Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1815796_0001.png
3. november 2017
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Kultur og sport
8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale midler med fokus
på publikumsudvikling
–
side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa
–
side 4
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om
træneres rolle i samfundet
–
side 7
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om
videreudvikling af
EU’s strukturerede dialog om sport
–
side 11
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem Den
Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen
–
side 15
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Dok nr. 17/02123-13
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 2
Ad 8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale
midler med fokus på publikumsudvikling
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det estiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af adgang
til kultur gennem digitale midler med særligt fokus på publikumsudvikling.
Udkastet følger bl.a. op på Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2015-2018, der under
prioritetsområdet ”tilgængelig og inkluderende kultur” lægger op til, at der udveksles
erfaringer om, hvordan man gennem politikker og strategier for publikumsudvikling kan
fremme adgang til kultur via digitale midler.
Udkastet tager udgangspunkt i, at digitalisering og ny teknologi kan bidrage til at gøre
kulturen mere tilgængelig og relevant for borgerne. Kulturorganisationer kan f.eks.
udnytte digitale midler til at målrette dialogen med forskellige publikumsgrupper.
Samtidig giver brugen af den ny teknologi udfordringer i form af f.eks. manglende
digitale færdigheder hos kulturinstitutioner og borgerne og mangel på viden om de
forskellige publikumsgrupper.
Konkret lægges der op til at udveksle erfaringer og bedste praksis på området og udvikle
værktøjer som f.eks. ikke-bindende frivillige retningslinjer for indsamling og forvaltning
af data om digitale publikumsgrupper. F.eks. vil Det Europæiske Kulturarvsår i 2018
være en anledning til at arbejde med at fremme borgeres adgang til kultur ved brug af
digitale midler.
Regeringen støtter, at der med udkastet sættes fokus på, hvordan man kan øge adgangen
til kultur ved brug af digitale midler og peger på, at danske kulturinstitutioner allerede
arbejder med at nå og inddrage publikum ved brug af digital teknologi.
Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 20.-21. november 2018
2. Baggrund
Udkastet til rådskonklusioner skal ses i lyset af det estiske formandskabsprogram på
kulturområdet, hvor kultur og digitalisering er sat på dagsordenen. Formandskabet har
i den forbindelse bl.a. afholdt en formandskabskonference 12.-13. juli 2017 i Tartu i
Estland over temaet ”Kulturarven 3.0. Publikum og adgang i den digitale tidsalder”. På
konferencen blev der bl.a. opfordret til at satse på digitaliseringens muligheder for at
nå nye publikumsgrupper.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0003.png
Side 3
Konklusionsudkastet følger endvidere op på Rådets kulturarbejdsplan for 2015-18, der
udgør en form for rullende dagsorden for kultursamarbejdet. I kulturarbejdsplanen
indgår fremme af adgangen til kultur via digitale midler som et prioriteret tema.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at digitale teknologier har medført
ændringer i den måde, som kultur skabes, tilgås og bruges på. Digitaliseringen af
kulturelt indhold giver nye muligheder for at nå ud til publikum og målrette
kulturudbuddet til den enkelte borger. Samtidig indebærer brugen af digitale midler
nye udfordringer i forhold til f.eks. publikumsgrupper, der ikke er digitale brugere.
Rådskonklusionsudkastet opfordrer på den baggrund bl.a. til, at kulturorganisationer
tager højde for udfordringerne ved digitaliseringen, så mulighederne ved den digitale
teknologi kan optimeres.
Konkret opfordres medlemsstaterne under hensyn til nærhedsprincippet til at overveje,
hvordan kulturorganisationer bedst kan understøttes i deres arbejde med
publikumsudvikling gennem digitale midler. Endvidere lægges der op til at fortsætte
udvekslingen af idéer og erfaringer med publikumsudvikling blandt medlemsstaterne.
Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres derudover inden for deres respektive
ansvarsområder til bl.a. at se nærmere på, hvordan man kan udnytte den ny teknologi
til publikumsudvikling på en bedre og omkostningseffektiv måde. Det foreslås bl.a. at
udarbejde ikke-bindende retningslinjer for indsamling og forvaltning af data om digitale
publikumsgrupper, så kulturinstitutioner bedre kan målrette kulturindholdet til de
forskellige publikumsgrupper. Der er ligeledes opfordringer om at øge færdigheder og
viden om brug at digital teknologi i kulturinstitutionerne. Der peges endelig på, at Det
Europæiske Kulturarvsår i 2018 kan være en konkret anledning til at alle øge alle
borgeres involvering og deltagelse i arbejdet med at fremme kendskabet til kulturarven.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 4
Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om indsatser, der bidrager til at fremme borgeres
adgang til kultur, hvor digitalisering og digital teknologi er et af flere midler. Det er
f.eks. afspejlet i Kulturministeriets rammeaftaler med de statslige
kulturarvsinstitutioner. I Danmark har der gennem en længere årrække været fokus på
nye muligheder for formidling og inddragelse, som digitaliseringen af kulturarven giver,
herunder kulturinstitutioners inddragelse af borgere f.eks. i forbindelse med formidling
og bevaring af kulturarven.
De danske kulturarvsinstitutioner arbejder målrettet med at anvende digital kulturarv
til at nå ud til flere brugere og på, hvor det er muligt, at benytte ressourcerne hos
kulturarvsinteresserede borgere til at udbrede kendskabet til kulturarven.
Som eksempler kan man nævne Rigsarkivets brug af frivillige til at indtaste
oplysninger og dermed tilgængeliggøre historiske kilder og dokumenter, eller Det Kgl.
Biblioteks brug af frivillige digitale brugere til at sikre korrekt registrering af historiske
danske luftfotos i projektet ”Danmark set fra luften – før Google”
På kunstområdet har Det Kongelige Teater f.eks. arbejdet med digital
publikumsudvikling med livestreaming af aktiviteter på Facebook, mens
symfoniorkestret Copenhagen Phil med projektet Open Orchestra søger at introducere
den klassiske musik for et nyt og bredt publikum gennem bl.a. virtual reality. Endelig
skaber de danske scenekunstaktører f.eks. et digitalt overblik over hele Danmarks
udbud af professionel scenekunst på www.scenen.dk.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget er
blevet orienteret om Rådets kulturarbejdsplan for 2015-18 på møde den 21. november
2014 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25. november
2014.
Ad 9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa
KOM-dokument foreligger ikke
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 5
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det estiske formandskab har foreslået en politisk drøftelse om, hvordan kulturen kan
bidrage til at fremme sammenhængende samfund i Europa. Til brug for drøftelsen har
formandskabet fremlagt et diskussionspapir med spørgsmål.
Formandskabet tager udgangspunkt i de muligheder, som kunst og kultur frembyder
med henblik på at fremme social sammenhængskraft i og på tværs af medlemslandene.
Samtidig peger formandskabet på de samfundsudfordringer, der er ved, at folk med
forskellige kulturelle baggrunde som en konsekvens af øget mobilitet og folkevandringer
lever side om side. Større åbenhed og dialog kan opnås ved at styrke bevidstheden om
egen kultur og baggrund, og der lægges derfor op til at drøfte, hvordan man via
kulturpolitikken kan bidrage til at skabe et stærkere tilhørsforhold og mere
sammenhængende samfund i Europa.
Konkret ønsker formandskabet at drøfte følgende spørgsmål:
1) Idet kultur og kulturarven har en vigtig rolle at spille i opbygningen af
sammenhængende samfund, hvilke fælles indsatser på området kunne man gennemføre
på EU-plan?
2) Hvordan vil organisationer på kultur- og kulturarvsområdet kunne bidrage til mere
sammenhængende samfund i Europa. Ministre er velkomne til at orientere om nationale
positive eksempler.
Alle medlemslande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.
