KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Summary .......................................................................................................................................4

Resume ..........................................................................................................................................8

Indledning.................................................................................................................................. 12

Tak ............................................................................................................................................................................................. 12

Baggrund og mål ................................................................................................................................................................ 12

Forskergruppen............................................................................................................................................................. 13

Rapportens opbygning............................................................................................................................................... 13

Referencer ........................................................................................................................................................................ 13

Teoretiske afsæt ................................................................................................................................................................. 14

Møder.................................................................................................................................................................................. 14

Samarbejdsformer ....................................................................................................................................................... 15

Kunst og didaktik.......................................................................................................................................................... 16

Kunstmøder i Huskunstnerordningen .............................................................................................................. 17

Den kunstnerisk skabende proces....................................................................................................................... 17

Kunstmødets karakter ............................................................................................................................................... 18

Fra effekt til værdi........................................................................................................................................................ 20

Opsamling .............................................................................................................................................................................. 20

Forskningsspørgsmål ...................................................................................................................................................... 21

Metoder.............................................................................................................................................................................. 21

Del 1 ............................................................................................................................................. 22

Forskningsdesign for Huskunstnerordningen og huskunstnerprojekter ............................................ 22

Tidligere forskning ...................................................................................................................................................... 22

Karakteristik af Huskunstnerordningen ............................................................................................................... 23

Formål med Huskunstnerordningen og forandringer i retningslinjerne........................................ 24

Ansøgertyper og samarbejdsformer................................................................................................................... 25

Ansøgningernes form ................................................................................................................................................. 29

Behandling af ansøgninger til opslag 1. marts 2016 .................................................................................. 30

Analyse af ansøgningerne ............................................................................................................................................. 35

Generelt indtryk ............................................................................................................................................................ 35

Temaer på tværs ........................................................................................................................................................... 36

Deltagernes forskellige mål med huskunstnerprojekter i ansøgningerne ..................................... 37

Behandling af ansøgningerne ...................................................................................................................................... 40

Behandling af de 154 ansøgninger ...................................................................................................................... 40

Praktiserede kriterier i udvalgets behandling .............................................................................................. 43

Projektet som en proces for såvel kunstner som børn og unge. .......................................................... 44

Behandling ud fra andre kriterier........................................................................................................................ 47

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Diskussioner i Huskunstnerudvalget ................................................................................................................. 49

Analyse af afslagsbegrundelser ............................................................................................................................. 50

Sammenfatning af del 1 .................................................................................................................................................. 51

Samarbejdsformer ....................................................................................................................................................... 51

Opslag og ansøgninger ............................................................................................................................................... 52

Budget og regnskab ..................................................................................................................................................... 52

Behandling af ansøgninger ...................................................................................................................................... 52

Delkonklusion...................................................................................................................................................................... 53

Del 2 ............................................................................................................................................. 54

Case-studierne ............................................................................................................................................................... 54

Metoder.............................................................................................................................................................................. 54

Analyse af 6 cases relateret til Huskunstnerordningen mål og krav ...................................................... 55

Formålet med og krav til huskunstnerprojekterne .................................................................................... 55

Fordele og ulemper ved den eksterne model ................................................................................................ 57

Fordele og ulemper ved partnerskabsmodellen .......................................................................................... 58

Kunstmøderne i praksis ................................................................................................................................................. 65

Fra ansøgning til gennemførsel............................................................................................................................. 65

Om Huskunstnerordningen..................................................................................................................................... 65

Projekternes organisering

og forløb

................................................................................................................... 66

De materielle rammer ................................................................................................................................................ 67

Projektforløb ................................................................................................................................................................... 68

Betydningen af mødet med kunstneren og kunsten .................................................................................. 68

Tematisk arbejde i projekterne ............................................................................................................................. 69

Samarbejdsformer og didaktik .............................................................................................................................. 70

Deltagernes oplevelse af og vurdering af projektet ......................................................................................... 71

Børneperspektivet ....................................................................................................................................................... 71

Voksenperspektivet..................................................................................................................................................... 72

Oplevelses- og læringspotentialer i huskunstnerprojekterne ................................................................... 73

Potentialer for børn og unge................................................................................................................................... 74

Potentialer for pædagoger og formidlere ........................................................................................................ 77

Potentialer for kunstnere ......................................................................................................................................... 78

Potentialer for arrangører ....................................................................................................................................... 79

Udfordringer i de observerede cases ...................................................................................................................... 81

Tidsmæssige udfordringer. ..................................................................................................................................... 81

Organisatoriske udfordringer ................................................................................................................................ 81

Samarbejdsmæssige udfordringer ...................................................................................................................... 81

Didaktiske udfordringer ........................................................................................................................................... 82

Delkonklusion 2 ....................................................................................................................... 83

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Huskunstnerordningens formål og krav .......................................................................................................... 83

Huskunstnerprojekternes oplevelsesmæssige værdi ............................................................................... 83

Oplevelses- og læringsmæssige potentialer i Huskunstnerprojekterne.......................................... 83

Udfordringer i de observerede cases ................................................................................................................. 84

Samlet konklusion ............................................................................................................................................................. 84

Del 3 ............................................................................................................................................. 85

Evaluering og vidensdeling .......................................................................................................................................... 85

Huskunstnerordningens samspil med åben skole ........................................................................................... 86

Del 4 ............................................................................................................................................. 89

Anbefalinger vedrørende ansøgere og vejledning til ansøgning .............................................................. 89

Anbefalinger vedr. bedømmelseskriterier for ansøgningerne .................................................................. 89

Anbefalinger om budget og tidsramme.................................................................................................................. 90

Anbefalinger om ansøgningsbehandling ............................................................................................................... 90

Anbefalinger om evaluering og vidensdeling...................................................................................................... 91

Anbefaling om samspil mellem Huskunstnerordningen og den åbne skole ....................................... 92

Anbefaling om etablering af et nationalt videnscenter for kunstformidling for børn og unge. 92

Bibliografi .................................................................................................................................. 94

Bilag 1 – Lærings- og udviklingspotentialer for parterne ............................................ 96

Forsidebillede: Bettina Nielli Briand

ISBN: 978-87-92681-05-8

Statens Kunstfond: www.kunst.dk

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Summary

Since 2006 the Artist-in-Residence scheme under the Danish Arts Foundation has supported art pro-

jects which are carried out in a ”residence” where one or more artists and a target group of children

or young people meet. The art encounters which the Artist-in-Residence scheme facilitates are held

at locations where children as well as young people and their teachers, educationalists and art in-

termediaries participate with the artists in the artistic processes of the projects. As the Artist-in-

Residence scheme excels by covering the entire age spectrum from 0-19 years at or between the

locations where children and young people spend a good deal of their time and also covers all art

forms, it has a unique profile. At the same time the cooperation between the artists and the institu-

tions and organisations housing the projects is vital to the foundation and success of the scheme.

The basis for this survey is therefore to examine the encounters between and among all the partici-

pating parties within the framework established by the Artist-in-Residence scheme.

Part 1 – Aims, requirements and grant practice of the Artist-in-Residence scheme

In part 1 of the report the research group therefore analyses a Artist-in-Residence scheme process

from publication through the application procedure to the processing of the applications during the

spring of 2016. The establishment and execution of cooperation are fundamental to the idea behind

the Artist-in-Residence scheme.

Types of cooperation

The Artist-in-Residence scheme is open to applicants from ”residencies” in the form of institutions at

different organisational levels, with different sizes and purposes, from local municipalities and re-

gional networks to schools/secondary education, cultural institutions, associations and other institu-

tions providing activities plus various leisure time offerings for children and young people. Further-

more artists and groups of artists may apply for funding for projects in cooperation with the above

institutions. Each of these has very different goals, frameworks and prerequisites for preparing ap-

plications and organising the cooperation. The frameworks for cooperation have only been clarified

in a legal and financial sense, but not as far as organisation and content are concerned. This means

that the Artist-in-Residence scheme will include both short external projects which are often repeat-

ed many times and more prolonged partnerships which are developed in cooperation between art-

ists and the people employed at the institution. This makes the scheme a lever for the integration

and implementation of larger initiatives which are not given priority for instance in the local munici-

pal budgets. The instructions and the application procedure for the scheme seem to encourage large

institutions and groups of artists becoming legally responsible for projects, whereas the organisation

of the cooperation and the establishment of the cooperation between the specific and individual

participants in the Artist-in-Residence projects will only start when and if the support is granted.

With this approach the artists and groups of artists are encouraged to start external projects which

can be offered in many locations and many times, organised for example by the culture consultants

in the municipalities, rather than the closer partnership projects which the Artist-in-Residence

scheme is aiming at.

Posting and applications

The applicants offer a multitude of short and long, small and large art projects which give the

scheme an inspiring scope with a much larger number of projects worthy of support than the com-

mittee can fund. The 154 applications received by the Artist-in-Residence Committee during the

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

spring of 2016 are therefore also difficult to survey and compare. The description of the scheme

emphasizes the artistic idea and process as a goal in itself and delimits itself in relation to the goals

of the institutions and the way in which they organise projects. There is no requirement for the short

project description to cover basic didactic issues such as what, who, where, when, why and how.

However, most of the project applications combine art and didactics. This is done in processes which

will often involve many types of artistic impressions and expressions on the basis of an idea or a

concept related to a specific content. The processes are almost always finalized with a product to be

shared with others. There is a distinction between the wording and aim of the aim of the scheme

and the project description in many of the applications received, and the posting provides opposing

signals as to how artist and “residencies” are to reconcile their participation.

Budget and accounts

The Artist-in-Residence scheme supports the encounters between the artists and children and young

people and grants a maximum of 75 per cent of the project as an artist’s fee, whereas 25 per cent

must be co-funded by the institution which houses the project. The budget does not require an ac-

count of use of time and resources for the establishment and execution of the projects in the coop-

eration between the artist and the people employed at the institution. The organisational and con-

tent-related framework for the work of the specific project participants in the project process is thus

not clarified and agreed upon when the time of application. Only one of every four projects applying

for a grant of more than DKK100.000 can expect to have to submit a report and an account. Evalua-

tion, communication and knowledge sharing have not been included as a requirement for the appli-

cations.

Processing of the applications

In the processing of the applications by the committee, the applications were divided according to

type of art, and the members of the committee which distributes money to the projects have each

been appointed by an art committee under the Danish Arts Foundation. The Artist-in-Residence

Committee is in addition to employing an artistic rating to also base the support on different art

forms and on versatility concerning age groups, geography and types of institutions. The committee

is supposed to take into consideration all of these partly opposing criteria in a limited time span. The

artists’ CV and the artistic processes involving the children become the focus in the committees’

allocation practice – and are rated on the basis of the committee member’s knowledge of the indi-

vidual artists and art forms. On the other hand the cooperation between “residencies” and the spe-

cific employees with whom the application for the projects are formulated are dimmed. It appears

from the discussions in the committee that partnership projects are most effective in meeting the

intentions of the Artist-in-Residence scheme – but a number of external and a few integrated grants

are also obtain rather substantial funding. The wide field of applicants and the partly opposing crite-

ria for the scheme makes it difficult for the committee to review and prioritise the applications. The

Danish Art Foundations’ guidelines concerning art forms, arts education and artistic work hence

become the most important criteria while cooperation between the parties and the “someone

teaches and someone learns something” becomes less articulated.

Part 2 – Case analyses

In Part 2 of the report, six cases have been selected for a more detailed analysis. The selection crite-

ria were types of cooperation between different types of institutions, diversity of art forms and age

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

groups. Methodically, participating and not-participating observation and qualitative research inter-

view with representatives of participating children/young people, teachers/educationalists, artists

and organisers have been employed. Finally aesthetic evaluation, including conversations supported

by drawing, roleplaying and photos, were used in relation to children and young people.

The case analyses show that the participating children, young people and involved adults in all pro-

jects got major artistic experiences both as audience and as practising performers. This means that

the Artist-in-Residence projects have contributed to a strengthened relation between children,

young people and adults and the art form in question. All projects were seen as successful by all

parties and have met the goals of the Artist-in-Residence scheme of artistic experiences, creative

processes and types of partnership. Although the artistic processes are given priority in the criteria

of the Artist-in-Residence scheme, all projects included final products which were considered as

important as the processes by the participants. Similarly the House Artist scheme gives priority to

the artistic goals, whereas in the analysed projects the artistic and the didactic goals are considered

equally important and closely related. Finally the requirement of a project duration of at least five

days was only met in four of six projects.

Summary of experience and learning potentials and challenges in the House Artist pro-

jects

The artistic encounters in the Artist-in-Residence projects included a number of artistic experiences

which the participating children and young people and adults greatly appreciated. In addition, the

analyses point out both experience and learning potentials as well as challenges for each of the par-

ticipating parties. The participating children and young people:

•

Had an intense first-hand experience of the nature and importance of the art form in ques-

tion.

Were part of artistic, creative work and developed creative and artistic competencies.

Processed different content themes of which they could develop knowledge and under-

standing.

Showed new sides of themselves and obtained new recognition from children and adults.

Were part of acknowledging communities where they could develop empathy and relational

competencies.

Were part of and shared art experiences which were joyful and stimulated happiness and a

zest for life.

Artists, teachers and educationalists:

•

Got a chance to develop their own artistic and didactic competencies by cooperating with

other professions.

Participated in artistic processes where they had a chance to expand their understanding of

the participating children and young people as well as the types of art and themes involved.

Participated in collective artistic experiences which they found joyful and valuable and which

therefore included a potential for happiness and a zest for life.

Although in general the projects appeared successful, the following challenges were seen:

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

In several projects it was a problem allocating the appropriate time for planning before and

during the processes, just as it could in a few cases be a problem getting applicable locations

for the artistic work.

For the external projects it was a challenge finding ”customers” for the project and to com-

municate the material for the projects to the teachers and pedagogues involved.

In projects that had no preparatory meetings with all parties, communication problems oc-

curred in several cases between teachers/pedagogues and artists.

In several projects it was occasionally a didactic challenge for the artists to motivate and

keep the focus of children and young people on the artistic processes. Simultaneously, it was

a problem in several projects that the members of the regular professional staff were either

unable to participate in the processes or were unsure of their role.

Part 3 – Interaction with Open School

In part 3 of the report the interface between the Artist-in-Residence scheme and the artistic part-

nerships in the context of the Open School are examined. In this context it is recommended main-

taining the intention of the Artist-in-Residence scheme of experiments and development, and that

short, external and more prolonged integrated projects should not continue to be ”carried” by the

Artist-in-Residence scheme. Instead the recommendation is that these types of projects should be

taken over by Open School/Open Day-care as either ”external” visits to be financed by a public sec-

tor reimbursement scheme as it is with for example theatre for children and young people, or as

integrated projects in public schools and in regional music, visual arts, author schools, etc., financed

by local municipalities and culture regions.

Part 4 Recommendations

Part 4 of the report contains a number of recommendations for the optimisation of the Artist-in-

Residence scheme in relation to artistic as well as organisational and didactic purposes. They have

been divided into the following sub-categories:

•

Recommendations regarding applicants and instructions for applying

Recommendations regarding assessment criteria for the applications

Recommendations regarding budget and time frame

Recommendations regarding the selection process

Recommendations regarding evaluation and knowledge sharing

Recommendation regarding relations between the Artist-in-Residence scheme and the Open

School

Recommendation regarding the establishment of a national knowledge centre for arts edu-

cation aimed at children and young people

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Resume

Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond har siden 2006 støttet kunstprojekter, der foregår i

et ”hus”, hvor en eller flere kunstnere og en målgruppe af børn eller unge mødes. De kunstmøder,

som Huskunstnerordningen er med til at muliggøre, foregår på de steder, hvor såvel børn og unge og

deres lærere, pædagoger og kunstformidlere deltager sammen med kunstnerne i projekternes

kunstneriske processer. Da huskunstnerordningen udmærker sig ved at kunne rumme hele alders-

spektret fra 0-19 år på eller mellem alle de steder, hvor børn og unge kommer, og tillige omfatter

alle kunstarter, har den en enestående profil. Samtidig er samarbejdet mellem kunstnerne og de

institutioner og organisationer, som huser projekterne, helt centralt for ordningens fundament og

succes. Udgangspunktet for denne undersøgelse er derfor at undersøge de møder, der finder sted

mellem alle de deltagende parter inden for de rammer, som Huskunstnerordningen sætter.

Del 1 – Huskunstnerordnings mål, krav og bevillingspraksis

I rapportens første del analyserer forskergruppen derfor et gennemløb i Huskunstnerordningen fra

opslag over ansøgningerne og til behandlingen af dem i foråret 2016. Etablering og gennemførelse af

samarbejder er grundlæggende for Huskunstnerordningens idé.

Samarbejdsformer

Huskunstnerordningen er åben for ansøgere fra ”huse”, der udgøres af institutioner på forskelligt

organisatorisk niveau, med forskellige størrelser og formål, lige fra kommuner og regionale netværk

til skoler/ungdomsuddannelser og diverse fritid- og dagtilbud for børn og unge, kulturinstitutioner

og foreninger samt andre institutioner med tilbud til børn og unge. Desuden kan kunstnere og

kunstnergrupper søge om støtte til projekter i samarbejde med disse. Hver af disse har helt forskelli-

ge mål, rammer og forudsætninger for at udforme ansøgninger og organisere samarbejdet. Ram-

merne om samarbejde er kun præciseret juridisk og økonomisk, ikke organisatorisk og indholds-

mæssigt. Huskunstnerordningen kommer dermed til at ”huse” såvel korte eksterne projekter, der

ofte gentages mange gange, som længerevarende partnerskaber, der udvikles i samarbejde mellem

kunstnere og husets medarbejdere. Herved bliver ordningen en løftestang for at integrere og ”drif-

te” større tiltag, der ikke prioriteres i f.eks. kommunernes budgetter. Opslaget og ansøgningsproce-

duren ser ud til at fremme, at store institutioner og kunstnergrupper kommer til at stå som juridisk

ansvarlige, mens organisationen af samarbejdsformerne og etableringen af samarbejdet mellem de

konkrete deltagere i huskunstnerprojekterne først begynder, når og hvis støtten bevilges. Kunstnere

og kunstnergrupper tilskyndes med denne arbejdsgang til eksterne projekter, der kan udbydes man-

ge steder mange gange, organiseret af f.eks. kommunernes kulturkonsulenter frem for de tættere

partnerskabsprojekter som ønskes i Huskunstnerordningen.

Opslag og ansøgninger

Ansøgerne byder ind med en mangfoldighed af korte og lange, små og store kunstneriske projekter,

som giver ordningen en inspirerende bredde med langt flere støtteværdige projekter, end udvalget

har penge til at dække. De 154 ansøgninger, som Huskunstnerudvalget modtog i foråret 2016 er

dermed også vanskelige at overskue og sammenligne. Opslaget lægger megen vægt på den kunstne-

riske idé og proces som mål i sig selv og afgrænser sig i forhold til institutionernes egne mål og må-

der at tilrettelægge projekter på. Der stilles dermed ikke krav om, at den korte projektbeskrivelse

kommer rundt om grundlæggende didaktiske spørgsmål som hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og

hvordan. Flertallet af projektansøgningerne sammentænker dog kunst og didaktik. Det sker i forløb,

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

der ofte inddrager mange sammensatte former for kunstneriske indtryk og udtryk ud fra en idé eller

et koncept, der forholder sig til et bestemt indhold. Forløbene afsluttes næsten altid med et produkt,

som deles med andre. Der er dermed forskel mellem opslagets ordlyd og mål og projektbeskrivel-

serne i mange af de ansøgninger, som modtages, og opslaget giver modsatrettede signaler om,

hvordan kunstner og huse skal samstemme deres deltagelse.

Budget og regnskab

Huskunstnerordningen støtter kunstnernes møde med børn og unge og bevilger højest 75 % af pro-

jektet som kunstnerhonorar, mens 25 % skal medfinansieres af institutionen, som huser projektet. I

budgettet stiles der ikke krav om redegørelse for tids- og ressourceforbrug til etablering og gennem-

førelse af projekterne i samarbejdet mellem kunstneren og institutionens medarbejdere. De organi-

satoriske og indholdsmæssige rammer for de konkrete projektdeltageres arbejde i projektforløbet

bliver dermed ikke præciseret og aftalt på ansøgningstidspunktet. Kun de cirka hvert fjerde projekt,

som søger over 100.000 i støtte, kan på forhånd regne med at skulle indsende en beretning og et

regnskab. Evaluering, formidling og videndeling er ikke indskrevet som en del af kravene til ansøg-

ningerne.

Behandling af ansøgningerne

I udvalgets behandling af ansøgningerne er ansøgningerne opdelt efter kunstart, og udvalget, der

fordeler penge til projekterne, er udpeget af hvert sit fagudvalg under Statens Kunstfond. Huskunst-

nerudvalget forventes ud over en kunstnerisk bedømmelse også at fordele støtte efter en fordeling

på kunstarter og på en spredning på aldersgrupper, geografi og institutionstype. Alle disse til dels

modstridende kriterier skal Huskunstnerudvalget bedømme på begrænset tid. I udvalgets praksis

kommer kunstnerens CV og de kunstneriske processer sammen med børnene i projektansøgningen i

forgrunden – og bedømmes ud fra medlemmernes kendskab til de enkelte kunstnere og kunstarter.

