Aktstykke nr.
162
Folketinget 2017-18
162
Kulturministeriet.
København, den 22. august 2018.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at udgiften til opførsel af tilbygning
til kunstmuseet Ordrupgaards eksisterende bygninger samt en energioptimering af museets eksister-
ende bygninger og forsyning øges med 28,8 mio. kr. fra 102,7 mio. kr. til 131,5 mio. kr.
Udgiften i 2018 på 5,0 mio. kr. afholdes af de på finansloven opførte midler på § 21.33.71. An-
lægsprogram, museer mod en tilsvarende privat medfinansiering.
b.
Finansudvalget tiltrådte med akt. 68 af 3. marts 2016, at byggeriet af en tilbygning - kaldet Him-
melhaven - samt energioptimering af eksisterende bygninger og forsyninger på kunstmuseet Ordrup-
gaard blev igangsat. Tilbygningen vil betyde, at museets fysiske rammer udvides med ca. 1.800 m
2
,
hvilket vil gøre det muligt at udstille større dele af museets samling af franske impressionister. Side-
løbende med udbygningen gennemføres et energiprojekt med henblik på energioptimering af museets
eksisterende bygninger og forsyning.
Projektet blev med akt. 68 af 3. marts 2016 forudsat gennemført inden for en samlet økonomisk
ramme på 102,7 mio. kr. Projektet finansieres af donationer fra A. P. Møller Fonden, Augustinusfon-
den, Realdania, Det Obelske familiefond samt Knud Højgaards Fond. De årlige øgede driftsudgifter
som følge af tilbygningen og energiprojektet blev på aktstykket oplyst til at udgøre 1,5 mio. kr., som
dækkes af museets driftsbevilling. Den konstaterede fordyrelse af tilbygningen vil ikke ændre på
driftsudgifterne.
Arbejdet med at få udført Himmelhaven og energiprojektet har været udbudt, og licitationsresulta-
tet viser, at udgifterne til tilbygningen bliver knap 33 mio. kr. højere end estimeret, mens udgifterne
til energiprojektet bliver 4,2 mio. kr. lavere. Samlet øges projektets totaløkonomi således med 28,8
mio. kr.
Baggrunden for merudgifterne kan tilskrives, at der er:
– En markedssituation med høj byggeaktivitet, hvor entreprenører er mindre risikovillige i deres
prissætning og tilbudsgivning.
AK001364