Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 221
Offentligt
1928676_0001.png
MERE KLASSEFESTEN OG JAGTEN.
MINDRE VON TRIER-KOPIER
DANSK FOLKEPARTIS FILMUDSPIL
2019-2022
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0002.png
INDHOLD
1.
2.
Indledning
Flere film til det brede publikum
Dansk markedsandel på 35 % i 2035
Film, der sælger godt, skal belønnes
Markedsfilm skal styrkes
Lavbudgettiltaget og New Danish Screen nedlægges
Filmdanmark uden for hovedstaden skal styrkes
Filmskolen flytter uden for hovedstaden
Dialekter i film og ingen støtte til ikke-nordisksprogede film
Film Fyn og Den Vestdanske Filmpulje
Det Danske Filminstitut reformeres
DFI flytter uden for hovedstaden
DFI skal styrke kamp mod piratkopiering
Cinemateket i DFI nedlægges
Dansk kulturarv sikres
Fortsat digitalisering af dansk film
Dansk Filmmusikarkiv
Økonomi
3
4
4
4
4
5
6
6
6
7
8
8
8
8
9
9
9
10
11
3.
4.
5.
6.
Bilag 1
Kontakt
Kultur- og skoleordfører Alex Ahrendtsen
Mobil 6162 5154
Mail [email protected]
2
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
Forsidefoto: Alle for tre (Foto: Fridthjof Film)
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0003.png
Den utrolige historie om den kæmpestore pære (Foto: Nordisk Film Production)
1. INDLEDNING
Dansk film er i krise. Fra at have haft en markedsandel på gennemsnitlig 27 pct. i perioden 2012-
2016 er den raslet ned til 21 pct. i 2017.
1
En international opgørelse over nationale films mar-
kedsandele placerede i 2012 og 2013 Danmark på en tredjeplads i Europa, mens vi er nede på en
niendeplads i 2016 og 2017.
2
Og 2018 ser ikke ud til at blive bedre.
3
Årsagerne er flere. Mange af de bedste danske instruktører, manuskriptforfattere og filmfolk er
blevet lokket til USA for at udleve deres Hollywood-drømme. Dertil kommer, at dele af branchen
kvier sig ved at lave film for det store publikum. De kalder det at ”sælge ud”.
4
Derfor har dansk
film ikke kunnet udnytte væksten i biografsalget. For danskerne elsker at gå i biografen. Billetsal-
get sætter rekorder på amerikanske film, men danskerne fravælger i stigende grad dansk film for
i stedet at se udenlandske.
Det er derfor på høje tid, at vi sadler helt om. Dansk film skal være mere orienteret mod publi-
kum i en højere kvalitet og mindre mod navlepillende kunstprojekter. Der skal med andre ord
være mere af film som Klassefesten og Jagten og mindre af film af Lars von Trier-kopier.
1
2
3
4
https://www.dfi.dk/viden-om-film/tal-og-fakta/nogletal-2017.
Årsrapport 2017, Brancheforeningen Danske Biografer, s. 17.
http://danske-biografer.dk/formandens-bord-endnu-en-raedselsmaaned-for-dansk-film/
Den kendte instruktør Niels Arden Oplev er inde på det i et JP-interview: ”Der er i dansk [film, red.] en grad af snobberi, hvor både filmfolk
og de danske filmkritikere synes, at man sælger ud, hvis man gerne vil have et stort publikum. Det er noget pis.” https://jyllands-posten.dk/
kultur/film/ECE10595899/dansk-films-billetsaelgere-vender-hjem-for-at-filmatisere-puk-damsgaardbog/
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
3
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0004.png
Far til fire – på toppen (Foto: Karina Tengberg, Øystein Fyxe)
2. FLERE FILM TIL DET BREDE PUBLIKUM
Dansk markedsandel på 35 % i 2035
Dansk Folkeparti vil sætte et ambitiøst mål om en gennemsnitlig markedsandel på 35 % for dansk
film. Det skal indfries i 2035. For at opfylde dette mål bliver vi nødt til at sadle markant om. Hidtil
har man satset på såkaldt kunstneriske film. Den ambition skal erstattes af film, der både har film-
kunstneriske ambitioner, men samtidig taler et filmsprog, der taler til det brede publikum, og som
tager fat i emner, der interesserer danskerne. Danskerne elsker danske film, og kærligheden bliver
større for hver kilometer, man fjerner sig fra hovedstaden. Mens kun 14,3 pct. af de københavn-
ske biografgæster foretrak danske over udenlandske film i 2017, så er tallet helt oppe på 26,9 pct.
blandt nordjyderne.
