KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Udkast til lovforslag om folkehøjskoler (Tilladelse til at fravige lovens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjskoler), ændring af regler om specialpædagogisk støtte m.v.), fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Udkast af 6. juli 2018

Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler

(Tilladelse til at fravige lovens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjskoler), ændring af regler

om specialpædagogisk støtte m.v.)

§1

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december

2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017 og § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 foretages følgende æn-

dringer:

§ 6, stk. 4,

udgår: »tidligere og nuværende«.

Efter

§ 9

indsættes:

»§

9a.

Der kan i op til fem tilfælde gives tilladelse til, at skoler kan fravige kravet i § 9, stk. 5, om

gennemførelse af længerevarende kurser. Tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5, meddeles efter

udbud.

Stk. 2.

Kulturministeren træffer beslutning om udbud af tilladelser.

Stk. 3.

Ved udbud af tilladelser træffer kulturministeren nærmere beslutning om gennemførelse af

udbuddet. Beslutningen skal omfatte:

1) antallet af tilladelser, der udbydes,

2) processen for udbuddet,

3) de kriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de indkomne ansøgninger i forbindelse med

udbuddet og

4) de tilsynskriterier skolerne, der opnår tilladelsen, skal efterleve.«

§ 14, stk. 1, stk. 2

stk. 3,

indsættes efter »undervisning«: »og pædagogisk tilrettelagt samvær«.

§ 14, stk. 1, stk. 2, stk. 3,

stk. 6,

ændres »undervisningsdage« til: »aktivitetsdage«.

§ 27, stk. 1,

ophæves.

§ 27, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler« til: »lærer-

timer og praktisk medhjælp«.

§ 27, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »og 2«.

§ 27, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 35

udgår »specialundervisning m.v. af elever med særlige behov, jf. § 27, stk. 1, og til« og »§ 27,

stk. 2« ændres til: »§ 27, stk. 1«.

10.

Efter

§ 35

indsættes:

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Udkast til lovforslag om folkehøjskoler (Tilladelse til at fravige lovens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjskoler), ændring af regler om specialpædagogisk støtte m.v.), fra kulturministeren

Udkast af 6. juli 2018

»§

35a.

Kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjel-

ser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Har kulturministeren bemyndiget en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjel-

ser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og

adgangen til at klage over afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder fastsætte regler

om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, nr. 5, 7, 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3.

Ansøgninger om støtte til hjælpemidler indgivet i medfør af gældende lov § 27, stk. 2, som

ændres ved denne lovs § 1, nr. 6, forud for den 1. januar 2019 vil blive behandlet efter de hidtil gæl-

dende regler, hvis ansøgningen vedrører kurser påbegyndt forud for den 1. januar 2019.

Stk. 4.

Ansøgninger indgivet efter gældende lovs § 27, stk. 1, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 5,

forud for den 1. januar 2021 vil blive behandlet efter de hidtil gældende regler, hvis ansøgningen

vedrører kurser påbegyndt forud for den 1. januar 2021.

Stk. 5.

Afgørelser truffet efter gældende lovs § 27, stk. 1, kan uanset ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr.

9, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at ved-

kommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Udkast af 6. juli 2018

1. Indledning

Folkehøjskolerne i Danmark har en vigtig opgave med at udbrede livsoplysning, folkelig oplysning og de-

mokratisk dannelse, som i høj grad sker via sociale fællesskaber. Lov om folkehøjskoler (højskoleloven)

sætter rammerne for dette arbejde. Med lovforslaget foretages der en række ændringer af loven, som skal

bidrage til, at flere kan få glæde af et ophold på en folkehøjskole.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at der kan oprettes nye seniorhøjskoler i Danmark, som fokuserer

på at udbyde kurser af kortere varighed. Baggrunden for forslaget er, at der i de kommende år vil være op

mod 250.000 flere seniorer i Danmark. Med forslaget sikres det, at der kan oprettes nye, attraktive tilbud for

denne voksende og meget aktive gruppe af borgere, som erfaringsmæssigt har et ønske om at gå på korte

kurser. Muligheden for at oprette de nye seniorhøjskoler vil blive udbudt af kulturministeren.

Med lovforslaget foretages der ændringer i ordningen for specialpædagogisk støtte til elever på folkehøjsko-

ler (SPS-ordningen). Forslaget tager afsæt i en undersøgelse af de danske folkehøjskolers brug af tilskud til

specialundervisning og elever med svære handicap, der er udarbejdet af Videncenter for Folkeoplysning

(Vifo). Undersøgelsen viser, at der er behov for at foretage ændringer i SPS-ordningen, og dette lovforslag

implementerer elementer af de ændringer, som Kulturministeriet planlægger at foretage i ordningen. De øv-

rige ændringer i ordningen vil være ændringer af administrativ karakter, samt ændringer i bekendtgørelser og

vejledninger på området. Med de samlede ændringer sikres det, at ordningens regelsæt forenkles, og at det

bliver nemmere for skolerne at administrere og gøre brug af ordningen.

Lovforslaget giver herudover kulturministeren hjemmel til at bemyndige en styrelse under ministeriet til at

udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Lovforslaget giver videre bemyndigelse til, at mini-

steren kan fastsætte nærmere regler om klageadgang i tilfælde af delegation, herunder gives ministeren mu-

lighed for at afskære klageadgang. Endelig foretages der med lovforslaget en række sproglige justeringer og

præciseringer i højskoleloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Seniorhøjskoler

2.1.1. Gældende ret

Hvis en højskole skal godkendes som tilskudsberettiget højskole i medfør af højskoleloven, skal skolen leve

op til en række betingelser, der er fastsat i loven. Når skolen er godkendt, skal den efterleve en række løben-

de tilskudsbetingelser for fortsat at være tilskudsberettiget.

I medfør af højskoleloven § 9, stk. 5, er en af tilskudsbetingelserne, at skolen gennemfører længerevarende

kurser i mindst 20 uger af et skoleår. Af de 20 uger skal mindst ét kursus have en varighed på mindst 12

ugers varighed og resten mindst 4 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længereva-

rende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter. Kursuslæng-

den på 4 uger er fastsat ud fra vurderingen af, at det er en passende kursuslængde i forhold til, at også ældre

aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i højskolekurser, og at skoler dermed skal kunne tilrettelægge

deres kursusvirksomhed med henblik på andre grupper end de helt unge (højskoleloven, jf. folketingstidende

2013-2014, forslag til lov om folkehøjskoler, som fremsat den 2. oktober 2013, side 22).

Udkast af 6. juli 2018

Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 5, har fire folkehøjskoler historisk haft mulighed for at fravige kravet om

udbud af lange kurser. Årsagen hertil var, at der tidligere var indsat en dispensationsmulighed i loven.

Dispensationsadgangen blev indsat ved lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, hus-

holdningsskoler og efterskoler. Begrundelsen for at indføre dispensationsadgangen var ifølge lovforslaget, jf.

Folketingstidende 1969-70, Tillæg A, side 2203, at der var konstateret et behov for at kunne godkende sko-

ler, der helt samler sig om at tilbyde kurser af kortere varighed. Derfor blev der indsat en bemyndigelse til, at

ministeren i særlige tilfælde kunne fravige den normale godkendelsesbetingelse, hvorefter en skole hvert år

skal have mindst et 5 måneders (20 ugers) kursus eller to 3 måneders (12 ugers) kurser, som var de dagæl-

dende krav til kursuslængder på højskolerne. Det fulgte af lovforslaget på baggrund af de daværende forhold,

at bemyndigelsen kun tænktes anvendt til godkendelse af eventuelle højskoler, der udelukkende ville drive

kurser, som var tilrettelagt med henblik på ældre deltagere.

