Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 238
Offentligt
1941418_0001.png
COPENHAGEN
PHIL
Foretræde
Folketingets
Kulturudvalg
26. september 2018
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018
1941418_0002.png
19. september 2018
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil)
Foretræde
Folketingets Kulturudvalg 26. september 2018
Vedrørende:
FL19 og konsekvenserne af, at ét orkester (Copenhagen Phil) løfter fem
landsdelsorkestres 2%-omprioriteringsbidrag fra 2018-2022.
Landsdelsorkesterområdet bespares fra 2021 med knap 10 mio. kr. årligt ud af
oprindeligt 141,1 mio. kr., og denne besparelse oppebæres alene af Copenhagen Phil,
svarende til ca. 25% af orkestrets samlede tilskud og ca. 20% af det samlede budget.
I henhold til musikloven er der etableret fem landsdelsorkestre i Danmark (Sjælland og
Lolland Falster, Odense, Sønderjylland, Aarhus og Aalborg). Sjælland og Sønderjylland
finansieres af historiske grunde alene af staten, mens de tre byorkestre finansieres på
fifty/fifty basis af staten og de respektive orkestres hjemkommuner.
Området bespares med 30 mio. kr. 2019-22 som følge af omprioriteringsbidraget. I 2017
blev det uden nærmere begrundelse besluttet, at omprioriteringsbidraget ikke skulle
fordeles ligeligt mellem de 5 landsdelsorkestre, men at den væsentlige besparelse skulle
bæres af Copenhagen Phil.
Det fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse fra august 2018, at blandt andet
danske teatre og orkestre skal styrkes og, at der afsættes 15 mio. kr. i alt i 2019 -2022 til
at styrke den klassiske orkestermusik i hele landet. Det fremgår af en tabel til
pressemeddelelsen, at 15 mio. kr. påtænkes ligeligt fordelt mellem alle fem
landsdelsorkestre.
Kulturministeriet har lagt vægt på, at fremtidens symfoniorkester skulle være innovativt,
formidlende, tiltrække nyt publikum, samarbejde med andre kulturinstitutioner, inddrage
børn og unge i musikkens verden, skaffe ekstern finansiering hos erhvervsliv og fonde.
Det kan konstateres, at Copenhagen Phil til fulde lever op til disse målsætninger.
Mission og vision
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil) udmærker
sig ved at være til stede lokalt på hele Sjælland og Lolland/Falster. Missionen for alle
indbyggere i landsdelens er:
At styrke det enkelte menneske og berige samfundet gennem mødet med musikken.
Visionen er:
at bringe musikken tættere på det enkelte menneske.
Orkestret stræber efter at være det mest succesfulde symfoniorkester i Danmark målt på
kvalitet, mangfoldighed, antal publikummer, innovation, relevans og nærvær.
Baggrund
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (herefter Copenhagen Phil) er ét af
landets fem landsdelsorkestre, der også tæller Aalborg, Aarhus, Sønderjylland og Odense
Symfoniorkester. Alle fem orkestre dækker på enestående vis hele landet og sikrer en
udbredelse og forankring af den symfoniske musik. Orkestrene har et tæt samarbejde, der
dog midlertidigt blev udfordret af den politiske proces i foråret 2017.
Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | [email protected]
T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018
1941418_0003.png
Copenhagen Phils opland er hele landsdelen øst for Storebælt, der repræsenterer 45 ud af
landets 98 kommuner og 2,6 millioner indbyggere ud af landets 5,7 mio. indbyggere, altså
svarende til knap halvdelen af landets befolkning og kommuner. I henhold til musikloven
dækker orkestret Region Sjælland med ca. 835.000 indbyggere og 1.823.000 borgere fra
Region Hovedstaden. Siden 2010 har Copenhagen Phil været på en rejse, der i den grad
1
har aktualiseret institutionen, hvilket næsten har fordoblet publikumstallet og tiltrukket et nyt
og yngre publikum. Fra udelukkende at spille klassiske og B&U koncerter er orkestret i dag
en moderne kulturinstitution – et innovativt symfoniorkester – af relevans for alle borgere,
der foruden at spille klassiske koncerter med internationalt anerkendte dirigenter og solister
også spiller ”60 minutes” koncerter med rytmiske artister, præsenterer ”Bag Om Musikken”
koncerter med kendte skuespillere, inviterer publikum til at gå rundt blandt de spillende
musikere under ”Open Orchestra”, samarbejder med andre kulturinstitutioner, opfører
koncerter med musikskoleelever, laver virale flash-mob succeser for millioner af
internetbrugere, samarbejder med erhvervslivet og meget andet.
