Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1808869_0001.png
INVITATION
Danmark - Indien
400 år
Trankebar ca. 1650
I slutningen af 1618 sejlede 5 handels- og flådefartøjer ud fra København med kurs mod
Ceylon. Ekspeditionens formål var at sikre Danmark-Norge fodfæste i Sydøstasien for at kunne
deltage i den lukrative handel med asiatiske varer, som havde udviklet sig efter portugisernes
opdagelse af søvejen til Indien i 1498.
Frem til slutningen af 1500-tallet fastholdt portugiserne kontrollen over den direkte forbindelse
med Asien. Men derefter blev deres monopol brudt af nederlandske og engelske
handelskompagnier. Nu ønskede også Danmark-Norge at deltage i kapløbet om at forsyne det
voksende europæiske marked med efterspurgte asiatiske varer.
Med engagementet i denne oversøiske handel tog Danmark et afgørende skridt i den
udviklingsproces, som siden da har medført en stadigt stærkere integration i en globaliseret
verden.
Da de danske skibe halvandet efter afsejlingen fra København og efter store tab omsider ankom
til Ceylon, gjorde portugisernes magtstilling det imidlertid umuligt for danskerne at få en aftale
med kongen om særlige handelsrettigheder. De sejlede derfor op langs Indiens sydøstkyst. Her
lykkedes det i efteråret 1620 den danske admiral, Oluf Gedde, at få en aftale med naiken i
Tanjore om, at Det Ostindiske Kompagni kunne overtage den lille kystby, Trankebar, mod en
årlig afgift. Allerede i November samme år påbegyndtes opførelsen af fæstningen Dansborg,
som stadigt eksisterer, og ved midten af 1600-tallet blev byen omgivet med en mur, hvoraf der
dog i dag stort intet er tilbage.
Dansborg
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Henvendelse af 24/10-17 fra Foreningen Trankebar vedr. opfølgning på idémødet og fejring af 400-året for etablering af Trankebar den 9/10-17
1808869_0002.png
INVITATION
I det meste af periode, fra erhvervelsen i 1620 til Danmark solgte Trankebar til englænderne i
1845, var byen en underskudsforretning. Kun i perioder med konflikt mellem englændere,
nederlændere og franskmænd blomstrede den danske koloni som følge af dens neutrale status.
Men selvom Trankebar kun i korte perioder var en god forretning for Danmark, skal man ikke
underkende dens betydning:
Trankebar var den første danske oversøiske handelsplads. Den blev springbrædt for
etableringen af danske handelsforbindelser med andre dele af Asien. I de 225 år mellem 1620 og
1845 boede tusinder af danskere og andre europæer og gjorde tjeneste i Trankebar, og i den
samme periode besøgte tusinder af danske søfolk byen med kompagniets skibe. I Trankebar
vidner Dansborg, guvernørboligen, byporten og en række andre bygninger og gader om
dansketiden. Desuden gemmer mange danske og indiske familier på minder om de 225 års
fælles dansk-indiske historie.
Landporten
I løbet af de næste år er det 400 år siden Danmark engagerede sig i den oversøiske handel ved at
sende skibe til Indien for at etablere en handelsstation der.
I november 2018 sejlede flåden af sted, og i slutningen af 1620 blev Trankebar erhvervet som
støttepunkt for en dansk handel med Sydøstasien.
Disse skelsættende begivenheder bør ikke forbigås i stilhed!
Vi mener, at der er solide argumenter for at mindes og fejre 400-året for begge begivenheder.
Vi er overbeviste om, at der vil være stor interesse for at markere 400-årene for det danske
engagement i Trankebar med forskellige aktiviteter og produktioner mv.
Derfor inviterer vi til et idémøde mandag d. 9/10 kl. 15
–ca.17
i Asia House, India Kaj 16
2100 København Ø.
Kom og giv dit bud på, hvordan vi bedst kan fejre 400-året, og hvad du eller din institution
evt. kan bidrage med.
Med venlig hilsen
Poul Petersen, formand for Foreningen Trankebar