Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 200
Offentligt
1920864_0001.png
Premiereinvitation
PR-foto: Sine Kristiansen
Marionet Teatret i Kongens Have inviterer til premiere på sommerens anden forestilling,
Venner i en nøddeskal
onsdag den 11. juli kl. 15.
OBS: forestillingen kl. 14 er en forpremiere.
Efter forestillingen byder vi på et glas vin og en bid mad under kastanjetræerne. Vi glæder os til at se
jer.
Venner i en nøddeskal
er en varm historie om et lille egern, som savner én at lege med. For at finde
en ven begiver den sig på opdagelse i skoven. Her møder den musene, der er bedste venner, det
travle pindsvin, den frække ræv, den hjælpsomme kronhjort og hermelinen, der er god til gemmeleg.
Historien handler om at turde vove pelsen, når man er ude for at finde sig en ven. Gennem
forestillingen kan Marionet Teatrets unge publikum spejle sig i, at det ikke altid er let, når man forsøger
at få nye venskaber. Nogle gange skal man have mod til at prøve flere gange, før det lykkedes.
Marionet Teatret
Marionet Teatret ligger i Kongens Have ved pavillonen, Kronprinsessegade 21.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 200: Invitation til premiere på sommerens anden forestilling, Venner i en nøddeskal – onsdag den 11. juli kl. 15. (forpremiere kl. 14), fra Marionet Teatret i Kongens Have
1920864_0002.png
Publikum sidder på bænke under åben himmel, og man skal huske regntøj til regnvejr og
kasket/solbeskyttelse i solskin, for vi spiller i al slags vejr. Der er siddeplads til cirka 220 personer - og
dertil en god mængde ståpladser.
Marionet Teatrets forestillinger er en af Københavns gratis fornøjelser. Det er oplagt at kombinere
teateroplevelsen med en picnic i haven, et is-køb fra den nærliggende café eller en tur på legepladsen.
Hvert år har teatret omkring 20-25.000 gæster.
Holdet bag
Idé og instruktion:
Astrid Kjær Jensen og Lene Skytt
Scenografi:
Sigurd Dissing
Dukkemager:
Paul Arne Kring
Komponist:
Thomas Dinesen
Skuespillere/dukkeførere:
Maria Garde, Tea Rønne
og
Charlotte Bisted Nielsen
Byg og teknik:
Sigurd Dissing, Brian Kousgaard Kristensen
og
Steen Molls
Venner i en nøddeskal
spiller fra 11. juli frem til 19. august 2018.
Tirsdag - søndag kl. 14 & 15. Mandag lukket.
Varighed: 25 min.
Der er gratis entré, og det er ikke nødvendigt med billetbestilling.
Forestillingen er for børn fra 2 år og op og kan forstås af alle uanset nationalitet.
Følg os online og se bl.a. de små film om dukkernes tilblivelse.
www.marionetteatret.dk
https://www.facebook.com/Det-Lille-Teater-170832576288151/
https://www.instagram.com/detlilleteater.marionetteatret/
Årets plakat er tegnet af Gina Thorstenson, og den kan købes for 20 kr. på teatret.