Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 224
Offentligt
1930482_0001.png
Dokument oprettet 16. august 2018
Sag 20-2018-00568
–
Dok. 381878/kwk_dh
Konsekvenser af lovforslag om folkehøjskoler for
elever med handicap
Lovforslaget giver dels mulighed for åbning af nye seniorhøjskoler og indeholder dels
ændringer af reglerne vedr. støtte til mennesker med handicap. Det fremgår af
bemærkningerne, at ændringerne af den specialpædagogiske støtte og specialundervisning
er udtryk for et ønske om forenkling og ikke en besparelse.
Det er positivt, at der fra ministeriets side er et ønske om at give flere mennesker og flere
seniorer mulighed for at tage på højskole. Det vil forhåbentlig også komme seniorer med
handicap til gavn.
Den anden del af forslaget, der omhandler specialpædagogisk støtte og specialundervisning
vækker derimod stor bekymring, da det vil medføre, at mennesker med handicap har
forringede muligheder for at tage på højskole.
Centrale ændringer i lovforslaget for elever med handicap
1.
§ 27, stk.1., støtte til elever med særlige behov eller med lettere handicap,
ophæves fra 1. januar 2021
2.
Der indføres et supplerende grundtilskud til alle skoler, uanset størrelse og
profil, på 60.000 kr. fra 1. januar 2021 som kompensation for bortfald af stk.1.
3.
Timesatsen til § 27, stk. 2, som er støtte til elever med svære handicap,
reduceres med 1/5 fra 912 til ca. 730, og den vil blive indfaset fra 1. januar
2020 over tre år. Reduktionen begrundes med, at ministeriet ikke vurderer, at
støttelæreren har brug for forberedelsestid.
4.
Støtten til hjælpemidler bortfalder 1, januar 2019
Ændringer til § 27, stk. 1
Ophævelse af §27.1 vil i praksis fratage elever med særlige behov, eller med lettere psykiske
eller fysiske udfordringer, muligheden for at komme på højskole.
Det er bekymrende at specialundervisning til mennesker med særlige behov og til mennesker
med lettere handicap forsvinder ved at man ophæver §27.1.
Lovforslaget lægger op til, at den nuværende mulighed for individuel ansøgt
specialpædagogisk støtte efter lovens §27, stk. 1 afskaffes og erstattes af et generelt tilskud
på 60.000,- til samtlige højskoler, uanset om de har elever med behov for specialpædagogisk
støtte.
Et generelt tilskud, som ikke er begrundet i et konkret behov og hvor det ikke kontrolleres,
at midlerne går til specialpædagogisk støtte, vil med stor sandsynlighed blive anvendt af de
fleste skoler, som et generelt driftstilskud, som ikke vil komme unge med handicap til gode.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Handicaporganisationer
Der er omkring 70 højskoler, der hver vil få 60.000 kr. Det svarer til ca. 4 mio. kr. At fordele
ca. 4 mio. ud på skoler, som ikke har nogen som helst forpligtelse til at anvende midlerne på
elever med handicap, vil reelt betyde, at de midler fratages de relativt få højskoler, som gør
en ekstraordinær indsats for unge med handicap. Det er helt uacceptabelt.
Ændringer til § 27, stk. 2
En lavere takst til specialundervisning af elever med svære handicap vil give ringere kvalitet
i undervisningen. Især to forhold har betydning:
1) Undervisning uden forberedelse forringer kvaliteten.
2) Timelærere frem for fuldtidsansatte lærere forringer kvaliteten - især i det særlige
kostskolemiljø, der kendetegner højskolerne.
I ministeriets udkast vedrørende nedsættelse af 27.2-taksten vurderer ministeriet, at der ikke
er behov for forberedelsestid til specialundervisningslæreren. Al undervisning kræver
forberedelse, og specialundervisning er ingen undtagelse, snarere tværtimod, idet der er en
lang række individuelle hensyn at tage til elever med betydelige handicap.
