KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Godkendt rejserapport for Kulturudvalgets rejse til London 28. august til 1. september 2017.

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 24
Offentligt

KULTURUDVALGET

REJSERAPPORT

REJSE TIL LONDON

Tid:

Sted:

Deltager:

Den 28. august til 1. september 2017

London

Fra Kulturudvalget:

Orla Hav (S), fm., Karin Nødgaard

(DF) nfm., Britt Bager (V) og Søren Søndergaard (EL).

Fra Kulturministeriet:

Lars Banke, kontorchef og Karin

Marcussen, kontorchef.

Ledsaget af:

Udvalgschef Lis Grønnegård Rasmussen og udvalgs-

assistent Aicha Esdam.

1. Formål

Formålet med Kulturudvalgets besøg i London var bl.a. at besøge rele-

vante medieinstitutioner og medieeksperter for at få et indtryk af medie-

forholdene i England og hente inspiration forud for de kommende medie-

forhandlinger i Danmark. Besøget var samtidigt tilrettelagt, så udvalget

mødtes med forskellige kulturaktører og oplevede forskellige teater-, kon-

cert- og musicalforestillinger samt museer mv.

Program for rejsen er omdelt på (20161) KUU alm. del

–

bilag 204.

2. Væsentligste punkter fra rejsen

Medielandskabet

Der er generelt mange ligheder mellem det britiske og danske mediebil-

lede, men naturligvis også forskelle.

BBC,

som måske bedst kan sammenlignes med DR, leverer licensbetalt

Public Servises. BBCs Royal Charter, som er indgået af regeringen, be-

skriver, at BBC´s rolle er at informere, uddanne og underholde og bringe

det bedste af alting til flest mulige husstande. Charteret er formuleret i

generelle vendinger for at tage hensyn til teknologiske udviklinger. I UK

betaler man licens pr. husstand. Tv-licensen dækker også tv på mobilte-

lefon. Der har været diskussioner om, at indføre en medieskat i stedet for

licens. Regeringen har studeret, hvordan medieskatten fungerer i Tysk-

land, men det har ikke været populært i befolkningen, og regeringen har

valgt at fortsætte licensbetalingen.

Charteret om BBC´s virksomhed varer typisk i 10 år. Det seneste charter

er indgået i december 2016, og skal vare til begyndelsen af 2027. Udar-

bejdelsen af det nye charter har været igennem en lang proces. Det har

været i en 12 ugers offentlig høring, og der kom ca. 200.000 svar, som

alle blev behandlet. Spørgsmålene var bredt formuleret, så der kom svar

om BBC´s bl.a. størrelse, programlægning, licens, medieskat og holdnin-

ger til, hvorvidt BBC skulle differentiere sig mere fra de kommercielle ka-

naler. Samlet set var der overordnet tilfredshed omkring BBC´s retning

og undersøgelsens metode sikrede, at den samlede befolkning var re-

præsenteret. (Departementet for digitalisering, kultur, medier og sport).

6. oktober 2017

Ref. 17-000505-5

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Godkendt rejserapport for Kulturudvalgets rejse til London 28. august til 1. september 2017.

BBC bestemmer selv antallet af kanaler, men regeringen kan til en vis

grad bestemme indholdet. Tidligere havde regeringen ingen kontrol med

stationen, men nu er der etableret et eksternt organ til kontrol. Målet er

bl.a. at sikre diversitet, således at programmerne når ud til alle dele af

UK og afspejler den samlede befolkning, og bliver mindre Londonfikseret

–

på trods af at hvide, 55 årige borgere tættest på London er den mest

trofaste seerskare.

Bestyrelsen består af 14 medlemmer. Regeringen udpeger 5, BBC 4, 4

repræsentanter for henholdsvis England, Scotland, Nordirland og Wales

samt direktøren. De regeringsudpegede medlemmer sidder i bestyrelsen

i 4 år. BBC har løbende udskiftninger.

Channel 4

er en regeringsejet kommercielt finansieret UK Public Service

Broadcaster etableret i 1982 med det formål at levere høj kvalitet, inno-

vative og alternative udsendelser, som udfordrer status quo. 95% af ind-

tægterne er reklamefinansieret. De modtager ingen statsstøtte. Nogle år

har de overskud, andre år underskud, men de må ikke opnå profit. Chan-

nel 4 kan bedst sammenlignes med TV2.

Kanalen producerer ikke mange programmer selv. De indgår aftaler med

300 små private producenter. Sidste år havde kanalen omkring 14 mio.

seere til deres programmer med Jamie Oliver, nyheder, lokale dramaer,

dokumentarer mv.

