NOTAT
19. juni 2018
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og
om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
Notatet sendes også til Folketingets Kulturudvalg
KOM(2018) 366
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2018) 366 den 30. maj 2018 fremlagt forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt
Europa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1.
januar 2021 til 31. december 2027. Forslaget, som den 8. juni 2018 er oversendt i
dansk sprogversion, bygger på og viderefører for en stor dels vedkommende det nu-
gældende rammeprogram Et Kreativt Europa 2014-2020, hvorfra Danmark i perio-
den 2014-2017 har modtaget støtte på over 178 mio. kr. Kommissionen har i forsla-
get til det nye Et Kreativt Europa 2021-2027 dog lagt op tilpasninger på baggrund
af økonomiske, teknologiske, sociale og politiske udviklingstendenser. Bl.a. peger
Kommissionen på den øgede konkurrence, som de kulturelle og kreative sektorer i
Europa konfronteres med fra nye og stærke globale aktører såsom søgemaskiner og
online sociale platforme, der f.eks. har skabt behov for at udnytte digitale teknologi-
er for at være konkurrencedygtig på et globalt marked.
Forslaget til sektorprogram på kulturområdet indgår i forslaget til den flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027
”Et moderne budget for en Union,
der beskytter, styrker og forsvarer” under
budgetkategori 2 samhørighed og værdier,
undertema om ”investering i mennesker, social samhørighed & værdier”. Kommissi-
onen foreslår et samlet budget på 1,850 mia. €
(svarende til ca. 13,875 mia. kr.) i
den 7-årige budgetperiode (løbende priser).
De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver,
biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, video-
spil og multimedier), kulturarv, design og mode, festivaler, musik, litteratur, scene-
kunst, bøger og forlagsvirksomhed, radio og billedkunst.
Programmets generelle mål foreslås at være a) at fremme europæisk samarbejde om
kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven og b) øge de kulturelle og kreati-
ve sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor. Programmets spe-
cifikke mål foreslås at være 1) at forbedre den økonomiske, sociale og eksterne di-
mension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og fremme Europas
kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og kreative sektorers
Dok. nr. 18/01664-4