Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
1925191_0001.png
Notat
10. juli 2018
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kulturudvalg
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-263/18,
Tom Kabinet
Indledning
En nederlandsk domstol (rechtbank Den Haag) har i henhold til artikel 267 TEUF
anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i en sag mellem Nederlands
Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgivers (”NUV/GAU”) på den ene side og
Tom Kabinet Internet BV (”Tom Kabinet”), Tom Kabinet Holding BV og Tom
Kabinet Uitgeverij BV på den anden side.
Sagen vedrører fortolkningen af artiklerne 2, 4 og 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-direktivet).
Sagen drejer sig dels om udstrækningen af forfatteres og udgiveres ret til at
kontrollere spredning af deres bøger, dels om konsumption af spredningsretten og
retten til reproduktion.
1
NUV/GAU, som er sammenslutninger, der repræsenterer
udgivere, gør gældende, at Tom Kabinets fremgangsmåde krænker de
ophavsrettigheder, som tilhører de NUV/GAU-tilsluttede udgivere og deres
forfattere.
Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Tom Kabinet er indehaver af webstedet www.tomkabinet.nl. På hjemmesiden
udbydes lovligt erhvervede e-bøger
til salg som ”brugte” e-bøger
inden for den
kreds af medlemmer, som har tilmeldt sig Tom Kabinets ”læseklub”. Tom Kabinet
sælger e-bøger, som Tom Kabinet selv har købt i handelen, og e-bøger, der er
videresolgt eller tilbagesolgt af medlemmerne af Tom Kabinet. Når et medlem vil
videresælge en e-bog til Tom Kabinet, sker det via en formular, hvor medlemmet
leverer det downloadlink, som vedkommende modtog ved købet af e-bogen, og
hvormed e-bogen kan downloades hos den oprindelige sælger. Medlemmet skal i
den forbindelse erklære, at e-bogen er fjernet fra vedkommendes egne systemer.
Tom Kabinet downloader herefter e-bogen fra den oprindelige sælgers websted og
udbyder den til salg til medlemmerne på sit eget websted.
Den primære problemstilling i sagen
–
og genstanden for de første to forelagte
spørgsmål
–
er spørgsmålet om udstrækningen af spredningsretten, herunder
hvorvidt Infosoc-direktivets artikel 4 også omhandler digitale værker såsom e-
bøger.
At spredningsretten ”konsumeres” betyder, at køberen af et eksemplar af f.eks. en bog eller en cd har ret til at
videresælge eksemplaret efter endt brug.
1
Dok. nr.
18/02227-9
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 210: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-263/18, Tom Kabinet, fra kulturministeren
1925191_0002.png
Side 2 af 3
Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Det fremgår af WIPO-traktaten
om ophavsret (”WCT”)
2
og den dertilhørende
fælleserklæring
3
, at konsumption af ophavsmandens spredningsret kun kan finde
sted i forhold til fysiske eksemplarer og ikke digitale.
Infosoc-direktivet har bl.a. til formål at gennemføre de forpligtelser, der følger af
WCT.
4
Det fremgår af Infosoc-direktivets betragtning 28 og 29, at den
ophavsretlige beskyttelse efter direktivet bl.a. omfatter eneretten til at kontrollere
spredning af et værk, der indgår i et ”fysisk gode”, og at spørgsmålet om
konsumption af denne eneret ikke er relevant i forbindelse med online tjenester.
I sag C-419/13, Art & Allposters International BV mod Stichting Pictoright udtalte
EU-Domstolen,
at ”udtømningen
af spredningsretten omfatter den rørlige genstand,
der legemliggør et beskyttet værk eller et eksemplar heraf, såfremt denne er blevet
bragt i omsætning med samtykke fra indehaveren af ophavsretten”
(præmis 40).
Det følger således af WCT, og efter regeringens opfattelse ligeledes af Infosoc-
direktivet og EU-Domstolens praksis
5
, at der kun kan ske konsumption af
spredningsretten til et værk for så vidt angår fysiske eksemplarer.
Infosoc-direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002
om ændring af ophavsretsloven. Det fremgår af ophavsretslovens § 19, stk. 1, at
når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden
måde overdraget til andre med ophavsmandens samtykke inden for EØS-området,
konsumeres ophavsmandens spredningsret. Erhververen af eksemplaret kan
derfor frit foretage viderespredning, f.eks. ved videresalg.
6
Det fremgår af forarbejderne til ophavsretslovens § 19, at bestemmelsen er
forudsat alene at omfatte fysiske medier.
7
Omfatter erhvervelsen rent digitale
værker
–
eksempelvis e-bøger som downloades
–
beror erhververens ret til at
sprede værket til almenheden på indholdet af aftalen med rettighedshaveren.
Efter dansk ret betragtes tilgængeliggørelse i digitale netværk og lignende af
beskyttede værker såsom e-bøger således ikke som eksemplarspredning
8
, men i
stedet som offentlig fremførelse i form af overføring til almenheden.
9
Retten hertil
2
3
WIPO Copyright Treaty (vedtaget den 20. december 1996), artikel 6.
»Concerning Articles 6 and 7: As used in these Articles, the expressions "copies" and "original and copies",
being subject to the right of distribution and the right of rental under the said Articles, refer exclusively to
fixed copies that can be put into circulation as tangible objects«.
4
Jf. Infosoc-direktivets 15. betragtning.
5
For et analogt tilfælde kan der henvises til sag C-174/15, Vereniging Openbare Bibliotheken mod Stichting
Leenrecht (særligt præmis 34, 35 og 39).
6
Betingelsen om salg eller anden form for overdragelse indebærer ifølge motiverne til lov nr. 395 af 14.6.1995
om ophavsret, at spredningsretten kun konsumeres, såfremt der sker en endelig overgang af ejendomsretten til
et værkseksemplar, jf. FT. 1994-95, Tillæg A, s. 1311 ff.
7
Jf. L 19: Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye
aftalelicenser m.v.), FT. 2002-03.
8
Jf. ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 1, jf. § 2, stk. 1.
9
Jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, jf. § 2, stk. 3, nr. 3, jf. § 2, stk. 1. Der henvises ligeledes til Infosoc-
direktivets artikel 3.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 210: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-263/18, Tom Kabinet, fra kulturministeren
Side 3 af 3
konsumeres ikke, når et eksemplar af værket af ophavsmanden eller med dennes
samtykke gøres tilgængeligt på en onlinetjeneste, og ophavsretslovens regel om
konsumption af spredningsretten finder derfor ikke anvendelse.
Det er regeringens opfattelse, at anerkendelsen af et digitalt konsumptionsprincip
vil være i strid med forudsætningerne bag og ordlyden af WCT, Infosoc-direktivet
og reglerne i den danske ophavsretslov.
Derudover synes en udvidelse af konsumptionsprincippet i yderste konsekvens at
kunne få indgribende konsekvenser for markedet for kulturprodukter, bl.a. fordi en
”brugt” e-bog
- medmindre den udstyres med antikopieringsteknik
–
let kan
kopieres uden medfølgende kvalitetstab. Det betyder, at bogen let vil kunne
spredes et i princippet uendeligt antal gange efter første køb, uden at modtagerne
vil kunne mærke, eller sågar være klar over, at der er tale om en kopi.
Anerkendes et digitalt konsumptionsprincip, risikerer man dermed at skabe et
lukrativt marked for ”brugte” e-bøger,
som i alvorlig grad kan skade det
almindelige og primære salgsmarked til skade for forfattere, udgivere osv.
Udover at miste kontrollen med deres værker vil rettighedshaverne miste
indtægter ved det manglende salg, som handlen med ”brugte” e-bøger
må formodes
at ville overtage. Dette kan få en negativ effekt på forfatternes incitament til at
skrive bøger og udgivernes incitament til at investere heri, hvilket i sidste ende vil
komme forbrugerne til skade.
Selvom sagen kun vedrører e-bøger, forekommer det nærliggende, at dommen vil
kunne få konsekvenser for andre digitale filer, herunder eksempelvis musik og
film, såfremt et digitalt konsumptionsprincip anerkendes.
På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.