KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Summary .......................................................................................................................................2

Resumé ..........................................................................................................................................4

Golden Moment for kunstneriske partnerskaber i den åbne skole..............................6

Den åbne skole i nordisk perspektiv .......................................................................................................................... 7

Forskerpanelets overordnede forskningsdesign ..............................................................8

Paraplyen som metafor ..................................................................................................................................................... 8

Relationerne i fokus ............................................................................................................................................................ 8

Et nationalt forskningsdesign – mangfoldigheden i samarbejdsformer ................................................. 9

Forskellige partsperspektiver ....................................................................................................................................... 9

Kunstneriske partnerskaber i den åbne skole ................................................................ 10

Forskellige former for samarbejde .......................................................................................................................... 10

Den åbne skole og fag i skolen .................................................................................................................................... 11

Kommunal og ledelsesmæssig rammesætning ................................................................................................. 12

Det horisontale og det vertikale perspektiv .................................................................... 12

Det horisontale perspektiv........................................................................................................................................... 12

Det vertikale perspektiv ................................................................................................................................................ 13

Fra effektmåling til værdi af kunst ..................................................................................... 14

Forskningsdesignets struktur .............................................................................................. 16

Følgeforskningsprojekter ............................................................................................................................................. 17

Aktions- og interventionsprojekter ......................................................................................................................... 17

Generelle projekter .......................................................................................................................................................... 18

Det tværgående design................................................................................................................................................... 18

Forslag til konkrete initiativer til operationalisering af forskningsdesignet ........ 18

Samling af et konsortium .............................................................................................................................................. 18

Koordinering af forskning ............................................................................................................................................ 19

Konferencer og publikationer..................................................................................................................................... 19

Gennemførelse af forslag til forskningsprojekter ............................................................................................ 19

Forskerpanelets medlemmer............................................................................................... 20

Referencer ................................................................................................................................. 21

Bilag. Forslag til syv forskningsprojekter ......................................................................... 23

Fortælling, litteratur og scenekunst i indskolingen ........................................................................................ 23

Kunstklippekort til skolen ............................................................................................................................................ 25

Aktionsforskningsprojekt målrettet udskolingen............................................................................................ 25

Alle Spiller ............................................................................................................................................................................. 27

Kunstnerisk pædagogisk praksis med fokus på diversitet i initiativerne i den åbne skole ....... 28

Møder mellem skolefag og kunstart på tværs og på langs........................................................................... 29

Unge og handlekraft ......................................................................................................................................................... 30

Forsidebillede: Bettina Nielli Briand

ISBN: 978-87-92681-04-1

Statens Kunstfond: www.kunst.dk

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Summary

With the Danish school reform in 2014, the open school was introduced, and as part of this initiative

the schools are to open up to the community around them. This means that the open school is a

platform for the furthering of art as such and for creating opportunities for all children and young

people to have encounters with the arts and to meet artists. Consequently, the open school is also a

platform for allowing versatile artistic processes and aesthetic learning to become an integral part of

the lives of children and young people, and in the life and work at school.

These major changes, the new opportunities and long-term perspectives offered by the open school,

call for research. Many different types of cooperation are employed between the parties involved in

the new arena of the open school and research into individual cases, but no overall research has

been carried out in the area.

The Danish Arts Foundation has established a panel of researchers to prepare a research design for

children and young people’s encounters with art in the open school. The research panel asks two

overall research questions:

1. Which effects, qualities and values will the encounter with art have for the various partici-

pants in the open school?

2. In the light of this, how is it possible to evaluate effects, qualities and values of the encoun-

ters of children and young people with art in the open school?

The research design establishes a method through which it is possible to examine what it takes to

unfold the visions and opportunities in the various types of cooperation within the open school be-

tween schools, teachers, educationalists, artists and cultural institutions.

As the situation is today, there are many different types of cooperation between and among the

parties in the open school, and there is a lack of overall research in the area. It will therefore be im-

portant to have one total and overall research design at a national level which can look into the

strengths and challenges faced by the different types of cooperation.

It appears from the research design that it is vital to include and examine a variety of approaches,

projects and methods which may be brought together and shared and in their own individual ways

contribute to answering questions and to the overall picture. According to the research design it is

important to involve all participants – and the perspectives involved – the relations between chil-

dren and young people, artists, intermediaries and teachers, and the managerial and institutional

contexts in which the encounters occur. Furthermore, the design recommends including school sub-

jects that are not part of the curriculum in primary schools, for instance drama and dance. Both ex-

ternal cooperation, partnerships and cooperation integrated in the school plus the already existing

experience with these different types of cooperation are included.

The open school gives new opportunities for partnerships in school. But at the same time, it is im-

portant to ensure coherence in the lives of children and young people. In a horizontal perspective,

the open school provides a number of opportunities for children and young people to encounter art,

artists and artistic language and processes. And at the same time, a vertical perspective is necessary,

as the encounters and types of cooperation which are being established are not only important to

the lives of children and young people here and now – they will have long-term consequences.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

The notion of ”effect” has been dominant in research and evaluation in a quantitative research par-

adigm in which the transfer value of art to other areas is measured. However, qualitative questions

and research methods are gaining weight based on the particular importance and value of art – seen

from each participant’s first-person perspective. Thus we can talk about a movement from ”effect”

via ”quality” to ”value” – from the measuring of effect to the value of art. The researcher panel’s

research design and proposal for operationalisation are in accordance with this approach, and this

points to a completely different and wider perspective on how to examine and evaluate artistic pro-

cesses compared with what has been done so far in schools as well as in artistic practice.

The research panel considers it an important part of the research design and the research approach

that the first-person perspective of the participants, and their different, experienced values are ex-

amined and compared with the contents, issues and themes which form part of the projects and

processes in focus.

The research design sets the framework for various types of research processes which are to sup-

plement each other: Participatory research projects and action and intervention projects. The pur-

pose of participatory research projects is to examine the value of art for the various parties and ac-

tors. The focus of action and intervention research on the other hand is for researchers and other

participants to develop and test artistic experimental research, communication and evaluation

methods.

In order to carry out and implement the overall research design, the research panel suggests the

establishment of a consortium as an umbrella organisation for a multitude of projects. It is to be

based on a cross-disciplinary research environment in a five-year process and be founded on a part-

nership between universities.

The aim of the overall research project is to contribute to the development of a language for value in

children and young people’s encounter with the arts, and at the same time to contribute to the un-

derstanding of qualities of artistic processes in various types of cooperation, places and within and

between subjects and art forms. This will provide the parties in this new field with qualified

knowledge on how to organise and unfold the open school as well as possible in the long term, and

at the same time contribute to positioning Denmark in the international research community in this

field.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Resumé

Med skolereformen i 2014 indføres den åbne skole, og som led heri skal skolerne åbne sig over for

det omgivende samfund. Den åbne skole er herigennem en platform for at fremme kunst i det hele

taget og skabe muligheder for, at alle børn og unge kan møde kunsten og kunstnere. Den åbne skole

er derfor også en platform for, at mangesidige kunstneriske processer og æstetiske læreprocesser

kan blive en integreret del af børn og unges liv samt hele skolens liv og arbejde.

Disse store forandringer, de nye muligheder og langsigtede perspektiver, som den åbne skole giver,

kalder på forskning. Der er mange forskellige samarbejdsformer i spil mellem parterne i det nye

”åben skole-felt” og enkeltstående undersøgelser af dette, men der er ikke en samlet forskning på

området.

Statens Kunstfond har nedsat et forskerpanel til at udarbejde et forskningsdesign for børn og unges

møde med kunst i den åbne skole. Forskerpanelet stiller to overordnede forskningsspørgsmål:

1. Hvilke virkninger, kvaliteter og værdier har mødet med kunsten for de forskellige deltagere i

den åbne skole?

2. Hvordan kan man i lyset heraf evaluere virkninger, kvaliteter og værdier i børn og unges mø-

de med kunst i den åbne skole?

Forskningsdesignet opstiller en måde, hvorpå man kan undersøge, hvad der skal til for at udfolde de

visioner og muligheder, der ligger i de forskellige samarbejdsformer omkring den åbne skole mellem

skoler, lærere, pædagoger, kunstnere og kulturinstitutioner.

Som situationen er nu, er der mange forskellige samarbejdsformer i spil mellem parterne i den åbne

skole, og der mangler en samlet forskning på området. Det vil derfor være væsentligt at have ét sam-

let og samlende forskningsdesign på nationalt niveau, der kan undersøge, hvilke forcer og udfordrin-

ger de forskellige samarbejdsformer har.

Som forskningsdesignet vidner om, er det centralt at inddrage og undersøge en mangfoldighed af

tilgange, projekter og metoder, som kan samles og deles, og på hver deres vis medvirke til at besvare

spørgsmål og give bidrag til helheden. I forskningsdesignet lægges vægt på at inddrage alle deltagere

– og de dermed forbundne partsperspektiver – relationerne mellem børn og unge, kunstnere, for-

midlere og undervisere samt de ledelsesmæssige og institutionelle kontekster, som møderne foregår

i. Desuden anbefales det at inddrage fag, som ikke er selvstændige fag i grundskolen, herunder dra-

ma og dans. Der inddrages både eksterne samarbejder, partnerskaber og samarbejder, som er inte-

greret i skolen, samt eksisterende erfaringer med disse forskellige typer samarbejder.

Den åbne skole giver nye muligheder for partnerskaber i skolen. Men samtidig er det også væsentligt

at sikre en sammenhæng i børn og unges liv. På

tværs

giver Den åbne skole børn og unge en række

muligheder for at møde kunst, kunstnere, det kunstneriske sprog og kunstneriske processer som et

”horisontalt perspektiv”. Og samtidig skal man have et perspektiv på

langs,

idet de møder og samar-

bejdsformer, der er ved at blive etableret, ikke kun har betydning for børn og unges liv lige her og

nu, men vil få konsekvenser på lang sigt ‒ som et ”vertikalt perspektiv”.

Spørgsmålet om ”effekt” har domineret forskning og evaluering i et kvantitativt forskningsparadig-

me, hvor man måler på kunstens transferværdi for andre områder. Dog ser man, at kvalitative

spørgsmål og forskningsmetoder vinder frem, hvilket baserer sig på kunstens særlige betydning og

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

værdi – set fra hver af deltagernes førsteperson-perspektiv. Vi kan hermed tale om en bevægelse fra

”effect” over ”quality” til ”value” – fra effektmåling til værdi af kunst. Forskerpanelets forskningsde-

sign og forslag til operationalisering er i overensstemmelse med denne tilgang, og dette peger på et

helt anderledes og bredere perspektiv på, hvordan man kan undersøge og evaluere kunstneriske

processer, end man hidtil har gjort såvel i skolen som i kunstnerisk praksis.