Derimod kommer samarbejdet med de huse og konkrete medarbejdere, som projekterne søges

sammen med, i baggrunden. Det fremgår af behandlingen, at partnerskabsprojekter bedst lever op

til Huskunstnerordningens intention, men der bevilges også støtte til en række eksterne projekter og

til få integrerede projekter, som til gengæld opnår store beløb. Den brede ansøgerkreds og de til dels

modsatrettede kriterier for ordningen gør det således vanskeligt for udvalget at behandle og priori-

tere mellem ansøgningerne. Statens Kunstfonds retningslinjer om kunstart, kunstuddannelse og

kunstnerisk virke bliver dermed de kriterier der fylder mest, mens samarbejdsformer mellem parter-

ne og det, ”nogen vil med nogle om noget”, bliver mindre italesat.

Del 2 – Caseanalyser

I rapportens anden del er 6 cases udvalgt til nærmere analyse. Kriterierne for udvælgelse er samar-

bejdsformer mellem institutioner af forskellig karakter, dækning af kunstarter og børn og unge i for-

skellige aldersgrupper. Metodisk er der arbejdet med deltagende og ikke-deltagende observation og

kvalitative forskningsinterviews med repræsentanter fra deltagende børn/unge, lærere/pædagoger,

kunstnere og arrangører. Endelig er der i forhold til børn og unge arbejdet med æstetiske evalue-

ringsformer, der inkluderer tegning-, rollespil- og foto-støttede samtaler.

Caseanalyserne viser, at de deltagende børn, unge og tilknyttede voksne i alle projekter fik store

kunstneriske oplevelser – både som publikum og som udøvende praktikere. Hermed har Huskunst-

nerprojekterne bidraget til, at børn, unge og voksne har fået en styrket relation til de berørte kunst-

arter. Alle projekterne blev oplevet som succesfulde af alle parter og har alle levet op til Huskunst-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

nerordningens formål om kunstneriske oplevelser, skabende processer og en form for partnerskab.

Selvom de kunstneriske processer vægtes højest i Huskunstnerordningens opslag, indgik der i alle

projekter afsluttende produkter, som af deltagerne blev vurderet som lige så væsentlige som pro-

cesserne. På samme vis prioriterer Huskunstnerordningen de kunstneriske mål, mens kunstneriske

og didaktiske mål i de analyserede projekter opfattes som ligeværdige og tæt sammenflettede. En-

delig blev kravet om forløb på mindst 5 dage kun opfyldt i 4 ud af 6 projekter.

Opsummering af oplevelses- og læringsmæssige potentialer og udfordringer i Huskunst-

ner projekterne

Det kunstneriske møde i Huskunstnerprojekterne rummede en række kunstneriske oplevelser, som

de deltagende børn og unge og voksne værdsatte højt. Herudover peger analyserne på såvel ople-

velses- og læringspotentialer som udfordringer hver af de deltagende parter.

For de deltagende børn og unge sås det at de:

•

fik en intens førstehåndsoplevelse af den berørte kunstarts egenart og betydning

indgik i kunstneriske skabende arbejde og udviklede kreative og kunstneriske kompetencer

bearbejdede forskellige indholdsmæssige tematikker, som de kunne udvikle viden og forstå-

else for

viste nye sider af sig selv og høstede ny anerkendelse hos andre børn og hos voksne

indgik i anerkendende fælleskaber, hvor de kunne udvikle empati og relationelle kompeten-

cer

indgik i og delte kunstoplevelser, som var lystbetonede og stimulerede glæde og livslyst

For kunstnere, lærere og pædagoger og arrangør sås det, at de:

•

fik mulighed for at udvikle egne kunstneriske og didaktiske kompetencer ved at samarbejde

med andre professioner

deltog i kunstneriske processer, hvor de havde mulighed for at udvide deres forståelse for

både de deltagende børn og unge, de berørte kunstarter og de berørte tematikker

deltog i kollektive kunstneriske oplevelser, som de selv vurderede som lystbetonede og vær-

difulde, og som hermed rummede et potentiale for glæde og livslyst

Selvom projekterne overordnet fremstod som succesfulde, sås dog følgende udfordringer:

•

Det var i flere projekter et problem at skaffe tid til planlægning før og under forløbene, lige-

som det i enkelte tilfælde kunne være et problem at skaffe anvendelige lokaler til det kunst-

neriske arbejde

For de eksterne projekter var der udfordringer med at finde aftagere til projektet og få pro-

jektets materiale formidlet til de implicerede lærere og pædagoger

I projekter, hvor der ikke indgik forberedende møder med alle parter, opstod der i flere til-

fælde kommunikationsproblemer mellem lærere/pædagoger og kunstnere

I flere projekter var det lejlighedsvist en didaktisk udfordring for kunstnerne at motivere og

fastholde børn og unge i de kunstneriske processer. Samtidig var det i flere projekter et pro-

blem, at det faste pædagogiske personale enten ikke havde mulighed for at deltage i proces-

serne eller var usikre på hvilken rolle de skulle spille heri

•

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 3 – Samspil med åben skole

I rapportens tredje del undersøges snitfladerne mellem Huskunstnerordningen og kunstneriske

partnerskaber i åben-skole-regi. I den forbindelse anbefales det opsamlende, at Huskunstnerordnin-

gens mål om eksperimenter og udvikling fastholdes, således at kortvarige, eksterne og længereva-

rende integrerede projekter ikke forsat skal ”løftes” af Huskunstnerordningen. Det anbefales i ste-

det, at disse typer projekter overtages af åben skole/åbne dagtilbud som enten ”eksterne” besøg,

der kan finansieres via en statslig refusionsordningen, som det ses inden for børne- og ungdomstea-

ter, eller som integrerede projekter på skoler og i kommunale eller regionale musik-, billedkunst-,

forfatterskoler m.m., der finansieres af kommuner og kulturregioner.

Del 4 Anbefalinger

I rapportens fjerde del opstilles en række anbefalinger til optimering af Huskunstnerordningen i for-

hold til såvel kunstneriske som organisatoriske og didaktiske formål. Disse er samlet i følgende un-

derkategorier:

•

Anbefalinger om ansøgere og vejledning til ansøgning

Anbefalinger vedr. bedømmelseskriterier for ansøgningerne

Anbefalinger om budget og tidsramme

Anbefalinger om ansøgningsbehandling

Anbefalinger om evaluering og vidensdeling

Anbefaling om samspil mellem Huskunstnerordningen og Den Åbne Skole

Anbefaling om etablering af et nationalt videnscenter for kunstformidling for børn og unge

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Indledning

Undersøgelsen af Huskunstnerordningen blev afleveret til Kulturstyrelsen som en intern forsknings-

rapport d. 15.05. forud for behandling på Kunstfondens bestyrelse 24.5.2017. På baggrund af feed-

back i oktober 2017 modtaget fra flere sider er forskningsrapporten revideret og redigeret til dens

nuværende form. Vi takker for alle kommentarer, som har medvirket til at forbedre og klargøre rap-

porten.

Tak

Forskergruppen takker desuden Statens Kunstfond for at sætte undersøgelsen i gang og Hus-

kunstnerudvalget for den beredvillighed, med hvilken de har givet os indblik i udvalgets arbejde. En

særlig tak til formand Sara Topsøe Jensen og næstformand Henrik Jansberg for deres store interesse

og for medvirken i møde og interview i undersøgelsens indledende fase.

En særlig tak til de 6 udvalgte huskunstnerprojekter, som indgår som cases:

•

Fortællinger i lokalsamfundet på Hem Skole,

Vores Forestillinger på Esbjerg Kunstmuseum,

At Være og At Skrive på Salix-skolen,

Små Komponister på Hasle Skole,

Den Tekstile Designproces på Tekstilforum i Herning

Flok Performance på Christianshavns Skole.

Tak til alle arrangører, kunstnere, skoleledere og de lærere, pædagoger og museumsformidlere, der

har deltaget i projekterne og gennem møder og interviews inden og efter projekterne har bidraget

med uvurderligt indblik i Huskunstnerordningen set fra hver deres perspektiv. Endelig tusind tak til

alle børn og unge, der har deltaget i projekterne, og som vi har fået lov at observere, fotografere og

tale med undervejs, og som har bidraget med deres mange forskellige æstetiske udtryk.

Baggrund og mål

Formålet med Huskunstnerordningen er, at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i

kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner.

(Huskunstnerordningen, 2017)

I Huskunstnerordningen kan der søges om støtte til kunstnerhonorar i forbindelse med børn og un-

ges møde med professionelle kunstnere. Statens Kunstfonds bestyrelse, som har ansvaret for ord-

ningen, har ønsket at få nærmere indblik i effekten af børns og unges møde med kunst i de projek-

ter, som støttes under Huskunstnerordningen. I den forbindelse er der nedsat en forskergruppe,

som skal forske i den betydning, mødet mellem kunstner/ kunstnere, institution, formidlere og børn

og unge kan rumme for alle deltagende parter af både oplevelsesmæssig-, lærings- og udviklings-

mæssig karakter.

Forskergruppen har udarbejdet forskningsrapporten ud fra følgende kommissorium:

•

Udvikling af forskningsdesign for forskning i Huskunstnerprojekter

Forskning i 3-5 cases af forskelligartede og typiske Huskunstnerprojekter

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

En analyse af børns og unges oplevelser af mødet med kunsten i medfør af ordningen samt

af læringspotentialet for de involverede parter: kunstnere, formidlere/lærere og børn/unge

Anbefalinger til justering og løbende udvikling af ordningen samt til evaluering af enkelte

Huskunstnerprojekter og af ordningen generelt

Forslag til modeller for og erfaring med vidensdeling på tværs af Huskunstnerprojekter

Anbefalinger og erfaringer vedrørende samspil mellem Huskunstnerordningen og den åbne

skole

Forskergruppen

Forskergruppen består af seniorforsker, lektor, ph.d. Lisbeth Haastrup, Aarhus Universitet, lektor,

ph.d. Merete Sørensen, Professionshøjskole Absalon. Billedkunstner/cand.pæd. Bettina Nielli Briand

har deltaget som forskningsmedarbejder og fotograf, adjunkt Thomas Thorsen, Professionshøjskolen

Absalon, har deltaget som forskningsassistent på casen Små Komponister.

Rapportens opbygning

Rapporten indledes med en beskrivelse af forskergruppens udgangspunkt og de teoretiske afsæt.

Rapporten er herefter delt op i fire dele.

1. Del 1 er en overordnet analyse af Huskunstnerordningen, som den fungerer i dag. Denne del

indledes med et tilbageblik på Huskunstnerordningens historik og tidligere forskning. Deref-

ter følger en analyse af ordningens karakteristik, ansøgertyper, ansøgninger og ansøgnings-

behandling. Næste kapitel er en tværgående analyse af de ansøgninger, der ligger til grund

for denne undersøgelse. Del 1 afsluttes med et kapitel, der analyserer Huskunstnerudvalgets

behandling af de indkomne ansøgninger.

2. Del 2 er en analyse af de udvalgte cases. Første kapitel lægger ud med en beskrivelse af case

udvælgelseskriterier og metodedesign for case-undersøgelserne. Herefter følger et kapitel,

hvor de udvalgte cases sammenholdes med Huskunstnerordningens formål og krav. Efterføl-

gende kommer en analyse af de enkelte huskunstnerprojekters møder om kunst i praksis fra

ansøgning til gennemførsel. Sidste kapitel i del 2 er en analyse af udfordringer og udviklings-

og læringspotentialer i de udvalgte cases.

3. Del 3 indledes med et kapitel om evaluering og vidensdeling og afsluttes med en opsamlen-

de analyse af Huskunstnerordningen og en relatering til Den Åbne Skole.

4. Del 4 omfatter forskerpanelets anbefalinger.

Referencer

Der arbejdes i rapporten med 3 forskellige referencesystemer:

1. Referencer til litteratur og websteder angives med forfatternavn og årstal i parentes og

fremgår af litteraturlisten

2. Referencer til case-interview angives med forbogstaver for titel, og projekt og sidetal. F.eks.

Pædagog, Vores Forestillinger side 3 (PVFs.3)

3. Referencer til ansøgningstekst og andre dokumenter hentet fra Huskunstnerordningens in-

terne papirer angives med en fodnote nederst på siden

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Teoretiske afsæt

Møder

Huskunstnerordningen er karakteriseret ved, at den støtter kunstprojekter, der foregår i et ”hus”,

hvor en eller flere kunstnere og en målgruppe af børn eller unge mødes. Karakteren og kvaliteten af

børns og unges kunstmøder er således afhængige af den kontekst, de foregår i. Projekterne er plan-

lagt og rammesat af voksne, der arbejder sammen inden for de rammer, som Huskunstnerordningen

er med til at muliggøre.

Udgangspunktet for denne undersøgelse er derfor at undersøge konteksten omkring Huskunstner-

ordningen og de udvalgte projekter. Tillige at undersøge møderne mellem alle de deltagende parter i

Huskunstnerordningen og i de udvalgte projekter, der indgår heri, ved at følge de enkelte deltagere

undervejs med hver deres forudsætninger, forventninger og mål. Kunstmøderne finder derfor sted i

et interaktivt samspil mellem børn/unge, kunstnere og medarbejdere på de forskellige slags institu-

tioner, hvor projekterne foregår. For børn og unge i Huskunstnerordningen må projekterne derfor

undersøges og forstås i sammenhæng med alle de øvrige deltagere og i forhold til de konkrete ste-

der og institutionelle sammenhænge, som huskunstnerprojekterne finder sted i. Undersøgelsens

grundfilosofi bygger videre på rapporten “Effekten af børns og unges møde med kunst”

(Forskerpanelet, 2015), som et forskerpanel nedsat af Statens Kunstfond udfærdigede i 2015:

Model for møder og om kunst. Slots- og Kulturstyrelsens Forskerpanel 2015. (Forskerpanelet, 2015)

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Med afsæt i ovenstående model ser denne undersøgelse på alle deltagende parter, som ud fra de

steder, de kommer fra, mødes om kunst med Huskunstnerordningen som ramme. De institutioner

og organisationer og måder at opfatte f.eks. kunst og læring, som de er forankret i, ses med model-

len dermed som gensidige relationer og læreprocesser for alle parter. Det er således modellen, der

har struktureret forskningsdesign, forskningsmetoder, analysestrategi og selve rapportens opbyg-

ning. Forskergruppen har desuden formuleret sine anbefalinger ud fra en helhedsanalyse af Hus-

kunstnerordningens mål og af de processer og projekter, som ordningen muliggør.

Samarbejdsformer mellem kunstnere og formidlere som lærere, pædagoger og museumsformidlere

på de meget forskellige institutioner, som kan ansøge om at huse Huskunstnerprojekter, bliver der-

med centrale for undersøgelsen. I ordningen tales om partnerskaber, men undersøgelsen peger på,

at samarbejdet kan antage mange former. Hvordan partnerskaber kan beskrives og forstås i regi af

ordningen, vil derfor blive udfoldet i det følgende.

Spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem kunst og læring kan beskrives og forstås i projekterne,

bliver aktuelt, når det nødvendige samarbejde mellem kunstnere og formidlere skal etableres og

gennemføres. Med modellen lægges op til, at kunst og læring kan ses som forskellige sider af kunst-

oplevelsen, som forudsætter forskellige kompetencer forankret i hver deres kontekster i f.eks.

kunstneres eller læreres praksis. Hermed kan netop de kunstmøder og kunstforståelser, som foregår

i Huskunstnerordningen og den åbne skole, ses som forudsætninger for hinanden snarere end som

modsætninger. Fælles er desuden, at såvel kunst som læring altid allerede indgår i rammer i tid og

rum, som de ansvarlige ”voksne” må forholde sig didaktisk til. Vi vil derfor udfolde denne didaktik-

forståelse, som er en del af grundmodellen, yderligere.

Undersøgelsen følger alle faser af Huskunstnerordningen i forbindelse med ansøgning og uddeling i

foråret 2016 fra opslag til ansøgning og til gennemførsel af 6 projekter, som er udvalgt som cases.

Huskunstnerordningen lægger vægt på, at kunsten og den kunstneriske proces skal være omdrej-

ningspunktet i de støttede projekter, men det er en udfordring at finde et sprog for, hvordan kunst-

neriske processer kan forstås og undersøges, så det giver mening for alle deltagende parter. Hvordan

vi i undersøgelsen vil beskrive og forstå den kunstneriske proces under Huskunstnerordningen, vil

derfor også blive præsenteret.

Samarbejdsformer

I Huskunstnerordningen står partnerskabet mellem kunstner og ”hus,” hvad enten dette ”hus” er en

kulturinstitution, en skole eller et dagtilbud, helt centralt. Den norske forsker Jorunn Spord Borgen

(Borgen, 2014) foreslår i artiklen

Asymmetri mellem det kunstneriske og det pædagogiske i Den

Kulturelle skolesekken ud fra en analyse af den norske pendant til Den Åbne Skole

en skelnen mellem

3 forskellige samarbejdsformer, som kunstner og hus kan indgå i beskrevet fra ”husets” perspektiv.

Hun beskriver de tre former for samarbejder sådan:

•

Ekstern model.

Her tilbyder ”eksterne” kunstnere eller kunstformidlere færdige forløb, der

sælges til skolerne som en vare. Huset er kunde og modtager. Der er en klar rollefordeling

mellem kunstner og formidler på stedet. Samarbejde mellem parterne om indhold og faglige

kvalitetskriterier har kun lidt plads, og man betragter det ikke altid som nødvendigt.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

Partnerskabsmodel.

Her samarbejder kunstnere/kunstformidlere f.eks. fra et lokalt museum

eller en musikskole med lærere/pædagoger i klart definerede partnerskaber i tidsafgrænse-

de kunst- og formidlingsprojekter. De kommer fra hvert sit sted og med hver sin faglige

kompetence, som supplerer hinanden.

Integreret model.

Her er kunsten koblet tæt sammen med det pædagogiske og undervis-

ningsrelaterede arbejde med projektets målgrupper. Det er et længerevarende forløb og

samarbejde, hvor formidlere på stedet og kunstnere har forskellige kompetencer og roller,

som er integreret i institutionernes organisatoriske mål og langsigtede drift.

•

I forhold til analysen af denne undersøgelses cases er der eksempler på samarbejder, som kan karak-

teriseres som den eksterne model og som partnerskabsmodellen. Ingen af projekterne arbejder med

den integrerede model, hvilket der heller ikke lægges op til i Huskunstnerordningen.

Kunst og didaktik

Mødet med kunst og de kunstneriske processer i Huskunstnerordningen bliver iscenesat af kunstne-

re og lærere/pædagoger inden for bestemte rammer og ud fra bestemte mål med anvendelse af

bestemte metoder med henblik på at skabe den bedst mulige oplevelse, læring og kommunikation

partnerne imellem.

Dette kan relateres til begrebet didaktik, der er udviklet inden for pædagogisk forskning og anvendes

i undervisningsplanlægning, gennemførelse og udvikling, og som derfor umiddelbart kan virke

fremmed for den kunstneriske praksis. I den klassiske didaktiske trekant ses didaktik som et samspil

mellem elev, lærer og et fagligt indhold, som undersøges og formidles i skolesammenhæng (Schnack

2004). Vi vil her argumentere for at bruge den didaktiske trekant mere alment, som en proces, hvor

nogen

indgår i et interaktivt samspil med

nogle -

omkring

noget.

Noget

Nogen

Nogle

Modellen er dermed interaktiv. Det vil sige, at der er et dialektisk samspil mellem dem, der vil noget

med nogle omkring noget bestemt, som i forhold til Huskunstnerprojekter f.eks. kan være kunstneri-

ske processer, særlige færdigheder eller former for viden knyttet til en eller flere kunstarter. Men

hvor alle tre dele af modellen påvirker hinanden gensidigt. Didaktik handler hermed om at udvikle

metoder til at rammesætte, planlægge og gennemføre processer, hvor et bestemt indhold bedst

muligt sættes i spil i mødet mellem de konkrete deltagere på netop dette sted. De grundlæggende

spørgsmål I forhold til de didaktiske valg handler om, hvad man vil lave med hvem, hvor, hvornår og

hvorfor. Svaret på disse spørgsmål kan være meget forskellige, og der vil derfor også forekomme

forskellige opfattelser af didaktik og komme meget forskellige slags didaktisk praksis ud af det.

Den didaktiske trekant udspiller sig altid allerede i tid og rum. Denne undersøgelses udgangspunkt

er, at såvel Huskunstnerordningen som helhed og de enkelte cases, som er udvalgt til undersøgelse,

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kan analyseres som møder om kunst mellem børn og unge og de formidlere af flere slags, som ind-

går i projekterne i det ”hus”, eller de huse, som projekterne finder sted i. Med introduktionen af

didaktik som begreb er det forskergruppens ønske at kunne synliggøre de særlige former for kunst-

didaktik, som praktiseres i de enkelte huskunstnerprojekter, og hvordan møderne med f.eks. dagtil-

buddets, skolens og de enkelte skolefags didaktik eller museernes didaktik finder sted og både ud-

fordrer og inspirerer alle deltagere.

Kunstmøder i Huskunstnerordningen

Som beskrevet i forskerpanelet rapport

Effekten af børns og unges møde med kunst”

(Forskerpanelet, 2015) kan børn og unges kunstmøder beskrives ud fra 3 forskellige positioner, som

også har konsekvenser for såvel samarbejdsformer som didaktikker.

1. Den første ser kunsten som mål i sig selv. Ud fra denne position rummer selve oplevelsen af

og i den kunstneriske proces en egen værdi for deltagerne.

2. Den anden ser kunst som middel. Ud fra denne position ses kunst som middel til både per-

sonlighedsudvikling, socialisering, dannelse og faglig læring.

3. En sidste ser kunst som både mål og middel. Ud fra denne position ses kunstmødet både

som værdifuldt i sig selv og som et middel til udvikling og læring.

I beskrivelsen af Statens Kunstfonds mål for Huskunstnerordningen (Huskunstnerordningen, 2017)

står der, at de kunstneriske praksisser skal udfoldes på kunstens egne præmisser, hvorved fonden

umiddelbart relaterer sig til position 1. Position 2 er også nærværende i Huskunstnerordningens

formål og opslag som det, der ikke kan støttes. Det understreges af, at kunsten ikke må underordnes

didaktiske og institutionelle mål og også af, at sociale mål kun kan være en sidegevinst ved et pro-

jekt. Imidlertid ses det i ansøgningerne til Huskunstnerprojekterne og i de konkrete praksisser, at

forståelsen i position 3 dominerer. I alle observerede projekter hænger kunstmødet og de oplevel-

ses-, udviklings- og læringsmæssige aspekter, som disse møder rummer, tæt sammen.

Der er dog stor forskel på, hvordan projekterne er tænkt, planlagt og udført didaktisk. I nogle projek-

ter er der fokus på formsproget, hvor det eksempelvis kan handle om at komponere musik for at

lære at forstå komposition. I andre projekter er kunstoplevelsen i centrum, mens endnu andre har

fokus på samspillet med den enkelte kunstarts særlige faglighed. Selvom der således er forskellige

målsætninger, så indgår der i alle projekter didaktiske valg med henblik på at nå disse mål.

Med denne didaktik-forståelse vil undersøgelsen af Huskunstnerprojekterne derfor interessere sig

for sammenhængene mellem, hvad der er intentionen med de enkelte projektforløb for hver af del-

tagerne, for hvordan det planlægges og gennemføres. Desuden hvordan de enkelte deltagere ople-

ver forløbet undervejs, og hvordan de efterfølgende evaluerer projektet og deres udbytte af det.

Den kunstnerisk skabende proces

Centralt i Huskunstnerordningen står den kunstnerisk skabende proces, hvor målet er, at børn og

unge sammen med kunstnere lærer om og i kunstneriske udtryksformer. I dette indgår et samspil

mellem kreativitet og en kunstnerisk udtryksform, og der benyttes den konkrete kunstarts specifikke

formsprog og en udtryksintention.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

I denne undersøgelse ses kreativitet som en

”socialt

forankret proces, der handler om at frembringe

noget nyt og betydningsfuldt ved at kombinere eksisterende ideer, forestillinger, tanker og materiale

på nye og ukonventionelle måder”. (Cecchin, 2010, s. 1). Når vi analyserer kreativitet i forhold til

Huskunstnerprojekterne, ser vi altså på processer, som udfolder sig i fællesskaber i en bestemt kon-

tekst, hvor deltagerne skaber produkter og udtryksformer, som er nye og opleves som værdifulde

for deltagerne selv.

Ifølge Lene Tanggaard kan kreativitet læres i et trygt og kreativt frirum i et mesterlæreinspireret

samarbejde med en eller flere mestre udi kreativitet. I det perspektiv indgår kunstneren i Huskunst-

nerprojekterne oftest som mesteren, mens rammerne for det kreative frirum etableres i et samspil

mellem kunstnerne, formidlere i form af lærere, pædagoger m.m., og de børn og unge, der deltager.

Et tæt samspil og samarbejde vil derfor ud fra denne forståelse give bedre muligheder for kreative

processer. Det ”kræver tryghed, at man kan komme ud med det mærkelige, skøre og nye. Angst

dræber kreativitet både hos voksne og børn, for utryghed og angst udvikler ofte en sort/hvid-

tænkning, der ikke er fremmende for kreativitet.

”

(Tanggaard hos Jensen, 2012, s. 1)

Selve den skabende proces kan forstås som en sociokulturelt og historisk indlejret dialektisk, ekspe-

rimenterende, skabende proces, der udvikler sig dynamisk fra første idé til et endeligt udtryk. Pro-

cessen tager sit afsæt i en impuls, et indtryk, som motiverer deltagerne til at udtrykke sig. (Ross,

1982, Austring & Sørensen, 2006, Sørensen, 2015) Denne impuls sætter en søgeproces i gang, hvor

deltagerne anvender det kunstneriske formsprog til at omarbejde indtryk af og i verden til kunstneri-

ske udtryksformer, samtidig med at disse formudtryk spiller tilbage som nye indtryk, der kan motive-

re til nye udtryk osv. Denne proces, hvor indtryk omsættes til udtryk, kan ses som en æstetisk lære-

proces, hvor deltagerne på en og samme tid lærer noget om de formsprog og de materialer, de ar-

bejder med, det indhold, de bearbejder og udtrykker gennem formen, og den kontekst, de indgår i.

Indtryk

Udtryk

Endeligt kunstnerisk udtryk

I Huskunstnerprojekterne sker de skabende processer i kollektive sammenhænge, hvor alle delta-

gerne i den skabende proces løbende kan inspirere og lade sig inspirere af hinandens kunstneriske

udtryk. Med et fagbegreb siger man, at der finder en æstetisk fordobling sted, hvor de enkelte del-

tageres udtryk indgår i et samspil med hinanden og konteksten, de indgår i, på en måde, hvor de

løbende inspirerer, perspektiverer og udvider hinanden. Den samlede mængde af oplevelse, viden

og færdighed, der udvikles i en sådan kollektiv æstetisk læreproces, overstiger hermed langt den, de

enkelte deltagere kunne have erhvervet sig hver for sig. (Haugsted, 2009)

Kunstmødets karakter

At kunst og kunstneriske processer betragtes som havende en særlig karakter, ligger til grund for

såvel hele Statens Kunstfonds som for Huskunstnerordningens virke. Kunst kan i forlængelse heraf

forstås som en særlig oplevelses-, erkende- og arbejdsmåde, som alle bør møde.

Ifølge blandt andre Dorthe Jørgensen (2006) kan mødet med kunsten rumme en lystfuld oplevelses-

dimension, som både kan virke foruroligende, vække undren og begejstring og rumme stor nydelse

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

både som modtager og som aktivt skabende. i forhold til oplevelsesdimensionen kan mødet med

kunsten opleves som en værdi i sig selv, der berør os følelsesmæssigt og stimulerer vores følelse af

at være i live. Kunstoplevelse finder sted om og med konkrete kunstarter og deres formsprog, og

hvilke kunstarter man møder, og hvilke forudsætninger man har, får betydning for såvel oplevelse

som kvaliteten af kunstmødets indhold. Kunstnere har uddannet sig til og udøver dette professio-

nelt. Lærere og pædagoger kan have det som en del af deres pædagogiske uddannelse og praksis, og

børn og unge kan lære det som fag eller arbejdsmåder i de institutioner, hvor de opholder sig gen-

nem deres liv, og i samvær og samarbejde med faglige medarbejdere, der er knyttet til hver af disse

typer af institutioner, organisationer og fællesskaber.

De sociale fællesskaber, kunstmødet indgår i, kan give en særlig værdi for deltagerne. De kan dels

spejle sig i hinandens oplevelser og udvikle en intens følelse af sammenhørighed og kollektiv vitali-

tet, som kan stimulere deltagernes livslyst og livsglæde Dels kan de i mødet mellem deltagere med

flere forudsætninger og kompetencer på mange niveauer få indblik i nye måder at opleve og udtryk-

ke sig om noget. I kunstneriske projekter arbejdes der således både med kunstens oplevelsesside og

udtryksside.

I forhold til udtrykssiden kan man med Langer (1957), Dewey (1980), Hohr (2009), Haugsted (2009),

Rasmussen (2013), Sørensen (2016) m.fl. se kunst som en udtryksform, der benytter sig af et speci-

fikt formsprog, og som andre sprog består af en syntese mellem et indhold og en form. ”All langua-

ge, whatever its medium, involves what is said and how it is said, or substance and form.” (Dewey,

1980, s. 106) Billedkunstneren Louise Vind Nielsen (2013) udtrykker det således:

”Der hvor jeg står nu, der ser jeg kunst som et sprog og som et æstetisk instrument mere

end som en form. Kunst er noget, man kan bruge til at få folk til at reflektere over nogle be-

stemte ting.” (Vind Nielsen i Dalsgaard, 2013, s.1).

De forskellige kunstneriske formsprog anvendes af både de professionelle kunstnere, af formidlerne

og af børn og unge til at undersøge og udtrykke

noget –

et indhold ‒ til og i et samspil med

nogle

modtagere. Det indhold, som man udtrykker gennem kunsten, kan både være et udtryk for følelser,

sansninger og stemninger, eller det kan omhandle mere konkrete emner, som eksempelvis flokmen-

talitet eller identitetsdannelse, som det er tilfældet i flere af denne undersøgelses cases. Dewey

udtrykker det således:

“Thus

language involves what logicians call a triadic relation. There is a speaker, the thing

said, and the one spoken to. The external object, the product of art, is the connecting link

between artist and audience. Even when the artist works in solitude all three terms are pre-

sent.” (Dewey, 1980, s. 106).

Med denne forståelse af kunst som et samspil med et indhold, et formsprog, en afsender og en mod-

tager, ser vi grundlæggende fællestræk mellem den kunstneriske kommunikationsproces og den

forståelse af didaktik, vi har præsenteret ovenfor. De grundlæggende spørgsmål er i denne sam-

menhæng: Hvad vil man udtrykke, med eller for hvem, hvor, hvornår og hvorfor?

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Fra effekt til værdi

I international forskning har diskussionen om effekten af børn og unges møde med kunst bevæget

sig inden for det sidste årti. Metodisk er der tale om et opgør med et ensidigt kvantitativt evidens-

paradigme baseret på et evidens-hierarki til fordel for et kombineret kvalitativt og kvantitativt para-

digme, som kombinerer forskningstilgange beskrevet i en evidens-typologi, hvor forskellige undersø-

gelsesformer ses som velegnede til forskellige ting.

Der er generelt tale om en udvikling fra et ensidigt kvantitativt paradigme med fokus på kunstens

effekt og virkninger (som i vid udstrækning er dokumenteret), til en kvalitativ tilgang. Dette ses nok

mest tydeligt i metaforskningen på musikområdet (Hallam 2015), hvor der er en stærk forsknings-

tradition. Vi kan tale om en bevægelse fra ’effect’ til ’quality’. At kunsten har en række transferef-

fekter, er påvist, men kan ikke (eller burde ikke) tjene som en præmis for, hvad der er kvalitet, og

hvordan man udvikler kvalitet. Her peger pilen så på spørgsmålet om betydning og værdi (Value).

Når man begynder at diskutere kvalitetsspørgsmål, viser det sig hurtigt, at det ikke er tilstrækkeligt

at vurdere kvalitet i forbindelse med kunst på grundlag af ’effekt’ (transfer). At kunsten har en række

transfereffekter, er påvist, men disse kan ikke alene tjene som en præmis for, hvad der er kvalitet.

Her peger pilen så på spørgsmålet om værdi. Det britiske Arts and Humanities Research Council

iværksatte på denne baggrund en omfattende undersøgelse, som i 2016 mundede ud i rapporten

“Understanding the value of Arts and Culture” (Crossick & Kazynska 2016). Et helt centralt resultat af

denne undersøgelse er, at kunstmødets værdi (Value) ikke kan forstås uden at tage i betragtning, for

hvem og i hvilken kontekst og hvilken værdi det har for de forskellige aktører. Det drejer sig med

andre ord om, at kunstens værdi forstås ud fra ’værdi-for-hvem-og-i-hvilken-kontekst.

Det bliver hermed afgørende nødvendigt at genetablere betydningen af førstehåndserfaring som et

centralt forhold i undersøgelsen af værdien af børn og unges møde med kunst og egen kunstnerisk

virksomhed. En afgørende konklusion i rapporten er derfor, at man, når man undersøger kunstens

værdi, ikke må udelade (også) at undersøge ’value’ i et førstepersonsperspektiv ‒ altså kunstens

værdi for de børn og unge, der møder kunsten. (Forskerpanelet, 2017)

At fokusere på værdi i stedet for effekt peger hermed på et overvejende kvalitativt forskningsdesign,

der arbejder med at afsøge førstepersonsperspektiver for alle deltagere i kunstmødet ud fra en

”værdi-for-hvem-og-i-hvilken-kontekst” tilgang. Vi ser det derfor som en vigtig del af forskningsde-

signet for denne undersøgelse, at deltagernes førstepersonperspektiv og deres forskellige oplevede

værdier bliver inddraget og sammenholdt med de forskellige kunstneriske former, de tematiske ind-

hold og den kontekstuelle situering, som huskunstnerprojekterne udspiller sig i.

Opsamling

Med afsæt i forskningsgruppens kommissorium og ovenstående teoretiske perspektiver arbejdes i

denne undersøgelse med et holistisk forskningsdesign, der for det første følger en række udvalgte

Huskunstnerprojekter i et helt forløb fra ansøgning, over forberedelse til gennemførsel i praksis og

evaluering. I den forbindelse undersøges, hvilken betydning Huskunstnerordningens opslag og an-

søgningsbehandling har for udvælgelsen af projekterne og for de bevilgede projekters praksis.

For det andet arbejdes i undersøgelsens del 2 med et forskningsperspektiv, hvor alle deltagende

parter i de konkrete Huskunstnerforløb inddrages som ligeværdige informanter i både første og tred-

je persons perspektiv. Vi søger hermed at give indhold og kontekst til svaret på, hvilken betydning

kunstmødet har i praksis for alle involverede parter, herunder hvilken form, hvilket indhold og hvilke

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

formål kunstnere og det pædagogiske personale anvender i rammesætning og gennemførsel af de

kunstneriske forløb.

Forskningsspørgsmål

•

Hvilken betydning har Huskunstnerordningens opslag, rammer og praksis for udvælgelse af

de konkrete huskunstnerprojekter?

Hvordan effektueres Huskunstnerordningens mål og krav i praksis?

Hvilke oplevelsesmæssige værdier og læringsmæssige potentialer rummer det interaktive

kunstmøde i Huskunstnerprojekterne for alle deltagende parter?

Hvilke udfordringer rummer de konkrete Huskunstnerprojekter for de deltagende parter?

Metoder

Del 1

I rapportens Del 1 analyserer forskergruppen et gennemløb i Huskunstnerordningen fra opslag, over

ansøgningerne og til behandlingen af dem i foråret 2016. Det sker på baggrund af opslaget og vej-

ledningerne til ansøgerne, forskergruppens læsning af de 154 ansøgninger, behandlingen af projekt-

ansøgningerne på HKO-udvalgets møde d. 4.4. 2016, et eftermøde med udvalgets formand, næst-

formand og sagsbehandler, samt den efterfølgende oversigt over udvalgets beslutninger om tilsagn

af støtte eller afslag til ansøgerne.

Del 2

Projektets del 2 er et casestudie, hvor forskergruppen har fulgt 6 Huskunstnerprojekter fra ansøg-

ning til gennemførsel og evaluering. Vi har som tidligere nævnt haft fokus på alle deltagende parter i

mødet med kunsten i huskunstnerregi. Vi har derfor i casestudierne arbejdet med at observere og

analysere samspillet mellem sted, kunstnere, børn og unge og det pædagogiske personale i de for-

skellige kunstprojekter. Vi har fulgt projekterne tæt med løbende observationer i starten af projek-

tet, midt i og afslutningsvist. I arbejdet med observationerne har vi arbejdet med både deltagende

og ikke deltagende observation og systematisk dokumentation gennem feltdagbøger og foto og vi-

deodokumentation. For at fastholde den æstetiske/kunstneriske dimension i deltagernes møde med

kunsten har vi valgt en narrativ analyseform, hvor observationerne er fremskrevet i praksisfortællin-

ger, der følger projekternes forløb.

Herudover har vi arbejdet med kvalitative gruppe- og enkeltpersoners interviews med kunstnere,

arrangører, pædagogisk personale, museumspersonale og de deltagende børn/unge. I forhold til

kunstnere, arrangører og pædagogisk personale har vi gennemført 1-2 interviews, et før og et efter

projektet. I de første interviews spurgte vi blandt andet til projektets mål, arbejdsformer og kunstne-

riske praksis og efterfølgende til de deltagende parters løbende erfaringer med projektet i praksis

samt deres vurdering af det kunstneriske og pædagogiske udbytte både for dem selv og for de delta-

gende børn og unge. I forhold til de deltagende børn og unge har vi spurgt til deres oplevelse af at

deltage i projektet. Som redskab til disse interviews med børn og unge har vi brugt foto- og tegne-

støttende interviews samt enkle rollespilsmetoder.

Caseanalyserne er samlet i en særskilt rapport.

Endelig har vi analytisk sammenholdt de konkrete Huskunstnerprojekter med Huskunstnerordnin-

gens opslag, formål og delmål.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 1

Forskningsdesign for Huskunstnerordningen og huskunstnerprojek-

ter

Tidligere forskning

Siden Huskunstnerordningens start har først Kunstrådet og siden 2014 Statens Kunstfond løbende

taget initiativ til at udvikle og evaluere ordningen. Huskunstnerordningen blev oprettet i 2004 som

en forsøgsordning. Fra 2006 blev Huskunstnerordningen en 4-årig bevilling på Finansloven, som blev

administreret af Børnekulturens netværk. Statens Kunstråd og Kunstfond har fra oprettelsen af Rå-

det i 2003 haft opmærksomheden rettet mod tiltag rettet mod børn og unges møde med kunst, og

det er herudaf, Huskunstnerordningen er opstået. Det har omfattet såvel kunst som kunstundervis-

ning i folkeskolen, som Anne Bamford på Kunstrådets foranledning undersøgte i rapporten ”The

Ildsjael in the classroom”.

(Bamford, 2006) Desuden Børnekulturens Netværks koordinerende indsat-

ser på tværs af Kunstfondens egne puljer og ordninger og også kommuner og kulturregioners tiltag

for at koordinere og bruge midlerne for børn og unges møde med kunst mest hensigtsmæssigt.

(Kunstrådet, 2007-2011, s. 10)

Inden Huskunstnerordningen skulle genforhandles i 2009, blev der i 2008 lavet en evaluering af Pluss

Leadership (2008), som skulle synliggøre resultaterne og effekten af støtteordningen. På baggrund af

evalueringen indstillede Kunstrådet til kulturministeren at overveje, ”hvorvidt og i givet fald hvordan

ordningen bør videreføres”. Samtidig blev der ”indsamlet eksempler på Best Practice-modeller, som

kunne formidles til alle aktører på området”. (Kunstrådet, 2007-2011, s. 9)

I evalueringsrapporten blev det anbefalet at videreføre Huskunstnerordningen, men det blev fore-

slået, at ordningens formål kunne gøres tydeligere. En klarere definition af begreber som møde,

partnerskab og kunstnerisk kvalitet ville ifølge rapporten gøre det enklere og mere gennemsigtigt,

hvad der forventes, og hvilke processer og procedurer deltagerne i Huskunstnerordningen skulle

gennemgå. Endelig blev der efterlyst mere viden om, hvad der faktisk sker i de enkelte projekter,

med henvisning til, at der ikke foretages en systematisk indholdsmæssig og kvalitativ evaluering af

projekterne. Hertil blev det påpeget, at kontrol af regnskaber ikke nødvendigvis fører til vidensdeling

og udvikling.

Huskunstnerordningen blev fornyet for en ny 4-årig periode fra 2009 med en politisk vedtagelse af

tilskud i Folketinget. Efter ændringen af loven, hvor Kunstråd og Kunstfond i 2014 blev samlet i Sta-

tens Kunstfond, er Huskunstnerordningen blevet en ordning finansieret som en del af fondens gene-

relle rådighedsbevilling. Fra 2014 til 2017 blev der afsat 10,4 mio. kr. pr. år. Siden 2014 har det der-

med været fonden selv, som prioriterer, om og hvordan Huskunstnerordningen skal indrettes og

udvikles.

Allerede i Kunstrådets Årsrapport 2011 fremgår det, at ”rådet kan iværksætte forskningsbaserede

undersøgelser af betydningen af børn og unges møde med den professionelle kunst og kunstner

samt afdække det eventuelle behov for at tilbyde professionelle kunstnere uddannelse i formidling

til børn og unge”. (Kunst.dk, 2011, s. 1)

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Ved omorganiseringen af Kunstrådet til Statens Kunstfond i 2014 blev forskning og formidling inden

for de tre lovmæssige opmærksomhedspunkter – geografisk spredning, tværfaglighed og børn og

unges møde med kunsten ‒ sat på dagsordenen (Kunstfondens, 2014, s. 11)

Et forskerpanel bestående af forskere fra en lang række forskningsinstitutioner blev i 2015 nedsat

for at undersøge effekten af børn og unges møde med kunst. Forskerpanelets rapport fokuserede

netop på mødet om kunst mellem såvel børn og unge som de andre deltagere, som indgår i mødet

og gør det muligt. Rapporten fremhævede Huskunstnerordningen og Den Åbne Skole som to centra-

le steder, hvor sådanne møder finder sted, og anbefalede, at man så nærmere på børn og unges

møde med kunst i regi af disse to initiativer. I forlængelse af rapporten er Statens Kunstfonds initia-

tiv om forskning i børn og unges møde med kunst blevet udvidet med undersøgelsen af Huskunst-

nerordningen.

Mens Pluss Leadership (2008) i deres evaluering ser på, hvordan Statens Kunstfond var med til at

sætte dagsorden og skubbe noget i gang i perioden 2004-2008, bl.a. gennem en udvikling og tilpas-

ning af Huskunstnerordningen, virker Huskunstnerordningen 9 år senere i en helt ny situation.

Kommunalreformen af 2007 og skolereformen af 2014 med bl.a. Den Åbne Skole har helt afgørende

ændret forholdene for børn og unges møde med kunst. Nærværende undersøgelse kan dermed ses

som en opfølgning på den tidligere evaluering, men med et nyt metodisk grundlag og i en ændret

situation.

Denne undersøgelse bygger på et kvalitativt feltarbejde i Huskunstnerordningens virke gennem ud-

delingsforløbet for foråret 2016. Mens Pluss Leaderships evalueringsrapport bygger på en kombina-

tion af kvantitative data, fokusgruppeinterviews og Best Cases, fokuserer vi i denne rapport alene på

Huskunstnerordningen og ikke på andre af Statens Kunstfonds tiltag for børn og unge. Vi har udvalgt

og studeret forløbet for Huskunstnerudvalget i en enkelt uddelingsperiode fra opslag, ansøgning til

behandling og uddeling, gennemførelse til afslutning og evt. evaluering. Der er dermed fokus på

forløbet og helheden af de mangeartede processer i samarbejdet mellem Statens Kunstfond, Hus-

kunstnerordningen, Huskunstnerudvalget og de enkelte lokale projekters sammensatte forløb og

forskellige former for samarbejde.

Seks cases er efter tildeling af støtte valgt ud og fulgt tæt i de meget forskellige forløb over tid på

forskellige steder geografisk ud over landet, samt i forskellige typer af institutioner, kunstarter og

med forskellige typer af samarbejdsformer og deltagere. De seks cases er valgt for at vise variationen

i Huskunstnerprojekterne som ramme om børn og unges møde med kunst. Der er i casestudierne

anvendt kvalitative metoder i form af observationer, interviews, foto og videodokumentation af alle

parter samt æstetiske dokumentations- og evalueringsformer i forlængelse af den kunstdidaktiske

tilgang, som er blevet præsenteret i det foregående.

Karakteristik af Huskunstnerordningen

For at fremme overblikket over såvel Huskunstnerordning som de analyserede cases fremstilles hver

af dem indledningsvist i skematisk form. Her optegnes i kort form ordning og projektnavn, sted, an-

søgere og mål, som det er formuleret af ordningen og projektet selv. Nærmere oplysninger om an-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

søgninger og behandling af dem i foråret 2016 er gengivet. Fordeling på kunstarter, ansøgertype,

målgrupper, tidsramme, ansøgt beløb og begrundelser er således med både her og i den følgende

uddybende analyse.

Huskunstnerordning

Ansøgningsfrist 1.3

Møde i HKO-udvalget 4.4.

Besked til ansøgere i løbet

af april.

Sted

Danmark og danske

projekter i udlan-

det.

Fordelt på ansøgers

adresse og stedet

for aktiviteten.

Tidsramme

Fra et kalender-

eller skoleår og ned

til 5 dage. Dagenes

timeantal afhænger

af målgruppens

alder og projektets

karakter. Projektet

kan evt. fordeles på

mindre moduler

hen over en længe-

re periode.

Det kan gentages

over for flere grup-

per af børn/unge.

Det er muligt at

ansøge samlet for

skoleåret, kalender-

året.

Ansøgere

154 ansøgere

54 afslag

Beskrivelse af ordningens mål

Formålet med ordningen er, at

børn og unge i alderen 0 til 19 år

får indblik og erfaring i kunstne-

riske processer gennem et møde

med en professionel, aktiv

kunstner.

Et Huskunstnerforløb skal:

•

Baseres på et partnerskab

mellem institution og

kunstner

Være involverende og give

børn/unge erfaring med ak-

tivt at følge, deltage og for-

dybe sig i en professionel

kunstnerisk proces på kun-

stens egne præmisser.

Vægte processen og ikke et

eventuelt afsluttende pro-

dukt.

Styrke børn og unges relati-

on til kunst, gribe dem og

anspore dem til en kritisk og

nysgerrig tilgang til kunsten

og dens vilkår.

Ansøgere fordelt på kunst-

arter

53 Tværgående

3 Arkitektur

6 Kunsthåndværk og design

17 Musik

16 Scenekunst

40 Billedkunst

15 Litteratur

Målgruppe

Børn og unge 0-19 år

Ansøgertyper

7 Skoler, ungdomsuddan-

nelser og diverse dagtilbud

for børn og unge.

64 Kommuner og regionale

netværk

12 Kulturinstitutioner

38 Professionelle kunstnere

15 Kunstnergrupper

18 Foreninger samt andre

institutioner med tilbud for

børn og unge.

Ansøgt beløb

I alt 11.261,603 kr.

Op til 75 % af kunst-

ner-honorar, herun-

der timer til forbere-

delse. Minimumho-

norar er 20.000 kr.

Evt. udgifter til

kunstnerens trans-

port og ophold, ma-

terialer mv. afholdes

af ansøgerinstitution.

•

Begrundelse

Der gives kun be-

grundelse ved afslag

eller reduktion i det

ansøgte bevilgede

beløb. Ni afslagsbe-

grundelser blev an-

vendt ved denne

uddeling

Give børn og unge forståelse for

værktøjer og metoder i den

kunstneriske proces.

Formål med Huskunstnerordningen og forandringer i retningslinjerne

Mødet mellem børn og unge og en kunstner om kunstneriske processer har i hele Huskunstnerord-

ningens levetid været formålet med ordningen. Det uddybes således:

”Målene med dette møde er, at børn og unge ved at deltage i og fordybe sig i en kunstnerisk proces

sammen med en professionel kunstner får styrket deres relation til kunst. Relationen til kunsten

uddybes ved, at de får oplevelser, som griber dem, ansporer dem til en fortsat kritisk og nysgerrig

tilgang til kunst og giver dem en forståelse for værktøjer og metoder i den kunstneriske proces”.

(Huskunstnerordningens formål).

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Huskunstnerordningen er løbende blevet revideret og administreret i forhold til formål, praktiske

erfaringer og evalueringer. Det har givet ændringer over tid. I 2004-2005 var der kun en årlig udde-

ling, men fra 2006 blev der indført to uddelinger. Tidspunkterne for ansøgning blev sat til marts og

september af hensyn til skolernes årsrytme og planlægningshorisont. Fra 2006 til 2008 kunne man

søge to kategorier af projekter, henholdsvis

kunstnerbesøg

op til en uge, og

ansættelse af huskunst-

nere

over en uges varighed og op til et år. Man skelnede dermed mellem korte og længere projekter,

som kan ses som svarende til samarbejdsformerne eksterne projekter og partnerskaber, jf. kapitel 1,

side 8. Fra 2009 skal alle projekter vare fra 5 dage, hvor kunstner og børn eller unge mødte hinan-

den, og op til et år. De nærmere regler for, hvordan tiden fordeles mellem forberedelsestid og

kunstnerens møde med børnene, og hvor lang en undervisningsdag skal være, er løbende blevet

præciseret.

Projekterne kunne fra starten kun søges af samarbejdspartnere til huskunstnere. Først blev skoler

prioriteret, så fik dagtilbud og senere ungdomsuddannelser mulighed for at søge.

Fra 2007 har kunstnere og grupper af kunstnere selv kunnet søge, og kriterierne for udvælgelse af

kunstnere er ændret. Indtil 2009 skulle kunstneren for at indgå i et projekt godkendes af Kunstrådet

som professionel kunstner, og kunstneren kunne efter at have fået det blå stempel optages i en Hus-

kunstnerdatabase opbygget og administreret af Kunststyrelsen. (Pluss leadership: Evaluering af Hus-

kunstnerordningen, 2008, s. 4) Herefter skulle hvert projekt godkendes på baggrund af kunstnerens

CV. Kunstneren kunne ikke få en forhåndsgodkendelse, men skulle løbende vise et aktivt kunstnerisk

virke. Efter at ordningen i 2014 overgik til Statens Kunstfond, er der sket en ændring af organisation

og procedurer. (Årsberetning Statens Kunstfond 2014, s. 9-11).

Ansøgertyper og samarbejdsformer

Huskunstnerordningen lægger op til projekter, der baseres på et partnerskab mellem et ”hus” og en

kunstner. I ordningen dækker betegnelsen ”hus” en institution. Mulige partnerskabsinstitutioner til

kunstnere nævnes skoler/ungdomsuddannelser og diverse dagtilbud for børn og unge

•

Kommuner og regionale netværk

Kulturinstitutioner

Foreninger samt andre institutioner med tilbud for børn og unge.

Når det fra 2007 har været såvel institutioner som professionelle kunstnere og grupper af kunstnere,

der har kunnet ansøge om midler, er der kommet en uklarhed i den grundidé, som har givet ordnin-

gen navn. For hvor hører kunstneren som ansøger så til? Som et ”hus” i sig selv? Hvilke former for

samarbejde er der med de meget forskellige huse og institutioner, der søges om projekter til?

Ansøger skal kunne indgå økonomisk og juridisk bindende aftaler. Kunstnere skal derfor søge med et

CPR-nummer, og institutioner eller kunstneriske virksomheder skal angive et CVR-nummer. Instituti-

onen skal angive et samlet budget for projektet, hvoraf Huskunstnerordningen højst betaler 75 %.

Det er alene honorar til kunstner, der dækkes, og dette skal mindst være på 20.000 kr., som modsva-

rer minimumstiden sammen med målgruppen på de fastsatte 5 dage. Partnerskabsinstitutionen skal

dermed bidrage med medfinansiering på mindst 25 %. Da der ikke gives støtte til transport, ophold,

materialer og andet, tænkes dette dækket af institutionen selv eller af støtte fra anden side. I vej-

ledningen nævnes det ikke, hvorvidt timer til samarbejde og evaluering mellem medarbejdere og

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kunstnere er en udgift, som kan eller bør indregnes af ansøgerinstitutionen. Huskunstnerordningens

grundlæggende præmis er, at det er kunstneren og dennes projekt, som støttes, mens den instituti-

on, der huser kunstneren, alene indgår som en økonomisk og juridisk partner, uden at der stilles krav

om mål for deltagelse eller planer for samarbejdsform og forløb. En ikke uvæsentlig konstatering er,

at børn og unge kommer med i Huskunstnerprojekter gennem de voksne ansøgere på den instituti-

on, de er tilknyttet. De forventes ikke at være inddraget i ansøgningsarbejdet.

I vejledningen til ansøgerne på hjemmesiden står:

”Inden ansøgningen indsendes, skal der være indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem kunstne-

ren og institutionen. Samarbejdsaftalen skal ikke indsendes.” (Huskunstnerordningen, 2017)

Der gives dermed ikke vejledning i, hvordan samarbejdet mellem parterne kan etableres.

I denne undersøgelse har vi fulgt, hvordan ansøgnings- og projektforløbet er foregået, og hvilken

betydning det får senere for partnerskabet og projektet. Vi følger de mange processer og forandrin-

ger fra, hvem der får en projektidé til, hvordan ansøgningsforløbet har været, og hvem der står som

formel ansøger i forhold til dem, der konkret realiserer projektet sammen med børn og unge.

Forskellige ansøgere og ansøgningstyper

I det følgende gennemgår vi de forskellige typer af ansøgninger og samarbejdsformer for at karakte-

risere de mål og organisationsformer, som de hver især kan og vil byde ind med. Vi skelner i det føl-

gende mellem institutioner og personer som ansøgere.

Institutioner som ansøgere:

Kommuner og regionale netværk

samler og koordinerer en række institutioner i et givet område og

søger dermed ofte projekter og budgetter i stor skala. De steder, som skal huse huskunstnerprojek-

terne og de konkrete deltagere, er ofte ikke udpeget på forhånd og kan dermed ikke præsenteres i

ansøgningen. Det fremgår, at samme projekt ofte gentages flere steder for og med nye deltagere.

Skoler/ungdomsuddannelser og diverse dagtilbud

for børn og unge er konkrete huse dvs. instituti-

oner, som vælger et projekt med en kunstner til, som ligger ud over deres daglige virke. Projekterne

kan være af meget forskellig størrelse og udformning, og her kan selv beskedne beløb til medfinan-

siering af det ansøgte projekt være svære at finde i budgettet. I de tilfælde, hvor kunst og kunstneri-

ske processer er en del af institutionens profil og pædagogiske praksis, er uddelegering fra ledelse til

de konkrete lærere og pædagoger en del af organisationens mål og procedurer, og her kan vejen fra

institutionens ledelse til kunstneren være kort. Er det ikke en indarbejdet del af institutionernes

praksis, kræver det ildsjæle blandt lærere og pædagoger og ofte personlige netværk mellem dem og

kunstner(n)e.

Kulturinstitutioner

er også konkrete huse, der har specialiserede kunst- eller kulturhistoriske temaer

og formidlingsformer, ofte med arkitektoniske og rumlige rammer, der giver særlige muligheder for

et Huskunstnerprojekt. Kulturinstitutionerne skal i huskunstneransøgninger indgå samarbejder til to

sider: Dels med en kunstner, som ellers ikke er tilknyttet kulturinstitutionen, dels med andre huse

(skoler, daginstitutioner og lignende), hvor børn og unge kommer med andre formål. Begge disse

samarbejdsformer stiller særegne krav til kulturinstitutionen. Mens der her kan være et indforstået

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

fagligt og kunstnerisk fællesskab mellem kulturinstitutionens medarbejdere og kunstnerne om pro-

jekterne med hensyn til indarbejdede arbejdsformer og forløb i den særlige kunstart og institutions-

form, er der ikke altid på forhånd etableret partnerskaber med de skoler, dagtilbud m.m., hvor del-

tagerne i projekterne – dvs. lærere, pædagoger og børn og unge – skal komme fra. Det giver særlige

muligheder og udfordringer, når børn og unge og deres pædagoger og lærere kommer på besøg på

kulturinstitutionen, eller når kunstnerne skifter sted mellem kulturinstitution og skole.

Foreninger samt andre typer af institutioner

med tilbud for børn og unge er en kategori med ganske

få ansøgninger. Her kan tilknytningen til et ”hus” eller til et sted netop også være mindre tydelig.

Foreninger af en vis størrelse med egne huse og med en professionel drevet organisation vil her ha-

ve bedre muligheder for at være ansøgerinstitution end f.eks. mindre lokale foreninger drevet af

frivillige.

Hver af disse institutioner har deres formål, organisationsformer, fysiske faciliteter og også medar-

bejdere med forskellige fagligheder og kompetencer. Det giver forskellige muligheder og udfordrin-

ger med hensyn til projekttype, projektstørrelse og samarbejdsform. I flere tilfælde skal den enkelte

ansøgning igennem mange niveauer af samarbejdspartnere mellem ansøger og de projektdeltagere,

som konkret møder børn og unge. Det betyder, at eksterne projekter og partnerskabsprojekter

blandes på uigennemskuelige måder, og det afspejler sig i de mangeartede måder, hvorpå ansøgnin-

gerne er blevet til, f.eks. med hensyn til, hvem der får ideerne, og hvem der skriver og underskriver

ansøgningen, inden den sendes ind.

Vejledningen foreskriver en skriftlig samarbejdsaftale, men når den ikke kræves medsendt, ligger der

ikke i selve ordningens rammer en tilskyndelse til at afklare samarbejdsformer og procedurer på

forhånd. Motiverede og forpligtende samarbejder mellem kunstneren, de konkrete institutioner og

deltagerne i projekterne er derfor langtfra det almindelige.

I vejledningen åbnes der tillige op for, at det juridiske ansvar for projektet knyttes til den, der ind-

sender ansøgningen. Dvs. at det pålægges en af de deltagende parter i samarbejdet, men det kan

aftales parterne imellem, hvem det skal være.

”Parterne aftaler selv, hvem der ansøger og dermed har det juridiske ansvar. Bemærk, at Slots- og

Kulturstyrelsen indberetter et evt. tilskud til SKAT i ansøgers CPR-/CVR-nummer og udbetaler til-

skuddet til den NemKonto, der er tilknyttet ansøgers CPR-/CVR-nummer.” (Huskunstnerordningens

hjemmeside)

Personer som ansøgere

Når

kunstnere

indsender en ansøgning, adskiller disse sig fra de øvrige ansøgertyper ved, at de søger

som person og ikke som institution. Huskunstnerordningen er imidlertid opbygget således, at kunst-

neren i alle typer af projekter skal være den gennemgående person i projektet, der møder børn eller

unge. Kunstneren er i alle tilfælde den, til hvem støtten udbetales. Huskunstnerordningen er på den

måde ikke blot en kunststøtteordning, men også en kunstnerstøtteordning, og de vilkår, kunstnerne

HKO Vejledning http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/huskunstnerordningen/

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

gives i Huskunstnerprojekterne, sættes af ordningens ansøgningskriterier. Et Huskunstnerprojekt

kan således ses som en ydelse eller en vare, som en kunstner leverer til en institution for en pris, der

kan forhandles. Kunstneren er som udbyder af projekter netop placeret som den part, institutioner-

ne skal indgå samarbejde med. De har dermed en principielt anderledes stilling i projekterne end de

andre ansøgertyper, der er gennemgået indtil nu.

Indtil 2007 var det kun de institutioner, der skulle huse projekterne, der kunne søge. Ordningen var

baseret på, at institutionerne søgte kunstnere, som de kunne finde i en bank af godkendte kunstne-

re. Når kunstnere i den nuværende ordning er ansøgere, er det kunstnerne, der skal sikre, at der er

nogen at indgå aftaler med, som kan og vil deltage. For kunstnerne, der vil gøre Huskunstnerprojek-

ter eller andre undervisningsprojekter til en fast del af deres arbejde og forsørgelsesgrundlag og

dermed være

Teaching Artists

(Chemi, 2012), kræver det et omfattende arbejde at holde sig oriente-

ret, profilere sig selv og knytte eller bevare kontakter hos samarbejdspartnere. Dette arbejde ligger

både, før ansøgningen indsendes, og efter, når og hvis støtten bliver givet. Desuden forudsættes det,

at kunstnerne har udviklet produkter/projekter, som de kan udbyde og afsætte, og her er det en

fordel for kunstnerne at have et koncept, der kan tilpasses til flere samarbejdspartnere, og som kan

gentages mange gange som eksterne projekter. Når der i ansøgningsrunden forår 2016 kun er 38

ansøgninger fra enkeltkunstnere ud af 154, kan det skyldes, at kunstnere som enkeltansøgere kan

have udfordringer med at være personligt ansvarlige for budgettet.

En anden strategi er, at kunstnerne slutter sig sammen i grupper. I foråret 2016 er der 15 ansøgere

fra kunstnergrupper. De ansøger med CVR-nummer i stedet for CPR-nummer og fremstår dermed

formelt som en institution eller virksomhed, der kan indgå i partnerskaber. Hver enkelt kunstner i

gruppen skal dog vedlægge ansøgningen sit CV og bliver dermed også individuel ansøger. En kunst-

nergruppe kan koordinere og professionalisere såvel ansøgnings- som partnerskabsetableringsarbej-

det, ligesom en gruppe med flere deltagere kan lave større og mere alsidige projekter, og også flere

og mere fleksible projekter tilpasset forskellige institutionstyper. På dette punkt har kunstnergrup-

per en række fordele sammenlignet med den kunstner, der søger for sig selv.

Opsamling på ansøgere og ansøgningstyper

Forhandlingsforløbet og vilkårene for kunstnerne er meget forskellige for hver af ansøgertyperne. De

store institutioner som kommuner og til dels også kulturinstitutioner følger overenskomster inden

for fagområderne, mens de mindre huse laver mere individuelle aftaler. Tidligere var der i Huskunst-

nerordningen en fast timetakst for kunstnerne. Nu er timelønnen en buffer i budgettet, som kan

forhandles mellem kunstner og ansøgerinstitution, ligesom omfanget af de opgaver, der skal løses

inden for budgettet, kan variere. Af ansøgningsbudgetterne fremgår det, at timetaksten for kunst-

nerne varierer stærkt.

I vejledningen til ansøgerne lægges vægt på det juridiske og økonomiske ansvar. Ifølge statistikken

for Huskunstnerordningen 2015 er det 77 % af ansøgerne, der søger med CVR-nummer, og budget-

terne for ansøgningerne peger desuden på, at det er i ansøgninger med CVR-nummer, der søges om

de største beløb. På den måde sætter de økonomiske og juridiske forhold rammer, som fremmer

formelle administrative samarbejder, men ikke rammer for det organisatoriske og indholdsmæssige

samarbejde.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Etablering og gennemførelse af samarbejder og partnerskaber er en grundlæggende idé i Huskunst-

nerordningen, men kravene til og rammerne for dette samarbejde er ikke præciseret organisatorisk

og indholdsmæssigt. Når det i ordningen kræves, at der skal være indgået en skriftlig samarbejdsaf-

tale, men samtidig ikke forlanges, at den indsendes, bliver formålet med aftalen og dens status og

konsekvenser ikke tydelige for de parter, som skal indgå den. Hertil kommer, at ordningen fremmer

ansøgninger fra store organisationer og institutioner, som har en større kapacitet økonomisk og ad-

ministrativt, når der i vejledningen står, at parterne selv aftaler, hvem der indsender ansøgningen og

dermed har det juridiske ansvar.

I Huskunstnerordningen bliver manøvreringen i de ret komplicerede samarbejds- og markedsvilkår

for projekterne overladt til de enkelte ansøgere. Det giver stor frihed og fleksibilitet for ordningen,

men overlader også forhandlingerne om vilkårene for realiseringen af projekterne til den enkelte

kunstner eller kunstnergruppe. Bestemmelserne i ordningen om at skriftlige samarbejdsaftaler ikke

skal vedlægges, og at parterne selv aftaler, hvem der er ansøger og har det juridiske ansvar, får den

konsekvens, at samarbejdsaftalerne ofte laves på et organisatorisk niveau og på et tidspunkt, hvor

de konkrete deltagere – f.eks. en skole med en bestemt gruppe af børn – ikke er fundet eller involve-

ret. Dette understøttes af, at ansvaret for projekterne ikke altid placeres på den institution, hvor

projektet reelt finder sted.