2. Baggrund
Formandskabet tager i sit papir afsæt i de ændringer, som samfund i Europa præges af
som følge af øget migration fra tredjelande og øget mobilitet inden for Europa.
På EU-plan har spørgsmålet om kulturens positive samfundsmæssige bidrag bl.a. været
behandlet ud fra forskellige vinkler (f.eks. i forhold til fremme af deltagelse, inklusion,
interkulturel dialog mv.) inden for rammerne af Rådets arbejdsplaner for kultur (2011-
2014 og 2015-2018). Arbejdsplanerne har bl.a. ført til forskellige rapporter med
eksempler på erfaringer i medlemsstaterne.
Endvidere skal punktet bl.a. ses med baggrund i Kommissionens meddelelse fra 2016
om en handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere, der bl.a. lægger op til at
fremme interkulturel dialog og europæiske værdier gennem kultur, film og kunst.
3. Formål og indhold
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0006.png
Side 6
Formålet med den politiske drøftelse er med baggrund i de fælles udfordringer, som de
europæiske samfund står over for, at udveksle idéer og erfaringer på tværs af
medlemslandene om, hvordan kulturorganisationer og -institutioner kan bidrage til at
skabe mere sammenhængskraft, deltagelse i og opbakning til fællesskabet. Endvidere
spørges der til om, hvilke eventuelle fælles indsatser, der ville kunne iværksættes på
EU-plan for at understøtte kulturens positive bidrag til samfundet i form af f.eks. større
fællesskabsfølelse, bedre tilhørsforhold, fokus på fælles værdier mv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser
for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at kunsten og kulturen har stor betydning for samfundet og for
den enkelte. Kulturen binder det danske samfund sammen gennem f.eks.
kulturinstitutioner og -organisationer og et aktivt foreningsliv og giver den enkelte en
identitet og viden om egne rødder og værdier. Ikke mindst i en tid med kulturmøder og
folkevandringer er der behov for at sætte fokus på kulturens muligheder for at skabe
indsigt, dialog og fællesskaber i de enkelte lande og på tværs af landegrænser.
Indgåelse af kulturaftale om samarbejde mellem Sønderjylland og Schleswig med
udgangspunkt i regionens kulturelle mangfoldighed og udvikling af fælles projekter er
et illustrativt eksempel herpå.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0007.png
Side 7
Regeringen kan derfor støtte, at der på europæisk plan udveksles idéer og erfaringer
om, hvordan kulturens betydning kan tydeliggøres og bringes yderligere i spil til gavn
for fællesskabet og den enkelte. Den kulturelle mangfoldighed i Europa afspejler, at der
på tværs af landeskel er forskellige tilgange og måder at indrette sig på. Konkrete
indsatser bør derfor også have udgangspunkt i de enkelte lande. Eventuelle initiativer
på EU-plan i forhold til fælles udfordringer og muligheder bør derfor være centreret om
at understøtte, hvad der allerede gøres i og mellem medlemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg.
Ad 10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i
Rådet om træneres rolle i samfundet
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det estiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra
regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler træneres rolle i samfundet.
Udkastet tager afsæt i, at deltagelse i sport kan bidrage til at modvirke større
samfundsudfordringer
såsom
fedme
og
overvægt,
fysisk
inaktivitet
og
integrationsproblemer. Trænere spiller i den kontekst en vigtig rolle i samfundet, idet
trænere, som ledere for sportsaktiviteter, har stor indvirkning på deltagerne. Trænere er i
en position, hvor de kan påvirke idrætsudøveres personlige udvikling ved at være positive
rollemodeller, ved at bibringe motivation og selvtillid og ved at påvirke idrætsudøvernes
værdier, adfærdsvaner og sociale færdigheder.
Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne til at bidrage på forskellig vis til at
fremme træneres uddannelsesmuligheder og adgang til arbejdsmarkedet ved fx at støtte
uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner, ved at lette samarbejdet mellem
uddannelsesinstitutioner,
ungdomsorganisationer,
sportsforbund
og
sportslige
paraplyorganisationer og ved at anerkende og fremme aktiviteterne i træneres
paraplyorganisationer og netværk.
Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 20.-21. november 2017.
2. Baggrund
Det estiske formandskab har valgt ’træneres rolle i samfundet’ som overordnet emne
for
dets formandskab på sportsområdet. Emnet fremgår af Resolution fra Rådet og
regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om EU-arbejdsplan på sportsområdet for
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 8
perioden 1. juli 2017
–
30. juni 2020. Emnet kom primært på arbejdsplanen efter estisk
ønske for deres kommende formandskab. Udkastet til konklusioner om træneres rolle i
samfundet har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under estisk
formandskab.
3. Formål og indhold
Afsættet for konklusionerne er, at samfundet har ændret sig i de seneste årtier, og at
nuværende generationer står over for en del samfundsudfordringer bl.a. med fedme og
overvægt, fysisk inaktivitet og integrationsproblemer. Sport kan bidrage til løsningen af
disse samfundsudfordringer, og derfor spiller trænere en væsentlig rolle i samfundet.
Ifølge konklusionerne har trænernes rolle også ændret sig i takt med samfundets
udfordringer, og derfor er trænerne nødt til at have den fornødne uddannelse, viden og
erfaring til at bidrage til løsningen af udfordringerne.
Det estiske formandskab ønsker med konklusionerne at rumme alle slags trænere
–
fra
den professionelle til den frivillige. Formandskabets hensigt med konklusionerne er, at
alle trænere skal kunne se sig selv i og leve op til dele af indholdet i konklusionerne
men ikke nødvendigvis alt indhold. Det er bevidst valgt for, at konklusionerne er
relevante for alle medlemsstater.
Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til:
a. at bidrage til at fremme træneres bredere rolle i forbindelse med håndtering, når
det er relevant, af de sociale udfordringer, som samfundet som helhed står over for;
b. at støtte uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner, der har til formål at
øge antallet af kompetente trænere og sætte dem i stand til at komme ind på
arbejdsmarkedet;
c. at udveksle bedste praksis vedrørende uddannelse af trænere;
d. at lette samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer,
sportsforbund og sportslige paraplyorganisationer om træneruddannelse og
trænergerningen;
e. at støtte udviklingen af realkompetence og et system for livslang læring for trænere,
som omfatter formelle, ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder på tværs af de
forskellige træningsniveauer;
f. at anerkende og fremme aktiviteterne i træneres paraplyorganisationer og netværk;
g. inden for sportsuddannelsessystemet at fremme læringsresultattilgangen baseret
på mål for såvel nationale referencerammer for kvalifikationer (NQF) som
europæiske referencerammer for kvalifikationer (EQF) og inddragelse af
trænerkvalifikationer i NQF med henvisning til EQF;
Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:
a. at lette udvekslingen af god praksis og retningslinjer vedrørende træneres
uddannelse og udvikling af kvalifikationer mellem EU's medlemsstater og
sportsorganisationer;
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 9
b. at overveje at lade det arbejde, som Kommissionens ekspertgruppe om udvikling af
færdigheder og menneskelige ressourcer udfører, indgå i udarbejdelsen af
retningslinjer om de grundlæggende krav vedrørende færdigheder og kompetencer
for trænere;
c. at vedblive med at fremme sammenligneligheden af medlemsstaternes og
sportsorganisationernes trænerkvalifikationer inden for rammerne af EQF;
d. at udføre forskning i træneres rolle med særlig fokus på udfordringer og
forhindringer med hensyn til uddannelse, mobilitet og arbejdsmarked og på at
påvise sportstrænings indvirkning på samfundet;
e. at udnytte mulighederne i Den Europæiske Socialfond, programmet Erasmus+ og
den europæiske idrætsuge til at kaste lys over og fremme fordelene ved træning og
tilskynde til mobilitet for trænere;
f. at udvikle en platform for udveksling af god praksis og retningslinjer vedrørende
træneres uddannelse og udvikling af kvalifikationer;
Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen og andre relevante interessenter til:
a. når det er hensigtsmæssigt og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner at
udvikle indhold til træneres uddannelse, der er up to date og svarer til den aktuelle