Forskerpanelet anser det som en vigtig del af forskningsdesignet og forskningstilgangen, at deltager-

nes førstepersonperspektiv og deres forskellige, oplevede værdier bliver undersøgt og sammenholdt

med det indhold, de problemstillinger og temaer, som indgår i de undersøgte projekter og processer.

Forskningsdesignet rammesætter forskellige former for forskningsprocesser, der skal supplere hin-

anden: Følgeforskningsprojekter samt aktions- og interventionsprojekter. Formålet med følgeforsk-

ningsprojekter er at undersøge, hvilken værdi kunst har for de forskellige parter og aktører. Aktions-

og interventionsforskning har derimod fokus på, at forskere og andre deltagere i fællesskab udvikler

og afprøver kunstneriske eksperimentelle forsknings-, formidlings- og evalueringsmetoder.

For at gennemføre og implementere det overordnede forskningsdesign foreslår forskningspanelet,

at der etableres et konsortium som en paraplyorganisation for en mangfoldighed af projekter. Det

skal tage afsæt i et tværfagligt forskningsmiljø i et femårigt forløb og basere sig på et partnerskab

mellem universiteter.

Målet med det samlede forskningsprojekt er at bidrage til udvikling af et sprog for værdier ved børn

og unges møde med kunst og samtidig at bidrage til forståelsen af kvaliteter ved kunstneriske pro-

cesser i forskellige samarbejdsformer, steder og inden for og mellem fag og kunstarter. Det vil give

parterne i dette nye felt kvalificeret viden til at indrette og udfolde den åbne skole bedst muligt på

lang sigt, og samtidig vil det kunne bidrage til at placere Danmark i den internationale forskning på

dette felt.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Golden Moment for kunstneriske partnerskaber i den åbne skole

Med skolereformen fra 2014 indføres den åbne skole. Skolerne skal åbne sig over for det omgivende

samfund. Det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen på en måde, der understøtter elever-

nes læring og trivsel samt bidrage til en mere varieret skoledag. Det skal skolen gøre ved at arbejde

sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller

ungdomsskolen. Samtidig omfatter skolereformen og Åben Skole en forpligtelse for skolen til at ind-

gå samarbejder og partnerskaber med lokale kunst- og kulturinstitutioner m.m. (Folkeskoleloven § 3,

stk. 4).

I 2006 publicerede Anne Bamford resultaterne af en omfattende international UNESCO-

undersøgelse

The Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education,

som bygger på et omfattende materiale med over 60 casestudier fra en lang række forskellige lande.

Det er en central pointe, at betydningen af undervisning i kunstneriske fag (Arts Education) ikke kun

afhænger af, hvorvidt der gennemføres en sådan undervisning, men også af, hvordan den udføres.

Bamford (2006) præciserer en række centrale karakteristikker for ”Quality Arts Education” (under-

visning i og med de kunstneriske fag), herunder aktive partnerskaber, fælles planlægning og gen-

nemførelse, vægt på samarbejde, muligheder for alle børn for at deltage, fleksible skolestrukturer og

åbning mellem skole og lokalsamfund.

Bamfords arbejde kan siges at have været en vigtig inspirationskilde til den åbne skole. Inspirationen

genfinder vi i forpligtelsen for skolen til at indgå samarbejder og partnerskaber med lokale kunst- og

kulturinstitutioner m.m. Det handler om de samme centrale punkter om samarbejde og partnerska-

ber samt muligheder for alle børn.

Grundskolen og folkeskolen er det sted, hvor alle børn tilbringer en væsentlig del af deres tid, og den

er med til at præge dem som borgere og udstikke retninger for deres fremtidige liv. Grundskolen er

samtidig det sted, hvor det er muligt at skabe rammer for alle børn for at møde kunsten og for at

deltage i undervisning i de kunstneriske fag. Den åbne skole kan således fungere som en relevant

platform for at opfylde intentioner om at fremme kunsten i Danmark for alle på tværs af sociale og

geografiske skel.

Den åbne skole i Danmark lægger vægt på skolens forhold til lokalsamfundet, herunder bl.a. de loka-

le kunst- og kulturinstitutioner og foreninger. Kunsten er nævnt som én blandt en lang række af an-

dre aktører, der også skal inddrages. Kunst er dermed ikke tiltænkt en særlig plads eller en mere

overordnet begrundelse, men der åbnes op for muligheden for, at elever med særlige evner inden

for musik og idræt kan kombinere skole og anden undervisning. Dette gælder dog ikke for de andre

kunstområder, ligesom det kun specifikt nævnes, at skolerne er forpligtede til at samarbejde med

musik- og ungdomsskoler.

Mange parter byder ind i den åbne skole som et samarbejds- og partnerskabsrum med hver deres

præmisser og intentioner. De mange parter repræsenterer alle former for specialiseringer, som på

den ene side udgør et potentiale, hvis de kan spille sammen, men på den anden side ofte fører til

uhensigtsmæssige afgrænsninger og begrænsninger. Eksempelvis uddannes musiklærere til folke-

skolen på læreruddannelsen og musiklærere til musikskolerne på konservatorier som aflukkede sy-

stemer (siloer), der omfatter og afgrænser såvel den musikpædagogiske praksis som musiklærerens

uddannelser.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Specialiseringen kan ses som en nødvendighed i det moderne samfund, som på den ene side udgør

et potentiale – som netop her i samarbejde og partnerskaber, som kan udnytte disse specialiserin-

ger. På den anden side fører specialiseringen til en institutionel lukning, som må imødegås bl.a. gen-

nem samarbejde og fleksible institutionelle strukturer.

Gennem partnerskaber, fleksible skolestrukturer og en åbning mellem skole og lokalsamfund kan

mødet med kunsten udvides og udvikles fra at være noget, der foregår på skolens institutionelle

præmisser, til at omfatte fagligheder hos kunstnere og kunstformidlere, i kunst- og kulturinstitutio-

ner og i foreninger. Børnenes møde med kunsten i skolen kalder derfor på samarbejde, partnerska-

ber, koordinering og udvikling af et fælles sprog og nuancerede forståelser af betydning og værdi af

børn og unges møde med kunsten for den enkelte og for samfundet.

Med den åbne skole er der nu en platform til at fremme kunst i det hele taget og til at skabe mulig-

heder for alle børn og unges møde med kunst og kunstnere og dermed til, at mangesidige kunstneri-

ske processer og æstetiske læreprocesser bliver en integreret del af børn og unges liv og en del af

hele skolens liv og arbejde.

Vi anbefaler en indsats, der går på to ben og kombinerer et samspil mellem praksisudvikling og

forskning for at udnytte disse muligheder – the Golden Moment – bedst muligt.

Forskningsindsatsen, som denne rapport beskriver, er rettet mod at undersøge, hvilken betydning

mødet med kunsten har for de forskellige deltagere og parter i den åbne skole, og hvordan kunstne-

riske møder og partnerskaber i den åbne skole kan etableres, udvikles og evalueres. Der opstilles et

forskningsdesign for at undersøge dette.

Den åbne skole i nordisk perspektiv

Med afsæt i panelets viden om, hvad der foregår i andre nordiske lande på området Arts Education,

blev der med det formål at styrke forskningsdesignet indkaldt til en rundbordssamtale med deltage-

re fra de nordiske lande fredag den 10. marts 2017 på Arken, Museum for moderne kunst. Rund-

bordssamtalen om erfaringer fra de andre nordiske lande viser, at Danmark med den åbne skole

sætter en anden dagsorden for børn og unges møde med kunst sammenlignet med de andre lande.

I Norge har

Den Kulturelle Skolesekken,

en national satsning siden 2003 og i udvidet form fra 2013,

givet alle skolebørn adgang til alle slags kunstformer og kultur i og uden for skolen

I Sverige er

Den Skabende Skola

startet i 2008 for de store klasser og udvidet til alle skoleelever i

2013/14 med professionel kulturvirksomhed i samarbejde med alle deltagere og med vægt på ele-

vernes medbestemmelse og deltagelse.

Det finske strategiske forskningsråd har fra 2015 støttet et 5-årigt tværfagligt, tværsektorielt og

tværkunstnerisk forskningsprojekt,

ArtsEqual,

hvor læring, identitet, sundhed, trivsel og inklusion

indgår som sideordnede mål.

I Island er

Kunst For Alle

et 2-årigt projekt startet i 2015, og alle de kunstneriske fag udbydes fra

2013 på alle klassetrin. Der undervises derfor også i modsætning til i Danmark i alle kunstneriske fag

på læreruddannelsen på kandidatniveau.

http://www.denkulturelleskolesekken.no/om-skolesekken

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

De andre lande har sammenlignelige ordninger på nationalt niveau. De har dog alle kultur eller kunst

inde i navnet på de tiltag, der ligner den åbne skole, og tager dermed i højere grad udgangspunkt i

kunst, kultur og kreativitet.

Forskerpanelets overordnede forskningsdesign

De store forandringer, nye muligheder og langsigtede perspektiver i den åbne skole kalder på forsk-

ning. Statens Kunstfond har nedsat et forskerpanel til at udarbejde et forskningsdesign for børn og

unges møde med kunst i den åbne skole.

Forskerpanelet tager i designet udgangspunkt i de to overordnede forskningsspørgsmål:

1. Hvilke virkninger, kvaliteter og værdier har mødet med kunsten for de forskellige deltagere i

den åbne skole?

2. Hvordan kan man i lyset heraf evaluere virkninger, kvaliteter og værdier i børn og unges mø-

de med kunst i den åbne skole?

Designet er et forslag til, hvad der skal til for at udfolde de visioner og muligheder, der ligger i den

åbne skole, i forhold til at fremme alle børn og unges møde med kunst og muligheden for at nå alle

børn. Forskningsdesignet adresserer også de udfordringer, der er med til at etablere forskellige sam-

arbejdsformer mellem de forskellige aktører, der balancerer mellem på den ene side tilgængelighed

for alle og på den anden side udvikling på højt niveau mellem bredde- og talentarbejde.

Paraplyen som metafor

I forskerpanelets arbejde med de overordnede forskningsspørgsmål lægges der op til at inddrage og

undersøge en mangfoldighed af tilgange, projekter og metoder, som på hver deres vis medvirker til

at besvare spørgsmålene. Det centrale er, at perspektiver, erfaringer og viden kan samles og deles –

som i en paraply, hvor de enkelte linjer illustrerer de mangfoldige relationer.

