Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
1815925_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
31. oktober 2017
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg har den 2. oktober 2017, efter ønske
fra Kenneth Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 226 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan EU-Kommissionens forslag om ophavsret på det
digitale indre marked (COM(2016)593final) vil ramme e-handelsplatforme, hvor
brugerne gensælger brugte varer?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om e-handelsplatforme, hvor
brugerne gensælger brugte varer, bliver omfattet af forslaget til artikel 13 og i givet
fald, hvilke konsekvenser det så vil have. Spørgsmålene 227-229 minder om dette
spørgsmål, og jeg svarer derfor samlet på de fire spørgsmål.
Indledningsvis skal det bemærkes, at forslaget til artikel 13 generelt er præget af
uklare formuleringer, hvilket gør det vanskeligt at konkludere håndfast, om en tjeneste
bliver omfattet af forslaget. Under de verserende forhandlinger er der fra en lang række
lande, herunder Danmark, fokus på at gøre forslaget mere klart, så det tydeliggøres,
hvilke tjenester der er omfattet.
Det følger af artikel 13, at ”informationssamfundstjenester”, som ”lagrer og giver
offentlig adgang til store mængder værker og andre frembringelser, som er uploadet af
deres brugere”, er omfattet af forslaget. De typer tjenester, som
nævnes i
Kommissionens konsekvensanalyse, er fx film- og musikdelingstjenester, men forslaget
er ikke begrænset til disse tjenester, hvorfor e-handelsplatforme kan være omfattet.
”Store mængder værker” er ikke defineret i forslaget, men det følger af Kommissionens
konsekvensanalyse, at der bl.a. skal ses på både mængden af brugere og andelen af
ophavsretligt beskyttet materiale på tjenesten. Det kan ikke afvises, at e-
Dok. nr. 17/03259-3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af svar på (20161) ERU alm. del - spm. 225-232 vedr. ophavsret på det digitale indre marked
Side 2
handelsplatforme efter omstændighederne kan opfylde disse betingelser. Sådanne
tjenester vurderes dog ikke at udgøre kernen af de tjenester, som ønskes reguleret.
Forslaget til artikel 13 forholder sig på flere punkter ikke klart til e-handelsdirektivets
regler om internetmellemmænds forpligtelser. Der hersker således usikkerhed i forhold
til forholdet mellem de to retsakter. Under forhandlingerne af direktivforslaget arbejder
regeringen for, at disse usikkerheder adresseres, så der skabes mere klarhed. Det er
Kulturministeriets vurdering, at det ikke har været Kommissionens intention at ændre
ved e-handelsdirektivets regler.
Præambelbetragtning 38 indeholder en præcisering af, hvornår en
informationssamfundstjeneste er ansvarlig for det materiale, som uploades af
tjenestens brugere, og dermed hvornår tjenesten skal indgå en aftale med
rettighedshaverne. Præciseringen er baseret på Kommissionens vurdering af gældende
praksis fra EU-domstolen vedrørende ophavsretslovgivningen og e-handelsdirektivet.
Det følger af Kommissionens konsekvensanalyse, at der ikke er tiltænkt en ændring af
ansvarsreglerne i e-handelsdirektivet.
Kulturministeriet finder, at det er uklart, om præambelbetragtningen vil medføre
ændringer af gældende ret i forhold til, hvornår informationssamfundstjenester er
ansvarlige for det materiale, der uploades på deres tjenester. Det kan derfor ikke
afvises, at forslaget vil få betydning for vurderingen af, om en
informationssamfundstjeneste er ansvarlig for det materiale, der uploades af tjenestens
brugere..
Jeg skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at der pt. pågår forhandlinger om
forslaget, og det er forventningen, at Kommissionens oprindelige forslag vil blive
ændret væsentligt som følge heraf. Ift. forslaget til artikel 13 er der bl.a. fokus på at
præcisere kravene til, hvornår en informationssamfundstjeneste er omfattet, herunder
om e-handelsplatforme udtrykkeligt skal undtages fra forslaget. Ift.
præambelbetragtning 38 så er fokus på, om betragtningen skal forkortes væsentligt,
eller om det nærmere skal specificeres i selve artikel 13, hvornår tjenesterne er
ansvarlige for det materiale, som uploades af tjenesternes brugere.
Mette Bock