Den samlede analyse viser således, at Huskunstnerordningen med sine åbne formuleringer særligt

sætter kunstnerne og deres arbejdsforhold i en usikker position.

Ansøgningernes form

Der er stor variation i kvaliteten af ansøgningerne: Nogle ansøgere har specialiserede faglige eller

administrative medarbejdere ansat til at udtænke projekter og skrive ansøgninger, f.eks. store orga-

nisationer som kommuner og fagligt specialiserede kulturinstitutioner. De har dermed en fordel

frem for f.eks. individuelle kunstnere, som må lave ansøgningsarbejdet på forventet efterbevilling,

eller mindre ”huse”, der skal finde ressourcer til ansøgning og projekt i et budget, hvor kunstprojek-

ter ses som noget ekstra.

Ansøgninger fra de store organisationer og institutioner øger sandsynlighed for, at projekterne bliver

gennemført og pengene brugt, fordi de har mulighed for at udpege og udskifte et stort antal delta-

gende huse og deltagere. Men netop dette rummer også den risiko, at de personlige relationer og

intentioner om partnerskaber, som flere projekter udspringer af, ikke realiseres, fordi der sker per-

sonudskiftning undervejs. Ordningen ser derfor ud til at fremme ansøgninger fra store organisatio-

ner og institutioner og ansøgninger om projekter, der lægger op til eksterne samarbejdsprojekter

frem for partnerskabsprojekter.

I Huskunstnerprojekter er det i forhold til den indsendte ansøgning muligt at erstatte alle konkrete

deltagere ‒ bortset fra kunstnerne, som er godkendt på deres CV. Kunstnerens deltagelse, omfang,

varighed og kvalitet bliver dermed omdrejningspunktet for vurderingen af projekterne. Der er her-

overfor ikke kriterier for vurdering af institutionernes og de forskellige institutionsdeltageres mål,

deltagelse, omfang, varighed og kvalitet, og dermed indgår denne del ikke tydeligt i vurderingen af,

om det er støtteværdige Huskunstnerprojekter. Det giver således en række uklarheder og ikke in-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

tenderede konsekvenser for Huskunstnerordningen, at ansøgningskriterierne og skemaerne er ind-

rettet, som de er.

Udover at ansøgningen skal vedlægges et budget, gives der betingelser for regnskabsaflæggelsen:

”Hvis du har modtaget et tilskud på 100.000 kr. eller derunder, skal du indsende en elektronisk er-

klæring om, at tilskuddet et anvendt til formålet. Hvis du har modtaget et tilskud over 100.000 kr. til

og med 500.000 kr., skal du indsende regnskab og beretning, som er underskrevet af tilskudsmodta-

ger og en regnskabskyndig person.”

(Huskunstnerordningen, 2017)

Da 122 ud af de 154 ansøgninger søger om mindre end 100.000 kr., ved flertallet af ansøgerne der-

med på forhånd, at de kun skal indsende en erklæring og ikke regnskab med beretning. De kan dog

udtages til stikprøvekontrol. De få større projekter afkræves såvel regnskab som en beretning. Hus-

kunstnerordningen følger de lovpligtige krav til revision om økonomisk og juridisk sikring og mulig-

hed for kontrol af, at bevillingerne bliver brugt til formålet. Der stilles ikke krav om en indholdsmæs-

sig evaluering og heller ikke om vidensdeling.

Der er i samarbejdsaftale, budget eller efterbehandling af projektansøgningerne ingen forventning

om, at der redegøres for organisatoriske samarbejdsformer, tidsmæssige og økonomiske rammer for

samarbejde og udvikling af indhold og didaktik, ligesom der heller ikke lægges op til evaluering, der

kunne dokumentere og udvikle projekterne. Huskunstnerudvalget vælger på deres møder enkelte af

de støttede projekter ud med henblik på PR og kommunikation i forhold til nye ansøgere, men der er

ikke en formuleret og langsigtet kommunikationsstrategi for Huskunstnerordningen, hverken til an-

søgere, partnere eller offentligheden.

Behandling af ansøgninger til opslag 1. marts 2016

”Det

er Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg, der vurderer de indkomne ansøgninger og træffer

beslutning om uddeling fra puljen. Huskunstnerudvalget har en repræsentant fra hvert af de kunst-

neriske fagudvalg i Statens Kunstfond, som deltager i ordningen”.

De repræsenterede i Huskunstnerudvalget

er musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og siden

2014 også arkitektur samt kunsthåndværk og design. Udvalget udpeges for 2 år ad gangen, og det

udvalg, som forskerne fik lov at følge udvalgsbehandlingen hos, gennemførte her deres tredje udde-

ling. Udvalget har været igennem en introduktion og oplæring ved embedsmænd i Slots- og Kultur-

styrelsen gennem møder og seminarer for at kunne udføre deres arbejde og har over tid fundet de-

res måde at varetage opgaverne på.

Medlemmerne er udpeget for at bidrage med kompetence inden for det særlige kunstfaglige områ-

de, som de repræsenterer, både med hensyn til udvælgelsen af kunstnere og af projekter. Hvert

medlem refererer desuden tilbage til og skal forsvare deres valg over for de fagudvalg, som de re-

præsenterer, og dermed i sidste ende over for kunstnerne inden for fagområdet. I Huskunstnerud-

valget mødes repræsentanterne for kunstområder, der har hver deres udtryksformer og også tradi-

tioner for, hvad der giver den enkelte kunstner anerkendelse. Desuden er der store forskelle i, hvor

http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/huskunstnerordningen/

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

mange ansøgninger der indkommer til hvert kunstområde. Samtidig arbejder medlemmerne sam-

men om Huskunstnerordningens mål og de fælles interesser i udvalget for at fremme børn og unges

møde med kunst og kunstnere. Og i udvalget foregår der en forhandling om at formulere kriterier og

beslutninger på tværs af kunstarterne.

”Da vi blev enige om, at jeg skulle sidde i [Huskunstner, ed.] udvalget, var der en fra vores scene-

kunstområde, der sagde til mig: Nu skal du sørge for – husk nu at kæmpe for scenekunsten! Og så

sagde jeg, ja, det skal jeg nok, men jeg tror nok, at jeg også vil kæmpe for de gode projekter. (…) Det

er jo slet ikke fair, hvordan det er fordelt mellem genrerne, men det er måske mindre væsentligt, end

at de projekter, der kommer ud, er gode.”

(Citat ST, Eftermøde d. 4.4 2016 s. 8)

Medlemmerne af Huskunstnerudvalget arbejder dermed i et spændingsfelt, hvor de refererer til

Statens Kunstfonds overordnede mål og procedurer, til deres egen kunstarts fagudvalg og til den

særlige tværgående Huskunstnerordning, som netop har partnerskaber mellem kunstnere og huse,

hvor børn og unge kan møde kunst og kunstnere som mål.

Vurderingskriterier

Udvalget vurderer ansøgningerne ud fra følgende kriterier:

1. Om huskunstneren er på et højt kunstnerisk niveau og har et aktivt kunstnerisk virke

2. Om huskunstneren skønnes at kunne formidle til Huskunstnerforløbets målgruppe.

3. I hvilken udstrækning Huskunstnerforløbet har fokus på den kunstneriske skabelsesproces,

formidler kunsten og styrker deltagernes relation til kunsten.

4. Udvalget lægger stor vægt på, at et Huskunstnerforløb sker på kunstens præmisser og ikke

planlægges ud fra eller underlægges pædagogiske og didaktiske institutionsformål. Kunst-

nermødet og den kunstneriske proces vil blive prioriteret frem for pædagogisk og didaktisk

orienterede projekter. En social indsats må gerne være en sidegevinst ved et Huskunstner-

forløb, men aldrig det primære formål for projektet

5. I hvilken udstrækning Huskunstnerforløbet udspringer af en stærk og original kunstnerisk in-

tention, og om forløbet er tilrettelagt med klare overvejelser om sammenhængen mellem

form og indhold.

6. I hvilket omfang puljens kriterier for projektlængde, institutionstype, aldersgruppe m.v. er

opfyldt.

Kunstnerisk kvalitet og kunstnerens niveau og virke spiller i disse kriterier en central rolle. En defini-

tion af, hvordan dette defineres, har Huskunstnerudvalget derfor fundet det nødvendigt at præcise-

re.

KUNSTNERISK KVALITET: Puljen fordeles efter en kvalitets- og væsentlighedsvurdering af den

enkelte ansøgning. Udvalget lægger vægt på, at huskunstneren er på et højt kunstnerisk ni-

veau og har et aktivt kunstnerisk virke. Udvalget vurderer huskunstnerens kunstneriske ni-

veau blandt andet på baggrund af det indsendte CV. Udvalget lægger stor vægt på, at kunst-

neren udviser et professionelt og reflekteret forhold til målgruppe, idé, medie, materiale og

kontekst, og at dette løbende omsættes i et overbevisende og originalt virke.

(Definition af

Huskunstnerordningens opslag

https://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/huskunstnerordningen/

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kunstnerisk kvalitet. PDF fra Statens Kunstfonds hjemmeside om Huskunstnerordningen

2017)

De to første kriterier handler om to sider af huskunstnerens kompetencer:

1. Om huskunstneren er på et højt kunstnerisk niveau og har et aktivt kunstnerisk virke

2. Om huskunstneren skønnes at kunne formidle til Huskunstnerforløbets målgruppe.

Huskunstnerudvalget skal med disse formuleringer kunne vurdere, om de deltagende kunstnere er

på et semiprofessionelt eller professionelt, højt eller lavere kunstnerisk niveau, og det kræver kend-

skab både til den enkelte kunstner og dennes løbende virke, til kunstarten og til kunstnerne på feltet

som helhed.

For at dokumentere dette vedlægger kunstnerne CV’er, som er meget forskellige. Nogle lange med

kunstuddannelser, studier, lister over kunstneriske meritter i kronologisk rækkefølge, så man kan

følge det aktive virke. Andre meget kort og i en personlig berettende form, som vil man fremvise en

stærk og original kunstnerisk intention.

Nogle med fyldig beskrivelse af tidligere Huskunstnerprojek-

ter og pædagogiske erfaringer, der kan vise

klare overvejelser om sammenhængen mellem form og

indhold.

Andre udelukkende med vægt på kunstprojekter og

fokus på den kunstneriske skabelsespro-

ces.

Længden på CV på 1 side overskrides i mange tilfælde, og det gør også grænsen på 5 sider for

billedmaterialer som dokumentation af kunstnerisk praksis.

http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/huskunstnerordningen/

Mens der er en del forklaringer på, hvordan det kunstneriske forstås og bedømmes, så vurderes

kunstnernes formidling til målgruppen ved et skøn. Professionelle eller formelle pædagogiske kom-

petencer nævnes ikke som en forudsætning for at

formidle kunsten og styrke deltagernes relation til

kunsten.

Tværtimod fremhæves det, at

udvalget lægger stor vægt på, at et Huskunstnerforløb sker

på kunstens præmisser og ikke planlægges ud fra eller underlægges pædagogiske og didaktiske insti-

tutionsformål.

(Huskunstnerordningen, 2017) I prioriteringen af kunstnerens to kompetencer er det

dermed ikke alene kunsten, der kommer først, men tillige didaktikken, der nedprioriteres.

Som der står uddybet i kriterie 4: Kunstnermødet og den kunstneriske proces vil blive prioriteret frem

for pædagogisk og didaktisk orienterede projekter.

Kunst som mål i sig selv og den åbne kunstneriske proces understreges og sender et signal til de ansøgende

institutioner om, at de ikke må spænde kunsten for deres egne mål om pædagogik og didaktik.

Samtidig vurderes det, om

forløbet er tilrettelagt med klare overvejelser om sammenhængen mellem

form og indhold,

og i uddybningen af kunstnerisk kvalitet tilføjes det, at

udvalget lægger stor vægt

på, at kunstneren udviser et professionelt og reflekteret forhold til målgruppe, idé, medie, materiale

og kontekst, og at dette løbende omsættes i et overbevisende og originalt virke.

(Huskunstnerordningen, 2017) Her nævnes altså formidlingskompetencer, som gør det muligt for

https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Tilskud_og_tilladelser/Huskunstner/Huskunstnerordningen._K

unstnerisk_kvalitet.pdf

http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/huskunstnerordningen/

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kunstnerne at gå ind i netop denne huskontekst og formidle sin kunstneriske idé til netop denne

målgruppe med disse materialer. At være professionel og reflekteret – dvs. kunne evaluere og ud-

vikle ‒ er dermed kompetencer, der er kommet til. Men disse kompetencer ville set i en pædagogisk

kontekst blive genkendt som og betegnet som netop didaktiske. At kunne beskrive og begrunde et

projekts hvorfor, hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan giver set fra et didaktisk perspektiv et fin-

gerpeg om, at der er sammenhæng mellem form og indhold i hele projektets idé og proces.

I punkt 4 sammenstilles ønsket om

en stærk og original kunstnerisk intention

med, at

forløbet er

tilrettelagt med klare overvejelser om sammenhængen mellem form og indhold.

Disse to ønsker kan

ud fra en opfattelse af kunst som mål i sig selv, og hvor den kunstneriske proces forstås som spontan

intuitiv og eksperimenterede, ses som modsatrettede. Ud fra didaktikopfattelsen kapitel 1, side 8,

kan de ses som tæt sammenhængende. Det stærke og originale mål, projektets hvorfor, skal tilrette-

lægges, så det hænger sammen med hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan.

Ambitionen om, at projekterne både skal have en stærk og original kunstnerisk intention og skal

være tilrettelagt med klare overvejelser om sammenhængen mellem form og indhold i forhold til

den konkrete målgruppe, udfordrer opfattelsen af den kunstneriske proces som værende overve-

jende autonom, kaotisk og intuitiv uden andet formål end sig selv. En anden måde at opfatte Hus-

kunstnerprojekterne på er, at kunsten, selvom den bliver anvendt i en bestemt kontekst rettet mod

specifikke mål og indgår i et kreativt samspil med ”huset” og de konkrete deltagere, ikke ophører

med at være kunst, men bliver, hvad man kan kalde ”Applied Art.” På den måde bliver kunst og di-

daktik mål og midler for hinanden.

Kravet om blot én side til projektansøgningen giver en snæver ramme for dette, men det respekte-

res heller ikke af alle ansøgere. Huskunstnerordningen giver helt åbne muligheder for at beskrive

rammerne for, hvordan mødet mellem kunstner og børn og unge skal foregå, f.eks. kan det rumme

mange slags kunstarter og typer af projekter. Men de grundlæggende didaktiske kategorier som

rammerne for tid, sted og deltagere er det nødvendigt at konkretisere og at lave undtagelser for.

”Du kan søge tilskud til længerevarende projekter, der varer op til et skole- eller kalenderår, men

også til mindre initiativer, der dog som hovedregel skal forløbe over 5 dage. De 5 dage kan indeholde

forberedelse og er ikke nødvendigvis fulde arbejdsdage de dage, hvor der er møde med børnene.

Dagenes timeantal afhænger af målgruppens alder og projektets karakter. Projektet kan evt. fordeles

på mindre moduler henover en længere periode.”

(Huskunstnerordningen, 2017)

Intentionen om, at der skal være tid og rum til den fælles proces, formuleres i opslaget således:

”Ordningen er ikke tiltænkt korte, enkeltstående workshops. Der skal være tid til en proces, hvor

kunstneren og børnene/de unge får mulighed for i fællesskab at fordybe sig i og undersøge den ska-

bende, kunstneriske proces.”

(Huskunstnerordningen, 2017)

Dette står tydeligvis i modsætning til de ansøgninger, som lægger op til korte, enkeltstående forløb,

som kan gentages og derigennem nå ud til mange børn og unge. Der er imidlertid åbnet for, at forlø-

bene kan gentages, men det præciseres ikke, at de enkelte gentagne projekter skal være længereva-

rende:

”Et Huskunstnerforløb kan gentages overfor flere grupper af børn/unge. Ønsker du som kunstner at

søge tilskud til flere ens, enkeltstående forløb skal du indsende en samlet ansøgning for skole-

året/kalenderåret.”

(Huskunstnerordningen, 2017)

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Disse præciseringer peger tilbage på en diskussion i udvalget om eksterne tilbud over for længeva-

rende partnerskaber. Men også en diskussion om vægtningen mellem en åben eksperimenterende

kunstnerisk proces, som udvikles i fællesskab og gennemprøvede koncepter, som gentages for nye

børn og unge.

Opsamling på vurderingskriterier

Vurderingskriterier er formuleret, så det er kunsten, kunstnerne som personer og de kunstneriske

processer, der fortrinsvis beskrives og vurderes. Endelig fremhæves det som centralt, at kunstnerne

kan formidle til målgruppen og inddrage børn og unge i skabende processer. Behovet for didaktiske

forudsætninger står i kontrast til, at udvalget eksplicit peger på, at kunstneren ikke skal tænke eller

agere didaktisk. Dette modsætningsforhold relaterer sig formodentlig til en opfattelse af didaktik

som hørende under læringsmålstyret paradigme. I forhold til samarbejdet med de ”huse”, hvor Hu-

skunstnerprojekterne finder sted, giver kriterierne ikke anvisninger på, hvordan deres institutionelle

mål ‒ ofte af pædagogisk og didaktisk karakter ‒ og deres medarbejderes kompetencer skal vurde-

res. Kriterierne sætter snarere grænser end rammer for, hvordan partnerskaber mellem kunstnere

og ”huse” kan etableres og foregå. De andre deltageres mål og kompetencer efterspørges og vurde-

res ikke. Kriterierne bliver dermed til dels indbyrdes modstridende og uklare. Opfattelsen af kunst

som mål i sig selv står stærkt i vurderingskriterierne til projekterne. Med vurderingskriterierne læg-

ges der op til en markant afvisning af, at kunst bliver et middel, og modstanden mod at tænke og

tale pædagogisk og didaktisk bliver fremhævet som et udtryk for dette.

Prioritering mellem ansøgninger

Huskunstnerordningen har følgende formuleringer, der giver et råderum for andre måder at priorite-

re mellem ansøgningerne ud fra en overordnet vurdering og dermed ændre på fordelingen, når de

tidligere nævnte kriterier er opfyldt:

”Udvalget forbeholder sig retten til ikke at tildele det fulde ansøgte beløb ud fra en overordnet vurde-

ring om, at kunststøtten kommer flest muligt til gode.”

”Udvalget forbeholder sig endvidere retten til at vurdere en uddeling samlet i forhold til en spredning

af midlerne såvel geografisk som med hensyn til skoleformer, institutionstyper, kunstarter og kunst-

nere.”

”Oplysninger om ansøgers eventuelle tidligere tilskud fra Statens Kunstfond 3 år tilbage vil indgå i

behandlingen af ansøgningen.”

(Huskunstnerordningen, 2017)

Disse overordnede retningslinjer lægger op til en samlet vurdering efter andre principper end den

kunstneriske kvalitet og proces. Hensyn som hvor mange, hvorhenne og hvor ofte bliver dermed

mulige at inddrage i behandlingen af ansøgerne.

Disse tre ekstra måder, udvalget kan prioritere på, bliver dog ikke understøttet af måden, ansøgnin-

gerne bliver kategoriseret og behandlet på. Oplysninger om, hvor mange børn og unge, som projek-

terne kommer til gode, deres geografiske placering og institutionstype, er ikke systematiseret eller

tydeliggjort i hverken ansøgninger eller i den oversigt, som ledsager ansøgningen ved udvalgets be-

handling. Det system, som Huskunstnerordningen har til rådighed, giver ikke mulighed for mere de-

taljerede oplysninger og kategorier, og sagsbehandlerne har ikke ressourcer til at skimme alle an-

søgninger igennem og dele dem op på disse kategorier.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

”Systemet kan det ikke – det er en mangel, og vi håber, det kan komme næste gang, vi skifter system.

Der skal ikke lægges mere i det end det er.”

(LS. Eftermøde d. 4.4 s. 1)

Det kræver derfor særlig opmærksomhed og bearbejdning for udvalgets medlemmer af hvert enkelt

projekt i ansøgningsmaterialet at forholde sig til disse prioriteringer.

Analyse af ansøgningerne

I forlængelse af forskerpanelets analyse af Huskunstnerordningens mål, ansøgnings- og evaluerings-

procedurer har panelet til brug for den videre undersøgelse fået adgang til de 154 ansøgninger i

foråret 2016. Materialets omfang var 1280 sider.

Sideløbende med at HKO-udvalgets medlemmer læste og bedømte projektansøgningerne, havde

forskergruppen mulighed for at danne sig deres eget indtryk af ansøgningerne.

Generelt indtryk

Der er en bredde og mangfoldighed i projekterne, som er inspirerende og opløftende. Der er masser

af ideer, visioner, erfaringer og viljer hos de mange forskelligartede deltagere. Huskunstnerordnin-

gen påkalder sig ansøgere af mange slags, som byder ind i et felt, som de opfatter som åbent.

Der er således ansøgninger om projekter, der ser ud til at række ud over de intentioner, der er gen-

nemgået i det foregående afsnit. Det gør det svært at få overblik over ansøgerfeltet, og mødet med

ansøgningerne rejser spørgsmålet om bedømmelseskriterierne på et nyt grundlag. For hvordan kan

ansøgningerne læses med ordningens kriterier? Hvornår falder en ansøgning inden for ordningens

mål og kriterier, og hvornår ikke?

Der er stor variation i størrelsen af de ansøgte beløb. Projektet med det mindst ansøgte beløb er på

5.600 kr., mens hovedvægten af ansøgningerne er til projekter, der ligger på 15-40.000 kr. og lidt

større projekter på mellem 70.000 og 100.000 kr. Det højeste ansøgte beløb er 602.250 kr. Mens de

få helt store projekter søges af kommuner og regionale institutioner til projekter, der ønskes integre-

ret i flere institutioners drift, søges de mindste beløb oftere af enkeltkunstnere til korte eksterne

projekter i konkrete individuelle huse. Projekter med de mellemstore budgetter søges enten til gen-

tagelse af eksterne projekter flere steder, eller til partnerskaber i konkrete huse over lidt længere

forløb.

Forskellene i ansøgningernes beløbsstørrelse viser, at Huskunstnerordningen favner meget bredt.

Det betyder, at udvalget skal prioritere mellem yderst forskelligartede projekter. Hvad der adskiller

dem fra hinanden i samarbejdsform, varighed, processer, antal deltagere m.m., fremgår dog kun af

den enkelte ansøgning. Læseren og udvalget, der skal behandle det store ansøgningsmateriale, skal

dermed selv gøre sig sine overvejelser, dels om sammenhængen mellem projekt og budget, dels om,

hvilke typer af projekter der skal prioriteres i forhold til hinanden. Imødekommelsen af et stort pro-

jekt kan f.eks. betyde afvisning af et stort antal små ansøgninger.

Ansøgningerne bærer præg af, hvem ansøger er. Udformningen af ansøgningerne er meget forskellig

afhængig af ansøgertype, mens også efter, hvem af parterne i projektet der fører pennen. Ofte taler

flere parter f.eks. institution, lærer, kunstner, uden at det er tydeligt i teksten, hvem der taler med

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

hvilken stemme, og hvor. Samarbejdsprocessen og de tiltænkte samarbejdsformer mellem parterne

er kun sjældent tydelig.

Ansøgerne skriver stort set om de kunstneriske oplevelser og den kunstneriske proces med de børn

og unge, de vil møde, men langtfra alle redegør for og begrunder, hvordan de vil møde de samar-

bejdspartnere blandt lærere, pædagoger og kulturformidlere, som de skal samarbejde med. Ansøg-

ningerne gør således, hvad de bliver bedt om, men ansøgningerne afspejler også de til dels modsat-

rettede og indforståede ansøgningskriterier.

Der er stor forskel på antallet af ansøgninger inden for de enkelte kunstarter, og i alt 53 eller ca. 1/3

af ansøgerne har kategoriseret sig selv som tværgående. En del af de tværgående projekter har en af

kunstarterne som udgangspunkt, men mere karakteristisk er, at de fleste kombinerer forskellige

kunstarter, aktiviteter og kundskabsformer i ansøgningen. Musik, litteratur, dans/scenekunst, per-

formance, arkitektur og design indgår i flere af de tværgående projektansøgninger i mere eller min-

dre sammenhængende forløb og koncepter. Opdelingen på kunstarter giver dermed mere mening i

forhold til vurderingen af de deltagende kunstnere og deres forudsætninger end i forhold til selve de

tværgående projekter og de forløb og aktiviteter, som de består af.

Temaer på tværs

Huskunstnerordningen formulerer alene kriterier for, hvem der kan ansøge og deltage inden for

rammerne af ordningen. Der er dermed frit spil for, hvilket tematisk og fagligt indhold projekterne

kan tage udgangspunkt i og handle om. Læst som en fælles tekstmængde giver et spændende indblik

i, hvad der opfattes som spændende og relevant af ansøgerne. Selvom der er stor variation og idé-

rigdom lige fra arbejdet med tekstile designprocesser, fortællinger eller komposition af musik, til

refleksioner over forholdet mellem mennesker i et lokalsamfund eller i et globalt fællesskab, er der

også en række indholdsmæssige træk, der træder frem.

Et af de temaer, som står meget klart og stærkt i mange projekter på tværs af kunstarter, er forståel-

sen af

steder

som omdrejningspunkt og emne i sig selv. At gå på opdagelse på de steder, hvor pro-

jektet foregår, og at fortælle om, male, skrive og danne fællesskaber omkring steder er integreret i

mange af projekternes kunstneriske processer. Det lægger fint op til Huskunstnerprojekternes

grundidé om at høre til i et og tage udgangspunkt i et ”hus.”

En del projekter har bæredygtighed, f.eks. i form af forholdet mellem natur og kultur som tema. Det

overordnede dannelsesmål kan tolkes sådan, at børn og unge kan forstå og forbinde sig med verden

og med historien, som de kan se sig selv som aktive og handlende deltagere i. Undervejs integreres

bæredygtighed i valget af materialer og produkter, som indgår i en bæredygtig cirkulation.

At fremme sanselighed, opmærksomhed på sig selv og omgivelserne, æstetiske læreprocesser, iden-

titetsdannelse for den enkelte og for fællesskaber er ofte anvendte argumenter for, hvad det er,

ansøgerne vil med deres projekter. Desuden fremhæves de æstetiske og personlige læreprocesser

som karakteristisk for den arbejdsmåde, der anvendes både af kunstneren selv og for, hvordan de

ønsker, at børn og unge deltager i projekterne. I nogle få tilfælde udstrækkes det også til de delta-

gende lærere/pædagoger/formidlere. Ud fra denne forståelse af kunstneriske processer som den

almene arbejds- og erkendelsesmåde argumenteres der i flere ansøgninger for tværæstetiske pro-

jekter, som forener mange indtryk og udtryk. Mens andre ansøgninger fokuserer på, hvad der er

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

særkende for de enkelte kunstarters oplevelses- og aktivitetsformer – lyd, syn, bevægelse, rumople-

velse, smag m.m.

Ansøgningerne beskriver ofte forløbene som undersøgelser, hvor deltagerne gør og skaber noget

hver for sig og sammen med en kunstner – for herefter at udveksle, reflektere og til sidst at dele et

produkt med flere. Der er således i de fleste projekter såvel kunstneriske processer som produkter,

der afrunder forløbet og bringer projektet med videre for deltagerne og/eller videre ud til et publi-

kum, eller det forankres i institutionens og deltagernes videre praksis.

Opsamling på det generelle indtryk og temaer på tværs

I forskergruppens læsning af det samlede ansøgningsmateriale fremstår der dermed en række karak-

teristika både indholdsmæssigt og formmæssigt, som forbinder projekterne med aktuelle og mere

grundlæggende træk i det kunstneriske og det pædagogiske felt. I al mangfoldigheden ser vi således

på tværs af kunstarter, deltagere, samarbejdsformer og varighed en række fællestræk mellem pro-

jekterne, som tegner en profil af den særlige slags projekter, som Huskunstnerordningen har givet

støtte og plads til gennem tiden.

Hovedindtrykket af ansøgningerne er, at forankring på steder, forbindelser mellem steder og delta-

gere og forståelsen af steder som rum for kunstprojekterne står helt centralt. Ideen om sammen-

hængen mellem hus, kunstner og huskunstnerprojekter er dermed bærende i ansøgningerne som

helhed.

Forståelserne af æstetiske og kunstneriske processer med mangfoldig brug af sanser og aktiviteter,

som fører frem mod produkter, deles af de fleste ansøgere på tværs af institutioner og kunstarter.

I analysen er det derfor interessant at se på, hvordan det bliver opfattet og behandlet i ansøgninger-

nes videre proces.

Deltagernes forskellige mål med huskunstnerprojekter i ansøgningerne

I det følgende læses ansøgningerne med fokus på, hvad de forskellige ansøgere og deltagere i pro-

jekterne lægger vægt på og ud fra hvilke mål, de begrunder deres ansøgning.

Kunstnere

Kunstnerne er de gennemgående deltagere i alle projekterne og dem, der søges støtte til. Deres

begrundelser er dermed særligt interessante at følge også i forhold til de komplekse og til dels mod-

stridende forventninger, som stilles til dem i Huskunstnerordningen. I kunstnernes måde at forholde

sig til de andre deltagere i projektet på fylder børn og unge meget, da projekterne er for og med

dem, skønt de ikke er ansøgere.

Kunstnere skriver meget om:

•

At børn og unge er en målgruppe i udvikling med særlige alderstræk

At kunstnerne vil give dem stemme og udtryk

At de skal lære kunst at kende

At de skal lære på andre måder

At de skal opleve samarbejde, fællesskab, tilknytning

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kunstnere skriver lidt indirekte om:

•

At fortsætte deres egen kunstneriske praksis

At sælge deres projekt og arbejde

At nå ud med deres kunst, arbejde

At fordybe sig sammen med andre

Arbejde sammen med børn og unge

Arbejde sammen med lærere/pædagoger/andre kunstnere som team

Meget få kunstnere skriver om:

•

At udvikle sig selv som kunstnere gennem Huskunstnerprojekter

At de har eller kan få pædagogiske/didaktiske kompetencer og erfaringer gennem HKO

At udvikle et felt/et tema/en kunstart/projektform mere generelt

Det er dermed tydeligt, at kunstnerne har forstået, at deres projekter skal komme børn og unge til

gode og være for deres skyld, mens deres egen interesse i at få et honorar/arbejde nedtones. Kunst-

nerne fremstiller ofte sig selv som de professionelle eksperter, der giver/leverer noget kunstnerisk til

eller for de andre, mens deres pædagogiske og didaktiske kompetencer og erfaringer og udvikling af

disse ikke fremhæves. Kunstnernes muligheder for at udfolde og udvikle deres kunstneriske praksis

gennem samarbejde med andre i projekterne nedtones ligeledes. Vægten i opslaget på den enkelte

kunstner og det enkelte projekt, som skal konkurrere med hinanden, og tilsagnenes udformning og

ordlyd, gør det ikke oplagt for ansøgerne at skrive om udvikling, vidensdeling af kunstprojekter i

indhold eller form.

Skoler, dagtilbud, frivillig undervisning og foreninger som institutioner

Skoler, dagtilbud, frivillig undervisning og foreninger som institutioner skriver om:

•

At give noget ekstra

•

At få en oplevelse

•

At få andre elever/brugere i tale

•

At få andre sider ved eleverne/brugerne frem

•

At opdage og udvikle talent

•

At afprøve og udvikle deres eget pædagogiske/formidlingsmæssige arbejde

•

At forankre kunstneriske/æstetiske/kreative processer i deres egen praksis

Fra værtsinstitutionernes side lægges der i de to første punkter op til, at kunsten har særlige mu-

ligheder i form af ekstra og eksterne projekter, men i de følgende punkter også til en interesse i

partnerskabsprojekter, hvor elever/brugere gennem Huskunstnerprojekter kan berige og nuan-

cere det pædagogiske arbejde, der i forvejen finder sted med eleverne, men også at Huskunst-

nerprojekterne kan være med til at udvikle brugen af kunstneriske processer i institutionernes

arbejde.

Undervisere og kulturformidlere som konkrete deltagere

Undervisere og kulturformidlere som konkrete deltagere skriver om:

•

At løse pædagogiske problemer med kunstneriske processer

•

At afprøve nye samarbejder og arbejdsformer

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

At afprøve og udvikle deres pædagogiske/formidlingsmæssige arbejde

At forankre kunstneriske/æstetiske/kreative processer i deres praksis

Der lægges her op til at gøre kunst til middel, men også til nysgerrighed på og ønsker om samarbej-

de, og ikke mindst til at fortsætte med samarbejder og brug af kunstneriske processer i deres profes-

sionelle arbejde.

Kommuner

Kommuner skriver om:

•

At markere en anledning på en festlig måde

At profilere sig som kunstkommune

At opbygge institutioner og samarbejder, så alle børn og unge i kommunen får del i kunsten

At udvikle og etablere talentskoler regionalt inden for flere kunstområder

Nogle kommuner ansøger til projekter i en særlig anledning, men de øvrige mål går på etablering og

eller videreførelse af institutioner og projekter. Projekterne kan ses som en del af kommunens al-

mindelige opgave, og derfor har kommunen også ofte givet tilsagn på en større medfinansiering end

de 75 %, som kræves i Huskunstnerordningen. Ordningen ses som en løftestang for nye initiativer

eller som sikkerhedsnet under tiltag, der ikke prioriteres i kommunernes budget.

Børn og unge

De, for hvem Huskunstnerordningen er lavet, børn og unge, er ikke repræsenteret i ansøgningerne

med deres egne mål og ideer. Flere ansøgere refererer dog med afrapporteringer fra tidligere pro-

jekter til børn og unges deltagelse, og der gives i nogle tilfælde citater om eller vises billeder af børns

oplevelser. Der er dog ikke systematisk dokumentation for eller undersøgelser af deres deltagelse,

oplevelser eller læring. Projektansøgningerne er på den måde lavet FOR børn og unge og ikke AF

dem.

Set som et samlet hele har alle deltagere meningsfulde mål, som giver værdi for dem, og som i det

enkelte projekt og i ordningen som helhed skal bringes i samspil med hinanden. Det er bemærkel-

sesværdigt, at børn og unge forstås som målgruppe, som nogen gør noget godt for ved at sætte et

kunstmøde i stand. Børn er ikke inddraget i ansøgningsarbejdet, mens unge i enkelte tilfælde er

medinddraget i de få ungdomsprojekter, som findes. For samarbejdsinstitutionerne er kunstmødet

og den kunstneriske proces et middel, eller det er sammentænkt med andre alment pædagogiske

eller organisatoriske mål, hvorimod de konkrete deltagende lærere, pædagoger og formidlere på

institutionerne i højere grad er motiverede for og nysgerrige på samarbejdet med kunstnerne.

Det er dog også interessant, at kunstnerne i opslaget for ansøgningen foråret 2016, som Huskunst-

nerordningen har formuleret, ikke finder det relevant at skrive om muligheden for at udvikle sig

kunstnerisk og didaktisk gennem projekterne, ligesom det oplagte mål om at skaffe sig en indtægt og

erfaring til fremtidige arbejdsopgaver kun fremgår indirekte. Tankegangen bag opslaget til Hus-

kunstnerordningen lever dermed op til forestillingen om kunstneren som drevet af kunstneriske,

idealistiske og altruistiske mål. Man kan dermed på den ene side argumentere for, at Huskunstner-

ordningen har en særlig opgave i at fastholde den kunstneriske proces og kunstoplevelsen som mål i

sig selv over for samarbejdspartnerne. På den anden side kan man også argumentere for, at Hus-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kunstnerordningen som kunstnerstøtteordning kunne gøre rammer og vilkår omkring kunstnernes

arbejde legitime at italesætte.

Analysen af de forskellige deltageres mål med Huskunstnerprojekterne kan være afklarende for,

hvor betydningsfuldt det er for samarbejdet, at alle parter hver især tydeliggør de forudsætninger,

mål og forventninger, de ud fra deres praksis har for samarbejdet i Huskunstnerprojekter. Det er

derfor interessant at se på, hvordan behandlingen af ansøgningerne vægter de forskellige stemmer

og mål.

Behandling af ansøgningerne

Forskergruppens materiale

Forskergruppen fik lov at overvære behandlingen af ansøgninger på Huskunstnerudvalgets møde

som observatører den 4. april 2016. Mødet varede fra kl. 10 – 15. Til stede var ud over udvalgets

medlemmer to sagsbehandlere, fire medlemmer af forskerpanelet og en forskningsassistent. Med-

lemmerne af Huskunstnerudvalget fik 9 timers løn for forberedelse til mødet samt timebetaling for

mødedeltagelse.

Forskerpanelets medlemmer brugte hver mellem 8-12 timer på en orienterende

gennemlæsning af materialet inden mødet. Desuden har 3 medlemmer af forskerpanelet haft et

forberedende møde inden og en samtale efter udvalgets møde med formand og næstformand for

Huskunstnerudvalget. De to er samtidig kontaktpersoner til forskerpanel og forskergruppe og har

med stor velvilje tilladt os at deltage og anvende materialet.

I referatet fra Huskunstnerudvalgets møde står: ”Ved

Huskunstnerudvalgets møde den 4. april obser-

verede fem forskere udvalgets drøftelser af de indkomne ansøgninger. Forskerne havde efter aftale

fået ansøgningerne stillet til rådighed på forhånd. Udvalgsmødet blev lydoptaget, og optagelsen ville

blive transskriberet og anonymiseret, så det kan indgå i forskernes arbejde med udvælgelse af cases

til forskningen og refleksioner over forhold mellem kriterier og godkendelse.

(Kunst.dk, 2016).

Udvalgets medlemmer var dermed informerede om formål for og betingelser for forskernes delta-

gelse i mødet, hvor ansøgningerne blev behandlet. Følgende analyse bygger dermed på materiale

fremkommet ved at følge processen med behandlingen af ansøgningerne, mens den fandt sted.

Forskergruppen har valgt ikke at anonymisere citater fra formand og næstformand, som fortrinsvis

stammer fra et eftermøde sidst på eftermiddagen den 4. april, ligesom et enkelt citat fra sagsbe-

handler Lise Saunte, der deltog i eftermødet, er medtaget. Ved en samtale med Sarah Topsøe d.

30.11.2017 er dette blevet suppleret med oplysninger om Huskunstnerudvalgets beslutninger om

kriterier og deres arbejdsproces ved tidligere uddelinger, samt om udvalgsmedlemmernes forbere-

dende arbejde med ansøgningerne.

Behandling af de 154 ansøgninger

Ansøgerne er blevet orienteret om, at de og deres projekt kan blive læst og udvalgt af forskerpanelet

til nærmere undersøgelse, og de har skullet give tilsagn om, hvorvidt de ønskede at indgå i forsk-

ningsprojektet. 154 ansøgninger i alt blev sendt til forskerpanelet i to omgange, da tilsagnene ikke

Eftermøde 4.4.2016

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

indkommer samtidigt. Forskerne læste de første 100 ansøgninger i den rækkefølge, hvori de er ble-

vet tilsendt. I første omgang fremstår ansøgningerne dermed som en samlet tekst uden opdeling på

kunstart.

Dette Huskunstnerudvalg læste i starten af deres arbejdsperiode også ansøgningerne, som de kom

ind, og uden fordeling på kunstarter. Men i forbindelse med sagsbehandlingen har de besluttet at

ordne og fordele ansøgningerne mellem sig efter kunstarter for dermed at kunne være mere effekti-

ve og for at nedbringe læsemængden for de enkelte medlemmer. Det gælder også for ansøgnings-

materialet til dette møde.

Et overskueligt A3-ark med alle projekter blev lagt frem til mødet. På arket angives for hver ansøg-

ning side, journalnummer, ansøger, projekttitel, budget og ansøgt beløb. Undervejs på mødet udfyl-

des rubrikkerne tilsagn og afslagsbegrundelse af de to medvirkende sagsbehandlere, som også har

forberedt mødet. Sagsbehandlerne tilføjer i enkelte tilfælde bemærkninger på mødet f.eks. vedrø-

rende budget i særskilte rubrikker på skemaet. Ansøgningerne behandles i denne rækkefølge som

fremgår af arket:

•

Tværgående/tværæstetiske – 53

Arkitektur – 3

Kunsthåndværk og design – 6

Musik – 17

Scenekunst – 16

Billedkunst – 40

Litteratur – 15

Tværgående projekter

De tværgående/tværæstetiske projektansøgninger, der udgør 1/3 af de samlede ansøgninger, læses

af alle udvalgets medlemmer.

De kan opdeles i to typer.

1. Ansøgninger, hvor f.eks. en kommune sender en samlet ansøgning med flere delprojekter

med forskellige kunstnere ofte tiltænkt forskellige ”huse”.

2. Ansøgninger fra en tværfaglig kunstnergruppe samarbejder om et projekt, hvor flere kunst-

nere bidrager og flere partnere og kunstarter supplerer hinanden. Huskunstnerudvalget vil i

tværgående ansøgninger af første type have mulighed for at bedømme den enkelte kunstner

og/eller delprojekt for sig.

”Man skal kunne høre hver enkelt kunstners stemme. (…) fordi det vi har snakket om, vi gerne vil stå

samlet om, det er, at vi hver især kan gå ind og sige: Jamen, jeg synes faktisk ikke, at den kunstner

lever op til vores kriterier, så det projekt kan ikke få støtte, men de andre kan. Det er jo det, vi gerne

vil kunne.”

(ST. Efter frokost s. 2)

For den anden type ansøgninger taler huskunstnerudvalget i flere tilfælde om, hvorfor ansøgerne

har valgt at søge inden for rubrikken tværfaglige projekter. Medlemmerne hæfter sig særligt ved den

del af projektet, som handler om deres egen kunstart, og som de mener sig kompetente til at vurde-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

re. Det italesættes som:

”Jeg kender ikke nogen af dem”

”Kan du sige god for den kunstner, der er

inden for dit felt?”

Udvalgsmedlemmernes forankring i hver sin kunstart ser dermed også ud til at blive vigtig i behand-

lingen af de tværgående projekter. Mange projekter kunne ifølge Sarah Topsøe lige så godt have

søgt inden for rubrikkerne for en af de enkelte kunstarter. Projektansøgernes egen idé med at søge

et tværgående projekt f.eks. ud fra en indholdsmæssig idé eller tema, eller ud fra samarbejdspart-

nernes samlede muligheder for at forbinde kunstarternes indtryks- og udtryksformer inden for et

projektforløb, får i udvalgets behandling mindre vægt.

Selvom udvalget ønsker at fremme tværgående projekter, ser medlemmernes forankring i hver sin

kunstart og den begrænsede tid til behandlingen på mødet ud til at lægge bedømmelseskriterier fra

hver kunstart ved siden af hinanden, snarere end at se på de tværgående projekter som en helhed.

De mål, som ansøgernes parter selv har stillet sig med projektet, ud fra andre kriterier end det, som

falder ind under enkelte kunstarter, får dermed ikke en fremtrædende plads i behandlingen af de

tværgående projekter.

Projekter inden for de enkelte kunstarter

Antallet af projekter inden for hver kunstart er meget forskelligt, og det italesættes således på dette

møde:

•

3 arkitektur – italesættes som få

6 kunsthåndværk og design – flere og bedre ansøgninger end sidst

17 musik – antal kommenteres ikke

16 scenekunst – antal problematiseres ikke

40 billedkunst – italesættes som (for) mange

15 litteratur – problematiseres ikke

Igennem udvalgets arbejdsperiode er forholdet mellem antal ansøgninger fra hvert af kunstområ-

derne blevet diskuteret i udvalget ud fra et ønske om en ligelig fordeling af såvel projekter som støt-

tebeløb til kunstområderne. Hver kunstart lægger op til sine projektformer. Billedkunst har f.eks.

mange mindre projekter, hvor scenekunst og musik ofte forudsætter flere deltagere, der ansøger om

større beløb pr. projekt. Fordelingen mellem kunstområderne kan dermed balanceres gennem hen-

syn til forholdet mellem antal og budget, og udvalget følger fordelingen over tid. En særlig proble-

matik er kunstområderne Kunsthåndværk og design og arkitektur, der først i 2014 blev repræsente-

rede kunstarter i Huskunstnerudvalget. For at fremme ansøgninger inden for de to områder har ud-

valget i 2015-2016 opfordret ansøgere til at byde ind netop her. (Sarah Topsøe 30.11.17).

Ansøgninger søgt under en enkelt kunstart, har udvalget valgt, skal behandles af to læsere. Rent

praktisk betyder forskellen i antal ansøgninger mellem kunstarterne noget i forhold til fordeling af

læsemængden mellem kunstområderne. Repræsentanterne fra hvert område læser således deres

egne samt en anden kunstarts projektansøgninger og afgiver indstilling om bevilling på forhånd.

Fordelingen er aftalt, så der er mest mulig ligevægt mellem antallet af ansøgninger i egen og den

tildelte anden kunstart. Således ”bytter” scenekunst med musik, billedkunst med litteratur, og

kunsthåndværk og design med arkitektur. På dette møde er litteraturs repræsentant ikke til stede.

Arkitekturs repræsentant deltager på Skype ved behandlingen af de tværgående projekter, sine egne

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

arkitekturprojekter og som læser på Kunsthåndværk og Design. Medlemmerne fra de mindre områ-

der har dermed mindre forberedelse end medlemmerne fra de større områder, medlemmerne fra

kunstarterne med flest ansøgninger har mere forberedelse, og behandlingen af ansøgningerne fra

områderne med flest ansøgninger tager længere tid. Det giver forskellige roller og positioner med-

lemmerne og kunstarterne imellem.

Dertil kommer, at de etablerede kunstarter som musik, billedkunst, litteratur og scenekunst har ind-

arbejdede procedurer og kriterier ud fra erfaringer med et stort antal ansøgninger, mens dette først

er på vej til at blive formuleret for de nye kunstarter arkitektur og kunsthåndværk og design. For

nogle ansøgninger inden for disse to kunstarter bliver der givet indstilling uden fremlæggelse af de

faglige begrundelser for vurderingen af projekterne. På mødet fremstår det derfor som en forskellig

grundighed for bedømmelse af ansøgningerne inden for de enkelte kunstarter.

Formand (scenekunst) og næstformand (musik) er meget velforberedte, både på deres eget område

og på det andet, som de er ansvarlige for. Næstformanden tager også ansvar for de andre kunstarter

og skimmer på mødet litteraturansøgningerne, så der kan være en anden stemme på dem også. ”Det

kan lade sig gøre at læse mere alment,” siger han. Han har også været inde på flere af kunstnernes

hjemmesider for selv at se, om de og deres fremsendte CV stemmer overens (HJ. Eftermøde). De

øvrige udvalgsmedlemmer afgiver mere indstilling end italesætter deres begrundelser for tilsagn og

afslag.

Praktiserede kriterier i udvalgets behandling

Denne analyse af de kriterier, der blev taget i brug i udvalgets behandling af ansøgningerne, bygger

på observation af og transskription af lydoptagelse på Huskunstnerudvalgets behandling af ansøg-

ninger d. 4. april. Desuden på et eftermøde med formand og næstformand samt de to sagsbehandle-

re, der deltog i mødet umiddelbart efter behandlingen af ansøgningerne. I en samtale d. 30.11.17

har Sarah Topsøe uddybet de diskussioner, udvalget i deres valgperiode har haft om kriterierne, og

hvordan medlemmerne arbejder med de indstillinger til bedømmelse, der behandles på mødet.

Huskunstnerudvalget arbejder ud fra Statens Kunstfonds formål om at fremme kunsten i Danmark

inden for de enkelte kunstområder. Statens Kunstfonds midler anvendes til legat- og projektstøtte,

som varetages af to udvalg for hver kunstart. I Statens Kunstfond er der således to måder at støtte,

som man kan karakterisere som kunstnerstøtte på den ene side og kunststøtte på den anden. Hus-

kunstnerudvalget er et projektstøtteudvalg, der går på tværs af kunstarter og støtter projekter, der

fremmer børn og unges møde med kunst, men da det kun er kunstnernes løn, der støttes i de ansøg-

te projekter, og da kunstprojekter og undervisning for børn og unge udgør en del af forsørgelses-

grundlaget for mange kunstnere, hænger kunst- og kunstnerstøtte i praksis ganske tæt sammen. Det

giver særlige vilkår for Huskunstnerudvalget i deres bedømmelsesarbejde.

Det første væsentlige kriterium for udvalget bliver derfor, om de kunstnere, som der ansøges om

støtte til, overhovedet kan anerkendes som kunstnere. Kunstnernes CV med uddannelse og et aktivt

professionelt virke er således et selvfølgeligt adgangskriterium for overhovedet at komme i betragt-

ning som ansøger. Dernæst indgår kunstnerens kunstneriske niveau sammenlignet med andre inden

for den kunstart, kunstneren er uddannet inden for eller er aktiv udøver med.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

I udvalgsmedlemmernes behandling af ansøgningerne på mødet var kunstnernes ”kendthed” og

”renommé” blandt udvalgets medlemmer det, der blev nævnt først og hyppigst. Kunstnerne karak-

teriseres som dygtige, spændende, gode og anerkendte inden for deres felt. Denne italesættelse kan

på mange måder sammenlignes med den forhåndsgodkendelse eller ”blåstempling” af kunstnerne

som personer i en database, der tidligere har været praktiseret under Huskunstnerordningen. Til

forskel fra den tidligere ordning foregår vurderingen af kunstnerne dog først, når ansøgningen be-

handles på mødet og af de medlemmer, som udvalget for tiden består af. Denne praksis er en fordel

for højt profilerede kunstnere inden for de enkelte kunstarter med en længere tids praksis bag sig.

Det er en ulempe for kunstnere med en kort tid som professionelle, for kunstnere i tværgående pro-

jekter og i kunstarter, der ikke modsvarer de kunstfagligheder, som for tiden er repræsenteret

blandt Huskunstnerudvalgets medlemmer. Medlemmerne kan i deres forberedelse til mødet have

søgt råd i deres kunstudvalg og øvrige netværk for at få indstillinger på specialområder eller søge

oplysning om kunstneres CV eller kunstnergruppers virke andre steder. Det kan give baggrund for at

vurdere, om kunstneren har et aktivt – dvs. nutidigt – virke. I behandlingen af en ansøgning kan

mindre aktivitet end tidligere indikere, at ansøger ikke længere er aktiv kunstner, ligesom et virke

med de samme slags aktiviteter gennem lang tid kan pege på, at projektet, der søges om, har karak-

ter af et eksternt projekt, der gentages mange gange uden en kunstnerisk udvikling.

For forskergruppen falder det i øjnene, at kunstnernes erfaringer og i mange tilfælde også formelle

kompetencer som underviser eller formidler i forhold til børn og unge kun italesættes i enkelte til-

fælde. Mens CV’et efterspørges og omtales som dokumentation af kunstuddannelse og kunstnerisk

virke, bliver de pædagogiske sider af kunstnernes CV ikke efterspurgt i opslaget og nedtones måske i

kunstnernes CV, da opslaget lægger op til, at

Kunstnermødet og den kunstneriske proces vil blive

prioriteret frem for pædagogisk og didaktisk orienterede projekter.

Denne praksis kan hente sit be-

læg i Huskunstnerordningens opslag, hvor det fremgår, at børnene i Huskunstnerprojekterne skal

fordybe sig i en professionel kunstnerisk proces på kunstens egne præmisser.

Under behandlingen

kommer denne tænkning i spil ved, at der f.eks. spørges: ”Er

han kunstner eller underviser?”

Hvis

vedkommende ikke har et aktivt kunstnerisk virke, overvejende beskæftiger sig med undervisning

eller er ansat i ansøgerinstitutionen, taler det imod tildeling af støtte.

De pædagogiske og kunstneriske kompetencer, som deltagende lærere, pædagoger eller kunstfor-

midlere har med sig ind i projektet, inddrages ikke i behandlingen på mødet. Deltagerne fra det sted,

der skal huse projektet, er ikke blevet bedt om et CV og tildeles dermed ikke vægt som deltagende

partnere med deres særlige bidrag til det ansøgte projekt. Der lægges i flere tilfælde vægt på, at

”huset”, hvor projektet skal foregå, er engagerede og har taget ejerskab til projektet. Denne proce-

dure lægger op til eksterne projekter med en aftale mellem kunstner og hus, men giver ikke gode

forudsætninger for at vurdere de konkrete deltagende partneres fagligheder og kompetencer, der

skal indgå i partnerskabsprojekterne.

Projektet som en proces for såvel kunstner som børn og unge.

Det gælder i opslaget såvel som i behandlingen af ansøgningerne, at processen er afgørende. For

kunstneren på den måde, at et projekt ikke kun skal føre frem til endnu et værk på CV’et, og hvor

børnene hjælper lidt til eller er tilskuere til det, som kunstneren arbejder med. Forholdet mellem

produkter til kunstnernes CV og børn og unges inddragelse i Huskunstnerprojektet bliver her formu-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

leret som en mulig modsætning. Kunsten skal være målet, men børnene må ikke blive middel til

kunstværket.

Dette kriterium udelukker nogle få kunstnere, der ikke har integreret børn og unge i deres projekt,

og projekter, hvor børn og unge bliver brugt til at løse en opgave for kommunen som f.eks. udsmyk-

ning af en rundkørsel eller indretning af et fællesrum på et gymnasium. Produktet må ikke være et

mål i sig selv, hverken for kunstneren eller for det hus, hvor projektet foregår.

I Huskunstnerudvalgets behandling bliver processen for børn og unge dermed italesat som vigtig, og

det er den kunstneriske proces og ikke undervisning, der prioriteres.

Processen vurderes i forhold til, hvor inddragende den er i forhold til børn og unge: ”Hvad

skal bør-

nene lave her”?

”Hvordan

indgår de”?

Udsagn som ”Der

sker noget”,

”Det

får fat i nogen”,

”De

får

noget ud af det”,

”De

oplever”,

”De

erkender”

og ”De

prøver”

lyder det om de positivt bedømte pro-

jekter. Der lægges vægt på, at det skal være en særlig proces med et personligt møde, der strækker

sig over tid, og ikke kortvarige overfladiske møder, hvor børnene ikke selv kommer i spil.

De negative bedømmelser lyder fx som, at projektet er ”Ren

undervisning”,

”Som

en forelæsning på

universitetet”

eller ”Ren

metode”,

”Instrumentel

instruktion”,

f.eks. i skrivning, billedkunst eller mu-

sik. Indvendingen går dermed på, om kunsten bliver middel for undervisning eller blot en kunstnerisk

teknik, men også på en bestemt form for undervisning eller didaktik. Der gives på den måde udtryk

for en afstandtagen til undervisning og læring i en traditionel skoleagtig undervisningsform.

Det bemærkes eller fremhæves sjældent, når kunstneriske processer og undervisning hænger sam-

men i en ansøgning, skønt netop arbejdet med at bygge bro imellem kunst og undervisning var et

formuleret mål for en række ansøgere. I analysen af projektansøgningerne lagde vi som forskergrup-

pe mærke til klare pædagogiske og didaktiske fællestræk ved ansøgningerne. De var i mange tilfælde

også formuleret som tydelige udgangspunkter og forudsætninger for projektideen af ansøgerne. Det

handlede om at tage udgangspunkt i sansninger og oplevelser, at arbejde ud fra kroppen, at fremme

indtryk og udtryk, at gøre ting sammen etc. De kunstneriske processer, som beskrives i de projektan-

søgninger, der får tilsagn om støtte, italesættes eller diskuteres sjældent. Projekterne karakteriseres

som ”Spændende”,

”Eksperimenterende”

”Vilde”,

eller som

”Fine gennemprøvede projekter”,

der

”virker”.

På formødet med formand og næstformand talte vi om, at udvalget mangler et sprog til at sætte ord

på, hvad der sker i Huskunstnerprojekterne. Sammenholdt med de få bud på, hvilke pædagogiske og

didaktiske kompetencer som huskunstnerne forventes at have, bygger denne måde at behandle

ansøgningerne på udvalgsmedlemmernes individuelle erfaringer og forestillinger. Det giver på mø-

det et indforstået grundlag for vurderingen af denne centrale kobling i Huskunstnerordningen af

kunst, ”hus” og projekt.

Projekterne som sådan med deres indhold, idé og koncept behandles kun i få tilfælde på mødet, og

behandlingen forudsættes at foregå i hvert enkelt udvalgsmedlems forberedelse af indstillingerne.

Det vækker f.eks. til diskussion i udvalget, om et projekt falder ind under den ene eller anden kunst-

art eller, hvis der er forskellige erfaringer fra tidligere gennemløb af samme projekt. Mange projek-

Alle citater skrevet i kursiv ovenfor er hentet fra referat på (Kunst.dk, Kunst.dk, 2016)

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

ter får dermed tildelt støtte, hvor kun et eller to medlemmer har taget indholdsmæssig stilling inden

mødet, og den stramme tidsramme til ansøgningsbehandlingen bevirker, at kun få projekters ind-

hold, idé og koncept diskuteres indholdsmæssigt i fællesskab.

Selve ansøgningens redegørelse for forholdet mellem form og indhold vurderes i flere tilfælde. De

negative karakteristikker er: ”Løst”, ”Tyndt”, ”Underbeskrevet”, ”Svært

at se for sig”.

De positive er:

”Godt

beskrevet”,

”Gennemarbejdet”, ”Sjovt” og ”Spændende”.

Selvom der i Huskunstnerordningens krav ekspliciteres, at huskunstnerprojekter skal ”baseres på et

partnerskab mellem institution og kunstner”, er det imidlertid tydeligt, at der i vurderingerne på

mødet lægges vægt på kunstneren og dennes kunstneriske kvalifikationer og engagement og ikke på

de øvrige deltagere og deres forudsætninger og engagement. Kunstnerens relation til børn og unge

vægtes, men ikke nødvendigvis børn og unges relation til kunstneren. Kunstnernes relationer til læ-

rere, pædagoger og andre deltagere og samarbejdsformerne med dem nævnes stort set ikke. Hus-

kunstnerordningens kriterie for partnerskaber tildeles således meget lidt plads i sagsbehandlingen.

Indholdet i, hvad eller hvordan børn og unge skal opleve, og målene for, hvad de skal dannes til eller

lære, tages sjældent op i fællesskab på mødet, men indgår i hvert enkelt medlems forberedelse af

indstillinger, selvom ansøgningerne i de fleste tilfælde har netop dette som udgangspunkt for idé og

projektforløb. Indholdet i projekterne er dermed heller ikke behandlet dybere i denne del af analy-

sen af sagsbehandlingen, men det tages op i forbindelse med analysen af de seks udvalgte projekter.

Der bliver i sagsbehandlingen ikke skelnet mellem de meget forskellige mål, som hver af ansøgerty-

perne har skrevet ind i deres projekter, og målene indgår ikke i behandlingen af ansøgningerne.

Kunstarterne udgør den grundlæggende struktur for behandlingen af ansøgningerne. Forskelle og

fællestræk i mål, samarbejdsformer, temaer og indhold i projekterne som helhed forholder udvalget

sig ikke til.

Set i forhold til den didaktiske trekant (s. 8) er det dermed kun en del af de relevante forhold om-

kring et Huskunstnerprojekt, der bliver taget i betragtning ud fra vores observationer af udvalgets

behandling af ansøgningerne på mødet. En række grundlæggende diskussioner har udvalget taget

tidligere i deres 3-årige arbejde, og det forudsættes at indgå i de enkelte medlemmers forberedende

arbejde.

Denne praksis i udvalget kan tolkes enten som en måde at praktisere armslængdeprincip og opret-

holde en kunstnerisk og metodisk frihed i projekterne, eller den kan forklares som en konsekvens af

nødvendigheden af en effektiv sagsbehandling ud fra den yderst begrænsede tid, som udvalget har

til rådighed. Det er uenighed mellem medlemmerne, der fremkalder begrundelser og dyberegående

diskussioner om enkelte ansøgninger, mens det flertal af sager, hvor der er enighed mellem med-

lemmerne, sjældent påkalder sig kommentarer. Det rummer faren for en overfladisk og indforstået

sagsbehandling.

Set i forhold til samarbejdsformer virker de praktiserede kriterier velegnede til at vurdere eksterne

projekter, der kan udpege kunstnere og kunstprojekter som en selvstændig praksis, og hvor kontak-

ten til de konkrete formidlere og børn og unge endnu ikke er fundet. Kriterierne kan også udskille

Alle citater skrevet i kursiv ovenfor er hentet fra referat på (Kunst.dk, Kunst.dk, 2016)

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

integrerede projekter fra det, Huskunstnerordningen ønsker at støtte, ved at få øje på projekter, der

flettes så tæt sammen med de mål, ”husene” ellers har, at kunsten og kunstnerne kommer i anden

række. Derimod giver kriterierne i opslaget få retningslinjer for at vurdere partnerskabsprojekter,

som netop lægger op til, at begge parter med hver deres kompetencer går sammen om et fælles

projekt. Her vil det netop være projektet, der står centralt som mødestedet for de konkrete kunstne-

re, børn og unge og formidlere. I udvalgets behandlingspraksis giver vægten på kunstnere og kunst-

art og manglende grundlag for at kunne vurdere husets og partnernes kompetencer i forhold til pro-

jektet ikke de optimale muligheder for at fange denne helhed ind.

Behandling ud fra andre kriterier

I opslaget til Huskunstnerordningen er der formuleret kriterier, som giver udvalget mulighed for

prioriteringer mellem de kvalificerede ansøgere og projekter ud fra fordeling på alder, institutionsty-

pe og geografi. Disse kriterier har dermed som mål at sikre spredning og fordeling set i forhold til,

hvor og hvornår børn og unge kan møde kunst og kunstnere, og i forhold til de ”huse”, som projek-

terne skal foregå i. Mens fordelingen af støtte mellem kunstarterne forhandles gennem udvalgsmed-

lemmer, der repræsenterer hver sin kunstart og i et skema opdelt efter kunstarter, er det udvalgs-

medlemmernes egen opgave at læse ansøgningerne med henblik på, hvem de enkelte projekter

retter sig mod, og i hvilken institutionstype og på hvilket sted det skal foregå. At medtænke alle disse

kriterier i læsning og indstilling af de 154 ansøgninger i bunken og kombinere det med indstillingerne

ud fra de hidtil gennemgåede kriterier er lidt af en opgave.

Udvalget har fra begyndelsen af deres periode nøje fået gennemgået retningslinjerne for såvel Hus-

kunstnerordningens som hele Statens Kunstfonds formål af sagsbehandlere. Udvalget har desuden i

starten lagt en linje for, hvordan de vil håndtere forholdet mellem kvalitetskriterier og fordelingskri-

terier.

Sara Topsøe udtrykker det sådan:

”Det ligger som sådan en understrøm hele tiden: aldersspredning og geografisk spredning. (…) Jeg

tror faktisk man kører helt automatisk derefter (…) Men jeg synes det virker bedre fremadrettet. For

når du sidder der med projekterne, så skal det være det gode projekt, der får lov til at styre, og så

skal det andet ligge som sådan en underliggende matrix, der sørger for, at det bliver spredt ud.”

(ST,

Eftermøde s. 8)

Kvalitet kommer først, og udvalget ser på de andre kriterier retrospektivt, når statistikken over for-

delingen offentliggøres i Statens Kunstfonds årsberetning det følgende år. Udvalget holder således

øje med, om nogle alderstrin, institutionstyper og områder i landet står i fare for at blive forfordelt.

Hvis det er tilfældet, forsøger udvalget at tilgodese kvalificerede ansøgninger inden for de svagt re-

præsenterede eller forsøger ligefrem at tiltrække flere ansøgninger fra disse.

På mødet observerede vi, at disse andre kriterier inddrages i behandlingen, når de aktualiseres af og

omkring enkelte projekter, men at ingen af dem bliver italesat som en gennemgående tematik. I det

følgende vil hver af dem bliver gennemgået.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Udvalget har mulighed for at fordele på de andre kriterier mellem de indkomne ansøgninger og for-

søge at sikre en spredning på forskellige slags kunstprojekter. Henrik Jansberg siger:

”Det er jo ikke noget med, at man får en bonus for at søge en bestemt brugergruppe, det har vi ikke

sådan rigtigt. (…) Altså hvis de skulle dække hele aldersspektret, hele det geografiske, hele ... alle

genrer, alle slags institutioner, så er vi pludselig oppe i et eller andet, hvor vi så næsten skal have en

institution, der ikke laver andet end det her. For så skal vi virkelig ud og have turbo på denne her

formidlende opgave. Fordi tit så er det inden for en kunstart ‒ så er der bare ikke alle af det hele.”

(HJ, Eftermøde s. 7)

Der kræver langt flere midler og flere medarbejdere end dem, som Huskunstnerordningen har til

rådighed, at nå børn og unge i alle aldersgrupper og institutionstyper.

Det sted, projekterne foregår, italesættes i behandlingen af ansøgningerne på mødet i forhold til

enkelte projekter. Der er således større konkurrence om f.eks. projekter for mellemtrinnet i de store

byer, end for projekter for småbørn i de mindre provinsbyer. Søger et projekt om at blive realiseret

flere steder, vælges udkantsområder frem for storbyer. Det betegnes på mødet som f.eks. ”Born-

holm- eller Djurslandsfaktoren”.

De få projekter med internationalt perspektiv italesættes ikke som

noget for sig selv, men det nævnes en enkelt gang, at det er vigtigt i forbindelse med et projekt. Må-

let om geografisk spredning har dermed en vis betydning for omfordeling mellem storbyer og det

øvrige land. Geografisk fordeling som kriterium lægger dog ikke op til, at tilknytningen mellem sted

og projekt får vægt, selvom udvikling af lokal identitet er et centralt tema i mange projektansøgnin-

ger.

Sociale kriterier indgår i enkelte tilfælde i behandlingen som udvalgets ønske om at tilgodese projek-

ter i områder, hvor børn og unge har få muligheder for at møde kunst og kunstnere. De få projekter

med en social dimension i form af integration af flygtninge eller psykisk syge bliver fremhævet som

vigtige, men udvalget finder ikke, det er deres opgave at støtte socialpædagogiske projekter.

I forhold til de institutionstyper, som skal huse projekterne, fremhæves projektansøgninger, der

retter sig mod dagtilbud og ungdomsuddannelser, som tidligere har haft få ansøgere.

De ”andre kriterier” inddrages dermed ikke som systematiske hensyn eller prioriteringer på mødet,

men forventes at indgå i de enkelte medlemmers læsning af ansøgningerne og indstilling af dem

forud for mødet. Det er den enkelte kunstner og det enkelte projekt, der indimellem aktualiserer

disse tværgående kriterier og ikke udvalgets fælles italesatte prioriteringer. Kriterierne opleves af

udvalget da også som bindinger:

”Jo flere kriterier man skal have styr på, jo mere bliver man bundet på hænder og fødder. (…) Og

hvad nu hvis de gode ansøgninger ligger i billedkunst, er det så ikke fair nok at der er flere der? Hvor

man må sige: Jo.”

(ST, Eftermøde s. 8).

Kunstnernes og derefter projekternes kunstneriske kvalitet er i udvalgets bedømmelsespraksis de to

afgørende vurderingskriterier. Det er tillige de bedømmelseskriterier, som ligger til grund for Kunst-

fondens udvalg for projektstøtte. Kvalitetskriterierne for projekterne kolliderer til dels med forde-

lingskriterierne. De handlemuligheder, udvalget ser i forhold til at kombinere de to sæt kriterier, er

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

at arbejde på en langsigtet balanceret fordeling. Fordeling på kunstarter og aldersgrupper har dette

udvalg aktivt arbejdet på i sin 3-årige periode.

Diskussioner i Huskunstnerudvalget

Designet af denne rapport muliggør en sammenligning af forløbet fra ansøgning til behandling og

gennemførelse i de 6 cases, som indgår i undersøgelsen. Her vil vi forfølge, hvordan ansøgerne har

udarbejdet deres ansøgning i forhold til ordningens kriterier.

Hvert enkelt projekt står i princippet for sig selv i udvalgets bedømmelsesarbejde, skønt fordelingen

mellem kunstarter og til dels geografiske, aldersmæssige og institutionelle kriterier også spiller ind.

Oftest afgøres udfaldet af behandlingen af det enkelte projekt ved en runde med tilkendegivelser

eller ved en forhandling mellem medlemmernes indstillinger i relativt korte ordvekslinger. I få tilfæl-

de opstår længere diskussioner, som går i dybden med mere principielle udsagn og retningslinjer.

Det fremstår, som om udvalget har en fælles indarbejdet arbejdsform, og sagsbehandlerne virker

rutinerede og har kun få afklarende spørgsmål. Sagsbehandlerne holder løbende udvalget orienteret

om, hvor mange penge de nu har brugt, men i behandlingen af den enkelte ansøgning på mødet har

budgettets størrelse eller udformning ikke nogen fremtrædende plads.

For at kunne støtte flere projekter skæres nogle få af de ansøgningers bevilling, der allerede har

opnået tilsagn, ned til sidst for at mindske det samlede beløb. Det sker, uden at indholdskriterier i

projektet behandles, men nogle ansøgere, der har indsendt flere projekter, får i denne runde kun

støtte til nogle af disse.

Efter sagsbehandlingen er der ikke en fælles opsamling på de kriterier og prioriteringer, som har

været på spil, og der refereres kun få gange til mere overordnede diskussioner i argumentationen

omkring de enkelte projekter. Efter mødet udarbejdes oversigten over beslutninger om støtte af

sagsbehandlerne, så det er dokumenteret og delt mellem medlemmerne.

En oversigt over tidligere udarbejdede afslagsbegrundelser i 8 punkter blev forelagt forskerpanelet.

Afslagskriterierne forsøges løbende formuleret for hvert afslag til brug for sagsbehandlernes kom-

munikation med ansøgerne. Diskussionen om valg af afslagskriterier for det enkelte projekt frem-

mer, afføder også diskussioner om mere almene mål og begrundelser for udvalgets arbejde.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Afslagsbegrundelser:

Nr.

Antal Begrundelse

Projektet lever op til Huskunstnerordningens formål og kriterier, men udvalget har

foretaget en prioritering og har valgt at imødekomme de ansøgninger, der i videst

muligt omfang har fokus på den kunstneriske proces, eller hvor huskunstnerens

kunstneriske niveau er af højeste kvalitet.

Projektet har ikke i tilstrækkelig grad fokus på de deltagende børn/unges medvir-

ken i den kunstneriske proces.

Projektet er ikke tilstrækkeligt udviklet i form og indhold.

Ambitionsniveauet for det ansøgte er så højt, at udvalget ikke ser sig i stand til at

imødekomme det med et tilskud af relevant størrelse i forhold til udvalgets priori-

teringer på området.

Projektet finder sted uden for støtteperioden for den aktuelle frist.

Projektet er uden for

Huskunstnerordningens formål.

Den/de valgte huskunstner(e) opfylder ikke udvalgets kriterier i forhold til kunstne-

risk niveau og aktivt virke.

Ordningen er ikke tiltænkt korte, enkeltstående workshops. Udvalget finder, at der

i det beskrevne Huskunstnerforløb ikke afsættes nok tid til kunstnerens skabende

møde med deltagerne eller tid nok til deltagernes fordybelse i den kunstneriske

proces.

Fordelingen af afslagsbegrundelser viser, at udvalget finder langt de fleste ansøgninger kvalificerede

og bliver nødt til at prioritere ansøgningerne indbyrdes i forhold til hinanden for at holde sig inden

for den givne bevilling. I alt får 97 ud af 154 ansøgere tilsagn, og af de 57 afviste bliver 38 kendt kvali-

ficerede. Udvalget viser med den markante afvisning på prioritering, dels at det er kunstnerisk kvali-

tet og proces, der vægtes højt, dels at der med de mange kvalificerede ansøgninger er potentiale til

at sætte langt flere projekter i gang og dermed midler af til Huskunstnerordningen.

Analyse af afslagsbegrundelser

Kunstnerens CV og egen proces har meget stor vægt i behandlingen, men gives som afslagsbegrun-

delse kun på 4 ansøgninger. Disse bunder i de konkrete tilfælde i mangel på formel uddannelse eller

endnu ikke afsluttet kunstnerisk uddannelse. Projekter med fokus på den kunstneriske proces priori-

teres i pkt. 1. I pkt. 2 understreges det, at der samtidig skal være fokus på børn og unges kunstneri-

ske proces. Det er lidt uklart, om det handler om børnenes eget skabende arbejde eller om, at de

skal indgå som deltagere i et forudbestemt forløb eller begge dele.

I kriterie 3, der går på om forholdet mellem form og indhold er tilstrækkeligt udviklet, gives der kun

3 afslag. I forskergruppens gennemlæsning af ansøgningerne bemærkede vi, at det er meget forskel-

ligt, om og hvordan spørgsmålene om hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor er besvaret.

Udvalget påpeger i deres behandling indimellem dette, men det er kun i få tilfælde, at en manglende

sammenhæng mellem form og indhold bliver begrundelsen for et afslag. Medlemmerne læser i de

projektideer, de finder gode, ”bag

om”

ansøgningerne og tilskriver mangler i ansøgningen manglen-

de erfaring med at skrive ansøgninger eller at bruge det særlige ansøgningssprog. De godkender i

andre tilfælde uden diskussion ansøgninger, der ikke er udfoldet, så det er muligt at svare på sam-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

menhængen mellem hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor. Den begrænsede brug af dette

afslag kan dermed hænge sammen med, at præmisserne for, hvordan dette bedømmes, ikke er ud-

foldet.

Formelle begrundelser for, om ansøgningen opfylder formål og betingelser i pkt. 5 og 6, bruges næ-

sten ikke, så enten har ansøgerne læst på og opfyldt de formelle kriterier, eller også lægger udvalget

ikke afgørende vægt på disse. Det sidste punkt 8 tilføjes undervejs på mødet og tales om som: ”For

lidt for for mange.” Det udløser nogle af de største diskussioner og belyser udvalgets betænkelighed

ved det ”Serielle”, ”Fabriksagtige”.

Anvendes begreberne eksternt partnerskab og integrerede samarbejdsformer på disse udsagn, vil

det netop være de eksterne projekter, som vækker til diskussion i Huskunstnerudvalget. Det bliver

her tydeligt, at udvalgets foretrukne samarbejdsform er partnerskabet mellem en enkelt institution

og en kunstner. Projekter, der kan betegnes som integrerede i ansøgerinstitutionens praksis og drift i

øvrigt og forfølger institutionens egen målsætning, bliver opfattet som uden for Huskunstnerordnin-

gens støtteopgave. Det omfatter de fleste af de meget store ansøgte beløb fra kommuner, regioner

og meget store kulturinstitutioner. I disse integrerede projekter drøftes størrelsen på ansøgernes

medfinansiering som en del af budgettet for den enkelte ansøgning, men også i forhold til priorite-

ringer inden for den pulje, som Huskunstnerudvalget fordeler.

Udvalgets fokus på kunstnerne gør, at de andre deltageres måde at indgå i projekterne på, og hvor-

dan deres særlige kompetencer indgår i helheden af form og indhold, vægtes mindre. En del ansøg-

ninger særligt fra uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har dog de andre parters kompe-

tencer og deltagelse i projektet med. I behandlingen af ansøgningerne trækker det i flere tilfælde

ned,

hvis der ikke er en aktiv kunstnerisk praksis også,

når ansøgere detaljeret redegør for, hvordan

projekterne er tænkt ind i en undervisningsproces og undervisningsinstitution. De afvises med hen-

visning til, at det er ”For

megen”

undervisning, eller

”Ren”

undervisning uden kunstnerisk proces. I

disse tilfælde kommer den modstand mod didaktik, som er fremanalyseret tidligere, til at få konse-

kvenser for vurderingen.

Sammenfatning af del 1

Samarbejdsformer

HKO er åben for ansøgere fra ”huse”, der udgøres af institutioner på forskelligt organisatorisk ni-

veau, størrelse og formål, lige fra kommuner og regionale netværk, til skoler/ungdomsuddannelser

og diverse dagtilbud for børn og unge, kulturinstitutioner og foreninger samt andre institutioner

med tilbud for børn og unge. Desuden kan kunstnere og kunstnergrupper søge om projekter i sam-

arbejde med disse. Hvert af disse har helt forskellige mål, rammer og forudsætninger for at udforme

ansøgninger og organisere samarbejdet. Etablering og gennemførelse af samarbejder er grundlæg-

gende for Huskunstnerordningens idé, men kravene til og rammerne og samarbejdet er kun præcise-

ret juridisk og økonomisk, men ikke organisatorisk og indholdsmæssigt. Der forventes f.eks. en sam-

arbejdsaftale, uden at den skal medsendes, og det lægges ud til parterne, hvem af dem der skal stå

som ansøger og dermed være juridisk ansvarlig.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Huskunstnerordningen kommer dermed til at ”huse” såvel korte eksterne projekter, der ofte genta-

ges mange gange, længere partnerskaber, der udvikles i samarbejde mellem kunstnere og husets

medarbejdere, som en løftestang for at integrere og ”drifte” større tiltag, der ikke prioriteres i f.eks.

kommunernes budget. Opslaget og ansøgningsproceduren ser ud til at fremme, at store institutioner

og kunstnergrupper kommer til at stå som juridisk ansvarlige, mens organisationen af samarbejds-

formerne og etableringen af samarbejdet mellem de konkrete deltagere i huskunstnerprojekterne

først begynder, når og hvis støtten bevilges. Kunstnere og kunstnergrupper tilskyndes med denne

arbejdsgang til eksterne projekter, der kan udbydes til mange steder mange gange organiseret af

f.eks. kommunernes kulturkonsulenter, frem for partnerskabsprojekter aftalt i ansøgningen med et

tættere og længerevarende samarbejde med et konkret hus.

Opslag og ansøgninger

Ansøgerne byder ind med en mangfoldighed af korte og lange, små og store kunstneriske projekter

rettet mod børn og unge i alderen 0-19 år. Det giver ordningen en inspirerende bredde med langt

flere støtteværdige projekter, end udvalget har penge til at dække, men også en samling projekter,

der er vanskelige at overskue og sammenligne. Opslaget lægger meget vægt på den kunstneriske idé

og proces som mål i sig selv og afgrænser sig i forhold til institutionernes mål og didaktik. Der stilles

dermed ikke krav om, at den korte projektbeskrivelse kommer rundt om de grundlæggende didakti-

ske spørgsmål om hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan. Flertallet af projektansøgningerne

sammentænker dog kunst og didaktik. Det sker i forløb, der ofte inddrager mange sammensatte

former for kunstneriske indtryk og udtryk, ud fra en idé eller et koncept, der forholder sig til et be-

stemt indhold. Forløbene afsluttes næsten altid med et produkt, som deles med andre. Der er der-

med forskel mellem opslagets ordlyd og mål og projektbeskrivelser i mange af de ansøgninger, som

modtages, og opslaget giver modsatrettede signaler om, hvordan kunstnere og huse skal samstem-

me deres deltagelse.

Budget og regnskab

Huskunstnerordningen støtter kunstnernes møde med børn og unge og bevilger højst 75 % af pro-

jektet som kunstnerhonorar, mens 25 % skal medfinansieres af institutionen, som huser projektet. I

budgettet stilles der ikke krav om redegørelse for tid og ressourcer til etablering og gennemførelse

af projekterne i samarbejdet mellem kunstneren og institutionens medarbejdere. De organisatoriske

og indholdsmæssige rammer for de konkrete projektdeltageres arbejde i projektforløbet bliver der-

med ikke præciseret og aftalt fra ansøgningstidspunktet. Kun hvert fjerde projekt, som søger over

100.000 i støtte, kan på forhånd regne med at skulle indsende en beretning og et regnskab. Evalue-

ring, formidling og vidensdeling er ikke indskrevet som en del af kravene til ansøgningerne.

Behandling af ansøgninger

I udvalgets behandling er ansøgningerne opdelt efter kunstart, der modsvarer, at udvalgets med-

lemmer repræsenterer hvert sit kunstudvalg. Medlemmerne fungerer som eksperter, der sikrer, at

de kunstnere, der indgår i projekterne, har et CV og et aktivt kunstnerisk virke, der er på niveau in-

den for deres felt. Kunstnernes didaktiske erfaringer og kompetencer og institutionernes og samar-

bejdspartnernes mål, deltagelse og kompetencer er ikke efterspurgt i opslaget og indgår ikke i be-

dømmelsen. Projekternes form og indhold, og hvordan kunstneriske processer indgår i dem, itale-

sættes i behandlingen, men udvalget taler om, at de mangler et sprog til at sætte ord på og vurdere

dette som kriterier for tildeling af støtte. Ud fra opfattelsen af huskunstnerprojekter som samar-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

bejdsprojekter om børn og unges møde med kunst på alle deltageres præmisser har udvalget derfor

med opslagets udformning, kategoriseringen af ansøgninger og udvalgets praktiserede arbejdsmåde

ikke de optimale betingelser for at bedømme og prioritere mellem ansøgningerne. Desuden tages

fordeling af støtte i forhold til aldersgrupper og geografisk placering op i forhold til de enkelte pro-

jekter og ikke som gennemgående kriterier. Det giver således en række uklarheder og ikke intende-

rede konsekvenser for Huskunstnerordningen, hvordan ansøgningskriterierne er indrettet.

Delkonklusion

Huskunstnerordningen er formuleret, så den tiltrækker et stort antal ansøgninger fra institutioner og

”huse” af mangfoldig karakter og meget forskellig størrelse. Der stilles juridiske og økonomiske krav

til samarbejdet mellem kunstnere og huse, men der er få organisatoriske og indholdsmæssige ret-

ningslinjer. Blandt de 154 ansøgninger findes såvel eksterne, partnerskabs- og integrerede samar-

bejdsformer. Huskunstnerudvalget forventes ud over en kunstnerisk bedømmelse også at fordele

støtte efter en fordeling på kunstarter og på en spredning på aldersgrupper, geografi og institutions-

type. Alle disse til dels modstridende kriterier skal Huskunstnerudvalget bedømme på begrænset

tid. I udvalgets praksis kommer kunstnerens CV og de kunstneriske processer sammen med børnene

i projektansøgningen i forgrunden og bedømmes ud fra medlemmernes kendskab til de enkelte

kunstnere og kunstarter. Derimod kommer samarbejdet med de huse og konkrete medarbejdere,

som projekterne søges sammen med, i baggrunden. Det fremgår af behandlingen, at partnerskabs-

projekter bedst lever op til Huskunstnerordningens intention, men der bevilges støtte til en række

eksterne projekter og til få integrerede projekter, som til gengæld opnår store beløb. Den brede

ansøgerkreds, de til dels modsatrettede kriterier for ordningen gør det således vanskeligt for udval-

get at behandle og prioritere mellem ansøgningerne. Statens Kunstfonds retningslinjer om kunstart,

kunstuddannelse og kunstnerisk virke bliver dermed de kriterier, der fylder mest, mens samarbejds-

former mellem parterne og det, nogen vil med nogle om noget, bliver mindre italesat.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 2

Case-studierne

Ud fra de projekter, som modtog bevillinger fra Kunstfonden, udvalgte forskergruppen 6 projekter,

som skulle gøres til genstand for en tættere følgeforskning. Projekterne blev udvalgt ud fra et for-

skellighedsprincip omfattende varierede kunstarter, geografi, sted, de deltagende børn og unge,

ansøgertype, tidspunkter, projektlængde og samtidig både helt nye projekter og projekter, som er

en videreudvikling af tidligere støttede projekter.

Ansøgerne fra de udvalgte projekter blev gennem Slots- og Kulturstyrelsen adspurgt, om de ville

deltage i HKO-undersøgelsen, bruge ressourcer på processen og sørge for nødvendige tilladelser fra

de deltagende børn og unge i forbindelse med interviews og anden dokumentation. Af de projekter,

vi i første omgang havde udvalgt, meldte et musikprojekt fra, hvorefter vi medtog et andet musik-

projekt. Dette betød, at vi mistede et projekt på Sjælland og fik et ekstra i Jylland. De udvalgte pro-

jekter blev følgende:

Projektets titel og indhold

Flok Performance III

Tværgående projekt med

scenekunst, billedkunst og

zoologi.

Vores Forestillinger

Nye metoder til at bruge

billedkunst og drama med

udgangspunkt i et kunstværk

Den Testile Designproces

Nyt kunstområde i samarbej-

de mellem kunstner og kul-

turhistorisk museum.

At Være og At Skrive

Litteraturprojekt for børn

med tyrkisk/dansk baggrund i

samarbejde med lærerne.

Fortællinger i Lokalsamfun-

det

Teater og fortælling i lokal-

området. Integration af kunst

og lokalområde.

De Små Komponister

Kreativ workshop. Kompositi-

on med en komponist og en

musiker.

Kunstart

Tværfaglig

Sted

København

Zoologisk

have + skoler

Esbjerg

Kunstmuseum

Ansøger

Marika Seid-

ler

Kunstner

Esbjerg

Kunst- mu-

seum

Museum

Midtjylland

Målgruppe

4.-6. klasse

Kunstner

Marika Seid-

ler

Annika Ni-

elsson

Gertrud

Exner

Claus Carl-

sen

Astrid Skib-

sted Holm

Tværfaglig

3-6 år.

Kunsthånd-

værk og

Design

Litteratur

Herning

Histo-

riske klædefa-

brik

Valby

Privat skole,

4.-7. klasse

Iben Claces

Kunstner

7.-8. klasse

Iben Claces

Scenekunst

Skive

Landsby skole

og kulturhus

Skoleleder

5.-6. klasse

Jesper La

Cour

Musik

Århus

Flere skoler

FIGURA

Kunstnere

1.-6. klasse

Anna Kleist,

Frans Han-

sen, Peter

Bruun

Metoder

I dette projekts forskningsdesign har vi som tidligere beskrevet haft fokus på alle deltagende parter i