Relationerne i fokus

Forskerpanelet lægger vægt på at inddrage alle deltagere – ikke kun børn og unge. Det er med andre

ord relationerne mellem børn og unge, kunstnere, formidlere og undervisere samt de institutionelle

kontekster og steder, som møderne foregår i. Denne tilgang blev introduceret i forskerpanelets rap-

port

Effekten af børn og unges møde med kunst

fra 2015, som pointerede, at blikket for helheden

må omfatte alle deltagere samt på de institutionelle og organisatoriske sammenhænge, som møder-

ne foregår i.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Et nationalt forskningsdesign – mangfoldigheden i samarbejdsformer

Som situationen er nu, er der mange forskellige samarbejdsformer i spil mellem parterne i den åbne

skole, og udfordringen er, at der ikke er samlet forskning på området. I stedet har mange forskellige

parter – Undervisningsministeriet, kommunerne, skoletjenesterne og ungdomsskolerne med flere –

sat hver deres undersøgelser og rapporter i gang, tilmed på hver sin måde.

Det vil derfor være væsentligt med ét samlet forskningsdesign på nationalt niveau, der kan undersø-

ge, hvilke styrker og udfordringer de forskellige samarbejdsformer har:

•

Hvad skal der til for at gøre hver samarbejdsform mulig?

Hvordan kan de stå i forhold til hinanden?

Hvordan kan deltagere skifte mellem de forskellige samarbejdsformer?

Hvad bliver betydningen af dem – set fra deltagernes perspektiv?

Det er vigtigt at medtænke, hvilke modeller for samarbejde der skal vælges for den enkelte type

projekt, og hvordan modellerne kan og skal prioriteres og koordineres i forhold til hinanden.

Forskningsdesignet lægger derfor op til at skabe et sagligt grundlag for at træffe den slags beslutnin-

ger på mange niveauer – kommunalt og lokalt – og på tværs af de enkelte skoler, kunst- og kulturin-

stitutioner, i fritidsundervisningen, foreninger m.m.

Forskellige partsperspektiver

De forskellige parter, som indgår i kunstneriske partnerskaber i den åbne skole, har hver deres fokus

og funktion, hvilket man skal have blik for, når der skal skabes velfungerende og berigende partner-

skaber:

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

I et børne- og ungeperspektiv handler det om livsværdier og kompetencer, der skabes tvær-

gående mellem skole, fritid og deltagelse i lokalsamfundet og på langs gennem deres livsfor-

løb fra 0-19 år og dermed om grundlaget for et livslangt forhold til kunst.

I de fagprofessionelle aktørers perspektiv – lærere, pædagoger, kunstnere og kunstformidle-

re – handler det om at etablere og udvikle samarbejdsformer, rammer og kompetencer til at

gå ind i møderne. Det kræver en forståelse af, at alle de voksne deltagere bidrager med hver

deres, og at samarbejdet har forskellig betydning og værdi for hver af dem.

I et nationalt og kommunalt politisk og administrativt perspektiv handler det om at formule-

re og udvikle mål for, hvordan man løfter den store opgave med at integrere kunst, kultur og

uddannelse og skabe langsigtede rammer for et sammenhængende, bæredygtigt system for

børn og unge.

•

Kunstneriske partnerskaber i den åbne skole

Forskellige former for samarbejde

For at udvikle og koordinere samarbejdsformerne i Danmark kan vi trække på erfaringer fra andre

nordiske lande. Her har der i årevis været ordninger, der minder om den åbne skole, og som også

ligger i forlængelse af UNESCOs visioner for Arts Education, som blev beskrevet i forskerpanelets

rapport fra 2015.

I 2014 analyserede norske Jorunn Spord Borg forholdet mellem det ”kunstneriske” og det ”pædago-

giske” i den norske pendant til den åbne skole: Den kulturelle skolesekken. Hun skelner – set fra

skolens perspektiv – mellem den eksterne model, partnerskabsmodellen og den integrerede model.

Jorunn Borg beskriver de tre former for samarbejder sådan:

Ekstern model.

Her tilbyder ”eksterne” kunstnere eller kunstformidlere færdige forløb, der

sælges til skolerne som ”en vare”. Skolen er kunde og modtager. Der er en klar rollefordeling

mellem kunstner og lærer. Forhandling eller samarbejde mellem parterne om indhold og

faglige kvalitetskriterier har kun lidt plads, og man betragter det ikke altid som nødvendigt.

Partnerskabsmodel.

Her samarbejder kunstnere/kunstformidlere f.eks. fra et lokalt museum

eller en musikskole med lærere/pædagoger i klart definerede partnerskaber i tidsafgrænse-

de kunst- og formidlingsprojekter. De kommer fra hvert sit sted og med hver sin faglige

kompetence.

Integreret model.

Her er kunst og kultur koblet tæt sammen med fagene i skolen. Det er et

længerevarende forløb og samarbejde, hvor lærere og eksterne aktører har forskellige kom-

petencer og roller.

Hver samarbejdsmodel har sin egen forståelse af, hvilken betydning det har for børn at møde kunst.

De bygger på forskellige antagelser, har forskellige formål og forskellige intentioner med projektet,

med processen og med resultatet. Hver model lægger derfor også op til forskellige evalueringskrite-

rier og evalueringsmetoder.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Allerede nu er der en stor mængde af erfaringer med de tre modeller i projekter, som har rakt ind i

skolen. Museernes skoletjenester, biblioteker, musikskoler og de refusionsberettigede børneteatre

har arbejdet i forskellige glidende overgange mellem især de to første modeller. Og også i Statens

Kunstfonds ordninger rettet mod børn og unge ligger der værdifulde erfaringer.

Fonden har i vidt omfang støttet projekter og samarbejder af den eksterne type, men partnerskabs-

modellen vinder frem. F.eks. har

Levende Musik i Skolen

i mange år arbejdet målrettet på at flytte

samarbejdet med skolerne fra den eksterne model til en partnerskabsmodel. I Huskunstnerordnin-

gen er der et formuleret ønske om at fremme og udvikle partnerskabsmodellen. Derimod er der ikke

i samme udstrækning tradition for eller ressourcer til, at man går ind i den integrerede model, en

model, som den åbne skole på flere måder ellers lægger op til. De enkelte projekter kan bevæge sig

fra eksperimenter og udvikling til drift, men mere sjældent i retning af at løfte driften af langsigtede,

omfattende og integrerede projekter. Den åbne skole muliggør, at alle tre samarbejdsformer kan

eksistere sideordnet.

Den åbne skole og fag i skolen

Arbejdet med kunst og kunstneriske processer er allerede skrevet ind i fagene musik, dansk, billed-

kunst, håndværk og design samt madkundskab. Lærerne arbejder med andre ord allerede med det.

Der er dog en række kunstarter, der – som følge af politiske beslutninger – ikke er selvstændige fag i

skolen, men reduceret til aspekter i andre fag eller er henvist til projekter af kortere eller længere

varighed. Arkitektur indgår f.eks. til dels i faget håndværk og design, dans indgår som en del af be-

vægelse i fagene idræt og musik, og drama indgår til dels i fagene dansk og musik.

De scenekunstneriske udtryksformer dans, drama og teater er eksempler på fagområder, som ikke

indgår i den obligatoriske fagrække i folkeskolen. Der er tale om et område, som har en helt anden

status i andre nordiske lande, både hvad angår skolefag og læreruddannelse. I Island er drama et

obligatorisk fag i grundskolen såvel som på lærer- og pædagoguddannelsen. Og i Norge udbydes

meget efterspurgte faglærer-, bachelor- og master-uddannelser i drama/teaterpædagogik. I Sverige

har mange regioner en dansekonsulent, som er fast tilknyttet folkeskoler med undervisningsforløb.

Disse kunstformers kropslige og kreative karakter rummer god mulighed for at imødekomme inten-

tionerne bag skolereformens ambition om at inddrage bevægelse i skoledagen og i undervisningen i

mange af skolens fag. Mødet med scenekunsten og et eget skabende arbejde kan fungere som en

kunstnerisk formsproglig læreproces og bane vejen for deltagelse i scenekunstneriske udtryksfor-

mer.

Forskning viser, at kollektive dramaprocesser skaber gode rammer for inklusion af elever med for-

skellige læringsforudsætninger (Sørensen, 2015, The College Board 2012, og Peter, 2009). Internati-

onal forskning har peget på, der er et såkaldt ”clear link” mellem skoleelevers dramatiske aktiviteter,

igangsat af professionelle undervisere, i forhold til lyst til læring – ikke bare inden for de scenekunst-

neriske udtryksformer, men også i forhold til en række andre områder som sprog, literacy, sociale

kompetencer m.v. (The College Board 2012).

Det er på denne baggrund panelets forslag, at der i rammen af forskningsdesignet inddrages under-

søgelser for kunstarter, som ikke er selvstændige fag i grundskolen.

I forhold til scenekunst foreslås det, at følgende undersøges:

•

værdien af scenekunstnerisk praksis med danske folkeskoleelever

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

den potentielle læringseffekt ved scenekunstnerisk arbejde

hvilke kompetencer det scenekunstneriske arbejde med eleverne kræver af scenekunstnere,

lærere og pædagoger

hvordan disse kompetencer vil kunne erhverves i uddannelses-regi

•

Tilsvarende initiativer kunne iværksættes for andre kunstarter, som ikke indgår som selvstændige

fag i folkeskolens curriculum.

Kommunal og ledelsesmæssig rammesætning

Den åbne skole er vedtaget på nationalt politisk niveau, men skal udføres på kommunalt og lokalt

skolemæssigt plan. Det er således op til kommunerne og den enkelte skoleledelse at opfylde ansva-

ret for at etablere samarbejder og partnerskaber. Samarbejdet kan ikke kun etableres mellem lærere

og kunstnere, mellem folkeskolemusiklærere og musikskoleundervisere osv., men må også forankres

på kommunalt og ledelsesmæssigt niveau.

Det er derfor også vigtigt, hvorvidt en række centrale overordnede spørgsmål er afklaret.

Centralt handler det om:

•

Hvordan formuleres og etableres nye mål og samarbejdsformer for partnerskaber i den åbne

skole?

Hvordan findes plads til tværfaglige, tværprofessionelle og tværinstitutionelle projekter og

tilbud i den åbne skole?

Hvordan undersøges, afrapporteres og evalueres børn og unges møder med kunst i den åb-

ne skole?

Hvordan kan hver deltager give sit særlige bidrag til kunst i den åbne skole – både i forhold

til børn og unges livssammenhæng og i løbet af deres skoleliv?

•

Det horisontale og det vertikale perspektiv

Den åbne skole giver som sagt nye muligheder for partnerskaber. Men samtidig er det også et væ-

sentligt aspekt at sikre en sammenhæng i børn og unges liv: At alle de arenaer, de boltrer sig på,

kobles sammen, så de kan berige hinanden.

Det er forskerpanelets erfaring, at der aktuelt med skolereformen er et særligt blik for, hvad man

kan kalde det ”horisontale” perspektiv: Altså børn og unges møder med kunst på tværs – det vil sige

mange forskellige former for kunst, i forskellige kontekster og med forskellige partnerskabsmodeller.

