Kulturministeren
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg har den 2. oktober 2017, efter ønske
fra Kenneth Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 225 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvilke økonomiske konsekvenser forventer ministeren, at EU-direktiv om ophavsret på
det digitale indre marked (COM(2016)593final) vil få for e-handelsplatforme, som f.eks.
dba.dk, hvor individuelle forbrugere kan gensælge brugte varer?
Svar:
Som nævnt i mit svar på spm. 226 kan e-handelsplatforme efter omstændighederne
være omfattet af direktivforslagets artikel 13. Kommissionens forslag indebærer et krav
om, at informationssamfundstjenester (online platforme mv.) med store mængder
ophavsretligt beskyttet indhold, der er uploadet af brugerne, skal indføre
foranstaltninger, som bl.a. kan være med til at identificere og begrænse delingen af
ulovligt materiale på tjenesterne.
Hvis en e-handelsplatform er omfattet af bestemmelsen, vil denne skulle indføre de
foranstaltninger, der er nævnt i forslaget til artikel 13, hvilket fx kan være
indholdsgenkendelsesteknologier. Dette vil medføre omkostninger for platformene, bl.a.
som følge af implementering og løbende drift, herunder håndtering af klager fra
brugerne af platformene. Kommissionen har i sin konsekvensanalyse givet eksempler
på de foranstaltninger, som kan indføres. Det følger heraf, at prisen for anvendelse af
de nævnte teknologier varierer i stort omfang.
Forslaget indeholder samtidig en række sikkerhedsventiler, der skal sikre de omfattede
platforme mod at blive pålagt urimelige byrder.
For det første gælder forslaget udelukkende for informationssamfundstjenester, som
”lagrer
og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser,
Dok. nr. 17/03259-2