KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Kopi af høringsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 KOM(2018) 366

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 243
Offentligt

Notat

Til Folketingets Europaudvalg

Høringsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-

2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

KOM(2018) 366

Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg

Meddelelsen er sendt i bred høring til en kreds af berørte interessenter.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (6/8), Creative Europe Desk DK (17/8),

Dansk Artist Forbund (17/8), Dansk Erhverv (18/8), Danske Koncert- & Kulturhu-

se (18/8), Danske Professionshøjskoler (17/8), Design Danmark (10/8), Det Danske

Filminstitut (17/8), Det Danske Kulturinstitut (17/8), Europa-Nævnet (26/7), For-

eningen af Danske Sceneinstruktører (20/8), Kulturhusene i Danmark (17/8), Ra-

dio- og tv-nævnet (15/8), Region Hovedstaden (26/6), Region Midtjylland (17/8),

Statens Kunstfond (6//), VISDA Visuelle Rettigheder Danmark, Aarhus Universitet

(8/8).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Europa-Nævnet, Radio- og tv-nævnet, Statens Kunstfond og Aarhus Universitet

har ingen bemærkninger.

Forslaget modtages overordnet positivt:

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AAKS hilser bl.a. forsættelsen af program-

met og den foreslåede forhøjede finansielle ramme velkommen, ligesom man er

positiv over for ønsket om at implementere realistiske og overkommelige perfor-

manceindikatorer.

Region Hovedstaden er ligeledes positiv over for en forlængelse af Et Kreativt Eu-

ropa, som ligger i forlængelse af regionens strategiske arbejde med at fremme væk-

sten inden for de kreative erhverv.

Danske Koncert- og Kulturhuse

støtter bl.a. forslagets ambition om ”at styrke Eu-

ropas kulturelle og kreative sektorer og udnytte deres fulde potentiale i et økono-

misk, socialt og internationalt perspektiv”, ligesom man bl.a. bakker op om forsla-

get til øgede bevillinger.

Kulturhusene i Danmark er enig i forslagets overordnede betragtninger, Danske

Professionshøjskoler er overordnet positive over for forslaget og det øgede fokus på

11. september 2018

Dok. nr. 18/01664-52

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Kopi af høringsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 KOM(2018) 366

Side 2

de kreative erhverv, ligesom Det Danske Kulturinstitut samlet set finder forslaget

overordentlig velgennemtænkt.

Dansk Artist Forbund bifalder bl.a. anerkendelsen i forslaget af kultur som et me-

get vigtigt aktiv i borgernes hverdag og som bidrag til en fælles og fredelig samek-

sistens og forståelse i og på tværs af nationale grænser.

Creative Europe Desk DK bifalder bl.a. de kulturpolitiske indsatser, der er inde-

holdt i forslaget, ligesom man bl.a. bifalder, at forslaget lægger op til at etablere et

nyt program efter nogenlunde samme model som det nuværende Et Kreativt Euro-

pa program 2014-2020. Der henvises til, at det nuværende program i 2014-2017

har bidraget til danske projekter med gennemsnitligt 38,7 mio. kr. pr. år, men at

programmets effekt er mere end økonomisk, og at programmet bl.a. har været med

til at drive relevante temaer som f.eks. internationalisering, innovation, udvikling

og publikumsudvikling frem.

Det Danske Filminstitut bifalder forslaget, som bl.a. vurderes at indeholde tilpas-

ninger til at kunne imødegå de kommende års forventede udfordringer i den audio-

visuelle sektor i Europa. Der peges f.eks. på, at finansieringen af audiovisuelt ind-

hold er under øget pres, og at værdikæden for filmskabelse og distribution er under

grundlæggende forandring. Samtidig er der ikke for indeværende udviklet forret-

ningsmodeller, som både kan kompensere for det tabte og samtidig konkurrere på

det globale marked på et niveau, der økonomisk sikrer mindre produktioner fra

små sprogområder substantielt. Endvidere bemærkes det bl.a., at sektoren ofte er

afhængig af nationale støtteordninger og EU-finansiering til at udvikle, producere

og distribuere film, hvor kulturel og sproglig mangfoldighed kan være en barriere

for cirkulation af europæiske film på tværs af grænserne.