Forskergruppen peger dog på, at de møder og de samarbejdsformer, der er ved at blive etableret,

ikke kun har betydning for børn og unges liv lige her og nu, men vil få konsekvenser på langt sigt. Det

er derfor væsentligt også at fastholde det ”vertikale perspektiv” – det vil sige, at man sikrer en sam-

menhæng mellem de måder, børn og unge møder kunst på i hele deres opvækst og ungdom.

Det horisontale perspektiv

Horisontalt giver den åbne skole børn og unge en række muligheder for møder med kunst, kunstne-

re og kunstneriske sprog og kunstneriske processer. Der er åbnet for koblinger mellem børn og un-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

ges skole- og fritidsliv. Børn kan i fritiden fordybe sig i nogle af skolens kunstfaglige områder, f.eks.

på musikskoler og i drama-, forfatter-, billed-, design- og madskoler. Men disse skoler kan også ræk-

ke ind i skolen – ikke bare i projekter, men for musikkens vedkommende også gennem muligheden

for, at børn kan deltage i musikskoleundervisning i den skemalagte skoletid.

Mødet med kunst for alle børn og unge er et mål, der rimer med folkeskolens formål. Kunst i den

åbne skole kan styrke og understøtte kunstfaglighed og kunstneriske processer i skolen og fagformål

i de enkelte fag. Samarbejdet i den åbne skole kan også styrke fordybelsen i kunst og sikre en lang-

sigtet udvikling. Både for børn og unge, for kunstnere inden for og på tværs af kunstarter og for læ-

rere og pædagoger, der kan få inspiration til at udvikle og integrere kunstneriske metoder i deres

arbejde.

Den åbne skole giver mulighed for at bygge videre på de enkelte fag og ”skoler”, men også for at

kombinere og udvikle fag og kunstarter på tværs, så de bliver en del af

alle

børn og unges liv – og på

mange forskellige måder. Måske giver forskellige fag og kunstformer som musik, teater eller kunst-

håndværk hver deres oplagte samarbejdsformer mellem skole og andre deltagere? Måske kan der

udvikles helt nye forløb og steder at mødes? Og der er desuden mulighed for at arbejde med kunst-

neriske projekter i skolefritidsordninger og fritidsklubber, hvor pædagogerne kan have kreative

værkstedskompetencer.

I fritidsundervisning kan børn og unge møde kunstnere og/eller professionelt uddannede undervise-

re og instruktører. Samarbejdet mellem disse voksne kan etableres inden for rammerne af den åbne

skole, f.eks. med skolereformens mulighed for, at eksterne undervisere i begrænset omfang kan

inddrages i skolens arbejde. Skolen har herudover en lang tradition for at organisere elevers møder

med kunst uden for skolen på f.eks. museer, teatre eller kulturhuse. Dette kan i den åbne skole tæn-

kes ind i længerevarende forløb på tværs og planlægges, så eleverne på forskellige klassetrin møder

forskellige kunstarter eller typer af tværgående projekter.

Det vertikale perspektiv

Forskergruppen ønsker derfor at inddrage fokus på det ”vertikale” perspektiv i forskningsdesignet.

Det kunne i den empiriske praksis f.eks. gøres ved at følge eksempler på de forskellige samarbejds-

modeller og med forskellige parter over tid. Men det ville samtidig være væsentligt at følge, hvordan

kontinuiteten i det enkelte barns forløb udmønter sig. Hvis et barn skal have et livslangt forhold til

kunst, kræver det en tidlig indsats, og at alle deltagere byder ind og tager ansvar for også denne del

af børns liv. Og helt tilsvarende på ungdomsuddannelserne – de gymnasiale uddannelser. Spørgsmå-

let, der bør forfølges, handler således om den langsigtede tænkning og brobygning mellem de ste-

der, institutioner og medarbejdere, hvor børn og unge i forskellige aldre kan møde kunst og kunstne-

re.

Den åbne skole skaber muligheder både for horisontale og vertikale møder, som det er vigtigt at

forholde sig til såvel i et praksisperspektiv som i et forskningsperspektiv, og som kan bidrage til og

pege frem mod en såkaldt ”holistisk kulturpolitik” i samarbejde mellem undervisnings- og kulturpoli-

tikken.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Fra effektmåling til værdi af kunst

I international forskning har diskussionen om effekten af børn og unges møde med kunst ændret sig.

Effekten af børn og unges møde med kunsten er på internationalt plan primært blevet undersøgt

inden for rammen af Arts Education. Kvantitative undersøgelser har lagt vægt på effekten for børne-

nes læring af skoleviden, hvilket rapporten

Kortlægning af forskning i effekten af børns og unges

møde med kunsten

har redegjort for.

Der er gennemført to store undersøgelser på området Arts Education:

The Wow Factor

(Bamford

2005) i regi af UNESCO og

Art for Art’s Sake?

(Winner, Goldstein & Vincent-Lancrin 2013) i regi af

OECD. OECD-undersøgelsen bygger på en udelukkende kvantitativ forståelse af kunstens betydning

for børn og unge. Målinger er foretaget som skoletest (multiple choice-test), hvor man måler kun-

stens transferværdi – dvs. hvilken betydning kunsten har for andre områder, herunder andre fag.

Dette er betænkeligt og problematisk, da kunsten således instrumentaliseres. Samtidig har ”effekt”-

resultater været foretrukket på politisk niveau i det, som også betegnes som den fjerde evaluerings-

bølge, ”evidensbølgen” (Vedung 2010).

UNESCO-undersøgelsen er en international komparativ undersøgelse, der inddrager kvalitative data.

Et væsentligt resultat af denne undersøgelse er, at der er udviklet en række faktorer for ”Quality Arts

Education” (god kunstfaglig undervisning). Det er en række af disse punkter, som kan siges at have

været central inspiration for tænkningen i den åbne skole.

Der er generelt tale om en udvikling fra et ensidigt kvantitativt paradigme med fokus på kunstens

effekt og virkninger (som i vid udstrækning ér dokumenteret) til en kvalitativ tilgang. Dette ses nok

mest tydeligt i metaforskningen på musikområdet (Hallam 2015), hvor der er en stærk forsknings-

tradition. Vi kan tale om en bevægelse fra ”effect” til ”quality”.

Når man begynder at diskutere kvalitetsspørgsmål, viser det sig hurtigt, at det ikke er tilstrækkeligt

at vurdere kvalitet i forbindelse med kunst på grundlag af ”effekt” (transfer). At kunsten har en ræk-

ke transfereffekter, er påvist, men kan ikke (eller burde ikke) tjene som en præmis for, hvad der er

kvalitet. Her peger pilen så på spørgsmålet om værdi. Det britiske Arts and Humanities Research

Council tog bolden op og lavede en omfattende undersøgelse, som i 2016 mundede ud i rapporten

Understanding the value of Arts and Culture

(Crossick & Kazynska 2016). Man igangsatte en række

udviklings- og forskningsprojekter med forskellige tilgange både til forskning og evaluering.

Centrale resultater er, at værdi (Value) ikke kan forstås uden at tage i betragtning, for hvem, i hvil-

ken kontekst og hvilken værdi det har for de forskellige aktører. Effekt kan f.eks. i et økonomisk per-

spektiv ses som ”value”, men er blot et af mange værdiperspektiver. En afgørende konklusion i rap-

porten er desuden, at man her ikke må udelade (også) at undersøge ”value” i et førsteperson-

perspektiv – altså kunstens værdi for børn og unge.

Vi kan hermed samlet set tale om en bevægelse fra ”effect” over ”quality” til ”value”.

Dette peger på et helt anderledes og bredere perspektiv på, hvordan man skal undersøge og evalue-

re kunstneriske processer, end man hidtil har gjort såvel i skolen som i kunstnerisk praksis. Den

overordnede model for forskerpanelets forskningsdesign, der her præsenteres, er i overensstem-

melse hermed og bygger videre på denne udvikling.

Når man flytter det forsknings- og evalueringsmæssige fokus til et værdiperspektiv, er det, som Cros-

sick & Kazynska påpeger, afgørende nødvendigt at undersøge værdi i et førsteperson-perspektiv,

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

dvs. værdien for de børn og unge, der møder kunsten. Der findes forskning på dette felt, men der

mangler generelt en systematisk tilgang hertil, hvilket betyder, at det er vanskeligt at sammenfatte

eksisterende forskning. En sådan systematisk tilgang er lykkedes i en tysk undersøgelse af dimensio-

nerne i børns musikoplevelse (Smid 2013). I dette forskningsprojekt udvikles en systematisk meto-

disk tilgang til at undersøge værdi ud fra et førsteperson-perspektiv, som resulterer i en bestemmel-

se af en række centrale dimensioner for børn og unges oplevede værdier i mødet med musik. Dette

er resultatmæssigt en væsentlig landvinding på musikområdet og samtidig et godt eksempel på,

hvordan dette også kunne gøres på andre kunstfaglige områder.

Den tyske undersøgelse identificerer fire centrale musikalske oplevelsesdimensioner:

•

Vitalitet – livsbetydning, livgivende, livsglæde

Socialitet – musikalsk fællesskab

Produktivitet – at deltage aktivt og kreativt fremstillende

Ekspressivitet – meningsfuldt udtryk, narrativitet

Denne undersøgelse er et vægtigt bidrag til bestemmelse af de mange komplekse værdier af mødet

med kunst, som er under udvikling i den internationale forskning med en psykologisk og pædagogisk

tilgang (Ross 2012, Amabile 1998) til æstetiske læreprocesser og rettet mod de enkelte kunstarter og

fagligheder (Austring og Sørensen 2105, Chemi 2012, Tanggaard 2014).

Vi ser det som en vigtig del af forskningsdesignet og forskningstilgangen, at deltagernes førsteper-

son-perspektiv og deres forskellige oplevede værdier bliver sammenholdt med det indhold og de

problemstillinger og temaer, som indgår i de undersøgte projekter og processer.

Et eksempel på, hvordan et projekt får særlig værdi for børn og unge i kraft af det indhold, der ar-

bejdes med, er et tværæstetisk projekt FLOK Performance, der støttes af Huskunstnerordningen. Her

bliver der arbejdet med ligheder og forskelle mellem mennesker og dyr gennem iagttagelser af dyr,

efterligning af dyrenes kropssprog, tegning af dyrenes adfærd og sociale relationer, skrivning af tek-

ster om oplevelser af at være i flok og en performance med dyremasker. En række kunstarters særli-

ge formsprog indgår her helt integreret med fagligheder som biologi, psykologi og dansk og kan sup-

plere og berige hinanden. For såvel børn og unge som lærere og kunstnere giver sådanne forløb

særlige måder at lære på. Den samme tankegang gælder for forskere, som arbejder med Arts-Based

Research (ABR) (Chanmann 2008, Sullivan 2005, Barone & Eisner 2012, Leavy 2017).