5
Film, der sælger godt, skal belønnes
Den danske filminstruktør Ole Christian Madsen pegede sidste år på, at der i Danmark ikke var
et belønningssystem for film, der sælger godt.
6
Der er ikke nogen gulerod for at lave film til det
brede publikum. Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at vi afsætter midler til en bonusbilletpulje,
som afregnes efter årets salg. Puljens midler deles op i antal solgte billetter, hvorefter hver films
antal solgte billetter udløser en bonus. Det vil belønne film, der sælger mange billetter. Andre
belønningsordninger kan også komme på tale. Puljens størrelse skal være 100 mio. kr. i perioden.
Målet er selvfølgelig at få flere danskere til at se danske film og dermed forbedre indtægterne for
producenterne.
Markedsfilm skal styrkes
Skal dansk film kunne tage kampen op med amerikanske film, der har en markedsandel på 61
pct.,
7
skal der afsættes flere midler til spillefilm, men vel at mærke spillefilm, der sigter på et
bredt publikum. Derfor skal der flyttes flere midler over til den slags. Film til det brede publikum
5
6
7
http://www.ekkofilm.dk/blogs/kim-pedersen/nordjylland-er-dansk-films-hojborg/
Take nr. 72, juli 2017, s. 11, Danske Instruktørers medlemsblad.
https://www.dfi.dk/viden-om-film/tal-og-fakta/nogletal-2017.
4
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0005.png
får i dag kun 1 krone for hver 5 kroner. I perioden 2015-2017 blev film på markedsordningen i
gennemsnit støttet med 21,3 pct., mens konsulentordningen og øvrige kunstneriske ordninger
såsom lavbudget, New Danish Screen og Minor blev støttet med 60,6 pct. De resterende midler
gik til spil, tværmedielle produktioner og øvrig støtte (se tabel 2 i bilag 1).
8
Denne skævvridning
skal der gøres op med. Der skal indføres en ligelig fordeling mellem på den ene side markeds-
ordningen, der skal have 50 pct. af midlerne, mens alle øvrige kunstneriske, udenlandsk basere-
de talentordninger mm. kan få de resterende. Man kunne også overveje at fjerne støtte til spil og
tværmedielle produktioner og bruge dem på film i stedet.
Lavbudgettiltaget og New Danish Screen nedlægges
I filmaftalen 2015-2018 blev der desværre åbnet op for at lave lavbudgettiltag, der kunne støtte
op til 24 billige film. Dette mål vil uden tvivl blive nået. Bortset fra nålen i høstakken, Christian
Tafdrups En frygtelig kvinde, som endda var en New Danish Screen, har det været en publikums-
mæssig katastrofe. I gennemsnit har 42.206 danskere i perioden 2015-2017 købt billet til disse
film. Tager man En frygtelig kvinde ud af regnestykket er vi nede på 25.831.
9
Den mindst sælgen-
de har solgt 412 billetter, mens En frygtelig kvinde fik 189.579 danskere til at se filmen. Den slags
eksperimenter har vi ikke råd til længere. Desuden er der allerede blevet sat rigeligt med talenter
i søen. Dansk Folkeparti foreslår derfor, at vi nedlægger lavbudgetfilm og lægger New Danish
Screen ind under konsulentordningen, så alle skal søge på lige fod. På den måde kan vi sikre, at
kun det bedste støttes.
8
9
I svar til mig fra kulturministeriet via DFI den 18.6.2018. Se tabel 2 i bilag 1.
DFI statusnotat, 26.4.2018.
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
5
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0006.png
Så længe jeg lever (Foto: Julie Vrábelová)
3. FILMDANMARK UDEN FOR HOVEDSTADEN SKAL
STYRKES
Filmskolen flyttes uden for hovedstaden
Dansk Folkeparti foreslår at flytte Den Danske Filmskole ud af hovedstaden, så der kommer
bedre geografisk ligevægt i filmmiljøet. Hovedvægten af filmbranchen befinder sig naturligt
nok i hovedstaden. For at sikre en bred rekruttering er det oplagt at flytte filmskolen. I rapporten
Social og geografisk mangfoldighed i den danske filmbranche fremgår det, at filmfolk for 77-87
procents vedkommende bor i hovedstaden. Forældrene til disse bor for 47 procents vedkom-
mende i hovedstaden, og regner man Sjælland med, er det 63 pct.
