KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Kortlægning af forskning

i effekten af børns og unges

møde med kunsten

Finn Holst 2017

Statens Kunstfond

H. C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Forsidebillede: Bettina Nielli Briand

ISBN: 978-87-92681-01-0

Statens Kunstfond: www.kunst.dk

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Indholdsfortegnelse

Summary ...................................................................................................................................... 3

Forord ........................................................................................................................................... 6

Resumé ......................................................................................................................................... 7

Del 1. Kortlægning af forskning i effekten af børn og unges møde med kunsten .. 10

Forskningsfeltet ................................................................................................................................................................. 10

UNESCO-undersøgelsen................................................................................................................................................. 11

OECD-undersøgelsen....................................................................................................................................................... 13

Multi-Arts Education................................................................................................................................................... 15

Music education............................................................................................................................................................. 15

Visual Arts Education ................................................................................................................................................. 16

Theatre education ........................................................................................................................................................ 16

Dance education ............................................................................................................................................................ 17

Motivational outcomes of

Arts Education

........................................................................................................ 18

Creativity outcomes of

Arts Education

.............................................................................................................. 18

Hjerneforskning - Brain outcomes of

Arts Education

................................................................................ 19

Meta-forskning i musik - kombineret kvantitativ og kvalitativ metode ............................................... 20

Forsknings-syntese musik ....................................................................................................................................... 20

Virkninger af børn og unges aktive deltagelse i musik for deres intellektuelle, sociale og

personlige udvikling (Hallam 2015)................................................................................................................... 20

Resultater fra følgeforskning til det tyske JeKi-program (musik) ...................................................... 24

Cultural Value-undersøgelsen................................................................................................................................ 26

Dansk og nordisk forskning ......................................................................................................................................... 28

Kunststyrelsens kortlægning af nordisk forskning 2013 ........................................................................ 28

Del 2. Metodiske spørgsmål til forskning i effekten af børn og unges møde med

kunsten ....................................................................................................................................... 29

Forskning i

Arts Education

........................................................................................................................................... 29

Transfer .................................................................................................................................................................................. 29

Forskellige former for transfer.............................................................................................................................. 32

Middel eller mål ............................................................................................................................................................. 33

Systematiske reviews ‒ Meta-reviews ................................................................................................................... 34

Evidenshierarki ............................................................................................................................................................. 34

Evidenstypologi ............................................................................................................................................................. 36

Konfigurationer ............................................................................................................................................................. 37

Undersøgelse af børns oplevede betydning og værdi .................................................................................... 38

Del 3. Evaluering af børn og unges møde med kunsten ................................................ 40

Evalueringsmodeller ....................................................................................................................................................... 40

Evaluering af børn og unges møde med kunsten ............................................................................................. 42

Referencer ................................................................................................................................. 45

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Summary

The predominant research in this area can be found within the framework of

Arts Education

where

education is understood in a broad sense and includes both teaching under ordinary school auspices

and special projects with dissemination and teaching of artistic subjects (music, visual arts, drama,

dance, etc.).

The international research is based on different national circumstances where the subject pro-

gramme varies. The mentioned subjects generally recur crosswise while other subjects occur differ-

ently. In addition, the category

Arts Education

is also found in general but here we are dealing with

studies involving several art forms collectively or cross-disciplinarily or where we simply do not dif-

ferentiate between them. This shows a significant difference between the various art forms with

regard to research, research approach and publication forms, and there is a big difference in the

scale of research in the various art forms.

This report is based on a summary of three key studies of the field of

Arts Education: The Wow Fac-

tor

(Bamford 2005),

Art for Art's Sake?

(Winner, Goldstein & Vincent-Lancrin 2013) and

Understand-

ing the Value of Arts and

Culture, The AHRC Cultural Value Project (Crossick & Kazynska 2016).

The three studies are of very different nature.

The Wow Factor

is an international comparative study

while the

Art for Art's Sake

is a meta-study of the effects of

Arts Education.

In 2016 the Arts and

Humanities Research Council (UK) publishes the report Cultural Value, which examines the question

of meaning and value of art and culture and how we collect knowledge of it.

The Wow-factor

is an international study initiated by UNESCO about the conditions in different

countries as well as a collection of research cases from this, which combines qualitative and quanti-

tative research approaches (see section 2).

Art for Art’s Sake

is a meta-review. Under the OECD auspices a meta-study is limited to quantitative

effect research and adopts a research approach based on the quantitative (statistical) psychological

research tradition (see section 3).

The results from

Art for Art’s Sake

is subsequently substantiated with music as an example (music is

the subject area where there is the most extensive research), among other things with a newer re-

search synthesis in the music area (Hallam 2015), involving both quantitative and qualitative re-

search (see section 4).

The report

Understanding the value of Arts and Culture, The AHRC Cultural Value Project

(Crossick &

Kazynska 2016), represents a paradigm shift by moving focus on measurement of "impact" and "ef-

fect" of art/culture in a quantitative scientific paradigm to a study of the value, as in value and im-

portance, as an overlapping understanding of a majority of value parameters.

Such a systematic approach was proven successful in a German study of the dimensions of children's

music experience (Smid 2013), which develop a systematic methodical approach to examine value

from a first-person perspective. This result is a significant breakthrough in terms of music and at the

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

same time a good example of how this could also be done in other art subject areas.

In a Danish and Nordic context there are qualitative studies where prominent study areas are 1)

cooperation and organisation, 2) learning and aesthetic processes as well as didactics and teaching

competency.

Methodologically, this is a break with a unilateral quantitative evidence paradigm based on an evi-

dence hierarchy in favour of a combined qualitative and quantitative paradigm combining research

approaches described in an evidence typology where different study forms are seen as suitable for

different things.

In general, we are dealing with a development from a unilateral quantitative paradigm focusing on

art's effect and impact (which largely IS documented) to a qualitative approach. This is probably seen

most clearly in the meta-research in the music area (Hallam 2015) where there is a strong research

tradition.

We can talk about a movement from "effect" to "quality".

It has been demonstrated that art has a number of transfer effects, but this cannot (or should not)

serve as a premise for what quality is and how to develop quality. Here the arrow points to the ques-

tion about meaning and value.

The

Cultural Value

report represents a current paradigm shift. Focus is shifted by moving from

measuring of "impact" and "effect" of art/culture in a quantitative scientific paradigm to a study of

the value, as in value and importance, as an overlapping understanding of a majority of value pa-

rameters. It is a key research result that it is essential to re-establish the importance of first-hand

experience as a central circumstance in the study of the value of art and culture. It is emphasised

that too often there has been a one-sided focus on "impact" and effects of secondary character.

The value cannot be understood without taking into account for whom, in what context, and what

value it has for the different players. It is also a decisive conclusion in the report that we must not

omit (also) studying the value in a first-person perspective – in other words, in art's value for chil-

dren and young people.

All in all, we are dealing with a movement from "effect" to "quality" to "value", or from "effect"

to "quality" and "value".

Our knowledge about the effect, the value and its importance, is important to what is staged by

practice in this area in different institutional contexts, and as to how resources and funding is allo-

cated. Studies, evaluation and documentation of efforts in the area are an essential basis for

knowledge sharing and practice relevant research, and the practice relevant research is the basis for

a qualified and usable evaluation thereof.

Utilising this dialectic makes demands on how documentation and evaluation are addressed – how

to construe evaluation and what are the premises for doing so in the light of the knowledge we have

from research in this field.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

There are a number of different approaches to evaluation as such, which can be characterized in

terms of types of evaluation forms (a typology) – as a series of evaluation models that have different

capabilities and limitations. Monitoring and evidence-oriented impact evaluation is currently domi-

nant, and the trend seems to move in the direction of a more responsive evaluation approach with

an increased attention to the participant aspect, involving a formative development-oriented ap-

proach.

We are thus also moving from a focus on evaluation of effect – associated with the research related

effect paradigm – to a focus on evaluation of what-works-for-whom-in-which-context, which con-

tributes to the development of qualities and use thereof.

A movement in evaluation approach from

"effect" to "quality".

When moving the research and evaluation related focus to a value perspective, it is, as Crossick &

Kazynska (2016) point out, essential to involve value in a first-person perspective, i.e. the value for

the children and young people encountering art. Thus, the demand, as mentioned above, for in-

creased involvement of participant and user perspectives is met. Here one would have an evaluation

approach based on and in accordance with the research related shift to "value" where value is un-

derstood as a "value-for-whom-and-in-which-context".

The

Cultural Value

study includes a number of different evaluation designs. A very interesting exam-

ple is the so-called "Balanced Scorecard", which is built up as a set of parallel evaluations based on

each perspective. This approach will be able to "balance" different understandings and interests. The

weakness of this design, however, would be that there is no attention or theoretical basis for devel-

oping an understanding of how the various parallel perspectives or levels affect each other, play

together or possibly counteract each other. Such an understanding exists, however, in a different

approach based on the previously mentioned configurational approach.

With this development in the evaluation area one can also talk about a collective movement

from

"effect" to "quality" to "value", or from "effect" to "quality and value",

as a current potential precise-

ly in relation to the evaluation of children's and young people's encounter with art.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Forord

Kortlægningsundersøgelsen af forskning i effekten af børn og unges møde med kunst er gennemført

på initiativ af Statens Kunstfond.

Rapporten blev først udarbejdet i 2015 og er i den foreliggende version i 2017 en opdatering heraf,

som inddrager vigtige udviklinger på området i den mellemliggende periode.

Der har i undersøgelsen været lagt vægt på at anlægge et perspektiv for forskning som ”forskning

med henblik på praksis” med henblik på, at forskning på området kan tjene som oplysende og inspi-

ration for Statens Kunstfond og kulturpolitikere, som kvalificerende for kulturinstitutioner og under-

visnings- og formidlingsinstitutioner, såvel som at praksis, hvor børn og unge møder kunsten, kan

være grundlag for den løbende forskning.

Det er en væsentlig pointe, som Anne Bamford har fremført på grundlag af sin forskning, at der skal

være et konstruktivt samspil mellem de forskellige niveauer af aktører for, at børn og unge skal få

det bedst mulige ud af indsatser på området. Det er håbet, at rapporten kan være et bidrag hertil.

Finn Holst

Oktober 2017

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Resumé

Den altovervejende forskning på området findes inden for rammen af

Arts Education,

hvor educati-

on forstås bredt og omfatter såvel undervisning i almindeligt skoleregi som særlige projekter med

formidling af og undervisning i kunstneriske fag (musik, visual arts, drama, dans m.m.).

Den internationale forskning bygger på forskellige nationale forhold, hvor fagrækken er forskellig. De

nævnte fag går generelt igen på tværs, mens andre fag optræder forskelligt. Desuden optræder også

kategorien

Arts Education

generelt, hvor der er tale om undersøgelser, der inddrager flere kunstfag

samlet eller tværgående eller blot ikke skelner mellem dem. Der viser sig en væsentlig forskel mel-

lem de forskellige kunstfag med hensyn til forskning, forskningstilgang og publiceringsformer, og der

er stor forskel på omfang af forskning i de forskellige kunstfag.

Rapporten her bygger på en sammenfatning af tre centrale undersøgelser på feltet

Arts Education:

The Wow Factor

(Bamford 2005),

Art for Art’s Sake?

(Winner, Goldstein &Vincent-Lancrin 2013) og

Understanding the Value of Arts and

Culture, The AHRC Cultural Value Project (Crossick & Kazynska

2016).

De tre undersøgelser er af meget forskellig karakter.

The Wow Factor

er en international komparativ

undersøgelse, mens

Art for Art’s Sake?

er en meta-undersøgelse af effekter af

Arts Education.

I 2016

udgiver Arts and Humanities Research Council (UK) rapporten Cultural Value, som undersøger

spørgsmålet om betydning og værdi (”value”) af kunst og kultur, og hvordan vi indhenter viden her-

om.

The Wow-factor

er en international undersøgelse igangsat af UNESCO om forholdene i forskellige

lande samt en indsamling af forskningscases herfra, som kombinerer kvalitative og kvantitative

forskningstilgange (se afsnit 2).

Art for Art’s Sake?

er et meta-review. I OECD-regi er en meta-undersøgelse begrænset til kvantitativ

effekt-forskning og anlægger en forskningstilgang baseret på den kvantitative (statistiske) psykologi-

ske forskningstradition (se afsnit 3).

Resultaterne i

Art for Art’s Sake?

udbygges efterfølgende med musik som eksempel (musik er det

fagområde, hvor der foreligger den mest omfattende forskning) bl.a. med en nyere forskningssynte-

se på musikområdet (Hallam 2015), som inddrager både kvantitativ og kvalitativ forskning (se afsnit

4).

Rapporten

Understanding the value of Arts and Culture, The AHRC Cultural Value Project

(Crossick &

Kazynska 2016), repræsenterer et paradigmeskift ved at flytte fokus på måling af ”impact” og ”ef-

fect” af kunst/kultur i et kvantitativt naturvidenskabeligt paradigme til en undersøgelse af ”value”

som værdi og betydning, som en overgribende forståelse for et flertal af værdi-parametre.

En sådan systematisk tilgang er lykkedes i en tysk undersøgelse af dimensionerne i børns musikople-

velse (Smid 2013), hvor der udvikles en systematisk metodisk tilgang til at undersøge værdi ud fra et

første-persons-perspektiv. Dette er resultatmæssigt en væsentlig landvinding på musikområdet og

samtidig et godt eksempel på, hvordan dette også kunne gøres på andre kunstfaglige områder.

I dansk og nordisk sammenhæng findes der kvalitative undersøgelser, hvor fremtrædende undersø-

gelsesområder er 1) samarbejde og organisering, 2) læring og æstetiske processer samt didaktik og

undervisningsfaglighed.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Metodisk er der tale om et opgør med et ensidigt kvantitativt evidens-paradigme baseret på et evi-

dens-hierarki til fordel for et kombineret kvalitativt og kvantitativt paradigme, som kombinerer

forskningstilgange beskrevet i en evidens-typologi, hvor forskellige undersøgelsesformer ses som

velegnede til forskellige ting.

Der er generelt tale om en udvikling fra et ensidigt kvantitativt paradigme med fokus på kunstens

effekt og virkninger (som i vid udstrækning er dokumenteret) til en kvalitativ tilgang. Dette ses nok

mest tydeligt i meta-forskningen på musikområdet (Hallam 2015), hvor der er en stærk forsknings-

tradition.

Vi kan tale om en bevægelse fra ”effect” til ”quality”.

At kunsten har en række transfereffekter, er påvist, men kan ikke (eller burde ikke) tjene som en

præmis for, hvad der er kvalitet, og hvordan man udvikler kvalitet. Her peger pilen så på spørgsmålet

om betydning og værdi (”Value”).

Cultural Value-rapporten

repræsenterer et aktuelt paradigmeskift. Fokus flyttes ved at flytte fra må-

ling af ”impact” og ”effect” af kunst/kultur i et kvantitativt naturvidenskabeligt paradigme til en un-

dersøgelse af ”value” som værdi og betydning, som en overgribende forståelse for et flertal af værdi-

parametre. Et centralt forskningsresultat er, at det er afgørende nødvendigt at genetablere betyd-

ningen af førstehåndserfaring som et centralt forhold i undersøgelsen af værdien af kunst og kultur.

Det påpeges, at man alt for ofte har haft et ensidigt fokus på ”impact” og effekter af sekundær ka-

rakter.

Værdi (”Value”) kan ikke forstås uden at tage i betragtning, for hvem og i hvilken kontekst og hvilken

værdi det har for de forskellige aktører. En afgørende konklusion i rapporten er desuden, at man her

ikke må udelade (også) at undersøge ”value” i et første-persons-perspektiv – altså kunstens værdi

for børn og unge.