Der findes strenge regler for reklame for sukkerholdige produkter, lige-

som der ikke må reklameres for alkohol og cigaretter. Befolkningen, som

er 55+, ser mest tv

–

over 5 timer om dagen. De 16

–

40 årige ser gen-

nemsnitlig 3,5 timer om dagen, men Netflex, Amazon og Facebook er en

stor udfordring for Channel 4, ligesom brugen af pod cast vokser hastigt.

Demand platforme er også populære ligesom gratis ydelser som Google,

Appel og Skype.

Spørgsmålet om privatisering af Channel 4 har været til debat i UK på

linje med debatten om salg af TV2 i Danmark. Channel 4 fremhævede

selv, at det ville være vanskeligt at fastholde deres public service forplig-

telse, hvis de var private, ligesom de fremhævede bæredygtighed som

væsentlig ved offentligt ejet. Channel 4 påpegede ligeledes, at de udvik-

ler mange nye tiltag, som skaber vækst i producentleddet. Det er kun

muligt, fordi de er non-profitable. Hvis kanalen var ren kommerciel, skulle

de tjene hjem. Regeringen har købt argumenterne, og debatten er lagt

ned, idet opfattelsen var, at der ikke var et egentligt problem, og konkur-

rencen omkring public service skaber et højere kvalitetsniveau.

ITV

er den største kommercielle tv-station i UK. ITV har den største an-

del af tv-reklamer, som har været tilladt i UK siden 1955. Stationen havde

oplevet et stigende reklamesalg indtil afstemning om UK afstemning om

medlemskab af EU. Efter bestyrelsesformandens opfattelse er public ser-

vice stadig relevant på trods af befolkningens stigende anvendelse af

Google, Facebook mv. Public service er efter formandens mening endnu

2/3

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Godkendt rejserapport for Kulturudvalgets rejse til London 28. august til 1. september 2017.

vigtigere end for 20 år siden pga. internet, porno, fake news m.v. Statio-

nens konkurrenter er skiftet. I dag er BBC og Channel

4 ”vennerne”,

mens f.eks. Facebook og internettet ikke betaler skat og ingen begræns-

ninger har for reklame. Udfordringen er, hvordan vi regulerer internettet,

således at de også betaler til samfundet.

Øvrige kulturaktører

Udvalget havde en lang række møder og besøg med forskellige kulturak-

tører, herunder det britiske Kunstråd og repræsentanter fra museer, tea-

ter-, koncert- og musicalforestillinger, herunder udstillinger m.m.

Ambassadør Claus Grube redegjorde bl.a. for, at siden 2010, hvor Ca-

meron stod i spidsen for konservative regeringer, er der sket nedskærin-

ger inden for kultur og offentlige velfærdsydelser i UK. Den offentlige

støtte falder, så kulturinstitutioner må i højere grad skabe indtægter gen-

nem fundraising, billetsalg og kommerciel indkomst. Shakespeares

Globe Teater modtager f.eks. ingen offentlig støtte. 80% af indtægterne

kommer fra billetsalg. Tate museum modtager 30% statsstøtte. 70%af

indtægterne kommer fra velgørenhed, fonde m.v. Tate har som udgangs-

punkt gratis udstillinger, men der er betaling for sær-udstillinger. Museet

har en udfordring i meget dyre forsikringer. Londons kulturinstitutioner

kan relativt let opnå privat finansiering. Det er meget svære i andre regio-

ner. Men de private midler synes ikke at vokse, heller ikke i London.

Kunstrådet, som blev etableret i 1946, har også fået beskåret de offent-

lige midler. Rådet skal finansiere store kultursteder, men også små lokale

kulturinstitutioner i UK. Det er Kunstrådets opfattelse, at mange parla-

mentsmedlemmer ikke ved, at nedskæringer i rådet rammer mange lo-

kale kulturinstitutioner. På spørgsmålet om hvorfor London kan tiltrække

mange udlændinge inden for kunst og kultur, når lønningerne relativt set

er så lave og huslejerne dyre, svarer Kunstrådet, at London er førende

på den internationale scene. Kreative mennesker søger ligesindede. Net-

værk betyder alt, og Kunstrådet er også nervøse over at miste dette med

Brexit. Tate supplerede på dette spørgsmål med, at omkring 3500 kunst-

nerne årligt forlader London pga. dyre omkostninger og lave lønninger ud

til andre kreative miljø i UK eller til udlandet f.eks. Berlin. Samlet set op-

levede udvalget, at Kulturlivet i London var levende, om end presset øko-

nomisk.

3/3