Denne type forskning er også i gang i Danmark ved både universiteter og professionshøjskoler. Au-

string & Sørensen (2015) Tanggaard (2014) og Chemi (2012) peger på relevansen af de æstetiske og

kreative læreprocesser. Ikke kun i skolen, men på alle de steder og i alle sammenhænge, hvor den

åbne skole giver muligheder for at skabe oplevelser og sætte læreprocesser i gang. Men her bliver

forståelsen af den konkrete lokalisering og de kulturelle, historiske og faglige sammenhænge, som

projekterne indskriver sig i, afgørende for at kunne analysere og anvende Arts-Based Research krea-

tivt og produktivt. Tim Ingold argumenterer f.eks. på linje hermed for sammenhængen mellem de 4

A’er Anthropology, Archaeology, Art and Architecture (Ingold 2013), hvilket indskriver Arts-Based

Research i en bredere forståelse af kultur- og kulturhistorie.

Der er en spændende forskningsmæssig udvikling i gang i mange forskellige miljøer, men med en

tendens til at udvikle fragmenteret viden. Vi mangler en samlende tilgang med forskningsmæssig

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

retning, forankring og koordinering. Forskerpanelet ser derfor et grundlæggende behov for et fælles

forskningsdesign, der samler den forskningsmæssige indsats og forskningsresultater heraf, således at

der bedre udvikles en mere helhedsorienteret og anvendelig viden, der også bidrager til et paradig-

meskift fra et fokus på effekt til værdi. Ikke ulig det engelske

Cultural Value-projekt

eller det finske

ArtsEqual-forskningsprojekt,

hvor det strategiske forskningsråd i samarbejde med flere universiteter

og kulturinstitutioner undersøger kunsten som en form for public service med lighed (equality) som

mål frem mod 2020’erne

I det foregående har forskerpanelet peget på nødvendigheden af en samlende forskning i børn og

unges møde med kunst aktualiseret af den åbne skole. Men forskerpanelet har også gennem sit eget

arbejde og orientering i nordisk og international forskning fået indsigt i et felt i stærk udvikling, hvor

forskning på tværs af faglige tilgange og institutioner mangler mødesteder.

I de andre nordiske lande har man nationale initiativer og koordinering mellem undervisning og kul-

tur og rammer for samarbejdet, og man kobler praksis og forskning.

I Danmark er der med den åbne skole lagt et spor ud, som kalder på såvel udvikling og evaluering

samt følgeforskning med inddragelse af alle deltagere i feltet.

På den baggrund – og i lyset af erfaringer fra de øvrige nordiske lande – anbefaler forskerpanelet et

større fælles forskningsdesign, der kan sætte gang i en proces, der skaber retning, forankring og

samarbejde for børn og unges møde med kunst og kunstneriske processer.

Forskningsdesignets struktur

Som før nævnt tager forskerpanelets design afsæt i to overordnede forskningsspørgsmål:

1. Hvilke effekter, kvaliteter og værdier har mødet med kunsten for de forskellige deltagere i

den åbne skole?

2. Hvordan kan man evaluere effekter, kvaliteter og værdier i børn og unges møde med kunst i

den åbne skole?

Designet rammesætter to forskellige former for forskningsprocesser, der skal supplere hinanden:

Følgeforskningsprojekter og aktions- og interventionsprojekter.

•

Følgeforskningen undersøger de to overordnede forskningsspørgsmål med udgangspunkt i

eksisterende samarbejdsprojekter i den åbne skole.

Aktions- og interventionsprojekterne undersøger de to overordnede forskningsspørgsmål

gennem eksperimentel udvikling og afprøvning, hvor projekter og aktiviteter iscenesættes.

•

Desuden giver forskningsdesignet afsæt for, at generelle forskningsprojekter kan kortlægge samar-

bejdsaktiviteter i tilknytning til den åbne skole i Danmark og skabe fundament for et sammenlignen-

de perspektiv på tilsvarende tiltag i de nordiske lande.

http://www.artsequal.fi/

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Grafik: Finn Holst

Følgeforskningsprojekter

Følgeforskningsprojekter har fokus på analyse af, hvad der sker i forskellige kunstneriske projekter

og processer og i forskellige konstellationer af partnerskaber i den åbne skole.

Formålet med følgeforskning er at undersøge, hvilken værdi kunst har for de forskellige par-

ter/aktører i henhold til det første forskningsspørgsmål. Det sker ved hjælp af feltarbejde med ob-

servationer undervejs i forløbene, interviews med elever, lærere/pædagoger, kunstne-

re/kunstformidlere og andre mulige deltagere – og dokumentation gennem f.eks. lydfiler, videoer,

feltnoter, billeder. Herigennem udvikles enkle evalueringsdesign, der kan anvendes på tværs af de

forskellige samarbejdsformer og deltagere i den åbne skole som helhed.

Aktions- og interventionsprojekter

Aktions- og interventionsforskning har fokus på, at forskere og andre deltagere i fællesskab udvikler

og afprøver kunstneriske eksperimentelle forsknings- og formidlings- og evalueringsmetoder.

I aktions- og interventionsforskningen deltager forskere med såvel videnskabelige, pædagogiske og

kunstneriske kompetencer i et tæt samarbejde med de forskellige aktører – det kan være forvalt-

ning, ledelse, lærere, pædagoger, formidlere, kunstnere, elever og andre lokale parter.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Generelle projekter

Her tænkes for det første på et projekt, som kortlægger historikken for kunstbaserede projekter

inden for rammen af den åbne skole, herunder lovgrundlag og nationale og kommunale beslutnin-

ger. For det andet på en nordisk komparativ kortlægning på området.

Det tværgående design

Resultater, erfaringer og viden udviklet i de enkelte projekter sammenfattes tværgående mellem de

forskellige følgeforsknings- og aktionsforskningsprojekter, således at forskningsspørgsmålene kan

besvares på grundlag af en tværgående metaanalyse. Det tænkes desuden, at der løbende kan være

en erfarings- og vidensdeling mellem de forskellige projekter og mellem følgeforsknings- og aktions-

forskningsprojekter.

I de enkelte projekter vil udvikling af viden om effekter, kvaliteter og værdier i mødet med kunsten

være med til at kvalificere udviklingen af evalueringsmetode.

I metaanalyserne vil effekter, kvaliteter og værdier ved mødet med kunsten i forskellige kontekster

være grundlag for udvikling af en mere generel viden gennem en komparativ tilgang.

Tilsvarende vil de forskellige evalueringsformer, som udvikles i de enkelte projekter, danne grundlag

for en metaanalyse, som i en komparativ analyse vil kunne udvikle viden om forskellige evaluerings-

metoder og kontekster generelt.

Der er udarbejdet et katalog med forslag til konkrete forskningsprojekter, som eksemplificerer,

hvordan følgeforsknings- og aktions- og interventionsforskningsprojekter kan indgå i det overordne-

de forskningsdesign (se bilag).

Det samlede forskningsprojekt, som udgøres af det udviklede forskningsdesign og gennemførelse

heraf, skal bidrage til udvikling af både begreber og sprog for værdier ved børn og unges møde med

kunst. Det skal desuden bidrage til forståelsen af kvaliteter ved kunstneriske processer i forskellige

samarbejdsformer, steder og inden for og mellem fag og kunstarter. Det vil kunne placere Danmark i

den internationale forskning og i måden at praktisere Arts Education, og det vil give danske deltage-

re i dette nye felt kvalificeret viden til at indrette og udfolde den åbne skole bedst muligt på langt

sigt.

Forslag til konkrete initiativer til operationalisering af forsk-

ningsdesignet

Samling af et konsortium

For at gennemføre og implementere det overordnede forskningsdesign foreslår panelet at opbygge

et konsortium som en paraplyorganisation for en mangfoldighed af projekter, hvoraf forskerpanelet

har samlet en række konkrete idéer til forskningsprojekter, se bilag.

Skitsen til konsortiet ser pt. således ud:

1. Projektmodning – eventuelt delvist finansieret af Statens Kunstfond suppleret med net-

værksmidler, der søges i Det Frie Forskningsråd (DFF) i april 2018. Og om muligt udvidet til et

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

nordisk netværk. Eksempelvis 150.000 kr. til møder og ophold. Færdig projektbeskrivelse ul-

timo 2017.

2. Projektledelse – etableres i samarbejde med forskere i panelet til ansøgning i DFF.

Der kan, for at styrke et samlet forskningsmiljø på området, knyttes tre ph.d.-stipendier a tre år til

konsortiet. Et ph.d.-stipendium foreslås med fokus på at undersøge og fastholde det horisontale

perspektiv på børn og unges livssammenhæng; et med fokus på det vertikale perspektiv på kunst i

børn og unges livforløb og et med fokus på undersøgelse og udvikling af de fagprofessionelles sam-

arbejde og uddannelse for at udvikle både et horisontalt og vertikalt sammenhængende system.

Udgift ca. 2,5 mio. kr. pr. ph.d.-stipendium. I alt ca. 7,5 mio. kr.

Koordinering af forskning

Opbygning af et nationalt tværfagligt forskningsmiljø i et 5-årigt forløb, som er baseret på et part-

nerskab mellem universiteter (AU/DPU, AAU, KU), professionshøjskoler, kunstakademier, konserva-

torier, museer og kunstinstitutioner.

Etablering af en styregruppe af forskere fra hvert sted, der koordinerer og følger forskningen over tid

og er ansvarlig for helheden. Evt. med en tovholder fra Statens Kunstfond/Slots- og Kulturstyrelsen.

Udgift mindst 150.000 kr. hvert år i 5 år. I alt 750.000 kr.

Konferencer og publikationer

Dette tænkes gennemført i et tværgående/tværministerielt samarbejde (Børne-, Undervisnings- og

Ligestillingsministeriet, Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Kommuner-

nes Landsforening).

Udgift ca. 500.000 kr. over 5 år.

Gennemførelse af forslag til forskningsprojekter

Forskerpanelet har udarbejdet forslag til otte forskningsprojekter som bud på typer af såvel følge-

forsknings- som aktionsforskningsprojekter, som vil være relevante at gennemføre i forlængelse af

det overordnede forskningsdesign (se bilag).

Delprojekter: 3-5-årige forskningsprojekter med deltagelse af 2-3 forskere a 2 mdr. om året.

Dvs. mellem 3 x 2 x 2 mdr. = 12 mdr. forskertid (1 år) og 5 x 3 x 2 = 30 mdr. forskertid (2 �½ år)

Udgift er ca. 700-800.000 kr. pr. forskerår, inkl. overhead.