10
Der er altså gode argumen-
ter for at sikre en bedre geografisk rekruttering ved at flytte filmskolen. Man skal ikke frygte for
kvaliteten ved at flytte skolen. Både Animationsskolen i Viborg og filmhøjskolen i Ebeltoft er jo
solide succeser.
Dialekter i film og ingen støtte til ikke-nordisksprogede film
Dansk Folkeparti vil gerne styrke dansk sprog og sproglig mangfoldighed i dansk film. Derfor vil
vi have en særlig DFI-indsats for film, der foregår helt eller delvist på dialekter og sprog såsom
sønderjysk, bornholmsk, langelandsk og vendelbomål m.fl. Samtidig skal der ikke længere som
udgangspunkt kunne gives støtte til ikke-nordisksprogede film. Lars von Trier ville dermed fort-
sat kunne få støttemidler, blot han laver sine film på et nordisk sprog. Som man af nedenstående
tabel kan se, er det anselige beløb, vi bruger på ikke dansksprogede film. Ved at begrænse os
til nordisk kan der frigøres midler til at støtte danske film på dialekt. Selvfølgelig skal der fortsat
kunne laves film, hvor andre ikke-nordiske sprog optræder, bare dansk og de nordiske er ho-
vedsproget.
10
Social og geografisk mangfoldighed i den danske filmbranche, CBS og DFI, juni 2017, s. 27ff.
6
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0007.png
TABEL – SPILLEFILM STØTTET I PERIODEN 2003 – 2017 – STØTTEBELØB OG SPROG
Aktivitet
Samlet støtte 2003 - 2017 (293 titler)
Støtte til film med andet hovedsprog end dansk (23 titler)
Støtte til titler på andet nordisk sprog end dansk (5 titler)
Støtte til titler på andet sprog end nordisk og dansk (18 titler)
Kilde: Det Danske Filminstitut
11
Antal titler
293
23
5
18
Støttebeløb
1.903.850.858
141.405.324
15.251.440
127.099.017
Film Fyn og Den Vestdanske Filmpulje
Dansk Folkeparti er meget tilfreds med de to filmfonde, som har bidraget til at gøre dansk film
mere mangfoldig. Det har også været en god investering for de involverede kommuner. For hver
krone, Film Fyn har investeret i film, er 4,9 kr. kommet tilbage til kommunerne.
12
Det kan altså
betale sig at investere i film. Dansk Folkeparti fik i forbindelse med medieforhandlingerne i me-
dieaftale for 2019-2022 afsat 35 mio. kr. årligt til disse regionale filmfonde. Det er oplagt at bygge
oven på denne massive investering ved at styrke filmmiljøet uden for hovedstaden.
11
12
DFI-notat, 10. november 2017.
Årsrapport 2017 Filmfyn, s. 6.
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
7
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0008.png
Den skyldige (Foto: Nikolaj Møller)
4. DET DANSKE FILMINSTITUT REFORMERES
DFI flytter uden for hovedstaden
Det danske Filminstitut har til huse på en meget dyr adresse i København. Det kostede 31,3 mio. kr.
i 2017.
13
Ejendommen er ejet af Egmont Fonden, der igen ejer Nordisk Film, som modtager film-
støtte fra DFI.
14
Dansk Folkeparti vil derfor flytte DFI til en billigere adresse og lægge de sparede
midler over i markedsordningen. Samtidig vil vi gennemgå de samlede driftsmidler på samlet set
472,3 mio. kr. i perioden 2015-2018 for at se, om der kan spares yderligere på drift, administration
mm.
15
Lønomkostningerne med samlet set 142 årsværk er en af de store udgiftsposter hos DFI.
16
DFI skal styrke kamp mod piratkopiering
Ulovlig kopiering er et stort problem for dansk film. Dansk Folkeparti har derfor i 2017 og 2018
efter forslag fra Rettighedsalliancen sammen med regeringen styrket bagmandspolitiet ved at
oprette en særlig enhed, der skal komme den slags til livs.