Dansk Erhverv hilser forslaget velkomment som et vigtigt initiativ, der kan medfø-

re værdifulde resultater og muligheder for virksomheder, institutioner og borgere.

Der peges bl.a. på, at der er et stort potentiale i de kreative erhverv, som i Dan-

mark udgør 8 % af den samlede omsætning i alle brancher og af dansk eksport.

Endvidere anses de kreative erhverv som vigtige drivere for vækst, innovation og

digitalisering, ligesom de kreative erhverv skaber værdi i andre erhverv.

VISDA Visuelle Rettigheder Danmark noterer sig med tilfredshed, at billedområ-

det overordnet set er omfattet af målgruppen for forslaget. Der henvises bl.a. til, at

skabelsen af værker af billedkunst og visuelle værker er central for samfundets

demokrati og fri debat samt individets dannelse. Samtidig peges der på, at billed-

skabere har stadigt sværere vilkår i Europa som følge af bl.a. pres på ophavsretten

og konkurrenceretlige regler.

Forslaget giver også anledning til spørgsmål og ønsker:

Mht. forslaget generelt

Side 3

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd efterlyser flere muligheder for at støtte ud-

veksling og mobilitet på amatørniveau og foreslår bl.a. at indarbejde konkrete ini-

tiativer til støtte for Europas mange amatører på kulturområdet.

Dansk Artist Forbund henviser til, at de kreative arbejdsmarkeder i hele Europa er

præget af atypiske arbejdsformer, som skaber utryghed og manglende risikovillig-

hed i arbejdslivet. Manglende social sikring blandt udøvere og skabere er en

væksthæmmende faktor i de kreative sektorer, hvilket kunne adresseres tydeligere

i programmet.

Dansk Erhverv og Design Danmark beklager, at designområdet får relativt lidt

opmærksomhed i forslaget. Dansk Erhverv peger på, at design som en del af kul-

turarven og den europæiske identitet, som kompetence og som metode bruges som

værdiskaber og innovationsdriver mange steder i erhvervslivet og den offentlige

sektor. Endvidere er området en brobygger mellem kunst og kultur på den ene side

og erhverv, økonomi og teknologi på den anden side. Der opfordres derfor til, at

design tænkes mere aktivt ind i programmet. Design Danmark henviser til, at de-

sign som kompetence kan spille en vigtig rolle fremover i forhold til opbygningen af

en europæisk identitet, i forhold til innovation, iværksætteri, brobygning mellem

kunstarter og borgerne samt i forslagets omtalte by-, arkitektur- og regionsudvik-

ling. Design

er i høj grad er en europæisk ”opfindelse”, som langt tilbage i historien

har haft helt sit eget særpræg. Der henvises bl.a. til, at design er en speciel dansk

identitetsmarkør. Bl.a. på den baggrund bør design få sin plads i paletten af nye

satsningsområder i forslaget på linje med f.eks. musikindustrien, film og audiovi-

suelle medier.

Danske Koncert- og Kulturhuse er skeptisk over for en række elementer i forslaget.

F.eks. synes der at være en tendens til, at programmet vil for mange ting på én

gang med risiko for bl.a. udelukkelse af velkvalificerede ansøgere og for, at projek-

ter bl.a. udvikles for at passe til målsætninger og ansøgningskriterier, fremfor at

være drevet af kunstnerisk nødvendighed. Det foreslås at indføre brugen af ”frie

midler” –

dvs. støttemidler som vurderes og uddeles ud fra mere åbne kriterier, der

vil kunne tilgodese relevante projekter fra sektorerne.

Danske Professionshøjskoler finder det bl.a. vigtigt at sætte særligt ind på området

for design og mode såvel som den audiovisuelle sektor. Man finder det endvidere

positivt med muligheden for at lave koblinger til både Erasmus+-programmet og

Horizon Europe-programmet, herunder koblingen til iværksætteri og forsknings-

formidling. Det findes positivt, at forslaget fokuserer på specifikke sektorer som

eksempelvis design- og modebranchen. Samtidig bemærkes det, at animationsom-

rådet ikke eksplicit er nævnt i forslaget. I forhold til de foreslåede indikatorer i

bilag II til forslaget peges der på, at de i højere grad skal afspejle fokusområder

som iværksætteri, arbejdet med små- og mellemstore virksomheder, innovation og

digitalisering.