Hertil kommer medfinansiering fra universiteter i form af forskernes egen frie forskningstid.

Antal delprojekter: 6-10. I alt ca. 10 mio. kr. over 5 år.

Støtte til del- eller underprojekter søges finansieret ved privat fondsstøtte.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Forskerpanelets medlemmer

Lisbeth Haastrup – Lektor, ph.d., DPU/Aarhus Universitet

Merete Cornet Sørensen – Lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon

Tatiana Chemi – Lektor, ph.d., Aalborg Universitet

Charlotte Svendler Nielsen – Lektor, ph.d., Københavns Universitet

Lise Sattrup – ph.d., tidl. Arken Museum for Moderne Kunst

Finn Holst – Ekst. lektor, ph.d., DPU/Aarhus Universitet

Projektleder: Niels Græsholm – chefkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen

Projektmedarbejdere: Sarah Trolle Jacobsen, Nana Toft

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Referencer

Angelo, E & Kalsnes, S.(red.) 2014: Kunstner eller lærer? Profesjonsdilemmaer i musikk- og kunstpe-

dagogisk utdanning. Cappelen Damm Akademisk.

Amabile, T. M. (1998). How to Kill Creativity.

Harvard Business School Publishing,

s. 77–87.

Austring & Sørensen (2006-2015)

Æstetik og Læring. En grundbog i æstetiske læreprocesser.

Hans

Reitzels Forlag.

Bamford, Ann (2006). The Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in

Education. New York. Waxmann.

Bagley, C. (2008). Educational ethnography as performance art: Towards a sensuous feeling and

knowing.

Qualitative Research, 8(1),

53-72.

Barone, T. & Eisner, E.W. (2006). Arts-Based Educational Research. In

Handbook of Complementary

Methods in Education Research

(pp. 95-110). Washington, D.C.: American Educational Research As-

sociation.

Barone, T. & Eisner, E.W. (2012).

Arts-Based Research.

London. SAGE.

Borgen, Jorunn S. (2011): The Cultural Rucksack in Norway. Does the national model entail a pro-

gramme for educational change? I: Sefton-Green, Thomson, Jones and Bresler (eds.). International

Handbook of Creative Learning. New York: Routledge.

Cahnmann-Taylor, M., & Siegesmund, R. (Eds.). (2008).

Arts-based research in education: Founda-

tions for practice.

New York. Routledge.

Chemi, T. (2012). Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg Universitetsforlag.

Crossick & Kazynska (2016) Understanding the value of Arts and Culture, The AHRC Cultural Value

Project. AHRC

Cruz, R. E., Ming-Con, J., & Morreau, L. E. (2010). The Effects of Creative Drama on Social and Oral

Language Skills of Children.

DICE, c. (2010). The DICE has been cast. Hentede 18.10.2013 fra

http://www.dramanetwork.eu/about_dice.html.

Folkeskoleloven (2017) LBK nr. 989 af 23.08.2017 (gældende). UVM

Hallam, E. & Ingold, T.(ed.) (2007): Creativity and Cultural Improvisation. ASA Monographs 44, Berg.

Holst, Finn (2015). Kortlægning af forskning i effekten af børns og unges møde med kunsten. Statens

Kunstfond.

Ingold, T: 2013. Making.

Anthropology, Archaeology, Art and Architecture. Routledge

Kiger Lee, B., Patall, E. A., Cawthon, S. W., Steingut, R.R. (2015) The Effect of Drama-Based Pedagogy

on PreK-16 Outcomes: A Meta-Analysis of Research From 1985 to 2012.

Kommunernes Landsforening (2015): Læring i den Åben skole. Folkeskolereform. Kl – inspiration.

Leavy, P. (2017).

Handbook of Arts-Based Research.

New York: Guildford Press.

Lov om Statens Kunstfonds virksomhed.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Lund, A., Krantz, J. & Gustavson B.E: Skapande skola. (2014) En kalejdoskopisk reform och dess prak-

tik. Myndigheten för kulturanalys. Centrum för Kultursociologi. Linnéuniversitetet.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, (2016). Øget samspil mellem skole og fritidsliv. An-

befalinger fra udvalget om øget samspil mellem skole og fritidsliv.

NOU 2015:8. Fremtidens skole. Fornyelse av fag og kompetanser.

Panelets rapport (2015). Effekten af børn og unges møde med kunst. Forslag til forskningsdesign for

Den åbne skole og for Statens Kunstfonds børne- og ungerettede initiativer.

Peter, M. (2009). Drama: narrative pedagogy and socially challenged children 2009. British Journal of

Special Education. Volume 36, Issue 1, s. 9.

Podlozny, A. (2000). Strengthening Verbal Skills through the Use of Classroom Drama: A clear Link.

Journal of Aesthetic Education. Vol 34.

Pless, Mette og Kira (2016): Elevers læring i den åbne skole. Forskningsbaseret erfaringsopsamling

om samarbejdsforløb mellem Ungdomsskole og folkeskole. CEFU.

Ross, M. (2011) ‘Cultivating the Habit of Art in Education and Therapy. Routledge.

Smid, Silke (2014) Dimensionen des Musikerlebens von Kindern. Wissner Verlag

Svendler Nielsen, C., Wehner, S.K. & Herskind, M. (2015). Kvalitativ undersøgelse af Dansematema-

tik-projekt – læring i bevægelse med fokus på kreativitet. A. Bugge et al (Eds.),

Forsøg med Læring i

Bevægelse

(pp. 112-128). Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Sullivan, G. (2005).

Art practice as research: Inquiry in the visual arts.

Thousand Oaks, CA: Sage Pub-

lications

Sørensen, Merete (2015) Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence. Ph.d.-

afhandling. Århus Universitet. DPU.

Tangaard, L.

(2014). Opfindsomhed. Gyldendal A/S.

The College Board. (2012). Child Development and Arts Education: A Review of Recent Research and

Best Practices. New York

Winner, E., Goldstein, T. R., & Vincent-Lancrin, S. (2013). Art for art’s sake. The impact of arts educa-

tion. OECD.

Unge Pædagoger nr. 3, 2016. Tema Åben skole. Forlaget unge pædagoger.

Vedung, E. (2010). Four Waves of Evaluation. Evaluation 2010 16:263. Sage Publications

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Bilag. Forslag til syv forskningsprojekter

Det overordnede forskningsdesign har otte bud på delprojekter, der alle rummer en stor grad af

diversitet. Det gør det muligt at udvikle viden om effekten af børn og unges møde med kunst og

kunstneriske processer ud fra forskellige parametre som for eksempel: dannelse, læring, kompeten-

cer, medborgerskab og vitalitet.

Det gør det samtidig muligt at undersøge, hvilket perspektiv og hvilke kompetencer de forskellige

deltagere har i forhold til at indgå i børn og unges møde med kunst.

Sammen rummer delprojekterne en social, aldersmæssig og geografisk bredde, hvilket er væsentligt

i forhold til at få indsigt i, hvordan

alle

børn og unge på tværs af alder, geografi og social status kan

møde kunst på kvalitative måder. Bredden gør det samtidig muligt at undersøge og sammenligne

forskellige partnerskabsmodeller, didaktiske valg og værdier og udvikle en viden om de sammen-

hænge, der kan være mellem dem. Projekterne er dog en slags idebank og skal ikke ses som anbefa-

linger til iværksættelse af konkrete projekter i forlængelse af rapporten.

Forskningsdesignet omfatter en bred palet af kunstneriske udtryksformer. Af samme årsag er delpro-

jekterne hver især orienteret mod enkelte fagområder som for eksempel billedkunst, teater eller

musik. Andre undersøger tværfagligheden. Bredden i delprojekterne i forhold til fagområder, geo-

grafisk- og social spredning, partnerskabsmodeller, didaktiske metoder og undersøgelsesfelt bidra-

ger til forskningsspørgsmål 1:

1. Hvilke effekter, kvaliteter og værdier har mødet med kunsten for de forskellige deltagere i

den åbne skole?

Delprojekterne har forskellige metodologiske valg (følgeforskning og aktionsforskning) og metoder

(arts-based research, observationer, interviews m.v.). Det er centralt i forhold til at undersøge, hvor-

dan børn og unges møde med kunst kan evalueres, hvilket bidrager til forskningsspørgsmål 2.

2. Hvordan kan man evaluere effekter, kvaliteter og værdier i børn og unges møde med kunst i

den åbne skole?

De otte bud på delprojekter fordeler sig således: To, der undersøger børn og unges møde med bil-

ledkunst. Et, der stiller skarpt på børn og unges møde med musik. To yderligere delprojekter, der

særskilt undersøger dramapædagogik, og et, der undersøger kunsthåndværk og design. De reste-

rende har et tværfagligt sigte.

Fortælling, litteratur og scenekunst i indskolingen

Fagområder: Scenekunst og litteratur

Hvad undersøges og hvordan:

Projektet trækker på en række store internationale studier blandt andre DICE (2010), Kiger Lee et al

(2015). Begge dokumenterer en sammenhæng mellem teaterpædagogisk arbejde og udvikling af

dramatisk formsproglig kompetence, sprog og literacy, lyst til læring samt personlige og sociale

kompetencer. International forskning peger yderligere på, at skabende og kollektive dramaprocesser

kan inkludere børn med forskellige baggrunde og udviklingsniveau i et inkluderende og ligeværdigt

fællesskab. Sidst, men ikke mindst vil det skabende dramaarbejde kunne give eleverne mulighed for

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

at udtrykke, oplevelser, tanker og følelser og opnå forståelse for sig selv og hinanden og den verden,

de er en del af.

Projektet vil arbejde med tværæstetiske metoder i praksis, der forener skriftlig og mundtlig fortæl-

ling og scenekunstnerisk dramatisering. Projektet vil finde sted i en kommune på Vestsjælland og

involvere et partnerskab med byens lokale teater.

Projektet er et pragmatisk aktionsforskningsprojekt. Scenekunstnere, lærere og pædagoger vil i

samarbejde planlægge, gennemføre og evaluere en dramapædagogisk indsats på en folkeskole i

Holbæk Kommune. I forhold til evaluering vil projektet anvende metoder, som er inspireret af arts-

based research bestående af praksisfortællinger, narrativ analyse, æstetiske evaluerings- og doku-

mentationsformer og kvalitative interview.

Målet er, for første gang på dansk grund, at undersøge om de effekter, som den internationale

forskning peger på – oplevelsesmæssigt, lærings- og trivselsmæssigt – også vil kunne genfindes i en

dansk indskolingskontekst.

I forhold til forskningsdesignets spørgsmål 1 undersøger projektet:

•

Hvilken betydning skabende dramapædagogiske processer kan have for børn i indskolingen

og deres trivsel og læring.

