Kulturudvalget 2017-18
Til folketingets kulturudvalg,
Christiansborg
Vedr. Medie- og filmforhandlingerne
Fyn d. 27.10.2017
Kære kulturordførere
Her skal der ikke udflyttes fra Hovedstaden. Her kan der bygges videre på noget, der allerede eksisterer.
Som mere end bekendt er opløbet til de kommende medie-og filmaftaler på Christiansborg 2019-2022 i fuld gang. FilmFyn
har
–
i lighed med Den Vestdanske Filmpulje, der har udgangspunkt i Aarhus
–
været med på et lille hjørne i de gamle aftaler.
7 millioner kroner over 4 år er vi blevet bevilget via Filmaftalen 2015-18. 2,5 millioner i samme periode via Medieaftalen. Det
Danske Filminstitut modtager i samme periode omkring 2,1 milliarder kroner.
Med det kommende medieforlig åbner der sig en oplagt mulighed for at overføre public service-midler til Vestdanmark til
støtte og produktion af ikke mindst dansk fiktion, som alle sukker efter. Og til fortsat udvikling af supplerende kraftcentre
uden for København. Det er en måde at bruge de regionale filmfonde endnu bedre.
Overvejelserne er i øvrigt næsten identiske med de overvejelser mange politikere havde for 30 år siden, da TV 2 Danmark og
TV 2-regionerne blev dannet, og hvor der var brug for, at man så et andet billede af Danmark end det, der blev skabt af et
hovedstadsdomineret DR.
På Fyn er svar og løsninger dog ikke helt så radikale som dengang. Men de er mere enkle. De regionale filmfonde
–
FilmFyn
og Den Vestdanske Filmpulje
–
har allerede i det små været med til at skabe et Film-Danmark i lidt bedre balance. Det handler
om public service fra øst mod vest, men det handler også om de afledte effekter af kulturinvesteringerne: omsætning,
arbejdspladser og regional stolthed.
Lad medieforliget komme Vestdanmark til gode. FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje vil kunne investere i film- tv-serier og
dokumentarprogrammer i et større omfang end hidtil. Det vil komme hele filmbranchen til gode, men det vil også styrke de
regionale muligheder i Vestdanmark, hvor der fortsat mangler power på trods af den store kommunale opbakning og den
synergi, der allerede er skabt. Nye forbedrede rammer vil give muligheder for yderligere at stimulere talentarbejdet, de små
lokale produktionsselskaber, filmmanusuddannelserne, filmværkstederne og de store filmfestivals vest for Storebælt.
Derfor vil vi
–
samtlige 10 fynske borgmestre - appellere til de kommende medieforhandlinger, når der skal findes nye
modeller for public service-indhold. Vi anbefaler udspillet fra FilmFyn om et årligt tilskud på 15 mio kr. eller mere til hver
fond i perioden 2019-2022. Midler der i øvrigt vil matche de kommunale tilskud, som FilmFyn modtager i dag.
Her skal der ikke udflyttes fra Hovedstaden. Her kan der bygges videre på noget der allerede eksisterer.
Det vil være public service-politik, kulturpolitik og filmpolitik, der lapper sprækkerne i et Danmark, som mange oplever er ved
at knække.
Borgmestre Jørgen Otto Jørgensen, Ærø Kommune, Søren Steen Andersen, Assens Kommune, Lars Erik
Hornemann, Svendborg Kommune, og Christian Thygesen, Faaborg-Midtfyn Kommune anmoder på denne
baggrund
–
og på vegne af samtlige fynske borgmestre
–
om foretræde for Kulturudvalget sammen med FilmFyns
direktør snarest muligt.
Venlige hilsener,
De ti fynske borgmestre
Jørgen Otto Jørgensen, Morten Andersen, Søren Steen Andersen, Bjarne Nielsen, Christian Thygesen, Kenneth Muhs, Johannes Lundsfryd Jensen,
Hans Luunbjerg, Lars Erik Hornemann og Peter Rahbæk Juel.