17
Men der skal stadig arbejdes for at
bekæmpe uvæsenet. Dansk Folkeparti foreslår derfor, at foreninger som fx Rettighedsalliancen
får midler fra DFI til at bekæmpe piratkopieringen. Bidraget finansieres fra DFI’s budget. Vi fore-
slår at afsætte op til 500.000 kr. årligt.
Cinemateket i DFI nedlægges
Cinemateket er en biograf, der viser sjældne og historiske film på DFI’s adresse. I de senere år har
det også samarbejdet med biografer uden for hovedstaden. I 2017 åbnede man endda en filial i
Århus i Øst for Paradis.
18
Dansk Folkeparti er glad for filialtiltaget og foreslår derfor helt at lukke
det fysiske Cinemateket på Gothersgade, så Cinemateket fremover laver filialer rundt om i landet
for at vise kulturarvsfilm. Cinemateket skal også samarbejde med strømningstjenester, så disse
tilskyndes til at vise sjældne og klassiske film.
13
14
15
16
17
18
Effektevaluering af filmaftale 2015-2018, DFI, april 2018, s. 5. Samlet er der i perioden 2015-2018 brugt 124,8 mio. kr. på husleje.
https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/ejendomsselskabet-gothersgade-55-aps/13916497
Ibid.
Årsrapport 2017 for Det Danske Filminstitut, s. 8.
https://www.version2.dk/artikel/bagmandspolitiet-faar-permanent-ip-taskforce-1085037.
http://danske-biografer.dk/cinemateket-aabner-filial-i-oest-for-paradis/
8
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0009.png
Du forsvinder (Foto: Martin Dam Kristensen)
5. DANSK KULTURARV SIKRES
Fortsat digitalisering af dansk film
Dansk Folkeparti fik i sidste filmaftale afsat i alt 17 mio. kr. til digitalisering af dansk film. Det har
ført til lanceringen af webportalen Danmark på film, hvor man har fordoblet antallet af filmklip
og hidtil haft 1,4 million sidevisninger. Bevillingen sikrer, at 10 pct. af arkivets historiske doku-
mentarfilm (fra perioden 1930-75) bliver digitaliseret og offentliggjort.
19
Vi foreslår derfor 40 mio.
kr. afsat til at fortsætte digitaliseringen.
Dansk Filmmusikarkiv
Dansk Folkeparti vil afsætte årligt 300.000 kr. til Dansk Filmmusikarkiv, der arbejder på at bevare
dansk filmmusik i perioden 1930-2000. De gamle bånd, der indeholder musikken, risikerer at gå
til grunde, hvis der ikke sættes ind med en digitalisering. Dansk Folkeparti har tidligere fået afsat
penge til opstarten. Filmselskaber skal desuden forpligtes til at indlevere den indspillede musik,
noder mm. til Dansk Filmmusikarkiv.
19
Fra en opklarende mail fra direktør for Filmhuset Jakob Buhl Vestergaard, DFI.
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
9
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0010.png
En frygtelig kvinde (Foto: Søren Kirkegaard)
6. ØKONOMI
TABEL – TILTAG ØKONOMI 2019-2022 GENNEM OMPRIORITERINGER
Aktivitet
Bonusbilletpulje
Digitalisering
Dansk Filmmusikarkiv
Tiltag mod piratkopiering
I alt
Støttebeløb
100,0
40,0
1,2
2,0
143,2
De midler, der kan spares penge ved nyt domicil for DFI og Den danske filmskole og ved at
nedlægge Cinemateket, kan i stedet anvendes til dansk film. Det er svært at vurdere, hvor mange
midler det vil indbringe, men op mod 100 mio. kr. i perioden er ikke urealistisk. Disse penge kan
bruges på dansk film.
10
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0011.png
BILAG 1
Fordeling af støtte til spillefilm
Kulturministeriets departement fremsendte d. 10. juni 2018 forespørgsel om oversigt over Film-
instituttets fordeling af filmstøtte i 2015, 2016 og 2017.
Lavbudgetinitiativet fungerer som en forsøgsordning i perioden 2015 – 2018 og tildeles via de
tre eksisterende ordninger Konsulentordningen, Markedsordningen og New Danish Screen. Kon-
sulentordningen (fiktion) og Markedsordning støtter alene spillefilm, mens New Danish Screen
støtter flere formater af fiktion, dokumentar og hybrid.
