DANSK TEATER
Kære medlemmer af Folketingets kulturudvalg
Det er positivt og tiltrængt, at vilkårene for udvalgte nationale kulturbærende institutioner i Danmark
forbedres. Bevillingen på 97 mio. kr. årligt til scenekunstområdet opvejer dog ikke for de besparelser
på 2%, der fortsat skal gennemføres årligt.
Regeringen har i sit udspil valgt at tilgodese de fire største teatre i Danmark, nemlig Det Kongelige
Teater, de tre landsdelsscener i Aarhus, Odense og Ålborg, mens Den Jyske Opera og de fire
institutionsteatre i København, som også er underlagt omprioriteringsbidraget, ikke kompenseres i det
nuværende udspil. Det betyder fx at de fire teatre i København (Betty Nansen, Folketeatret, Østerbro
Teater og Nørrebro Teater) frem mod 2022 har sparret 12,5 mio. kroner. Besparelser af et sådant
omfang er problematisk på teaterområdet. Uanset hvor meget teatrene effektiviserer og digitaliserer,
kan en operasanger ikke synge hurtigere. Det kan derfor ikke undgås, at det komme til at gå ud over
både udbud og kvalitet, hvis besparelserne fastholdes frem mod 2022. Dansk Teater anbefaler derfor,
at man som minimum allerede nu påbegynder en aftrapning af omprioriteringsbidraget for teatrene.
Ligeledes er det positivt, at regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget i 2022 bliver tilbageført
til kulturområdet. Dette beror dog på et noget usikkert grundlag, og giver således heller ikke teatrene
de nødvendige udsigter til stabile økonomiske rammer.
Derudover er det bekymrende, at det ikke sker som en decideret udfasning af omprioriteringsbidraget,
men at midlerne derimod bliver underlagt politiske prioriteringer. Reelt betyder det, at teatrene ikke
kan være sikre på, at der overhovedet kommer nogle midler tilbage fra besparelserne, da de ligeså vel
kan prioriteres til andre områder som fx musik, museer eller højskoler.
Den fremtidige politiske øremærkning af de midler, der skal tilbageføres til det samlede kulturområde,
giver anledning til bekymring for teatrenes frihed til selv at foretage faglige vurderinger og
prioriteringer. Teatrene kan se frem til at skulle løbe efter de politiske vinde for at kompensere for de
årlige besparelser i konkurrence med kulturlivets øvrige aktører. Beslutninger om, hvad der på et givent
tidspunkt kunstnerisk er behov for og vigtigt at beskæftige sig med, må og skal bero på en faglig
vurdering hos teatrene selv.
Ønsker man fortsat stærke kulturinstitutioner, herunder teatre, i Danmark, bør man fra politisk hold
sikre stabilitet, kontinuitet og faste økonomiske rammer. Det er åbenlyst, at den reelle videreførelse af
omprioriteringsbidraget vil resultere i svækkede teatre, der år for år må skære mere og mere i basisdrift
og kerneaktiviteter. Ingen fonde eller sponsorer vil finansiere basisdrift. Private aktører er fokuseret på
at investere i udviklingstiltag og nye projekter. Men hvis innovative projekter og udviklingstiltag skal
have en langtidseffekt, er der behov for stabile driftsmæssige rammer. Den statslige finansiering
risikerer med udspillet at blive projektorienteret og målrettet det, der nu og her er politisk opportunt,
mens kerneaktiviteten svækkes.
DANSK TEATER
Med venlig hilsen
Louise Stenstrup, direktør Dansk Teater