Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
1815920_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
31. oktober 2017
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har den 2. oktober 2017, efter ønske
fra Kenneth Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 231 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at monitoreringskravet i forslaget om ophavsret på det digitale
indre marked (COM(2016)593final) vil gøre det vanskeligere for aktører, der sælger
billige varer, og nye aktører at entrere e-handelsmarkedet for salg af genbrugsvarer på
nettet, fordi forslaget øger startomkostningerne ved at åbne en brugerdrevet e-
handelsplatform?
Svar:
Som jeg beskriver i mit svar på spørgsmål, nr. 225 (Alm. del) kan forslaget indebære
omkostninger for bl.a. e-handelsplatforme, hvis de opfylder betingelserne for at blive
omfattet af direktivforslagets artikel 13,
herunder at der skal være en ”stor mængde”
brugeruploadet materiale på tjenesterne. Hvis der ikke er brugeruploadet materiale på
en tjeneste, men tjenesten selv sælger varer, er tjenesten ikke underlagt de nye krav om
indførelse af foranstaltninger.
Nye aktører vil almindeligvis ikke opfylde betingelserne for at blive omfattet af kravet
om at indføre fx indholdsgenkendelsesteknologier, da der kun sjældent vil være en ”stor
mængde” ophavsretligt beskyttet materiale på disse tjenester i opstartsperioden.
Overordnet set mener regeringen, at det digitale indre marked generelt bør
kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, og at der ikke
indføres unødige byrder for erhvervslivet i forbindelse med bestræbelserne på at
fremme det digitale indre marked. Ophavsretsforslaget er en del af strategien for det
digitale indre marked, og i forhandlingerne af forslaget vil regeringen derfor fokusere
på, at det ikke medfører unødige byrder for erhvervslivet, herunder e-handelsplatforme.
Dok. nr. 17/03259-8
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Kopi af svar på (20161) ERU alm. del - spm. 225-232 vedr. ophavsret på det digitale indre marked
Side 2
Samtidig finder regeringen, at en endelig løsning på området bør være balanceret ift.
forbrugerne, brugerne og rettighedshaverne.
Mette Bock