for-

følger et privatøkonomisk formål.

SRF Skattefaglig for-

ening

SRF har alene nogle enkelte redak-

tionelle bemærkninger.

Der er taget højde for de redaktio-

nelle bemærkninger i lovforslaget.

Statens Kunstfond

Statens Kunstfond hilser lovforsla-

get velkomment med hensyn til

skattefritagelsen af de af lovforsla-

get omfattede producerende teatre,

der i deres virke ikke har et kom-

mercielt sigte, og hvis primære for-

mål er at skabe og udvikle scene-

kunst. Lovforslaget lægger samti-

dig op til at begrænse teatrenes ad-

ministrative byrder. Dette finder

Statens Kunstfond også positiv.

Statens Kunstfond bemærker, at

de statslige bevillinger, som fon-

den yder til scenekunstneriske for-

mål (projekter og produktioner

mv.) er betinget af, at tilskudsmod-

tageren tilbagebetaler et eventuelt

overskud til Statens Kunstfond.

Statens Kunstfond bemærker vi-

dere, at fondens bevillinger således

ikke bidrager til at generere et

driftsmæssigt overskud til teater-

produktioner og -drift, der i prin-

cippet efter de hidtil gældende reg-

ler ville udløse skattepligt for mod-

tagerne af tilskuddet.

På denne baggrund opfordrer Sta-

tens Kunstfond Kulturministeriet

til at træffe beslutning om, at Sta-

tens Kunstfonds bevilling fra 2018

Der henvises til kommentaren til

Teatrenes Interesseorganisation

(TIO).

Side 16 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og frem friholdes af at skulle bi-

drage til finansieringen af lov-

forslaget.

Teatrenes Interesseorga-

nisation (TIO)

TIO er særdeles positive overfor,

at de producerende teatre sidestil-

les med offentligt tilgængelige mu-

seer.

Skattefritagelsen indebærer ifølge

TIO en administrativ lettelse for

teatrene og muliggør, at teatrene

kan udnytte deres midler optimalt

også på tværs af teatersæsonerne.

Afgrænsningen af hvilke teatre, der

er omfattet af lovforslaget, vurde-

res hensigtsmæssigt. Især er TIO

tilfreds med, at lovforslaget omfat-

ter både foreningsdrevne teatre og

teatre, der drives som selvejende

institutioner.

TIO finder det også hensigtsmæs-

sigt, at skattefritagelsen har virk-

ning fra 2012 og er tilfreds med, at

der gives tid til en indfasning.

Teatrenes Interesseorganisation

(TIO) opfordrer til, at man undla-

der at koble skattefritagelsen sam-

men med en reduktion af bevillin-

gerne til teatrene, der kun i få til-

fælde er blevet beskattet tidligere.

Her lægger TIO særlig vægt på, at

reduktionen i bevillingen til Sta-

tens Kunstfonds Projektstøtteud-

valg forekommer uhensigtsmæssig,

da tilskud fra projektpuljen sker på

betingelse af, at et eventuelt over-

skud skal tilbagebetales til Statens

Kunstfond. Modtagere af tilskud

fra Statens Kunstfond bidrager

Lovforslaget vil medføre, at staten

mister fremtidige skatteindtægter

fra teatrene. Derfor reduceres de

statslige udgifter svarende til det

forventede fald i skatteindtæg-

terne, som er beregnet til 2 mio.

kr. årligt. Det er almindelig praksis,

at lade det ministerområde, der bli-

ver berørt at en skattelettelse ud-

vise en kompenserende besparelse.

Derfor skal besparelsen findes in-

den for Kulturministeriets område,

og det sker ved at reducere mini-

steriets bevillinger. Da der er tale

om en skattefordel, som alene

Side 17 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

altså ifølge TIO ikke til at generere

overskud på teaterproduktioner.

kommer scenekunstområdet til

gode, finder Kulturministeriet, at

det er rimeligt, at besparelsen kun

påvirker bevillinger til scenekunst.

Bevillingsreduktionen er fordelt på

alle bevillinger, som kan komme

de berørte teatre til gode. Selvom

en del af Statens Kunstfonds pro-

jektstøtteudvalg for scenekunsts

tilskud ydes med krav om tilbage-

betaling, går en del af tilskuddene

til teatre, som er omfattet af skat-

tefritagelsen. På samme måde re-

duceres også bevillingen til for-

midlingsordningen (billettilskud),

fordi den blandt andet udbetales til

de teatre, som med lovforslaget

bliver skattefritaget. Kulturministe-

riet forventer ikke at ændre forde-

lingen af den kompenserende be-

sparelse.

Hensigten med lovforslaget er at

fritage producerende teatre, der er

organiseret som selvejende institu-

tioner eller foreninger, for skatte-

pligt af indkomst ved teatervirk-

somheden, hvortil også regnes

f.eks. indtægter fra billetsalg, salg

af merchandise, indtægter fra

sponsoraftaler og offentlige til-

skud.

TIO oplyser, at landets teatre an-

vender koncertaktiviteter for ek-

sempel for at vække nye publi-

kumsgruppers interesse for teatret

eller som et led i markedsføringen

af en konkret forestilling. TIO an-

fører, at det ikke kan være "hensig-

ten, at skattefritagelsen bortfalder,

hvis et teater som en enkeltstående

begivenhed afholder en koncert

uden noget dramaturgisk forløb."

TIO bemærker, at teatret kan fore-

tage en organisatorisk opdeling

mellem deres koncert- og teaterak-

tiviteter, men da der er tale om et

begrænset antal koncerter årligt,

forekommer det som en unødig-

ekstra administrativ opgave og kan

risikere at blive en begrænsende

faktor for teatrenes fremtidige

publikumsudviklingsarbejde." TIO

Det er teatrene, der skattefritages.

Det er derfor en betingelse, at der

udelukkende drives teatervirksom-

hed. Hvis teatret driver andre for-

mer for virksomhed, f.eks. kon-

certvirksomhed, opfylder teatret

ikke betingelserne for skattefrihe-

den og teatres samlede indkomst

vil derfor blive beskattet.

Side 18 af 19

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Høringsskema og høringssvar vedr. L 105 forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven til orientering for KUU

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anfører, "at sådanne sideordnede

aktiviteter ikke bør medføre skat-

tepligt, såfremt aktiviteterne ud-

øves til understøttelse af teatrets

formål, og er at betragte som en

sideaktivitet og altså ikke teatrets

primæraktivitet.

Skattefritagelsen af teatervirksom-

heden kan, som TIO bemærker,

opretholdes ved, at teatrene foreta-

ger en organisatorisk opdeling af

teateraktiviteterne og koncertvirk-

somheden f. eks. i to selvejende in-

stitutioner.

Alternativt bør man se på at fast-

sætte en bagatelgrænse." TIO op-

fordrer også til, at "lovforslaget

nærmere adresserer, hvordan side-

ordnede aktiviteter, såsom koncer-

ter, skal behandles skattemæssigt."

Og hvis koncertvirksomheden ikke

genererer skattepligtige indkomster

over 100.000 kr. det enkelte år, vil

teatret kunne nøjes med at udar-

bejde en erklæring om overskud-

dets størrelse. Det begrænser den

administrative byrde for teatrene.

Der findes således ikke på bag-

grund af ovenstående behov for at

lade teatres koncertvirksomhed

være fritaget for selskabsbeskat-

ning.

Ældresagen.

Ingen bemærkninger.

Side 19 af 19