Hvilke didaktiske metoder og kunstneriske processer kunstnere, lærere og pædagoger an-

vender i den dramapædagogiske praksis.

Hvilke lærings- og udviklingsmuligheder partnerskaberne rummer for alle parter.

Hvilke kompetencer det dramapædagogiske arbejde fordrer af kunstnere og formidlere.

Hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i samarbejdet – i forhold til udvikling og læring

for alle de parter, der er involveret.

•

I forhold til spørgsmål 2 undersøger projektet:

•

Hvordan alle parter kan beskrive deres udbytte af det dramapædagogiske arbejde – både

gennem æstetiske og diskursive kommunikationsformer.

Hvordan undersøgelsesformer som observation, interviews og surveys kan blive suppleret af

mere æstetiske evaluerings- og dokumentationsformer.

•

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Projektet følger op på rapportens anbefaling om at iværksætte systematisk forskning inden for det

scenekunstneriske område. I dansk skolesammenhæng indgår drama kun i begrænset omfang som

metode og i visse skoler som valgfag på udskolingsniveau. På læreruddannelsen indgår drama heller

ikke som selvstændigt fag, hvilket har den konsekvens, at der ofte ikke findes kvalificerede undervi-

sere til at varetage det dramapædagogiske arbejde med eleverne. Med den åbne skole og ønsket om

at inddrage kropslige og æstetiske læreprocesser i undervisningen åbnes der her op for en unik mu-

lighed for et partnerskab mellem scenekunstnere og lærere og pædagoger i praksis.

I forhold til det overordnede forskningsdesign indgår dette projekt som et ”vertikalt” projekt, hvor

kunstnerne indgår i et flerårigt partnerskab med lærere, pædagoger og børn.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kunstklippekort til skolen

Fagområde: Tværfagligt

Hvad undersøges og hvordan:

Projektet er et følgeforskningsprojekt, der følger Odsherred Kommunes klippekortordning. Her får

samtlige elever i kommunen på hvert klassetrin over en årrække tilbudt 12-timers workshops med

professionelle kunstnere. Kunstnerne kommer fra en række kunstretninger, for eksempel litteratur,

billedkunst, dans og teater. Møderne finder sted i den åbne skole, finansieret og forvaltet af kom-

munen, hvor kunstnerne indgår som eksterne samarbejdspartnere.

Projektet er et følgeforskningsstudie, der inddrager fænomenologiske og strukturerede observati-

onsstudier, narrativ dokumentation og analyse samt både kvalitative interviews og spørgeskemaun-

dersøgelser. I forhold til spørgsmål 1 undersøger projektet:

•

Hvilke kunstneriske og didaktiske metoder der anvendes, med hvilket formål og hvilket re-

sultat.

Hvilken oplevelses- og læringsmæssig betydning det interaktive møde med kunsten i praksis

rummer for alle de deltagende børn og unge.

Hvilken læring og udvikling der er i det for lærere, pædagoger og kunstnere.

Hvordan samarbejdet mellem kunstnere, elever, formidlere og skolen som kontekst foregår i

praksis.

Hvilken betydning rum, tid og materialitet har for oplevelses- og læringskvaliteten.

•

I forhold til spørgsmål 2 undersøger projektet:

•

Hvordan alle parter kan beskrive, undersøge og udtrykke deres udbytte af det kunstneriske

møde – ved både at anvende æstetiske og diskursive kommunikationsformer.

Hvordan udbyttet af de kunstneriske møder kan evalueres gennem observationer, inter-

views og æstetisk og diskursiv dokumentation.

•

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Projektet indgår både som et vertikalt og et horisontalt projekt. Fokus er samarbejdet mellem pæ-

dagoger, lærere og elever og eksterne kunstnere, og hvilke oplevelses-, udviklings- og læringsmæssi-

ge muligheder der er i det samarbejde.

Aktionsforskningsprojekt målrettet udskolingen

Fagområder: Scenekunst, drama, teater, dans

Hvad undersøges og hvordan

Projektet er et aktionsforskningsprojekt målrettet børn i udskolingen. Fokus er at udforske den ople-

velsesmæssige og læringsmæssige værdi i unges eget skabende arbejde med teater og danseproduk-

tion. Projektet vil foregå parallelt i tre folkeskolers 8. klasse over en periode på otte uger. Skolerne er

fordelt med en i Jylland, en på Sjælland og en i København.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Hensigten er, at eleverne på de forskellige skoler skal arbejde med at skabe teater/en danseproduk-

tion ud fra samme impuls. Både med lokale kunstnere og egne lærere. Målet er en fælles virtuel

performance. Projektet vil trække på erfaringer fra det internationale EU-projekt DICE (2010), der

med afsæt i eksperimentel praksis i en række europæiske lande peger på, at eget skabende arbejde

med drama/ teater kan udvikle medborgerskab, empati og forståelse for kulturel diversitet.

Projektet vil fokusere på de unges skabende arbejde med at dele og udtrykke tanker og følelser rela-

teret til dét at være ung i verden i dag på vej mod en morgendag, ingen kender endnu.

Projektet er et appreciative inquiry-baseret aktionsforskningsprojekt, hvor scenekunstnere og lærere

og pædagoger i samarbejde planlægger, gennemfører og evaluerer en drama- og dansepædagogisk

indsats på tre forskellige skoler fordelt over hele landet.

I forhold til evaluering vil projektet anvende metoder, som er inspireret af arts-based research be-

stående af praksisfortællinger, narrativ analyse, æstetiske evaluerings- og dokumentationsformer og

kvalitative interview.

Hvilken betydning undersøges/hvordan er betydningen af aktiviteten for børn og unge i fokus?

I dette projekt ønsker vi at udforske, hvilke potentielle værdier det skabende arbejde med drama og

dans kan have for de unge, lærere og kunstnere – perspektiveret til både de enkelte deltagere og i

relation til resultaterne af sammenlignelig international forskning. Kunstnerne i dette projekt vil

kunne indgå som eksterne ressourcepersoner, som deltagere i et partnerskab med skolen, og som

integrerede personer i den daglige praksis i skolen.

I forhold til spørgsmål 1 undersøger projektet:

•

Hvilke kunstneriske dannelsesmuligheder skabende drama, teaterprocesser og tea-

ter/danseproduktion kan have for de unge i forhold til at udvikle formsproglige kompetencer

og forståelse for de implicerede kunstarter.

Hvilken værdi det skabende arbejde med teater/danseprocesser og -produktion kan give de

deltagende unge.

Hvilke potentielle læringsmuligheder teater/danseproces og -produktion kan rumme i for-

hold til udvikling af medborgerskab, empati og forståelse for diversitet.

Hvilke kompetencer arbejdet med skabende danse-/teaterproduktion fordrer fra kunstnere,

lærere og pædagoger.

Hvilke potentialer og udfordringer de to partnerskabsmodeller rummer i relation til alle del-

tagende parters udvikling og læring.

•

I forhold til spørgsmål 2 undersøger projektet:

•

Hvordan udbyttet af de skabende danse/teaterprocesser kan undersøges, udtrykkes og be-

skrives af alle parterne - ved at anvende metoder fra arts-based research.

Hvordan udbyttet af det kunstneriske arbejde kan evalueres gennem observationer, inter-

views og æstetisk og diskursiv dokumentation.

•

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Projektet indgår som et vertikalt projekt med fokus på de unges læring og udvikling i mødet med

professionelle kunstnere og egne lærere og pædagoger omkring en teater-/danseproces- og produk-

tion. Kunstnerne vil kunne indgå i partnerskaber, som kan være såvel eksterne som deciderede part-

nerskaber. Projektet følger yderligere op på den anbefaling, der er i rapporten med at sætte en sy-

stematisk forskning i gang inden for krydsfeltet mellem scenekunst og didaktik.

Alle Spiller

Fagområde: Musik

Hvad undersøges og hvordan:

Projektet inddrager en række eksisterende projekter og projekter under opstart. Geografisk er de

fordelt fra Rødovre til Hjørring og omfatter et stort antal elever. Forskningsprojektet har to dele.

Forskningsprojektets første del

undersøger effekter og virkninger, didaktiske kvaliteter (herunder

nye undervisningsformer), og hvilken en værdi det har for børn, når de deltager aktivt i musik og i

musikalske fællesskaber – et felt i rivende udvikling. Et væsentligt parameter er samspillet med

grund- og efteruddannelse.

Projektets første del kobler neurovidenskabelig forskning (Music & Brain, AU), musikdidaktisk forsk-

ning (DPU-AU) og læringsteoretisk forskning (AAU) i et integreret design.

Forskningsprojektets anden del

udvikler (på grundlag af første del) standardiserede evalueringsfor-

mer, som kan anvendes på tværs af forskellige projekter med forskellige kontekster. Evalueringsfor-

merne udvikles primært med henblik på musikområdet gennem Design Based Research. Gennem et

fælles metaprojekt antages det at kunne overføres til andre kunstfaglige områder.

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Instrument- og orkesterklasse-projekter er muliggjort af og forudsætter samarbejde i den åbne sko-

le, på den ene side gennem folkeskolens almene rammer og fællesskab og almene kompetencer, og

på den anden side gennem musikskolens specialisering i instrumentundervisning. Projekterne har

form af både eksterne projekter, partnerskaber og som integrerede community-projekter. Projek-

terne inddrager centrale parametre for Quality in Arts Education i form af aktive partnerskaber, vægt

på samarbejde, mulighed for alle, mulighed for optræden, en inkluderende tilgang med mulighed for

alle og fleksible institutionelle strukturer.

Projektet indgår som et horisontalt projekt, men også vertikalt.

Horisontalt: Horisontalt ved at undersøge dimensionen mellem folkeskole og musikskole. Det har

betydning for folkeskolens praksis, for musikskolens praksis og for det fælles tredje felt amatørmusik

i lokalsamfundet (community music). Samarbejde på tværs er afgørende for muligheden for aktiv

livslang deltagelse i musik, som er den fælles formålsformulering for folkeskolens musikundervisning

og musikskolens undervisning.

Horisontalt-vertikalt:

Samspillet med grund- og efteruddannelse for underviserne er et væsentligt

parameter i undersøgelsen. På grundlag af den nye viden, der udvikles i projektet, kan udvikling af

grunduddannelse inden for orkesterfag og orkesterfagsdidaktik ske i et tæt samarbejde med orke-

sterklasse-praktik på de aktuelle Åben Skole-projekter.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kunstnerisk pædagogisk praksis med fokus på diversitet i initiativerne i den åbne

skole

Fagområder: Dans, musik og billedkunst

Hvad undersøges og hvordan

Forskningsprojektet vil udvikle og undersøge nye tilgange til kunstnerisk pædagogisk praksis, som

har fokus på diversitet i en bred betydning (kulturel, social, kropslig m.v.).

Projektets forskningsspørgsmål:

•

Hvordan kan global politik på bæredygtighedsområdet (FN’s 2030 Agenda

Transforming Our

World)

med fokus på diversitet, inklusion og gensidig forståelse blive tydelig i kunstnerisk pæda-

gogisk praksis?

Hvad vil være karakteristisk for kunstnerisk pædagogisk praksis, som inkluderer bæredygtig-

hedsmålene og fokus på diversitet?

Hvordan kan disse karakteristika implementeres i nyskabende, kunstnerisk pædagogisk praksis?

Hvad er børns, kunstneres og læreres oplevelser med en sådan tilgang? Og hvad har de alle mu-

lighed for at lære i en fælles praksis med fokus på diversitet?

•

Projektet har fokus på kunstneres og læreres oplevelser og praksis og børns oplevelser med praksis,

som involverer flere kunstneriske discipliner. Undersøgelsen gennemføres som et aktionsforsknings-

projekt med inspiration fra arts-based educational research (ABER). Et tværæstetisk forløb i dans,

musik og billedkunst vil blive udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem forskere, kunstnere, lære-

re og elever dels i efter- og videreuddannelsesforløb (f.eks. på Den Danske Scenekunstskole), dels i

skoleregi.

At skabe oplevelsesbaseret viden om praksis og læringsmuligheder i en bred forståelse kræver udvik-

ling af en forskningstilgang, som kan belyse menneskers oplevelser på et dybere niveau, som kan få

dem til at mærke efter, reflektere og fantasere om muligheder.

Kunstformerne er udtryksmidler, som ”taler” til følelser, fornemmelser og sanser og kan kommuni-

kere tanker, oplevelser og idéer på andre måder end mere traditionelle humanistisk-

samfundsvidenskabelige metoder, som ofte er baseret på ord alene og derfor kun delvist kan ind-

fange praksisviden. Multimodale interviews og filmisk etnografi er eksempler på metoder, som kan

anvendes til et sådant formål.

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Et overordnet fokus på diversitet i kunstnerisk praksis med børn har potentiale i en tid, hvor både

internationalt og nationalt politisk skabte og samfundsmæssige forandringer afstedkommer stadigt

mere blandede børnegrupper i skoleregi. Den åbne skole giver særlig mulighed for at sætte fokus på

diversitet som en ressource i fælles praksis mellem kunstnere, skoler og andre institutioner (f.eks.

asylcentre).

Projektet har to overordnede forskningstemaer. Det første relaterer sig til den horisontale-vertikale

dimension (videreuddannelse af professionelle, som skal kunne agere på tværs af kunstformer, ud-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

dannelsesniveauer og institutioner), det andet til den horisontale dimension (i krydsfeltet mellem

kunstformer for en udvalgt aldersgruppe):

1. Uddannelse af professionelle: Det undersøges, hvordan diversitet kan være en ressource i

kunstnerisk pædagogisk praksis, og hvordan et sådant perspektiv kan udvikles og anvendes i

videreuddannelse af lærere og kunstnere.

2. Læringsmuligheder i nye praksisformer: Det undersøges, hvordan nye tilgange til kunstnerisk

pædagogisk praksis med fokus på diversitet kan fungere, og hvilke læringsmuligheder de kan

give deltagerne i en sådan praksis.

Undersøgelsen resulterer i et beskrevet kunstnerisk og didaktisk grundlag med forskellige greb, der

kan drejes på – afhængig af kontekst og formål med en planlagt praksis.

Møder mellem skolefag og kunstart på tværs og på langs

Fagområder: Kunsthåndværk og Design og Håndværk og Design

Hvad undersøges og hvordan:

Projektet er et aktionsforskningsprojekt, der følger implementeringen af faget Håndværk og Design i

grundskolen fra 2017. Partnerskaber mellem institutionerne for uddannelse og undervisning i såvel

kunsthåndværk og design (designskolerne), materiel kultur (DPU), professionshøjskolerne (UC’erne)

og skoler (skoleledelser og lærere) samt professionelle kunsthåndværkere og designere.

På den ene side vil det være særdeles positivt, hvis Håndværk og Design løftes og får status som et

innovativt og kunstnerisk fag med mulighed for fordybelse, men også som et fag, der har fokus på

den praktiske dimension, håndteringen af værktøjet og omgangen med materialer.

Faget Håndværk og Design i skolen har en lang række muligheder og perspektiver, som kan skabe et

nyt og tiltrængt rum for børn og unge i en ellers presset og i stigende grad teoretiseret og akademi-

seret skolehverdag. Fordybelse i længere processer omkring materialer og værktøj kan styrke børns

vedholdenhed og fokus, deres opmærksomhed og evne til behovsudsættelse. Det kan på sigt give

børn en større skoleglæde. En helt ny faglighed i skiftet fra håndarbejde og sløjd til Håndværk og

Design stiller store krav. Projektet vil undersøge og understøtte hvordan.

Der er på nuværende tidspunkt positive meldinger om et muligt samarbejde fra toneangivende per-

soner på professionshøjskolerne, fra uddannelsen i materiel kultur på DPU, fra Designmuseum Dan-

mark og fra Kunstakademiet i København. Herudover skal der tages kontakt til Danske Kunsthånd-

værkere og Designere, Design Denmark samt de øvrige museer, som arbejder målrettet med kunst-

håndværk og design i forhold til børn og unge – f.eks. Trapholt og Koldinghus.

Indsatsen omfatter en gennemførelse af en række udviklingsværksteder, modelforsøg eller pilotpro-

jekter. Intentionen her er, at kunsthåndværkere og designere mødes med lærere og eventuelt skole-

ledelser under vejledning og supervision af et partnerskab mellem professionshøjskolerne, DPU og

akademierne.

Værkstederne skal udvikle og gennemføre konkrete møder med og undervisningsforløb for børn og

skoleklasser med det dobbelte sigte at kvalificere kunsthåndværkere og designere til at indgå med

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

praksisnære og kunstneriske forløb i skolen og skolens lærere til en fornyet, kunstnerisk baseret

praksis inden for kunsthåndværk og design.

Erfaringerne fra værkstederne – dokumentation, evaluering m.v. – skal gerne danne grundlag for på

den ene side at udvikle læreruddannelsen og de efter- og videreuddannelsesforløb, som finder sted

inden for faget Håndværk og Design på professionshøjskolerne med faglige afstikkere til f.eks. billed-

kunstfaget. Og på den anden side at inspirere til at inkorporere moduler i møder med børn og unge i

akademiernes uddannelser inden for kunsthåndværk og design, eventuelt arkitektur.

Projektet vil undersøge:

•

Hvordan samarbejdet mellem kunsthåndværk og design og skolens nye fag håndværk og de-

sign etableres og udvikles i samarbejder i skolen og i den åbne skole.

Hvordan samarbejdet mellem kunsthåndværk og design og skolens nye fag Håndværk og De-

sign etableres og udvikles i samarbejder mellem læreruddannelse og designuddannelse.

Hvilken oplevelses- og læringsmæssig betydning det interaktive møde med kunsten i praksis

rummer for alle parter.

Hvilken betydning rum, tid og materialitet har i de konkrete møder om Kunsthåndværk og

Design.

Hvilke kunstneriske og didaktiske metoder der anvendes, med hvilket formål og hvilket re-

sultat.

Unge og handlekraft

Fagområde: Billedkunst

Forskningsprojektet undersøger sammenhænge mellem kunstpædagogiske møder på kunstmuseer

og unges handlekraft. Handlekraft skal forstås som forhandlinger af forestillinger, forudsætninger for

handling og kraft til planlægning og udførsel. Det er et centralt parameter i demokratisk dannelse.

Delprojektet

Laboratorium for Kreativ Læring – Den Åbne Skole i praksis

knyttes til et omfattende

Åben Skole-projekt mellem ARKEN Museum for Moderne Kunst og folkeskoler i Ishøj, Brøndby, Høje

Taastrup, Vallensbæk og Greve Kommune.

Forskningsprojektet placerer sig i krydsfeltet mellem ungdomsforskning, museumsforskning og ud-

dannelsesforskning. Ungdomsforskningen viser, at når unge deltager i kunstprojekter i uformelle

arenaer, bliver deres handlekraft styrket. Især deres forståelse af mulighedsrum og forudsætninger

for handling.

Der mangler imidlertid viden om, hvorvidt og hvordan den åbne skole – på samme vis som kunstpro-

jekter i uformelle sociale arenaer – kan styrke unges muligheder for at udvikle individuel og kollektiv

handlekraft, hvis samspil og rækkevidde er nøglekomponenter i forbindelse med nye demokratiske

fællesskaber og samfundsmæssige forandringsprocesser.

Ved hjælp af aktionsforskning vil projektet udvikle metodiske greb til at producere viden om elev-,

museumsunderviser- og lærerperspektiver. Der er særligt fokus på de unges perspektiver. Ungeper-

spektivet etableres gennem ungebaserede evalueringer med afsæt i nyere britisk forskning. Her

bliver der blandt andet arbejdet med performative greb, ”sense-making”-processer og kortlægninger

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

(Hall 2005, Thomson and Sefton-Green 2011, Groundwater-Smith 2015) og deltagerobservationer

fra en konstrueret position (Warming 2007).

Forskningsprojektet undersøger, hvordan unges møde med kunst og kunstneriske processer i den

åbne skole muliggør demokratisk dannelse – med særligt fokus på handlekraft:

•

Hvordan oplever unge mødet med kunst og kunstneriske processer i den åbne skole?

Hvordan styrker mødet unges handlekraft?

Hvad karakteriserer denne handlekraft? Og hvilke betingelser (f.eks. didaktiske, organisatori-

ske eller samarbejder) er centrale for den?

Hvilken særlig rolle spiller det i forhold til unges demokratiske dannelse?

Begrundelse for projektet i relation til den åbne skole

Projektet undersøger, hvorvidt og hvordan de potentialer, vi kender fra kunstprojekter med unge i

uformelle arenaer, også kan finde sted eller udvikles inden for den åbne skole. Projektet bidrager

hermed både til viden om kunstneriske partnerskabers potentialer i forhold til demokratisk dannelse

og til viden om, hvordan potentialer fra kunstprojekter i uformelle arenaer kan bredes ud og tilbydes

til alle unge i den åbne skole.

Projektet understøtter særligt den horisontale dimension ved at fokusere på samarbejder mellem

kunstmuseum og skole samt ved at undersøge, hvorvidt og hvordan de potentialer, vi ser i uformelle

arenaer, kan aktualiseres i Den åbne skole.

Vertikalt understøtter projektet kompetenceudvikling af lærere og kunstformidlere, da denne del

bliver en integreret del af metoden i forskningsprojektet.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren