KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

NOTAT

Til Kulturudvalget

25. maj 2018

MUSE

Niels Græsholm

[email protected]

33744521

Jour. nr. 18/04374-3

Opsummering af hovedpointer fra Statens Kunstfonds

forskningsarbejde vedr. børn og unges møde med kunst og kultur.

Problemstilling

Som et led i Statens Kunstfonds lovmæssige forpligtelse til at varetage

produktion og formidling af kunst af høj kvalitet for børn og unge, har fonden

i perioden 2014-17 gennemført tre forskningsprojekter. Projekterne belyser,

hvilke erfaringer, udfordringer og muligheder, der er forbundet med at

arbejde med partnerskaber mellem professionelle kunst og kunstformidlere og

undervisningssektorens lærere, pædagoger og undervisere

–

både i regi af

Kunstfondens egne børne- og ungerettede initiativer eksemplificeret ved

Huskunstnerordningen og i de kunstneriske partnerskaber, som arrangeres i

regi af Den Åbne Skole.

Kulturudvalget ønskede i forbindelse med Statens Kunstfonds præsentation

af forskningsrapporterne d. 31. januar et kort notat, der opsummerede

pointerne i forskningen.

Pointer

Forskningsprojekterne viser, at kunstneriske partnerskaber mellem skoler,

kulturinstitutioner, kunstnere og kunstformidlere er en strukturel ramme for,

at børn og unge får mulighed for at lære i og gennem kunsten. Det er dog ikke

altid, at det kunstneriske partnerskab giver en reel mulighed for læring og

reelle, kvalificerede og kvalificerende kunstmøder.

Børn og unge kan både få kunstneriske oplevelser, de kan lære at mestre

kunstneriske udtryksformer, og de kan opleve og lære, hvordan kunstneriske

processer kan sætte andre af skolens fagligheder i perspektiv og give dem nyt

liv og indhold. Hertil kommer, at de gennem arbejdet med kunsten kan

komme til at se sig selv og andre på nye måder, og det kan medvirke til at

udvikle sociale fællesskaber og skabe social forandring.

Forskningsprojekternes pointer (oplistet nedenfor) spiller fint sammen med

en række andre evalueringer og kortlægninger på området, f.eks. UVM/KUM

åben skole evaluering (2017-2018) fra Evalueringsinstituttet og

kortlægningerne (2016-2018) fra Nationalt Netværk af Skoletjenester.

Forskningsrapporterne giver hertil en forskningsbaseret og teoretisk

overbygning om kvalificerede kunstneriske partnerskaber, som sætter de

mere praksisorienterede evalueringer i perspektiv.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Side 2

1. De etablerede partnerskaber kræver reel ligeværdighed og et gensidigt

forpligtende samarbejde mellem parterne, hvis det skal danne grundlag

for læring og ægte møder mellem børn/unge og kunst af høj kvalitet.

2. Partnerskaberne udfordres ofte af, at der ikke er afsat nok tid til

projekterne, samt af at partnerne har forskellige formål med at indgå i

partnerskaberne.

3. Partnernes roller og kompetencer skal afklares og rammesættes fra

samarbejdets start

–

det giver et bedre projektforløb til gavn for elevernes

læring og oplevelse af kunstmødet og forhindrer misforståelser mellem

samarbejdspartnerne.

4. Der skal fokuseres på at bygge bro mellem faglighederne, udvikle

terminologi og sproglighed omkring kunstmødet på alle niveauer

–

mellem

kunstneriske, didaktiske, forsknings- og ledelsesmæssige fagligheder.

5. Gennem anvendelse af kunstneriske evalueringsformer og æstetiske

læreprocesser

–

f.eks. tegning, teater/rollespil og andre æstetiske udtryk

–

i dialogen med eleverne, kan elevernes blik på og deres oplevelse af

kunstmødet nuanceres og udbygges.

6. For at blive klogere på værdien

–

effekten

–

af kunstmøderne og de

kunstneriske partnerskaber, er det vigtigt at inddrage børns og unges

stemme. F.eks. gennem ovenstående kunstneriske evalueringsformer.

7. Kunstneriske partnerskaber er en glimrende platform for

kompetenceudvikling for alle de fagligheder, som mødes i partnerskabet:

de kunstneriske, pædagogiske og ledelsesmæssige.

8. Rapporterne anbefaler, at man fremover stadig kobler forskningsbaseret

evaluering til projekter med kunstneriske partnerskaber, og at man i

tilgangen anvender en bred palet af forsknings- og evalueringsmetoder.

Både i form af følgeforskning på eksisterende projekter og

aktionsforskning i nye projekter, hvor der er særlige perspektiver på de

kunstneriske partnerskaber, som man ønsker ny viden om. I den

forbindelse anbefales det, at man styrker fokus på kvalitative

forskningsmetoder.

Siden oprettelsen af Huskunstnerordningen i 2006 har der både i det

kulturministerielle kunststøttesystem, i undervisningssektoren og i

kultursektoren generelt været en stor interesse for partnerskaberne omkring

kunstmøder for børn og unge

–

og denne interesse er blevet styrket med

Folkeskolereformen og implementeringen af den åbne skole.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Notat samt rapporterne vedrørende Statens Kunstfonds forskningsrapporter om børn og unges møde med kunst blev præsenteret, fra kulturministeren

Side 3

De mange rapporter, som allerede er publiceret om emnet viser, at man fra

forskelligt hold tager opgaven med at skabe kvalificerede kunstmøder for børn

og unge særdeles alvorligt. At erfaringerne og evalueringerne kommer til de

samme konklusioner

–

men formuleret i forskellige termer og med

anvisninger og anbefalinger rettet mod forskellige sider af de ansvarlige

sektorer

–

viser, at der er behov for en koordinering og samordning af de

mange forskellige indsatser. Forskningsrapporterne peger at dette kan ske i

form af et konsortium, videnscenter eller sekretariat med ressourcer til at

arbejde på tværs.

Opfølgning på rapporterne

På baggrund af forskningsrapporten har Statens Kunstfonds bestyrelse

besluttet, at følge op på arbejdet ved at bede Slots- og Kulturstyrelsen komme

med forslag til, hvordan forskerpanelets konklusioner og anbefalinger kan

anvendes generelt i styrelsens og fondens fremtidige arbejde og se på fondens

børne- og ungerettede ordninger med henblik på at afdække deres potentiale

for samspil med Den Åbne Skole.

Derudover har Huskunstnerudvalget på baggrund af rapporten om

Huskunstnerordningen revideret Huskunstnerpuljens støttekriterier.