Inden kommunalreformen i 2010 modtog orkestret tilskud fra det offentlige fordelt med 51%
fra: Hovedstadens Udviklingsråd (39% fra HUR), Vestsjællands (6,5%) Amt og Storstrøms
Amt (5,5%) samt 49% fra Kulturministeriet. Efter kommunalreformen blev den samlede
finansiering og ansvar lagt ene og alene hos Kulturministeriet. Dette er baggrunden for, at
Sjællands symfoniorkester (ligesom Sønderjyllands Symfoniorkester) med offentlige midler
udelukkende er finansieret af staten, hvis merudgift blev modregnet gennem
bloktilskudsberegningen mellem staten, HUR og kommunerne. Odense, Aarhus og Aalborg
Symfoniorkester har en oprindelse som byorkestre og finansieres med mindst 50% fra de
respektive kommuner.
På baggrund af en politisk proces i foråret 2017 blev det besluttet at omfordele
omprioteringsbidraget, som ellers var ligeligt fordelt mellem alle fem landsdelsorkestre,
således som det fremgår af FL18:
”21.22.01.
Landsdelsorkestre
I henhold til § 5 i lov om musik, jf. LB nr. 32 af 14. januar 2014, yder staten tilskud til
landsdelsorkestrene med beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.
I årene 2018-2021 vil de statslige tilskud til de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt blive
videreført på samme niveau som i 2017. Tilskuddene til Copenhagen Phil – Hele Sjællands
Symfoniorkester vil i samme periode gradvis blive reduceret med beløb svarende til to pct.
af foregående års tilskud til det samlede landsdelsorkesterområde (omprioriteringsbidrag).
Der forventes indgået nye rammeaftaler med landsdelsorkestrene for perioden 2018-2021.”
Det vil sige, at den offentlige finansieringsudvikling for Copenhagen Phil siden 2015 tager
sig således ud:
R
2015
41,0
100%
R
2016
40,6
99%
R
2017
40,3
98%
F
2018
38,5
94%
B01
2019
36,5
89%
B02
2020
33,7
82%
B03
2021
30,5
74%
År
Mio. kr.
% ift 2015
Heri er der taget højde for de 400 mio. kr., der føres tilbage til kulturen, hvori det fremgår, at
de 15 mio. kr. til det samlede landsdelsorkesterområdet fordeles ligeligt, så Copenhagen
Phil ligesom de andre fem landsdelsorkestre årligt modtager 1 mio. kr. som ekstrabevilling i
2019 og 2020. I de to efterfølgende år 0,5 mio. kr. årligt.
1
Eksklusiv det store digitale publikum på orkestrets YouTube-kanal, der har ca. 23 mio. visninger
Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | [email protected]
T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018
1941418_0004.png
Hvad har vi gjort – hvad gør vi!?
Det er indlysende, at en så stor økonomisk forandring med så kort varsel har været en
kæmpe udfordring, internt som eksternt. Ikke desto mindre er Copenhagen Phil fortsat et
stærkt agerende symfoniorkester med et større publikum end nogensinde og med musikere,
der trods alt har en tro på fremtiden – og spiller og agerer fremragende i enhver henseende.
Copenhagen Phil er det symfoniorkester i Danmark, også i europæisk målestok, som
mønstrer den højeste egenfinansiering på nu ca. 28% af det samlede budget.
Orkestret har indledt nye tiltag inden for følgende fire områder:
1. Kommunale partnerskaber
2. Partnerskaber med erhvervslivet
3. Udvikling af nye forretningsområder
4. Fundraising
Den økonomiske og procentmæssige fordeling af indtægterne de kommende år
anskueliggøres nedenfor. Forventningerne er på baggrund af de erfaringer og en meget
målrettet indsats, der har været på disse områder de seneste 18 måneder.
År
Statstilskud
Kommunale tilskud
Fonde*
Nye
forretningsområder
Egenindtægter**
I alt
2019
36,5
1,5
1,8
1,1
11,9
52,8
2020
33,7
2,0
2,5
1,4
10,6
50,2
2021
30,5
2,5
3,0
1,7
11,4
49,1
2019
69,1%
2,8%
3,4%
2,1%
22,5%
100,0%
2020
63,8%
3,8%
4,7%
2,7%
20,1%
95,1%
2021
57,8%
4,7%
5,7%
3,2%
21,6%
93,0%
* Fratrukket udgifter til eksterne
samarbejdspartnere
** Variationerne skyldes samarbejdet med Det Kgl. Teater, som varierer fra
år til år
Orkestret har effektiviseret driften og øget egenindtægterne med henblik på at imødegå det
gradvist reducerede tilskud i perioden 2015-18. Det er bestyrelsens og ledelsens vurdering,
at det ikke er muligt at effektivisere yderligere. Der er indgået et samarbejde i 2019 med det
Kongelige Teater om en produktion, hvilket indebærer, at budgettet 2019 kan balancere.