Creative Europe Desk DK rejser bl.a. kritik af, at forslagets mange nye mål ikke

følges op af tilstrækkelige midler. Man tvivler således på muligheden for en succes-

Side 4

fuld opgaveløsning med udgangspunkt i det fremlagte budget. Det anbefales, at der

sker fortsat støtte til computerspil, og at kultur for børn og unge tilgodeses. Man

ser derimod f.eks. ikke nogen værdi i et ”Seal of excellence”-kvalitetsmærke.

Det Danske Kulturinstitut peger bl.a. på, at støtte til EUNIC (European Union

National Institutes of Culture) bør nævnes eksplicit i forslaget på linje med støtten

til Det Europæiske Filmakademi og Det Europæiske Ungdomsorkester. Støttein-

tensiteten bør endvidere forblive høj, især på kultur- og det tværgående område,

hvor det kan være svært for aktører at finde medfinansiering. Der bør derudover

bl.a være lige adgang til programmet for alle lande, kunstarter og grupperinger

–

man bør f.eks. ikke glemme de meget anderledes forhold, som mindre lande og

sprog har sammenlignet med større sprog og lande. Derfor bør de mindre lande og

sprogområders position tydeliggøres yderligere som det sker i det nuværende Me-

diaprogram.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører FDS finder det bl.a. højst utilfredsstillen-

de, at teatret/scenekunsten ikke er nævnt udtrykkeligt i udkastet til forordningen,

men indgår i betegnelsen ”de udøvende kunstarter”. For at sikre, at bl.a. scenein-

struktører skal kunne søge europæiske midler, er det vigtigt, at området vedr. tea-

ter og anden scenekunst specifikt nævnes

i definitionen af ”kulturelle og kreative

sektorer”.

Kulturhusene i Danmark vil bl.a. gerne advokere for, at kulturens evne til at skabe

fællesskab og inklusion gennem deltagerbaserede og procesorienterede aktiviteter

får en mere fremtrædende plads i udkastet. Bl.a. ser man gerne, at begrebet ”kul-

turhuse” (cultural centres) bliver tilføjet listen over kulturelle og kreative sektorer

i forslaget på linje med biblioteker og museer.

Region Midtjylland tilslutter sig særligt, at forslaget bl.a. søger at fremme synergi-

er mellem kultur og andre ressortområder (f.eks. uddannelse, socialpolitik, by- og

regionaludvikling). Man hæfter sig ved, at kultur i forslaget beskrives som et er-

hverv, som skal være konkurrencedygtigt. Man finder det samtidig vigtigt, at pro-

grammet giver mulighed for, at kunsten kan udvikle sig på egne præmisser, lige-

som programmet bør afspejle, at kultur skal ses som basis for udvikling af samfund

og mennesker.

Særligt mht. Kulturprogramområdet

Dansk Artist Forbund bifalder udpegningen af musikbranchen som en særlig sek-

torspecifik aktion med indførelse af tildelingskriterier, der belønner markedssucces

og tidligere resultater. Man peger på, at det i høj grad er på det område, man fin-

der grundlag for yderligere vækst, beskæftigelse og udenrigshandel samt et højt

niveau af det kunstneriske udtryk.

VISDA Visuelle Rettigheder Danmark opfordrer til, at billedkunsten medtages

med en særlig sektorspecifik aktion med støtte til billedområdet eller alternativt

nævnes under de andre sektorspecifikke aktioners punkt d) i bilaget I til forslaget.