udvikling i samfundet, herunder viden om sociale færdigheder, antidoping,
idrætsudøveres dobbelte karriere, arbejde med unge, sundhedspleje,
iværksætterånd, omsorgspligt, ligestilling mellem kønnene osv.;
b. at samarbejde med trænere om at udvikle sikre og effektive tjenester i fritiden, så
sport fortsat er attraktiv og kan konkurrere med nye computerbaserede
fritidsalternativer;
c. at give bedre adgang til trænergerningen gennem uddannelse og tilskyndelse til
udvikling af trænerkvalifikationer og bl.a. ved at udnytte de muligheder, som
moderne informations- og kommunikationsteknologi giver;
d. at fremme mangfoldighed inden for træning, herunder øget adgang for kvinder,
unge og mennesker med handicap;
e. at være med til at tilskynde til, at folk, der arbejder som trænere, får den fornødne
uddannelse;
f. at fremme livslang læring for trænere, herunder gennem validering af kompetencer,
og fremme udveksling af synspunkter, færdigheder og viden på lokalt, nationalt og
internationalt plan;
g. at anvende Den Europæiske Socialfond og programmet Erasmus+ til at støtte
træneres livslange læringsproces;
h. at støtte træneres mobilitet med henblik på at lære nyt og tilegne sig kulturel viden,
tværfaglig viden, sprogkundskaber og andre relevante nye færdigheder;
i. at samarbejde med forskellige arbejdsgivere med henblik på at undersøge deres
behov for udvikling af sportsaktiviteter, der kan involvere sportstrænere, for at
fremme mangfoldighed inden for træning, herunder øget adgang for kvinder og
unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0010.png
Side 10
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser
for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkast til konklusioner fra Rådet
der omhandler træneres rolle
idrætsorganisationerne DIF, DGI
DGI og Firmaidrætten har svaret,
ikke svaret.
og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet,
i samfundet, har været sendt i høring hos
og Firmaidrætten med frist den 30. oktober 2017.
at de ikke havde kommentarer til udkastet. DIF har
Udkastet til konklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner. Overordnet har
der i sportsarbejdsgruppen været en principiel drøftelse af definitionen på trænere,
herunder hvem der er relevant at inkludere (professionelle kontra frivillige) samt
omfanget af konklusionerne.
Danmark har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal
afspejle respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi. Derudover har Danmark
fremhævet, at udkastet ikke skal opfordre medlemsstater til at lave indsatser, som i
eksempelvis Danmark ikke håndteres af selve medlemsstaten men af sportsbevægelsen.
Generelt har man fra dansk side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at
instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges til, og forsøgt at præge udkastet i en
retning, hvor der kan skabes merværdi på europæisk plan.
Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og
synspunkter.
10. Regeringens generelle holdning
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0011.png
Side 11
Regeringen kan generelt bakke op om, at trænere spiller en vigtig rolle i samfundet.
Emnet harmonerer med regeringsgrundlagets fokus på civilsamfundet og frivillighed,
og regeringen støtter derfor op om udkastet til konklusionerne.
Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan med
hensyn til erfaringsudveksling i brugen af frivillige som trænere, hvor Danmark er
blandt de fremmeste medlemsstater. Desuden kan der skabes merværdi i
sammenhænge, hvor træneres frie bevægelighed indskrænkes pga. forskellige krav til
formel og uformel træneruddannelse. Regeringen finder, at konklusionerne indeholder
et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen
og idrætten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i
Rådet om videreudvikling af EU’s strukturerede dialog om sport
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det estiske formandskab har fremlagt udkast til resolution om videreudvikling af EU's
strukturerede dialog om sport. EU's strukturerede dialog om sport er en regelmæssig
dialog mellem EU og dets medlemsstater, repræsentanterne for den internationale -
navnlig den europæiske - sportsbevægelse og andre relevante interessenter på
sportsområdet med henblik på gensidigt samarbejde og vellykket fastlæggelse og
gennemførelse af sportspolitikker.
Resolutionen skal optimere den EU strukturerede dialog, som har fundet sted siden 2010
med vedtagelsen af Rådets resolution af 18. november 2010 om EU's strukturerede
dialog om sport. Udkastet skal skabe større overordnet fleksibilitet, øget åbenhed om
sportsbevægelsens deltagelse og bedre koordineret forhåndsplanlægning og -forberedelse
af Rådets formandskaber i samarbejde med Kommissionen. Desuden skal dialogen
forbedres på operationelt niveau, der, idet den skal finde sted i tilknytning til de
nuværende arrangementer, vil åbne mulighed for at afholde mere praktiske drøftelser på
udøvende niveau.
Resolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 20.-21. november 2017.
2. Baggrund
Det estiske formandskab har valgt at evaluere og fremlægge et forslag til en ny
resolution, som skal optimere den eksisterende EU strukturerede dialog med
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0012.png
Side 12
sportsbevægelsen, som har fundet sted siden 2010 med vedtagelsen af Rådets resolution
af 18. november 2010 om EU's strukturerede dialog om sport. Baggrunden for
resolutionen er, at der er to store parter inden for sport
–
statslige strukturer og
sportsbevægelsen. Der er behov for en struktureret dialog mellem de to parter for at
sikre god implementering af idrætspolitik.
Evalueringen af den EU strukturerede dialog fremgår af invitationen til formandskaber
i Resolution fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om EU-
arbejdsplan på sportsområdet for perioden 1. juli 2017
–
30. juni 2020. Udkastet til
resolutionen har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under estisk
formandskab.
3. Formål og indhold
EU's strukturerede dialog om sport er en regelmæssig dialog mellem EU og dets
medlemsstater, repræsentanterne for den internationale - navnlig den europæiske -
sportsbevægelse og andre relevante interessenter på sportsområdet med henblik på
gensidigt samarbejde og vellykket fastlæggelse og gennemførelse af sportspolitikker.
Den strukturerede dialog mellem de to parter skal sikre god implementering af
idrætspolitik.
Forslaget til resolutionen skal optimere den EU strukturerede dialog, som har fundet
sted siden 2010 med vedtagelsen af Rådets resolution af 18. november 2010 om EU's
strukturerede dialog om sport. Udkastet skal forbedre dialogen ved at skabe større
overordnet fleksibilitet, øget åbenhed om sportsbevægelsens deltagelse og bedre
koordineret forhåndsplanlægning og -forberedelse af Rådets formandskaber i
samarbejde med Kommissionen.
Den EU strukturerede dialog om sport foregår på forskellige niveauer og kan finde sted
i forskellige sammenhænge:
EU-sportsforum er en vigtig platform for struktureret dialog mellem de
europæiske institutioner og interessenterne på sportsområdet med det
hovedformål at gøre status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at
gennemføre EU's dagsorden for sport, og indhente interessenters synspunkter
om igangværende, planlagte eller mulige fremtidige aktiviteter,
EU's strukturerede dialog om sport på højt niveau i tilknytning til en samling i
EU-Rådet for at give EU's ministre med ansvar for sport mulighed for at mødes
med de øverste repræsentanter for sportsbevægelsen, de europæiske
institutioner og andre relevante interessenter på sportsområdet,
EU's strukturerede dialog om sport på operationelt niveau i tilknytning til et
møde mellem sportsdirektører i EU eller andre uformelle arrangementer afholdt
af det siddende formandskab som en lejlighed for sportsdirektører i EU til at
mødes med højtstående repræsentanter og repræsentanter på højt niveau for
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 13
den internationale sportsbevægelse og andre relevante interessenter på
sportsområdet.
Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til
nærhedsprincippet, er der i udkastet til resolutionen en række anbefalinger til
formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen.
Konklusionsudkastet opfordrer det til enhver tid siddende formandskab til:
at overveje den mest hensigtsmæssige måde til at opnå en struktureret dialog
med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter på sportsområdet, i
givet fald med strukturerede dialogmøder i tilknytning til en samling i Rådet
og/eller deltagelse af højtstående gæster i Rådets samlinger, i uformelle
ministermøder eller i møder mellem sportsdirektører i EU, og sikre, at emnet på
dagsordenen og de praktiske retningslinjer for den valgte løsning er udarbejdet
på et tidligt tidspunkt,
at øge gennemsigtigheden med hensyn til dialogmøderne på højt niveau, navnlig
ved fuldt ud at rapportere til alle medlemsstater om de møder under den
strukturerede dialog om sport, hvor der er begrænset deltagelse,
Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til:
regelmæssigt at fremme, formidle og drøfte EU's sportspolitiske dokumenter med
sportsbevægelsen på nationalt niveau
Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:
hvor det er relevant at inddrage repræsentanterne for sportsbevægelsen og andre
relevante interessenter på sportsområdet som deltagere eller observatører i arbejdet
i Europa-Kommissionens ekspertgrupper eller andre relevante arrangementer,
at udvikle en struktur for regelmæssigt at dele EU's sportspolitiske dokumenter
med den europæiske og internationale sportsbevægelse, f.eks. gennem formidling af
EU's relevante politikdokumenter til førende europæiske sportslige
paraplyorganisationer og bedre kommunikation med sportsbevægelsen og andre
relevante interessenter,
tilrettelægge et årligt seminar eller møde for at præsentere nyligt vedtagne
rådskonklusioner og andre politikdokumenter for sportsbevægelsen, f.eks. som led i
programmet for EU's sportsforum,
Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til:
at involvere sig mere aktivt i den strukturerede dialog på EU-niveau og navnlig
sikre deltagelse i den relevante struktur på et passende niveau,
i højere grad at benytte mulighederne i den strukturerede dialog i forbindelse med
at dele sine egne forslag til politikker, dokumenter og idéer med EU-institutionerne
og EU-medlemsstaternes offentlige myndigheder.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0014.png
Side 14
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Resolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkast til resolution om videreudvikling af EU’s strukturerede
dialog om sport har
været sendt i høring hos idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten med frist
den 30. oktober 2017. DGI og Firmaidrætten har svaret, at de ikke havde kommentarer
til udkastet. DIF har ikke svaret.
Udkastet til resolutionen er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været bred enighed blandt medlemslandene om, at den EU strukturerede
dialog med sportsbevægelsen er vigtig, og at dialogen også kan forbedres. Særligt har
der fokus på at forbedre dialogen på det operationelle niveau, hvor bl.a. sportsdirektører
i EU i uformelle rammer kan mødes med repræsentanter på højt niveau for den
internationale sportsbevægelse og andre relevante interessenter på sportsområdet.
Danmark har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal
fremme dialog og samarbejde, hvilket der samlet set synes at være taget højde for.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt bakke op om, at den EU-strukturerede dialog mellem stat og
sportsbevægelse styrkes og kan derfor støtte op om udkastet til resolutionen.
Regeringen finder, at resolutionen indeholder et passende niveau af opfordringer til
formandskaber, medlemsstater, Kommissionen og idrætten.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 15
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde
mellem den Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet af sportens
hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union,
regeringer og sportsbevægelsen.
Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:
1) Hvordan skal de retningsgivende principper for samarbejde mellem EU, regeringer og
idrætsbevægelsen være?
2) Hvordan kan EU og de nationale regeringer bidrage til at støtte idrætsbevægelsen i at
adressere hovedudfordringer i relation til forvaltningsskik, integritet og social inklusion.
Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med fokus på områder af transnational
karakter, hvor EU-samarbejdet bidrager med en klar merværdi, herunder spørgsmål om
integritet, dvs. bl.a. antidoping og bekæmpelse af matchfixing.
2. Baggrund
Det estiske formandskab sætter fokus på, at idrætten ikke længere blot er en
’fritidsaktivitet’, men at idrætten i dag er en økonomisk sektor i vækst og bidrager
betydeligt til beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion. Idrætten står over
for store udfordringer med matchfixing, korruption, doping, tilskuervold etc. Det kræver
opmærksomhed fra idrætsbevægelsen, regeringer og EU, hvis idrætten skal forblive
populær og troværdig, og det kræver samarbejde, hvis idrættens positive værdier skal
beskyttes og udvikles.
Den politiske drøftelse af temaet skal ses i sammenhæng med de to øvrige punkter om
idræt - udkast til konklusioner om træneres rolle i samfundet, som adresserer træneres
unikke mulighed for at påvirke deltagere, og resolutionen om udvikling af den EU
strukturerede dialog, som adresserer den nødvendige dialog på sportsområdet mellem
EU, regeringer og idrætsbevægelsen.
3. Formål og indhold
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
1815796_0016.png
Side 16
Formålet med drøftelsen er at diskutere mulige eksempler på, hvordan fremtidens
idræt fastholder sit store potentiale for en række positive værdier og forbliver troværdig
set i lyset af store udfordringer, som truer idrættens integritet.
Formandskabet peger på følgende eksempler på mulige indsatsområder:
God forvaltningsskik
–
herunder, at idrætsorganisationer lever op til EU- og
internationale- og nationale regler, samtidig med at respekten for idrættens
autonomi opretholdes.
Integritet
–
herunder sikring af en velkoordineret indsats mellem EU,
medlemslande og idrætsbevægelsen og en styrkelse af World Anti-Doping
Agency’s
(WADA’s) bekæmpelse af matchfixing og doping.
Social inklusion
–
herunder, at idrætten som den største sociale og frivillige
aktivitet i Europa fortsat kan bidrage til inklusion af sociale grupper herunder
ældre, personer med handicap, socialt udsatte, migranter og flygtninge m.fl.
Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:
1) Hvordan skal de retningsgivende principper for samarbejde mellem EU, regeringer og
idrætsbevægelsen være?
2) Hvordan kan EU og de nationale regeringer bidrage til at støtte idrætsbevægelsen i at
adressere hovedudfordringer i relation til forvaltningsskik, integritet og social inklusion?
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på
rådsmødet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til den politiske drøftelse har været sendt i høring hos idrætsorganisationerne
DIF, DGI og Firmaidrætten med frist den 30. oktober 2017. DGI og Firmaidrætten har
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 36: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017
Side 17
kommenteret, at temaet ’social inklusion’ er for snævert til at rumme udfordringerne,
når det gælder idrætsdeltagelsen i sin helhed, og at der bør være et bredere fokus på
mulighederne for at få flere EU borgere med ind i de idrætslige fællesskaber og tænkes
langt mere på tværs af offentlige strukturer. DIF har ikke svaret.
Udkastet er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 1. november 2017. Høringen gav ikke anledning til
bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets ønske om en politisk drøftelse af sportens primære udfordringer i det
21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union, regeringer og
sportsbevægelsen på rådsmødet blev præsenteret på møde i Rådets sportsarbejdsgruppe
den 30. oktober 2017.
Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at drøfte sportens primære
udfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem den Europæiske Union,
regeringer og sportsbevægelsen.
Danmark har især fokus på områder af transnational karakter, hvor EU samarbejdet
giver en klar merværdi, herunder spørgsmål om idrættens integritet dvs. bl.a.
antidoping og bekæmpelse af matchfixing, herunder spørgsmålet om den manglende
EU-ratifikation af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer.
Danmark vil deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale prioriteringer og
erfaringer på området.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.