Indsatsen overfor landsdelens kommuner har medført et langt større medejerskab og
tættere samarbejde med den enkelte kommune, hvilket er meget positivt. Det er lykkedes at
komme på en række kommuners budgetter og flere forventes i fremtiden, men det er til en
begyndelse med beløb af mere symbolsk karakter pga. kommunernes stramme budgetter.
Hertil søger orkestret hvert år kommunens puljemidler.
Partnerskaber med erhvervslivet, nye forretningsområder samt fundraising er et område, der
har været og fortsat vil være i markant vækst, hvor der dog skal tages hensyn til
institutionens begrænsede kapacitet i forhold til at kunne leve op til Rammeaftalens krav.
Fremtidsperspektivet
Til trods for udbredt succes med en række nye tiltag forudser vi problemer i 2020 og 2021.
Når Copenhagen Phil er det eneste orkester, der bærer omprioriteringsbidrag for det
samlede landsdelsorkesterområde, må det naturligt være således, at når der tilbageføres 15
mio. kr. til landsdelsorkesterområdet over den kommende fireårige periode, at dette beløb
tilbageføres til Copenhagen Phil. Orkestret er bevidst om, at der følger forpligtelser med de
15 mio. kr. Der er taget højde for dette i orkesterets mission, vision, strategi og rammeaftale.
Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | [email protected]
T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018
Det fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse fra august 2018, at de 15 mio. kr. skal
fordeles ligeligt mellem de fem landsdelsorkestre. Selv hvis de 15 mio. kr. tilgår
Copenhagen Phil fra 2019-22 (3 mio. kr. årligt), er orkestret fortsat blevet besparet med det
statslige tilskud med 7,3 mio. kr. årligt, idet det samlede landsdelsorkesterområdet er
besparet tilsvarende med 5,17% årligt, hvilket svarer til en besparelse i Copenhagen Phils
budget på 18,11%.
Se bilag 1: Økonomisk oversigt besparelser Copenhagen Phil oppebærer på vegne af hele
landsdelsorkesterområdet
Det er svært at se rimeligheden i, at Copenhagen Phil alene skal oppebære alle fem
landsdelsorkestres besparelser. Særligt set i lyst af, at orkestret dækker den største
landsdel med ca. halvdelen af hele landets befolkning og kommuner. Der er en stor
skævvridning mellem Sjælland, Lolland/Falster og resten af Danmark. Vi vil derfor gerne
opfordre landets kulturordførere til at rette blikket mod det samlede symfoniske landskab,
som også inkluderer befolkningen øst for Storebælt.
Dette ønskes fremlagt for Folketingets Kulturudvalg på møde den 26. september 2018. Vi
står naturligvis til rådighed for alle spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Copenhagen Phil
– hele Sjællands symfoniorkester
Uffe Savery (musikchef)
og
Mette Klingsten (bestyrelsesformand)
Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | [email protected]
T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester fremsender baggrundsmateriale til foretrædet den 26. september 2018
1941418_0006.png
Bilag 1:
Økonomisk oversigt besparelser Copenhagen Phil oppebærer på vegne af hele
landsdelsorkesterområdet
Difference i
alt
2019-22
mio. kr.
Bevilling Cph Phil inden 2017-beslutning for 2018 og frem
Bevilling efter 2017-beslutning for 2019-22*
Difference 2019-22
Nye kulturmidler til det samlede landsdelsorkesterområde
Samlede besparelse på landsdelsorkesterområdet
Samlede statslige bevilling til landsdelsorkesterområdet 2017
Samlede besparelse inkl. "tilbageførsel" 3 mio. kr. årligt
%-besparelse Cph Phil på vegne af
landsdelsorkesterområdet oppebærer
%-besparelse i Cph Phils budget
40,3
2019
40,3
36,5
3,8
2020
40,3
33,7
6,6
2021
40,3
30,5
9,8
2022
40,3
30,5
9,8
30
15
15
141,1
7,3
5,17%
18,11%
* Inklusiv regeringens 400 mio. kr. til kulturområdet og de af Kulturministeriets
besluttede Cph Phil andel af de 15 mio. kr. der tilføjes landsdelsorkesterområdet
Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C | [email protected]
T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk