Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 208
Offentligt
1923960_0001.png
Å R SB E R E T N I N G
2017
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Om Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Næv-
net arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs udvikling.
Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og sprogets status
og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder
med offentlige
institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer både nationalt og
internationalt.
Nævnet blev oprettet i 1955 og består af et forsknings- og informationsinstitut, en
bestyrelse og et repræsentantskab. I forsknings- og informationsinstituttet arbejder
11 fastansatte forskere og videnskabelige medarbejdere, 3 administrative medarbej-
dere og 12 midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og praktikanter under ledelse
af en direktør. Repræsentantskabet består af op til 43 repræsentanter for forskellige
institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Ju-
stits-, Kultur- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes,
journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger.
Sprognævnet er desuden hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd, som
er oprettet med virkning fra 1. januar 2015 ved en ændring af Lov om Dansk Sprog-
nævn (lov nr. 517 af 26.05.2014). Tegnsprogsrådet består af 5 medlemmer som repræ-
senterer institutioner og organisationer som arbejder med tegnsprog og brugere af
tegnsprog.
Mission
Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og
oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.
Vision
Dansk Sprognævn er en udadvendt forsknings- og informationsinstitution som styrker
sprog og kommunikation i det danske samfund og hjælper alle til at udtrykke sig på et
klart og formålstjenligt sprog. I alle sine aktiviteter holder nævnet en passende balance
mellem sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl af samtidens kultur og
samfundsforhold.
Hovedopgaver
Nævnets opgaver er fastsat ved lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn, ændret
ved lov nr. 1171 af 10.12.2008 og lov nr. 517 af 26.05.2014.
Ifølge denne lov har nævnet tre hovedopgaver:
• at give råd og oplysninger om det danske sprog, udbrede kendskabet til sproglige
normer og udbrede viden om sprogholdninger og sproglige strategiers betydning
for kommunikationen. At registrere og bearbejde de afgivne råd og oplysninger så
de kan genanvendes i oplysningsarbejdet og publiceres til gavn for offentligheden.
• at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske
retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
• at tilvejebringe viden om det danske sprogs udvikling, anvendelse og status ved
at indsamle nye ord mv., bearbejde det indsamlede materiale og gøre denne viden
tilgængelig for
offentligheden i bøger og tidsskrifter.
Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for
arbejdet med at følge og dokumentere dansk tegnsprog og at give råd og oplysning
om dansk tegnsprog.
Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (Afdeling for Dansk Tegnsprog) har til
opgave at besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug,
samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner indenfor tegnsprogsom-
rådet og sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.
Sprognævnet har en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og -nævn i
Norden, og nævnet samarbejder også med tilsvarende institutioner i Europa.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
3
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Indhold
Forord
·
5
Årsberetning 2017
·
6
MEDLEMMER ·
6
MEDARBEJDERE ·
7
MØDER ·
8
DANSK TEGNSPROGSRÅD ·
10
TVÆRGÅENDE FUNKTIONER ·
10
SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER ·
13
Oplysning og rådgivning
·
17
SPØRGSMÅL OG SVAR ·
17
ELEKTRONISK SVARBASE ·
17
SPROGNÆVNETS HJEMMESIDE OG NETTJENESTER ·
18
VEJLEDNING MV. ·
20
NÆVNET I MEDERINE ·
20
NÆVNET PÅ DE SOCIALE MEDIER ·
21
FORMIDLING AF VIDEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONERNE ·
22
FORMIDLING AF VIDEN TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER ·
23
OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM DANSK TEGNSPROG ·
23
ARRANGEMENTER OM TEGNSPROG VED NORDISK SPROGFEST ·
24
ADGANG MED TEGN ·
25
Normering
·
26
RETSKRIVNINGSORDBOGEN ·
26
FORSKNINGSUDVALGET ·
27
INTERNE FORSKNINGSPROJEKTER ·
28
EKSTERNT FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER ·
34
FORSKNINGSÅRSVÆRK I 2017 ·
37
PUBLIKATIONER ·
38
Aktivitetsplan for 2018
·
45
Årets økonomiske resultat
·
46
4
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Forord
For at kunne opfylde sin vision om at være en udadvendt forsknings- og informa-
tionsinstitution som styrker sprog og kommunikation i det danske samfund, har
Dansk Sprognævn først og fremmest satset på at skabe og formidle resultater som er
relevante for de samfundsgrupper som er omfattet af retskrivningsloven, nemlig den
offentlige administration og uddannelsesinstitutionerne.
I 2017 er det især lykkedes at opbygge og formidle viden om hvordan offentlige in-
stitutioner kan kommunikere klart og formålstjenligt med borgerne og dermed arbejde
mere effektivt og opnå større borgertilfredshed.
Med næsten 72 mio. opslag i 2017 i nævnets digitale resurser kan det konstateres
at nævnet når bredt ud med viden om sprogets udvikling og den korrekte retskrivning.
I årets løb har nævnet udviklet og konsolideret sin tilstedeværelse på de sociale
medier Facebook og LinkedIn og øget antallet af følgere betragteligt. Det er desuden
lykkedes at fastholde antallet af læsere af Nyt fra Sprognævnet, som har været for
nedadgående i de seneste år, ved at omlægge bladet til et gratis nyhedsbrev. Faldet i
antallet af henvendelser til svartelefonen er ligeledes standset og ligger på samme
niveau som i 2016. Dermed ser det ud til at det strategiske skift til nye formidlingskana-
ler som nævnet foretog i slutningen af 2016, har givet det ønskede resultat.
Arbejdet med retskrivningsnormen forløber planmæssigt, og udviklingen af bedre
og mere sikre metoder til fastlæggelse af normen skrider fortsat fremad.
Regeringen besluttede i slutningen af 2017 at frigive Retskrivningsordbogen til
sprogteknologiske formål. Dette har givet særdeles positiv resonans i danske og
udenlandske udviklings- og forskningsmiljøer og forventes at få stor positiv effekt
på udviklingen af nye sprogværktøjer, undervisningsprogrammer og underholdende
sprogspil i de kommende år.
Nævnets internationale erfaringer og relationer indenfor sprogpolitik og sprogtek-
nologi er blevet nyttiggjort i en høring om dansk sprogteknologi i Folketingets kultur-
udvalg. Som resultat af høringen er nævnet sat i spidsen for det sprogteknologiske
udvalg som kulturministeren har nedsat, og som skal levere en rapport i slutningen af
2018.
Anne Holmen
Formand
Sabine Kirchmeier
Direktør
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
5
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Årsberetning 2017
MEDLEMMER
Repræsentantskab for perioden 1.1.2017-31.12.2017
Center for Læseforskning, lektor
Mads Poulsen
Center for Sprogteknologi, seniorforsker
Patrizia Paggio
Danmarks Lærerforening, pensioneret lærer
Birgit Bruun
Dansk Forfatterforening, litterær oversætter
Louise Ardenfelt Ravnild
Dansk Journalistforbund, billedmedieoversætter
Amalie Foss
Dansk Skuespillerforbund, skuespiller
Johanne Nørregård-Nielsen
Dansk Standard , sprogkonsulent
Ulrik Gammelmark Poss
Danske Medier, chefredaktør
Jens Grund
Danske Professionshøjskoler, lektor
Bodil Christensen
Danske Skønlitterære Forfattere. forfatter
Peter Adolphsen
Danske Universiteter, professor
Jette Ammentorp
Danske Universiteter, teolog
Joakim Garff
Danske Universiteter, direktør
Morten Grønbæk
Danske Universiteter, lektor
Inger Schoonderbeek Hansen
Danske Universiteter, professor
Lars Heltoft
Danske Universiteter, lektor
Susanne Annikki Kristensen
Danske Universiteter, prodekan
Jens Erik Mogensen
Dansklærerforeningen – Sektionen for stx og hf,
lektor og bestyrelsesmedlem
Mischa Sloth Carlsen
Dansklærerforeningen – Sektionen for læreruddannelse, læreruddanner
Torben Mundbjerg
DANTERM Research, information architect
Hanne Erdman Thomsen
Det Danske Akademi, forfatter og oversætter
Pia Juul
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, seniorredaktør
Sanni Nimb
Digitaliseringsstyrelsen, kommunikationsmedarbejder og fuldmægtig
Sanne Petersen
DR, etikchef
Inger Bach
EU's sprogtjenester, kontorchef
Erling Nielsen
Folketingets Administration, referent
Lars Busch Nielsen
Forbundet Kommunikation og Sprog, forbundsformand
Per Lindegaard Hjorth
Foreningen Norden, næstformand
Marion Pedersen
Grænseforeningen, journalist og kommunikationschef
Anna-Lise Bjerager
Justitsministeriet, kontorchef
Stine Maria Tolstrup Christensen
Kulturministeriet, områdedirektør
Tonny Skovgård Jensen
Kulturministeriet, forfatter
Jens Smærup Sørensen
Kulturministeriets Stednavneudvalg, lektor
Rikke Steenholt Olesen
Lektoratsudvalget, lektor
Bettina Perregaard
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
6
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Modersmål-Selskabet, referent og ekstern lektor
Adam Hyllested
Statsministeriet, chefkonsulent
Caspar Strand
Translatørforeningen, selvstændig
Christina Furholm Kjærgaard
TV2, seernes redaktør
Lars Bennike
Uddannelsesforbundet, formand
Lotte Klein
Undervisningsministeriet, konstitueret kontorchef
Jens Refslund Poulsen
Personligt medlem, lektor og viceinstitutleder
Dorthe Duncker
Personligt medlem, professor
Anne Holmen
Personligt medlem, lektor
Henrik Jørgensen
Bestyrelsen
Anne Holmen
(formand)
Per Lindegaard Hjorth
(næstformand)
Inger Schoonderbeek Hansen
Lars Heltoft
Tonny Skovgård Jensen
Mads Poulsen
Jørgen Schack
(medarbejderrepræsentant)
MEDARBEJDERE
Til nævnets forsknings- og informationsinstitut har der i 2017 været knyttet følgende
medarbejdere:
Videnskabeligt personale
Margrethe Heidemann Andersen,
cand.mag., ph.d., seniorforsker, 34 t.
Sune Just Christensen,
stud.mag., videnskabelig medarbejder, 16 t. til 31.1.2017 og
32 t. til 28.2.2017
Philip Diderichsen,
cand.mag., ph.d., videnskabelig medarbejder
Eva Skafte Jensen,
dr.phil., seniorforsker
Jørgen Nørby Jensen,
cand.mag., seniorkonsulent
Anita Ågerup Jervelund,
cand.mag., seniorkonsulent. Stedfortræder for direktøren
Sabine Kirchmeier,
cand.mag., ph.d., direktør
Anne Kjærgaard,
cand.mag., ph.d., forsker med opgaver fordelt mellem Sprognævnet
og Afdeling for Dansk Tegnsprog
Anni Renner Mortensen,
bibliotekar, 34 t.
Ida Elisabeth Mørch,
cand.mag., seniorkonsulent
Janne Boye Niemelä,
cand.mag., videnskabelig medarbejder, 20 t. Afdeling for Dansk
Tegnsprog
Lene Rotne,
cand. mag., ph.d.-studerende til 31.8.2017, videnskabelig medarbejder
1.9. til 31.12.2017
Jørgen Schack,
cand.mag., seniorforsker
Katrine Lund Støiholm,
cand.mag., videnskabelig medarbejder, 37 t. til 31.1.2017
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
7
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Kontorpersonale
Anette Klett,
fuldmægtig 37 t. til 31.3.2017, 30 t. til 31.10.2017, 37 t. fra 1.11.2017
Timelønnet medhjælp
Kenneth Andersen,
stud.polyt. i IT. 8 t.
Winnie Collin,
stud.mag. 12 t. fra 1.2.2017
Lasse Halberg Haarbye,
stud.mag. 12 t.
Karen Holk Jeppesen,
stud.mag. 12 t.
Emma Hove Jørgensen,
stud.mag. 12 t. til 30.11.2017
Anna Kali,
stud.mag. 12 t.
Michael Kramer,
stud.mag. 12 t.
Alexander Mathiesen,
stud.mag. 12 t. fra 1.5.2017
Anders Schack,
stud.mag. 12 t., MiD-projektet fra 1.1.2017
Konsulenter
Pia Jarvad,
cand.mag., seniorforsker, MiD-projektet, 8 t.
Ole Ravnholt,
ph.d., seniorforsker, vikar i svartjenesten samt konsulent på it- og klar-
sprogsopgaver fra 3.1. til 25.8.2017
Catrine Voigt,
cand.mag., Afdelingen for Dansk Tegnsprog fra 16.3.2017 til 15.6.2017
Ansættelse i løntilskud
Catrine Voigt,
cand.mag., fra 15.10.2016 til 15.3.2017 Afdelingen for Dansk Tegnsprog
MØDER
Repræsentantskabsmøder
I 2017 tiltrådte et nyt repræsentantskab. Ca. 2/3 af medlemmerne har ikke siddet i
repræsentantskabet tidligere. Repræsentantskabet har holdt to møder i 2017.
På det første møde, som blev holdt den 31.3.2017, drøftede repræsentantskabet
årsberetningen, valgte bestyrelsen og diskuterede forventninger til arbejdet i Sprog-
nævnet i de kommende fire år og repræsentantskabsmedlemmernes rolle i den
forbindelse.
På det andet møde, som blev holdt 29.9.2017, beskæftigede repræsentantskabet sig
især med normerings- og redigeringsprincipper i Retskrivningsordbogen og med de
procedurer der følges når der skal vedtages ændringer i retskrivningen.
Referater af repræsentantskabets møder kan ses på nævnets hjemmeside under
menupunktet ”organisation”.
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen har i 2017 holdt fire møder, heriblandt et heldagsseminar, hvor den blev
præsenteret for nævnets arbejdsområder og vigtigste forskningsprojekter. Derud-
over planlagde bestyrelsen repræsentantskabsmøderne, etablerede fagråd, drøftede
nævnets formidlingsstrategi og udarbejdede forslag til ændret forretningsorden for
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
8
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
repræsentantskabet. Andre emner var status på kommasituationen og terminologiar-
bejdet i Danmark.
Referater af bestyrelsens møder kan ses på nævnets hjemmeside under menu-
punktet ”organisation”.
Fagrådsmøder
Fagrådet for retskrivning
Fagrådet for retskrivning skal først og fremmest godkende normændringer af ikke-
principiel karakter i ordbogen, fx dobbeltformsændringer og ændringer i paragrafferne
i retskrivningsreglerne, og skal derudover være opmærksom på hvilke ændringer
der kunne være principielle og derfor skal forelægges repræsentantskabet. Fagrådet
har desuden til opgave at følge den overordnede redigering af den alfabetiske del af
ordbogen og at være rådgivende mht. fx ordudvalget i ordbogen. Dette gælder også
den løbende opdatering af den digitale ordbog, som i 2017 er blevet forøget med bl.a.
187 nye opslagsord.
Derudover kan fagrådet drøfte spørgsmål ifm. publicering af Retskrivningsordbo-
gen på de forskellige platforme og forholdet mellem den trykte og den digitale ordbog.
Fagrådet har i 2017 bestået af Lars Heltoft, Sanni Nimb (formand), Sabine Kirch-
meier samt redaktionsgruppen, som består af Anita Ågerup Jervelund (sekretær),
Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen.
I 2017 har fagrådet holdt ét møde. På mødet blev redaktionens forslag til nye op-
slagsord og andre tilføjelser til den digitale ordbog drøftet.
Fagrådet for sprogteknologi og fagsprog
Fagråd for sprogteknologi og fagsprog består af Dorthe Duncker (formand), Patrizia
Paggio, Tonny Skovgaard Jensen, Hanne Erdmann Thomsen, Erling Nielsen, Philip Di-
derichsen (sekretær) og Sabine Kirchmeier. Fagrådet har til formål at udvikle og følge
Sprognævnets initiativer indenfor fagsprog og sprogteknologi. Blandt de overordnede
emner der falder ind under fagrådets arbejde, er
• Sprognævnets behandling af fagsprog og særlige initiativer indenfor fagsprog
• udviklingen af sprogresurser både nationalt og internationalt der kan have betyd-
ning for udviklingen af dansk fagsprog og sprogteknologi, fx en national sprog-
bank og en national termbank
• håndteringen af dansk i forbindelse med moderne teknologi, fx talegrænseflader til
mobiltelefoner, kommunikation på dansk med robotter og lign.
• overvågning af om og i givet fald hvordan sprogudviklingen påvirkes af brugen af
sprogteknologiske produkter som maskinoversættelse, talegenkendelse og skrive-
støtteværktøjer som fx stavekontrol
• problemstillinger vedr. automatisk datafangst fra bl.a. internettet og de sociale
medier samt håndtering af store datamængder
• problemstillinger vedr. rettigheder til sproglige data, fx i ophavsretsloven, person-
dataloven og forvaltningsloven.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
9
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0010.png
Fagrådet drøfter endvidere Sprognævnets egne sprogteknologiske og fagsproglige til-
tag, fx indsamling og opmærkning af data, udviklingen af ordlister, taggere og korpus-
og søgeværktøjer, samt i hvilket omfang disse kan stilles til rådighed for at stimulere
udviklingen af dansk sprogteknologi.
Fagrådet har holdt 1 møde i 2017, som først og fremmest handlede om den sprog-
teknologiske høring i Folketinget ultimo marts 2017. Høringen førte til at kulturmini-
steren nedsatte et sprogteknologisk udvalg under Dansk Sprognævn, og fagrådet har
bl.a. leveret input til udvalgets kommissorium og udvalgets sammensætning.
DANSK TEGNSPROGSRÅD
Sprognævnet er hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd. Rådet består af
5 medlemmer som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med
tegnsprog.
Navn
Bo Hårdell
Hanne Langeland
Jette Kristoffersen
Ole Ravnholt
Indstillet af
Danske Døves Landsforbund
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Dansk Sprognævn
Ansat ved
Københavns Universitet
Tegnsprogstolken.dk
Center for Tegnsprog –
Tolkeuddannelsen (UCC)
Elisabeth Engberg-Pedersen (formand) Dansk Sprognævn
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen
Ved sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (også kaldet Afdeling for Dansk Tegn-
sprog) er der ansat to videnskabelige medarbejdere på deltid, Janne Boye Niemelä
(20 timer om ugen) og Anne Kjærgaard (17 timer om ugen). Desuden har afdelingen
tilknyttet stud.polyt i IT Kenneth Andersen (studentermedhjælper, 7 timer om ugen).
Cand.mag. Catrine Voigt var desuden ansat i job med løntilskud 15.10.2016-15.3.2017 og
ansat som ekstern konsulent 16.3.2017-15.6.2017.
Dansk Tegnsprogsråd afholdt 2 møder i løbet af 2017.
TVÆRGÅENDE FUNKTIONER
Biblioteket
Biblioteket er et forskningsbibliotek med hovedvægt på lingvistiske emner og ordbø-
ger. Biblioteket er primært et internt bibliotek med få årlige eksterne henvendelser.
Bibliotekaren varetager driften af biblioteket og sikrer at samlingen er aktuel og
nemt tilgængelig for alle ansatte. Desuden hjælper bibliotekaren forskerne med refe-
renceopgaver og andre ad hoc-opgaver. Bibliotekaren har desuden en række admini-
strative opgaver bl.a. med tilknytning til nævnets forlagsvirksomhed og som medre-
daktør af Nyt fra Sprognævnet.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
10
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0011.png
Dansk Sprognævns forlag
Sprognævnet har gennem alle årene udgivet forskellige bøger og hæfter. I de senere
år er udgivelsesvirksomheden vokset til et egentligt forlag som tager sig af alle trin
i udgivelsesprocessen, fra ide over indhentning af tilbud fra eksterne samarbejds-
partnere (grafikere, illustratorer og trykkerier) til redaktionelt arbejde, satskorrektur,
markedsføring og salg.
Publikationerne spænder over følgende typer: rapporter fra afholdte seminarer
eller konferencer i Sprognævnets konferenceserie, nye bøger i serien Dansk Sprog-
nævns skrifter, årsberetning og tidsskrifter via publikationsplatformen OJS (dvs. Det
Kongelige Biblioteks open access-platform OJS (Open Journal System)) på hjemmesi-
den tidsskrift.dk.
Sprognævnets forlag forsøger at udvikle en mere udadvendt profil ved at tilpasse
markedsføringen af de meget forskellige udgivelser efter målgruppe. Som noget nyt
har forlaget i år forsøgt sig med dagbladsannoncering kombineret med en postkort-
kampagne.
Som supplement til øvrige salgskanaler har Sprognævnet etableret en webshop
(www.dsn-webshop.dk) i samarbejde med Mercoprint A/S. Formålet er at hjemmesi-
dens besøgende har hurtig adgang til køb af vores publikationer.
Forlagsarbejdet varetages af Anni Renner Mortensen og Ida Elisabeth Mørch.
De videnskabelige publikationer som nævnet udgiver på publikationsplatformen
tidsskrift.dk, har oplevet en flot fremgang. I 2016 blev der downloadet 50.000 viden-
skabelige artikler. Dette tal er mere end fordoblet i 2017 til 117.726. Det store arbejde
som nævnet har lagt i digitalisere og tilgængeliggøre tidsskrifterne, ser ud til at have
båret frugt. Dermed er nævnets formidling af viden på højt niveau om dansk sprog og
sprogbrug styrket betydeligt.
Downloads fra Tidsskrift.dk
Klart språk i Norden
LexicoNordica
Nordiske Studier i Leksikografi
Ny forskning i grammatik
NyS
Sprog i Norden
I
alt
50.000
2016
2017
4.132
14.635
11.613
16.358
40.198
30.790
117.726
135, 5 %
%
Nyt fra Sprognævnet
Nævnet besluttede i 2016 at omlægge udgivelsen af Nyt fra Sprognævnet til gratis
distribution via et elektronisk nyhedsbrev. Det skete i lyset af at udgifterne til porto og
administration af abonnenter var steget så voldsomt at omkostningerne ved udgivel-
sen af det trykte blad ikke længere stod mål med indtægterne. Samtidig havde antallet
af abonnenter på samme måde som antallet af henvendelser i svartjenesten igen-
nem flere år været jævnt faldende. I april 2017 udkom Nyt fra Sprognævnet for første
gang som et digitalt nyhedsbrev i pdf-format og i et helt nyt design. Bortset fra en lille
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
11
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0012.png
gruppe læsere som hellere ville fortsætte med at modtage det trykte blad, var der stor
tilfredshed med initiativet.
Det ser ud til at omlægningen af Nyt fra Sprognævnet har haft den ønskede
effekt,
nemlig at imødegå nedgangen i antallet af abonnenter. Det er endda lykkedes at øge
antallet af abonnenter en smule til 2144, dvs. med 2,2 %.
Nyt fra Sprognævnet
Abonnenter
2015
2.363
2016
2.098
2017
2.144
%
2,2 %
Der arbejdes nu på at forbedre læseoplevelsen således at brugerne kan klikke sig di-
rekte ind på enkeltartikler fra nyhedsbrevet til Nyt fra Sprognævnet på nævnets hjem-
meside. Derved undgår man at skulle åbne en pdf-fil, som alt andet lige er vanskeligere
at navigere i. Dette vil endvidere forbedre søgemulighederne i artiklerne på nævnets
hjemmeside.
Administration
Nævnets administration varetages af en gruppe bestående af direktøren, en boghol-
der, som også varetager lønopgaver, 2 videnskabelige medarbejdere samt studenter,
som ved siden af deres faglige opgaver også løser administrative opgaver såsom
lokal it-support, telefonpasning, posthåndtering, viceværtfunktioner, indkøb, praktisk
støtte til konferencer, salg af publikationer og administration af fx abonnenter af Nyt
fra Sprognævnet og NyS. Nævnets it-infrastruktur varetages overordnet af Statens It.
Infrastrukturen til nævnets drifts- og lønregnskab varetages af Statens Administration.
I 2017 har nævnet især arbejdet med it-sikkerhed og sørget for at nævnet lever op
til de gældende bestemmelser. Endvidere er der taget initiativ til at nævnet i 2018 kan
opfylde reglerne for beskyttelse af persondata.
Også i 2017 har det daglige arbejde været belastet af udskiftninger af admini-
strative systemer, bl.a. IndFak2 , RejsUd2 og af HR-systemet. Nævnets administrative
medarbejdere har derudover forberedt indfasning af et nyt økonomistyringssystem
som er under udvikling. Det har derfor været nødvendigt at afsætte flere resurser til
administration end ellers.
Løn og personale
Nævnets sikkerheds- og samarbejdsudvalg har i 2017 især fulgt udviklingen i næv-
nets økonomi samt planlagt den lovpligtige undersøgelse af arbejdsmiljøet. Nævnets
studentermedarbejdere har en observatør i udvalget.
Økonomi
Det er i 2017 igen lykkedes at holde indtægter og udgifter i nogenlunde balance såle-
des at nævnet går ud med et lille overskud på 56.177 kr.
Nævnets omkostninger har i 2017 ligget 14 % højere end den indtægtsførte bevil-
ling. Det modsvares af indtægter fra salg af produkter, herunder Retskrivningsordbo-
gen, elektroniske ordlister og konsulentydelser samt indtægter fra diverse fonds- og
forskningsbevillinger. Forskningsbevillinger udgør som i de tidligere år en betydelig
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
12
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0013.png
del af nævnets indtægter og finansierer med 1,1 mio. kr. 37 % af nævnets forskningsak-
tiviteter, mens indtægterne indenfor normering og rådgivning bidrager med hhv. 13 %
og 14 % af de samlede omkostninger på hvert af disse områder.
SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER
Netværket for sprognævnene i Norden
I september 2017 arrangerede Netværket for Sprognævnene i Norden (NSN) et net-
værksmøde i Århus. Mødet varede to dage, 18. og 19. september, og omfattede bl.a. en
paneldiskussion om sprogforståelse og sproglige fordomme, det årlige netværksmøde
og et temamøde om nævnenes rådgivningstjenester, især med henblik på udveksling
af erfaringer med rådgivning via de sociale medier og andre digitale kanaler.
NSN har med hjælp fra nævnets forlagsmedarbejdere udgivet Sprog i Norden
2017, som indeholder artikler om sprogforståelse i Nordens mangesproglige samfund
baseret på foredrag holdt på det nordiske sprogmøde i Vaasa i 2016, samt artikler om
nye ord i dansk, norsk og svensk og om moderne færøsk. Publikationen kan findes på
tidskrift.dk. https://tidsskrift.dk/sin/issue/view/6767 .
Da de nordiske sprogmøder nu kun finder sted hvert andet år, er det besluttet at
Sprog i Norden fremover kun vil blive udgivet i en større udgave hvert andet år. Dog vil
en liste over ny nordisk sproglitteratur blive udgivet hvert år.
Sprognævnet var vært for den nordiske Klarsprogskonference 2017 på Schæffer-
gården i København den 4. og 5. maj. Emnet var sprog og kommunikation i den digitale
borgerbetjening. https://dsn.dk/arrangementer/klarsprog-2017/program_004 .
Projektet Termbase for nordisk mobilitet blev afsluttet i 2017. Projektets mål har
været at gøre det lettere for nordiske statsborgere at studere, arbejde eller bo i et
andet nordisk land ved at tilbyde information om fagtermer som bruges om vigtige
samfundsforhold i alle nordiske lande. Termbasen kan ses på http://nordterm.iterm.dk/
portal/da/.
Det Nordiske Tegnsprogsnetværk
Det Nordiske Tegnsprogsnetværk er finansieret af Nordisk Ministerråd via Nordisk
Sprogkoordination. Ved det sidste netværksmøde i Vasa 2016 var der et overskud
på ca. 50.000 DKK. For disse midler blev der afholdt netværksmøde i Århus i 2017. I
netværksmødet deltog repræsentanter fra Danmark (Afdeling for Dansk Tegnsprog),
Finland (Finlands Dövas Förbund og Språknämnden för finländska teckenspråk),
Grønland (Grønlands Døveforbund), Island (Málnefnd um íslenskt táknmál – Sprog-
nævnet for Islandsk Tegnsprog), Norge (Språkrådet i Norge), Sverige (Språkrådet i
Sverige) og en repræsentant fra Døves Nordiske Råd.
Formålet med netværket er at gøre det muligt at udveksle erfaringer om arbejdet
med tegnsprog i de nordiske lande. Temaet for årets netværksmøde var oplysning og
rådgivning om tegnsprog i de respektive lande.
Afdeling for Dansk Tegnsprog arrangerede netværksmødet.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
13
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0014.png
Europæisk samarbejde
EFNIL
Sprognævnet er medlem af den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale
Sproginstitutioner (EFNIL). Nævnet har siden 2006 været repræsenteret i organisa-
tionens bestyrelse og haft næstformandsposten siden 2009 (genvalgt i 2015).
Medlemsorganisationerne er nationale institutioner hvis arbejdsområder er
forskning, dokumentation og strategi/politik i forbindelse
med de officielt anerkendte
standardsprog indenfor EU’s medlemslande. Der er p.t. 42 ordinære og associerede
medlemmer.
Temaet på årsmødet 2017, som fandt sted i Mannheim, var nationale sproginsti-
tutioner og nationale sprog, og på basis af inviterede foredrag og bidrag fra medlem-
merne blev det især diskuteret hvordan der drives sprogrøgt og sprogpolitik i de
europæiske lande og af EU.
Nævnet har i 2017 fortsat været projektleder på projektet European Language
Monitor (ELM), som formidler de væsentligste aspekter af sproglovgivningen i alle
EU-lande og et antal europæiske lande udenfor EU. ELM’s hjemmesiden indeholder
bl.a. nøgletal for sproglig praksis, fx valg af undervisningssprog i skoler og på universi-
teterne samt citater fra love og bekendtgørelser mv. på engelsk og på originalsproget.
Den kan ses på www.efnil.org/projects/elm. Der er igangsat en ny runde af ELM i 2016.
Nævnet deltager endvidere i projektet ELIPS (European Languages and their
Intelligibility in the Public Space). Projektet handler om brugen af europæiske sprog i
tekster fra offentlige myndigheder (fx i forbindelse med lovgivning og offentlig admini-
stration). Projektet er beskrevet nærmere på http://efnil.org/projects/elips.
EFNIL har en hjemmeside, www.efnil.org, hvor man kan finde yderligere oplysnin-
ger.
EU-projekter
Sprognævnet deltager via EFNIL endvidere i EU-initiativet
Cracking the Language
Barrier,
et netværkssamarbejde der skal udvikle metoder til at overvinde sprogbar-
riererne i Europa, samt i EU-projektet ELRC, som har til formål at forbedre adgangen til
automatisk oversættelse for offentlige institutioner i EU på basis af EU’s maskinover-
sættelsesprogram mt@eu. Projektet er en del af EU’s infrastrukturprogram til fremme
af det digitale indre marked og udføres i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og
Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet.
Nævnet planlægger endnu en EU-workshop om maskinoversættelse for offentlige
institutioner i ELRC-regi i foråret 2018.
Nævnet har endvidere holdt oplæg om behovet for sprogteknologi for små
sprogsamfund i Europaparlamentets udvalg STOA (Science and Technology Options
Assessment) i begyndelsen af januar 2017 og i UNESCO’s WISIS forum (World Summit
on the Information Society) i juni 2017.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
14
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Danske samarbejdspartnere
Det Danske Akademi
I september 2010 indgik nævnet en aftale med Kulturministeriet og Det Danske
Akademi således at akademiet fremover påtager sig en ny rolle i sprogdebatten så lit-
teraturens bidrag til det danske sprog og dets vækst kan styrkes.
Det er aftalt at Det Danske Akademi vil tage følgende konkrete initiativer:
• Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi vil afholde et årligt møde hvor de drøf-
ter det danske sprogs udvikling og mulighederne for yderligere fælles tiltag.
• Det Danske Akademi vil afgive skriftlige responsa på Dansk Sprognævns forslag til
ændringer i dansk retskrivning.
• Det Danske Akademi vil opfordre sine medlemmer til i højere grad at deltage i
sprogrelaterede arrangementer, som fx Kulturnatten eller Sprogets Dag.
• Det Danske Akademi vil opfordre danske forlag til at give Dansk Sprognævn og
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab adgang til at søge ord i elektroniske udga-
ver af litterære værker.
Der har ikke været afholdt fælles arrangementer mellem de to institutioner i 2017.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)
Sprognævnet driver sprogportalen sproget.dk i samarbejde med DSL, og de to institu-
tioner samarbejder i øvrigt om indsamling af nye ord og om indsamling og bearbejd-
ning af store tekstmængder.
Andre kontakter
Flere af nævnets medarbejdere er endvidere engageret i faglige selskaber og institu-
tioner mv.:
Margrethe Heidemann Andersen
er medlem af redaktionen af Nydanske Studier
(NyS) og af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Hun foretager desuden fagfæl-
lebedømmelser, bl.a. for Nordic Journal of Linguistics.
Philip Diderichsen
er sekretær for fagrådet for fagsprog og sprogteknologi.
Jørgen Nørby Jensen
er medlem af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Han er pro-
jektleder for netordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag og har desuden ført tilsyn
med sproget.dk.
Eva Skafte Jensen
er nordisk sekretær, koordinator for Grammatiknetværket, seriere-
daktør for Ny forskning i grammatik, medlem af det Kongelige danske Videnska-
bernes Selskab, bestyrelsen for Selskab for Nordisk Filologi, Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab og styrelsen for Universitets-Jubilæets danske Samfund. Hun
underviser på ph.d.-kurser og deltager jævnligt i bedømmelsesarbejde for univer-
siteterne. Hun er beskikket som censor i censorkorpset for dansk på universite-
terne og i censorkorpset for lingvistik. Hun er ph.d.-vejleder for Lene Rotne, som er
indskrevet som ph.d.-stipendiat ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,
Københavns Universitet. Sammen med Marianne Rathje (Syddansk Universitet)
og Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet) leder hun et netværk for dansk
forskning i sprogbrug i de nye medier.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
15
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Anita Ågerup Jervelund
er sekretær for fagrådet for retskrivning. Hun har siddet i be-
styrelsen for LEDA (Leksikografer i Danmark) i 8 år indtil 26.4.2017, hvor hun trådte
ud af bestyrelsen. Hun har ført tilsyn med
sproget.dk
og er medlem af
sproget.dk’s
styregruppe. Hun er endvidere Sprognævnets repræsentant i Stednavneudvalget.
Sabine Kirchmeier
er fortsat medlem af bestyrelsen for EFNIL (siden 21.11.2006, næst-
formand siden 6.11.2009). Hun blev i 2011 medlem af bestyrelsen for Danske Taler.
Hun er reviewer for LREC – Linguistic Resources and Evaluation Conference. Hun
er endvidere medlem af styregruppen for projektet Webtilgængelighed for læse-
svage døve som styres af Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland,
for sprogportalen sproget.dk samt medlem af Terminologigruppen i Danmark.
Hun er projektleder for EFNIL’s projekt European Language Monitor og medlem af
EU-netværkene META-net, Cracking the Language Barrier og Human Language
Project. Hun er censor i dansk og datalingvistik.
Anne Kjærgaard
er medlem af de nordiske sprognævns klarsprogsnetværk. Hun er
også medlem af FORVIR (Forum for Videnmodellering
i Offentligt Regi) og Dansk
Sprognævns repræsentant i Terminologigruppen. Hun er desuden medlem af
forskningsgruppen CIRCD (Centre for Interaction Research and Communication
Design), forskningsgruppen Komunikationsrådgivning og en forskningsgruppe om
tænke højt-protokoller som metode i arbejdet med at vurdere og evt. omarbejde
tekster fra offentlige institutioner til borgere.
Anni Renner Mortensen
er medlem af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet og medlem
af Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker, LSF.
Janne Boye Niemelä
er kontaktperson for Det nordiske tegnsprogsnetværk og med-
lem af referencegruppen for projektet Webtilgængelighed for læsesvage døve.
Ida Elisabeth Mørch
er kasserer i LEDA, Leksikografer i Danmark. Hun er med i grup-
pen bag Sprogprisen.dk, og hun deltager jævnligt i forlaget Dafolos faglige net-
værksmøder Kreativ cirkel.
Jørgen Schack
er medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission for dansk
(læsning, retskrivning og nationale test) og censor i dansk sprog ved Københavns
Universitet. Han er endvidere medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
16
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0017.png
Oplysning og rådgivning
SPØRGSMÅL OG SVAR
Antallet af henvendelser til svartelefonen ser ud til at være nogenlunde stabiliseret,
mens der har været et fald i antallet af registrerede svar i svarbasen og på sproget.
dk. Det skyldes formentlig at der i 2017 har været færre hænder til at løse opgaven da
flere medarbejdere er blevet engageret i nye forsknings- og udviklingsprojekter.
Svarstatistik
Telefoniske svar
Registrerede svar i svarbasen
Svar publiceret på sproget.dk
2011
7909
122
95
2012
7792
131
20
2013
6780
123
37
2014
5435
127
94
2015
6170
131
45
2016
5575
151
63
2017
5819
105
57
Stigning i %
0,8 %
-30,5 %
-9,5 %
Fordelingen af spørgsmål på de forskellige kategorier er stort set den samme som i 2016.
Fonetik 1 %
Layout 1 %
Pragmatik 2 %
Sproglig variation 2 %
Etymologi 2 %
Ortografi 25 %
Videnscenter 4 %
Lexis 4 %
Semantik 7 %
Tegnsætning 20 %
Morfologi 10 %
Syntaks 20 %
ELEKTRONISK SVARBASE
Projektets formål er at sikre at al information er samlet ét sted for nævnets medarbej-
dere når der skal rådgives og oplyses om det danske sprog. Det er her man kan finde
alle registrerede spørgsmål og svar, det er her man kan finde oplysninger om hvad kol-
leger har skrevet i klummer, og det er her man kan finde inspiration til formidlings- og
forskningsartikler.
I 2017 er der blevet
offentliggjort 57 nye spørgsmål og svar fra svarbasen på
sproget.dk.
Endvidere bruges svarbasen som afsæt for interessante og underhol-
dende opslag på Facebook. Desuden fortsætter arbejdet med at indtaste registrerede,
mundtlige protokolsvar i den elektroniske svarbase, ligesom søgestrenge til Nyt fra
Sprognævnet fortsat løbende bliver indtastet.
I projektet deltager Margrethe Heidemann Andersen, Ida Elisabeth Mørch og Eva
Skafte Jensen.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
17
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0018.png
SPROGNÆVNETS HJEMMESIDE OG NETTJENESTER
Det overordnede formål for nævnets rådgivningsvirksomhed er at styrke sprog og
kommunikation i det danske samfund og hjælpe alle til at udtrykke sig på et klart og
formålstjenligt sprog. Heraf følger at nævnet dels skal udvikle relevante informations-
og rådgivningstilbud som kan nå så bredt ud som overhovedet muligt, dels søge at
ramme bestemte brugergrupper mere målrettet.
Blandt de kanaler som nævnet bruger for at nå det brede publikum, er dsn.dk,
sproget.dk, svartjenesten, diverse apper, sociale medier og Nyt fra Sprognævnet. Ret-
skrivningsordbogen er tilgængelig fra flere steder, fx dsn.dk, sproget.dk og appen RO+,
men også via kommercielle platforme som Ordbogen.com og Gyldendals ordbogsplat-
form. Forskningsresultater formidles via dsn.dk og via tidsskrift.dk.
Antallet af brugere på disse kanaler og deres adfærd og reaktioner giver et fin-
gerpeg om i hvilket omfang nævnets tjenester bliver brugt og efterspurgt, og det
danner grundlag for videreudvikling af tjenesterne og udvikling af nye tiltag. Det kan
dog være vanskeligt at fortolke tallene. Er en stagnation i antallet af brugere udtryk
for faldende interesse eller utilfredshed med produktet, eller skyldes det simpelthen
at markedet er mættet, eller at den stigning vi har set, delvis har været båret frem af
den generelt øgede digitalisering i landet? Endvidere kan ændringerne i brugernes
adfærd, fx på grund af fremkomsten af nye kommunikationsplatforme, eller ændringer
i eksisterende platformes algoritmer have betydning for antallet af forespørgsler. Der-
for ser vi på udviklingen af kanalerne samlet set og betragter dem som overordnede
pejlemærker for vores formidlingsindsats.
Besøg på nævnets hjemmesider
dsn.dk
Sessioner
dansk tegnsprog.dk
Sessioner
Retskrivningsordbogen
dsn.dk (antal søgninger)
ordbogen.com (antal søgninger)
Nye ord i dansk
Antal søgninger
sproget.dk
Sessioner
Retskrivningens historie
Sessioner
Besøgende/søgninger i alt
2015
2.366.607
57.933.544
2015
99.259
2015
5.205.267
2015
6.257
67.142.161
2016
2.898.749
59.763.809
2016
103.869
2016
6.362.044
2016
6.063
70.591.134
2015
1.531.227
2015
2016
1.456.600
2016
2017
1.430.749
2017
5.631
2017
2.770.951
60.350.860
2017
108.959
2017
7.087.321
2017
5.695
71.754.535
-6,1 %
1,6 %
11,4 %
4,9 %
-4,4 %
1,0 %
%
-1,8 %
Antallet af besøgende og søgninger på nævnets webtjenester i 2017 er samlet set
øget med 1,6 % i forhold til 2016 til i alt 71,7 mio. søgninger om året. Antallet af søgnin-
ger øges ikke længere med samme hastighed som tidligere. Det skyldes formentlig at
markedet er ved at stagnere for Ordbogen.com, som dækker mange af landets skoler
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
18
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
og uddannelsesinstitutioner, og som står for det største antal opslag, mens sproget.dk
og Nye ord i dansk fortsat øger antallet af brugere.
Arbejdet med nævnets hjemmeside er endnu ikke afsluttet. Der er foretaget æn-
dringer i strukturen, men en mere gennemgribende ændring af layoutet og en forbed-
ring af søgefunktionerne forventes først færdiggjort i 2018.
Webredaktionen består af Anni Renner Mortensen, Philip Diderichsen og Ida Elisa-
beth Mørch (projektleder).
Afdeling for Dansk Tegnsprogs hjemmesider
Siden dansktegnsprog.dk blev lanceret på tegnsprogsdagen d. 13. maj 2017. Arbej-
det med siden blev sat i værk i efteråret 2016. Siden henvender sig til personer der
har dansk tegnsprog som modersmål, personer der behersker dansk tegnsprog i et
eller andet omfang, og personer der gerne vil vide mere om dansk tegnsprog. For-
målet med siden er at oplyse og rådgive om dansk tegnsprog. Siden indeholder bl.a.
spørgsmål og svar om dansk tegnsprog, temasider om forskellige aspekter af dansk
tegnsprog, quizzer, nyheder og linksamlinger over fx ordbøger og undervisningstilbud
i dansk tegnsprog. Sidens indhold er både på dansk tegnsprog og på dansk. I 2017 var
der i alt 11.238 sidevisninger/5.631 sessioner. Efter lanceringen af siden har afdelingens
medarbejdere løbende arbejdet videre med at producere indhold til siden. Dansktegn-
sprog.dk er finansieret af afdelingens egne midler.
Desuden har Afdeling for Dansk Tegnsprog omstruktureret dsn.dk/tegnsprog (og
tilhørende undersider). Siden dsn.dk/tegnsprog indeholder nu kun informationer om
Dansk Tegnsprogsråd og Afdeling for Dansk Tegnsprogs lovgrundlag, opgaver og
projekter. Information om dansk tegnsprog er nu placeret på siden dansktegnsprog.dk.
Sprogportalen sproget.dk
På sproget.dk finder man vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske
sprog og sprogforhold i Danmark – en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af
alle slags og et søgeredskab af høj kvalitet der giver
adgang til officielle og autoritative
ordbøger og opslagsværker og tilbyder professionel sproglig hjælp.
Fra søgefeltet får man bl.a. adgang til Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog,
Ordbog over det danske Sprog, Nye ord i dansk og Schultz' Dansk Synonymordbog;
man finder svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn og redaktionen af
ordnet.dk, oplysninger om retskrivningsregler, typiske sproglige problemer med tilhø-
rende øvelser, nyttige ordlister mv., og man kan gå i dybden med sproglige temaer som
„Udtale“, „Etymologi“, „Ordsprog“ m.fl. I små quizzer kan man derudover teste sin viden
om fx typiske retskrivningsproblemer, gamle ord og ordsprog, ord fra vores nabosprog,
pendulord mv.
I 2017 er der tilføjet et nyt tema med titlen: Sproget på de digitale og sociale medier.
Det beskriver følgende emner: SMS- og chatsprog, sociale medier, tale eller skrift,
hashtags og emojier.
To gange i 2017 er der kommet en portion nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
– der er nu 606 svar tilgængelige – en del er fra Nyt fra Sprognævnet, en anden del er
redigeret specifikt til sproget.dk.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
19
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Mandag den 23. oktober 2017 fyldte sproget.dk 10 år, hvilket redaktionen fejrede ved
at invitere alle nuværende og fremtidige brugere til øl og lagkage på Café Nutid i
København, hvor hjemmesiden bl.a. blev hyldet med en optræden af forfatter og po-
etryslammer Erling Nørkær Nielsen og en fødselsdagstale ved forfatter og oversætter
Pia Juul.
Sproget.dk udvikles og drives i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Sprognævnets redaktør er Ida Elisabeth
Mørch, og DSL's redaktør er Laurids Kristian Fahl. Desuden er der tilknyttet en pro-
grammør (Jonas Nielsen) og studentermedhjælpere fra begge institutioner. På DSN
har det i 2017 været Karen Holk Jeppesen, Anna Kali (fra 1. februar 2017) og Sune Just
Christensen (indtil 1. marts 2017).
Grundet Laurids Kristians Fahls engagement i andre projekter har DSL's redaktio-
nelle indsats på sproget.dk også i det forløbne år været mindre end normalt. Bl.a. af
den grund, men også for generelt at styrke den redaktionelle indsats på sproget.dk, er
Nicolai Hartvig Sørensen fra og med 1. januar 2018 blevet tilknyttet redaktionen.
VEJLEDNING MV.
Medarbejderne i Sprognævnet har holdt foredrag og har medvirket i radio og tv med
oplysning om nævnets virksomhed og om sprogproblemer i almindelighed.
Nævnet har haft 12 besøg af skoleelever, studerende fra de højere læreanstalter og
grupper af sproginteresserede; alle er blevet orienteret om nævnets virksomhed.
Desuden har studerende og forskere konsulteret nævnet i forbindelse med formu-
lering og udarbejdelse af opgaver, specialer, eksamens-, ph.d.- og forskningsprojekter,
og de har fået vejledning af nævnets ansatte.
NÆVNET I MEDIERNE
Nævnet har i 2017 deltaget som en af eksperterne i radioudsendelsen Klog på sprog
på DR P1 og i samarbejde med programmet forberedt kåringen af årets ord 2017. Ordet
kvindefodbold
blev kåret i januar 2018 i en direkte udsendelse fra Ørestad Gymnasium.
Endvidere leverer nævnet et fast bidrag til bladet Dansk, som udkommer 4 gange om
året, samt sproglige indslag i diverse radioprogrammer.
Nævnet har i 2017 leveret markant flere indslag i medierne i forhold til 2016. Det
skyldes formentlig en intensiveret debat om sproglig korrekthed, en høring i Folketin-
get om sprogteknologi og årets ord. Nævnet er desuden blevet omtalt en del i aviser
og netmedier i løbet af året, nemlig 463 gange.
Der har ikke været resurser til at skrive klummer i Jyllands-Posten i 2017.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
20
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0021.png
Mediestatistik
Interviews radio
Interviews tv
Interviews aviser/blade
Kronikker
Læserbreve/debatindlæg
Klummer
I alt
2014
15
1
14
2
0
8
49
2015
17
6
16
–
1
12
52
2016
9
2
13
1
7
32
2017
28
5
24
–
1
1
59
%
211,1 %
150,0 %
84,6 %
-85,7 %
84,4 %
NÆVNET PÅ DE SOCIALE MEDIER
Nævnet besluttede i foråret 2016 at udfærdige en ny formidlingsstrategi som i hø-
jere grad satser på de sociale medier og på at distribuere nyhedsbreve, bl.a. Nyt fra
Sprognævnet, digitalt. Strategien sigter mod at udbrede kendskabet til nævnet via de
kanaler som har flest brugere, og dermed på længere sigt at fastholde og øge antallet
af brugere til bl.a. svartjenesten.
Nævnet åbnede i slutningen af november 2016 en Facebook- og en Twitterprofil. I
løbet af 2017 er der også åbnet en profil på LinkedIn, som henvender sig til sprogkon-
sulenter og undervisere. Facebookprofilen henvender sig til alle sproginteresserede.
Den opdateres nu 3 gange om ugen og bruges dels til at gøre opmærksom på fx næv-
nets publikationer og tilbud på nævnets hjemmeside og sproget.dk, dels til aktuelle
ord og afgivne svar som skønnes relevante for brugerne. Profilen har i løbet af 2017
øget antallet af følgere fra 1111 til 2800 følgere. Twitterprofilen bruges kun til særlige
kampagner.
Interessen for sproget.dk på de sociale medier er fortsat støt stigende – hvilket ikke
mindst skyldes sproget.dk's altid hårdtarbejdende, dedikerede og energiske studen-
termedhjælpere. Siden januar 2017 er sproget.dk's følgerskare på Facebook således
steget fra godt ca. 5.000 til 6.800. Indholdet i de 4 ugentlige Facebookopslag spænder
vidt, men især opslag om danske dialekter, typiske sproglige problemer og ny sprog-
brug hitter.
I de to ugentlige opslag på Instagram fokuseres der på sproget i det
offentlige rum,
fx skilte med sjove sprogfejl eller eksempler på kreativ, humoristisk eller nytænkende
sprogbrug. I begyndelsen af 2017 fulgte i alt 3.650 brugere sproget.dk på Instagram; i
slutningen af året var tallet mere end fordoblet til 7.624 følgere. Mange af disse deler
deres egne billeder af sprog og sprogbrug med sproget.dk, og sproget.dk på Instagram
er således i høj grad et samarbejde mellem redaktionen og følgerne.
De mange nye følgere på de sociale medier afspejler sig også i antallet af brugere
på selve hjemmesiden. Den 8. marts 2017 besøgte således 26.577 brugere sproget.dk,
hvilket er godt 4 % flere end sidste års besøgsrekord, idet der ses bort fra den 4. maj
2017, hvor der var ekstraordinært mange besøgende på grund af de skriftlige eksame-
ner i dansk.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
21
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0022.png
sproget.dk
Facebook
(følgere)
Instagram
Linkedin
DSN
Facebook
(følgere)
Twitter
Linkedin
2015
3.486
1.936
337
2015
2016
4.716
3.530
522
2016
1.110
2017
6.565
7.624
821
2017
2.618
257
198
%
39,2 %
116,0 %
57,3 %
%
135,9 %
Afdeling for Dansk Tegnsprog har siden 2016 haft en side på Facebook (https://www.
facebook.com/dansktegnsprog.dsn/). På siden linkes der bl.a. til nyt indhold på dansk-
tegnsprog.dk (fx nye spørgsmål og svar om dansk tegnsprog), og
der offentliggøres
nyheder med relevans for dansk tegnsprog. De sidste måneder af 2017 har afdelingen
intensiveret sin tilstedeværelse på Facebook, og antallet af følgere rundede de 1000 i
slutningen af 2017.
FORMIDLING AF VIDEN TIL
UDDANNELSESINSTITUTIONERNE
Formålet med at satse på formidling af viden til uddannelsesinstitutionerne er at
udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i undervisningssektoren og at styrke
kompetence i retskrivning og korrekt sprogbrug hos elever og lærere. Initiativerne i
forhold til uddannelsessektoren er fortsat i 2017, dog med mindre styrke end i 2016.
Skoletjenesten er blevet sat i system og er ved at blive oprettet på skoletjeneste.dk.
Der er afholdt 12 arrangementer enten på nævnet eller på skolerne. Evalueringerne
har bortset fra en enkelt været særdeles positive.
Nævnet lancerede i begyndelsen af 2017 et gratis onlinekommakursus (dansk-
komma.dk)
i samarbejde med firmaet Edutasia. I løbet af 2017 har der været gennemført
68.279 sessioner af ca. 21 minutters varighed, og kurset har haft 1,4 mio. sidevisninger. Af
de oplysninger som 3100 brugere har valgt at afgive, fremgår det at aldersspredningen
blandt brugerne er ganske jævn. Det er især glædeligt at det ser ud til at de yngre har
taget kurset til sig. Der arbejdes på at udvikle flere kurser i samarbejde med Edutasia.
Nævnet indledte i 2015 et samarbejde med Ordbogen.com om undervisningsplat-
formen Educas. Samarbejdet indebærer at Ordbogen.com udarbejder onlineøvelser
til forskellige alderstrin i grundskolen med udgangspunkt i og henvisning til relevant
information på nævnets hjemmeside og sproget.dk. I 2017 har dansklærere over hele
landet stillet næsten 20.000 opgaver med udgangspunkt i Sprognævnets hjemme-
side, og mere end 10.000 opgaver med udgangspunkt i sproget.dk. Også her er der
således sket en betydelig forøgelse, og det er tydeligt at samarbejdet har haft den
ønskede effekt.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
22
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0023.png
Educas Ordbogen.com
Stillede opgaver: DSN
Stillede opgaver: sproget.dk
2016
11.770
6.494
2017
19.585
10.451
%
66,4 %
60,9 %
Der arbejdes fortsat på en revideret udgave af bogen ”Anbefalede grammatiske beteg-
nelser”. Arbejdet forventes afsluttet i 2018.
FORMIDLING AF VIDEN TIL
OFFENTLIGE INSTITUTIONER
Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser
i den offentlige forvalt-
ning. Dette søges først og fremmest opnået via arrangementer og netværksaktiviteter.
I løbet af 2017 har der været afholdt en nordisk klarsprogskonference og to seminarer
som både henvendte sig til forskere og medarbejdere i offentlige institutioner. Semina-
rerne har dels til formål at indsamle information om offentlige institutioners håndtering
af den borgerrettede kommunikation, dels at formidle relevant viden om Sprognæv-
nets tilbud til offentlige institutioner på nævnets hjemmeside.
Nævnet udgav i 2017 publikationen
Sprogarbejdet i danske kommuner
som bely-
ser hvordan der arbejdes med sproget i den borgerrettede kommunikation i danske
kommuner. Undersøgelsen, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse sup-
pleret med interviews og omfatter 13 kommuner, tegner et billede af et område hvor
medarbejderne ofte er meget optaget af at skrive klart og forståeligt, men hvor der
mangler fokus, organisering og ledelsesmæssig opbakning til at opbygge de nødven-
dige kompetencer og til at arbejde systematisk.
På grundlag af rapportens resultater anbefalede Sprognævnet at der nedsættes en
arbejdsgruppe med eksperter fra fx KL, Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Sprognævn
som skal udarbejde forslag til hvordan indsatsen for en klar og sammenhængende
digital kommunikation med borgerne kan styrkes.
OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM
DANSK TEGNSPROG
Afdeling for Dansk Tegnsprog har en svartjeneste, hvor interesserede kan stille
spørgsmål om dansk tegnsprog. Svartjenesten fik og besvarede 95 sproglige spørgs-
mål i løbet af 2017. De fleste af spørgsmålene drejede sig om oversættelse, etymologi
og semantik. I maj 2017 lancerede afdelingen desuden siden dansktegnsprog.dk. Siden
har til formål at oplyse og rådgive om dansk tegnsprog.
I forbindelse med afdelingens rådgivnings- og oplysningsvirksomhed har afdelingen
behov for at trække på de (temmelig få) resurser der eksisterer om dansk tegnsprog. Ud
over en række ordbøger drejer det sig især om den elektroniske tegnbase som Ordbog
over Dansk Tegnsprog har etableret. Afdeling for Dansk Tegnsprog har i løbet af 2017
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
23
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
fået adgang til tegnbasen, og det er således blevet lettere for afdelingens medarbejdere
at tjekke om et givet tegn er registreret i Ordbog over Dansk Tegnsprogs tegnbase.
En anden vigtig forudsætning for afdelingens rådgivning og oplysning om dansk
tegnsprog er den såkaldte referencegruppe, der blev etableret i 2016. Referencegrup-
pen består af cirka 20 medlemmer med dansk tegnsprog som modersmål. Medlem-
merne repræsenterer en bred geografisk, aldersmæssig og uddannelsesmæssig
spredning. Gruppens medlemmer er med i en lukket gruppe på Facebook, og afde-
lingen indsamler informationer fra medlemmerne i forbindelse med spørgsmål om fx
tegns udførelse og betydning. Der er en del løbende arbejde forbundet med referen-
cegruppen, fx skal der jævnligt findes nye medlemmer, og afdelingen afholder et årligt
møde for referencegruppen.
I 2017 offentliggjorde afdelingen et tema til
sproget.dk
om dansk tegnsprog.
Temaet henvender sig til personer der ikke har noget forhåndskendskab til dansk
tegnsprog.
Afdelingen har derudover udarbejdet en brochure om dansk tegnsprog. Brochuren
oplyser kort om en række fakta om dansk tegnsprog, bl.a. at dansk tegnsprog er et
selvstændigt sprog. Brochuren forventes offentliggjort på dansktegnsprog.dk i begyn-
delsen af 2018.
ARRANGEMENTER OM TEGNSPROG VED
NORDISK SPROGFEST
I september 2017 afholdt Nordisk Sprogkoordination Nordisk Sprogfest i Aarhus.
Under overskriften
Sprog i luften – hvad skal vi med tegnsprog?
afholdt Afdeling for
Dansk Tegnsprog i samarbejde med Det Nordiske Tegnsprogsnetværk to offentlige
arrangementer om tegnsprog. Begge arrangementer henvendte sig til alle med inte-
resse for tegnsprog, og samtlige af de ca. 50 pladser ved hvert arrangement var besat.
Arrangementet
Livet som tosproget – døve fortæller
satte fokus på hvordan det er
at være døv i et hørende samfund, hvilken rolle tegnsprog samt talte og skrevne sprog
spiller for døve i Norden, og hvordan de fleste nordiske døve er tosprogede fordi de
både behersker det nationale tegnsprog og læser og skriver (og måske også taler) det
nationale majoritetssprog. Arrangementet bidrog med fire små personlige beretninger
om hvordan døve i Norden lever en hverdag med flere forskellige sprog.
Arrangementet
Hvad skal vi med tegnsprog?
satte ligeledes fokus på hvad tegn-
sprog betyder for døve og døves pårørende. Arrangementet blev afviklet som en
paneldebat med Krister Schönström (Stockholms Universitet), Patrick Stefan Kermit
(Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet), Liz Adams Lyngbäck, (Stockholms
Universitet) og Lars Knudsen (Danske Døves Landsforbund).
De to arrangementer blev finansieret af Nordisk Sprogkoordination.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
24
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
ADGANG MED TEGN
Sprognævnet har siden 2015 deltaget i projektet Adgang med tegn som har til formål
at gøre
offentlige hjemmesider tilgængelige for mennesker som bruger dansk tegn-
sprog. På samme måde som man kender det fra programmet Adgang for alle, hvor
man kan få læst en hjemmeside op, kan offentlige institutioner med Adgang med tegn
gøre det lettere for tegnsprogstalende at afkode indholdet på hjemmesiderne. Adgang
med tegn kan allerede anvendes på borger.dk og flere kommunale hjemmesider, og
det er også på vej på sundhed.dk og evt. også på Folketingets hjemmeside.
Nævnet har siddet i projektets styregruppe og har bistået med automatisk at
identificere fagudtryk og sammensatte udtryk i teksterne på borger.dk. Samtidig har
nævnet fået adgang til borger.dk og sundhed.dk som korpusser der nu indgår i næv-
nets forskning.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
25
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Normering
RETSKRIVNINGSORDBOGEN
I Retskrivningsordbogen
offentliggøres den officielle danske retskrivning, som skal føl-
ges af skolen, af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder
med tilknytning til Folketinget samt af domstolene.
I 2017 har redaktionsgruppen bestået af Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Nørby
Jensen og Margrethe Heidemann Andersen.
Fagrådet for retskrivning har i 2017 bestået af Sabine Kirchmeier, Lars Heltoft og
Sanni Nimb samt redaktionsgruppen. Sanni Nimb var i 2017 formand for fagrådet, og
Anita Ågerup Jervelund var sekretær.
Siden 2014 er den digitale udgaver af Retskrivningsordbogen blevet opdateret med
nye opslagsord og mindre tilføjelser, fx flere betydningsoplysninger, én gang om året
efter præsentation i repræsentantskabet. I 2017 er Retskrivningsordbogen blevet forøget
med 187 nye opslagsord og ca. 30 tilføjelser i eksisterende ordbogsartikler. Publiceringen
fandt sted 29. november 2017 i alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen, dvs. på
dsn.dk,
sproget.dk,
RO+, Ordbogen.com og ordbog.gyldendal.dk. Samtidig med opdate-
ringen blev listerne over tilføjelserne tilgængelige på Sprognævnets hjemmeside, hvor
der også ligger en generel information om den løbende opdatering.
Den trykte og den digitale ordbog er ikke ens, idet den trykte ordbog ikke opda-
teres med den digitale ordbogs tilføjelser fra de årlige opdateringer. Alle oplag af den
trykte ordbog (4. udg., 2012) er dog fortsat gældende, og der vil først blive udgivet en
ny udgave af Retskrivningsordbogen når der skal indføres ændringer af stavemåder
eller i retskrivningsreglerne. Med udgangen af 2017 er der udkommet i alt 5 oplag af
den trykte ordbog svarende til ca. 45.000 eksemplarer.
Brugere af Retskrivningsordbogen har også i 2017 haft mulighed for at købe adgang
til webapplikationen Retskrivningsordbogen Plus (RO+) til de gængse platforme, dvs.
smartphone, tabletcomputer, Mac og pc, via Forlaget Systimes webshop. RO+, der også
fungerer når man ikke er på internettet, indeholder en række avancerede søge- og filtre-
ringsfunktioner, fx fuldtekstsøgning på eksempler og definitioner, filtrering på ordklasser
og bøjningsoplysninger m.m. RO+ er udviklet i samarbejde med firmaet Progresso.
Regeringen besluttede i slutningen af 2017 at frikøbe Sprognævnets ordlister uden
en forøgelse af nævnets bevilling, så de i fremtiden kan stilles gratis til rådighed til
sprogteknologiske projekter. Nævnet har i den forbindelse besluttet at RO+ ligeledes
skal være gratis fra 2018.
Retskrivningsordbogen har siden juni 2011 været tilgængelig på ordbogsportalen
Ordbogen.com, som bruges af mange folkeskoler, universiteter og andre offentlige
institutioner, og de fleste søgninger i Retskrivningsordbogen bliver foretaget via Ord-
bogen.com. I 2017 var der 60.350.860 mio. søgninger. På Sprognævnets hjemmeside,
www.dsn.dk, er der i 2017 blevet foretaget 2.770.951 søgninger i Retskrivningsordbo-
gen. Dette er en lille forøgelse (0,7 %) forhold til 2016.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
26
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Forskningsberetning for 2017
Ifølge sprognævnsloven har Dansk Sprognævn ”til opgave at følge det danske sprogs
udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske
retskrivning” og er forpligtet til at ”arbejde på videnskabeligt grundlag”. Desuden er
Dansk Sprognævn omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv.
der gælder for ”visse (…) institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en
væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave”. Sprognæv-
nets forskning har altså det strategiske sigte at tilvejebringe, vedligeholde og forny
det videnskabelige grundlag for at løse nævnets opgaver, og nævnet er især pålagt
en forpligtelse til at ”indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder
forkortelser”.
Men det strategiske formål kan ikke indfris alene ved de bundne forskningsopga-
ver, for de retter sig først og fremmest imod at vedligeholde det etablerede grundlag.
Det er naturligvis en vigtig opgave for nævnet, men det danske sprogs udvikling kan
og bør ses under mange forskellige synsvinkler der på forskellig vis bidrager til op-
lysnings- og normeringsvirksomheden. Både det danske sprog og det danske sprog-
samfund forandrer sig. Derfor er de problemer som danske sprogbrugere søger råd og
oplysning om, ikke de samme til alle tider, og de normer der skal oplyses om og tages
hensyn til i udarbejdelsen af den danske retskrivning, ligger ikke fast én gang for alle,
men er i stadig forandring.
Det gør det nødvendigt at udvikle og forny det videnskabelige grundlag for Sprog-
nævnets virksomhed. Derfor indgår Sprognævnet i samarbejde med andre forsknings-
institutioner om forskning og forskeruddannelse, derfor har nævnets forskere og se-
niorforskere tid til personlig forskning, derfor prioriterer nævnet ph.d.-stipendier højt,
og derfor støtter nævnet at medarbejderne søger om fondsstøtte til deres personlige
forskningsprojekter.
FORSKNINGSUDVALGET
Medlemmer
• Professor, dr.phil. Hanne Ruus, Københavns Universitet, udpeget af Forskningsrå-
det for Kultur og Kommunikation.
• Direktør, dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen, Det Danske Sprog- og Litteratursel-
skab, udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
• Seniorforsker, cand.mag. Jørgen Schack, valgt af nævnets videnskabelige perso-
nale, og udvalgets sekretær.
Møder
Dansk Sprognævns forskningsudvalg har holdt to møder i 2017, hvor man bl.a. har
behandlet nævnets forskningsberetning for 2016 og aktivitetsplan for 2017.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
27
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0028.png
I sin udtalelse vedr. forskningsberetningen for 2016 har udvalget med tilfredshed no-
teret sig de opnåede resultater, men samtidig udtrykt bekymring for at de manglende
forskerstillinger, samt en stigende administrativ arbejdsbyrde, på lidt længere sigt vil
føre til en mindsket forskningsaktivitet og dermed en mindsket produktion.
INTERNE FORSKNINGSPROJEKTER
Forskningsresurser
Ordsamlingen
er i 2017 vokset med 2343 indtastede excerpter. Dette er en pæn stig-
ning i forhold til sidste års 1610 excerpter.
Svarsamlingen:
Svar der anses for særlig relevante, fx fordi de ikke kan findes i
gængse ordbøger og håndbøger, eller fordi de afspejler nye udviklinger i sprognormer
og sprogproblemer, registreres i en database, som i 2017 er vokset med 105 svar mod
151 sidste år.
Svarsamlingen og svartjenesten tildeles ikke selvstændig forskningstid, men sva-
rene, især de der registreres, repræsenterer ofte et stykke forsknings- og udrednings-
arbejde, og samlingen er således et vigtigt kildemateriale for forskning i sprognormer-
nes udvikling.
Korpusresurser:
Nævnets korpusser er fortsat vokset i 2017 med 126 mio. ord fra
danske landsdækkende aviser, 3,1 mio. ord fra sundhed.dk, 350.000 ord fra gymnasie-
stile samt ord fra andre kilder, i alt 131 mio. ord, så det samlede korpus nu omfatter 919
mio. ord fra perioden 2009 til i dag.
Alle ordene i tekstsamlingen, bortset fra de ord som blev indsamlet i 2017, er blevet
forsynet med metadata med oplysninger om ordklasse, bøjningsform og konstrukti-
onsmuligheder m.m., således at det er muligt at søge endnu mere
effektivt i materialet.
Materialet danner et meget fint grundlag for nævnets forskning i forbindelse med
anvendelse af såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetoder. Endvidere danner
materialet grundlag for forskellige samarbejdsprojekter med offentlige institutioner og
forskningsinstitutioner om bl.a. identifikation af fagudtryk og konsistens i sprogbrugen.
Adgangen til tekstsamlingerne i Netarkivet via DeIC (Danish e-Infrastructure Coop-
eration), som ventes at kunne udgøre et unikt supplement til nævnets egne resurser,
lader fortsat vente på sig.
Nye ord i dansk 1955 til i dag
Sprognævnets nyordsordbog,
Nye ord i dansk 1955 til i dag
(www.dsn.dk/noid), er i
2017 blevet forøget med i alt 213 nye opslagsord fra perioden 1955 til i dag, fx
alders-
fascistisk
(kendt fra 1991),
amf
(’amfetamin’, fra 1968),
arbejdsnarkoman
(fra 1959),
burlaks
(fra 1986),
cirkulær økonomi
(fra 2006),
CO
2
-neutral
(fra 1989),
coverband
(fra
1990),
det gule Danmark
(fra 2015),
disruption
(fra 1997),
dragqueen
(fra 1971),
elcykel
(fra 1974),
fattigmandskokain
(fra 1983),
glamping
(fra 2007),
homegirl
(fra 1997),
hvid
måned
(fra 2005),
kommentariat
(fra 2004),
LGBTQ-person
(fra 2010),
mandagsbil
(fra 1970),
mansplaining
(fra 2013),
outro
(fra 1974),
postfaktuel
(fra 2012),
queer
(fra
1994), ransomware (fra 2005), SoMe (fra 2012),
speltghetto
(fra 2007),
tomoffel
(fra
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
28
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1973),
untagge
(fra 2008) og
webzine
(fra 1995). Der er desuden foretaget tilbageda-
teringer af en række eksisterende opslagsord i ordbogen.
I 2017 har redaktionen bestået af Jørgen Nørby Jensen og Margrethe Heidemann
Andersen.
Nye ord i dansk bruges jævnligt af journalister og andre sproginteresserede, fx i
DR K’s sprogquiz, og har dermed en meget bred appel. Der har været over 108.000
søgninger i ordbogen i 2017, hvilket svarer til en forøgelse på 4,6 %.
Den skriftlige sprogfærdighed i grundskolen og gymnasieskolen
Nævnet har som et af sine centrale udviklingsmål at kortlægge stavefærdigheden og an-
dre aspekter af den skriftlige sprogfærdighed i folkeskolen og gymnasieskolen. Formålet
er at opnå en bedre forståelse af unge sprogbrugeres sproglige adfærd og håndtering af
skriftsproget for bedre at kunne målrette nævnets formidlingsaktiviteter så de kan styrke
både elever og lærere i at skrive et klart og formålstjenligt dansk, jf. nævnets mission.
Der er derfor iværksat et pilotprojekt hvor nævnet undersøger stile fra gymnasi-
ernes afgangsprøver 2016, som for første gang blev afleveret digitalt via netprøver.dk.
Projektet skal se på mulighederne for at foretage automatiske analyser af elevernes
beherskelse af især dansk stavning og syntaks og undersøge hvilken viden om ordvalg
og tekstforståelse man i øvrigt kan uddrage ved at behandle de elektroniske stile som
”big data”. I samarbejde med undervisningsministeriets fagreferenter og netprøver.dk
er der indsamlet 200 stile med en god geografisk spredning, i alt 350.000 ord.
I løbet af 2017 er stilene anonymiseret og bearbejdet så de kan analyseres auto-
matisk. Endvidere er der afprøvet forskellige værktøjer til at gennemføre analyserne.
Samtlige stile er gennemgået og skannet for relevante problemstillinger, og forskellige
opmærkningssystemer er blevet afprøvet. Der er foretaget kvantitative undersøgelser
af udvalgte sproglige fænomener, fx brugen af pronominer (hans vs.
sin, de der
vs.
dem der).
På grundlag af pilotprojektet er det blevet vurderet at projektet nu kan gå over
i næste fase, hvor der kan foretages flere både kvantitative og kvalitative analyser.
Nævnet har i slutningen af 2017 fra Kulturministeriets forskningspulje modtaget midler
til at igangsætte et etårigt postdocprojekt der især skal arbejde med den kvalitative di-
mension i stilene, herunder ordvalg, afsender/modtagerforhold og sætningskonstruk-
tion. Det skal undersøges om stilene opfylder de krav der er i stx-bekendtgørelsen for
dansk, og om stilene opfylder kravene fra censorvejledningen for skriftlig dansk. Der vil
dog også blive arbejdet videre med kvantitative analyser.
Stilekorpusset vil endvidere indgå i et forskningsprojekt i samarbejde med universi-
teterne i København og Århus, Broken grammars and beyond, som er finansieret af Det
Frie Forskningsråd. Projektets mål er at opstille en brugsbaseret og neuro-kognitivt fun-
deret sprogforståelsesmodel der tager hensyn til at grammatiske fejl kan antage mange
former (f.eks. ordstilling, kasus og navneords køn), og at disse ikke alle påvirker forståel-
sen på samme måde. Et differentieret syn på menneskers grammatikforståelse vil gavne
sprogundervisere, Sprognævnets arbejde og udviklere af sprogteknologi.
Sabine Kirchmeier, Lene Rotne og Anita Ågerup Jervelund har deltaget i projektet i
2017.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
29
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Sproget i de nye kommunikationsformer
Projektet har til formål at undersøge hvordan sproget bruges i de nye kommunikati-
onsformer, især de skriftlige (Facebook, Twitter, sms m.m.). Fokus ligger på om sprog-
brugen i de nye kommunikationsformer fungerer efter principper der allerede er kendt
fra traditionelle måder at skrive på, eller om der kan iagttages nye måder at skrive på
der specifikt er knyttet til det pågældende medium/den pågældende genre.
Projektets fokus indebærer at man dels ser på sprogbrugen i de nye kommunika-
tionsformer i sin egen ret, dels at man sammenligner med solidt funderet viden om
sprogbrugen i traditionelt skriftsprog. Genreovervejelser i kommunikationsteoretisk
forstand udgør en vigtig del af projektet. Genre skal her forstås bredt som de karakte-
ristiske træk der er knyttet til enhver given sproglig udveksling: Hvem der henvender
sig til hvem med hvilken hensigt, formalitetsgrader, intimitetsgrader, (a)symmetri
mellem afsender og modtager osv. Projektet ledes af seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte
Jensen. Flere af Sprognævnets medarbejdere bidrager til dette projekt i større eller
mindre grad. Til projektet er der desuden knyttet en ph.d.-stipendiat, nemlig Lene
Rotne, der har opnået et ph.d.-stipendium fra FKK. Et netværk for forskere i Danmark
(og udland, især Sverige) ledes af Eva Skafte Jensen (Dansk Sprognævn), Marianne
Rathje (Syddansk Universitet) og Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet).
Ortografisk rangering af korpustekster
Projektet om ortografisk rangering ledes af Philip Diderichsen og Jørgen Schack.
Projektet skal undersøge om der kan udvikles en metode til automatisk at vurdere den
sproglige kvalitet af korpustekster – i første omgang baseret på Sprognævnets store
korpus af avistekster fra Infomedia. Det overordnede formål er at finde en mere solid
empirisk basis for at tale om ”de gode og sikre sprogbrugeres” skriftlige sprogbrug.
Projektet har i sine første faser været eksplorativt. To pilotfaser skulle afdække om
der overhovedet var noget at komme efter – forudsiger forekomsten af ortografiske
fejl faktisk teksters kvalitet i bredere forstand? De foreløbige resultater tyder på at
dette er tilfældet, i hvert fald for tekster med adskillige ortografiske fejl.
Hyppige fejltyper er ofte betingede fejl, dvs. fejl der består af ordformer der ikke er
fejl i alle sammenhænge. Betingede fejl er svære at finde automatisk da man ikke bare
kan lave et opslag for at se om de mangler i en liste over korrekte ordformer: Det er
nødvendigt at afgøre om fejlkandidaten faktisk er en fejl i den kontekst den forekom-
mer i. Det kræver en automatisk grammatisk analyse af den sætning som fejlkandida-
ten forekommer i.
Arbejdet med analyse og klassifikation af stavefejl understøttes af flere andre forsk-
ningsprojekter. I forbindelse med analysen af gymnasiestilene er der blevet arbejdet
med kategorisering og opmærkning af forskellige fejltyper og foretaget undersøgelser
af hvordan gymnasieelevernes sprogbrug adskiller sig fra andre sprogbrugeres. Det
kan fx vises at konstruktioner som ”til de der …” i stedet for det traditionelt korrekte ”til
dem der …” ikke er blevet mere hyppige med tiden, og at gymnasieelever ikke er mere
usikre på brugen af denne konstruktion end gennemsnittet, dvs. at normen på dette
område fortsat respekteres i vidt omfang.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
30
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Forskningsprojektet Broken grammars and beyond, som nævnet deltager i i sam-
arbejde med universiteterne i København og Århus, og som handler om belysning af
stavefejl i bl.a. elevtekster og deres betydning for hvordan vi opfatter grammatiske
afvigelser, har også stor betydning for dette arbejde.
Det var oprindeligt planen også at inddrage Netarkivet til intern brug i regi af DeIC
(Danish e-Infrastructure Cooperation), men på grund af forsinkelser hos DeIC har det
heller ikke været muligt at arbejde videre i den retning i 2017.
Offentlige institutioners skriftlige kommunikation
Dansk Sprognævn arbejder i perioden 2015-2018 på at udvikle et tættere samarbejde
med offentlige institutioner om deres skriftlige kommunikation med borgere. I projek-
tet deltager Sabine Kirchmeier og Anne Kjærgaard. Desuden har stud.mag. Karen Holk
Jeppesen i 2017 deltaget, først som praktikant ved Dansk Sprognævn og derefter som
studerende, der har indsamlet data til projektet og brugt data fra projektet i en studie-
opgave.
En vigtig komponent i projektet er at etablere kontakt til relevante forskningsmil-
jøer og -grupper. I 2017 er Anne Kjærgaard derfor blevet tilknyttet forskningsgruppen
CIRCD (Centre for Interaction Research and Communication Design), forskningsgrup-
pen Komunikationsrådgivning og en forskningsgruppe om tænke højt-protokoller som
metode i arbejdet med at vurdere og evt. omarbejde tekster fra offentlige institutioner
til borgere. Desuden gav klarsprogskonferencen 2017 (Sprog og kommunikation i
digital borgerbetjening) mulighed for at etablere nye kontakter – og styrke allerede
eksisterende relationer til nordiske forskere og praktikere med interesse for offentlige
institutioners skriftlige kommunikation.
I løbet af 2017 er der især blevet fokuseret på tænke højt-protokoller som metode
til at undersøge kvaliteten af tekster fra offentlige myndigheder. En tænke højt-pro-
tokol indsamles ved at man beder en informant læse en eller flere tekster og fortælle
hvad vedkommende tænker undervejs. I løbet af året er der dels blevet arbejdet med
tænke højt-protokoller om tekster fra SKAT (om forskellige skatteforhold) og fra KMD
(om sygedagpenge). Fokus har især været på tænke højt-protokoller som metode.
Resultaterne fra SKAT-undersøgelsen blev afrapporteret på konferencen Forum
för textforskning 12 af Karen Holk Jeppesen og Anne Kjærgaard. Desuden har Anne
Kjærgaard i samarbejde med 3 andre forfattere indleveret en artikel om tænke højt-
protokoller som metode til bedømmelse. Fagfællebedømmelsen foreligger først i løbet
af 2018.
I 2018 skal der indsamles yderligere tænke højt-protokoller, og derefter skal tænke
højt-protokollerne om sygedagpenge analyseres med henblik på hvad man på grund-
lag af protokollerne kan sige om kvaliteten af to forskellige versioner af et brev om
sygedagpenge.
I februar 2017 blev der afholdt et seminar henvendt til skrivende medarbejdere
i den offentlige forvaltning. Seminaret havde dels til formål at indsamle information
om offentlige institutioners håndtering af den borgerrettede kommunikation, dels at
formidle viden om Sprognævnets arbejde. Seminaret var en gentagelse af et seminar
der blev afholdt i efteråret 2016, der vakte så stor interesse at vi valgte at gentage
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
31
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0032.png
seminaret. De overordnede problemstillinger der kom frem i løbet af seminarerne,
er beskrevet i artiklen Skrivearbejdet i det
offentlige – hvordan står det til? i Nyt fra
Sprognævnet 2017, nr. 3.
I maj 2017 afholdt Det Nordiske Klarsprogsnetværk konferencen Sprog og kom-
munikation i digital borgerbetjening. Dansk Sprognævn arrangerede konferencen.
Baggrunden for konferencens tema er at kommunikationen mellem offentlige myn-
digheder og borgere i Norden de seneste år har ændret sig radikalt. Kommunikationen
foregår ikke længere bare på papir, men ved hjælp af hjemmesider, sociale medier og
e-mails. Med kravet om digital kommunikation mellem borgere og myndigheder op-
står der nye spørgsmål og perspektiver. Hvad betyder det fx for sproget når man ikke
bare skal skrive til borgerne som i en traditionel tekst, men også skal skrive med dem
som man gør på Facebook? Og hvordan er myndighedernes kommunikation på papir
blevet tilpasset de nye digitale medier? Bliver sproget fx mindre komplekst og mere i
øjenhøjde, eller er sproget det samme selvom mediet har ændret sig?
Konferencen blev afholdt på Schæffergården i Gentofte og var fuldt booket. De ca.
100 konferencedeltagere og oplægsholdere kom fra hele Norden. Der udkommer en
konferencerapport i 2018, der indeholder artikler baseret på en række af de foredrag
der blev holdt på konferencen.
Konferencen blev hovedsagligt finansieret af et stipendium fra Schæffergården,
bidrag fra Nordisk Sprogkoordination, Clara Lachmanns Stiftelse, Letterstedtska för-
eningen og deltagergebyrer.
I juni 2017 udkom rapporten
Sprogarbejdet i danske kommuner.
Rapporten er
baseret på en spørgeskemaundersøgelse som tidligere praktikant Julie Meyer Inge-
mansson gennemførte i løbet af 2016 om danske kommuners arbejde med sprog og
tekster. Undersøgelsen viste at der er et stort behov for flere initiativer på området. Det
er endvidere tydeligt at der kan spares mange resurser i den offentlige sektor ved en
stærkere koordinerende indsats som sikrer et klarere og mere forståeligt sprog i kom-
munikationen med borgerne og en mere ensartet brug af fx fagudtryk.
Nævnet har i 2017 foretaget en evaluering for Rigsrevisionen af sproget i SKATs
vejledninger om told. Rigsrevisionens rapport har bl.a. ført til kritik fra statsrevisorerne
og til en opfordring til at skrive mere brugervenligt. http://www.rigsrevisionen.dk/publi-
kationer/2017/72017/statsrevisorernes-bemaerkning-til-beretningen/.
Derudover blev der i 2017 holdt 6 foredrag om sprogbrugen i det offentlige hen-
vendt til medarbejdere i det offentlige.
Der er opnået et positivt samspil med store dele af den offentlige sektor, hvilket
ikke blot får betydning for forskningsindsatsen, men også for formidlingen af forsk-
ningsresultaterne når de foreligger i 2018/2019.
I løbet af året er projektet ELIPS (European Languages and their Intelligibility in
the Public Space) blevet etableret i EFNIL-regi. Projektet handler om brugen af euro-
pæiske sprog i tekster fra offentlige myndigheder (fx i forbindelse med lovgivning og
offentlig administration). Projektet er beskrevet nærmere på http://efnil.org/projects/
elips. Projektet ledes af Johan Van Hoorde fra Nederlandse Taalunie og har deltagere
fra Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien, Litauen og Slovenien. Anne Kjærgaard
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
32
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0033.png
deltager som dansk repræsentant. Første fase af projektet er at sende et spørgeskema
om sproget i tekster fra
offentlige myndigheder til EFNILs medlemsorganisationer.
Dansk Sprognævn har bistået i arbejdet med at formulere dette spørgeskema.
Desuden har Dansk Sprognævn stået for at lave den elektroniske version af spørge-
skemaet. Spørgeskemaet udsendes efter planen i begyndelsen af 2018.
Digitalisering af videooptagelser af dansk tegnsprog
Afdeling for Dansk Tegnsprog kom i løbet af 2016 i besiddelse af en række videooptagel-
ser af dansk tegnsprog. Optagelserne blev overdraget til afdelingen da tolkeuddannelsen
ved UCC flyttede til nye lokaler på Carlsberg, og materialet omfatter ca. 1700 bånd.
Dansk tegnsprog er ikke noget veldokumenteret sprog, fx ved man ikke meget om
hvordan sproget har udviklet sig over tid. Videooptagelserne stammer fra midten af
80’erne og frem og kan give et unikt indblik i hvordan sproget har ændret sig de sidste
30 år. Optagelserne er i formater der ikke længere er almindeligt brugte, og mange af
båndene er i fare for at gå til pga. alder og uhensigtsmæssige opbevaringsforhold.
Formålet med projektet er for det første at bevare båndene ved at digitalisere dem
og for det andet at skabe overblik over materialerne så man kan søge systematisk i
dem. For det tredje er formålet at tilgængeliggøre materialerne for forskere, stude-
rende og andre interesserede.
I 2016 blev der etableret en database i Access der skulle bruges til at registrere
alle båndene. I løbet af 2017 er båndene blevet registreret i basen, og der er i langt de
fleste tilfælde taget stilling til om hvert enkelt bånd skal digitaliseres. Ved udgangen
af 2017 var knap 830 bånd færdigdigitaliseret eller indleveret til digitalisering. Ca. 240
bånd skal kasseres. Vi forventer at digitalisere 260 af de resterende ca. 600 bånd i
2018. I løbet af året besluttede afdelingen i samråd med Dansk Tegnsprogsråd des-
uden at digitalisere en række optagelser om tegnsprog som Døvehistorisk Selskab er
i besiddelse af. Arbejdet med at identificere personer der optræder på klippene, og
indhente tilladelser til at offentliggøre båndene fra disse personer (eller deres efter-
kommere) er derudover påbegyndt.
Digitaliseringsprojektet bliver finansieret af afdelingens egne midler og fortsætter i
2018. Man kan læse mere om projektet og se eksempler på gamle klip på dsn.dk/tegn-
sprog/digitalisering.
Personlige forskningsprojekter
Margrethe Heidemann Andersens
personlige forskningsprojekt har i 2017 drejet sig
om engelskpåvirkningen af dansk. Her har hun bl.a. vha. en spørgeskemaundersøgelse
belyst forholdet mellem direkte lån og afløsningsord og suppleret med undersøgelser
af den faktiske sprogbrug i tekstanalyseværktøjet Korp. Derudover har hun undersøgt
frekvensen af importord i danske aviser, og hun har herunder klarlagt hvilke sprog vi
især låner fra, og hvilke ordklasser der er repræsenteret blandt importordene.
Eva Skafte Jensen
arbejder fortsat med sprogbrug i digital diskurs. I 2017 har hun
for eksempel afdækket hvilke forkortelser der bruges i et stort korpus af tweets, og
hvor ofte de bliver brugt. Hun er særlig optaget af hvordan de tekniske omstændighe-
der som fx muligheden for at kombinere med billeder, en evt. øvre grænse for antallet
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
33
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0034.png
af anslag m.m. supplerer de almindelige kommunikative omstændigheder (afsender-
modtager-forhold, hensigten med meddelelsen osv.) og sætter præg på hvordan der
skrives.
Eva Skafte Jensen
arbejder på et større forskningsprojekt om kasus i pronominer
i historisk belysning, såvel som i moderne dansk. For tiden arbejder hun dels på at
kortlægge hvornår de forskellige ændringer i brugen af kasus fandt sted, dels arbej-
der hun på at undersøge hvordan kasusformerne bruges når de indgår i sideordnede
sætningsled (Peter
og jeg/Peter og mig)
i moderne dansk.
Sabine Kirchmeier
arbejder med hhv. et dansk, et nordisk og et europæisk sprog-
barometer. Hun overtog i slutningen af 2010 projektledelsen af EFNIL’s sprogbarome-
ter European Language Monitor (ELM), som er en kortlægning af sproglovgivning og
modersmålenes, minoritetssprogenes, nabosprogenes og fremmedsprogenes status i
skole, højere uddannelse, erhvervsliv og kultur. Der er indsamlet data til et pilotprojekt
med 4 lande (ELM 1) i 2006, og der er foretaget to komplette indsamlinger: ELM 2,
som dækker 20 europæiske lande i 2009/2010, og ELM 3, som dækker 27 lande i 2013.
Resultaterne er publiceret på www.efnil.org/projects/elm. I 2017 er dataindsamlingen til
ELM 4 sat i gang. ELM 4 er blevet suppleret med spørgsmål om landenes politikker på
sprogteknologiområdet.
Anne Kjærgaard
har brugt en del af sin personlige forskningstid på arbejdet med
tænke højt-protokoller (se under Interne Forskningsprojekter:
Offentlige institutio-
ners digitale kommunikation). Derudover har hun deltaget i et forskningsprojekt
om kommunikationsrådgivning under ledelse af Gitte Gravengaard, lektor ved NorS
(Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab), Københavns Universitet. Formålet
med projektet er at undersøge hvordan kommunikationsrådgivere tænker og agerer
i deres professionelle praksis. I forbindelse med projektet har Anne Kjærgaard ind-
samlet 6 interviews med sprog- og kommunikationsmedarbejdere. Projektet fort-
sætter i 2018. Derudover har Anne Kjærgaard i samarbejde med Gitte Gravengaard
skrevet en artikel om arbejdet i Danmark med sprog- og kommunikationsrådgivning
fra 60’erne frem til i dag. Artiklen er antaget til CIRCD Working Papers og udkommer
i løbet af 2018.
Jørgen Schack
arbejder med danske nominaler. Projektet omfatter en række artik-
ler om forskellige nominaltypers struktur og semantik samt artikler om orddannelse,
herunder dannelse af varemærker o.l.
EKSTERNT FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER
Moderne importord i dansk
Pia Jarvad, Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Jørgen Schack
og Philip Diderichsen gik i 2016 i gang med en ny undersøgelse af importord i dansk.
Udgangspunktet er de danske data i det nordiske importordsprojekt, som undersøgte
importord i dansk og de andre nordiske sprog omkring år 2000. Sprognævnets projekt
skal dokumentere i hvilket omfang og på hvilken måde dansk påvirkes af engelsk, og
om der er sket ændringer i løbet af de seneste 10-15 år, herunder i hvilket omfang det
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
34
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
danske kerneordforråd er påvirket. Nævnet har modtaget 649.000 kr. fra Kulturmi-
nisteriets forskningspulje til projektet for 2017. Projektet udføres i samarbejde med
forskere fra Københavns Universitet.
Der blev i slutningen af 2017 arrangeret et seminar med foreløbige præsentationer
af projektets resultater i Selskab for Nordisk Filologi. Dele af projektet afsluttes med en
konference i efteråret 2018.
Nye danske kerneord
Formålet med projektet
Nye danske kerneord
er at beskrive forekomsten af moderne
importord i det centrale ordforråd (ved
moderne importord
forstås fremmedord fra pe-
rioden 1945
ff.). Til dette formål er der udtaget 1000 tekstprøver a 250 løbende ord fra
de mest læste ugeblade i perioden 2012-2016 (200 prøver fra hvert år i perioden). Fra
dette tekstkorpus på 250.000 løbende ord udtages alle lemmaer med en frekvens på
20 og derover. Sådanne lemmaer kaldes
kerneord.
Der er fulgt samme fremgangsmå-
de som den Hanne Ruus har benyttet i sin disputats,
Danske Kerneord
(1995). Ruus’
kerneord er udtaget fra et ugebladskorpus fra perioden 1970-1974. Ved at sammen-
holde vores liste med nutidige kerneord med Ruus’ liste fra 1970’erne kan vi på en påli-
delig måde beskrive udviklingen i det centrale ordforråd fra 1970’erne og frem til i dag.
En foreløbig undersøgelse, baseret på ca. halvdelen af det endelige korpus, tyder på at
antallet af moderne importord i forrådet af nutidige kerneord er meget beskedent. Det
endelige tal kendes ikke endnu, men det anslås at under 1 % af de nutidige kerneord er
moderne importord. Til sammenligning er knap 0,5 % af kerneordene i Ruus’ korpus fra
1970’erne moderne importord.
Sideløbende med indsamlingen af tekstprøver fra ugeblade er der indsamlet prøver
fra de mest læste aviser i perioden 2012-2016 (efter samme principper som beskrevet
ovenfor). Også fra dette korpus af avistekster udtages kerneordene. Derved bliver
det muligt at sammenholde ordforrådet, herunder antallet af moderne importord, i to
meget læste tekstarter.
Projektet er en del af den bevilling som nævnet har modtaget fra Kulturministeriets
forskningspulje og udføres af Jørgen Schack og Philip Diderichsen.
Sproget som makeover.
En undersøgelse af danske og italienske unges skriftsprog
Lene Rotne startede i september 2014 på et ph.d.-projekt om hvordan danske og itali-
enske unge skriver i forskellige kontekster på det sociale medie Facebook, og hvordan
de skriver i deres skolestile. Datasættet består af facebookdata samt skolestile (3-4 fra
hver elev) fra 14 italienske unge i alderen 14-18 år og 14 danske unge i samme alders-
gruppe. Data er indsamlet fra en privatskole i Rom og en privatskole i København.
Undersøgelsen vil kunne vise hvordan de unge skriver på Facebook og i deres sko-
lestile. Den vil kunne vise om der vil være behov for øget undervisning i differentieret
skrivestil, og om der i de danske skoler kan være behov for det samme store fokus på
forholdet mellem tale og skrift som man har i de italienske skoler.
Projektet er finansieret af FKK. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Sprog-
nævn og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet med
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
35
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0036.png
hovedvejleder på universitetet (Erling Strudsholm) og bivejleder (Eva Skafte Jensen)
på nævnet.
Projektet afsluttes medio 2018.
ROhist – Retskrivningsordbøger gennem historien (rohist.dsn.dk)
Projektet blev iværksat i 2014, hvor nævnet fik bevilget 300.000 kr. af Kulturministeriet
til et website der kunne
vise udviklingen i officiel dansk retskrivning fra 1800-tallet til i
dag. Websitet kan nu besøges på http://rohist.dsn.dk. Projektet er udført i samarbejde
med Monica von Martens, Göteborg Universitet, der har været primus motor for et
tilsvarende svensk projekt, http://spraakdata.gu.se/saolhist.
På ROhist kan man fra sidens søgefelt foretage avancerede søgninger i de 5 nyeste
danske retskrivningsordbøger:
• Retskrivningsordbog 1955
• Retskrivningsordbogen 1986
• Retskrivningsordbogen 1996
• Retskrivningsordbogen 2001
• Retskrivningsordbogen 2012.
De nyere retskrivningsordbøger er også tilgængelige som png- og pdf-filer. Derudover
er følgende fem ældre retskrivningsordbøger tilgængelige i png- og pdf-format, men
altså ikke søgbare fra sidens søgefelt:
• Dansk Retskrivningsordbog 1946
• Dansk Retskrivningsordbog 1923
• Saabys Retskrivningsordbog 1918
• Dansk Retskrivningsordbog 1892
• Dansk Haandordbog 1872.
Sprognævnet modtog i 2016 en bevilling fra Brebølfonden på 100.000 kr. til det videre
arbejde, som blev iværksat i 2017. Bevillingen rakte til at Dansk Haandordbog 1872 og
Saabys Retskrivningsordbog 1918 nu også bliver søgbare fra sidens søgefelt. Den udvi-
dede ROhist-side relanceres i løbet af 2018.
European Language Monitor (ELM)
De europæiske sprognævns netværk, EFNIL, har siden 2006 løbende fulgt op på
sprogenes status i Europa for at etablere en empirisk basis for udvikling af nationale
og internationale sprogpolitikker.
I 2016 blev der arbejdet videre med grænsefladen til visualisering af dataene
på nettet og med forberedelserne til indsamling af det nye datasæt, ELM 4, i 2017. I
tilknytning til projektet er der også etableret et nordisk samarbejde der har til formål at
sammenligne data fra de nordiske lande.
Projektleder er Sabine Kirchmeier. Projektet finansieres af EFNIL med 10.000 Euro.
Se mere på www.efnil.org/projects/elm.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
36
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0037.png
ELIPS – European Languages and their Intelligibility
in the Public Space
I løbet af året er projektet ELIPS (European Languages and their Intelligibility in the
Public Space) blevet etableret i EFNIL-regi. Projektet handler om brugen af europæi-
ske sprog i tekster fra
offentlige myndigheder (fx i forbindelse med lovgivning og
offentlig administration). Projektet er beskrevet nærmere på http://efnil.org/projects/
elips.
Projektet ledes af Johan Van Hoorde fra Nederlandse Taalunie og har deltagere
fra Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien, Litauen og Slovenien. Anne Kjærgaard
deltager som dansk repræsentant. Første fase af projektet er at sende et spørgeskema
om sproget i tekster fra offentlige myndigheder til EFNILs medlemsorganisationer.
Dansk Sprognævn har bistået i arbejdet med at formulere dette spørgeskema. Des-
uden har Dansk Sprognævn stået for at lave den elektroniske version af spørgeske-
maet. Spørgeskemaet udsendes efter planen i begyndelsen af 2018.
FORSKNINGSÅRSVÆRK I 2017
Sprognævnets forskere og seniorforskere har gennemsnitlig 30 % af deres arbejdstid
til personligt valgte forskningsprojekter indenfor nævnets område, men ikke nødven-
digvis jævnt fordelt, således at de i perioder forsker lidt mindre for derefter samlet at
afvikle optjent forskningstid. Derudover deltager de i den forskning som instituttet er
pålagt eller har påtaget sig. Forskere og seniorforskere som er frikøbt med fondsstøtte
til særlige projekter, bruger normalt 90 % af projekttiden på forskning og 10 % til insti-
tutopgaver. Ph.d.-stipendiater, som er ansat for tre år, har ca. 80 % af deres arbejdstid
til personlig forskning, men afvikler normalt deres institutforpligtelser tidligt i ansæt-
telsen. Videnskabelige medarbejdere udenfor stillingsstrukturen har ca. 10 % personlig
forskningstid og kan deltage i institutforskning.
Tabellen s. 38 viser det samlede antal forskningsmånedsværk i 2017 fordelt på
medarbejdere. Der er ikke splittet op på projekter. I opgørelsen medtages alle de
opgaver som er knyttet til forskningen, dvs. også forskningsadministration, deltagelse i
styregrupper, opbygning af forskningsinfrastruktur osv. Udarbejdelse af svar i svartje-
nesten og arbejdet med Retskrivningsordbogen medregnes med 50 %.
Antallet af forskningsmåneder er faldet fra 72,9 i 2016 til 68,9 i 2017, hvilket betyder
et yderligere fald i forskningstiden med 4 forskningsmåneder. Antallet af forsknings-
måneder har imidlertid været højere end forventet takket være ekstern finansiering til
projekterne Moderne importord i dansk og Sproget som makeover.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
37
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0038.png
Medarbejder
Anita Ågerup Jervelund
Anne Kjærgaard
Eva Skafte Jensen
Ida Elisabeth Mørch
Jørgen Nørby Jensen
Jørgen Schack
Lene Rotne
Margrethe Heidemann Andersen
Philip Diderichsen
Pia Jarvad
Sabine Kirchmeier
I alt
Forskningsmånedsværk pr. år
5,4
5,2
7,2
2,3
7,8
8,8
10,2
7,6
7,7
2,4
4,3
68,9
PUBLIKATIONER
Instituttets medarbejdere har i løbet af 2017 udgivet 4 netudgivelser, 6 bøger, rap-
porter eller tidsskrifter og 45 artikler, heriblandt 7 forskningsartikler. Der er endvidere
blevet holdt 53 foredrag og indlæg på konferencer, heraf 16 som præsenterer nævnets
forskning.
Publikationsstatistik
Netudgivelser
Bøger/tidsskrifter/rapporter
Artikler – forskning
Artikler – formidling
Foredrag – forskning
Foredrag – formidling
I alt
2014
8
7
17
31
26
25
114
2015
6
9
15
25
21
30
106
2016
5
10
14
43
16
32
120
2017
4
6
7
38
16
37
108
%
-20,0 %
-40,0 %
-50,0 %
-11,6 %
0,0 %
15,6 %
-10,0 %
Antallet af forskningspublikationer er i 2017 næsten halveret i forhold til 2016. I 2016
var 12 ud af 14 forskningsartikler fagfællebedømt. I 2017 var det 5 ud af 8 forskningsar-
tikler. Antallet af forskningsforedrag er konstant i forhold til 2016.
Udviklingen i andelen af fagfællebedømte publikationer af nævnets forskningspublikationer
2011
5 af 15
2012
6 af 16
2013
10 af 25
2014
9 af 17
2015
13 af 15
2016
12 af 14
2017
5 ud af 8
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
38
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0039.png
Netudgivelser
•
•
•
•
http://www.dsn.dk/noid (opdateret 2 gange i 2017)
http://www.dsn.dk/ro (opdateret december 2017)
http://danskkomma.dk/ (januar 2017)
http://dansktegnsprog.dk/ (maj 2017)
Bøger/rapporter/tidsskrifter
Andersen, Margrethe Heidemann (red.). (2017).
Sprogbrug i de nye medier. 3. sym-
posium om sprogbrug og interaktion i de nye medier.
Frederiksberg 27. april 2016.
(Sprognævnets konferenceserie; 5).
Publiceret på https://dsn.dk/udgivelser/sprognaevnets-konferenceserie/bind-
5-sprogbrug-i-de-nye-medier.
Andersen, Margrethe Heidemann,Christensen, Ken Ramshøj, Christensen, Tanya Ka-
roli, Heegård, Jan, Jensen, Torben Juel, Jensen, Thomas Wiben & Rathje, Marianne
(red.). (2017).
NyS 52-53. Nydanske sprogstudier.
Også publiceret på http://www.nys.dk/index.
Andersen, Margrethe Heidemann, Jensen, Jørgen Nørby, Kirchmeier, Mortensen, Anni
Renner & Ravnholt, Ole (red.). (2017).
Nyt fra Sprognævnet,
(1-4).
Publiceret på https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet.
Breivik, Torbjørk, Gustafsson, Anna Maria, Jensen, Eva Skafte, Sandström, Gabriella &
Sigtrygsson, Jóhannnes (red.) (2017).
Sprog i Norden 2017.
Publiceret på https://tidsskrift.dk/sin/index.
Jakobsen, Lisbeth Falster, Kragh, Kirsten Jeppesen, Lindschouw, Jan & Strudsholm,
Erling (red.) (2017)
Ny forskning i grammatik 24.
Publiceret på https://tidsskrift.dk/nfg/index.
Kirchmeier, Sabine (2018).
Årsberetning 2017.
Publiceret på https://dsn.dk/om-os/organisation/aarsberetninger/aarsberetninger.
Artikler
Forskning
Andersen, Margrethe Heidemann (2017). Sprognormer på nettet. I: Hansen, Inger
Schoonderbeek, Hougaard, Tina Thode & Petersen, Karen Thisted (red.). 16.
Møde
om Udforskningen af Dansk Sprog
(s. 21-27). Aarhus: Aarhus Universitet.
Diderichsen, Philip, Christensen, Sune Just & Schack, Jørgen (2017). Særskrivningsfejl
forudsiger yderligere sproglige problemer i avistekst. I: Hansen, Inger Schoon-
derbeek, Hougaard, Tina Thode & Petersen, Karen Thisted (red.). 16.
Møde om
udforskningen af Dansk Sprog
(s. 75-90). Aarhus: Aarhus Universitet.
Jensen, Eva Skafte (2017). Det er mig – en forskningshistorisk redegørelse for kasus-
valget i ældre danske prædikativer.
Danske Studier 2017,
5-26.
Jensen, Eva Skafte (2017). Forkortelser og andre kortformer i Twitter. I: Andersen,
Margrethe Heidemann (red.).
Sprogbrug i de nye medier. 3. symposium om sprog-
brug og interaktion i de nye medier
(s. 45-66). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
(Sprognævnets konferenceserie; 5).
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
39
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0040.png
Jervelund, Anita Ågerup & Schack, Jørgen (2017). Stavning – efter diktat.
Læsepæda-
gogen,
(1), 4-8.
Kirchmeier, Sabine (2017).
Empirische Grundlagen der offiziellen Rechtschreibung in
Dänemark. I: Dąbrowska-Burkhardt, Jarochna, Eichinger, Ludwig M. & Itakura, Uta
(red.),
Deutsch: lokal – regional – global. Festschrift für Gerhard Stickel zum 80.
Geburtstag
(s. 129-144). Tübingen: Narr.
Kjærgaard, Anne (2017). Revising real world tax management speak – a study of rea-
der response.
Fachsprache
(3-4), 117-138.
Kjærgaard, Anne & Gravengaard, Gitte (2017). Fra sproglig rådgivning til co-creation-
processer og big data.
CIRD Working papers in social interaction,
3(2), 1-38.
Formidling
Andersen, Margrethe Heidemann (2017). En palette af muligheder.
Nyt fra Sprognæv-
net,
(1), 11-12.
Andersen, Margrethe Heidemann (2017). Flæskesøndag, skomagermandag, hvidetirs-
dag … og askeonsdag, skærtorsdagssuppe og langfredags væde.
Nyt fra Sprog-
nævnet,
(2), 11-13.
Andersen, Gisle, Andersen, Margrethe Heidemann, Jensen, Jørgen Nørby, Karlsson,
Ola & Våge, Ole Kristian (2017). Nyord i skandinaviske sprog. I:
Språk i Norden 2017,
94-110. Publiceret på https://tidsskrift.dk/sin/article/view/97007/145722
Jarvad, Pia (2017). In memoriam Erik Hansen.
Nyt fra Sprognævnet,
(4), 4-6.
Jensen, Jørgen Nørby (2017, 6. april). Debat: Nævnet godkender ikke nye betydninger.
Kristeligt Dagblad.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Nye ord i dansk – 10 år på nettet.
Nyt fra Sprognævnet,
(3), 2-10.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Kommentar til "Nyord og nye ord"
Sprog & Samfund
(2-3), 19-21.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). HK's eller HKs?
DL Magasinet,
(3), 34.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Alt er godt.
DL Magasinet,
(5), 34.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Hvornår er man senior?
DL Magasinet,
(6), 34.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Hvornår er man over 40?
DL Magsinet,(1),
11.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Sammen som i sammen.
DL Magasinet,(3),
34.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Mindre super supersygehus.
DL Magasinet,(4),
33.
Jensen, Jørgen Nørby (2017). Fuldtid eller fuld tid?
Nyt fra Sprognævnet,
(2), 17.
Jensen, Eva Skafte (2017). Forkortelser i Twitter.
Nyt fra Sprognævnet,
(2), 4-9.
Jensen, Eva Skafte (2017). Anmeldelse af Gunver Skyttes bog om Eli Fischer-Jørgen-
sen.
Danske Studier 2017,
158-163.
Jervelund, Anita Ågerup (2017). Prinsgemal.
Nyt fra Sprognævnet,
(3), 23.
Jervelund, Anita Ågerup (2017). Undgå de værste sproglige fejl. I:
Forfatteralmanak 2018:
et arbejdsredskab for forfattere.
(s. 145-147). [Aarhus]: Aarhus Litteraturcenter.
Jervelund, Anita Ågerup (2017). I eller på de sociale medier?
Nyt fra Sprognævnet,
(4), 16.
Kirchmeier, Sabine (2017). Nordic Panel discussion. I: Dabrowska, Anna, Pisarek, Walery
& Stickel, Gerhard (red.).
Stereotypes and linguistic prejudice in Europe. Contributi-
ons to the EFNIL Conference 2016 in Warsaw.
(s. 273-274). Budapest: EFNIL.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
40
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Kirchmeier, Sabine (2017). Årets ord.
Nyt fra Sprognævnet,
(1), 3-7.
Kirchmeier, Sabine (2017). Må man blande store og små bogstaver?
Nyt fra Sprognæv-
net,
(1), 8.
Kirchmeier, Sabine & Støiholm, Katrine Lund (2017). Hvor står kommaet i 2017?
Nyt fra
Sprognævnet,
(3), 12-17.
Kirchmeier, Sabine (2017). De der eller dem der?
Nyt fra Sprognævnet,
(4), 10-14.
Kjærgaard, Anne, Jeppesen, Karen Holk & Voigt, Catrine Nielsen (2017). Skrivearbejdet
i det
offentlige – hvordan står det til?
Nyt fra Sprognævnet,(3),
18-20.
Mørch, Ida Elisabeth (2017). Dronning eller dronning.
Nyt fra Sprognævnet,
(1), 12.
Mørch, Ida Elisabeth (2017). Sammensætninger med sociale medier.
Nyt fra Sprog-
nævnet,
(2), 18.
Mørch, Ida Elisabeth (2017). På daglig basis.
Nyt fra Sprognævnet,
(3), 21.
Mørch, Ida Elisabeth & Fahl, Laurids Kristian (2017). 10 år med luderkoldt vand og
krisebær –
sproget.dk
fylder rundt.
Nyt fra Sprognævnet,
(4), 7-9.
Mørch, Ida Elisabeth (2017). Skam på sproget.dk.
Dansknoter,
(3), 59.
Ravnholt, Ole (2017). 3.-salslejlighed. Sådan staves det.
DL Magasinet,
(2), 34.
Ravnholt, Ole (2017). Appen eller App'en?
Nyt fra Sprognævnet,
(1), 9-10.
Ravnholt, Ole (2017). Kasus og sætningskløvning.
Nyt fra Sprognævnet,
(2), 14-15.
Ravnholt, Ole (2017). Kærlighed til bearnaise.
Nyt fra Sprognævnet,
(2), 17.
Ravnholt, Ole (2017). Er du, eller én, du kender, digital junkie?,
Nyt fra Sprognævnet,
(2), 18-19.
Ravnholt, Ole (2017). Sct., Skt. eller Sankt.
Nyt fra Sprognævnet,
(3), 22.
Ravnholt, Ole (2017). Ikkedigital borger.
Nyt fra Sprognævnet,(4),
16.
Schack, Jørgen (2017). Ordene hustler og hustle.
Nyt fra Sprognævnet,
(3), 19.
Foredrag og konferenceindlæg
Forskning
Andersen, Margrethe Heidemann (2017, 30. november). Delresultater af Importords-
projeket.
Selskab for Nordisk Filologi.
København: Københavns Universitet.
Andersen, Margrethe Heidemann (2017, 16. juni). Yes, det er coolt. Om påvirkning af
dansk ordforråd fra andre sprog.
CSS Conference 2017.
Lund: Lunds Universitet.
Jarvad, Pia (2017, 30. november). Om projektet Moderne Importord i Dansk.
Selskab for
Nordisk Filologi.
København: Københavns Universitet.
Jensen, Eva Skafte (2017, 26. april). Forkortelser i Twitter.
4. symposium om sprogbrug
og interaktion i de nye medier.
Aarhus: Aarhus Universitet.
Jensen, Eva Skafte (2017, 1. august). It is me – Old Danish subject complements in the
oblique form.
The 23rd International Conference on Historical Linguistics.
Texas:
San Antonio.
Jensen, Eva Skafte (2017, 20. oktober). Annar eller annan i gammeldansk.
Selskab for
Østnordisk Filologis 3. internationale konference.
København: Københavns Univer-
sitet.
Jensen, Eva Skafte, Kragh, Kirsten & Strudsholm, Erling (2017, 27. oktober). Kasusvalget
i paratagmer i dansk, fransk og italiensk.
25. grammatiknetværksmøde.
Odense:
Dalum Landbrugsskole.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
41
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Kirchmeier, Sabine (2017, 10. januar). Social impacts of an unbalanced level of techno-
logy support for European Languages.
EU-Parlamentet.
Bruxelles.
Kirchmeier, Sabine (2017, 12. juni). Multilingualism: Enabling Access to the Knowledge
Society. Session 256. Social Impact of language technology.
WSIS Forum.
Geneve:
UNESCO.
Kirchmeier, Sabine (2017, 20. december). Terminologi, sprogteknologi og sproget i of-
fentlige institutioner.
CBS.
Frederiksberg: CBS.
Kjærgaard, Anne (2017, 12. april). Future directions for plain language research in
Denmark – with a look at the past and the present.
Future directions for Plain Lan-
guage research: Scandinavian and American perspective.
Sverige: Gothenburg.
Kjærgaard, Anne (2017, 6. februar) Foredrag om sproglig rådgivning.
Kommunikations-
rådgivning med projektorienteret forløb.
København: Københavns Universitet.
Kjærgaard, Anne (2017, 8. december). Brugen af tænke højt-protokoller i analysen af
kommunikationsprodukter.
Præsentation for forskningsgruppen CIRCD (Centre
for Interaction Research and Communication Design).
København: Københavns
Universitet.
Kjærgaard, Anne & Jeppesen, Karen Holk (2017, 13. juni). Hvad kan læse højt-protokol-
ler fortælle os om borgerrettet myndighedskommunikation?
Forum för textforsk-
ning.
Sverige: Linnéuniversitetet.
Schack, Jørgen (2017, 31. maj). Perfektum participium og ordklassen adjektiver.
14.
konference om Leksikografi i Norden.
Island: Reykjavik.
Schack, Jørgen (2017, 27. oktober). Perfektum participium som adjektivisk prædikativ.
Grammatiknetværksmøde 26.-28. oktober.
Odense: Dalum Landbrugsskole.
Schack, Jørgen & Diderichsen, Philip (2017, 30. november). Kerneordsprojeket.
Selskab
for Nordisk Filologi.
København: Københavns Universitet.
Formidling
Diderichsen, Philip (2017, 13. oktober). Tidslinjen.
Fredagsfremlæggelse, del 1.
Frede-
riksberg: Dansk Sprognævn.
Diderichsen, Philip (2017, 13. oktober). Udvikling i brugen af personlige pronominer i sg.
Fredagsfremlæggelse, del 2.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Diderichsen, Philip (2017, 30. november). Importord over tid.
Selskab for Nordisk Filo-
logi.
København: Københavns Universitet.
Jensen, Jørgen Nørby (2017, 30. november). Importord i Nye Ord i Dansk.
Selskab for
Nordisk Filologi.
København: Københavns Universitet.
Jervelund, Anita Ågerup (2017, 15. maj). RO-opdateringer og ordudvalget.
Bestyrelses-
seminar.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Jervelund, Anita Ågerup, Andersen, Margrethe Heidemann & Jensen, Jørgen Nørby
(2017, 29. september). Normerings- og redigeringsprincipper i Retskrivningsordbo-
gen.
Repræsentantskabsmøde.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Kirchmeier, Sabine (2017, 14. januar). Vom Aussterben bedroht? Die Entwicklung der
Dänischen Sprache.
Bund der Nordschleswiger.
Sankelmark: Akademie Sankel-
mark.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
42
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Kirchmeier, Sabine (2017, 28. marts). Status for dansk sprogteknologi. Høring.
Folketin-
gets Kulturudvalg.
København: Christiansborg.
Kirchmeier, Sabine (2017, 4. maj). Det danske sprog – udvikling eller afvikling.
AOF.
København: Herlev.
Kirchmeier, Sabine (2017, 25. september). Politisk sprogbrug.
Københavns Rådhus.
København.
Kirchmeier, Sabine (2017, 13. oktober). Hvad betyder modersmålet for et menneske?
Kulturnatten.
Frederiksberg: De Døves Kirke.
Kirchmeier, Sabine (2017, 24. oktober). Sprognævnet i undervisningen.
UCC Zahle.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Kirchmeier, Sabine (2017, 26. oktober). Sprognævnet og sprogets udvikling.
Grænse-
foreningen.
Hillerød
Kirchmeier, Sabine (2017, 31. oktober). Sprognævnet og sprogets udvikling.
Akademiet
for talentfulde unge.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Kirchmeier, Sabine (2017, 7. november). Sproget splitter, sproget forener.
Kulturkonfe-
rence.
Tønder: Museerne i Tønder.
Kirchmeier, Sabine (2017, 16. november). Sprognævnet og sprogets udvikling.
Kommu-
nikation og Sprog.
Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Kirchmeier, Sabine (2017, 24. november). Det danske sprog – udvikling eller afvikling?
AOF.
København: Herlev.
Kjærgaard, Anne & Ingemansson, Julie Meyer (2017, 6. juni) Dansk Sprognævn og klart
sprog i det
offentlige – med særligt henblik på sprogarbejdet i danske kommuner.
Redaktører på borger.dk.
København: Digitaliseringsstyrelsen.
Kjærgaard, Anne (2017, 9. november). Er 'klart sprog' lettere at forstå og mere imøde-
kommende?
Studerende på studiet International virksomhedskommunikation.
Sønderborg: Syddansk Universitet.
Kjærgaard, Anne & Jeppesen, Karen Holk (2017, 18. maj). Digitalisering og klar kommu-
nikation.
Kommunikation og sprog.
København.
Kjærgaard, Anne & Jeppesen, Karen Holk (2017, 30. maj). Digitalisering og klar kom-
munikation.
Kommunikation og sprog.
Aarhus.
Kjærgaard, Anne & Jeppesen, Karen Holk (2017, 1. september). Afrapportering om
pilotundersøgelse af 4 SKAT-breve.
SKAT.
København.
Kjærgaard, Anne & Kirchmeier, Sabine (2017, 7. februar). Hvordan arbejder Dansk
Sprognævn med klart sprog?
Seminar om klart sprog i det offentlige.
Frederiks-
berg: Dansk Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth & Christensen, Sune Just (2017, 2. marts). Dansk Sprognævns
arbejde. (To gymnasieklasser fra Lyngby Gymnasium). Frederiksberg: Dansk
Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth (2017, 2. maj). Dansk Sprognævns arbejde. (Sekretærgruppe fra
Kræftens Bekæmpelse). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth (2017, 11. maj). Dansk Sprognævns arbejde. (Danskstuderende fra
Prag). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth (2017, 29. maj). Dansk Sprognævns arbejde. (8. klasse fra Parksko-
len, Struer). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
43
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Mørch, Ida Elisabeth & Kali, Anna (2017, 4. oktober). Dansk Sprognævns arbejde. (7.
klasse fra Frederik Barfods Skole). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth (2017, 27. oktober). Dansk Sprognævns arbejde. (Danskstude-
rende fra Poznan). Frederiksberg: Dansk Sprognævn.
Mørch, Ida Elisabeth & Jervelund, Anita Ågerup (2017, 17. marts). Dansk Sprognævn på
Facebook. (To gymnasieklasser fra Lyngby Gymnasium). Lyngby: Lyngby Gymna-
sium.
Mørch, Ida Elisabeth (2017, 30. september). Om
sproget.dk.
(Oplæg på stand på Hiero-
nymusdagen). København: Københavns Universitet Søndre Campus.
Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (2017, 18. september). Hvad skal vi med tegn-
sprog?
Nordisk Sprogfest.
Aarhus.
Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (2017, 18. september). Livet som tosproget –
døve fortæller.
Nordisk Sprogfest.
Aarhus.
Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (2017, 28. september). Om Afdeling for Dansk
Tegnsprog.
Tegnsprogstolkestuderende.
København: Professionshøjskolen UCC.
Ravnholt, Ole (2017, 15. august). Spis ikke ordene.
Samnordisk Pensionärskultur.
Væg-
gerløse: Højskolen Marielyst.
Schack, Jørgen (2017, 30. januar). Jagten på den gode og sikre sprogbruger.
Danske
Sprogseminarer.
København.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
44
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
Aktivitetsplan for 2018
Nævnet fik i begyndelsen af 2018 besked på at virksomheden skal flyttes til Bogense i
forbindelse med regeringens plan Bedre Balance II. Dette vil formentlig påvirke aktivi-
tetsniveauet og give udfordringer for økonomistyringen.
Forskning:
Der skal i 2018 arbejdes på at konsolidere og formidle resultater fra
igangværende forskningsprojekter og på at forberede, dokumentere og sikre nævnets
datasamlinger og værktøjer med henblik på flytningen til Bogense.
Der satses i 2018 på at afslutte de projekter som er igangsat. Det drejer sig om pro-
jektet Moderne importord i dansk, hvor der skal afholdes en afsluttende konference,
samt ROhist, projektet om danske gymnasieelevers skriftlige sprogfærdighed, hvor
der er planlagt et postdocprojekt og et tværinstitutionelt samarbejde, samt arbejdet
med sproget
i den offentlige forvaltning, hvor der fortsat satses på metodeudvikling
fortsætter. Indsamling af korpusdata og Nye ord i dansk fortsætter ligeledes.
Rådgivning og oplysning:
Nævnet satser først og fremmest på at sikre den grund-
læggende drift af svartjenesten og af nævnets informationsplatforme
sproget.dk,
dsn.
dk m.fl. Samarbejdet med DR Klog på sprog og andre danske medier samt skoletjene-
sten forventes at fortsætte uændret frem til flyttetidspunktet. Forskningsresultater fra
arbejdet med tænke højt-protokollerne vil blive formidlet løbende.
Arbejdet med nævnets trykte og digitale publikationer, især Nyt fra Sprognævnet,
vil fortsætte uændret.
Normering:
Nævnet vil fortsat sørge for en stabil drift af Retskrivningsordbogen på
nettet og på andre platforme for at håndtere det stigende antal brugere. I slutningen af
2018 besluttede regeringen af frikøbe nævnets ordlister til sprogteknologiske formål.
Der vil derfor blive arbejdet med at markedsføre Retskrivningsordbogen som gratis
sprogteknologisk resurse i de sprogteknologiske miljøer og at varetage arbejdet med
det sprogteknologiske udvalg, herunder seminarer og møder i særlige fokusgrupper
samt rapportskrivning, samt at markedsføre RO+, som ligeledes bliver gratis fra 2018.
Der arbejdes fortsat med at udvikle sprogbrugsprincippets empiriske basis med
udgangspunkt i nævnets tekstsamlinger, hvor tekster kategoriseres efter hvor fejlfrie
de er, i tilknytning til postdocprojektet om gymnasiestile og projektet om menneskers
grammatikforståelse i samarbejde med universiteterne i København og Århus.
Tegnsprog:
Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd vil i 2018 fortsætte med at
betjene Tegnsprogsrådet og give råd og vejledning om dansk tegnsprog.
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
45
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0046.png
Årets økonomiske resultat
1000 kr., løbende priser
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling
Bevilling
Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger
Reserveret af indeværende års bevillinger
Indtægtsført bevilling i alt
Salg af varer og tjenesteydelser
Tilskud til egen drift
Gebyrer
Ordinære driftsindtægter i alt
Ordinære driftsomkostninger
Ændring i lagre
Forbrugsomkostninger
Husleje
Forbrugsomkostninger i alt
Personaleomkostninger
Lønninger
Andre personaleomkostninger
Pension
Lønrefusion
Personaleomkostninger i alt
Af- og nedskrivninger
Andre ordinære driftsomkostninger
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære indtægter
Ekstraordinære omkostninger
Årets resultat
0,0
0,0
-3,4
0,0
0,0
-56,2
0,0
0,0
0,0
0,0
586,5
-3,4
0,0
556,5
-56,2
0,0
526,5
0,0
0,0
0,0
-589,8
0,0
0,0
-612,7
0,0
0,0
-526,5
7.299,8
74,3
1.129,3
-44,6
8.458,8
1.009,6
2.745,7
13.398,7
-589,8
6.921,2
70,0
1.070,9
-40,1
8.022,0
1.015,8
2.889,5
13.397,4
-612,7
6.300,0
70,0
930,0
0,0
7.300,0
1.020,0
3.553,5
13.373,5
-526,5
1.184,6
1.184,6
1.470,1
1.470,1
1.500,0
1.500,0
0,0
0,0
0,0
-12.200,0
0,0
0,0
-12.200,0
-1.068,5
-720,1
0,0
-13.988,6
-12.100,0
0,0
0,0
-12.100,0
-1.004,0
-906,1
0,0
-14.010,1
-12.600,0
0,0
0,0
-12.600,0
-350,0
-950,0
0,0
-13.900,0
Regnskab 2016
Regnskab 2017
Budget 2018
DANSK SPROGNÆVN ·
ÅRSBERETNING 2017
46
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 208: Publikation: Dansk Sprognævns årsberetning for 2017
1923960_0047.png
Nævnet går ud af året med et lille overskud på 56.177 kr. og har således indfriet de
økonomiske forventninger. Nævnets driftsindtægter for året blev større end oprinde-
ligt budgetteret, hvilket dermed også har givet mulighed for at afholde flere udgifter.
Indtægterne er kommet i form af tilskud fra fonde og forskningsbevillinger. Endvidere
har den elektroniske udgave af Retskrivningsbogen solgt bedre end forventet, lige-
ledes er bogen ”Nye danske ord med historie” fortsat meget efterspurgt. Endelig har
Sprognævnet udarbejdet en rapport for Rigsrevisionen om sproget i SKATs vejlednin-
ger om told.
Nævnets bevilling for 2018 er forøget med 0,5 mio. kr. årligt. Indtægtsbevillingen er
fra 2018 blevet tilsvarende reduceret med 0,5 mio. kr. årligt. Det sker for at sikre fri ad-
gang til sprogdata fra nævnet via frikøb af Sprognævnets digitale ordlister, der dannes
på basis af Retskrivningsordbogen. Endvidere dækker bevillingsforøgelsen også det
sprogteknologiske udvalgsarbejde som påbegyndes primo 2018.
Worsaaesvej 19, 4. sal
1972 Frederiksberg C
Telefon: +45 33 74 74 00
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
mandag-torsdag 10-12 og 13-15
Facebook ·
www.facebook.com/dansksprognaevn.dk/
LinkedIn ·
www.linkedin.com/company/sprogn-vnet/
Twitter ·
www.twitter.com/DanskSprognaevn
© 2018 Dansk Sprognævn
ISBN 978-87-89410-74-6
Layout: Anna Falcon · www.annafalcon.dk
Dansk Sprognævn
Hjemmeside ·
www.dsn.dk
Årsberetning 2017