Fra:
Dato:
24. august 2018 kl. 09.50.28 CEST
Til:
Emne: Vedr.:
Kulturministerens kommentarer
Tak for fremsendte.
Svaret indeholder en del generelle bemærkninger om DRs egen anvendelse af oplysninger fra
cookies. Det har jeg overhovedet ikke anfægtet. Men intet sted begrundes nødvendighed af, at
oplysningerne skal kunne anvendes af tredjepart til brug for markedsføring.
Denne manglende begrundelse får mig til at betragte det som et "ikke svar". Specielt i lyset af at jeg
er "tvunget" til at betale licens.
Desuden er fravælgelsen af cookies for uoverskuelig for den almindelige bruger. Ikke mindst i lyset
af mangel på let forståelige forklaringer på cookie funktioner. F.eks er det ikke umiddelbart
gennemskueligt hvad 36 stk "Nødvendige cookies" anvendes til. Det fremgår ikke, at de er fri for
"anvendes af tredjepart til brug for markedsføring".
Tilbage står:
"Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring"
Cookies med denne funktion vil jeg mene skal være default fravalgt og som minimum være klart
specificeret som de første og lette at fravælge.
I teorien: "man kan som bruger indstille sin browser til helt at blokere for cookies". Lige som man i
teorien ikke behøver at bruge computer, smartphone og lignende ? Men gælder det også, hvis man
vil være et ligeværdigt medlem af samfundet ???? Man kunne jo spørge DRs udviklere, om de
indretter hjemmesiden så den er brugervenlig for brugere uden cookies, eller for folk der tillader
cookies.
Min påstand: Jeg tror ikke på den almindelige dansker magter at indstille sin browser på alt sit
udstyr, så de undgår "Tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring" ved besøg på
dr.dk.
Set fra en bruger virker det som om begrundelsen for fornuftig brug af cookies, ekstrapoleres til at
tredje parts firmaer må manipulere folk til at købe deres vare. Eller her imellem at firmaer skal
presses til at betale til dem, der høster privatlivs data hos DR.
NB ....Er det den sproglige formuleringsevne i Danmarks største mediehus ???