Side 5

Særligt mht. Mediaprogramområdet

Det Danske Filminstitut anser Media-underprogrammet som et vægtigt supple-

ment til de ændrede betingelser, som præger den audiovisuelle sektor, med en for-

ventning om, at programmet økonomisk kan medvirke til at sikre en audiovisuel

mangfoldighed. Bl.a. bør underprogrammet investere mere i distribution og frem-

me af ikke-nationale film, bidrage til undertekstning og styrke støtten til mindre

projekter og små og mellemstore virksomheder. Programmet bør ligeledes styrke

og øge støtte til filmuddannelsesaktiviteter og til øget adgang til Europas kulturarv

gennem digitalisering, restaurering og udnyttelse. Forslaget om et online-bibliotek

over EU-film findes positivt, idet det kan skabe overblik og synlighed over værker

og rettigheder. Programmet vil derudover kunne bruges til at identificere nye må-

der og metoder til at fremme og investere i nye digitale teknologier og hermed

kunne bidrage til at imødegå de digitale udfordringer som f.eks. uautoriseret brug

af audiovisuelle værker.

Særligt mht. det tværsektorielle programområde

Region Midtjylland ser det som positivt, at der under det tværsektorielle program-

område foreslås et kreativt innovationslaboratorium, der går på tværs af de kultu-

relle og kreative sektorer, som i Danmark hører under helt separate områder, hvad

angår offentlig støtte og innovationsprogrammer.

Øvrige spørgsmål:

Ad forenkling

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Creative Europe Desk DK, Danske Koncert-

og Kulturhuse, Det Danske Filminstitut, Det Danske Kulturinstitut, Foreningen af

Danske Sceneinstruktører FDS, Kulturhusene i Danmark og Region Midtjylland

finder det positivt, at der i forslaget er lagt op til de forenklede administrative og

finansielle procedurer: Creative Europe Desk DK bifalder ambitionen i forslaget

om forenklingstiltag, der sigter på bl.a. fleksibilitet, tydeligere retningslinjer, ind-

førelse af engangsbeløb mv. Man anbefaler samtidig bl.a., at der tages skridt mod

en stabil projektplanlægning og en fast ansøgningskalender, at regler og vejledning

forenkles og tydeliggøres, og at man sikrer hurtigere ansøgningsbehandling.

Danske Koncert- og Kulturhuse finder det vigtigt at have fokus på forenklingen af

ansøgningsprocessen og rapporteringskravene og opfordrer til at benytte faste

deadlines for de forskellige puljer og indskrive dette i programmets tekst.

Det Danske Filminstitut bemærker, at det er nødvendigt med et løbende fokus på

forenkling af programmet

–

f.eks. ved at reducere antallet af tilskudsaftaler, trans-

aktioner og lette afrapporteringen. Der bør ligeledes være opmærksomhed på at

styrke formidlingen af resultaterne. Det Danske Kulturinstitut ser det som glæde-

ligt, at der lægges op til forenkling af ansøgningsprocedurer, men finder det ønske-

ligt, at det bliver endnu nemmere at ansøge, uden at der derved opstår større mu-

ligheder for svindel. Foreningen af Danske Sceneinstruktører FDS finder det posi-

tivt, at der lægges op til at afbureaukratisere EU-ansøgninger. Kulturhusene i

Danmark tilslutter sig målsætningen om at forenkle ansøgnings- og rapporterings-

kravene, således at mindre aktører ikke udelukkes fra at søge støtte. Region

Midtjylland noterer sig med glæde, at der med forslaget er lagt op til forenkling af

Side 6

ansøgninger og budgetter. Man burde dog have mindre fokus på at finansiere kul-

turorganisationers administrative drift og mere følge Erasmus+-logikken med en

enklere ansøgningsform og

”lump sums”.

Endvidere burde man have tydeligere

definitioner på, hvad midlerne må bruges til.

Ad garantifacilitet

Creative Europe Desk DK og Det Danske Filminstitut finder det vigtigt, at sker

tilstrækkelig undervisning af berørte aktører i forbindelse med den finansielle ga-

rantifacilitet.

Ad uddannelse af fagfolk i den kulturelle og kreative sektor

Region Midtjylland finder det vigtigt, at programmet bakker op om kulturinstituti-

oners alternative og skræddersyede læringsforløb for forskellige kunstdiscipliner.

Creative Europe Desk DK anbefaler, at der i programmet fortsat fokuseres på ka-

pacitetsopbyggende tiltag og foreslår, at man skeler til det nuværende Media-

delprograms efteruddannelsesstøtte og laver tilsvarende i kulturprogrammet.