Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1921558_0001.png
Fra:
Frands Mortensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
29. juni 2018 14:27
Til:
KUU | Kulturudvalget <[email protected]>
Emne:
Fwd: Hemmeligstempling af svar og spørgsmål til/fra Folketingets Kulturudvalg
Til
Folketingets Kulturudvalg,
Folketinget,
Christiansborg.
Kære Kulturudvalg.
Som det fremgår af den vedhæftede korrespondance, har jeg stillet spørgsmål til Folketingets
Præsidium om Kulturministerens adfærd i tilknytning til spørgsmål fra og svar til Kulturudvalget i
sagen om et eventuelt salg af TV 2. Folketingets Formand har svaret, at den rette adressat i denne
sag er Folketingets kulturudvalg.
Jeg skal derfor anmode Kulturudvalget om at tage stilling til, om Kulturministeren efter udvalgets
opfattelse i denne sag har benyttet sig af “fortroligstempling” i videre omfang, end rimeligt er. Jeg
vil fremhæve, at de spørgsmål, udvalget stillede, og ministerens svar ikke var en del af de fortrolige
forhandlinger, der foregik mellem medieordførerne, men var et led i udveksling af parlamentariske
dokumenter, der som udgangspunkt er offentlige. Af hensyn til borgernes muligheder for at få
adgang til vigtige informationer om væsentlige offentlige anliggender er det afgørende, at selve den
demokratiske proces er så åben som muligt, således at borgerne kan påvirke udfaldet af
drøftelserne. At fortroligstemple spørgsmål og svar med henblik på senere
når sagen om et evt.
salg af TV 2 var afsluttet
at offentliggøre dem, gør ikke kulturministerens adfærd mere betimelig,
tvært imod. Det viser netop, at formålet med “fortroligstemplingen” var at holde borgerne fra at
deltage i den demokratiske debat før, der forelå en afgørelse. Jeg er naturligvis opmærksom på, at
kulturministeren sidenhen
har ophævet “fortroligstemplingen”, da TV 2-spørgsmplet
var ude af
forhandlingerne, men det ændrer ikke på det principielle i sagen og dens mulighed for at skabe
presedens. Jeg vil derfor opretholde mit spørgsmål.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Henvendelse af 29/6-18 fra Frands Mortensen, Aarhus Universitet, vedrørende fortroligstempling af udvalgsspørgsmål om evt. salg af TV2
1921558_0002.png
Endelig vil jeg anmode kulturudvalget om at oplyse i hvilket omfang, tidligere kulturministre har
benyttet sig af tilsvarende “fortroligstempling” af svar til udvalget.
Med venlig hilsen
Frands Mortensen.
Professor emeritus
Institut for æstetik og kommunikation - Medievidenskab,
Aarhus Universitet,
Helsingforsgade 14,
8200 Aarhus N.
Telefon 8716 1963
Mobil 2899 2558
E-mail: [email protected]