KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Som opfølgning på det lukkede samråd i Kulturudvalget tirsdag den 14. august 2018 vedr. lukning af fag bl.a. færøsk på Københavns Universitet fremsendes KU's redegørelse af 2/7-18 samt supplerende redegørelse af 8/8-18 om de norrøne fag

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 220
Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

SAGSNOT AT

8 AUGUST 2018

Vedr.:

Supplerende oplysninger til redegørelse om norrøne sprog

UDDANNELSESSERVICE

STRATEGI & POLITIK

Sagsbehandler

Københavns Universitet

FRUE PLADS 1

1168 KØBENHAVN K

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) har den 13. juli 2018 udbedt

sig supplerende oplysninger til Københavns Universitets (KU) redegørelse

af 2. juli 2018 vedr.

”Redegørelse vedr. de norrøne sprog”. Nedenfor er an-

givet SFUs spørgsmål (1-7) samt KUs bevarelse af hvert enkelt spørgsmål.

Besvarelsen af spørgsmål 1-7 skal ses som supplement til den allerede frem-

sendte redegørelse.

1: Hvilke faglige betydninger vurderer KU, at lukningen af de norrøne

tilvalgsfag vil få for de berørte områder?

KU bemærker,

at termen ”lukning” er misvisende, idet der

ikke er tale om

strukturelle lukninger, men om, at tre tilvalgsfag under bacheloruddannelsen

i dansk ikke udbydes på grund af svigtende studentersøgning. KU kan op-

lyse, at det manglende udbud af de tre tilvalgsfag (moderne islandsk, old is-

landsk og færøsk) ikke vi få nogen faglig betydning. KU bemærker, at

forskningsmiljøerne (herunder resourcer tilknyttet forskning) vil være uæn-

drede og forskningsindsatsen vil videreføres uændret.

Det tre tilvalg har i dag hvert et omfang på 15 ECTS point, svarende til et

halvt semester. Der er dermed ikke tale om hele uddannelser, men kun om

mindre aktiviteter forankret på bacheloruddannelsen i Dansk.

MOB

+45 28 75 28 81

[email protected]

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Som opfølgning på det lukkede samråd i Kulturudvalget tirsdag den 14. august 2018 vedr. lukning af fag bl.a. færøsk på Københavns Universitet fremsendes KU's redegørelse af 2/7-18 samt supplerende redegørelse af 8/8-18 om de norrøne fag

KU overvejer at omlægge de tre tilvalg til anden form for undervisning

–

tu-

torials. En tutorial kan beskrives som et intensivt vejledningsforløb, hvor én

eller ganske få studerende modtager vejledning og feed-back fra en undervi-

ser (VIP) med fokus på den studerendes egne produkter. Hermed sikres, at

pædagogiske og didaktiske læringsmetoder i langt højere grad målrettes det

meget begrænsede antal af studerende, der p.t. vælger fagområderne.

Se også besvarelsen af spørgsmål 3.

Der skrives i redegørelsen at det ”ikke er fagligt meningsfuldt…..

fortsætte

med de norrøne fag under de nuværende rammer”. I må

gerne kort uddybe dette.

Det er ikke fagligt meningsfuldt at opretholde tilvalgsuddannelse med 2-3

studerende. Undervisningen i et tilvalg forudsætter tilstrækkelig faglig kri-

tisk masse. Det er p.t. alt for få studerende til at opretholde et fag- og studie-

miljø på et tilstrækkeligt højt niveau.

På Det Humanistiske Fakultet er der derfor tidligere truffet beslutning om,

at et tilvalg mindst skal have 30 ansøgere for at blive oprettet. Beslutningen

er blandt andet truffet ud fra pædagogiske og didaktiske hensyn, der fordrer

en studenterbestand af en vis størrelse. Økonomiske hensyn har dog også

vægtet tungt i beslutningen om mindst 30 ansøgere.

3: På hvilke øvrige udbudte fag (udover de nævnte Håndskriftsstudier

og Nordatlantiske fantaster) på det Humanistiske Fakultet prioriteres

kendskabet til rigsfællesskabet, og i hvor høj grad kan de samlede ud-

budte fag indholdsmæssigt siges at være overlappende med de norrøne

sprogfag?

Der er en række forskellige andre faglige elementer, der i bred forstand har

et indhold, der fremmer kendskabet til rigsfællesskabet. Pkt. 1-9 er alene ak-

tiviteter på Det Humanistiske Fakultet:

1. Dansk litteratur tilbage fra middelalderen indgår som et obligatorisk ele-

ment i danskuddannelsen. Dansk litteratur perspektiveres i forhold til øv-

rig litteratur i bl.a. Norden, herunder den islandske sagalitteratur

2. Det er et krav, at de danskstuderende tilegner sig viden om det danske

sprogs historie. Derfor indgår gammeldansk som et obligatorisk element

i danskuddannelsen

PAGE 2 OF 5

3. På kandidatuddannelsen i dansk er der en lang tradition for at tilbyde

danskstuderende valgfag i fx færøsk og islandsk litteratur, både moderne

og ældre litteratur (fx sagalitteraturen)

4. KU indgår i et samarbejde om den nordiske masteruddannelse

Viking og

Medieval Norse Studies,

der hører hjemme på University of Iceland

(Háskóli Islands). Universiteterne i Oslo og Aarhus indgår også i dette

samarbejde

5. Via en Erasmusaftale med University of Iceland gives studerende på ma-

steruddannelsen i

Viking og Medieval Norse Studies

mulighed for at

komme til KU og tage kurser inden for det norrøne:

De nordiske sprog i

middelalderen

Håndskriftstudier: At læse og udgive håndskrevne tek-

ster.

Pga. for få tilmeldinger er kurserne dog aflyst i efteråret 2018

6. KU arrangerer en årlig sommerskole i Skandinaviske manuskriptstudier i

samarbejde med The Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies i

Reykjavík (University of Iceland) and the National and University Lib-

rary of Iceland. Sommerskolen afholdes skiftevis i København og i Rey-

kjavik. Sommerskolen er et to ugers intensivt kursus i middelalderlig og

tidlig moderne skandinaviske manuskriptstudier. Kurset har traditionelt

30-50 deltagere, og det er også åbent for studerende fra Københavns

Universitet

7. KU har en Erasmusaftale med University of Iceland (Háskóli Islands),

som dækker både Scandinavian Studies (dansk), Linguistics (lingvistik)

og Viking og Medieval Norse Studies. Kun 1-2 studerende fra KU har

benyttet denne aftale pr. studieår, hvilket har givet en stor ubalance

8. Studerende fra KU har endvidere mulighed for at tage på sommerskole-

kurser arrangeret af Nordkurs (nordkurs.org). Her tilbydes kurser i nor-

disk sprog, litteratur og kultur

9. Udover Nordkurs har de studerende også mulighed for at tage ud via

Nordliks (semesterophold og kortere ophold, fx sommerkurser) og Nord-

lys (semesterophold).

Som supplement kan nævnes, at forskellige vinkler på rigsfællesskabet også

adresseres i andre uddannelser på universitetet. Eksempelvis arktisk sikker-

hedspolitik på statskundskab og juridiske spørgsmål på jurauddannelsen. Et

yderligere eksempel er et større seminar med studenterdeltagelse, som er

planlagt til den 10. oktober 2018 med deltagelse fra NoRS, SAXO-Institut-

PAGE 3 OF 5

tet (Historie) og Det Juridiske Fakultet i anledning af 100-året for den is-

landske selvstændighedslov. KU har også en tværfakultær semesterpakke

med særlig fokus på grønlandske forhold, særligt naturvidenskab.

PAGE 4 OF 5

Det er således KUs opfattelse, at der søges oprettet og udbudt en række akti-

viteter, der prioriterer kendskabet til Rigsfællesskabet, og at hovedudfor-

dringen er en meget lav søgning fra studerende.

4: Vil KU udbyde og gennemføre fagene i de kommende år, såfremt

søgningen til de norrøne sprogfag øges?

KU overvejer at udbyde undervisningsaktiviteter i de norrøne fag i form af

tutorials som beskrevet under spørgsmål 1. Ligesom som forskningsindsat-

sen vil være uændret. KU vil meget gerne fortsætte dialogen med ministeriet

om rammerne for at videreudvikle undervisningsaktiviteterne mhp. at fast-

holde prioritering af Rigsfællesskabet og dermed et nationalt beredskab. Se

særligt besvarelsen af spørgsmål 7 om forskningsfag.

Set i lyset af de senere års søgning til de norrøne fag er det næppe sandsyn-

ligt, at de 3 tilvalg genoprettes inden for en overskuelig fremtid.

5: Hvilke konkrete overvejelser og tiltag har KU taget i forbindelse

med aftaler og forpligtelser for bl.a. den Arnamagnæanske samling?

KU overholder alle aftaler og forpligtigelser i forhold til den Arnamag-

næanske samling. Det agter KU at blive ved med.

Hvad er KU’s overvejelser for uddannelsessamarbejde/udveksling

med universitet(er) på Færøerne og Island?

KU har i dag udvekslingsaftaler med 6 islandske og færøske videregående

uddannelsesinstitutioner og universiteter. Hovedparten af KUs uddannelser

er omfattet af aftalerne. Se også spørgsmål 3 for eksempler på uddannelses-

samarbejde. KU agter at fastholde aftalerne, så længe der er studentersøg-

ning og en rimelig balance i udvekslingen.

Det meste mobilitet via udvekslingsprogrammer, men der er også stude-

rende, der arrangerer egne ophold. Fx KU-studerende, der tager på feltar-

bejde. Disse er inkluderet i tallene.

Island

22 indrejsende studerende i studieåret 16/17

12 indrejsende studerende i studieåret 17/18

20 udrejsende i studieåret 16/17

12 udrejsende i studieåret 17/18

Færøerne

Ingen indrejsende studerende i 16/17 eller 17/18

6 udrejsende studerende i 16/17

4 udrejsende studerende i 17/18

7: Kan KU uddybe

–

så vidt muligt - om de nævnte tutorials fagligt

tænkes at have det samme indhold, som de nu ikke-udbudte fag, herun-

der hvordan den sproglige læring af islandsk og færøsk håndteres?

Indledningsvis bemærker KU, at de tre nuværende tilvalg ikke er klassiske

sproguddannelser. Af studieordningerne for de tre tilvalg fremgår, at den

studerende ved kursets afslutning skal:



PAGE 5 OF 5

”have et sikkert kendskab til sprogets grammatik og lydsystem;

kunne læse op på færøsk og/eller islandsk med en i det væsentlige

rigtig udtale;

kunne oversætte en kendt tekst;

have viden om færøske og/eller islandske sprogforhold og deres kul-

turpolitiske baggrund.”

KU lægger afgørende vægt på at opretholde viden og forskning i norrøne

fag. Men KU må også konstatere, at der er et forsvindende lille arbejdsmar-

ked for kandidater i norrønske fag. Derfor vil KU gerne omlægge de norrøne

fag til såkaldte forskningsfag, hvor der kun uddannes til videre forskning og

forskeruddannelse (ph.d.) mhp. opretholdelse af et nationalt beredskab. Om-

lægningen vil også være en mulighed for at profilere de norrøne fag bedre

overfor potentielle studerende.

Det kunne derfor være en mulighed at tænke de norrøne fag som del af en

3+5-løsning, hvor de studerende optages på et 5-årigt kombineret kandidat-

og ph.d.-forløb lige efter bacheloruddannelsen.

Det faglige indhold for tutorials og et muligt 3+5 forløb er p.t. under udvik-

ling. Det færdige format og indhold vil naturligt skulle afvente de fortsatte

drøftelser med ministeriet. Forslaget kan evt. lade sig inspirere af friuddan-

nelseskonceptet fra regeringens sprogstrategi.