Vi kan hermed samlet set tale om en bevægelse fra ”effect” over ”quality” til ”value”, eller fra ”ef-

fect” til ”quality” og ”value”.

Hvad vi ved om effekten, virkningen, værdien og betydningen heraf, har betydning for, hvad der

iscenesættes af praksis på dette område i forskellige institutionelle kontekster, og hvordan dette

tildeles ressourcer og støtte. Undersøgelse, evaluering og dokumentation af indsatser på området er

et afgørende grundlag for vidensdeling og praksisrelevant forskning, og den praksisrelevante forsk-

ning er grundlag for kvalificeret og anvendelig evaluering heraf.

At udnytte denne dialektik stiller krav til, hvordan dokumentation og evaluering gribes an – hvordan

forstås evaluering, og hvad er præmisserne herfor i betragtning af den viden, vi har fra forskning på

området.

Der findes en række forskellige tilgange til evaluering som sådan, hvilket kan karakteriseres i form af

typer af evalueringsformer (en typologi) – som en række evalueringsmodeller, som har forskellige

muligheder og begrænsninger. Monitorering og en evidensorienteret effektevaluering er aktuelt

dominerende, og der peges på en tendens i retning af en mere responsiv evalueringstilgang med en

øget opmærksomhed på deltageraspektet, som inddrager en formativ udviklingsorienteret tilgang.

Vi bevæger os hermed ligeledes fra et fokus på evaluering af effekt – forbundet med det forsk-

ningsmæssige effekt-paradigme – til et fokus på evaluering af, hvad-der-virker-for-hvem-i-hvilken-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

sammenhæng, som bidrager til udvikling af kvaliteter og anvendelse heraf.

En bevægelse i evalue-

ringstilgang fra

”effect”

til ”quality”.

Når man flytter det forsknings- og evalueringsmæssige fokus til et værdiperspektiv, er det, som Cros-

sick & Kazynska (2016) påpeger, afgørende nødvendigt at inddrage værdi i et første-persons-

perspektiv, dvs. værdien for de børn og unge, der møder kunsten. Hermed mødes, som ovenfor

nævnt, kravet om øget inddragelse af deltager- og brugerperspektiver. Man ville her have en evalue-

ringstilgang baseret på og i overensstemmelse med det forskningsmæssige skift til ”value”, hvor

værdi må forstås som ”værdi-for-hvem-og-i-hvilken-kontekst”.

Der er i

Cultural Value-undersøgelsen

indgået en række forskellige evalueringsdesign. Et meget inte-

ressant eksempel er det såkaldte ”Balanced Scorecard”, som er bygget op som et sæt af parallelle

vurderinger ud fra hvert perspektiv. Denne tilgang vil kunne ”balancere” forskellige forståelser og

interesser. Svagheden i dette design ville imidlertid være, at der ikke er nogen opmærksomhed på

eller teoretisk grundlag for at udvikle en forståelse af, hvordan de forskellige parallelle perspektiver

eller niveauer påvirker hinanden, spiller sammen eller evt. modvirker hinanden. En sådan forståelse

findes imidlertid i en anden tilgang baseret på den tidligere omtalte konfigurative tilgang.

Med denne udvikling på evalueringsområdet kan man ligeledes tale om

en samlet bevægelse fra

”effect” over ”quality” til ”value”, eller fra ”effect” til ”quality and value”,

som et aktuelt potentiale,

netop i forhold til evaluering af børn og unges møde med kunst.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 1. Kortlægning af forskning i effekten af børn og unges møde

med kunsten

Forskningsfeltet

Den altovervejende forskning findes i rammen af

Arts Education,

hvor ”education” forstås bredt og

omfatter såvel undervisning i almindeligt skoleregi som særlige projekter med formidling og under-

visning i kunstneriske fag (musik, visual arts, drama, dans m.m.).

Den internationale forskning bygger på forskellige nationale forhold, hvor fagrækken er forskellig. De

nævnte fag går generelt igen på tværs, mens andre fag optræder forskelligt. Desuden optræder også

kategorien

Arts Education

generelt, hvor der er tale om undersøgelser, der inddrager flere kunstfag

samlet eller tværgående eller blot ikke skelner mellem dem. Der viser sig en væsentlig forskel mel-

lem de forskellige kunstfag med hensyn til forskning, forskningstilgang og publiceringsformer, og der

er stor forskel på omfang af forskning i de forskellige kunstfag.

Rapporten her bygger på en sammenfatning af tre centrale undersøgelser på feltet

Arts Education:

The Wow Factor

(Bamford 2005),

Art for Art’s Sake?

(Winner, Goldstein &Vincent-Lancrin 2013) og

Understanding the Value of Arts and

Culture,

The AHRC Cultural Value Project

(Crossick & Kazynska

2016).

De tre undersøgelser er af meget forskellig karakter.

The Wow Factor

er en international komparativ

undersøgelse, mens Art for Art’s Sake er en meta-undersøgelse af effekter af

Arts Education.

I 2016

udgiver Arts and Humanities Research Council (UK) rapporten

Cultural Value,

som undersøger

spørgsmålet om betydning og værdi (”value”) af kunst og kultur, og hvordan vi indhenter viden her-

om.

The Wow Factor

er en international undersøgelse igangsat af UNESCO om forholdene i forskellige

lande samt en indsamling af forskningscases herfra, som kombinerer kvalitative og kvantitative

forskningstilgange (se afsnit 2).

Art for Art’s Sake?

er et meta-review. I OECD-regi er en meta-undersøgelse begrænset til kvantitativ

effekt-forskning og anlægger en forskningstilgang baseret på den kvantitative (statistiske) psykologi-

ske forskningstradition (se afsnit 3).

Resultaterne i

Art for Art’s Sake?

udbygges efterfølgende med musik som eksempel (musik er det

fagområde, hvor der foreligger den mest omfattende forskning) bl.a. med en nyere forskningssynte-

se på musikområdet (Hallam 2015), som inddrager både kvantitativ og kvalitativ forskning (se afsnit

4).

I 2016 udgiver Arts and Humanities Research Council (UK) rapporten Cultural Value, som undersøger

spørgsmålet om betydning og værdi (”value”) af kunst og kultur, og hvordan vi indhenter viden her-

om.

Den nordiske, herunder danske, forskning på området er kortlagt i 2013 (Kulturstyrelsen 2013). Pro-

jektet kortlægger forekomsten af alment tilgængelig og forskningsfunderet viden om børns møder

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

med kunst, kultur og kunstnere i skolen. Nyere dansk forskning om samarbejde og partnerskab mel-

lem skoler og eksterne aktører inddrages desuden her (se afsnit 6).

UNESCO-undersøgelsen

The Wow Factor:

Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education’ (Bamford

2006) er en rapport over resultaterne af et UNESCO-projekt, som er gennemført i samarbejde med

Australia Council for the Arts og The International Federation of Arts Councils and Culture Agencies

(IFACCA).

Undersøgelsen er gennemført i 2004-2005. Analysen bygger på et omfattende kvantitativt såvel som

kvalitativt materiale, som omfatter besvarelser på spørgeskemaet samt over 60-casestudier modta-

get fra respondent-landene.

Undersøgelsen har fire hovedkonklusioner (Bamford 2006, s. 40):

1. En skelnen mellem Education in the Arts og Education through the Arts ‒ undervisning i

kunstfagene som sådan og for undervisning med kunstneriske tilgange i andre fag.

Quality Arts Education

er karakteriseret ved et stærkt partnerskab mellem skole og eksterne

aktører.

3. Der er gennemgående behov for efteruddannelse (Ongoing professional learning/løbende

efteruddannelse).

Quality Arts Education

har tydelige fordele/værdier for børnene (effekt/impact).

Det har gennem undersøgelsen vist sig som et gennemgående resultat, at de positive virkninger af

Arts Education

optræder i rammen af programmer/projekter, som har bestemte former for kvalitet.

Det er et overordentligt vigtigt resultat, at ”virkninger” har kvalitative betingelser. At der er tale om

en ”Q-faktor”, som betinger effekt/virkning /impact betyder, at virkninger ikke bare optræder ”som

sådan”, men kan optræde eller ikke optræde, afhængigt af hvorvidt nogle kvalitative betingelser er

opfyldt.

Det er desuden på grundlag af casestudierne og de kvalitative undersøgelser muligt at pege på en

række karakteristikker for ”quality arts programmes” (ibid, s.40):

1. Aktive partnerskaber mellem skoler og kunstinstitutioner og mellem lærere, kunstnere og

lokalsamfundet.

2. Fælles ansvar for planlægning, implementering, vurdering og evaluering.

3. Muligheder for offentlig optræden, udstilling og/eller præsentation.

4. Vægt på samarbejde.

5. En inkluderende tilgang med mulighed for alle børn for at deltage.

6. Detaljerede strategier for at evaluere og rapportere børns læring, oplevelse og udvikling.

7. Løbende professionel kvalificering for lærere, kunstnere og medarbejdere.

8. Fleksible skolestrukturer og åbning mellem skole og lokalsamfund.

Der er tale om generelle kvalitetskriterier, som ikke medtager eller kan erstatte mere specifikke kva-

litetskriterier i det specifikke program/projekt eller kunstfaglige område.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Der optræder desuden nogle karakteristikker af didaktisk/metodisk karakter (ibid., s. 94-96), som

peger i retning af en projektbaseret, eksperimenterende og aktivt skabende undervisningsform med

varierede arbejdsformer, som understøtter elevernes samarbejde og teamwork.

Der rapporteres en række forskellige ”impacts of

Arts Education”,

baseret på et omfattende case-

materiale af indsamlede studier/rapporter fra de forskellige lande, og der er således tale om et bredt

materiale fra forskellige lande og kulturområder, som kvalificerer resultaterne fra undersøgelsen

betydeligt. Sammenfatningen heraf er dog ikke systematisk, men beskriver resultaterne fra case-

materialet på forskellige områder:

I: Betydning af

Arts Education

(AE) i fagene selv (Achievement in the Arts):

Art-rich education leder til væsentlige kunstfaglige resultater, men en sådan undervisning ser ud til

at være ret isoleret:

”In the USA very effective art-rich education programmes led to dramatic in-

creases in students’ achievements in the arts, but there is also an implication that these programmes

are isolated examples”

(ibid., s. 104). Dette mønster med meget succesfulde eksempler, som fore-

kommer ret isoleret, ser ud til at gå igen på tværs af de forskellige lande. Det bliver desuden frem-

hævet i svarene fra flere lande, at der er utilstrækkelig empirisk forskning af børns kulturelle og

kunstneriske resultater/læring/udvikling, og man efterlyser især langtidsstudier (ibid., s. 106).

II: Betydning af

Arts Education

(AE) i andre fag (Improved student educational attainment and aca-

demic achievement) (ibid., s. 107):

•

forbedring af resultater i de boglige fag (academic achievements)

understøttelse af literacy

understøtter læring i fremmedsprog

giver en mere positiv oplevelse af skolen

III: Betydningen af

Arts Education

(AE) for elevernes indstilling og holdning (improved student attitu-

de) (ibid., s. 115):

•

forbedring af elevernes indstilling over for skolen/det at gå i skole

understøtter samarbejde, respekt, ansvar, tolerance og værdsættelse

understøtter social- og kulturel forståelse

Der peges også på dette område på behovet for flere langtidsstudier (ibid., s. 115).

Det nævnes desuden, at AE i flere studier er tæt forbundet med udviklingen af en positiv social ad-

færd (ibid., s. 118), hvilket i vid udstrækning svarer til det, vi ville kalde udvikling af en positiv identi-

tet.

IV: Betydningen af

Arts Education

for lokalsamfundet (community) (ibid., s. 122):

•

kan have betydning for lokalsamfundets sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige udvik-

ling

optræden og præsentation kan understøtte en positiv selvopfattelse og et positivt omdøm-

me af skolen

Det nævnes herunder, at længerevarende partnerskaber er vigtige for samarbejdet i lokalsamfundet

(ibid., s. 127).

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

V: Betydningen af

Arts Education

for sundhed og velvære/trivsel (health and well-being) (ibid., s.

133). Her er rapporteret positiv betydning for sundhed og velvære/trivsel.

Der peges i denne forbindelse på, at

Arts Education

omfatter læringsformer, som er strukturelt for-

skellige fra andre fagområder og understøtter en mere interaktiv undervisning, bedre muligheder for

koncentration og mindre fravær, især for drenge og marginaliserede elever.

Fra undersøgelsens indsamlede case-materialer udledes således en række forskellige betydningsom-

råder og virkninger fra

Arts Education

forstået som Art-Rich Education og undervisning i de forskelli-

ge kunstfag. Materialet er enestående i sin bredde, idet det er hentet fra mange forskellige lande og

kulturområder, og det er en kvalitet, at der er anlagt såvel en kvalitativ som en kvantitativ tilgang til

undersøgelsen. Det er imidlertid også en svaghed, at der ikke er tale om en systematisk undersøgel-

se, men at den case-baserede undersøgelse, der her er gennemført, kan ses som et afsæt for en

sådan.

Undersøgelsen viser, at

Arts Education

har væsentlig betydning på en række områder, hvilket også

tidligere har været rapporteret i forskellige undersøgelser. Det afgørende resultat ved denne under-

søgelse er imidlertid, at spørgsmålet om virkning/impact/effekt er betinget af en kvalitetsfaktor (en

”Q-faktor”), og at

Arts Education

afhængigt heraf kan have markante virkninger, ingen virkninger og,

som det ekstra påpeges ved fravær af den nødvendige kvalitet, endda negative virkninger.

Dette resultat har afgørende konsekvenser for, hvordan vi forstår og gennemfører

Arts Education

praksis, forskning og evaluering. Der er i undersøgelsen peget på en række generelle kvalitets-

kategorier (som ”globale” faktorer/arts-generelle faktorer), som har stor betydning for praksis ‒ og

som efterfølgende også har haft betydning for udviklingen på området i flere lande. Undersøgelsens

generelle karakter (som international komparativ undersøgelse) har ikke undersøgt sådanne Q-

faktorer mere specifikt (”lokale” faktorer og fag-/domænespecifikke faktorer), men danner grundlag

herfor. Undersøgelsen efterlader på den ene side ønsket om en systematisk virkningsundersøgelse,

men tydeliggør på den anden side også, at en sådan undersøgelse må undersøge virkninger som

integreret i et betingelsesfelt, og at undersøgelsen af de specifikke kvalitetsfaktorer må stå centralt.

OECD-undersøgelsen

Art for Art’s Sake?

(Winner, Goldstein & Vincent-Lancrin 2013) er et meta-review i OECD-regi baseret

på kvantitativ empirisk forskning, udarbejdet i rammen af OECD’s Center for Educational Research

and Innovation (CERI). Rapporten er finansieret af Stiftung Mercator (Tyskland), det franske under-

visningsministerium samt OECD. Meta-reviewet bygger i væsentlig grad på tidligere meta-reviews,

herunder analyser gennemført af Ellen Winner og Louis Hetland i 2000 og 2001, og er gennemgåen-

de bygget op med en gengivelse af resultaterne herfra suppleret med resultater fra undersøgelser i

perioden herefter (fra 1998 til 2013). Der er således i høj grad tale om en meta-undersøgelse, der

samler meta-undersøgelser.

Meta-undersøgelsen bygger på en systematisk analyse af kvantitative studier, som kan sammenfat-

tes statistisk (aggregativ analyse) – se yderligere herom under metodiske spørgsmål.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Forfatterne er klar over begrænsningen ved denne fremgangsmåde og peger på, at en mere omfat-

tende meta-analyse (konfigurativ analyse) af hver gruppe af undersøgelser ville være en langt bedre

metode end det at sammentælle positive og negative resultater:

”Our narrative summaries could lead to a meta-analysis of each group of studies, and we know

that meta-analysis is a far better method of synthesising studies than simply tallying positive and

negative findings. This is a very large and challenging task, and was therefore beyond the scope of

the present project. We have provided the foundation for future meta-analyses by locating and

summarising all of the relevant studies.”