Hvis der ikke er forberedelsestid, er det ikke undervisning. Ekstra hænder i en
undervisningstime er en stor hjælp, men det er ikke specialundervisning, idet undervisning
kræver forberedelse.
Skoler, der i dag varetager opgaven, gør det meget forskelligt. Ministeriet påpeger, at mange
bruger et to-lærersystem, og det giver meget mening i højskolesammenhænge, hvor svært
handicappede skal deltage i en undervisning af bred almen karakter. Ofte, når der er to lærere
i en undervisningstime, vil den ene lærer forberede indholdet og forløbet af undervisningen
– altså ”grundpakken” for eleverne –
mens specialundervisningslæreren forbereder det
særlige materiale, det særlige forløb og de særlige hensyn der skal tages til eleven eller
eleverne med et svært handicap. Det klares ikke blot ved at have et ekstra sæt hænder i
undervisningen. Eksempler:
-
Specialundervisningslæreren i madlavning laver billedopskrifter til elever, der ikke
kan læse, han forbereder et anderledes forløb af timen til eleven, hvis handicap
indebærer koncentrationsbesvær eller et stort konfliktniveau.
-
Specialundervisningslæreren i idræt laver et særligt træningsprogram til eleven med
rollator, der fx skal have et særligt fysisk træningsforløb i noget af timen for at
kunne deltage i den fælles hockeykamp i resten af timen.
-
Etc. etc. Specialundervisning kræver forberedelse!
Konsekvenserne ved at fjerne forberedelsestiden vil være et betydeligt ringere
undervisningstilbud til eleverne.
En anden konsekvens af en lavere takst er, at skoler, der i dag ansætter fuldtidsansatte
højskolelærere til at varetage opgaven, i højere grad vil være nødsaget til at ansætte
timelærere for at økonomien kan hænge sammen. Timelærere har ikke samme tilknytning til
skolen, og de deltager ikke i samme grad i kostskolelivet som de fuldtidsansatte. Det vækker
bekymring, da det alt andet lige vil forringe højskoleopholdet for elever med de mest
omfattende former for handicap.
2
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Handicaporganisationer
Bortfald af støtte til hjælpemidler
Lovforslaget foreslår, at den nuværende mulighed for at søge om støtte til hjælpemidler
afskaffes ud fra et argument om, at denne mulighed kun benyttes i meget få tilfælde. Det vil
efter vores opfattelse være fuldstændig urimeligt, hvis der ikke er lovgivningsmæssig
hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler, særligt tilrettelagte
undervisningsmidler etc. Det vil oplagt forringe muligheden for, at unge med handicap kan
deltage i højskoleophold.
Dernæst vil det være i lodret konflikt med et af dansk handicappolitiks grundprincipper:
sektoransvarlighedsprincippet
–
dvs. princippet om, at den ansvarlige sektor/institution også
er ansvarlig for, at der kan ydes de nødvendige hjælpemidler og andre
hjælpeforanstaltninger, som udspringer af, at man deltager i en aktivitet i den pågældende
sektor/institution.
Derfor er det helt afgørende, at hjemlen til at kunne søge støtte til hjælpemidler bevares.
DH mener
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker får fantastiske oplevelser under et
højskoleophold, i mødet med andre mennesker i ligeværdige fællesskaber. Det gælder for
alle mennesker; unge, voksne og seniorer. Men eller uden handicap.
Det foreliggende lovforslag vil ramme de højskoler, der har taget et særligt ansvar for at
inkludere mennesker med handicap. Og værst af alt vil det forringe mulighederne for at
elever med handicap kan gå på højskole.
Baggrunden for lovforslaget er, at ordningerne er administrativt tunge. DH vil gerne være
med til at se på en mere hensigtsmæssig tilskudsstruktur. Det vigtigste er at sikre nogle
fornuftige rammer for at højskolerne fortsat kan inkludere mennesker med handicap.
3