Oplysninger om lavbudget er opgjort med udgangspunkt i de lavbudget-titler som fremgår af
Filminstituttets ”Evaluering af lavbudgetinitiativ – april 2018”.
Jf. tabel 1 fremgår Filminstituttets fordeling af støtte i kroner og i pct. til spillefilm på hhv. Konsu-
lentordning, Markedsordning, Minorordning, lavbudget og New Danish Screen i hhv. 2015, 2016
og 2017.
TABEL 1 – FORDELING AF STØTTE TIL SPILLEFILM
2015
Mio. kr.
Samlet støtte - Spillefilm og
New Danish Screen
Konsulentordning
(uden lavbudget)
Markedsordning
(uden lavbudget)
Minor (koproduktion)
New Danish Screen spillefilm
(alle lavbudget)
Lavbudget (via Konsulent-
og Markedsordningen)
Øvrig støtte til spillefilm
(regional produktionsstøtte,
lancering, international
festivalstøtte)
Kilde: Det Danske Filminstitut, 2018.
* Tal for NDS i 2017 er opgjort inkl. tilskud til spillefilmene ”Teenage Jesus” og ”Danmarks sønner”, hvor indstilling er godkendt i 2017, mens tilsagn for støtten er
givet og filmen sat i produktion i 2018.
2016
Mio. kr.
204,4
66,1
65,6
11,9
17,5
16,3
27
Pct. af samlet
støtte
100
32
32
6
9
8
13
Mio. kr.
193,6
71,5
65,4
11,8
14,3*
9,1
21,5
2017
Pct. af samlet
støtte
100
37
34
6
7
5
11
Pct. af samlet
støtte
100
35
28
6
9
7
15
210,6
73,0
58,6
12,7
19,0
15,4
31,9
Jf. tabel 2 fremgår Filminstituttets fordeling af støtte i kroner og i pct. til alle former for film på
hhv. Konsulentordning, Markedsordning, Minorordning, lavbudget og New Danish Screen i hhv.
2015, 2016 og 2017.
Mere Klassefest og Jagten. Mindre von Trier-kopier
11
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Dansk Folkepartis Filmudspil 2019-2022
1928676_0012.png
I oversigten er medtaget samtlige formater i de respektive ordninger. Spil og Tværmediel Udvik-
ling er medtaget, da ordningerne indgår i Filminstituttets samlede budget for filmstøtte.
TABEL 2 – FORDELING AF STØTTE TIL ALLE FORMER FOR FILM
2015
Mio. kr.
Samlet støtte (spillefilm,
kort- og dokumentar, New
Danish Screen, spil og
tværmediel)
Konsulentordning spillefilm
(uden lavbudget)
Konsulentordning -
kort- og dokumentarfilm
Markedsordning
(uden lavbudget)
New Danish Screen
(uden lavbudget)
Minor (koproduktion)
Lavbudget - Konsulent-
ordning
Lavbudget - Markeds-
ordningen
Lavbudget - New Danish
Screen
Spil og tværmedielle
produktioner
Øvrig støtte (regional
produktionsstøtte,
lancering, international
festivalstøtte etc.)
Kilde: Det Danske Filminstitut, 2018.
* Tal for NDS i 2017 er opgjort inkl. tilskud til spillefilmene ”Teenage Jesus” og ”Danmarks sønner”, hvor indstilling er godkendt i 2017, mens tilsagn for støtten er
givet og filmen sat i produktion i 2018.
2016
Mio. kr.
287,0
Pct. af samlet
støtte
100
Mio. kr.
292,3
2017
Pct. af samlet
støtte
100
Pct. af samlet
støtte
100
295,6
73,0
44,8
58,6
15,2
12,7
15,4
0
19,0
10,7
46,2
25
15
20
5
4
5
0
7
4
15
68,5
44,6
63,2
14,4
14,7
13,9
2,4
17,5
13,7
34,1
24
15
22
5
5
5
1
6
5
12
71,5
44,8
65,4
20,3
13,9
9,1
0
14,3*
14,5
38,5
25
15
22
7
5
3
0
5
5
13
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 37 51 99
[email protected]
www.df.dk