(Winner et al 2013, s. 38).

En sådan meta-analyse har ikke været mulig at gennemføre inden for rammerne af projektet (som

OECD-projekt), og man peger på, at undersøgelsen kan være grundlag for yderligere studier, da man

har samlet de relevante studier. Det er imidlertid et problem, at man ved udelukkende at anlægge

kvantitative kriterier for udvælgelsen af forskningsrapporter kan have fravalgt vigtige kvalitative

studier, især casestudier, hhv. de kvalitative data i de indhentede studier, da dette vil være helt af-

gørende for at kunne undersøge virkninger betinget af kvalitets-faktorer. Resultaterne fra

UNESCO-projektet (Bamford 2006) viste netop, at dette er helt afgørende.

Det er en velkendt problematik i forbindelse med systematiske reviews, at det på et felt som uddan-

nelsesforskning ikke kan antages, at man kan isolere en mekanisme-output (M-O) funktion som et

lukket system (reagensglas-forsøg), men netop må inddrage konteksten i form af modifikatorer, dvs.

som en Context-, Mechanism- og Output- (CMO-)funktion (Pawson 2013). Denne CMO-model omta-

les her også som Funktion (for mekanisme) - Kontekst - Virkning/værdi (for output) og som et

spørgsmål om sammensatte funktioner eller mekanismer (se nærmere under metode).

UNESCO-rapporten leder til det vigtige resultat, at Impact of

Arts Education

helt afgørende er af-

hængig af ”Quality of Arts Education”, men efterlader behovet for en mere gennemgående og sy-

stematisk analyse af

Impacts of Arts Education.

OECD-rapporten gennemfører en sådan systematisk

analyse, men gennemfører denne under udelukkelse af kvalitative faktorer (”kvalitets-faktorer”). De

to rapporter kommer dermed i høj grad til at stå isoleret hver for sig, og det udgør en væsentlig ud-

fordring at samle disse til et mere helt billede af den eksisterende forskning på området med henblik

på at kvalificere praksis på området.

Den ensidige kvantitative eksperimentelle tilgang i OECD-rapporten har også betydet, at der gennem

filtrering optræder en overvægt af amerikanske undersøgelser, hvor den statistiske tilgang er særligt

udbredt, og at der kommer en overvægt af undersøgelser af impact overvejende i form af ”Academic

achievements”. Man undersøger i høj grad det, der kan måles, og da det i den amerikanske under-

visningsverden er udbredt at benytte standardiserede test, indgår disse standardiserede test i vidt

omfang som et undersøgelsesgrundlag. Et eksempel er den meget udbredte SAT-test (Scholastic

Assessment Test introduceret i 1926), som bruges i forbindelse med optagelsesprøver til College, og

som er en multiple-choice-test, som måler læse-, skrive- og matematikfærdigheder m.m., som man

anser for nødvendige for ”academic success” i uddannelse, og som aflægges under tidspres.

Spørgsmålet, som så ikke bliver stillet, er, hvorvidt de resultater af

Arts Education,

man kunne ønske

at undersøge, har noget at gøre med det, som SAT-testen måler, eller hvorvidt man reelt undersø-

ger, hvilken betydning

Arts Education

har for elevernes SAT-scores. Det udgør alvorlige validitets-

problemer (måler vi det, vi ønsker at undersøge, eller undersøger vi det, vi har

målt/måleinstrumentet).

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Undersøgelsens resultater er grupperet efter Cognitive Outcomes fra 1) Multi-Arts

Education,

Music, 3) Theatre, 4) Visual Arts, 5) Dance samt 6) Creativity Outcomes, 7) Motivational Outcomes,

8) Social Skills Outcomes og 9) Brain Outcomes.

Multi-Arts Education

Cognitive outcomes of

Multi-Arts Education

På grundlag af de undersøgelser, der er medtaget, konkluderes, at der optræder en klar positiv stati-

stisk korrelation mellem

multi-Arts Education

og forskellige måltal for academic achievement, især

SAT-scores, men også i forhold til verbal-sproglige og matematiske test. De undersøgte ”eksperimen-

telle studier” viser ingen positiv association, og der konkluderes, at der (endnu) ikke er tydelig evi-

dens for, at

multi-Arts Education

leder til forbedring i ”academic skills”, sådan som det kan måles

med standardiserede test (Winner et al 2013, s. 74).

Som tidligere nævnt ligger der heri et alvorligt validitetsproblem i forbindelse med afgrænsning til

standardiserede test, herunder SAT-scores (måler vi det, vi ønsker at undersøge, eller undersøger vi

det, vi kan måle). Der kunne være mange forskellige ”outcomes” af en integreret multi-arts-

undervisning, men man vælger at opsummere ”academic achievement” (Winner et al 2013, s. 58).

En del af undersøgelsesmaterialet stammer eksempelvis fra en tidligere meta-analyse (Winner &

Cooper 2000), hvor 24 studier, der vedrører ”verbal outcomes”, sammentælles statistisk, og der

konkluderes, at det samlede resultat ikke understøtter hypotesen (Winner et al s. 67). Dette er et

udmærket eksempel på en statistisk sammentælling af en række forsøg baseret på en forenklende

generalisering, som fører til statistisk ”mudder”, der ikke viser noget. Der inddrages forsøg med

kombinationer af forskellige fag, men der generaliseres hen over, hvilke fagområder der er med og i

hvilken form. I betragtning af at deres egen undersøgelse viser vidt forskellige ”kognitive virkninger”

for de forskellige kunstneriske fag, ses der alligevel i sammentællingen bort herfra. Desuden indgår

”Q-faktoren” ikke – hvordan og med hvilken kvalitet er der tale om undervisning, som omfatter en

kombination af forskellige kunstneriske fag.

Music education

Cognitive outcomes of music education (Winner et al 2013, s 85 ff.).

Man har gennemgået et stort antal undersøgelser, som inddrager en række forskellige virkningsom-

råder. Forskningen på musikområdet vurderes som lovende (det er også det område med mest

forskning ud af de forskellige kunstneriske fagområder).

Det konkluderes, at der er en virkning i forhold til academic performance, intelligenskvotient og for-

bedring af fonologisk opmærksomhed og verbal afkodning.

Der findes forskningslitteratur om en række andre virkningsområder i forbindelse med musikunder-

visning, som ikke er medtaget i dette review, men som er behandlet i en meta-undersøgelse af Su-

san Hallam (2015). Heri indgår kvalitative studier og kombinerede kvalitative-kvantitative studier

samt også studier efter 2013, men det er alligevel overraskende, at rapporten har afgrænset feltet så

kraftigt gennem begrænsningen på kvantitative studier. Bl.a. nyere tyske studier (empiriske studier i

forbindelse med JeKi-programmet) udvider også resultaterne fra OECD-rapporten.

Musikområdet skal her efterfølgende anvendes som eksempel på, hvordan resultaterne fra Bam-

ford-rapporten og fra OECD meta-reviewet vil kunne spille sammen ved yderligere at undersøge

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

mere specifikke kvalitative faktorer for forskellige virkningsområder med henblik på praksis (herun-

der etablering og evaluering af projekter inden for Slots- og Kulturstyrelsens område).

Social Skills Outcome of music education (Winner et al 2013, s. 215 ff.)

a. Der optræder studier, som peger på udvikling af selvopfattelse (selvtillid/selvværd), men der

konkluderes, at der er for få studier til at konkludere på. Her omtales desuden

El Sistema-

programmet, og der peges på, at man her arbejder med elevernes selvopfattelse, men at

man (forfatterne) ikke kender til en evaluering heraf eller af lignende programmer.

Der foreligger imidlertid eksempelvis en evaluering af det engelske

El Sistema-projekt

Harmony fra 2012, af

El Sistema

Auckland (AU) i 2012, og der er udgivet et Global Review

(Creech et al 2013), som sammenfatter resultaterne fra 277 projekter i 58 lande. Her peges

på, at børnene styrker deres koncentration, personlige og sociale identitetsopfattelse, øger

selvtillid og evne til at indgå i sociale sammenhænge. Det er muligt, at det globale review af

El Sistema-projekterne

er udkommet så sent, at man ikke har kunnet nå at medtage dem i

undersøgelsen. Men der foreligger evalueringer fra før 2013. Det er selvfølgelig en mulighed,

at de er sorteret fra i søgningen, da der ikke i første række er tale om (rene) kvantitative un-

dersøgelser.

b. Der optræder studier, som peger på udvikling af empati. Her nævnes Günther Bastians lang-

tidsstudie i Berlin, som ikke direkte undersøger empati, men det sociale klima i klasserum-

met, og da disse er tæt relaterede, medtages undersøgelsen her. En undersøgelse (Spychin-

ger et al 1993) fra Schweiz fandt, at musikundervisningen understøttede det sociale sam-

menhold og integration. De to undersøgelser er ikke tilstrækkelige til at konkludere på, men

det bemærkes, at spørgsmålet er åbent for yderligere forskning. Det skal bemærkes, at re-

sultaterne af

El Sistema-forskningen

også understøtter dette punkt.

Visual Arts Education

Cognitive outcomes of visual

Arts Education

(Winner et al 2013, s. 135 ff.)

Et område, hvor der er blevet vist transfer, relaterer til visuel observationsevne.

Et andet område, som forfatterne tror er lovende, er forholdet mellem visual arts og geometri, hvor

der er fundet korrelation, men kun i et enkelt studie.

Forfatterne henviser til Winner, Hetland, Veenema & Sheridan (2013) (egen undersøgelse), som

peger på udvikling af ”habits of mind”: envision (mental imagery), express (personal voice), observe

(noticing), reflect (meta-cognition) samt engage and persist (motivational), stretch and explore (cre-

ativity) – men konstaterer, at de undersøgelser, de har medtaget, ikke undersøger færdigheder, der

er relateret til ”habits of mind”.

Theatre education

Cognitive outcomes of theatre education (Winner et al 2013, s. 155 ff.)

Det konkluderes, at der er kausal evidens for, at dramaundervisning (træning i classroom-drama)

forbedrer verbale evner. Der konkluderes på resultater fra en meta-analyse, der er en del af Hetland

& Winners REAP-analyse (2000-2001). De opretholder resultaterne af denne analyse, selvom nyere

studier, som inddrages, ikke bekræfter dette. Det underbygges dermed, at der er ikke-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

eksperimentelle studier (dvs. kvalitative studier, som inddrager ”elevudsagn”) fra EU, som har fun-

det det samme. Trods denne åbning over for en kvalitativ tilgang gives der dog ikke her videre for-

klaringer på forskellene i de kvantitative studier, som jo kunne gå i retning af spørgsmålet om kvali-

tative modifikatorer.

Social Skills Outcome of Theatre Education (Winner et al 2013, s. 223 ff.)

a. Studier peger på, at Theatre Education kan forbedre sociale kompetencer (”social skills”).

b. Studier peger på, at Theatre Education kan forbedre elevernes selvopfattelse (selvtil-

lid/selvværd).

Der konkluderes imidlertid, at der ikke er tydelig evidens herfor, da der både er studier, der

fandt dette, og studier, der fandt, at det ikke var tilfældet. Det er selvmodsigende, at dette

argument ikke gælder herover i sammenhæng med verbale evner (REAP-analysen), men gø-

res gældende i forhold til sociale kompetencer.

c. Studier peger på, at Theatre Education kan forbedre positiv emotionel regulering. Der kon-

kluderes, at der er quasi-eksperimentel evidens herfor.

d. Studier peger på, at Theatre Education kan forbedre empati. Der konkluderes, at der i min-

dre mængde er evidens, som understøtter dette, og der efterlyses yderligere forskning.

e. Studier peger på, at Theatre Education kan forbedre evnen til at anlægge andres perspektiv

(se det fra den anden side).

Der konkluderes, at der er tiltagende evidens herfor.

Dance education

Cognitive outcomes of dance education (Winner et al 2013, s. 175 ff.)

Dance education and academic achievement. Der findes fire forskellige studier, hvoraf to rapporte-

rede positive resultater og to rapporterede ingen forbedring. På dette grundlag konkluderes, at der

ikke er evidens, der understøtter dette. Der indgår ikke kvalitative faktorer i vurderingen, og det ville

her netop være interessant nærmere at undersøge, hvad det er, der bevirker, at der optræder posi-

tive resultater henholdsvis ingen resultater.

Dance education and visual-spatial skills. Der konkluderes, at dans understøtter visuelt-spatiale fær-

digheder, om end det er baseret på relativt få studier.

Social Skills Outcome of Dance Education (Winner et al 2013, s. 233 ff.)

Dance education and self-concept. Der inddrages tre studier om udvikling af elevernes selvopfattelse

(selvværd/selvtillid). To studier har positive resultater, og et studie har ikke positive resultater. På

grund af manglende overensstemmelse i resultaterne (inconsistence) kan der ikke konkluderes:

”The

evidence on the relationship between dance education and self-concept is too weak and inconsistent

to yield any conclusions”

(ibid, s. 234). Den manglende overensstemmelse i resultaterne undersøges

ikke videre med henblik på modifikatorer / ”Q-faktorer”.

Dance education and social skills. Fem studier har alle overensstemmende positive resultater. Det

konkluderes, at studierne tyder på en positiv virkning for forskellige elevgrupper, herunder for elever

fra socialt belastede familier.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Motivational outcomes of

Arts Education

(Winner et al 2013, s. 201 ff.)

Dette område er kun undersøgt for multi-Arts

Education.

Der er ingen forklaring på, hvorfor der ikke

indgår undersøgelser for de enkelte kunstneriske fag (musik, visual arts, drama, dans). Undersøgel-

sen bygger på REAP-undersøgelsen fra 2000/2001, som inddrager 23 undersøgelser, men en meta-

undersøgelse kunne ikke gennemføres på disse studier, da de fleste ikke indeholdt nok kvantitativ

information (til en ren kvantitativ behandling).

Der inddrages desuden 13 undersøgelser, som betegnes som ”efter REAP-undersøgelser”, hvoraf

seks undersøgelser dog er fra før 2000. I de ni ud af tretten rapporteres positive resultater på områ-

derne engagement, vedholdenhed, attitude og school-dropout.

a. Engagement: fire ud af fire undersøgelser viste, at elever er mere engagerede i undervisning

i de kunstneriske fag end i ikke-kunstneriske fag.

b. Vedholdenhed (persistence): Der indgår kun et studie heraf, og det er her fundet, at musi-

kalsk trænede elever viser større vedholdenhed, idet de arbejder længere tid på en opgave

af ikke musikalsk karakter.

c. Attitude ‒ indstilling til de akademiske fag: Der inddrages seks undersøgelser af, hvorvidt

elever, som deltager i undervisning i kunstneriske fag, har en mere positiv indstilling over for

boglige fag og det at gå i skole. To af disse undersøgelser rapporterer positive resultater. I

det ene tilfælde deltog eleverne i musikundervisning, og i det andet tilfælde i dans.

Der konkluderes, at det af resultaterne fremgår, at forskellige pædagogiske tilgange til un-

dervisning i de kunstneriske fag leder til forskellige resultater. Denne delkonklusion er nok

det eneste sted i den samlede meta-analyse, hvor spørgsmålet om ”hvordan” (modifikator/

Q-faktor) optræder. Der bemærkes, at dette optræder, men hvilke faktorer der er involvere-

de, analyseres ikke.

d. School-dropout. Der indgår to studier, som peger på, at elever, som deltager i undervisning i

kunstneriske fag, har mindre tendens til at droppe ud af skolen.

Det virker påfaldende, at der skulle findes så få relevante undersøgelser af spørgsmålet om motiva-

tion. Svaret ligger nok i, at man har haft fokus på at finde kvantitative undersøgelser, hvoraf en del af

de undersøgelser, man så har kunnet finde, alligevel delvist eller overvejende har været af kvalitativ

karakter og ikke er indgået i analysen. Det må bemærkes, at netop et spørgsmål som motivation

metodisk lægger op til kvalitative eller mixed-method research (MMR) undersøgelser.

Det konkluderes, at der er tale om et lille omfang af evidens for ”motivational outcomes of

Arts Edu-

cation”

(ibid., s 210). Der tages ikke forbehold for den metodiske problematik.

Sammenfattende skriver forfatterne imidlertid også, at de gennemgåede studier viser, at elever, når

de deltager i undervisning i kunstneriske fag, viser en høj motivation, og at elever, som har deltaget i

undervisning i kunstneriske fag, tenderer til at have en højere akademisk ambition end elever, der

ikke har deltaget i en sådan undervisning (ibid., s. 201).

Creativity outcomes of

Arts Education

(Winner et al 2013, s. 186 ff.)

Der skelnes her mellem Kreativitet med stort K og kreativitet med lille k, og kreativitet i denne sam-

menhæng vedrører kreativitet med lille k, som vedrører problemløsning og det at kunne tænke om

noget på nye måder.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Der peges på, at kreativitet overvejende undersøges ved hjælp af Torrance Test of Creativity – men

det må her igen fastholdes, at der lægges en amerikansk tradition og praksis til grund, samtidig med

at de undersøgelser, der inddrages, overvejende ligeledes er amerikanske undersøgelser.

Multi-arts and creativity. (Winner et al 2013, s. 188 ff.)

Her benyttes resultater fra den tidligere meta-undersøgelse (REAP). Der indgår her et antal undersø-

gelser, som er test-baserede – overvejende Torrance-testen. Der må her alvorligt stilles spørgsmål

til, hvorvidt ”blyant og papir”-undersøgelser reelt kan bruges hertil, og hvad det så er, man reelt

tester. Validitetsspørgsmålet er her i den grad problematisk. I konklusionerne fremhæves dette også

af forfatterne. Konklusionen bliver følgelig her, at der optræder en korrelation mellem multi-Arts

Education

og børns forbedrede resultater i ”pen and paper creativity tests” (ibid., s. 191).

I REAP-meta-studiet blev der ikke inddraget undersøgelser på de enkelte kunstneriske fagområder.

Den efterfølgende analyse af studier inden for musik, drama, visual arts og dans er yderst sparsom

og inddrager kun enkelte eller få studier for hvert område, og den kan således dårligt betegnes som

et meta-studie. Inden for musikområdet har man reelt ikke fundet noget. Inden for Visual Arts har

man fundet to studier, som er inkonsistente og ikke leder til konklusioner. Inden for Theatre educa-

tion optræder der tre studier, som peger på en virkning. Inden for Dance har man fundet fire studier,

som alle har positive resultater. Forfatterne undrer sig over, at de har fundet så lidt bevis herpå. Det

kan imidlertid ikke undre, at man, når man søger rene kvantitative undersøgelser af kreativitet, fin-

der testbaserede undersøgelser, og at det ser ud til, at testbaserede undersøgelser af kreativitet ikke

er særligt udbredt. Det må derfor konkluderes, at forfatterne, som de også selv nævner, har under-

søgt forholdet mellem

Arts Education

og nogle bestemte test, og at denne tilgang ikke kvalificerer

som en meta-undersøgelse af det rejste spørgsmål. Det problematiske ved den kvantitative metodi-

ske tilgang til meta-undersøgelsen bliver således særlig tydeligt her.

Hjerneforskning - Brain outcomes of

Arts Education

(Winner et al 2013, s. 243 ff.)

Forfatterne har her fokus på

Arts Education,

og hvad de betegner som ”brain outcomes”, giver nogle

eksempler på sådan forskning og argumenter for, at

”brain stimulation or changes are not good out-

come per se ...”

(ibid., s. 243). Deres hovedargument er, at

Art Education,

ligesom alt andet, blot

stimulerer hjernen (ibid., s. 244). Hermed forbigås imidlertid vigtige grundlæggende bidrag fra hjer-

neforskning til spørgsmålet om transfer og forståelser heraf.

En forståelse af transfer som noget, der skal ”flyttes” eller ”overføres” mellem forskellige afgrænse-

de, lukkede områder, er forbundet med antagelsen i den neuro-videnskabelige lokalisationsteori,

som placerer forskellige funktioner til strukturelle lokaliteter (hjernens sprogcenter osv.).

Med fremkomsten og udbredelsen af hjernescanning (PET-scanning) viser det sig, at der i langt høje-

re grad er tale om distribuerede og sammensatte funktioner. Et udmærket eksempel er, hvordan

fænomenet musik er distribueret i hjernen. Jäncke (2008, s. 283) beskriver de 14 forskellige områ-

der, der indgår. Hermed fremstår et afgørende andet billede af mulige relationer mellem forskellige

funktioner som netværk af sammensatte funktioner, hvor forskellige netværk kan have delvist sam-

menfald – nogle dele af et netværk optræder også som dele af et andet netværk og kan dermed

indgå i en anden kontekst.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Meta-forskning i musik - kombineret kvantitativ og kvalitativ metode

Et afgørende resultat ved UNESCO-undersøgelsen (Bamford 2006) var som nævnt, at spørgsmålet

om virkning/impact/effekt er betinget af en kvalitetsfaktor (en ”Q-faktor”), og at

Arts Education

af-

hængigt heraf kan have markante virkninger, ingen virkninger og, som det ekstra påpeges ved fra-

vær af den nødvendige kvalitet, endda negative virkninger. Dette resultat har afgørende konsekven-

ser for, hvordan vi forstår og gennemfører

Arts Education

praksis, forskning og evaluering.

Art for Art’s Sake?

er et meta-review i OECD-regi begrænset til kvantitativ forskning og anlægger en

forskningstilgang baseret på den kvantitative (statistiske) psykologiske forskningstradition. Forfat-

terne er klar over begrænsningen ved denne fremgangsmåde og peger på, at en mere omfattende

meta-analyse (konfigurativ analyse) af hver gruppe af undersøgelser ville være en langt bedre meto-

de end det at sammentælle positive og negative resultater.

Det er imidlertid et problem, at man ved udelukkende at anlægge kvantitative kriterier for udvælgel-

sen af forskningsrapporter kan have fravalgt vigtige kvalitative studier, især casestudier, hhv. de

kvalitative data i de indhentede studier, da dette vil være helt afgørende for at kunne undersøge

virkninger betinget af kvalitets-faktorer.

UNESCO-rapporten leder til det vigtige resultat, at

Impact of Arts Education

helt afgørende er af-

hængig af ”Quality of

Arts Education”,

men efterlader behovet for en mere gennemgående og sy-

stematisk analyse af

Impacts of Arts Education.

OECD-rapporten gennemfører en sådan systematisk analyse, men gennemfører denne under ude-

lukkelse af kvalitative faktorer (”kvalitets-faktorer”). De to rapporter kommer dermed i høj grad til at

stå isoleret hver for sig, og det udgør en væsentlig udfordring at samle disse til et mere helt billede

af den eksisterende forskning på området med henblik på at kvalificere praksis på området.

Der findes meta-forskning, som i modsætning hertil får enderne til at mødes – en meta-forskning,

som er lavet inden for området musik. Resultaterne i

Art for Art’s Sake

udbygges derfor med musik

som eksempel (musik er det fagområde, hvor der foreligger den mest omfattende forskning) bl.a.

med en nyere forskningssyntese på musikområdet (Hallam 2015), som inddrager både kvantitativ og

kvalitativ forskning. Her fremkommer så sammenfatning af, såvel hvilke virkninger der er tale om

(virkningsområder), som hvad der skal til for ”at det virker” (de kvalitative faktorer). Der er ikke i den

foreliggende kortlægning fundet tilsvarende eksempler på meta-forskning fra andre områder inden

for

Arts Education

end musik.

Forsknings-syntese musik

Virkninger af børn og unges aktive deltagelse i musik for deres intellektuelle, so-

ciale og personlige udvikling (Hallam 2015).

Dette meta-review har ikke, som det er tilfældet i

Art for Art’s Sake?,

filtreret ikke-kvantitative un-

dersøgelser fra. Der er dermed ikke anlagt en ensidig kvantitativ tilgang (evidenshierarki) men der-

imod en kombineret kvalitativ-kvantitativ tilgang (evidenstypologisk). Det betyder, at der ud over

kvantitative undersøgelsesdata er medtaget kvalitative data. Det betyder også, at billedet, der teg-

nes af ”hvad vi ved”, for det første bliver mere nuanceret, og for det andet inddrager det efterlyste

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

kvalitative-spørgsmål – måden det bliver gjort på – som er af betydning for de omtalte virkninger af

musikundervisning.

I det følgende gives en sammenfatning af undersøgelsens resultater i forhold til:

1. forskellige virkningsområder samt

2. kvalitative kategorier og faktorer

Virkningsområder - Musik

Der opstilles i meta-undersøgelsen følgende 17 virkningsområder for musik (Hallam 2015, s. 9 - 19),

hvor der gøres rede for virkningernes omfang og forskningens aktuelle stand på området.

Auditiv perception og sproglige færdigheder

Der er omfattende og tydelig evidens for, at musikalsk træning skærper hjernens tidlige afkodning af

lyd, hvilket leder til en forbedret auditiv opfattelse og forarbejdning. Aktiv beskæftigelse med musik i

barndommen leder til strukturelle ændringer i forbindelse med auditiv forarbejdning. Kvaliteten af

auditiv afkodning er forbundet med omfanget af musikalsk træning og med karakteren heraf (her-

under forskellige instrumenter). Transfer i forbindelse med sproglige færdigheder er automatisk

(nær transfer, lowroad transfer). 4.13.1.2 Udvikling af læsefærdigheder

Læsning trækker på fonologisk opmærksomhed og auditiv bearbejdning og involverer kognitive pro-

cesser som hukommelse og opmærksomhed. Der er påvist korrelation mellem musikalske aktiviteter

og forskellige færdigheder forbundet med læsning. Der er uklarhed om den præcise kobling, og der

har især været gode resultater med rytmisk musikalsk træning (nær transfer mellem rytme og pro-

sodi), men den nuværende forskning tyder på, at musikalsk træning, som omfatter både det rytmi-

ske og det melodiske aspekt, understøtter udviklingen af flydende læsning, som igen leder til øget

læseforståelse.

Auditiv og visuel hukommelse

Musikalsk træning har vist sig at have positive langtidsvirkninger på auditiv hukommelse. Resultater-

ne for visuel hukommelse er mindre klare, hvilket eventuelt kan bunde i, at der i de forskellige un-

dersøgelser har været tale om musikalsk træning af forskellig karakter, herunder hvorvidt musikalsk

notation har været en del heraf.

Rumlig og matematisk kompetence

Der er overbevisende evidens for, at aktiv beskæftigelse med musik fremmer rumlig tænkning (spa-

tial reasoning). Virkningen ser ud til at være stærkere, jo tidligere den musikalske træning påbegyn-

des, og når den er af rytmisk karakter. Der er forskellige resultater for transfer i forhold til matema-

tik, herunder at musikalsk træning støtter forskellige matematiske områder mere eller mindre (for-

skellige former for sammenfald i mulig transfer). Resultater peger på, at der er større virkning for-

bundet med at spille instrumenter end med andre musikalske aktiviteter, og at den tidsmæssige

udstrækning og intensiteten heraf spiller en væsentlig rolle.

Intellektuel udvikling

Undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem aktiv beskæftigelse med musik og en række intel-

lektuelle færdigheder/kompetencer (”skills”) i form af korrelation. Det er vist, at aktiv beskæftigelse

med musik påvirker IQ, især i forhold til rumlig tænkning. Disse virkninger optræder ikke, hvis un-

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

dervisningen har været af lav kvalitet og ustruktureret (hvilket yderligere forskning bør præcisere

nærmere, hvad er). Desuden ser den tidsmæssige udstrækning ud til at have betydning.

Eksekutive funktioner og selvregulering

Det antages, at eksekutive funktioner, f.eks. opmærksomhedsspændvidde, fungerer som bindeled

mellem musikalsk træning og IQ (”fjern” transfer). Hjerneforskning viser, at områder i hjernen for-

bundet med opmærksomhed udvikles i forbindelse med musik. Resultater viser, at musikalsk træ-

ning fremmer visse eksekutive funktioner, og det er stadig et uløst puslespil, hvordan relationen er

mellem musikalsk træning, eksekutive funktioner og intelligens.

Kreativitet

Musikere scorer højere i kreativitetstest end ikke-musikere, og interventionsstudier har fundet en

øget kreativitet afhængigt af omfanget af aktiv beskæftigelse med musik. Udvikling af kreativitet

(kreative kompetencer) ser ud til at være forbundet med specifikke former for beskæftigelse med

musik, f.eks. knyttet til improvisation (transformativ læring).

Resultater i skolefag generelt

Der er påvist en sammenhæng (korrelation) mellem musikalsk træning og bedre resultater i skolefag

generelt undtagen sport (idræt). Interventionsstudier har vist, at der er en tendens til, at musikalsk

træning leder hertil, men dette er ikke entydigt. Der peges på en indirekte forbindelse i form af øget

motivation og selvværd.

Musik og personlighed

Personlighedsfaktorer kan optræde som mediatorer/bindeled i transfer. Der peges især på spørgs-

målet om omhyggelighed og åbenhed.

Motivation i skolen herunder for skoletrætte elever

Nogle studier viser, at beskæftigelse med musik er forbundet med en positiv attitude over for skolen

og mindre fravær.

Det er vist, at musikalske aktiviteter kan være effektive for at genskabe et engagement i skolen for

elever, der er skoletrætte og negative over for skolen, herunder elever, der har været involveret i

kriminalitet. Undersøgelser har vist, at aktiv beskæftigelse med musik har fremmet elevers selvtillid

og motivation for læring. Konteksten i sådanne aktiviteter og projekter er imidlertid vigtig (undervis-

ningsmiljø), ligesom de musikalske genrer og undervisernes kompetencer er af afgørende betydning.

Social sammenhængskraft og inklusion

Der er voksende evidens for, at musikalsk samhandling (musical synchrony) skaber social sammen-

hængskraft og forbedrede relationer mellem børn og voksne. Gruppebaserede musikaktiviteter bi-

drager til børns opfattelse af at være socialt inkluderede og understøtter gennem muligheden for

kulturelle oplevelser og kulturel deltagelse den sociale sammenhængskraft. Deltagelse i gruppebase-

rede musikaktiviteter kan understøtte tolerance og udvikling af sociale kompetencer og etik.

Social kompetence

Der er påvist en virkning af gruppebaserede musikalske aktiviteter i forhold til udvikling af social

kompetence og adfærd. Fælles musikalsk aktivitet understøtter bl.a. samarbejde, positiv social ad-

færd, relationer, læring i fællesskab, solidaritet, turn-taking, teamwork og hjælpsomhed. Nogle pro-

jekter har været effektive i at nedbryde fordomme hos unge, men den specifikke kontekst for aktivi-

teterne kan sætte grænser for, hvad der kan opnås.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Empati og følelsesmæssig kompetence

Aktiv musikdeltagelse kan understøtte udviklingen af empati og følelsesmæssig opfattelse hos børn.

Formen og konteksten for aktiviteterne er af væsentlig betydning.

Trivsel

Værdien af aktiv musikdeltagelse for trivsel er veldokumenteret. Dette omfatter selvværd, forbedre-

de sociale kompetencer og udvikling af sociale netværk samt selvregulering, udvikling af resiliens

(psykologisk opdrift). Kreative musikalske aktiviteter kan have særlig betydning for børn med trau-

matiske oplevelser fra krigszoner.

Personlig udvikling, selvværd og identitet

Aktiv musikdeltagelse kan understøtte udvikling af musikalsk og anden identitet og selvopfattelse.

Afhængigt af interaktionen med andre kan dette udvikles positivt eller negativt. Muligheder for at

optræde og få positivt feedback fra andre er her vigtigt.

Musik og sundhed

Musik spiller en rolle i reduktion af stress- og angsttilstande og relateret hertil i smertereduktion og

styrkelse af immunsystemet.

Fysisk udvikling

Der findes kun begrænset forskning, som undersøger betydningen af aktiv musikdeltagelse for fysisk

udvikling. Neurovidenskabelig forskning har vist, at ekstensiv træning med musikinstrumenter påvir-

ker udviklingen af hjernens grå masse i områder, der har med motorik at gøre. Træning med musik-

instrumenter har en gunstig virkning for udvikling af finmotorik, især for yngre børn.

Et generelt punkt, som Susan Hallam særligt fremhæver, er aktiv musikdeltagelse: Hun henviser til

neurovidenskabelig forskning, som har vist, at hjernen reagerer hurtigt på musikalske aktiviteter,

mens blivende ændringer og substantiel reorganisering af hjernefunktioner tager betragtelig tid.

Aktiv musikaktivitet har væsentlig betydning for struktur og funktion. Forskningen peger desuden

på, at hvert individ har en specifik læringsbiografi, som viser sig i måden, hvormed hjernen processe-

rer information. Ændringer genspejler både, hvad der er lært, og hvordan det er lært, og påvirker i

hvilken grad udviklede færdigheder kan have overførbarhed til andre aktiviteter (Hallam 2015, s. 9).

Kvalitative kategorier og faktorer (Musik)

Her redegøres for resultaterne fra meta-undersøgelsen, der vedrører de kvalitative aspekter, som er

af afgørende betydning for de omtalte virkninger ved musikundervisning.

Nogle generelle karakteristikker for undervisning med positive resultater bliver tydelige i sammen-

fatningen af den eksisterende forskning. Der er tale om forhold, som understøtter udbyttet (mode-

ratorer), dvs. forhold, som i større eller mindre grad fremmer udbyttet.

Meta-undersøgelsen kan desuden pege på en række faktorer, som indgår i og påvirker virknin-

gen/udbyttet. Eksempelvis kan undervisnings-kvalitet ikke blot forstærke en virkning men lede til et

positivt eller eventuelt direkte negativt resultat.

Generelle karakteristikker, som understøtter udbyttet (moderatorer):

Undervisningsaktiviteterne bør være interaktive og give glæde

Undervisningsaktiviteterne bør give mulighed for:

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

•

udvikling af nye færdigheder og kompetencer

musikudøvelse og optræden (performing)

udvikling af kulturel kapital

udvikling af stabile og konstruktive interpersonelle relationer i fællesskabet

Et positivt undervisningsmiljø: Det er vigtigt at få positiv bekræftelse fra andre i forhold til de musi-

kalske aktiviteter, ikke mindst i forbindelse med optræden, hvor der er særlige muligheder for, at

eleverne udvikler selvtillid og selvværd.

Specifikke forhold, som har betydning for virkning/udbytte (faktorer):

a. Deltagelse over længere tid

Deltagelse bør opretholdes over en længere tidsperiode for at maksimere udbyttet.

b. Tidlig aktiv deltagelse

Aktiv involvering i musik bør begynde tidligt for at få det bedste udbytte.

c. Gruppe-aktiviteter

Aktiviteterne bør omfatte gruppebaseret arbejde med musik.

d. Optræden

Der bør gives muligheder for at optræde (performance).

e. Undervisningskvalitet

Undervisningen skal være af høj kvalitet.

Undervisningen skal have et bredt indholdsfelt

Læreplanen skal være bredt baseret og omfatte melodiske og rytmiske aspekter og aktiviteter, sang,

instrumentspil, notation samt komposition og improvisation.

g. Genre

I forhold til børn med særlige behov, herunder skoletrætte elever, bør der tages udgangspunkt i

genrer, som de kan relatere til.

Resultater fra følgeforskning til det tyske JeKi-program (musik)

Jedem Kind ein Instrument (JeKi) er et grundskoleprogram med instrumentundervisning, som bygger

på samarbejde mellem musikskole og grundskole. Der er i Tyskland projekter i delstaterne Nord-

rhein-Westfalen (Ruhr), Hamborg, Hessen og Sachsen, i en række byer samt lokale projekter.

De to store delstatsdækkende projekter er i Nordrhein-Westfalen (med årligt knap 60.000 elever) og

Hamborg (med årligt ca. 10.000 elever).

Der er gennemført en omfattende forskning i forbindelse med JeKi, idet Bundesministerium für Bild-

ung und Forschung i 2009 igangsatte et følgeforskningsprogram for programmerne i Nordrhein-

Westfalen (Ruhrområdet) og Hamborg med en løbetid til 2013 med et budget på ca. 1. mio. euro

årligt. En række af projekterne fortsættes i perioden 2013 til 2015. Forskningsprogrammet er fordelt

på 12 enkeltprojekter med 25 forskere fra forskellige områder (musikpædagogik, musikvidenskab,

musikpsykologi, psykologi, uddannelsesvidenskab).

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Forskningsprogrammet omfatter ikke en direkte evalueringsorienteret indsats, men undersøger en

række generelle spørgsmål i rammen af projektet.

Følgeforskningens resultater kan opstilles i følgende fire områder, som supplerer Hallams review

(eksempel på, at forskning, som ikke er på engelsk, ikke indgår i en meta-undersøgelse):

Selvopfattelse, integration og stresshåndtering

Perceptive og kognitive resultater

Neuropsykologiske resultater

Resultater vedrørende lærernes samarbejde

Selvopfattelse, integration og stresshåndtering

1. Eleverne udvikler generelt en positiv opfattelse af deres skolemæssige og musikalske kun-

nen.

2. Drenge udviklede en væsentlig bedre selvopfattelse i JeKi-programmet i forhold til elever,

der ikke deltog i Jeki, og elever, der deltog i et andet projekt.

3. Elevernes selvopfattelse i forhold til skolen udvikles positivt både for piger og drenge, men

har særlige potentialer for drenge.

4. Undersøgelsen af børn med indvandrerbaggrund viser statistisk en betydelig stigning i orien-

tering imod modtagekulturen for drenge. For drenge, som ikke deltog i JeKi, optrådte der ik-

ke en tilsvarende stigning.

5. Elever, der deltager i JeKi, profiterer i forhold til stresshåndtering, hvilket er forbundet med

en langsigtet forbedring af psykisk sundhed.

Perceptive og kognitive resultater:

1. Aktiv tidlig musiceren fremmer klanglige-harmoniske evner, som er vigtige for opfattelsen af

musikalske strukturer og sproglige kvaliteter.

2. Aktiv musiceren bevirker en forbedret auditiv opfattelsesevne samt transfer i forhold til læ-

se- og retskrivningskompetence og opmærksomhedsfunktioner.

3. Undersøgelsen understøtter grundlæggende hypotesen om auditive transfervirkninger i in-

strumentalundervisning.

4. Signifikant udvikling af arbejdshukommelse, så vidt det gælder auditiv information. Resulta-

terne fra det auditive område viser sig tilsvarende i ord-test.

Neuropsykologiske resultater (scanningsundersøgelser)

1. Børn med en høj musikaktivitet (som i JeKi) har signifikante udviklingsbetingede fordele.

2. Et musikalsk udviklingsprogram (JeKi) er egnet til at modvirke (afhjælpe) auditive forarbejd-

ningsvanskeligheder hos børn med ADHD og læsevanskeligheder.

3. Der er individuelle forskelle i neuroanatomiske forudsætninger, som har betydning for klang-

forarbejdning, præferencer for musikinstrumenter (instrumentvalg) og måder at musicere

på.

Lærersamarbejde og kompetenceudvikling

1. Det er vigtigt for et godt samarbejde, at lærernes særlige kompetencer inddrages i samar-

bejdet, at undervisningen planlægges fælles, og at begge aktivt deltager i undervisningen.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

2. Lærersamarbejde kan vanskeliggøres af manglende tidslige ressourcer til fælles planlægning.

3. Lærersamarbejde understøtter undervisernes løbende kompetenceudvikling, men det er af-

gørende, at der tilbydes og gennemføres løbende relevant kompetenceudvikling i form af

kurser og seminarer.

Resultater af Global Review of El Sistema (Creech et al 2013)

Et globalt litteratur review (Creech et al 2013) af 277

El Sistema-programmer

i 58 lande peger på en

række gennemgående resultater af disse projekter. Resultaterne heraf indgår i Hallams review.

Det er desuden centralt, at

El Sistema-programmer

har skabt muligheder for børn, som ellers ikke

ville have sådanne, for at udvikle deres musikalske potentiale.

Lærernes kompetenceudvikling er tværgående en vigtig faktor med vægtning på udvikling af musik-

pædagogiske kompetencer. Der peges ligeledes på, at det er vigtigt at udvikle samarbejdet mellem

musikpædagoger og skolens lærere/pædagoger.

Cultural Value-undersøgelsen

Når man begynder at diskutere kvalitetsspørgsmål, viser det sig hurtigt, at det ikke er tilstrækkeligt

at vurdere kvalitet i forbindelse med kunst på grundlag af ”effekt” (transfer). At kunsten har en ræk-

ke transfereffekter, er påvist, men kan ikke (eller burde ikke) tjene som en præmis for, hvad der er

kvalitet. Her peger pilen så på spørgsmålet om betydning og værdi (”Value”).

Arts and Humanities Research Council (UK) udgav i 2016 rapporten “Understanding the value of Arts

and Culture, The AHRC Cultural Value Project (Crossick & Kazynska 2016), som omfatter resultaterne

af det nok til dato mest omfattende enkelte projekt på området.

Projektet repræsenterer et paradigmeskift ved at flytte fokus på måling af ”impact” og ”effect” af

kunst/kultur i et kvantitativt naturvidenskabeligt paradigme til en undersøgelse af ”value” som værdi

og betydning, som en overgribende forståelse for et flertal af værdi-parametre.

Vi kan hermed samlet set tale om en bevægelse fra ”effect” over ”quality” til ”value”.

Projektet har undersøgt spørgsmålet om betydningen af kunst og kultur, og hvordan vi indhenter

viden herom og har haft to overordnede formål: For det første at identificere forskellige værdi-

komponenter (”components of cultural value”), og for det andet at udvikle og beskrive metodiske

tilgange til at evaluere sådanne komponenter.

Projektet sammenfatter omkring

70 forskellige studier

herunder både iværksatte studier og reviews

af eksisterende projekter med henblik på at forstå betydningen af kunst og kultur for individet, for

samfundet og for økonomien. Det har i projektet været vigtigt at undgå de traditionelle dikotomier

mål/middel, elite/populær, kvalitativ/kvantitativ evidens osv.

Et centralt forskningsresultat er, at det er afgørende nødvendigt at genetablere betydningen af før-

stehåndserfaring som et centralt forhold i undersøgelsen af værdien af kunst og kultur. Det påpeges,

at man alt for ofte har haft et ensidigt fokus på ”impact” og effekter af sekundær karakter.

Et vigtigt perspektiv er således, at kunst og kulturel deltagelse bidrager til dannelse af refleksive indi-

vider, understøtter større forståelse af en selv og ens liv, øger empati og respekt for andre og bidra-

ger til en forståelse af diversitet af menneskers oplevelse og kultur. Casestudier har været et vigtigt

grundlag for at forstå disse potentialer.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Deltagelse i kunst og kultur kan bidrage til engagerede borgere og det, vi kan betegne som demokra-

tisk dannelse, og som er grundlag for velfungerende demokratiske, politiske og sociale systemer.

Ulige muligheder for deltagelse i kunst og kultur udgør en udfordring – ”equality”-spørgsmålet. Rap-

porten peger bl.a. på at anlægge en bredere forståelse, som også kan omfatte ikke-formelle delta-

gelsesformer og amatørområdet, og som kan tænkes at foregå mange steder.

Evaluering foregår overvejende i perspektivet af anvendte økonomiske ressourcer, altså som revisi-

ons- og accountability-tilgang, og man efterlyser, at evaluering i højere grad antager en formativ og

participatorisk rolle og dermed i højere grad bliver anvendt udviklingsorienteret. Dette vil blive dis-

kuteret yderligere her i denne rapport i afsnittet om evaluering.

Der findes omfattende effekt-studier af kunst og kulturs betydning for sundhed og trivsel, hvilket

også omfatter terapeutiske tilgange (musikterapi, dramaterapi osv.), community arts (f.eks. commu-

nity music) og indsatser med henblik på social inklusion i forhold til ældreområdet (demens). Det er

denne form for studier, som ovenfor er beskrevet i forbindelse med OECD-studiet og på musikområ-

det i Hallams undersøgelse. Der peges i Cultural Value-rapporten på nødvendigheden af at udvikle

mere konsekvente forskningsdesign på disse områder,

som både inddrager på kvantitativ og kvalita-

tiv metode,

og der peges på behovet for flere studier, som går over længere tid (langtidsstudier).

Rapporten problematiserer den evidens-hierarkiske tilgang og peger på nødvendigheden af at an-

lægge både kvalitative og kvantitative tilgange og viser, hvordan disse med fordel kan kombineres.

Der peges her på nødvendigheden af

at gennemføre omfattende casestudier netop på dette område.

Projektet omfatter en lang række forskellige metodiske tilgange, som dækker forskellige perspekti-

ver og kontekster. Det er her en pointe, at værdi ikke som sådan kan etableres som en enkelt ’objek-

tiv’ størrelse, men afhænger af perspektivet ”for hvem” og ”i hvilken kontekst”. Derfor vil der være

forskellige tilgange afhængigt af hvorvidt man undersøger værdi i et første persons perspektiv for

brugeren, for de fagprofessionelle, i et institutionelt-økonomisk perspektiv osv.

Der peges på, at evalueringer på området ofte er mangelfulde designmæssigt. Undersøgelser på

området fordrer multi-kriterie-analyser og et udvalg af metodiske tilgange for at indfange både

bredde og dybde. En sådan tilgang finder man sjældent i accountability-tænkningen, som ofte efter-

spørger simple måltal af vægtede aggregater. Det er derfor vigtigt ikke at anlægge en sådan begræn-

set tilgang i evaluering af kunst og kultur.

Dette uddybes i afsnittet om evaluering (afsnit II, 2.1).

Når man flytter det forsknings- og evalueringsmæssige fokus til et værdiperspektiv, er det, som Cros-

sick & Kazynska (2016) påpeger, afgørende nødvendigt at undersøge værdi i et førsteperson-

perspektiv, dvs. værdien for de børn og unge, der møder kunsten. Der findes forskning på dette felt,

men der mangler generelt en systematisk tilgang hertil, hvilket betyder, at det er vanskeligt at sam-

menfatte eksisterende forskning.

En sådan systematisk tilgang er lykkedes i en tysk undersøgelse af dimensionerne i børns musikople-

velse (Smid 2013). I dette forskningsprojekt udvikles en systematisk metodisk tilgang til at undersøge

værdi ud fra et førsteperson-perspektiv, som resulterer i en bestemmelse af en række centrale di-

mensioner for børn og unges oplevede værdier i mødet med musik. Dette er resultatmæssigt en

væsentlig landvinding på musikområdet og samtidig et godt eksempel på, hvordan dette også kunne

gøres på andre kunstfaglige områder.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Denne tilgang behandles yderligere i afsnittet om metodiske spørgsmål.

Dansk og nordisk forskning

Kunststyrelsens kortlægning af nordisk forskning 2013

Der er gennemført en kortlægning af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolen (Kultursty-

relsen 2013).

Projektet kortlægger forekomsten af alment tilgængelig og forskningsfunderet viden om børns mø-

der med kunst, kultur og kunstnere i skolen. Undersøgelserne har i overvejende grad eller udeluk-

kende en kvalitativ tilgang, som typisk i den kontinentale tradition (se også afsnit om metodiske

spørgsmål). Kortlægningens resultater er opdelt efter lande.

Overblik Dansk forskning

Der er fundet 39 undersøgelser. Emner, der forekommer mest: Samarbejde og organisering; læring;

æstetisk læring og dannelse; skole og skolefaglighed. Fagområder, der forekommer mest: Musik (9),

Dans (8), Øvrige (13)

Overblik Norsk forskning

Der er fundet 36 undersøgelser. Emner, der forekommer mest, er: Samarbejde og organisering; Den

Kulturelle Skolesekken; Didaktik og undervisning; kvalitet; æstetisk oplevelse, skaben og processer;

kunstformidling; pædagogik. Fagområder: Musik (4), Drama (3), øvrige (23)

Overblik Svensk forskning

Der er fundet 27 undersøgelser. Emner, der forekommer mest, er: Læring – læreprocesser - kund-

skaber; æstetisk læring - læreprocesser; æstetisk praksis - skaben; samarbejde - organisering. Fag-

områder: Musik (5), Billedkunst (4), øvrige (12).

Overblik Finsk forskning

Der er fundet 27 undersøgelser. Emner, der forekommer mest, er: Kunst - kulturpædagogik; læring -

læringskompetence; didaktik - undervisningsmetoder; kreativitet - entreprenørskab; samarbejde.

Fagområder: Drama (6), Sløjd (3), øvrige (4)

Andre

Der er fundet 8 undersøgelser fra Island og 3 fra Færøerne, men pga. det beskedne antal publikatio-

ner er der ikke foretaget indeksering for disse.

Sammenfattende kan siges, at der er nogle emner, som er fremtrædende i den nordiske (og danske)

forskning på området. Det handler om 1) samarbejde og organisering, 2) læring og æstetiske proces-

ser og 3) didaktik og undervisningsfaglighed.

Det er påfaldende, at meget af den norske forskning er forbundet med ’Den Kulturelle Skolesekken’.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 2. Metodiske spørgsmål til forskning i effekten af børn og un-

ges møde med kunsten

Forskning i

Arts Education

Der eksisterer en omfattende forskning af effekten, virkninger og betydning af Arts for børn, som

altovervejende ligger inden for området

Arts Education

(musik, billedkunst, dans, drama, design

osv.)

Der er inden for de enkelte domæner/fagområder forskellige forskningstraditioner og anvendte pub-

liceringskanaler, og omfanget af forskning er for de forskellige områder meget forskelligt. Forsknin-

gen inden for musikområdet er således væsentligt mere omfangsrigt end på de andre områder, og

nogle har relativt set på nogle områder et meget lavt omfang (f.eks. børnelitteratur). Det betyder, at

Arts Education

kun i begrænset omfang kan ses som et samlet forskningsfelt.

Der er tydeligt to metodiske tendenser i forskningen på området, som deler sig op mellem en anglo-

amerikansk (UK, US, Au/NZ) naturvidenskabelig inspireret (kvantitativ/statistisk) tilgang og en konti-

nental (europæisk, skandinavisk) humanvidenskabelig (kvalitativ) tilgang. Der er en meget begræn-

set kontakt og integration mellem de to tilgange, bl.a. på grund af sprogbarrierer.

Der er gennemført flere meta-reviews (systematic reviews) af forskning i

Arts Education,

som er

placeret i den anglo-amerikanske tradition, og som er gennemført som kvantitative ”sammentællin-

ger” af kvantitativ forskning. Også i de tilfælde, hvor man har gjort sig ekstra anstrengelser for at

indhente forskningsresultater uden for det anglo-amerikanske område, har det kun i yderst begræn-

set omfang inddraget den kontinentale forskning på området. Forklaring herpå ligger ligefor – man

medtager i denne tilgang kun kvantitative studier og fravælger de kvalitative og dermed en stor del

af den kontinentale forskning. Hertil kommer også sprogbarrieren, som betyder, at man har svært

ved at få øje på den relevante forskning, som ikke blot optræder på et andet sprog, men også til dels

benytter andre begreber på området.

Et internationalt UNESCO-studie (The

Wow Factor,

Bamford 2006), undersøger feltet i en internatio-

nalt dækkende komparativ tilgang og er baseret på en kombineret kvantitativ-kvalitativ tilgang. Det-

te studie afviger således fra den ellers ensidigt kvantitative tilgang, som optræder i meta-studier.

Transfer

Undersøgelser om virkninger af

Arts Education

italesættes oftest som et spørgsmål om ”transfer”. At

betragte denne forskning som en slags ”transfer-forskning” har sit afsæt i den anglo-amerikanske

forskningstradition på området, men begrebet bruges også i udstrakt grad i den kontinentale forsk-

ning.

Det stærke fokus på transferbegrebet polariseres typisk i en diskussion om, hvorvidt musik er et

middel eller et mål i sig selv. Således peger forfatterne af OECD-undersøgelsen (Winner et al 2013)

allerede i titlen på rapporten

Art for Art’s Sake?

på sidstnævnte. Paradokset mellem kunst som mål

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

eller middel bliver imidlertid tydelig gennem at den selv samme undersøgelse er en undersøgelse af

impact forstået som transfer, dvs. musik som middel.

En væsentlig del af denne problematik ligger også i forståelsen af transferbegrebet som sådan.

En traditionel forståelse af transfer går ud på, at ”noget” skal flyttes eller overføres mellem forskelli-

ge afgrænsede, lukkede områder. Denne forståelse er forbundet med antagelsen i den neuroviden-

skabelige lokalisationsteori, som placerer forskellige funktioner til strukturelle lokaliteter (hjernens

sprogcenter osv.). Noget ”skvulper over” fra et ”kar” til et andet (”spill-over effect” f.eks. Winner et

al 2013, s. 34). Forskellige funktioner relateres til afgrænsede strukturelle områder med en en-til-en-

overensstemmelse mellem funktion og struktur.

I en sådan (forældet) forståelse kan undersøgelsesspørgsmål om, hvorvidt transfer optræder, være

et spørgsmål om, hvorvidt noget af typen A (Arts), som kan konstateres (observeres/måles), flyttes

eller overføres til et andet område, som er af typen B (boglig). Optræden af transfer bliver derfor på

kortform: Hvis A - så B.

Problemet ved denne model for empirisk forskning er, at man interesserer sig for, AT en bestemt

årsag har en bestemt virkning, men ikke hvorfor (black-box). I forhold til isolerbare fænomener (som

Newtons opdagelser i fysikken), kan det være udmærket, men hvis man beskæftiger sig med mere

komplekse sammenhænge, bliver det vigtigt at forstå, hvad det er, man har med at gøre i black-

boxen – altså hvorfor denne virkning optræder eller måske ikke optræder. På Newtons tid skal man

tænke på, at dét, at noget faldt til jorden (tyngdekraften), måske ikke var nødvendigt at forklare

yderligere, da det var givet som Guds skaberværk, og måske endda kunne anses som forkert at stille

spørgsmål til.

Hjernens opbygning og måden, hjernen fungerer på, er komplekst. Med fremkomsten og udbredel-

sen af hjernescanning (PET-scanning) viser det sig, at der ikke er tale om entydige og lukkede funkti-

onsområder men i langt højere grad om distribuerede og sammensatte funktioner. Et udmærket

eksempel er, hvordan fænomenet musik er distribueret i hjernen. Jäncke (2008, s. 283) beskriver de

14 forskellige områder, der indgår, og peger på, at man kunne opfatte det som et slags ”team”, der

opererer i et netværk, hvor hver enkelt ”medspiller” overtager forskellige specifikke opgaver.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Aktiv musikudøvelse vil aktivere en række af disse områder, og forskellige musikaktiviteter vil kunne

aktivere forskellige kombinationer.

Hermed fremstår et afgørende andet billede, som består af mulige gensidige relationer mellem net-

værk af sammensatte funktioner fra forskellige domæner (f.eks. musik og matematik), hvor nogle

dele af disse forskellige netværk kan have delvist sammenfald.

Transfer som en ”inter-relation” mellem to forskellige domæner gennem sammenfald ved overlap

mellem delfunktioner (en netværksmodel) er afgørende forskelligt fra en antagelse om, at læring i

domæne A automatisk vil eller ikke vil føre til læring i domæne B.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Transfer-begrebet får dermed en væsentlig anden betydning, end ordet i sin umiddelbare betydning

lægger op til. Man kunne nok med fordel diskutere, hvorvidt ordet så er hensigtsmæssigt - om det i

for høj grad lægger op til fejlfortolkning. Der er nok i højere grad tale om en transformation forstået

sådan, at der foregår en transformativ proces, hvor den læring, der er etableret i et domæne, indgår

i et andet domæne i en anden kontekst (som rekontekstualiseret). Dette kan også betegnes som et

”frameshift” (Coulson 2001) ‒ det samme ”objekt” optræder i en anden ramme (frame).

Undersøgelsesspørgsmålet bliver dermed væsentligt mere kompliceret eller sammensat, og dermed

også det metodiske apparat, der skal bruges (mixed method/evidenstypologi).

Forskellige former for transfer

Det, der betegnes ”nær transfer” hhv. ”fjern transfer”, bygger så ikke på, at afstanden, der skal ”flyt-

tes over”, er kort eller lang (som ordet ”transfer” i sin egentlige betydning lægger op til), men der-

imod på, hvorvidt der er tale om en kortere eller længere kæde af sammenfald/overlap. Er sammen-

faldet direkte mellem to domæner, er der tale om ”nær transfer”, men der kan også være tale om

”fjern transfer”, hvor relationen er sammensat af flere led og dermed indirekte.

Der skelnes også mellem ”low road transfer” ‒ som automatiseret og færdighedspræget læring ‒ og

”high road transfer”, som omfatter refleksive og bevidste processer. Nogle musikalske færdigheder

(nær og low-road) vil nemmere overføres (mere spontant), eksempelvis perceptuel bearbejdning af

lyd. Fjern transfer kan optræde ved musikkens virkning i forhold til IQ, hvor det antages, at eksekuti-

ve funktioner spiller ind som mellemregning. ”High road transfer”, som omfatter refleksive proces-

ser, vil kunne optræde i forhold til meta-kognitive færdigheder f.eks. læringsstrategier.

I tilfældet ”nær” og ”low road” vil transfer kunne undersøges relativt direkte. Det er da også sådan-

ne transferformer, der typisk påvises ”evidens” for. Men det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis man

begrænser sig til at undersøge de transfer-/transformative-proceser, det er lettest at undersøge.

Ved fjern transfer forudsætter undersøgelsen en slags flerleddet model, hvor det bliver en opgave at

finde ud af, hvordan forskellige funktioner eller mekanismer kobles. Der er her tale om udredning af

en konfiguration i et mere komplekst og sammensat virknings-system. Det vil være en betydelig del

af de transferprocesser (dvs. transformative processer), der hører til denne kategori.

Ved ”high-road transfer” bliver især konteksten af betydning ‒ hvis den ikke muliggør og understøt-

ter det refleksive aspekt, vil denne form ikke optræde. Denne form for transfer (transformative pro-

cesser) overskrider trænings- og færdighedsorienteret læring og er derfor særlig interessant netop i

forhold til potentialerne i kunstbaseret læring i forhold til f.eks. kreativitet og innovation.

Der bør derfor samlet set i undersøgelse af transfer i en transformativ forståelse tages højde for:

1. sammensatte funktioner (mekanismer) samt

2. kontekst som mulig betingelse for transfer.

Det er imidlertid ikke tilfældet i de rene kvantitative (aggregative) meta-studier som f.eks. OECD-

undersøgelsen (Winner et al 2013). Det modsætningsfyldte ved denne undersøgelse er, at undersø-

gelsen fokuserer på en instrumentel forståelse af effekt som simpel kausal transfer med et proble-

matisk transferbegreb af typen ”flytning” hvor

Arts Education

ses som middel. Samtidig gør forfat-

terne det klart, at de selv er af den opfattelse, at de ikke abonnerer på en instrumentel forståelse,

men på det modsatte, nemlig at undervisning i de kunstbaserede fag udøves for kunstens egen skyld

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

‒ heraf også titlen på rapporten ”Art for Art’s Sake”. Denne selvmodsigelse, der fremgår allerede af

forsiden, ser ud til at være uløst i sit forståelsesgrundlag, hvilket lægger op til at søge en præcisering

af mål-/middel-forståelserne.

Middel eller mål

Der optræder forskellige positioner i spørgsmålet om kunst og kunstbaserede fag som middel eller

et mål i sig selv.

Den pædagogiske teoretiker Dietrich Benner (Benner 2010) har udviklet en prakseologisk-

antropologisk forståelse, som vedrører forskellige ”menneskelige praksisformer”. Det giver en mu-

lighed for at stille skarpt på forholdet mellem forskellige ”domæner” som menneskelige praksisfor-

mer og relationer herimellem. En menneskelig praksisform hos Benner er den kunstneriske praksis,

en anden er den pædagogiske praksis, og der beskrives en række andre menneskelige praksisformer.

Mål-middel-problematikken kan nu ses som et spørgsmål om, hvilken rolle en praksisform har eller

bør have i forhold til en anden praksisform – hvordan relationen mellem forskellige ”domæner” kan

forstås. Er f.eks. musik, billedkunst, dans, drama osv. middel for sproglig eller matematisk læring, og

skal det dermed ”måles” som sådan ‒ altså debatten om ”Academic Achievements” som legitimering

for

Arts Education.

Eller er disse fag til for deres egen skyld – mål i sig selv (”Art for Art’s Sake”).

I Benners (2010) prakseologi forstås forholdet mellem sådanne domæner som en relation mellem

menneskelige praksisformer, som sammen bidrager til en helhedsmenneskelig praksis. De forskellige

menneskelige praksisformer er hver især begrundet som en menneskelig nødvendighed (antropolo-

gisk) og kan ikke erstatte hinanden. Den centrale pointe er dermed, at de er sideordnede og står i

relation til hinanden som dele af en helhedsmenneskelig praksis. En menneskelig praksisform kan

dermed ikke være overordnet en anden ‒ de kan ikke udledes af hinanden eller underordnes hinan-

den. En menneskelig praksisform kan heller ikke gøre krav på at være universel og være tilstrække-

ligt mål i sig selv, men må ses i sammenhæng med andre menneskelige praksisformer, som en del af

helhedsmenneskelig praksis.

Kunstfag eller et kunstfag som mål i sig selv kan i lyset heraf ses som en ”universelgørelse” hvor

denne praksisform frigør sig fra relationen til andre menneskelige praksisformer i rammen af hel-

hedsmenneskelig praksis. Dette kan følgelig betegnes som en universalisme.

Positionen kunstfag som middel for noget andet (f.eks. de såkaldte centrale fag) kan i det prakseolo-

giske perspektiv ses som en instrumentalisme ‒ en menneskelig praksisform (kunstnerisk praksis)

kan indordnes under og/eller udledes af en anden praksisform ‒ og så legitimeres herigennem. Den

kunstneriske praksis er middel for en anden praksisform. Der er her tale om en instrumentalisme.

Den tredje position, som fremgår af Benners prakseologi, undgår såvel en universalisme som en

instrumentalisme. Den kunstneriske (og den pædagogiske) praksisform indgår i helhedsmenneskelig

praksis, og står som sådan i relation til andre (sideordnede og relaterede) menneskelige praksisfor-

mer.

Forskellige menneskelige praksisformer er på den ene side 1) begrundet som en specifik nødvendig

del af helhedsmenneskelig praksis og kan ikke delegeres til en anden praksisform (instrumentelt) ‒

og på den anden side betyder det, at 2) de menneskelige praksisformer står i relation til hinanden

som en del af helhedsmenneskelig praksis, og som sådan ikke kan isoleres (gøres universelle).

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Den netværksorienterede transfer-forståelse trækker hverken på en instrumentel eller en universel

domæneforståelse, men stemmer overens med den prakseologiske tredje position.

Systematiske reviews ‒ Meta-reviews

Der er, som nævnt, gennemført en række meta-reviews (systematic reviews) af forskning i

Arts Edu-

cation,

hvor der alene er anvendt kvantitativ metode. Denne tilgang i systematic reviews betegnes

som ”aggregativ”, dvs. gennem sammentælling. At ”aggregere” betyder at danne summen af en

mængde af ens enheder i et datasæt. Denne metode er imidlertid, især hvis den står alene, proble-

matisk inden for samfundsforskning og uddannelsesforskning.

Som følge heraf har EPPI, Institute Of Education, London, udviklet en alternativ og internationalt

anerkendt tilgang med tematiske studier, som også er anvendt herhjemme (Dansk Clearinghouse/

DPU).

Denne metodiske tilgang, som også betegnes som

konfigurativ analyse

(Gough, Oliver & Thomas

2011), kombinerer kvantitativ og kvalitativ metode. Der er tale om en syntese-metode, som er aner-

kendt og velkendt inden for uddannelsesforskning. Eksempelvis anvender Rambølls forskningskort-

lægning af varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp august 2014 den konfigurative synte-

se.

Det velkendte spørgsmål mellem kvalitativ metode og kvalitativ metode som uforenelige eller som

en nødvendig kombination (Mixed Method research), har inden for evidensforskning og systemati-

ske reviews (ligesom på andre forskningsfelter) været et spørgsmål om positioneringer. Den naturvi-

denskabeligt inspirerede metode har, trods alvorlige problemer inden for samfundsforskning og

uddannelsesforskning, i mange sammenhænge en ekstraordinær status.

Polariseringen mellem kvantitativ metode på den ene side og kombinationen af kvantitativ og kvali-

tativ metode på den anden er tydeliggjort af Rieper & Hansen (2007) som forskellen mellem et me-

todehierarki (evidenshierarki) og en metodetypologi (evidenstypologi).

Evidenshierarki

Evidenshierarkiet er en rangordning af forskningsdesign Rieper & Hansen 2007, s. 20), således at jo

højere på listen jo ”bedre”:

Randomiserede, kontrollerede eksperimenter (”RCT”)

Kvasieksperimenter ‒ kontrollerede forsøg baseret på matching (kontrolgruppe)

Forløbssudier ‒ før/efter-sammenligning

Tværsnitsundersøgelser

Procesevaluering, aktionsforskning o.l.

Casestudier og etnografiske studier

Eksempler på god praksis

Ekspertvurderinger

Brugervurderinger

Det besluttes i det enkelte review, hvor ”snittet” i evidenshierarkiet skal ligge ‒ hvad skal medtages i

det systematiske review, og hvad skal tages fra. Det er et generelt problem i meta-reviews, at det er

nødvendigt at reducere kompleksitet, men spørgsmålet om validitet (får vi noget at vide om det, vi

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

ønsker at undersøge) bliver mere og mere problematisk, jo højere man lægger snittet. I forhold til

den aktuelle undersøgelse fra OECD (Winner et al 2013) er snittet lagt meget højt i hierarkiet, såle-

des at det reelt kun er de to første metodeformer, der medtages (eksperimentelle og kvasieksperi-

mentelle studier).

Forfatterne er bevidste om begrænsningerne herved i beskrivelsen af metode:

”Our narrative summaries could lead to a meta-analysis of each group of studies, and we know

that meta-analysis is a far better method of synthesising studies than simply tallying positive and

negative findings. This is a very large and challenging task, and was therefore beyond the scope of

the present project”

(Winner et al 2013 s.38).

At forsøge at sammentælle (sammenregne) positive og negative resultater, som man har gjort, er

ikke optimalt. Men dette genspejles desværre kun i begrænset omfang i konklusionerne, hvor det

ikke gøres klart, hvad det er, der mangler, og hvilke konsekvenser det har for konklusionerne.

Den aggregative metode – sammentælling – betyder, at man sammenfatter de kvantitative resulta-

ter af de undersøgelser, man har medtaget i reviewet, som derfor kun kan være kvantitative under-

søgelser. Det betyder, at de første fire kategorier i evidenshierarkiet kan medtages, men det er ikke

sikkert, at man medtager så meget, som eksemplet med OECD-undersøgelsen viser.

Problemer ved aggregativ metode og især RCT (kategori 1 i evidenshierarkiet):

1. At den eksterne validitet er lav, at der med andre ord kan være problemer med at generali-

sere resultaterne til (andre) situationer og kontekster. Da kontekst ikke er undersøgt, vides

det ikke, hvordan eller hvorfor det fungerer i en kontekst.

2. At RCT-design resulterer i produktion af »smal« evidens. Via RCT-design skabes alene viden

om effekt, ikke om, hvorfor det virker eller ikke virker, og ikke om, hvordan de, der modta-

gerindsatsen, oplever denne.

3. At en del medicinske interventioner og de fleste sociale og uddannelsesmæssige interventi-

oner er sammensatte, ikke-standardiserede interventioner ‒ at årsags-/virknings-kæderne er

komplekse.

4. Hvis et RCT-design gennemføres med en relativt stor population i forskellige kontekster,

skjules kontekstens betydning i gennemsnitstallene.

5. Hvis RCT viser, at en intervention ikke har effekt, kan det skjule, at interventionen har positiv

effekt i nogle kontekster og negativ effekt i andre

Ud over OECD-reviewet kan nævnes to andre tidligere studier om effekten af kunst og kultur, som er

udelukkende kvantitative (aggregative) reviews.

1. The Australian Expert Group in Industry Studies (AEGIS 2004) fik på opfordring at The Cultu-

ral Ministers Council Statistics Working Group til opgave at gennemgå en række social im-

pact-forskningsprojekter og kunne ikke konkludere, at eksponering for eller deltagelse i

kunst havde nogen særlig effekt.

2. En rapport fra Skotland Measuring the Benefits of Culture and Sport (Galloway 2005) gjorde

et tilsvarende forsøg med udgangspunkt i Skotland, hvor målet var at finde sammenhænge

mellem kulturforbrug og livskvalitet, men resultaterne var her ligeledes beskedne.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Det interessante aspekt er her ‒ som det også er tilfældet i OECD-reviewet – at ovenstående kritik

(især punkt 5) er nærmest prototypisk repræsenteret her. En lille eller ingen effekt kan være resulta-

tet af en sammentælling af undersøgelser, hvor interventionen har en positiv effekt i nogle kontek-

ster og ingen eller endda negativ effekt i andre kontekster (tipskupon). Da konteksterne, som her er

relevante, er udeladt som parameter i undersøgelserne, bliver resultatet reelt uinteressant, da det

ikke siger noget om det, der er undersøgt, men noget om det, der er målt. Evidenshierarkiet som

prioritering af kvantitative undersøgelser (naturvidenskabelig metode) kan således reelt føre til en

reduktion til kvantitativ metode, hvilket er problematisk i samfundsvidenskabelig og uddannelsesvi-

denskabelig forskning.

Evidenstypologi

Et alternativ til at tage udgangspunkt i evidenshierarkiet er at tage udgangspunkt i en typologi (Rie-

per & Hansen 2007). Både kvalitativ og kvalitativ metode inddrages.

Forskellige undersøgelsesformer er velegnede til forskellige ting, og i stedet for at lægge sig fast på

nogle få bestemte undersøgelsesformer og dermed begrænse udsigekraften af analysen kan man

sammensætte forskellige metoder af kvantitativ og kvalitativ karakter alt efter, hvad det er, der er

formålet med undersøgelsen (hvad er opgaven). Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge det samme

værktøj til alt.

Anvendelsen af evidenstypologier kan give inspiration til konstruktion af undersøgelsesdesign, der

resulterer i mere helhedsorienterede perspektiver på givne indsatser. Rieper & Hansen giver et ek-

sempel på en opstilling af en evidenstypologi (Rieper & Hansen 2007, s. 79):

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Design:

Research question:

Effectiveness

Does this work? Does

doing this work better

than doing that?

Process of service deliv-

ery

How does it work?

Salience

Does it matter?

Safety

Will it do more good

than harm?

Acceptability

Will children/parents be

willing to or want to take

up the service offered?

Cost-effectiveness

Is it worth buying this

service?

Appropriateness

Is this the right service

for these children?

Satisfaction with the ser-

vice

Are users, providers

and other stakeholders

satisfied with the ser-

vice?

Qualita-

tive re-

Survey

Case

control

studies

Cohort

studies

RCT

Quasi-

experi-

mental

studies

Bem.: Jo flere krydser jo større udsagnskraft har det pågældende design i forhold til den nævnte

problemstilling.

Konfigurationer

Den centrale forskel mellem de to tilgange ligger i afgrænsningen af kompleksitet, der illustreres af

Pawson (2013, s. 65) som henholdsvis det lukkede system, som isolerer en enkelt ”hvis-så”-

mekanisme (sætter kontekst uden for parentes), og det udvidede system, som inddrager og indbyg-

ger de nødvendige betingelser for en undersøgelse i en ”konfiguration”.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

I den ene model sættes kontekst til den simple mekanisme udenfor, i den anden sættes de nødven-

dige modifikatorer indenfor, og dermed udvikles en konfiguration.

Konfigurationer undersøges forskningsmæssigt og er desuden central i forbindelse med program-

teori i evaluering (se afsnit 3 om evaluering).

Undersøgelse af børns oplevede betydning og værdi

Undersøgelse af børns oplevede betydning og værdi af kunst er en udfordring, for det første fordi

det handler om oplevelseskvaliteter af kunst, og for det andet fordi det handler om børns oplevelser

og udtryk.

Dimensionen des Musikerlebens von Kindern

(Silke Smid 2014) er et centralt arbejde på dette områ-

de. Der er her tale om et kombineret empirisk og teoretisk studie af dimensioner i børns musikople-

velse. I dette forskningsprojekt udvikles en systematisk metodisk tilgang til at undersøge værdi ud

fra et førsteperson-perspektiv, som resulterer i en bestemmelse af en række centrale dimensioner

for børn og unges oplevede værdier i mødet med musik som såvel udtryk som indtryk. Dette er re-

sultatmæssigt en væsentlig landvinding på musikområdet og samtidig et godt eksempel på, hvordan

dette også kunne gøres på andre kunstfaglige områder.

Metodisk arbejdes parallelt og interaktivt ud fra et generativt spørgsmål på et teoretisk spor og et

empirisk spor, hvilket danner grundlag for en systematisk rekonstruktiv analyse, med følgende mo-

del af designet af forskningsprocessen (Smid 2014, side 153):

Smids undersøgelse identificerer fire centrale musikalske oplevelsesdimensioner, som handler om:

•

Vitalitet (Vitalität/Leiblichkeit) – livsbetydning, livgivende, livsglæde, følelsesfuldhed

Socialitet (Sozialität/Beziehungshaftigkeit) – fællesskab og forbundethed, musikalsk fælles-

skab

Produktivitet (Produktion/Materialität) – at deltage aktivt og kreativt fremstillende

Ekspressivitet (Ausdruckssinn/Narrativität) – meningsfuldt udtryk, narrativitet

Modellen (Smid 2014, s. 342) gengives her:

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Resultaterne her kan ses som et værdifuldt afsæt for undersøgelse af børns oplevede betydning og

værdi i første række i musik, men også med stor relevans for scenekunstområdet. Forskellige tilgan-

ge med afsæt i henholdsvis musik, drama og dans vil imidlertid kunne uddybe og præcisere forskelli-

ge perspektiver. En undersøgelsestilgang af denne karakter er i god overensstemmelse med dansk

forskning inden for de scenekunstneriske områder og æstetiske læreprocesser (Austring & Sørensen

2015; Tanggaard 2014; Chemi 2012) og er aktuelt anvendt inden for musikområdet (Holst 2017).

Det var en pointe i

Cultural Value-undersøgelsen,

at værdi må ses som værdi for hvem og i hvilken

kontekst. Der er i en kontekst (f.eks. et projekt) flere perspektiver og dermed i forhold til en bestemt

indsats eller aktivitet tale om et sammensat værdiperspektiv. Smid (2014) diskuterer således også,

hvilken musikpædagogisk betydning børns værdiperspektiv har, idet musiklærerens forståelse må

perspektiveres ‒ og måske mere præcist sagt rekonstrueres ‒ i lyset heraf. Kender man til forsk-

ningsviden om børns værdier, som herover beskrevet, vil man sandsynligvis træffe anderledes didak-

tiske valg og anlægge et ændret fokus på sin tilgang, f.eks. i forhold til en didaktisk mål- og bygge-

klodstænkning. Lærerens forståelser og værdier må spille sammen med elevernes forståelser og

værdier ‒ og med en sådan sammentænkning er der tale om en simpel konfiguration (afsnit 3.3)

baseret på programteori, her den teoretiske forståelse af værdiperspektivet.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Del 3. Evaluering af børn og unges møde med kunsten

Hvad vi ved om effekten, virkningen, værdien og betydningen heraf har betydning for, hvad der

iscenesættes af praksis på dette område i forskellige institutionelle kontekster, og hvordan dette

tildeles ressourcer og støtte.

Undersøgelse og dokumentation af indsatser på området er et afgørende grundlag for vidensdeling

og praksisrelevant forskning, og den praksisrelevante forskning er grundlag for

kvalificeret og anven-

delig evaluering heraf.

At udnytte denne dialektik stiller krav til, hvordan dokumentation og evaluering gribes an – hvordan

forstås evaluering, og hvad er præmisserne herfor i betragtning af den viden, vi har fra forskning på

området.

Evalueringsmodeller

Der findes en række forskellige tilgange til evaluering som sådan, hvilket kan karakteriseres i form af

typer af evalueringsformer (en typologi) ‒ som en række evalueringsmodeller, som har forskellige

muligheder og begrænsninger og sammenfattes her på grundlag af Dahler-Larsen og Krogstrup 2003

og Krogstrup 2006.

Der skal her opstilles en kort oversigt, der inddrager effekt-evaluering, præstationsmåling, responsiv

evaluering, interessentmodellen, BIKVA-modellen, og virknings-evaluering.

Klassisk effektevaluering

Der efterspørges her 1) hvorvidt effekten er i overensstemmelse med de officielle politiske målsæt-

ninger og 2) i hvilket omfang de opnåede effekter er en funktion af indsatsen. Indsatsen vurderes

som god, hvis politiske mål er nået. Da netop målsætninger inden for human processing ‒ og ikke

mindst inden for kulturområdet ‒ ofte er af en åben karakter og vanskelige (eller uhensigtsmæssige)

at nedbryde i entydige operationaliseringer, vanskeliggør dette en målopfyldelsesevaluering i klas-

sisk forstand.

Det andet element i klassisk effektevaluering er afdækning af sammenhængen mellem indsats og

effekt. Klassisk effektevaluering undersøger isolerede kausale sammenhænge og benytter såkaldte

eksperimentelle eller kvasi-eksperimentelle design og statistiske undersøgelser. Tilvejebringelse af

evidens for denne sammenhæng udgør effektevalueringens akilleshæl, da det er særdeles vanskeligt

at afgøre, om effekten kan tilskrives indsatsen eller andre forhold (validitetsproblemer). Anvendel-

sen af klassisk evaluering ligger på området ”bedømmelse” af implementering af en indsats af in-

strumentel karakter. Kriterierne for evalueringen er bestemt af målsætningerne. Grundlaget er et

naturvidenskabeligt paradigme og en kvantitativ tilgang.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Målfri effektevaluering

Denne tilgang udspringer af den provokerende idé, at man kunne måle effekter uden at forholde sig

til de politiske målsætninger. Også denne indsats er summativ og sigter på at bedømme indsatsen.

Hermed inddrages også indsatsens bi-effekter. Svagheden ved denne tilgang ligger i, at det er van-

skeligt at forestille sig at evaluere uden hensyn til mål/formål. Anvendelsen af målfri evaluering er

”bedømmelse” og ”oplysning”. Kriterierne for evaluering defineres af evaluator under evaluerings-

processen. Der anlægges en kombineret kvantitativ og kvalitativ tilgang.

Præstationsmålinger

Præstationsmåling vurderer indsatsen gennem et begrænset antal præstationskriterier, der som

oftest defineres i toppen af organisationen, inden evalueringen påbegyndes. Hensigten er i tal at

monitorere (overvåge) de leverede ydelser. Omfanget af præstationsmålinger antages såvel i stats-

ligt som i kommunalt regi at være stigende i sammenhæng med New Public Management. Et væ-

sentligt begreb i denne sammenhæng er ”accountability”. Problemer ved præstationsmålinger er

målforskydning (indikatorfiksering), uhensigtsmæssig måling, validitetsproblemer m.m. Tilgangen er

primært kvantitativ og rettet mod ”accountability” (administrativ styring). Præstationsmålinger siger

intet om effekter/virkninger.

Realistisk evaluering – virkningsevaluering

Det centrale spørgsmål i denne tilgang er, hvad det er i indsatsen, der virker, for hvem, hvornår og

under hvilke betingelser. Tilgangen anvender den såkaldte kontekst-/mekanisme-/outcome-, (CMO)-

konfiguration. Evalueringen bygger på en programteori, hvilket vil sige antagelser om, hvad der vir-

ker, for hvem, hvornår og under hvilke betingelser, og med hvilken virkning (outcome). Af program-

teorien udledes en række antagelser som bestemmende for evalueringsstrategien. Det kontekst-

nære spørgsmål om, hvad-der-virker-for-hvem-i-hvilken-sammenhæng anses for at være mere inte-

ressant at evaluere end en gennemsnitlig effekt eller etablering af usikre sammenhænge mellem

årsag og virkning. Vurderingen af ”hvad-der-virker” sker med inddragelse af aktørerne i den kom-

plekse situation. Realistisk vurdering benytter sig af såvel kvalitative som kvantitative metoder og

mixed method. Evalueringskriterierne fastlægges i evalueringsprocessen igennem fastlæggelse af

programteori. Anvendelsen af virkningsevaluering/realistisk evaluering er ”forbedring”, ”bedømmel-

se” og ”oplysning”.

Responsiv evaluering

Centralt for denne tilgang står, at evalueringen er åben og responsiv over for deltagerne, særligt

engagerede medarbejdere som forandringsagenter. Der sker en løbende tilpasning og udvikling af

evalueringskriterier, efterhånden som evaluator bliver fortrolig med programmet og dets specielle

problemstillinger. Evaluators opgave er at lytte og viderebringe forskellige interessenters værdier og

forestillinger om, hvad der kan ligge til grund for evalueringen.

I responsiv evaluering benyttes ofte dokumentstudier, observation og interviews, og casestudier

introduceres som evalueringstilgang. Der benyttes overvejende kvalitative metoder og mixed me-

thod. Den responsive evaluering er beskrivende og vurderende med åbenhed for fortolkning ‒ an-

vendelsen forbedringsorienteret, læringsorienteret og oplysende. En fordel ved denne tilgang er, at

der er gode muligheder for, at evalueringen faktisk anvendes som følge af aktørernes inddragelse i

evalueringsprocessen.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Interessentmodellen

Denne model sigter på at inddrage interessenter i en forhandling om, hvilke kriterier evalueringen

skal anvende, og er i høj grad inspireret af responsiv evaluering. Tankegangen er, at virksomhedens

målsætninger fremkommer ved, at interessenternes modsatrettede krav afstemmes ‒ virkeligheden

ses som en social konstruktion. I denne proces inddrages både politikere, ledere, frontmedarbejdere

og brugere samt evt. samarbejdspartnere. Denne kortlægning af interesser kaldes præ-evaluering.

Dette har været kritiseret som et naivt konsensus-ideal, hvilket kan lede til, at kontroversielle

spørgsmål forbigås. Kriterierne fastsættes i denne model undervejs, og der anvendes overvejende

casestudier og kvalitative metoder. Anvendelsen er forbedringsorienteret, og den primære læring

antages at ske under evalueringsprocessen.

BIKVA-modellen - dialogbaseret brugerinddragelse

BIKVA(brugerinddragelse i kvalitetsvurdering)-modellens formål er at opnå en sammenhæng mellem

brugernes problemforståelse og den offentlige indsats gennem brugerinddragelse. Modellen har

dermed et eksplicit bottom-up perspektiv. Brugernes vurdering er væsentlig i forhold til at udfordre

og sætte spørgsmålstegn ved praksis. Grundlaget for den refleksive proces er baseret på et gruppe-

interview, hvor brugerne giver udtryk for, hvorfor de er henholdsvis tilfredse eller utilfredse med en

indsats. Brugerne har betydning som ”triggers for learning”, men evalueringskriterierne fastsættes

mere bredt gennem inddragelse af de forskellige interessenter. BIKVA-modellen anvender kvalitative

metoder, men kvantitative data indgår også. Anvendelsessigtet er forbedring. Læringen finder pri-

mært sted, mens evalueringen gennemføres.

Evaluering af børn og unges møde med kunsten

Det skal i det følgende præciseres, hvorledes de videnskabsteoretiske og metodiske spørgsmål, der

lægges til grund for forskning på området, har betydning for evaluering og evalueringstilgange.

De forskellige evalueringstilgange kan placeres mellem yderpunkterne mellem en summativ evalue-

ring, der bedømmer en indsats resultater, og en formativ evaluering med henblik på udvikling.

Evalueringsmodeller, der bedømmer indsatsens resultater (summativ):

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Klassisk effektevaluering / målopfyldelsesevaluering

Målfri effektevaluering

Præstationsmålinger

Realistisk evaluering / virkningsevaluering

Evalueringsmodeller, der medvirker til forbedring og metodeudvikling (formativ):

Realistisk evaluering

Responsiv evaluering

Interessentmodellen

Dialogbaseret brugerinddragelse (BIKVA)

Effektevaluering og realistisk evaluering anlægger to meget forskellige strategier på at forstå, hvad

der virker. Typisk vil man i effektevaluering være tilfreds, hvis en bestemt sammenhæng mellem to

variable X og Y kan vises gældende i en vis procentdel af tilfældene, hvis denne sammenhæng stati-

stisk er ”stærk nok”. Man søger her at udelukke alle andre variable ‒ at etablere et isoleret (lukket)

system omkring de variable. I evalueringer er det imidlertid sjældent muligt at gøre dette ‒ etiske,

politiske, juridiske og organisatoriske hensyn umuliggør ofte, at dette kan lade sig gøre, når man

beskæftiger sig med samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål.

En målopfyldelsesevaluering (klassisk effekt-evaluering) viser ganske ofte, at den samlede effekt er

ret begrænset, når den ”tælles sammen”, fordi man ikke tager højde for sammensatheden, dvs. kon-

figurationen. Realistisk evaluering vil i modsætning hertil undersøge variationer, der kan bidrage til

at identificere aspekter ved indsatsen (processen), som er afgørende for processens resultat.

I realistisk evaluering fokuserer man på,

hvordan det går til,

at X påvirker Y. Man identificerer, hvad

Pawson og Tilley (1997) betegner som generative mekanismer og konfigurationer heraf. Spørgsmål

om hvad-der-virker-for-hvem-i- hvilken-sammenhæng anses for at være mere interessant at evalue-

re end en gennemsnitlig effekt eller etablering af usikre sammenhænge mellem årsag og virkning. Af

programteorien (de teoretiske antagelser, der danner grundlag for indsatsen eller projektet) udledes

en række antagelser, som er bestemmende for evalueringsstrategien og bidrager til evalueringens

praktiske udformning.

Vi bevæger os hermed fra et fokus på evaluering af effekt – forbundet med det forskningsmæssige

effekt-paradigme – til et fokus på evaluering af hvad-der-virker-for-hvem-i- hvilken-sammenhæng,

som bidrager til udvikling af kvaliteter og anvendelse heraf.

En bevægelse i evalueringstilgang fra

”effect” til ”quality”.

Som Krogstrup (2011) påpeger, er monitorering og den evidensorienterede evaluering aktuelt domi-

nerende, og hun peger på, at en tendens i retning af en mere responsiv evalueringstilgang kan iagt-

tages under overskriften participatorisk innovation. De vigtige aspekter her er en øget opmærksom-

hed på deltageraspektet ‒ som i responsiv evaluering, interessentmodellen og dialogbaseret bruger-

inddragelse ‒ samt tæt forbundet hermed en formativ udviklingsorienteret anvendelse.

Når man flytter det forsknings- og evalueringsmæssige fokus til et værdiperspektiv, er det, som Cros-

sick & Kazynska (2016) påpeger, afgørende nødvendigt at inddrage værdi i et førsteperson-

perspektiv, dvs. værdien for de børn og unge, der møder kunsten. Hermed mødes, som ovenfor

nævnt, kravet om øget inddragelse af deltager- og brugerperspektiver.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Man ville her have en evalueringstilgang baseret på og i overensstemmelse med det forskningsmæs-

sige skift til ”value”, hvor værdi må forstås som ”værdi”-for-hvem-og-i-hvilken-kontekst.

I en konkret evalueringssammenhæng kan ”værdi-tilgangen” præciseres som en grundlæggende

antagelse i et tiltag eller projekts

programteori,

som ville betyde, at man ville undersøge værdi for-

stået som værdi-for-hvem-og-i-hvilken-kontekst. Bestemmelsen af værdi-perspektivet ville være en

forudsætning og kriterie for at undersøge det kvalitative spørgsmål om, hvad-der-virker-for-hvem-i-

hvilken-sammenhæng.

I Cultural Value-undersøgelsen (Crossick & Kazynska 2016) (se afsnit I, 5) peges på, at evalueringer

på området ofte er mangelfulde designmæssigt. Undersøgelser på området fordrer multi-kriterie

analyser og et udvalg af metodiske tilgange for at indfange både bredde og dybde. En sådan tilgang

finder man sjældent i accountability-tænkningen, som ofte efterspørger simple måltal af vægtede

aggregater. Det er derfor ifølge Cultural Value Rapporten vigtigt ikke at anlægge en sådan begrænset

tilgang i evaluering af kunst og kultur.

Der er i Cultural Value-undersøgelsen indgået en række forskellige evalueringsdesign. Et meget inte-

ressant eksempel er det såkaldte

Balanced Scorecard

(Crossick & Kazynska 2016, side 129), der kom-

binerer subjektive og endda økonomiske vurderinger som parallelle scorer.

Balanced Scorecard-

designet operationaliserer den forståelse, at værdi må forstås som værdi for hvem og i hvilken kon-

tekst. I en bestemt kontekst f.eks. den praksis, hvor barnet møder kunsten, kan der være flere per-

spektiver f.eks. barnets, de fagprofessionelles perspektiv eller perspektiver m.m. Evalueringsdesig-

net ville således være bygget op som et sæt af parallelle vurderinger ud fra hvert perspektiv. Denne

tilgang vil kunne ”balancere” forskellige forståelser og interesser. Svagheden i dette design ville

imidlertid være, at der ikke er nogen opmærksomhed på eller teoretisk grundlag for at udvikle en

forståelse af, hvordan de forskellige parallelle perspektiver eller niveauer påvirker hinanden, spiller

sammen eller evt. modvirker hinanden. En sådan forståelse findes imidlertid i en anden tilgang base-

ret på den tidligere omtalte konfigurative tilgang. Der foreslås her:

”... a model for the cultural value

of research that is based on qualitative network analysis, or configuration tracing and analysis.”

(Crossick & Kazynska 2016, side 130).

Her imødekommes behovet for mere participatoriske og kvalitative:

“... despite their recognizable

connection with the types of inquiry specific to the arts and humanities, configurative approaches are

less systematically explored at the moment in the literatures on research impact and value, in favour

of overwhelming attention to aggregative (particularly retrospective) methods”.

(ibid.)

Og vi kunne dermed også på evalueringsområdet tale om

en samlet bevægelse fra ”effect” over

”quality” til ”value”, eller fra ”effect” til ”quality and value”,

som et aktuelt potentiale, netop i for-

hold til evaluering af børn og unges møde med kunst.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Referencer

AEGIS (2004).

Social Impacts of Participation in the Arts and Cultural Activities.

Canberra, SWG.

Austring & Sørensen (2006-2015)

Æstetik og Læring. En grundbog i æstetiske læreprocesser.

Hans

Reitzels Forlag

Bamford, A. (2006).

The Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Edu-

cation.

New York: Waxmann.

Bundesministerium für Bildung und Forschung (2013).

Empirische Bildungsforschung zu Jedem Kind

ein Instrument.

Bonn

Chemi, T. (2012). Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg Universitetsforlag.

Coulson, S. (2001).

Semantic Leaps.

Cambridge: Cambridge University Press.

Creech, A.; Gonzlez-Moreno, P.; Lorenzino, L; Waitmann, G. (2013).

El Sistema Inspired Programmes.

A Literature Review of Research, evaluation, and critical debates.

Sistema Global

Crossick, C & Kazynska, P. (2016).

Understanding the value of Arts and Culture, The AHRC Cultural

Value Project.

Arts and Humanities Research Council UK

Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, Hanne K. (2003).

Nye veje i Evaluering.

Hans Reitzels Forlag

Galloway, S. (2005).

Quality of Life and Well-being: Measuring the Benefits of Culture and Sport.

Scottish Executive Social Research

Gough, Oliver & Thomas (2011).

Systematic Reviews.

SAGE

Hallam, S. (2015).

The Power of Music.

iMerc, Institute of Education, London

Holst, F. (2013).

Professionel Musiklærerpraksis. Professionsviden og lærerkompetence med særligt

henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil.

Ph.D.-

afhandling. IUP (DPU), Aarhus Universitet

Holst, F. (2017) Mere Musik til byens Børn, Midtvejsevaluering. BUF Københavns Kommune

Jäncke, L. (2008).

Macht Musik Schlau. Neue Erkenntnisse aus den Neorowissenschaften und der

kognitiven Psychologie.

Verlag Hans Huber

Krogstrup, Hanne K. (2006).

Evalueringsmodeller.

2. udg. Hans Reitzels Forlag

Krogstrup, Hanne K. (2011). Fire evalueringsbølger – evalueringens historie. I:

Kampen om Evidens.

Resultatmåling, Effektevaluering og evidens.

Hans Reitzels Forlag (s. 21-38)

Kunststyrelsen (2013)

Kortlægning af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolen.

Rieper, O. & Foss Hansen, H. (2007)

Metodedebatten om Evidens.

AKF.

Tangaard, L.

(2014). Opfindsomhed. Gyldendal A/S.

Winner, E.; Goldstein T.R. & Vincent-Lancrin, S. (2013). ”Art for Art’s Sake?” OECD Center for Educa-

tional Research and Innovation

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren