Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 196
Offentligt
1920046_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet,
personskatteloven, momsloven, lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om
individuel boligstøtte
(Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)
§1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 7-9,
ophæves.
2.
§ 15, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
DR's virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 6 og 7.«
3.
I § 15 indsættes efter stk. 2, som nyt stk. 3-7:
»Stk.
3.
Det i stk. 2 nævnte tilskud ydes af staten til medfinansiering af DR's public
service-virksomhed og udgør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8 mio.
kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-priser). Tilskuddet
reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 4.
Tilskud efter stk. 3 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned.
Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 5.
DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige
regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og
overenskomstvilkår.
Stk. 6.
DR finansieres, udover det i stk. 2-3 nævnte statslige tilskud, i perioden 1.
januar 2019 til 31. december 2021, tillige af DR's andel af licensafgifterne. DR kan også
efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om
overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra
perioden før 31. december 2021.
Stk. 7.
DR's virksomhed finansieres, ud over det i stk. 2-3 og stk. 6 nævnte, gennem
indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud,
udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra
programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. Bortset fra
virksomhed i tilknytning til DR's ensembler og entrébetaling i forbindelse med større
arrangementer kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9.
Dok nr. 18/01628-5
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 2
4.
§ 35
affattes således:
»Stk.
1.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog
stk. 4 og 5. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned.
Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte
ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 3.
De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og
bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår
personale- og overenskomstvilkår.
Stk. 4.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det i stk. 1 nævnte statslige
tilskud, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-
virksomheders andel af licensafgifterne.
Stk. 5.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det i stk. 1 og 4 nævnte,
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, andre tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.«
5.
Kapitel 10
ophæves.
§2
I lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 21. december 2010, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 6,
indsættes efter »Designskolen Kolding«: », DR og de regionale TV 2-
virksomheder«.
§3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 396 af 5. maj 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes som
2.-5. pkt.:
»For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør
grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau).«
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 3
§4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved lov nr. 474
af 17. maj 2017 og ved lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I § 13, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. udgår »radio- og fjernsynsudsendelser, «.
§5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, 3. pkt.,
ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«.
2.
I § 14 b, stk. 1 og stk. 3 ændres »§ 49, stk. 1, nr. 7« til: »§ 49, stk. 1, nr. 8«.
3.
Efter § 14 d og før overskriften
Indtægtsregulering
indsættes:
»Mediecheck
§ 14 e.
Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget
til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned
uden ansøgning en årlig mediecheck.
Stk. 2.
Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige
tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3.
Stk. 3.
Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af
indtægten opgjort efter § 29.
Stk. 4.
Afgørelse om ret til mediecheck, jf. stk.1-3, kan ske uden partshøring.«.
4.
I
§ 29, stk. 1,
ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter § 14 a
og mediecheck efter § 14 e«.
5.
I
§ 29, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 4« til: »§ 49, stk. 1, nr. 5«.
6.
I
§ 29, stk. 7,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 5« til: »§ 49, stk. 1, nr. 6«.
7.
I
§ 29, stk. 8,
ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck« og »§ 49,
stk. 1, nr. 6« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 7«.
8.
I
§ 31, stk. 3, 3. pkt.
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 6« til: »§ 49, stk. 1, nr. 7«.
9.
I
§ 32 a, stk. 4,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 9« til: »§ 49, stk. 1, nr. 10«.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 4
10.
I
§ 32 a, stk. 5,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 11« til: »§ 49, stk. 1, nr. 12«.
11.
I
§ 32 a, stk. 7,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 10« til: »§ 49, stk. 1, nr. 11«.
12.
I
33 b, stk. 1,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 12« til: ”§ 49, stk. 1, nr. 13«.
13.
I
§ 39 a, stk. 3, 1. pkt.
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 7« til: ”§ 49, stk. 1, nr. 8«.
14.
I
§ 39 b, stk. 4,
indsættes efter »§ 14 a,«: »og mediecheck efter § 14 e,«.
15.
Efter § 42 indsættes:
»42
a.
Hvis en pensionist har ændret sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få
udbetalt mediecheck, kan Udbetaling Danmark kræve mediechecken tilbagebetalt.«.
16.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes efter nr. 3, som nyt nr. 4:
»4) Mediecheck efter § 14 e, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i
2022.«.
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
17.
I
§ 49, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 7, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg
og mediecheck«.
18.
I
§ 49, stk. 3, 3. pkt.
ophæves, og i stedet indsættes: »Reguleringen sker dog første
gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første
gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«.
19.
I
§ 49, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og
13«.
20.
I
§ 49, stk. 4. 2. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og
12«.
21.
I
§ 49, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nærmeste kronebeløb.«.
22.
I
§ 49, stk. 5,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 5« til: »§ 49, stk. 1, nr. 6« og »§ 49, stk. 1, nr.
7« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 8«.
23.
I
§ 49, stk. 6,
indsættes efter »De i stk. 1 anførte beløb«: », dog ikke beløb anført i nr.
4,«.
24.
I
§ 49 a, stk. 1,
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8« til: »§ 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9«.
25.
I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.
indsættes efter »§ 12«: », § 14 e«.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 5
26.
I
§ 56 a, stk. 1, 1. pkt.
indsættes efter »petroleumstillæg,«: »mediecheck,«.
27.
I
§ 72 d, stk. 2, 1. pkt.
ændres »§ 49, stk. 1, nr. 7« til: »§ 49, stk. 1, nr. 8«.
§6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018
og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, 3. pkt.,
ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«.
2.
I
§ 19, stk. 1 og stk. 3
ændres »§ 48, stk. 1, nr. 14« til: »§ 48, stk. 1, nr. 15«.
3.
Efter § 20 og før overskriften
Invaliditetsydelse
indsættes:
»Mediecheck
§ 20 a.
Til førtidspensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er
berettiget til pension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, udbetales i januar
måned uden ansøgning en årlig mediecheck.
Stk. 2.
Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige
tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3.
Stk. 3.
Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af
indtægten opgjort efter § 26.
Stk. 4.
Afgørelse om ret til mediecheck, jf. stk.1-3, kan ske uden partshøring.«.
4.
I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og helbredstillæg efter § 18« til: », helbredstillæg efter §
18 og mediecheck efter § 20 a«.
5.
I
§ 26, stk. 5,
ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
6.
I
§ 29, stk. 4,
ændres »§ 48, stk. 1, nr. 15« til: »§ 48, stk. 1, nr. 16«.
7.
I
§ 38 a, stk. 4,
indsættes efter »§ 18,«: »og mediecheck efter § 20 a,«.
8.
I
§ 39, stk. 3, 1. pkt.
ændres
Ȥ
48, stk. 1, nr. 14« til:
Ȥ
48, stk. 1, nr. 15«.
9.
Efter § 42 indsættes:
»42 a.
Hvis en pensionist har ændret sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få
udbetalt mediecheck, kan Udbetaling Danmark kræve mediechecken tilbagebetalt.«.
10.
I
§ 48, stk. 1, nr. 6,
ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
11.
I
§ 48, stk. 1,
indsættes efter nr. 13, som nyt nr. 14:
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 6
»14)
Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr.
i 2022.«
Nr. 14-15 bliver herefter nr. 16-17.
12.
I
§ 48, stk. 3, 3. pkt.
ophæves, og i stedet indsættes:
»Reguleringen
sker dog første
gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 den 1. januar 2011 og første gang for de
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.«.
13.
I
§ 48, stk. 4, 1. pkt.
ændres »13 og 15 « til: »13 og 16 «.
14.
I
§ 48, stk. 4, 2. pkt.
ændres »og 14« til: »og 15«.
15.
I § 48, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nærmeste kronebeløb.«.
16.
I § 48, stk. 6, indsættes efter »De i stk. 1 anførte beløb«: », dog ikke beløb anført i nr.
14,«.
17.
I
§ 50, stk. 2,
indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«.
18.
I
§ 52 b, stk. 1, 1. pkt.
ændres »og petroleumstillæg« til: », petroleumstillæg og
mediecheck«.
§7
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som
ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
ændres »og« til: »,« og i
§ 8, stk. 1, nr. 2,
ændres »lsd-behandling.«
til: »lsd-behandling, og«.
2.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter nr. 2:
»3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«.
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Denne lovs § 1, nr. 5 (ophævelse af kapitel 10) og § 4 har virkning fra 1. januar
2022.
Stk. 3.
Denne lovs § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019
efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 7
beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 3.
Stk. 5.
Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4
fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger
vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1
2
Indledning ........................................................................................................... 9
Baggrund ............................................................................................................. 9
3
Hovedpunkter i lovforslaget .......................................................................... 9
3.1 Afskaffelse af medielicensen .................................................................... 9
3.1.1
Gældende ret ........................................................................ 9
3.1.2
Lovforslaget ........................................................................ 11
3.2 Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder ...................... 12
3.2.1
Gældende ret ...................................................................... 12
3.2.2
Lovforslaget ........................................................................ 12
3.3 Mindreregulering af personfradraget.................................................... 13
3.3.1
Gældende ret ...................................................................... 13
3.3.2
Lovforslaget ........................................................................ 14
3.4 Ophævelse af momspligt for offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed (radio- og
fjernsynsudsendelser) ....................................................................................... 14
3.4.1
Gældende ret ...................................................................... 14
3.4.2
Lovforslaget ........................................................................ 15
3.5 Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social
pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. ................................................. 15
3.5.1
Gældende ret ...................................................................... 15
3.5.2
Lovforslaget ........................................................................ 16
3.6 Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte ..................... 17
3.6.1
Gældende ret ...................................................................... 17
3.6.2
Lovforslaget ........................................................................ 17
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner .......................... 17
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner ................... 18
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .................... 19
Administrative konsekvenser for borgerne ..................................................... 20
Miljømæssige konsekvenser ............................................................................. 20
Forholdet til EU-retten..................................................................................... 20
Øvrige konsekvenser ........................................................................................ 21
Hørte myndigheder og organisationer m.v...................................................... 21
Sammenfattende skema ................................................................................... 22
4
5
6
7
8
9
10
11
12
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 9
1
Indledning
Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 16. marts 2018 mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om
fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, jf. bilag 2 til dette lovforslag.
2
Baggrund
Mediebilledet undergår i disse år en hastig forandring, og nye aktører dukker op
på digitale platforme, der medfører ændringer i borgernes medieforbrug. Der abonneres
på filmtjenester, sportskanaler mv. som aldrig før, da medieudbuddet er blevet større og
mere varieret. Det åbner dørene for nye muligheder, men stiller samtidig store krav til
produktion og distribution af dansk medieindhold og medieproducenter, der skal finde
en rolle i et bredere og konkurrencepræget marked. Danmark har brug for moderne,
varierede og stærke public service-tilbud, der leverer dansksprogede nyheder,
historieformidling og kultur m.v. på de platforme, som danskerne bruger.
Samtidig er den nugældende medielicens social ubalanceret, eftersom enlige skal betale
det samme som husstande med flere personer – uagtet at større husstande har et større
medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et betydeligt antal
sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansieringen af den fælles public service.
På denne baggrund indgik regeringen den 16. marts 2018 en aftale med Dansk
Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget
gennemfører denne politiske aftale.
3
3.1
3.1.1
Hovedpunkter i lovforslaget
Afskaffelse af medielicensen
Gældende ret
Medielicens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved
Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i 1925. Oprindelig var begrundelsen for en
særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere.
Først senere gjorde mere principielle betragtninger omkring politisk uafhængighed sig
gældende. Disse hensyn har været afgørende for licenssystemets fortsatte
eksistensberettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik radio og tv.
Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til og i 1971
farve-tv-licensen. I 2007 afskaffedes sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen og
erstattedes af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er i stand til at
modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, jf. ovenfor. Radiolicensen blev
afskaffet pr. 1. juli 2013, og pr. 1. januar 2015 blev erhvervslicensen afskaffet.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 10
I henhold til radio- og fjernsynsloven fastsættes størrelsen af medielicensen af
kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Det er i praksis sket
på baggrund af forudgående politiske aftaler herom – siden starten af 1990’erne de
flerårige mediepolitiske aftaler.
Efter de gældende regler skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage
og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. Det vil
sige for 1) tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere, 2) computere,
mobiltelefoner, tablets eller andre enheder, der kan modtage og gengive
billedprogrammer eller -tjenester, såfremt der via apparatet er internetadgang, eller
3) computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -
tjenester via radiobølger (tv-tunere).
Medielicensen for husstande dækker alle husstandens licenspligtige apparater i bolig,
fritidsbolig(er), biler og både. En husstand omfatter efter bekendtgørelsen
licensbetaleren selv, dennes ægtefælle eller kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at
de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som licensbetaleren. Dog kan en husstand
også omfatte licensbetalerens ægtefælle eller kæreste, der har folkeregisteradresse i
nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver,
skal betale selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig.
Medielicensen opkræves i dag af DR (DR Licens). Såfremt en licenspligtig hussstand er
tilmeldt, men ikke betaler medielicens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade
inddrivelsen af det skyldige beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden i
Skatteforvaltningen eller alternativt sende kravet til retslig inkasso.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., for
opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, og gælder således også
medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af
fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder behandlingen af
indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at
fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaveren
eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan dog ifølge 2. pkt.
på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen.
Inden overdragelsen af fordringer m.v. til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om
overdragelsen, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt. Underretning kan dog ifølge 2. pkt. undlades, hvis
det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.
Medielicens udgør i 2018 halvårligt 1.263,50 kr. inkl. moms svarende til 210,58 kr. inkl.
moms månedligt.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 11
Medielicensen fordeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse til DR, de
regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål. I
praksis besluttes fordelingen i de flerårige medieaftaler samt eventuelle tillægsaftaler
hertil.
Blinde eller stærkt svagtsynede personer, der bor alene eller i husstande med kun
blinde eller stærkt svagtsynede personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, kan
efter gældende ret efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og stærkt
svagtsynede personer forstås personer, der er medlem af Dansk Blindesamfund eller
opfylder betingelserne for at kunne blive det.
3.1.2
Lovforslaget
Medielicensen er i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale det samme som
husstande med flere personer – uagtet at større husstande typisk har et større
medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et stort antal sortseere,
der dermed i dag ikke bidrager til finansieringen af den fælles public service. Ifølge
DR’s seneste skøn er der primo maj 2018 anslået ca. 270.000 sortseere.
I medfør af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 er parterne
enige om at afskaffe medielicensen, så medielicensen gradvist erstattes af finansiering
gennem en mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år, jf. afsnit 3.3.
nedenfor.
Med ændringen kan sortseere ikke længere undgå at bidrage til finansieringen, ligesom
særligt enlige vil opnå en lempelse. Samlet set indebærer omlægningen en gevinst på
1.242 kr. (2018-niveau) for enlige uden nedsat licens. Gevinsten for enlige pensionister,
der i dag er berettiget til nedsat licens, vil blive ca. det halve.
Medielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Herefter vil der ikke længere være
behov for at afholde omkostninger til licensadministration, ligesom finansieringen af
det fælles gode (public service-radio og -tv) fremover vil være bedre socialt afbalanceret.
Den gradvise overgang indebærer, at public service-institutionerne DR og de regionale
TV 2-virksomheder i en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil modtage et
statsligt tilskud, der i perioden 2019-2022 vil være stigende, samtidig med at
institutionerne fortsat vil være finansieret af institutionernes andel af licensafgifterne,
der i samme periode vil være faldende for at være helt udfaset fra 2022.
Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale mellem Regeringen og Dansk
Folkeparti, at aftaleparterne noterer sig, at blinde og stærkt svagsynede i dag kan blive
berettiget til fritagelse for medielicens. Isoleret set vil en omlægning af medielicensen
således ikke tilgodese denne gruppe. Der afsættes derfor en pulje til initiativer
målrettet blinde og stærkt svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 12
3.2
3.2.1
Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder
Gældende ret
DR finansieres efter gældende ret af DR's andel af licensafgifterne samt gennem andre
indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele
m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public
service-aktiviteter på internettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR's
ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve
brugerbetaling for public service-ydelser.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres efter gældende ret ligeledes gennem disses
andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Der er ligeledes øvrige foretagender, der modtager andele af licensafgifterne, herunder
bl.a. indehavere af tilladelser til public service-virksomhed på den fjerde FM-
radiokanal, ligesom licensafgifterne også tildeles øvrige formål.
Fordeling af licensafgifterne sker efter gældende ret efter ministerens nærmere
bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og
filmrelaterede formål. DR forventes som udgangspunkt i 2018 at modtage 3.767,7
mio.kr., idet DR dog efter den gældende mediepolitiske aftale for 2015-2018 skal bære
et eventuelt mindreprovenu i forhold til det i medieaftalen anslåede samlede
licensprovenu.
3.2.2
Lovforslaget
På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om
afskaffelse af medielicensen, jf. bilag 2, foreslås finansieringsbestemmelserne i radio- og
fjernsynsloven ændret, således at det specificeres, at DR og de regionale TV 2-
virksomheder finansieres via tilskud fra staten, ligesom dette i praksis også vil være
tilfældet for øvrige hidtidige modtagere af licens.
Den økonomiske ramme for finansieringen af DR er fastlagt i aftalen om afskaffelse af
medielicensen og fokusering af DR. Af aftalen fremgår:
"Aftaleparterne er enige om, at
DR varetager opgaver, der er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal
videreføres som Danmarks centrale udbyder af public service. Men der er behov for en
bedre balance mellem DR og private medieudbydere. DR skal derfor fokusere klarere på
grundlæggende public service og dermed et stærkere fokus på DR's kerneopgaver.
Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i perioden 2019-2023 i
forhold til 2023, når der er taget højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen
på 20 pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden."
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 13
Tilskuddets størrelse i lovforslaget afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår
i aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en
ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og
tilskud over finansloven, jf. medieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018.
Den økonomiske ramme for finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder er
fastlagt i medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti
den 29. juni 2018.
Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR og de
regionale TV 2-virksomheders grundlæggende stilling og uafhængighed. De politiske og
økonomiske rammer fastlægges således via flerårige medieaftaler (medieforlig) for hele
medieområdet og via public service-kontrakter, der beskriver de konkrete opgaver,
henholdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte. Derudover
foreslås det præciseret, at DR og de regionale TV 2-virksomheder ikke er omfattet af de
statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler
for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.
Øvrige modtagere af licensmidler vil fremover finansieres over finansloven på baggrund
af fastlæggelse via flerårige medieaftaler.
I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og de regionale TV 2-
virksomheder delvist fortsat være finansieret af deres andel af licensafgifterne, som det
er fastlagt i henholdsvis aftalen af 16. marts 2018 mellem Regeringen og Dansk
Folkeparti om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR, jf. bilag 2 samt i
medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29.
juni 2018. I overgangsperioden vil der ske en gradvis nedtrapning af licensandelen,
således at denne erstattes af finanslovfinansiering.
DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler i det omfang, der er
tale om overskydende licens og licensrelaterede indtægter og restancer fra perioden før
31. december 2021.
3.3
3.3.1
Mindreregulering af personfradraget
Gældende ret
Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget,
bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Disse skatter beregnes af den del af
skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018
af indkomst ud over 46.000 kr. For personer, der ikke er fyldt 18 år ved udgangen af
indkomståret, udgør personfradraget i 2018 34.500 kr.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 14
Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget
med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten
og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.
Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af
personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende
del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter. Det er en
betingelse for overførsel af uudnyttet personfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Er personens egne og en eventuel ægtefælles skatter ikke tilstrækkelig store til, at
personfradraget kan udnyttes, udbetales en eventuel uudnyttet skatteværdi ikke, og
der er ikke adgang til at fremføre det uudnyttede beløb til følgende år.
Personfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, hvorved det stiger årligt.
3.3.2
Lovforslaget
For at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. afsnit 3.1., foreslås det at
mindreregulere personfradraget for personer på 18 år og derover. Personfradraget er
fastsat som et grundbeløb på 42.000 kr. i 2010-niveau. Som følge af reguleringen efter
personskattelovens § 20 stiger personfradraget efter gældende regler årligt og udgør
46.000 kr. i 2018.
Det foreslås at mindreregulere personfradraget, så personfradraget nedsættes realt
men ikke nominelt.
Det foreslås at nedsætte personfradraget med 800 kr.(2018-niveau) i indkomståret
2019, 1.500 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2020, 2.300 kr. i indkomståret 2021 (2018-
niveau) og 2.900 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.
Teknisk gennemføres nedsættelsen ved gradvist at nedsætte det gældende grundbeløb
for personfradraget på 42.000 kr.
Den nærmere udmøntning af midler til de tidligere licensfinansierede institutioner og
formål vil blive fastlagt gennem medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem
Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018, jf. afsnit 3.2.
3.4
Ophævelse af momspligt for offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-
kommercielle virksomhed (radio- og fjernsynsudsendelser)
Gældende ret
3.4.1
Efter de fælles EU-regler er offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-
kommercielle virksomhed generelt fritaget for moms. Danmark har dog siden momsens
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 15
indførsel betragtet disse ydelser som momspligtige og lagt moms på licensbetalingen.
Danmark opretholder denne praksis på baggrund af en stand still-klausul. Det følger
således af momssystemdirektivets artikel 370, at de medlemsstater, der var medlem af
fællesskabet den 1. januar 1978, og som pr. samme dato lagde afgift på offentlige radio-
og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, kan fortsætte med at gøre
dette.
3.4.2
Lovforslaget
Ved en omlægning af det danske licenssystem bortfalder den danske stand still-klausul,
da der ikke længere opkræves licensbetaling.
Omlægningen bevirker derfor, at der skal foretages en ændring til momslovens § 13,
stk. 1, nr. 6, som implementerer den danske stand still-klausul. Af bestemmelsen
fremgår det, at kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og
lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil er fritaget for moms.
Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og
teaterforestillinger, koncerter og lignende.
Formuleringen om at radio- og fjernsynsudsendelser (dvs. offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed) ikke er omfattet af
momsfritagelsen foreslås ophævet. Dette er en konsekvens af, at licenssystemet
omlægges, og stand still-klausulen kan derfor ikke opretholdes. Herved vil disse public
service aktiviteter fremover være en momsfritaget aktivitet i Danmark.
Virksomheder kan kun fradrage moms af indkøb af varer og ydelser, der er knyttet til
momspligtige aktiviteter. Når public service i form af offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed fremadrettet bliver momsfri,
medfører det, at momsfradragsretten bortfalder for så vidt angår disse public service
aktiviteter. Det forventes dog, at DR m.fl. efter omlægningen af medielicensen skal
opgøre en delvis momsfradragsret, da disse både vil have momspligtige og momsfrie
aktiviteter.
Det er i aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen forudsat, at de
institutioner, der i dag har fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af
momsfradrag. Implementeringen heraf vil skulle afklares nærmere.
3.5
Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til
førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Gældende ret
3.5.1
Der er i gældende ret etableret en ordning, hvor visse særlige grupper kan få nedsat
licensen eller helt blive fritaget for betaling. Således kan pensionister, der har en
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 16
personlig tillægsprocent på 100 efter sociallovgivningen, efter ansøgning få
medielicensen nedsat til det halve.
Efter de gældende regler i § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om
medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til
halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk.
3 i lov om social pension eller § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
3.5.2
Lovforslaget
Efter aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om at afskaffe
medielicensen er parterne enige om, at medielicensen udfases gradvist fra 2019, og at
den vil være fuldt afskaffet i år 2022. Parterne er også enige om, at der indføres en ny
mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens. Det gælder
folkepensionister efter lov om social pension med en personlig tillægsprocent på 100 og
for førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (gammel ordning) med en personlig tillægsprocent på 100.
Efter aftalen indfases mediechecken gradvis i takt med udfasningen af medielicensen,
og den udgør i 2025 ca. 900 kr. (2018-niveau).
Det er endvidere aftalt, at mediechecken er indkomstskattepligtig og reguleres årligt
med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås, at reglerne om mediechecken fremgår af lov om social pension og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som en varig
pensionsydelse. Pensionsydelsen i form af mediechecken vil være omfattet af EF-
forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det betyder, at den
foreslåede mediecheck også vil skulle udbetales til pensionister omfattet af forordning
883/04, og som er berettiget til dansk social pension ved bopæl i andre EU/EØS-lande og
Schweiz. Mediechecken vil efter lovforslaget ikke skulle udbetales til personer med ret
til dansk social pension ved fast bopæl i øvrige udlande.
Det foreslås, at mediechecken udbetales med det fulde beløb til alle pensionister, der
opfylder betingelserne herfor, uanset at der ikke er optjent ret til en fuld pension. Den
afskaffede licens overgår til at blive betalt over skatten, og man vil derfor opleve en
reduktion af personfradraget i skattesystemet. Den økonomiske konsekvens heraf vil
dermed være den samme for pensionister med ensartede økonomiske vilkår, uanset om
de har optjent ret til fuld pension eller ikke har optjent ret til fuld pension.
Det foreslås herudover, at mediechecken udbetales automatisk, det vil sige uden
ansøgning, én gang årligt i januar måned, hvis betingelserne er opfyldt umiddelbart
inden 1. januar på samme måde som gælder for den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) til folkepensionister.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 17
Det foreslås, at mediechecken udbetales på baggrund af det samme opgjorte
indtægtsgrundlag, som ligger til grund for udbetaling af den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken). Det indebærer, at personer, der først bliver pensionister
den 1. januar eller senere i løbet af året først vil være berettiget til mediechecken det
følgende år.
Det foreslås herudover ud fra et administrativt hensyn, at mediechecken udbetales
endeligt og ikke indgår i den årlige efterregulering af den sociale pension. Det gælder,
uanset om de oplysninger om indkomst, der lå til grund for afgørelsen om, at
pensionistens personlige tillægsprocent var 100, efterfølgende ændres og dermed også
ændrer størrelsen af den personlige tillægsprocent.
3.6
3.6.1
Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte
Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte beregnes boligstøtten på
baggrund af husstandsindkomsten. Husstandsindkomsten pr. måned opgøres som
summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte
skattepligtige indkomster m.v., jf. lovens § 8. Supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
er undtaget fra at indgå i husstandsindkomsten ligesom visse godtgørelser og
erstatninger og afkast heraf.
3.6.2
Lovforslaget
Efter aftalen er parterne enige om, at den skattepligtige indkomst i form af
mediechecken - på samme måde som gælder for den supplerende pensionsydelse - ikke
indgår i hustandsindkomsten for beregning af boligstøtten.
Det foreslås derfor i § 8 i lov om individuel boligstøtte, at den skattepligtige mediecheck
til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i
husstandsindkomsten for beregning af boligstøtte.
4
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Medielicensen, hvor provenuet i 2018 er anslået at udgøre 4.525 mio. kr., foreslås
gradvist nedsat over perioden 2019-2021.
Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod
2022 skønnes merprovenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3.925
efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter
adfærd og tilbageløb,
jf. tabel 1.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0018.png
Side 18
Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af den samlede umiddelbare
provenuvirkning i 2019 fører til ændringer af forskudsregistreringen og dermed
indkomstskatterne i løbet af 2019, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse
med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020. På den baggrund skønnes
mindrereguleringen af personfradraget i finansåret 2019 at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 675 mio. kr.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i
2019, stigende frem til 2022 til ca. 3.300 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare
økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019. Da det af tidsmæssige
grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019, vil der fsva. indkomstskatterne for de
kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en
neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale
skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.
Tabel 1. Mindreregulering af personfradraget
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2019
1.350
1.025
1.075
900
2020
2.525
1.900
2.025
1.700
2021
3.875
2.925
3.125
2.600
2022
4.875
3.675
3.925
3.300
Varigt
4.725
3.575
3.825
-
Finansår
2019
675
-
-
-
Den nye mediecheck til pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 indfases
gradvist i takt med, at medielicensen gradvist udfases frem mod år 2022. Mediechecken
vil udgøre 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem (2018-
niveau). Det vurderes, at ca. 355.000 folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt
efter de regler der var gældende før 1. januar 2003) vil være berettiget til mediechecken.
Dermed skønnes indførelsen af mediechecken at medføre offentlige merudgifter før skat
og tilbageløb af afgifter på 81,9 mio. kr. i 2019, 163,7 mio. kr. i 2020, 245,5 mio. kr. i
2021 og 327,3 mio. kr. i 2022 og frem, svarende til 39,1 mio. kr. i 2019, 78,2 mio. kr. i
2020, 117,3 mio. kr. i 2021 og 156,4 mio. kr. i 2022 og frem efter skat og tilbageløb af
afgifter.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget fsva. mediechecken skal
forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
5
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 19
Fra 2022, hvor medielicensen er fuldt afskaffet, vil DR ikke længere skulle varetage
licensadministration (opkrævning, licenskampagner m.v.), herunder
licensadministration for pensionister, der i dag søger om nedsat licens. Disse
omkostninger har brutto udgjort mellem 40 og 60 mio.kr. årligt. I overgangsperioden
2019-2021 må DR fortsat forventes at skulle afholde udgifter i samme størrelsesorden
som nu, da antallet af licensbetalere alt andet lige er upåvirket af omlægningen, og da
der må forventes minimum samme kontrolbehov. DR vil ikke efter afskaffelse af
medielicensen have indtægter fra rykkergebyrer, renter m.v.
Lovforslaget vurderes samlet set at have positive administrative og it-relaterede
konsekvenser, da der fra 2022 ikke længere vil skulle opretholdes et administrativt
apparat (DR Licens) til opkrævning af licens, ligesom særlige IT-systemer til brug for
licensopkrævningen vil kunne nedlægges. Med omlægningen vil al statslig støtte til
medieformål blive finansieret over finansloven, hvilket gør finansieringen mere
overskuelig.
Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, skønnes ikke
at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling
Danmark i forbindelse med implementering og drift af mediechecken. Endelig vil
forslaget medføre merudgifter til systemmæssige tilretninger hos SKAT på i alt 1,4 mio.
kr. over en seksårig periode som følge af undtagelse af mediechecken fra at indgå i
husstandsindkomsten for beregning af boligstøtten.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning, da det bidrager til automatisk sagsbehandling og digital
afregning.
6
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om ophævelse af momspligten for offentlige radio- og fjernsynsforetagenders
ikke-kommercielle virksomhed medfører, at virksomheder, der har udøvet momspligtig
public servicevirksomhed, får ændrede momsforhold. Når en aktivitet er momspligtig,
medfører det, at virksomheden skal afregne moms af sit salg, men den har så samtidig
fradrag for moms på sine indkøb. Og omvendt gælder, at når en aktivitet er momsfri,
pålægges der ikke moms ved salget og der er ikke fradrag for moms på indkøb.
Det vurderes, at DR m.fl. efter omlægningen af medielicensen skal opgøre en delvis
momsfradragsret, da disse forventes både at have momspligtige og momsfrie
aktiviteter. Ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret, har det betydning, hvordan
statstilskuddet er indrettet. Tilskud, der er direkte forbundet med en vare eller ydelses
pris (levering mod vederlag), skal medregnes til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27.
Generelle driftstilskud, uden direkte tilknytning til leveringen af en specifik vare eller
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 20
ydelse, falder derimod udenfor momslovens anvendelsesområde. Der vil blive foretaget
en vurdering af de konkrete momsforhold, som følger af omlægningen af medielicensen.
Det er forudsat, at de institutioner, der i dag har fradrag for købsmoms, kompenseres
fuldt ud for tabet af momsfradrag. Implementeringen heraf vil skulle afklares nærmere.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører – når licensen er fuldt afskaffet i 2022 – en administrativ lettelse
for borgerne, der ikke længere skal til- og afmelde sig medielicens ved besiddelse af et
licenspligtigt apparat.
Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, har ikke
administrative konsekvenser for borgerne, da ændringerne vil blive gennemført
automatisk.
Nedsættelsen af personfradraget kan af tidsmæssige årsager ikke indarbejdes i den
ordinære forskudsopgørelse for 2019. Den vil i stedet blive indarbejdet i
forskudsændringssystemet for 2019. Det indebærer, at borgerne vil få skatteforhøjelsen
i løbet af 2019, hvis de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens
den resterende del vil få skatteforhøjelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2019. Her
vil nedsættelsen af personfradraget alt andet lige resultere i en større restskat eller en
lavere overskydende skat.
Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med en personlig tillægsprocent
på 100 ikke længere ansøge DR Licens om nedsat medielicens. Pensionisterne vil i
stedet automatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark.
8
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9
Forholdet til EU-retten
Provenu fra medielicens er i EU-retlig forstand karakteriseret som statsmidler, jf. bl.a.
EU-Domstolens endelige dom af 9. november 2017 i et sagskompleks om den offentlige
støtte til TV 2 i 1995-2002, som havde verseret siden 2004. Den foreslåede omlægning af
den statslige finansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-
virksomheder) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering ses
derfor ikke i sig selv at rejse statsstøtteretlige eller øvrige konkurrenceretlige
problemstillinger.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 21
Ved en omlægning af den danske medielicens bortfalder den danske stand still-klausul,
jf. momssystemdirektivets art. 370. Europa-Kommissionen gives besked herom inden 1.
januar 2022, som er det tidspunkt, hvor klausulen ikke længere skal finde anvendelse.
Social pension (folke- og førtidspension) er ydelser, som er omfattet af
koordineringsreglerne i forordning 883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale
sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz. Det væsentligste formål med
koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæger
sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte
forsikringsperioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et
andet medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes
lovgivning. Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af
medlemslandenes lovgivning om social sikring. Det er op til det enkelte medlemsland
selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelserne for
ret til ydelser.
Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med forordningens regler, idet
ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres.
10
Øvrige konsekvenser
Lovforslaget har ikke øvrige konsekvenser.
11
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Berlingske Media, BFE, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE
(sekretariat for BDM), Broadcast Partners, Business Denmark, Børsmæglerforeningen
CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, DFI, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer,
Danske Medier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, DR, DTL,
Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer,
FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Danmark, IT-Branchen, Justitia,
Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KRAKA,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Moderniseringsstyrelsen, Patientforeningen Danmark, Producentforeningen,
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0022.png
Side 22
Radio24syv, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Rådet for Socialt
Udsatte, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer organisationer,
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, SEGES, Skatteankestyrelsen, Slots-
og Kulturstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, TV 2/Bornholm, TV 2 DANMARK A/S,
TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV MIDTVEST, TV
SYD, Udbetaling Danmark, UBOD, Ældresagen.
12
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
Mindrereguleringen af
personfradraget
skønnes at medføre et
umiddelbart
merprovenu på ca.
1.350 mio. kr. i 2019 og
ca. 1.075 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Frem mod 2022
skønnes merprovenuet
til ca. 4.875 mio. kr. i
umiddelbar virkning og
ca. 3.925 efter
tilbageløb og adfærd.
Den varige virkning
skønnes til ca. 3.825
mio. kr. efter adfærd og
tilbageløb.
Kommuner:
Den umiddelbare
provenuvirkning for
kommunerne af
mindrereguleringen
skønnes at udgøre ca.
900 mio. kr. i 2019,
stigende frem til 2022
til ca. 3.300 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Stat:
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Stat:
2019: 81,9 mio. kr.
2020: 163,7 mio. kr.
2021: 245,5 mio. kr.
2022: 327,3 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonse-
Stat:
2019: 0,6 mio. kr.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0023.png
Side 23
kvenser for stat,
kommuner og regioner.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
2020: 0,2 mio. kr.
2021: 0,2 mio. kr.
2022: 0,2 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget kan
forventes at medføre
administrative
merudgifter for
kommunerne i
forbindelse med
implementering og drift
af mediechecken.
Regioner:
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Når mediechecken er
fuldt indfaset skal
pensionister med en
personlig tillægsprocent
på 100 ikke længere
ansøge DR Licens om
nedsat licens.
Pensionisterne vil i
stedet automatisk få
udbetalt mediecheck fra
Udbetaling Danmark.
Ingen
Det er Kulturministeriets vurdering, at den
foreslåede omlægning af den statslige finansiering
af public service-institutioner (DR og de regionale
TV 2-virksomheder) og -formål mv. fra
medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering
ikke i sig selv rejser statsstøtteretlige eller øvrige
konkurrenceretlige problemstillinger.
Skatteministeriet bemærker, at ved en omlægning
af den danske medielicens bortfalder den danske
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0024.png
Side 24
stand still-klausul, jf. momssystemdirektivets art.
370. Europa-Kommissionen gives besked herom
inden 1. januar 2022, som er det tidspunkt, hvor
klausulen ikke længere skal finde anvendelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med reglerne i EF-
forordning 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, idet ligebehandlingsreglerne og
eksportretten sikres.
JA
NEJ
X
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om
fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen ophæves de nuværende bestemmelser i
den gældende radio- og fjernsynslovs § 11, stk. 7-9, der omhandler finansieringen af
public service-virksomhed, idet de vurderes at være overflødige, da finansieringen af
public service-virksomhed allerede fremgår andetsteds i radio- og fjernsynsloven eller
ikke kræver særskilt regulering i radio- og fjernsynsloven, jf. umiddelbart nedenfor.
Af den gældende radio- og fjernsynslov § 11, stk. 7-9, fremgår, at DR og de regionale TV
2-virksomheders public service-virksomhed finansieres gennem institutionernes andel
af licensafgifterne m.v. (stk. 7), at TV 2/DANMARK A/S' public service-virksomhed
finansieres af TV 2/DANMARK A/S (stk. 8), og at public service-virksomhed på den
fjerde og femte FM-radiokanal finansieres delvist af licensafgifterne (stk. 9). I den
gældende radio- og fjernsynslov reguleres finansieringen af DR og de regionale TV 2-
virksomheder samtidig i hhv. § 15, stk. 2, og § 35. Af hensyn til systematik i loven
foreslås det at ophæve stk. 7-9, idet det er vurderingen, at det alene er nødvendigt at
regulere finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder i de afsnit i radio- og
fjernsynsloven, der specifikt vedrører DR og de regionale TV 2-virksomheder, dvs. hhv.
§ 15 og § 35.
For så vidt angår finansieringen af øvrige virksomheders public service-virksomhed,
herunder public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, fastlægges de
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 25
økonomiske tilskud til disse i medfør af flerårige medieaftaler og vil herefter som hidtil
fremgå af finansloven. Det er dermed ikke nødvendigt med en specifik regulering i
radio- og fjernsynsloven heraf, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.
Til nr. 2.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15, stk. 2) er en konsekvens aftalen af 16.
marts 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse, der fastlægger, at DR's virksomhed
finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 6
og 7).
Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR's
grundlæggende uafhængighed, jf. lovens § 15, stk. 1, samt øvrige bestemmelser i den
gældende radio- og fjernsynslov om DR. De politiske og økonomiske rammer for DR
fastlægges således fortsat via flerårige medieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet
og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at
løfte. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. samt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 5).
Til nr. 3.
Af den foreslåede
stk. 3,
fremgår størrelsen af det statslige tilskud til DR, der som følge
af overgangsordningen i perioden 2019-2023 vil være stigende, samtidig med at DR's
andel af licensafgifterne vil være faldende. Tilskuddets størrelse afviger i årene 2019 til
2021 fra de beløb, der indgår i aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, jf. bilag 2. Det skyldes
bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af
licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieaftalen for 2019-2023 af 29. juni
2018. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen
anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.
Af den foreslåede
stk. 4,
fremgår, at det statslige tilskud til DR udbetales forskudsvist i
lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte
ændrede udbetalingsterminer.
Af den foreslåede
stk. 5
fremgår, at DR ikke er omfattet af de statslige budget- og
bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige
regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. DR er endvidere
ikke omfattet af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår.
Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af
medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund foreslås det i
stk. 6,
at DR i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 2-3 nævnte
statslige tilskud samt den i stk. 7 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 26
af DR's andel af licensafgifterne, som de er fastlagt i medfør af aftalen mellem
Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018. Efter 31. december 2021 ophører
overgangsperioden, og DR vil således som udgangspunkt være finansieret gennem
tilskud fra staten, jf. lovens § 15, stk. 2-3 samt af DR's andre indtægter, jf. lovens § 15,
stk. 7. DR's tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler.
DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er
tale om overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter
fra perioden før 31. december 2021.
Den foreslåede
stk. 7
er en videreførelse af gældende lovs § 15, stk. 2, dog sprogligt
præciseret og justeret redaktionelt som følge af at DR's fremtidige finansiering sker via
en finanslovbevilling. Med andre tilskud er der dermed som hidtil tale om f.eks. adgang
til sponsorering.
Til nr. 4.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 5 (lovens § 35), er en konsekvens af aftalen mellem
regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.
Af den foreslåede
stk. 1
fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem
tilskud fra staten, jf. dog de foreslåede § 35, stk. 4 og 5. Omlægningen fra
licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved de regionale TV 2-
virksomheders grundlæggende uafhængighed som selvejende institutioner. De politiske
og økonomiske rammer for de regionale TV 2-virksomheder fastlægges således fortsat
via flerårige medieaftaler for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der
beskriver de konkrete opgaver, de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Tilskuddet reguleres årligt
med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de
årlige finanslove.
Af den foreslåede
stk. 2
fremgår, at det statslige tilskud til de regionale TV 2-
virksomheder udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren
kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede
udbetalingsterminer.
Af den foreslåede
stk. 3
fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder ikke omfattes af de
statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de
statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. De
regionale TV 2-virksomheder omfattes endvidere ikke af statslige regler fsva. personale-
og overenskomstvilkår.
Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af
medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund er der i
stk. 4
lagt
op til at etablere en overgangsperiode, hvormed de regionale TV 2-virksomheder i
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 27
perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 1 nævnte statslige tilskud
samt den i stk. 4 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af de regionale
TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Efter 31. december 2021 ophører
overgangsperioden, og de regionale TV 2-virksomheder vil således som udgangspunkt
være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 35, stk. 1, samt af de regionale
TV 2-virksomheders andre indtægter, jf. lovens § 35, stk. 4. De regionale TV 2-
virksomheders tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler
(medieforlig).
Den foreslåede
stk. 5
er en videreførelse af gældende lovs § 35, dog justeret redaktionelt
som følge af at de regionale TV 2-virksomheders fremtidige finansiering sker via en
finanslovbevilling.
Til nr. 5.
Det foreslås, at kapitel 10 (§§ 69-70) vedrørende medielicens ophæves. Forslaget er en
konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
afskaffelse af medielicensen.
I medfør af dette lovforslags § 7, stk. 2, ophæves kapitel 10 om medielicens først med
virkning fra 1. januar 2022.
Fra 1. januar 2022 vil der herefter ikke være hjemmel for DR til at opkræve
medielicens, ligesom DR ikke længere kan udøve licenskontrol i forhold til husstande,
herunder gennem husstandsbesøg m.v.
Beregning og opgørelse af fordringer vedrørende licens og udsendelse af opkrævninger
m.v. foretages af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2, stk. 2, 1. pkt. Tilsvarende
gælder behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1.
pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når
betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan
dog ifølge 2. pkt. på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand
med betalingen. Inden overdragelsen af fordringer m.v. til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om
overdragelsen, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt. Underretning kan dog ifølge 2. pkt. undlades, hvis
det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.
Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler om opkrævning og inddrivelse af
medielicens.
Til § 2
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 28
Det foreslås, at DR og de regionale TV 2-virksomheder undtages fra lov om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. lov nr.
1531 af 21. december 2010.
Med forslaget opretholdes gældende ret, idet DR og de regionale TV 2-virksomheder i
dag, hvor institutionerne finansieres af deres andel af licensafgifterne, der udbetales af
DR, ikke er omfattet af den generelle lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, idet økonomiske og administrative
forhold for DR og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i særloven radio- og
fjernsynsloven med tilhørende bekendtgørelser (bekendtgørelse om vedtægt for DR og
bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder). Der indgås derudover
public service-kontrakter mellem kulturministeren og henholdsvis DR og de regionale
TV 2-virksomheder.
Idet finansieringen for DR og de regionale TV 2-virksomheder med dette lovforslag
ændres fra licensfinansiering til finansiering via tilskud fra staten på finansloven, er
der behov for at undtage DR og de regionale TV 2-virksomheder fra de generelle regler
for modtagere af driftstilskud.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler kan der fradrages et personfradrag. Personfradraget er et
bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt
kommune- og kirkeskatten. Disse skatter beregnes af den del af skatternes respektive
beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over
46.000 kr., jf. nærmere nedenfor.
Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget
med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten
og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.
Personfradraget for personer fra og med 18 år er fastsat til et grundbeløb på 42.000 kr.
og reguleres efter personskattelovens § 20, hvorved det stiger årligt i takt med
lønudviklingen. I 2018 udgør det 46.000 kr.
Det foreslås at mindreregulere personfradraget. Konkret foreslås det at indsætte nye 2.-
5. pkt. i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorved grundbeløbet nedsættes, så det for
indkomståret 2019 foreslås at udgøre 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020
foreslås grundbeløbet at udgøre 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021
foreslås grundbeløbet at udgøre 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår foreslås grundbeløbet at udgøre 39.350 kr. (2010-niveau). Da
personfradraget årligt forhøjes ved regulering efter personskattelovens § 20, betyder
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 29
den foreslåede nedsættelse af grundbeløbet, at personfradraget ikke nedsættes
nominelt, men vil stige mindre end efter gældende regler.
Den foreslåede mindreregulering af personfradraget foretages for at finansiere
afskaffelsen af medielicensen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3 og 3.3.2.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, at kulturelle aktiviteter, herunder
biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med
nær tilknytning hertil er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og
fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign., der således er
omfattet af moms.
Det følger af det foreslåede, at radio- og fjernsynsudsendelser (dvs. offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed) ophører med at være
momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 6, 2. pkt. Ophævelse af momspligten er en
konsekvens af omlægningen af medielicensen til skattefinansiering.
Den danske momslov, herunder reglerne om momsfritagelse af kulturelle aktiviteter,
bygger på de bagvedliggende fælles EU-momsregler i momssystemdirektivet (Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem). Ifølge
direktivets artikel 132, stk. 1, litra n og q, fritages store dele af det kulturelle område
samt offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed fra
momspligt. Dog kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde moms på de
transaktioner, som er anført i direktivets bilag X, del A, opretholde denne retstilstand,
jf. artikel 370. Af bilag X, del A, nr. 2, fremgår det, at medlemsstaterne kan fortsætte
med at lægge moms på offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle
virksomhed. Det er med hjemmel i denne stand still-klausul, at offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed er momspligtigt i Danmark.
Da disse public service-aktiviteter fra 1. januar 2022 overgår til at være finansieret via
statslige tilskud, vil der ikke længere kunne pålægges moms i henhold til den danske
stand still-klausul. Dette beror på, at det eksisterende system, som stand still-
klausulen knytter sig til, ændres i et sådant omfang, at klausulen bortfalder. Fra dette
tidspunkt skal disse public service-aktiviteter behandles efter de almindelige
momsregler, som følger af momssystemdirektivet, som er implementeret i den danske
momslov.
Virksomheder, der i dag har aktiviteter omfattet af momspligten som følger
momslovens § 13, stk. 1 nr. 6, 2. pkt., vil fra det tidspunkt, hvor denne del af
lovforslaget træder i kraft få ændrede momsforhold. Det betyder, at virksomheder, der
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 30
f.eks. modtager statstilskud til brug for offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-
kommercielle virksomhed, skal være opmærksomme på, at der ikke kan tages
momsfradrag for indkøb til brug for produktionen af sådant indhold.
Det vurderes, at DR m.fl. efter omlægningen af medielicensen skal opgøre en delvis
momsfradragsret, da disse både vil have momspligtige og momsfrie aktiviteter. Ved
opgørelsen af den delvise momsfradragsret, har det betydning hvordan statstilskuddet,
er indrettet. Tilskud, der direkte forbundet med en vare eller ydelses pris (levering mod
vederlag), skal medregnes til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27. Generelle
driftstilskud, uden direkte tilknytning til leveringen af en specifik vare eller ydelse,
falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Der vil blive foretaget en vurdering af
de konkret momsforhold, som følger af omlægningen af medielicensen.
Det er i aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen af 16. marts 2018
forudsat, at de institutioner, der i dag har fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud
for tabet af momsfradrag. Implementeringen heraf vil skulle afklares nærmere.
Til § 5
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om social pension optjenes ret til folkepension på
baggrund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen
efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension) for de personer, der når
folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 og for personer, der når folkepensionsalderen
fra den 1. juli 2025 efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra
det fyldte 15. år til folkepensionsalderen (procentandel). Der beregnes først en fuld
pension, som herefter nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele af fuld pension
for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025 eller ved at gange beløbet
med den beregnede procent for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli
2025. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog
ikke.
Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af at pensionisten ikke har
optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli
2025 en procentandel af fuld pension.
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er
berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af
afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, foreslås det at sikre,
at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til
nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den
optjente ret til brøkpension eller procentandel af fuld pension.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 31
Med forslaget vil alle folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til
den fulde mediecheck, uafhængig af størrelsen af den optjente ret til pension.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 14 b, stk. 1 og 3.
Til nr. 3
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens, er
pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv
medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i
lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås i
stk. 1,
at der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det
pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og
3, uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig mediecheck.
Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til det supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) skal opfylde betingelserne for mediechecken inden 1.
januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først
opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Mediechecken udbetales én
gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som det supplerende
pensionstillæg (ældrechecken), og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken
automatisk, det vil sige uden ansøgning.
Det foreslås i
stk. 2,
at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens
personlige tillægsprocent er opgjort til 100.
Efter de gældende regler, jf. § 31, stk. 3, nedsættes varmetillæg, helbredstillæg og den
supplerende pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den
personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for
enlige og 1.022 kr. indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4 overstiger fradragsbeløbet på
20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.
Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis folkepensionisten har
supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 29, stk. 1-4, der overstiger
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 32
henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Efter §
29, stk. 1, nr. 7, foretages der også fradrag i indtægtsgrundlaget for en folkepensionists
indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 60.000 kr. i et kalenderår.
Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til mediechecken og den
supplerende pensionsionsydelse.
De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.
Det foreslås i
stk. 3,
at den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på
grundlag af indtægten opgjort efter § 29.
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg
efter § 14, stk. 2, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse efter lovens § 29, når
pensionen fastsættes hver 1. januar, jf. § 39, stk. 1.
Det følger bl.a. af § 29, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig
indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr.1. Det fremgår af
kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke
er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at
indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29. Når
pensionen fastsættes hver 1. januar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 29,
stk. 1, nr. 2. Efter praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pensionen
fastsættes hver 1. januar.
Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, som anvendes i dag, når pensionen
fastsættes hver 1. januar, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den
personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den
personlige tillægsprocent opgøres endeligt på grundlag af forskudsopgørelsen og de
oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er
registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har
endvidere pligt til at oplyse om indkomster, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige,
at retten til mediechecken afgøres endeligt på baggrund af de oplysninger, der anvendes
til brug for beregningen af pensionen for januar måned. I tilfælde hvor pensionisten
mod bedre vidende har ændret sin forskudsopgørelse med henblik på at få udbetalt
mediecheck, kan Udbetaling Danmark træffe beslutning om tilbagebetaling af
mediechecken, jf. forslag til § 42 a i lov om social pension, og bemærkningerne hertil i §
4, nr. 15. Efter lovens § 39 b, stk. 4, efterreguleres helbredstillægget ikke. Det foreslås i
lovforslagets § 4, nr. 14, at mediechecken tilsvarende ikke efterreguleres. Der henvises
til bemærkninger hertil.
Det foreslås i
stk. 4,
at afgørelse om ret til mediecheck, jf. stk. 1-3, kan ske uden
forudgående partshøring.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 33
Efter den gældende praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pensionen
fastsættes hver 1. januar. Indtægtsgrundlaget er knyttet til forskudsopgørelsen og
indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse
med efterregulering af pensionen.
Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for
fastsættelsen af pensionen hver 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om,
at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.
Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er
forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske
indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i
pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om
udenlandsk indkomst.
Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at
pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal
vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for hvornår den
skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske
indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger
skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hver 1. januar, herunder om
der er ret til mediecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sørge for, at det
korrekte grundlag for ret til mediecheck foreligger.
Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af SKAT i november måned, er der indsat
en tekst til pensionisterne, hvor der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at
opdatere forskudsopgørelsen, for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet
af året.
På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil
skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til
mediecheck. Det gælder også selv om mediechecken ikke bliver efterreguleret.
Til nr. 4
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og
helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt, jf. § 29.
Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af det samme
indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og
helbredstillæg, jf. § 29.
Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige
tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 34
Til nr. 5
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at der i stedet for
henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til § 49, stk.1, nr. 5.
Til nr. 6
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til
§ 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk. nr. 6.
Til nr. 7
Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved
beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.
Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende
nedsættes med et fradrag.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at der i stedet for
henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33, stk. 1, 3. pkt., således at der i stedet for
henvisning til § 49, stk.1, nr. 6, henvises til § 49, stk.1, nr. 7.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 35
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 4, således at der i stedet for henvisning
til § 49, stk. 1, nr. 9, henvises til § 49, stk.1, nr. 10.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 5, således at der i stedet for henvisning
til § 49, stk. 1, nr. 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 12.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 7, således at der i stedet for henvisning
til § 49, stk. 1, nr. 10, henvises til § 49, stk.1, nr. 11.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33 b, stk. 1, således at der i stedet for henvisning
til § 49, stk. 1, nr. 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 13.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås en konsekvensændring i lovens § 39 a, stk. 3, 1. pkt., således at der i
stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 7, henvises til § 49, stk.1, nr. 8.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 36
Til nr. 14
Efter de gældende regler foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Helbredstillæg efter
lovens § 14 a efterreguleres ikke.
Det foreslås, at mediechecken udbetales som et endeligt beløb, der ikke efterreguleres.
Herved er der taget hensyn til ønsket om digitaliseringsklar lovgivning, automatik i
administration samt at det med størrelsen af mediechecken er administrativt
hensigtsmæssigt, at mediechecken udbetales endeligt og ikke indgår i den årlige
efterregulering af den sociale pension.
Med forslaget vil mediechecken kunne udbetales endeligt og uden efterregulering -
uanset om de oplysninger om indkomst, der lå til grund for afgørelsen om at
pensionisten opfyldte betingelserne om en personlig tillægsprocent på 100, efterfølgende
ændres.
Til nr. 15
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om social pension, hvorefter Udbetaling
Danmark kan kræve mediechecken tilbagebetalt, hvis pensionisten har ændret sin
forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck.
Med forslaget vil pensionisten kunne kræve tilbagebetaling af mediechecken i tilfælde,
hvor pensionisten mod bedre vidende har ændret sin forskudsopgørelse med henblik på
at opnå en personlig tillægsprocent på 100 den 1. januar og dermed automatisk få
udbetalt en endelig mediecheck. Det kan fx være i situationer, hvor pensionisten har
ændret forskudsopgørelsen til alene at have indkomster i form af social pension, selv om
der samtidig udbetales pension fra andre ordninger, fx livslang ATP.
Forslagets skal imødegå, at pensionisten på et lovligt grundlag, men mod bedre
vidende, får udbetalt en endelig mediecheck, der ikke kan kræves tilbagebetalt.
Er der tale om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark, har
pensionisten oplysningspligt, jf. lovens § 41. Hvis pensionisten har tilsidesat denne eller
i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget pension, kan der kræves
tilbagebetaling af det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.
Til nr. 16
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er
pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv
medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 37
lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at mediechecken efter § 14 e, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i
2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau.
Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af
medielicensen.
Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning
fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte
medielicens fra DR Licens.
Til nr. 17
Efter de gældende regler er der i lovens § 49, stk. 1, nr. 6 fastsat et fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8 for enlige og for
gifte og samlevende.
Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for
mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent
er 100.
Til nr. 18
Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 49, stk. 1, én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1,
reguleres dog 1. gang den 1. januar 2014, jf. § 49, stk. 3. Den supplerende
pensionsydelse reguleres tilsvarende én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. § 72 d, stk. 7.
Det foreslås, at de nævnte beløb om størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det
foreslåede nyindsatte § 49, stk. 1, nr. 4, reguleres én gang årligt og første gang den 1.
januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 4.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet
for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 1, 3, 9, 10 og
13.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 38
Til nr. 20
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet
for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 2, 5-8, 11 og
12.
Til nr. 21
Det foreslås i § 49, stk. 4, 2. pkt., at mediechecken ved opregning med
satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.
Da mediechecken udbetales en gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en
anden afrunding.
Til nr. 22
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 5. således at der henvises til §
49, stk.1, nr. 6, og til § 49, stk.1, nr. 7.
Til nr. 23
Efter de gældende regler, jf. § 49, stk. 6, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres
forholdsmæssigt i tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et
kalenderår, dvs. opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end
kalenderåret.
Forslaget om at indføre en mediecheck, der udbetales endeligt i januar måned med et i
loven fastsat beløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt inden den 1. januar, indebærer,
at der ikke skal foretages forholdsmæssig nedsættelse af beløb nævnt i § 49, stk. 1.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at det fremgår af lovens § 49, stk. 6, at
bestemmelsen i § 49, stk. 1, nr. 4 om størrelsen af mediechecken undtages herfra.
Til nr. 24
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 39
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 49 a, stk. 1., således at der henvises til §
49, stk. 1, nr. 9.
Til nr. 25
Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg, jf. lovens § 12, og udgifterne vedrørende kapitel 2 a om opsat
folkepension. Derudover afholder staten udgiften til den supplerende pensionsydelse, jf.
§ 72 d, stk. 8.
Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at staten tilsvarende afholder udgiften til
mediechecken.
Til nr. 26
Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende
folkepension, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige
tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen
af den personlige tillægsprocent.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende
administration af mediechecken.
Til nr. 27
Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser
af lovens § 49, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 72 b, stk. 2, 1. pkt., således at der
henvises til § 49, stk.1, nr. 8.
Til § 6
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (gammel ordning efter regler gældende før 2003) optjenes ret til fuld
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 40
førtidspension på baggrund fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden fra
det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der ikke er optjent ret
til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden
fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, nedsat til nærmeste antal
fyrretyvendedel af fuld pension.
Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes, som følge af at pensionisten ikke har
optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension.
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er
berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af
afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, foreslås det at sikre,
at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til
nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den
optjente ret til brøkpension.
Med forslaget vil alle førtidspensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret
til den fulde mediecheck, uafhængig af størrelsen af den optjente ret til pension.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 19, stk. 1 og 3.
Til nr. 3
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er
pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv
medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i
lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås i stk. 1, at der til førtidspensionister, som inden den 1. januar i det
pågældende år er berettiget til pension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og
3, uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig mediecheck.
Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til det supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) for folkepensionister skal opfylde betingelserne for
mediecheck inden 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten
til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Det kan være i
tilfælde, hvor en modtager af invaliditetsydelse tilkendes førtidspension eller får
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 41
genoptaget udbetalingen af en tidligere tilkendt førtidspension. Mediechecken
udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som det
supplerende pensionstillæg (ældrechecken) for folkepensionister efter lov om social
pension, og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden
ansøgning.
Det foreslås i
stk. 2,
at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens
personlige tillægsprocent er opgjort til 100.
Efter de gældende regler, jf. § 29, stk. 3, nedsættes varmetillæg og helbredstillæg efter
størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på
grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt
100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr.
indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1 overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for
enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.
Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis førtidspensionisten
har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 26, stk. 1, der overstiger
henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.
Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til det ekstra personlige tillæg og
varme- og helbredstillæg.
De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.
Det foreslås i
stk. 3,
at den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på
grundlag af indtægten opgjort efter § 26.
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg
efter § 17, stk. 1 og helbredstillæg efter § 18 efter lovens § 26, når pensionen fastsættes
hver 1. januar, jf. § 38, stk. 1.
Det følger bl.a. af § 26, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig
indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 4. Det
fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske
indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget.
Udgangspunktet er, at indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og
fradragene i lovens § 25. Når pensionen fastsættes hver 1. januar, er opgørelsesperioden
et helt kalenderår, jf. § 38.
Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, der lægges til grund for fastsættelsen af
den personlige tillægsprocent til 100, der skal lægges til grund for beregningen af
størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til
mediechecken.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 42
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den
personlige tillægsprocent opgøres endeligt på grundlag af forskudsopgørelsen og de
oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er
registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har
endvidere pligt til at oplyse om indtægter, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige,
at retten til mediechecken afgøres endeligt på baggrund af de oplysninger, der anvendes
til brug for beregningen af pensionen for januar måned. I tilfælde, hvor pensionisten
mod bedre vidende har ændret sin forskudsopgørelse alene med henblik på at få
udbetalt mediecheck, kan Udbetaling Danmark træffe beslutning om tilbagebetaling af
mediechecken, jf. forslag til § 42 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
førtidspension og almindelig førtidspension m.v., og bemærkningerne hertil i § 5, nr. 9.
Efter lovens § 38 a, stk. 4 efterreguleres helbredstillægget ikke. Det foreslås i
lovforslagets § 5, nr. 7, at mediechecken tilsvarende ikke efterreguleres. Der henvises til
bemærkninger hertil.
Det foreslås i
stk. 4,
at afgørelse om ret til mediecheck, jf. stk.1-3, kan ske uden
forudgående partshøring.
Efter den gældende praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pensionen
fastsættes hver 1. januar. Indtægtsgrundlaget er knyttet til forskudsopgørelsen og
indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse
med efterregulering af pensionen.
Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for
fastsættelsen af pensionen hver 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om,
at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.
Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er
forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske
indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i
pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om
udenlandsk indkomst.
Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at
pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal
vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for hvornår den
skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske
indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger
skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hver 1. januar, herunder om
der er ret til mediecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sørge for, at det
korrekte grundlag for ret til mediecheck foreligger.
Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af SKAT i november måned, er der indsat
en tekst til pensionisterne, hvor der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 43
opdatere forskudsopgørelsen, for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet
af året.
På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil
skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til
mediecheck. Det gælder også, selv om mediechecken ikke bliver efterreguleret.
Til nr. 4
Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og
helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt, jf. § 26.
Det foreslås, at retten til mediechecken opgøres på baggrund af det samme
indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og
helbredstillæg, jf. § 26.
Indtægtsgrundlaget efter § 26 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige
tillægsprocent, jf. § 29, stk. 3.
Til nr. 5
Efter de gældende regler foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Helbredstillæg efter
lovens § 18 efterreguleres ikke.
Det foreslås, at mediechecken udbetales som
et endeligt beløb,
der ikke efterreguleres.
Herved er der taget hensyn til ønsket om digitaliseringsklar lovgivning, automatik i
administration samt at det med størrelsen af mediechecken er administrativt
hensigtsmæssigt, at mediechecken udbetales endeligt og ikke indgår i den årlige
efterregulering af den sociale pension.
Med forslaget vil mediechecken kunne udbetales endeligt og uden efterregulering -
uanset om de oplysninger om indkomst, der lå til grund for afgørelsen om at
pensionisten opfyldte betingelserne om en personlig tillægsprocent på 100, efterfølgende
ændres.
Til nr. 6
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48,
stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 29, stk. 4, således at der i stedet for
henvisningen til § 48 a, stk. 1. nr. 15, henvises til § 48, stk. 1, nr. 16.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 44
Til nr. 7
Efter de gældende regler foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Helbredstillæg efter
lovens § 14 a efterreguleres ikke.
Det foreslås, at mediechecken udbetales som et endeligt beløb, der ikke efterreguleres.
Herved er der taget hensyn til ønsket om digitaliseringsklar lovgivning, automatik i
administration samt at det med størrelsen af mediechecken er administrativt
hensigtsmæssigt, at mediechecken udbetales endeligt og ikke indgår i den årlige
efterregulering af den sociale pension.
Med forslaget vil mediechecken kunne udbetales endeligt og uden efterregulering -
uanset om de oplysninger om indkomst, der lå til grund for afgørelsen om, at
pensionisten opfyldte betingelserne om en personlig tillægsprocent på 100, efterfølgende
ændres.
Til nr. 8
Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48,
stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 39, stk. 1. 1. pkt., således at der i stedet
for henvisningen til § 48 a, stk. 1. nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.
Til nr. 9
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., hvorefter Udbetaling Danmark kan kræve
mediechecken tilbagebetalt, hvis pensionisten har ændret sin forskudsopgørelse mod
bedre vidende for at få udbetalt mediecheck.
Med forslaget vil pensionisten kunne kræve tilbagebetaling af mediechecken i tilfælde,
hvor pensionisten mod bedre vidende har ændret sin forskudsopgørelse med henblik på
at opnå en personlig tillægsprocent på 100 den 1. januar og dermed automatisk få
udbetalt en endelig mediecheck. Det kan fx være i situationer, hvor pensionisten har
ændret forskudsopgørelsen til alene at have indkomster i form af social pension, selv om
der samtidig udbetales pension fra andre ordninger, fx livslang ATP.
Forslaget skal imødegå, at pensionisten på et lovligt grundlag, men mod bedre vidende,
får udbetalt en endelig mediecheck, der ikke kan kræves tilbagebetalt.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 45
Er der tale om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark, har
pensionisten oplysningspligt, jf. lovens § 41. Hvis pensionisten har tilsidesat denne eller
i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget pension, kan der kræves
tilbagebetaling af det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.
Til nr. 10
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er
pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv
medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i
lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at mediechecken efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i
2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau..
Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af
medielicensen.
Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning
fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte
medielicens fra DR Licens.
Til nr. 11
Efter de gældende regler er der i lovens § 48, stk. 1, nr. 6 fastsat et fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5 for enlige og for
gifte og samlevende.
Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for
mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent
er 100.
Til nr. 12
Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 48, stk. 1, én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1,
nr. 15 reguleres dog første gang den 1. januar 2011.
Det foreslås, at de nævnte beløb om størrelsen af mediechecken, jf. det foreslåede
nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt, og første gang den 1. januar
2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 14.
Til nr. 13
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 46
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet
for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 13 og 15, henvises til § 48, stk.1, nr. 13 og 16.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.
Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på
mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48,
stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet
for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.
Til nr. 15
Det foreslås, at mediechecken ved opregning med satsreguleringsprocenten afrundes til
nærmeste kronebeløb.
Da mediechecken udbetales én gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en
anden afrunding.
Til nr. 16
Efter de gældende regler, jf. § 48, stk. 6, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres
forholdsmæssigt i tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et
kalenderår, dvs. opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end
kalenderåret.
Forslaget om at indføre en mediecheck, der udbetales endeligt i januar måned med et i
loven fastsat beløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt inden den 1. januar, indebærer,
at der ikke skal foretages forholdsmæssig nedsættelse af beløb nævnt i § 48, stk. 1.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at det fremgår af lovens § 48, stk. 6, at
bestemmelsen i § 48, stk. 1, nr. 14 om størrelsen af mediechecken undtages herfra.
Til nr. 17
Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til den ekstra tillægsydelse, som er
en del af den forhøjede førtidspension og af den almindelige førtidspension, jf. lovens §
13, nr. 3 og 4.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 47
Det foreslås i § 50, stk. 2, at staten tilsvarende afholder udgiften til mediecheck efter §
20 a.
Til nr. 18
Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende
beregning og udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse,
og tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg.
Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige
tillægsprocent.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende
administration af mediechecken.
Til § 7
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende
pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og godtgørelse og afkastet af
godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt
erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling,
ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Der foreslås en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter
mediecheck ikke indgår i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtten.
Til nr. 2
Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om
social pension og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og
hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov
om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til
grund for beregning af boligstøtte.
Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke indgår i
hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at mediechecken er skattepligtig,
men ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget
for indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund foreslås det, at den
skattepligtige mediecheck på samme måde som den supplerende pensionsydelse
undtages fra at indgå i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 48
Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på samme måde som en
udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.
Til § 8
Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og stk. 3, jf. nedenfor.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove (lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov om indkomstskat for personer
m.v., momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte) ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det fremgår af
stk. 2,
at ophævelse af reglerne om medielicens i den gældende radio- og
fjernsynslov har virkning fra 1. januar 2022, da der i aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen indføres en overgangsperiode, således
at medielicensen gradvist erstattes af finanslovsfinansiering. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under punkt 3.1. og de specielle bemærkninger til dette
lovforslags § 1, nr. 5.
Det fremgår af lovforslagets
stk. 3,
at reglerne i dette lovforslags § 3 om
mindreregulering af personfradraget har virkning fra og med indkomståret 2019.
Det fremgår af lovforslagets
stk. 4,
at de økonomiske virkninger for den personlige
indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af den del af lovforslaget, der
vedrører § 3, neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der
for 2019 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for
den personlige indkomstskat. Neutraliseringen for 2018 sker med baggrund i aktstykke
116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at
skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i
udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende
kommuner. Det forventes, at der snarest vil blive fastsat lignende regler for 2019.
Endelig fremgår det af lovforslagets
stk. 5,
at efterreguleringen af indkomstskatten for
de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten,
opgøres i 2021. Efterreguleringen afregnes i 2022.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 49
Parallelopstilling
Bilag 1
[Følger]
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0050.png
Side 50
Bilag 2
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen
16. marts 2018
Mediebilledet undergår i disse år en hastig forandring, og nye aktører
dukker op på digitale platforme, der medfører ændringer i borgernes
medieforbrug. Vi abonnerer på filmtjenester, sportskanaler mv. som
aldrig før, da medieudbuddet er blevet større og mere varieret. Det
åbner dørene for nye muligheder, men stiller samtidig store krav til
produktion og distribution af dansk medieindhold og
medieproducenter, der skal finde en rolle i et bredere og
konkurrencepræget marked.
Danmark har brug for moderne, varierede og stærke public service-
tilbud, der leverer dansksprogede nyheder, historieformidling og kultur
på de platforme, som danskerne bruger. Regeringen vil snarest
fremlægge sit udspil til forhandlinger om en ny mediepolitisk aftale fra
2019 og frem. Men allerede nu er der nogle forhold, som regeringen og
Dansk Folkeparti er enige om som forudsætninger for det kommende
medieforlig.
En socialt balanceret finansiering af public service
Medielicensen er i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale
det samme som husstande med flere personer – upåagtet at større
husstande har et større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det
nuværende system er tusindvis af sort-seere, der dermed i dag ikke
bidrager til vores fælles public service.
Parterne er derfor enige om at afskaffe medielicensen, så licensen
gradvist erstattes af finansiering gennem en mindreregulering af
personfradraget for alle, der er fyldt 18 år. Med ændringen kan
sortseere ikke længere undgå at bidrage til finansieringen, ligesom
særligt enlige vil opnå en lempelse. Medielicensen vil være fuldt
afskaffet fra 2022. Efter omlægningen vil der ikke længere være behov
for en administrativt tung og dyr licensadministration, ligesom
finansieringen af vores fælles public service fremover vil være bedre
socialt afbalanceret.
1
1
Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de
institutioner, der i dag har fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
Side 51
Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering vil ikke
ændre ved DR’s grundlæggende uafhængighed. De politiske og
økonomiske rammer for DR’s virksomhed fastlægges via flerårige
medieaftaler for hele medieområdet og via en public service-kontrakt,
der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at løfte.
Parterne er enige om, at der indføres en ny mediecheck til pensionister,
som i dag er berettiget til nedsat licens, så også pensionister, der i dag
har nedsat licens, op-lever en gevinst ved omlægningen. Mediechecken
udgør i 2025 ca. 900 kr. (2018-niveau) og tildeles folkepensionister samt
førtidspensionister (tilkendt før 1. januar 2003) med en personlig
tillægsprocent på 100. Mediechecken reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten og er indkomstskattepligtig, men indgår
ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke i
grundlaget for indkomstmålretning af boligstøtten. Mediechecken
indfases gradvist i takt med udfasningen af medielicensen.
Parterne er derudover enige om at forbedre forholdene for pensionister
i forbindelse med finansloven for 2019. Ud af provenuet fra
besparelsen på DR reserveres en pulje på 116 mio. kr. fuldt indfaset,
der øremærkes til en forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb.
Der igangsættes frem mod finansloven for 2019 et analysearbejde, der
skal komme med forslag til forbedringer af forholdene for
pensionister. Puljen til forbedring af vilkårene for pensionister vil
bruges til at medfinansiere forslagene.
Der afsættes yderligere en pulje på 77,3 mio. kr. fuldt indfaset til
medieinitiativer. Puljen finansieres af en del af provenuet fra
reduktionen af tilskuddet til DR. Provenuet udmøntes i forbindelse
med det kommende medieforlig.
Aftaleparterne noterer sig, at blinde og stærkt svagsynede i dag kan
blive berettiget til fritagelse for medielicens. Isoleret set vil en
omlægning af medielicensen således ikke tilgodese denne gruppe. Der
afsættes derfor en pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt
svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019. Den konkrete
udmøntning aftales mellem parterne.
Fokusering af DR
Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der er en
kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal videreføres
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Udkast til lovforslag om afskaffelse af medielicensen (lovudkast), fra kulturministeren
1920046_0052.png
Side 52
som Danmarks centrale udbyder af public service. Men der er behov
for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere. DR skal
derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et
stærkere fokus på DR’s kerneopgaver.
Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i
perioden 2019-2023 i forhold til 2023, når der er taget højde for den
forventede licensudvikling. Reduktionen på 20 pct. af tilskuddet i 2023
indfases ligeligt over perioden. Af tabel 1 fremgår tilskuddet til DR efter
reduktionen i perioden 2019-2023.