Hjerl Hede den 9. juli 2018
Kære Kulturudvalgsmedlemmer!
I denne uge kommer Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af vores museum.
Styrelsens vurderer, at vi løser opgaverne iht. Museumsloven meget tilfredsstillende.
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro kommune er resultatet af en fusion mellem tre unikke
museer i 2012. En af de ting, som vi er glade for at være lykkedes med, er at vi fortsat har et
meget bredt ejerskab til museet.
Frilandsmuseet Hjerl hede var det
første museum i Danmark
–
og måske
i verden
–
der lavede levendegørelse.
I 1932 inviterede museets stifter,
Hans Peter Hjerl Hansen til folkefest
på heden. Han havde inviteret
datidens gamle håndværkere, for at
de kunne demonstrere de klassiske
dyder og for at skabe liv i og omkring
de gamle bygninger.
Den dag i dag arrangerer vi levendegørelse med fokus på håndværk og husflid. Hver uge
kommer hundrede nye frivillige og giver museets gæster en unik oplevelse af
Danmarkshistorien. Og det er stadig Danmarks mest omfattende levendegørelse.
Med denne henvendelse vil jeg invitere Folketingets Kulturudvalgs medlemmer på sommertur
i Jylland på Hjerl Hede.
Hvis I har tid, lyst og mulighed, så giv lyd til
Ingeborg Svennevig, museumsdirektør
M: 9611 5001
E:
Kulturhistoriske Museer . Museumsvej 2 . 7500 Holstebro . Tlf. 96115000