Muligheden for at dispensere fra kravet om lange kurser blev skrevet ud af loven i forbindelse med lov nr.

510 af 30. juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Lov om fol-

kehøjskoler giver derfor ikke længere mulighed for, at der kan dispenseres fra kravet om, at en skole skal

udbyde lange kurser, hvis skolen skal være tilskudsberettiget.

De skoler, der fik mulighed for at fravige kravet om lange kurser i forbindelse med den tidligere dispensati-

onsmulighed, har fortsat haft mulighed herfor, idet muligheden er blevet bibeholdt ved hjælp af overgangs-

bestemmelser i forbindelse med ændringer i loven. Senest blev muligheden videreført ved en overgangsbe-

stemmelse i § 39, stk. 7, i lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler.

De fire skoler, der ved ophævelsen af dispensationsadgangen i 1993 havde dispensation fra kravet om lange

kurser var Rude Strand Seniorhøjskole, Kolt Seniorhøjskole, Højskolen Marielyst og SeniorHøjskolen, Nørre

Nissum, hvoraf de to førstnævnte ikke længere er tilskudsberettigede. Tilbage er således kun to af de oprin-

deligt fire skoler, der fik dispensation fra kravet om lange kurser.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Den demografiske udvikling i Danmark indikerer, at der vil være en stadigt større gruppe af seniorer (60 +) i

Danmark. Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventes det, at der alene i løbet af de næste 10 år vil være

250.000 flere seniorer i forhold til i dag. Set i lyset af befolkningens generelle forbedrede sundhedstilstand

vil en stor del af disse seniorer have mange gode leveår foran sig. Det forventes, at denne udvikling vil skabe

en stigning i efterspørgslen efter attraktive tilbud til gruppen af aktive seniorer.

Folkehøjskolerne fungerer allerede i dag som gode tilbud for mange seniorer, der ønsker at deltage i skoler-

nes aktiviteter via det varierede udbud af både korte og lange kurser, som skolerne udbyder. Samtidig giver

skolerne mulighed for, at seniorerne kan blive en del af givende sociale fællesskaber. I lyset af den demogra-

fiske udvikling må det derfor forventes, at flere seniorer vil søge mod højskolerne i de kommende år.

Derfor ønsker kulturministeriet at understøtte muligheden for at oprette seniorhøjskoler i hele landet med

fokus på kursudbud, der i dets varighed og karakter målretter sig mod den voksende gruppe af seniorer.

Det foreslås, at der laves en ordning, hvor op til fem skoler får tilladelse til at fravige kravet i lovens § 9, stk.

5, hvorefter en folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf

mindst ét kursus af 12 ugers varighed og resten af tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. Forslaget indebæ-

rer dermed, at op til tre yderligere skoler, udover de to eksisterende seniorhøjskoler, Højskolen Marielyst og

Udkast af 6. juli 2018

SeniorHøjskolen, Nørre Nissum, skal have mulighed for at drive højskolevirksomhed, der alene har fokus på

at udbyde kurser af kortere varighed, der retter sig mod seniorer.

Det foreslås, at ordningen indrettes sådan, at kulturministeren efter behov træffer beslutning om at udbyde

tilladelser til, at skoler kan fravige kravet om udbud af lange kurser. Beslutningen om udbuddet skal inde-

holde oplysninger om processen, herunder tidsplan, udvælgelseskriterier og de supplerende tilsynskriterier,

som de skoler, der opnår tilladelsen, skal leve op til fremadrettet. Udbuddet vil være åbent for alle interesse-

rede skoler. Både nye skoler og eksisterende højskoler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede i

medfør af loven, kan således ansøge. De skoler, der efter udbuddet får tildelt tilladelserne, vil være at beteg-

ne som seniorhøjskoler.

Det samlede antal af folkehøjskoler med tilladelse til at fravige kravet om lange kurser (seniorhøjskoler) kan

ikke overstige fem. I det samlede antal seniorhøjskoler medregnes fra lovændringens ikrafttræden de eksiste-

rende seniorhøjskoler, der er godkendt efter den tidligere dispensationsmulighed. Det foreslås dermed, at

kulturministeren kan udbyde op til fem tilladelser til at fravige kravet om udbud af længerevarende kurser.

Udbuddet vil ske efter behov. Idet de to eksisterende skoler medregnes i det samlede antal på fem, forventes

det, at ministeren kan udbyde tre tilladelser i forbindelse med det første udbud af tilladelser. De to eksiste-

rende seniorhøjskoler kan fortsat drive højskole på uændrede vilkår. Såfremt de to eksisterende seniorhøjsko-

ler mister deres godkendelse som højskole, og dermed også som seniorhøjskole, har kulturministeren efter-

følgende mulighed for at udbyde disse godkendelser efter behov.

2.2 Specialpædagogisk Støtte

2.2.1. Gældende ret

Efter højskolelovens § 27 er der mulighed for, at højskolerne kan søge tilskud til elever med behov for speci-

alundervisning og til elever med svære handicap (herefter benævnt SPS-ordningen).

De nærmere regler om administrationen af tilskuddene er fastsat i §§ 36-39 i bekendtgørelse nr. 844 af 26.

juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøjskoler (tilskudsbekendtgørelsen).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet administrerer ordningen for Kultur-

ministeriet. Højskoleområdet henhørte tidligere under Undervisningsministeriet, men blev ressortoverført til

Kulturministeriet ved kongelig resolution af 3. oktober 2011. Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet har af

praktiske årsager administreret SPS-ordningen for Kulturministeriet, dog således at Kulturministeriet fører

tilsyn med ordningen.

Staten yder i medfør af § 27, stk. 1, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for

elever med særlige behov. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslo-

ve. Tilskuddet ydes til elever med særlige behov, dvs. elever, hvis udvikling kræver særlige hensyntagen

eller støtte, og som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning og skolens mulighed

for anvendelse af mentorordningen. Tilskuddet ydes til specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand til elever, der har et begrænset behov for støtte i undervisningen. Dette omfatter særligt tilrettelagt

undervisning, inden for skolens fagrække samt

undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmeto-

der, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske, kognitive eller sensoriske funk-

tionsvanskeligheder i forbindelse med undervisningen.

Det er ikke et krav, at støtte, der gives med tilskud

Udkast af 6. juli 2018

efter lovens § 27, stk. 1, varetages af højskolelærere. Støtten kan f.eks. varetages af en person, der er ansat

som pædagog.

I medfør af § 27, stk. 2, ydes der, for elever med svære handicap, tilskud til dækning af ekstraudgifter til

lærertimer, hvis disse er godkendt af Kulturministeriet. Der ydes en fast takst pr. afholdt lærertime, der fast-

lægges administrativt. Det følger af § 37, stk. 2, i tilskudsbekendtgørelsen, at der ved svært handicap forstås

en faglig dokumenteret funktionsnedsættelse, der medfører et støttebehov i form af lærertimer i et omfatten-

de omfang. En skole skal, for at opnå støtte i medfør af bestemmelsen, kunne dokumentere en elevs svære

handicap gennem relevant faglig dokumentation samt beskrive den indsats, skolen planlægger at iværksætte

med tilskuddet.

Efter bestemmelsen i § 27, stk. 2, ydes der for elever med svære handicap endvidere støtte til dækning af

ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, til praktisk medhjælp i forbindelse med undervisningen

eller det pædagogisk tilrettelagte samvær. Støtten ydes som en fast takst pr. praktisk medhjælpertime.

Endeligt ydes der efter § 27, stk. 2, tilskud til at dække ekstraudgifter til hjælpemidler, som der er behov for i

forbindelse med undervisningen eller pædagogisk tilrettelagt samvær.

2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den forslåede model

Den nuværende udformning af højskolernes SPS-ordning har vist sig at indebære en række udfordringer.

Ordningen er administrativ tung, og ordningen gør det vanskeligt at bedømme tilskudsbehovet for de enkelte

elever. På den baggrund besluttede kulturministeren i efteråret 2016, at der skulle igangsættes en undersøgel-

se af ordningen.

Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, afrapporterede i marts 2018

”Specialpædagogisk støtte på højskole-

området”, som er en undersøgelse af højskolernes brug af ordningen for specialundervisning og anden speci-

alpædagogisk bistand m.v. til elever på folkehøjskoler (SPS-ordningen). Undersøgelsen peger overordnet set

på, at både eleverne og højskolerne er tilfredse med den nuværende ordning, som giver elever med handicap

en mulighed for at indgå i et højskoleophold på lige fod med de øvrige elever. Højskolerne anser ordningen

som værende vigtig for, at skolerne kan leve op til højskolelovens krav om, at skolerne skal være åbne for

alle.

Undersøgelsen peger videre på, at der er udfordringer med den nuværende ordning, fordi den er administrativ

tung og ressourcekrævende for både skoler og statslige myndigheder. Der peges endvidere på, at skolerne i

nogle tilfælde anvender SPS-midler til formål, der ikke direkte tilgår den enkelte elev, som midlerne er be-

vilget til. Herudover peger undersøgelsen på, at de højskoler, der modtager SPS-tilskud, i gennemsnit har en

lavere udgift pr. årselev end de skoler, som ikke modtager SPS-tilskud, hvilket kan indikere, at der for nogle

skolers vedkommende sker en overkompensation gennem ordningen. Endvidere har der generelt været et

manglende kendskab til ordningen blandt en stor del af højskolerne. Endeligt har det vist sig at være uhen-

sigtsmæssigt, at ordningen administreres for Kulturministeriet af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under

Undervisningsministeriet.

Kulturministeriet finder på denne baggrund, at der er behov for at ændre SPS-ordningen. Med ændringerne

forenkles ordningen. Herudover sikres det, via en bedre rådgivning af skolerne, at de skoler, der ikke har

kendskab til ordningen i dag, fremadrettet får bedre mulighed for at gøre brug af ordningen, når der er behov

herfor.

Udkast af 6. juli 2018

Med lovforslaget foreslås det at ophæve muligheden for at søge støtte til specialundervisning og anden spe-

cialpædagogisk bistand for elever med særlige behov efter lovens § 27, stk. 1. Som erstatning for denne mu-

lighed, vil alle folkehøjskoler i stedet få tildelt et årligt SPS-grundtilskud, som fastsættes på de årlige finans-

love. Skolernes eksisterende grundtilskud vil blive forøget med 60.000 kr. årligt (2018-pl), hvilket svarer til

en forøgelse på ca. 8 %. Det er hensigten, at dette forøgede grundtilskud skal sikre, at alle skoler også frem-

adrettet har økonomi og mulighed for at optage elever med lettere psykiske og fysiske udfordringer.

Ved at yde tilskuddet som en fast del af grundtilskuddet sker der en administrativ lettelse, idet skolerne ikke

længere skal gennemgå en særskilt ansøgningsproces for hver enkelt elev, der normalt søges tilskud til efter

§ 27, stk. 1, og de statslige myndigheder skal ikke længere behandle disse sager. For at sikre, at skolerne kan

indrette sig på den nye ordning, foreslås der en overgangsperiode, hvorefter § 27, stk. 1, først ophæves pr. 1.

januar 2021.

Kulturministeriet foreslår endvidere, at der fremadrettet ikke skal være mulighed for at søge tilskud til hjæl-

pemidler efter § 27, stk. 2. Det er hensigten, at skolernes nye SPS-grundtilskud kan dække de eventuelle

ekstra omkostninger til hjælpemidler og materiel, der er behov for i forbindelse med undervisningen eller det

pædagogisk tilrettelagte samvær. Forslaget er endvidere et led i at sikre en forenkling af SPS-ordningen.

Muligheden for at ansøge om hjælpemidler har kun været brugt i et meget lille omfang i praksis, og SPS-

grundtilskuddet til skolerne vurderes derfor på sigt at kunne kompensere for, at muligheden for at søge støtte

til hjælpemidler ophæves. Muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler foreslås ophævet ved lovens

ikrafttræden.

Som led i den samlede ændring af SPS-ordningen planlægger Kulturministeriet at justere taksten pr. lærer-

time, som skolerne kan søge til støttelærertimer til elever med svære handicap i medfør af § 27, stk. 2.

Taksten er fastsat administrativt med afsæt i overenskomsterne for en fastansat højskolelærer. Med taksten

kompenseres støttelærerne både for undervisning, forberedelse og samvær med eleverne. Lærertimetaksten

er i 2018 fastsat til 912 kr./time. I realiteten er støttelærernes funktion primært rettet mod ekstra støtte i un-

dervisningen på skolerne, og støttelærerne har som oftest ikke behov for forberedelse. Kulturministeriet fin-

der derfor, at taksten bør justeres, således at taksten fastsættes på et niveau, der i højere grad stemmer

overens med den rolle, som støttelærerne har på skolerne. Det medfører, at taksten vil blive justeret, så den

svarer til lønniveauet for en timeansat højskolelærer inklusiv et tillæg for samtaler og samvær med eleven før

og efter undervisningen, som det fortsat forventes, at støttelærerne påtager sig. Justeringen svarer til en ned-

sættelse af timetaksten med ca. 1/5.

For at sikre, at skolerne har mulighed for at indrette sig på den nye ordning, vil taksten blive nedsat løbende

begyndende fra den 1. januar 2020. Taksten vil være endeligt nedsat med virkning fra 1. januar 2022.

I forbindelse med den overordnede revision af SPS-ordningen vil der ligeledes blive foretaget en række æn-

dringer i tilskudsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøjskoler

med senere ændringer) kapitel 10 og bestemmelserne vedrørende tilskud til specialundervisning og svært

handicappede elever. På samme måde vil de tilhørende vejledninger blive ændret. Ændringerne vil primært

tilrette bekendtgørelsens og vejledningernes terminologi med henblik på at sikre en opdateret sprogbrug, der

samtidig letter administrationen af ordningen.

Udkast af 6. juli 2018

2.3. Bemyndigelse og klageadgang

2.3.1. Gældende ret

I medfør af højskoleloven har kulturministeren en række beføjelser. I medfør af lovens § 28, stk. 3, § 29, stk.

2, § 30, stk. 2, kan kulturministeren bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at

fordele og administrere tilskud, der ydes af staten i medfør af §§ 28-30. På samme måde kan kulturministe-

ren i medfør af § 27, stk. 3, bestemme, at en statslig styrelse varetager administrationen af tilskuddene efter §

27.

I loven er der ikke adgang til, at ministeren mere generelt kan delegere sine kompetencer i henhold til loven.

Indtil 1. marts 2017 blev alle opgaver på højskoleområdet varetaget af Kulturministeriets departement, dog

med undtagelse af administrationen af højskolernes SPS-ordning, der blev varetaget af Styrelsen for Uddan-

nelse og Kvalitet, samt fordelingen af en række tilskud, der varetages af Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark. Pr. 1. marts 2017 delegerede Kulturministeriets departement administrationen af loven til Slots- og

Kulturstyrelsen under ministeriet. Delegationen skete på baggrund af den generelle delegationskompetence

fra ministeren til underliggende myndigheder.

Ministeriets afgørelser i sager har indtil delegationen i marts 2017 været endelige afgørelser, og der har ikke

været mulighed for at påklage afgørelser truffet i medfør af højskoleloven til anden myndighed. Den eneste

undtagelse hertil er bestemmelsen i lovens § 35, hvorefter afgørelser om fordeling af tilskud til specialunder-

visning og til undervisning af svært handicappede, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2, kan indbringes for Ankenæv-

net for Statens Uddannelsesstøtteordninger. En konsekvens af, at kompetencen er blevet delegeret til en un-

derliggende styrelse på baggrund af den generelle delegationskompetence er, at der automatisk er opstået en

adgang til at klage til departementet over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås, at kulturministeren gives en generel hjemmel til at bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Det foreslås videre, at der gives be-

myndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen i tilfælde af delegation, herun-

der mulighed for at afskære klageadgangen. De særlige bemyndigelsesbestemmelser i loven opretholdes

fortsat.

Forslaget sikrer, at kulturministeren med henblik på at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af

ressourcerne kan henlægge opgaver i medfør af loven til styrelser på ministeriets område. Der skabes således

en klar hjemmel til, at ministeren kan delegere kompetence efter loven til en styrelse under ministeriet. Sam-

tidig giver bestemmelsen mulighed for, at der kan fastsættes bestemmelser om klageadgang, hvor det vurde-

res relevant, herunder etableres der mulighed for, at ministeren kan afskære klageadgangen. Udnyttes mulig-

heden for at afskære klageadgangen, vil forslaget betyde, at i de tilfælde hvor kompetencer i henhold til lo-

ven er delegeret til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom

ministeriets afgørelser indtil 1. marts 2017 har været det på højskoleområdet. Der har således været en lang

praksis for, at afgørelser truffet i medfør af lovens bestemmelser er endelige. Der har i perioden 1. marts

2017 til 1. juli 2018 ikke været indbragt klager for Kulturministeriet.

Udkast af 6. juli 2018

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at medføre en årlig nettobesparelse for staten på 0,6 mio. kr. med effekt fra 2021.

Lovforslaget forventes at betyde en skønnet nettobesparelse for staten på 0,6 mio. kr. årligt. Besparelsen

opstår som følge af forslaget om at ophæve den gældende lovs § 27, stk. 1, som sker ved lovforslagets § 1,

nr. 5, og forslaget om at ophæve muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler, efter den gældende lovs

§ 27, stk. 2, som sker ved lovforslagets § 1, nr. 6. De to forslag forventes at betyde en skønnet årlig besparel-

se for staten på 1,7 mio. kr. med endelig effekt fra 2021, hvor ophævelsen af § 27, stk. 1, træder i kraft.

Det forventes imidlertid, at ophævelsen af § 27, stk. 1, vil føre til, at flere skoler vil søge om støtte til lærer-

timer via lovens § 27, stk. 2. Derfor skønnes nettobesparelsen alene at udgøre 0,6 mio. kr. årligt.

Det følger af lovforslaget, at der kan oprettes op til tre nye seniorhøjskoler. Det vurderes, at denne ændring er

udgiftsneutral for stat, regioner og kommuner, da antallet af skoler og årslever erfaringsmæssigt varierer over

tid, og det forventes, at denne udvikling fortsætter fremadrettet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Det bemærkes dog, at vurderingen efter

lovforslagets § 1, nr. 2, nødvendiggør et skøn. Det vil således bero på et skøn, når de skoler, der har budt ind

på en tilladelse til at fravige kravet om lange kurser, skal vurderes i forhold til hinanden med henblik på at

vurdere hvilke skoler, der beskriver det bedste tilbud ud fra udvælgelseskriterierne.

Forslaget i § 1, nr. 5, vurderes at betyde en administrativ lettelse for staten. I medfør af § 27, stk. 1, blev der i

2016 bevilliget ca. 550 tilskud efter § 27, stk. 1, som samlet løb op i ca. 1,7 mio. kr. Denne ansøgningsbyrde

vil blive lettet ved ophævelsen af § 27, stk. 1. Det vurderes, at ophævelsen af § 27, stk. 1, vil betyde en vis

forøgelse i antallet af ansøgninger efter § 27, stk. 2, men samlet forventes det, at der vil være tale om en ad-

ministrativ lettelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Udkast af 6. juli 2018

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] 2018 til den […] 2018 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Socialmini-

steriet, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ungdoms Fællesråd, Datatilsy-

net, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Dan-

mark, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Lands-

organisationen i Danmark, Lærernes Centralorganisation, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sundheds- og

Ældreministeriet, Undervisningsministeriet og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema:

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

en nettobesparelse for staten på 0,6

mio. kr. årligt.

Lovforslaget forventes at betyde en

administrativ lettelse for staten.

Det forventes, at forslaget om at

ophæve § 27, stk. 1, vil betyde et

fald i antallet af ansøgninger, der

skal behandles.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering] /[Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering] (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Udkast af 6. juli 2018

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I medfør af bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 4, kan kulturministeren for tidligere og nuværende

kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2 fastlægger nærmere regler for bestyrelsesmedlemmers habilitet og oplister en række

personer, der ikke kan være medlemmer af en højskoles bestyrelse.

Bestemmelsen i stk. 4 blev indsat fordi habilitetskravene i stk. 2 kunne have uheldige konsekvenser for visse

kombinerede institutioner. Bestemmelsen er imidlertid uklar, og det foreslås at præcisere bestemmelsen,

således tidligere og nuværende udgår af bestemmelsen. Der er alene tale om en sproglig præcisering, og der

er ikke tiltænkt nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 2

Bestemmelsen er ny og skal sikre, at der gives mulighed for, at der kan oprettes nye seniorhøjskoler i Dan-

mark.

Bestemmelsen i § 9 i lov om folkehøjskoler fastlægger de krav, som en folkehøjskole skal efterleve i et sko-

leår. Det følger af bestemmelsen i § 9, stk. 5, at en folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser af

mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers

varighed. Det følger endvidere af bestemmelsen, at hvis en skole ikke gennemfører dette mindste antal læn-

gerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

I loven er der ikke mulighed for at dispensere fra kravet om, at en folkehøjskole skal udbyde lange kurser i et

skoleår for at være tilskudsberettiget.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk.1

gives der mulighed for, at der i op til fem tilfælde kan gives tilladel-

se til, at skoler kan fravige det krav, der følger af bestemmelsen i § 9, stk. 5, hvorefter en skole skal gennem-

føre lange kurser i et skoleår for at være berettiget til at modtage statstilskud. Det foreslås, at muligheden for

at opnå tilladelse til at fravige kravet tildeles efter udbud.

Tilladelserne udbydes med henblik på, at skoler, der retter sig mod seniorer, og som kun ønsker at udbyde

kurser af kortere varighed, kan byde ind på tilladelserne. De skoler, der opnår tilladelserne, vil være at beteg-

ne som seniorhøjskoler.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der samlet set kan være op til fem seniorhøjskoler i Danmark.

Det foreslås, at kulturministeren kan udbyde op til fem tilladelser til at fravige kravet om udbud af længere-

varende kurser. I det samlede antal indgår de to eksisterende seniorhøjskoler, Højskolen Marielyst og Seni-

orHøjskolen, Nørre Nissum, der i medfør af den gældende lovs § 39, stk. 7, fortsat har mulighed for at fravi-

ge kravet om udbud af lange kurser.

De to eksisterende skoler medregnes i det samlede antal på fem, og ministeren kan derfor højest udbyde tre

tilladelser i forbindelse med det første udbud af tilladelser. De to eksisterende seniorhøjskoler kan fortsat

Udkast af 6. juli 2018

drive højskole på uændrede vilkår. Hvis en eller begge af de eksisterende seniorhøjskoler mister deres god-

kendelse som højskole, og dermed også som seniorhøjskole, har kulturministeren efterfølgende mulighed for

at udbyde disse godkendelser efter behov.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren træffer beslutning om udbud af tilladelser. Med forslaget sikres det,

at der kun sker udbud af tilladelser, når der vurderes at være et behov for at oprette nye tilbud for seniorer.

Det er således ministeren, der beslutter, om der skal ske et udbud af tilladelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at ministeren, i forbindelse med beslutningen om udbud af

tilladelser, træffer nærmere beslutning om gennemførelse af udbuddet. Beslutningen skal omfatte antallet af

tilladelser, der udbydes, processen for udbuddet, de kriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de ind-

komne ansøgninger i forbindelse med udbuddet, og de tilsynskriterier skolerne, der opnår tilladelsen, skal

leve op til efterfølgende.

Det følger af bestemmelsen i

stk. 3, nr. 1,

at ministeren i forbindelse med beslutningen om udbud skal træffe

beslutning om antallet af tilladelser, der udbydes. Ministeren kan således ved beslutning om udbud af tilla-

delser til at fravige kravet om lange kurser, vælge hvor mange tilladelser, der skal udbydes i forbindelse med

det konkrete udbud. Det samlede antal skoler, der har tilladelse til at fravige kravet om lange kurser kan dog

aldrig overstige fem skoler samlet. Det betyder, at så længe de to eksisterende seniorhøjskoler bevarer deres

tilladelse til at drive seniorhøjskole med mulighed for at fravige kravet om lange kurser, kan ministeren hø-

jest træffe beslutning om udbud af tre tilladelser til at fravige kravet om lange kurser.

En skole, der opnår en tilladelse til at fravige kravet om gennemførelse af lange kurser i forbindelse med et

udbud, bevarer godkendelsen i en ubegrænset tidsperiode. Tilladelsen bortfalder dermed alene, hvis skolen

mister sin godkendelse som tilskudsberettiget højskole. Sker dette, vil der derefter være en ledig tilladelse til

at fravige kravet om lange kurser, som ministeren kan vælge at udbyde på ny.

Udbuddet af tilladelser er åbent for alle skoler, der måtte have et ønske om at være seniorhøjskoler. Det vil

sige, at højskoler, der i dag er godkendt som tilskudsberettigede højskoler i medfør af loven, også har mulig-

hed for at byde ind på de udbudte tilladelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3, nr. 2,

at ministeren ved beslutningen om udbud skal træffe

beslutning om processen for udbuddet. Som led i beskrivelsen af processen, skal der beskrives en tidsplan for

udbuddet, som fastsættes i forbindelse med det enkelte udbud.

Baggrunden for forslaget er, at de skoler, der ønsker at ansøge i forbindelse med udbuddet af tilladelser, skal

kunne se, hvilken proces der gælder for det konkrete udbud, og et vigtigt element heri er tidsplanen for ud-

buddet. Tidsplanen skal i det enkelte udbud tage højde for det forhold, at de ansøgende skoler skal efterleve

samtlige krav, der i medfør af loven gælder for at blive godkendt som almindelig folkehøjskole, hvis de vil

godkendes som seniorhøjskole. Det vil bl.a. sige lovens krav om, at skolen skal være en privat selvejende

institution, skal være uafhængig, skal anvende skolens midler til skole- og undervisningsvirksomhed, skal

have en skolekreds eller et repræsentantskab, skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser m.v., be-

gynde skoledriften på et rimeligt økonomisk grundlag.

Derfor vil tidsplanen blive tilrettelagt på en måde, der muliggør, at skoler, der ansøger, skal godkendes efter

den sædvanlige godkendelsesprocedure, der følger af højskoleloven. Kravet om godkendelse efter den sæd-

vanlige godkendelsesprocedure gælder både for nye og eksisterende højskoler.

Udkast af 6. juli 2018

Eksisterende folkehøjskoler, der ønsker at opnå mulighed for at fravige kravet om udbud af lange kurser, vil

dermed skulle godkendes efter den sædvanlige godkendelsesprocedure på ny. Kravet stilles fordi det må

forventes, at skolerne skal justere deres vedtægter, herunder formål, værdigrundlag m.v. i lyset af skolernes

ønske om at blive seniorhøjskoler.

Vælger en eksisterende højskole at ansøge om at blive godkendt som seniorhøjskole, skal højskolen derfor

beskrive det værdigrundlag, kursusudbud m.v., som skolen ønskes drevet på fremover. Skolen kan fortsætte

driften som almindelig højskole frem til, at der foreligger en endelig afgørelse på ansøgningen om at blive

seniorhøjskole. Opnår skolen en tilladelse til at fravige kravet om lange kurser, og dermed får karakter af

seniorhøjskole, skal skolen omlægge sin drift til seniorhøjskole inden et år efter godkendelsestidspunktet.

Opnår en eksisterende skole ikke en godkendelse som seniorhøjskole, kan skolen fortsætte med at drive høj-

skole som hidtil på baggrund af den eksisterende godkendelse.

Med forslaget i

stk. 3, nr. 3

foreslås det, at ministerens beslutning om at udbyde tilladelserne skal omfatte de

kriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de indkomne ansøgninger. Udvælgelseskriterierne vil blive

fastsat i forbindelse med det enkelte udbud og vil tage afsæt i ønsket om at sikre attraktive tilbud for senio-

rer. Udvælgelseskriterierne kan variere fra udbud til udbud. Eksempler på udvælgelseskriterier kan være

variation i kursusudbuddet, geografisk spredning eller andelen af seniorer, der deltager på kurserne.

Er der i godkendelsesfasen flere skoler, som opfylder kriterierne for at få tildelt en tilladelse til at fravige

kravet om gennemførelse af lange kurser, end antallet af tilladelser, der er udbudt, vil tilladelserne blive for-

delt ud fra disse nærmere fastsatte udvælgelseskriterier. Det vil ske ud fra en vurdering af, hvilke af de ansø-

gende skoler, der beskriver det bedste tilbud vurderet ud fra de fastsatte udvælgelseskriterier. Hvis der kun er

et antal ansøgere, der svarer til antallet af udbudte tilladelser, eller færre ansøgere, vil udvælgelseskriterierne

stadig indgå som en del af den samlede godkendelsesproces, dog uden at skolerne bliver vurderet i forhold til

hinanden. Ansøgende skoler skal således altid leve op til udvælgelseskriterierne, uanset hvor mange skoler

der ansøger om de udbudte tilladelser.

Med forslaget i

stk. 3, nr. 4,

foreslås det, at ministeren ved beslutning om udbud ligeledes træffer beslutning

om, hvilke tilsynskriterier de skoler, der opnår tilladelserne, efterfølgende skal leve op til for at være til-

skudsberettigede. Tilsynskriterierne vil blive fastsat i forbindelse med det enkelte udbud og vil tage afsæt i

ønsket om at sikre attraktive tilbud for seniorer. Tilsynskriterierne vil være supplerende kriterier, og de sko-

ler, der har opnået en tilladelse efter udbud, skal derfor også efterleve de tilsynskrav, som loven i øvrigt stil-

ler. Herudover vil det altid være et fast supplerende tilsynskriterium for de skoler, der bliver godkendt som

seniorhøjskole, at skolerne alene må udbyde kurser på op til 4 ugers varighed. Dette krav skal sikre, at de

skoler, der opnår tilladelse til at fravige kravet om lange kurser, også i praksis benytter muligheden for at

fravige kravet. De nye seniorhøjskoler, der opnår tilladelsen på baggrund af et udbud, skal dermed efterleve

en række supplerende tilsynskriterier, som ikke vil være gældende for de to eksisterende seniorhøjskoler.

Ministeren kan ikke fastsætte begrænsninger i varigheden af tilladelsen til at fravige kravet om at udbyde

lange kurser. Det betyder, at hvis en skole opnår tilladelsen, fastholder denne skole muligheden herfor, så

længe den i øvrigt efterlever kravene for at være godkendt som folkehøjskole og seniorhøjskole, og dermed

er tilskudsberettiget. Mister en skole sin godkendelse som folkehøjskole, fordi skolen ikke efterlever højsko-

lelovens krav eller de supplerende tilsynskrav fastsat som betingelse for at opnå tilladelsen, vil godkendelsen

som folkehøjskole bortfalde og dermed også tilladelsen til at fravige fra kravet om udbud af lange kurser.

Herefter vil der være en ledig tilladelse, som kulturministeren på ny kan udbyde efter behov.

Udkast af 6. juli 2018

Med bestemmelsen sikres det, at der kan oprettes nye seniorhøjskoler i Danmark i en tid, hvor den demogra-

fiske udvikling viser et behov for et øget antal attraktive tilbud rettet mod seniorer. Forslaget sikrer ligeledes,

at der kan fastsættes udvælgelseskriterier, der sikrer, at de skoler, der opnår tilladelserne, også i praksis retter

sig mod seniorer og udbyder kurser, der er attraktive for denne gruppe.

Til nr. 3 og 4

I den gældende lovs § 14 i er kravene til undervisningsomfanget på kurser fastlagt. Det følger af stk. 1, at et

kursus på en folkehøjskole skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst

4 hele undervisningsdage med mindst 17 undervisningstimer pr. elev. Kravene til undervisningsomfanget

varierer efter kursernes længde. I medfør af stk. 2 i bestemmelsen skal kurser på en uge og derover i hver uge

indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage med mindst 21 ugentlige undervis-

ningstimer pr. elev. Hvis et kursus varer over 12 uger følger det af bestemmelsen i stk. 3, at skolerne kan

afkorte første og sidste kursusuge til mindst 4 kursusdøgn med undervisning svarende til mindst 4 hele un-

dervisningsdage med mindst 17 timers undervisning. Endelig følger det af bestemmelsen i § 14, stk. 6, at

kulturministeren fastsætter regler om bl.a. opgørelse af ugetal og undervisningsdage.

Kravene til en undervisningsdag m.v. er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud

m.v. til folkehøjskoler. Det følger af § 13 i denne bekendtgørelse, at en undervisningsdag skal tilrettelægges

for alle elever, så den består af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele. En undervis-

ningsdag kan derfor bestå af andet end undervisning.

Med henblik på at skabe klarhed om, hvilke kriterier højskolerne skal efterleve i forhold til kurserne, foreslås

det at præcisere bestemmelsen i § 14 således, at det er tydeligere for skolerne, at en kursusuge kan indeholde

både undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Det foreslås derfor at præcisere, at hver kursusuge

skal indeholde et nærmere præciseret antal dage med undervisning og/eller pædagogisk tilrettelagt samvær.

Herudover foreslås det, at ændre begrebet undervisningsdage til aktivitetsdage, da denne betegnelse er mere

retvisende for de aktiviteter, der kræves af skolerne i forbindelse med en kursusuge.

Med ændringen præciseres det således, at en skole kan sammensætte dagene af både undervisning og andre

aktiviteter, der har karakter af pædagogisk tilrettelagt samvær. Der vil fortsat være et krav om, at en kursus-

uge skal indeholde et nærmere bestemt antal undervisningstimer. Med ændringen bliver minimumskravet til

de ugentlige antal undervisningstimer ligeledes mere tydeligt. Der er alene tale om en sproglig præcisering af

bestemmelsen, og der er ikke tiltænkt nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde eller i de krav,

der i øvrigt stilles til skolernes kurser.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen i den gældende lovs § 27, stk. 1, yder staten tilskud til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har tilladelse til at have et

samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, som fastsættes på de årlige fi-

nanslove.

Tilskuddet ydes til elever med særlige behov, dvs. elever der har et begrænset behov for støtte i undervisnin-

gen, og hvis udvikling kræver særlige hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den

almindelige undervisning og skolens mentorordning. Tilskuddet ydes bl.a. til

undervisning og træning i funk-

tionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske,

kognitive eller sensoriske funktionsvanskeligheder i forbindelse med undervisningen.

Udkast af 6. juli 2018

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at ophæve bestemmelsen i § 27, stk. 1.

Derved ophæves muligheden for at søge om støtte til tilskud til specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand for elever med særlige behov. For at sikre, at der fortsat ydes støtte til denne elevgruppe, vil

ordningen efter § 27, stk. 1, blive erstattet af et supplerende SPS-grundtilskud til alle højskoler i Danmark.

SPS-grundtilskuddet vil blive fastsat på de årlige finanslove. Skolernes grundtilskud vil blive forøget med

60.000 kr. årligt (2018-pl), hvilket svarer til en forøgelse på ca. 8 %.

Baggrunden for forslaget er, at ordningen efter § 27, stk. 1, er administrativ tung, og at den indebærer et me-

get stort antal ansøgninger om relativt små beløb. I medfør af § 27, stk. 1, blev der i 2016 bevilliget ca. 550

tilskud efter § 27, stk. 1, som samlet løb op i ca. 1,7 mio. kr. Antallet af ansøgninger var større end antallet af

bevillinger. De mange ansøgninger og bevillinger fordeler sig endvidere på en relativt lille andel af højsko-

lerne. Der er således relativt få højskoler, der søger om tilskud efter bestemmelsen.

Forslaget om at ophæve § 27, stk. 1, kombineret med, at alle højskoler efter ophævelsen vil modtage et sup-

plerende SPS-grundtilskud, er med til at sikre, at flere skoler over hele landet vil få mulighed for at modtage

elever med både moderate psykiske og fysiske handicap, uden at skolerne skal gennemgå en særskilt ansøg-

ningsproces for hver enkelt elev, der normalt søges tilskud til efter § 27, stk. 1. Samtidig vil de statslige

myndigheder ikke længere skulle behandle disse sager. SPS-grundtilskuddet sikrer ligeledes, at de skoler, der

allerede optager elever fra denne gruppe, men som undlader at søge støtte til eleverne efter § 27, stk. 1, på

grund af den administrative tunge proces, fremadrettet kan yde den ekstra støtte, som disse elever eventuelt

har behov for. Derfor foreslås det, at ophæve bestemmelsen.

Med henblik på at sikre, at de skoler, der gør brug af støttemuligheden efter § 27, stk. 1, i dag, får mulighed

for at indrette sig på den nye ordning, foreslås det, at ophævelsen af § 27, stk. 1, først får virkning fra den 1.

januar 2021, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Indførelsen af SPS-grundtilskuddet vil derfor også først ske fra

2021.

Til nr. 6

Bestemmelsen i den gældende lovs § 27, stk. 2, fastlægger, at staten yder tilskud til dækning af ekstraudgif-

ter, der er godkendt af Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med

svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Tilskuddet til hjælpemidler ydes til skolernes ekstraudgifter, der knytter sig til undervisningen og det pæda-

gogisk tilrettelagte samvær. Et eksempel på hjælpemidler, der ydes støtte til, er it-rygsække til brug for un-

dervisningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 27, stk. 2, således, at muligheden for at modtage tilskud til dækning

af ekstraudgifter til hjælpemidler udgår af bestemmelsen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at forenk-

le SPS-ordningen. Herudover anvendes muligheden for at søge støtte til hjælpemidler i et meget begrænset

omfang af skolerne, og det tyder således på, at der i et meget begrænset omfang er behov for ekstra hjælpe-

midler i forbindelse med undervisningen.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 om at ophæve § 27, stk. 1, og SPS-

grundtilskuddet, som alle skoler vil blive tildelt efter ophævelsen af § 27, stk.1. Skolerne får fremadrettet i

forbindelse med indførelsen af SPS-grundtilskuddet et yderligere økonomisk råderum, som kan anvendes til

at dække eventuelle behov for hjælpemidler.

Udkast af 6. juli 2018

Da muligheden for at ansøge om tilskud til dækning af ekstraudgifter til hjælpemidler anvendes i et meget

begrænset omfang, forventes det ikke, at justeringen af bestemmelsen vil have store konsekvenser for sko-

lerne. Det foreslås derfor, at muligheden for at søge støtte til hjælpemidler ophører med virkning fra 1. januar

2019, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 7 og 8

I medfør af § 27, stk. 3, 1.pkt. og 2. pkt., kan kulturministeren

fastsætte nærmere regler om administration af

tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til

skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Kulturministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever,

der ydes tilskud til på det enkelte kursus efter stk. 1, og kan fastsætte nærmere regler, der afgrænser gruppen

af elever efter denne bestemmelse.

Det forslås, at justere bestemmelsen i 1. pkt., og det foreslås endvidere at ophæve § 27, stk. 3, 2. pkt. Der er

tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås at ophæve § 27, stk. 1.

Der er ikke i øvrigt tiltænkt nogen ændringer i bemyndigelsesbestemmelsen, og ministeren kan fortsat fast-

sætte regler om administration af tilskuddene efter den nuværende § 27, stk. 2. Ministeren kan således fortsat

fastsætte bestemmelser om administration af tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbe-

taling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling til skolerne.

Til nr. 9.

Efter bestemmelsen i § 35 kan afgørelse om fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med

særlige behov, jf.§ 27, stk. 1, og til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 27, stk. 2, indbringes for

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse

om afgørelsen.

Det foreslås at justere bestemmelsen i lyset af forslaget om at ophæve § 27, stk.1. Der er tale om en konse-

kvensændring. Ændringen ændrer ikke på muligheden for at klage over afgørelser truffet i medfør af gæl-

dende lovs § 27, stk. 2.

Til nr. 10

Efter bestemmelsen, der er ny, gives kulturministeren mulighed for at delegere sine kompetencer i medfør af

loven og fastsætte regler om klageadgang i de tilfælde, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer.

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler kan kulturministeren på ulovbestemt grundlag delegere sine

kompetencer til myndigheder under Kulturministeriet. For at sikre den nødvendige klarhed om reglerne på

området, herunder hvem der administrerer reglerne, foreslås det at indsætte en hjemmel til ministeren til at

bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Kulturministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere konkrete opgaver og befø-

jelser til en styrelse under ministeriet.

Bemyndigelsesbestemmelsen i

stk. 1

er formuleret således, at ministeren alene kan delegere sine kompeten-

cer efter loven til en underordnet styrelse, der er direkte placeret under Kulturministeriet. Der er således ikke

med bestemmelsen givet bemyndigelse til, at ministeren kan delegere sine kompetencer efter loven til andre

end styrelser, der er direkte underlagt ministeriet i det administrative hierarki.

Udkast af 6. juli 2018

Med bestemmelsen i

stk. 2

gives der mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgang i de

tilfælde, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer i medfør af loven. Der kan bl.a. fastsættes regler

om, at klagen først skal sendes til den styrelse, der har truffet afgørelse, med henblik på at denne styrelse kan

vurdere, om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skal sendes videre til ministeret med en udtalelse.

Ministeren kan ligeledes efter bestemmelsen fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en styrelse under

ministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelser bliver den endelige administrative afgø-

relse i sagen. Muligheden for at afskære klageadgangen knytter sig kun til afgørelser på områder, som er

delegeret til ministeren i henhold til loven. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at afskære klageadgang,

der i øvrigt følger af lovgivningen.

Den generelle delegationsbestemmelse medfører ikke ændringer i de konkrete bestemmelser i loven, hvor

ministeren kan bemyndige andre til at varetage administrationen af konkrete tilskud. Forslaget ændrer heller

ikke på den opgavefordeling, der er fastlagt på baggrund af disse bestemmelser. Det drejer sig om bestem-

melserne i lovens § 28, stk. 3, § 29, stk. 2, og § 30, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

I bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at § 1, nr. 5, 7, 8 og 9, skal træde i kraft den 1. januar 2021. Baggrunden

for forslaget er, at ophævelsen af muligheden for at søge støtte efter § 27, stk. 1, har en karakter, der bevir-

ker, at skolerne skal have mulighed for at forberede sig på ændringerne. Derfor foreslås det, at ophævelsen af

den gældende lovs § 27, stk. 1, udskydes således, at bestemmelsen først ophæves med virkning fra den 1.

januar 2021. Det giver skolerne to år til at forberede sig på ophævelsen. På samme måde skal de konse-

kvensændringer i loven, som følger af forslaget om at ophæve § 27, stk. 1, ligeledes først træde i kraft med

virkning fra den 1. januar 2021.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 3,

at ansøgninger indgivet forud for lovens ikrafttræden behandles efter

de hidtil gældende regler. Det betyder, at ansøgninger om støtte til hjælpemidler i medfør af § 27, stk. 2, som

er indgivet forud for den 1. januar 2019, hvor muligheden for at søge denne støtte ophører, behandles efter de

hidtil gældende regler. Der er tale om en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at ansøgninger indgivet for-

ud for lovens ikrafttræden fortsat kan behandles efter de gældende regler, selvom muligheden for at søge om

tilskud til dækning af ekstraudgifter til hjælpemidler ophæves.

Med bestemmelsen i

stk. 4

foreslås det, at ansøgninger om tilskud til specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand efter de gældende § 27, stk. 1, der er indgivet forud for den 1. januar 2021, hvor be-

stemmelsen ophæves, skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk.

5, at afgørelser truffet efter den gældende lovs § 27, stk. 1, uanset at

bestemmelsen i lovens § 35 om klageadgang justeres, kan påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelses-

støtte, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Forslaget er en overgangsbe-

stemmelse, der skal sikre, at afgørelser kan påklages uanset de foreslåede konsekvensændringer af klagebe-

stemmelsen i lovens § 35, som ændres ved dette lovforslags § 1, nr. 9. Overgangsbestemmelsen skal endvi-

dere ses i lyset af overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 4, hvorefter ansøgninger om støtte efter

lovens § 27, stk. 1, som er indgivet inden bestemmelsen ophæves, og som vedrører støtte til kurser, der er

Udkast af 6. juli 2018

påbegyndt inden bestemmelsen ophæves, fortsat kan behandles efter de gældende regler. Det er en naturlig

konsekvens heraf, at der ligeledes skal være mulighed for at påklage disse afgørelser i medfør af den klage-

adgang, der hidtil har været knyttet til muligheden for at søge tilskud efter § 27, stk. 1.

Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov

ingen territorialbestemmelse.

Udkast af 6. juli 2018

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøj-

skoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. de-

cember 2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december

2017 og § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 foretages

følgende ændringer:

§ 6. ---

Stk. 2 - 3 ---

Stk. 4.

Kulturministeren kan for tidligere og nuvæ-

rende kombinerede undervisningsinstitutioner op-

rettet før den 1. januar 1996 dispensere fra be-

stemmelsen i stk. 2.

Stk. 5

–

7 ---

2. Efter

§ 9

indsættes:

»§

9a.

Der kan i op til fem tilfælde gives til-

ladelse til, at skoler kan fravige kravet i § 9,

stk. 5, om gennemførelse af længerevarende

kurser. Tilladelse til at fravige kravet i § 9,

stk. 5, meddeles efter udbud.

Stk. 2.

Kulturministeren træffer beslutning

om udbud af tilladelser.

Stk. 3.

Ved udbud af tilladelser træffer kul-

turministeren nærmere beslutning om gen-

nemførelse af udbuddet. Beslutningen skal

omfatte:

5) antallet af tilladelser, der udbydes,

6) processen for udbuddet,

7) de kriterier, der tillægges vægt ved vur-

dering af de indkomne ansøgninger i

forbindelse med udbuddet og

8) de tilsynskriterier skolerne, der opnår

tilladelsen, skal efterleve.«

§ 14.

Kurser skal vare mindst 4 sammenhængende

døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele

undervisningsdage med mindst 17 undervisningsti-

mer pr. elev.

3. I

§ 14, stk. 1, stk. 2

stk. 3,

indsættes efter

»undervisning«: »og pædagogisk tilrettelagt

samvær«.

1. I

§ 6, stk. 4,

udgår: »tidligere og nuværende«.

Udkast af 6. juli 2018

Stk. 2.

Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge

indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele

undervisningsdage med mindst 21 ugentlige under-

visningstimer pr. elev.

Stk. 3.

På kurser af over 12 ugers varighed kan sko-

lerne afkorte første og sidste kursusuge til mindst 4

kursusdøgn med undervisning svarende til mindst 4

hele undervisningsdage med mindst 17 timers un-

dervisning.

Stk. 4 - 5.

---

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

kursustilrettelæggelsen, herunder om opgørelse af

ugetal og undervisningsdage [… .]

§ 27.

Staten yder tilskud til specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand for elever med

særlige behov, herunder til skoler, der har tilladelse

til at have et samlet særligt undervisningstilbud.

Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsæt-

tes på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgif-

ter, der er godkendt af Kulturministeriet, til lærerti-

mer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever

med svære handicap.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2, her-

under om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling,

udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling

til skolerne. Kulturministeren kan fastsætte et mak-

simum for det antal elever, der ydes tilskud til på det

enkelte kursus efter stk. 1, og kan fastsætte nærmere

regler, der afgrænser gruppen af elever efter denne

bestemmelse. [… .]

§ 35.

Afgørelser om fordeling af tilskud til special-

undervisning m.v. af elever med særlige behov, jf. §

27, stk. 1, og til undervisning m.v. af svært handi-

cappede, jf. § 27, stk. 2, kan indbringes for Anke-

nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter

Lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-

ordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har

fået meddelelse om afgørelsen.

4. I

§ 14, stk. 1, stk. 2, stk. 3,

stk. 6,

ændres

»undervisningsdage« til: »aktivitetsdage«.

§ 27, stk. 1,

ophæves.

6. I

§ 27, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »lærerti-

mer, praktisk medhjælp og hjælpemidler« til:

»lærertimer og praktisk medhjælp«.

7. I §

27, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »og 2«.

§ 27, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

9. I

§ 35

udgår »specialundervisning m.v. af elever

med særlige behov, jf. § 27, stk. 1, og til« og »§

27, stk. 2« ændres til: »§ 27, stk. 1«.

10.

Efter

§ 35

indsættes:

»§

35a.

Kulturministeren kan bemyndige en

styrelse under Kulturministeriet til at udøve

Udkast af 6. juli 2018

de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini-

steren.

Stk. 2.

Har kulturministeren bemyndiget en

styrelse under Kulturministeriet til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini-

steren, kan ministeren fastsætte regler om

fremgangsmåden ved og adgangen til at kla-

ge over afgørelser truffet i henhold til be-

myndigelsen, herunder fastsætte regler om,

at afgørelser ikke kan indbringes for mini-

steren.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, nr. 5, 7, 8 og 9, træder

i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3.

Ansøgninger om støtte til hjælpemidler ind-

givet i medfør af gældende lov § 27, stk. 2, som

ændres ved denne lovs § 1, nr. 6, forud for den 1.

januar 2019 vil blive behandlet efter de hidtil gæl-

dende regler, hvis ansøgningen vedrører kurser på-

begyndt forud for den 1. januar 2019.

Stk. 4.

Ansøgninger indgivet efter gældende lovs §

27, stk. 1, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 5,

forud for den 1. januar 2021 vil blive behandlet efter

de hidtil gældende regler, hvis ansøgningen vedrører

kurser påbegyndt forud for den 1. januar 2021.

Stk. 5.

Afgørelser truffet efter gældende lovs § 27,

stk. 1, kan uanset ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 9,

indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannel-

sesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkom-

mende har fået meddelelse om afgørelsen.