Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 172
Offentligt
1899249_0001.png
Notat
23. april 2018
Forskning i kulturvirksomhed
Introduktion
Et samlet overblik over forskningen inden for Kulturministeriets ressort findes
ikke på nuværende tidspunkt. Derfor har der ikke været etableret et systematisk
indblik i den forskningsmæssige vidensproduktion på kulturområdet
hverken
generelt i forhold til forskning i kultur eller forskning i kulturvirksomhed. I
redegørelsen indgår forskning i kulturvirksomhed, det vil sige samtidig forskning
omhandlende drift, udvikling og innovation indenfor de respektive kulturområder.
Kulturministeriet har sin egen forskningsportal (http://pure-01.kb.dk/portal/da/),
hvor alle forskende institutioner under Kulturministeriet kan offentliggøre deres
forskning.
Denne redegørelse opgør forskning i kulturvirksomhed, og er et tværsnit af
forskningen på udvalgte kulturområder i 2017. De udvalgte kulturområder er
følgende:
Arkiver
Biblioteker
Billedkunst
Film
Fortidsminder
Fredede bygninger
Højskoler
Idræt
Litteratur
Medier
Museer
Musik
Scenekunst
Tværgående
Zoologiske anlæg
Redegørelsen beskriver resultaterne samt metoden for en opgørelse, der belyser
forskningen i kulturområdernes virke. Forskning er i denne sammenhæng forstået
som forskningspublikationer og forskningsformidling (eksempelvis artikler i
dagblade m.v.). Med forskning i kulturområdernes virke forstås forskning i den
måde, de enkelte kulturområder fungerer på i samtiden. Det vil sige, at det i
forhold til museerne er forskning i museernes virksomhed. Eksempelvis hvordan
brugerne oplever museernes udstillinger og anden formidlingsvirksomhed. Et
konkret eksempel er Trine Billes publikation fra 2017:
Kulturens, Kunstens og
teaterets værdi: Et overblik over eksisterende forskning.
Med denne afgrænsning er
forskning, der ikke relaterer sig til kulturområdets virke heraf frasorteret. For at
give et indblik i typen af de publikationer, der falder uden for opgørelsens
afgræsning listes tre eksempler nedenfor: 1)Et eksempel på dette fra
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 2
museumsområdet er Karsten Skjold Petersens publikation fra 2017:
Hestemassakren efter Slaget ved Helsingborg 1710.
Denne beskæftiger sig med
kultur og historie, uden dette er forskning i kulturvirksomhed eller samtidskultur,
hvorfor publikationen falder uden for denne opgørelses afgrænsning. 2) Et
eksempel på en frasorteret publikation fra litteraturområdet er et bog-kapitel af
Jakob Ladegaard:
Protestantisme og politik i engelsk litteratur, 1538-1667.
Da
denne publikation beskriver et historisk udsnit af engelsk litteratur, falder
publikationen ligeledes uden for opgørelsens afgrænsning, 3) Et eksempel fra det
zoologiske område er en publikation omhandlende en bestemt fiskeart:
Zebrafiskens immunsystem på film.
Denne publikation falder uden for opgørelsens
afgrænsning, fokus er på de fysiologiske karakteristika ved zebrafisk.
Redaktionen for indsamling af data for 2017 åbnede den 15. december 2017 og
lukkede den 14. januar 2018 for det sidste kulturområde, hvilket betyder, at den
forskning, der var registeret i databasen på daværende tidspunkt, indgår i
redegørelsen. Registreringen er lavet i den emnerækkefølge, der præsenteres under
gennemgangen af forskning på udvalgte kulturområder. Der vil derfor være forskel
på, hvornår redaktionen lukkede for de enkelte emner.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 3
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
Fremgangsmåde og metode .......................................................................... 4
Generelle konklusioner ................................................................................. 5
Forskere i kulturvirksomhed ....................................................................... 8
Gennemgang af forskning på udvalgte kulturområder......................... 9
4.1 Arkiver .............................................................................................................. 11
4.2 Biblioteker ........................................................................................................ 12
4.3 Billedkunst ....................................................................................................... 12
4.4 Film ................................................................................................................... 13
4.5 Fortidsminder................................................................................................... 14
4.6 Fredede bygninger ........................................................................................... 15
4.7 Højskoler ........................................................................................................... 16
4.8 Idræt ................................................................................................................. 16
4.9 Litteratur .......................................................................................................... 17
4.10 Medier ............................................................................................................. 17
4.11 Museer ............................................................................................................ 18
4.12 Musik .............................................................................................................. 19
4.13 Scenekunst ..................................................................................................... 20
4.14 Tværgående .................................................................................................... 21
4.15 Zoologiske anlæg ............................................................................................ 22
Metodiske refleksioner ................................................................................ 23
5.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 4
1. Fremgangsmåde og metode
Alle
forskningspublikationer
fra
danske
forskningsinstitutioner
bliver
i
udgangspunktet indberettet og lagt op på
forskningsdatabasen.dk.
Publikationerne
er udgivet på en række forskellige sprog. Ved at udarbejde en liste over relevante
søgeord indenfor de enkelte kulturområder, er det
derfor muligt at finde ”rå-lister”
over forskningspublikationer indenfor et givent kulturområde. Herefter blev
forskningspublikationerne
sorteret
for
relevans.
Alle
frasorteringer
med
dertilhørende begrundelser registreres i en log for at dokumentere processen. På
baggrund af ovenstående dataindsamling og sortering ses de generelle mønstre
indenfor de enkelte kulturområder.
I redegørelsen nedenfor indgår publikationer, der hører til under flere områder
mere end én gang. Et eksempel på dette er Jakob Isak Nielsens
Tv-serien som vor
tids roman? Version 2.0
udgivet i bogen
Litteratur Mellem Medier,
hvor denne er
registreret under både medie- og litteraturområdet. Derfor er der risiko for
dobbelttælling, hvis tallene i tabellerne opsummeres. Samtidig kan publikationer
godt have mere end én forfatter, hvilket ligeledes påvirker opgørelserne.
For at kunne adskille kulturforskningen fra andre områder, er der fortaget en
række generelle afgrænsninger. Først og fremmest indeholder opgørelsen kun
publikationer, der omhandler eller relaterer sig til kulturvirksomhed og
kulturområdernes generelle virke. Det vil sige, at ikke alt forskning i
kulturområdet indgår. Afgrænsningen er besluttet, da formålet med oversigten er,
at komme en vurdering af den kulturpolitiske forskning nærmere.
I denne opgørelse dækker
’forskningspublikationer’
over forskning såvel som
forskningsformidling.
Opgørelsen kan undervurdere omfanget af forskningen i kulturvirksomhed. De
trufne valg i forbindelse med afgrænsningen vil ligeledes have en indvirkning på
konklusionerne.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 5
2. Generelle konklusioner
Kulturministeriet har identificeret 918 forskere, der har publiceret i alt 877
udgivelser inden for de udvalgte kulturområder i 2017. Flere af publikationerne
har mere end én forfatter. Omfanget af forskning inden for de enkelte
kulturområder er meget forskelligt, men der er en flere aktive forskningsmiljøer
inden for kulturområderne, hvor der forskes i kulturvirksomhed. Kulturministeriet
har ikke mulighed for at vurdere, om antallet eller omfanget er højt set i forhold til
andre områder. Indholdet i de 877 forskningsudgivelser indgår ikke i redegørelsen.
Ser man samlet på den forskning, der finder sted indenfor Kulturministeriets
ressortområde, er der en række fællestræk og generelle observationer.
Indledningsvis kan det observeres, at der er stor forskel på omfanget af forskning i
de forskellige kulturområder. Imidlertid indgår der kun én årgang i opgørelsen og
det er dermed vanskeligt at vurdere om det skyldes de publikationer, der er
offentliggjort i 2017 mere end et udtryk for omfanget af forskning. Dette er
illustreret i tabel 1:
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0006.png
Side 6
Tabel 1: Kulturområder udvalgt til opgørelsen samt antallet af
forskningspublikationer i 2017 (antal publikationer)
Område
Arkiver
Biblioteker
Billedkunst
Film
Fortidsminder
Fredede bygninger
Højskoler
Idræt
Litteratur
Medier
Museer
Musik
Scenekunst
Tværgående
Zoologiske anlæg
Antal publikationer i 2017
11
29
65
147
89
5
1
76
143
127
93
57
33
40
4
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm.: Tallene bør ikke summeres til en totalopgørelse, da enkelte publikationer kan indgå to gange, fx
under både medier og film
det vil sige, at der vil være dobbelttællinger
Indenfor en række kulturområder fremstår der klare forskningsmiljøer på enkelte
forskningsinstitutioner, der har særlig høj aktivitet indenfor et givent område.
Overordnet set har Københavns Universitet og Aarhus Universitet flest
forskningspublikationer efterfulgt af Syddansk Universitet.
Nedenstående tabel viser de ti største forskningsinstitutioner på kulturområdet
opgjort i bruttotal:
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0007.png
Side 7
Tabel 2: De ti største forskningsinstitutioner i kulturvirksomhed i 2017
(antal publikationer)
Forskningsinstitution
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Danske Professionshøjskoler
Roskilde Universitet
Kulturministeriet
Copenhagen Business School
Forskningsinstitutioner i Arkitektur,
Design og Konservering
Danmarks Tekniske Universitet
Antal publikationer i 2017
251
231
138
103
83
55
23
18
17
9
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Opgørelsen bør ikke summeres, da der er risiko for dobbelttælling som følge af at publikationerne
kan registreres mere end én gang, hvis en forskningspublikation har forfattere fra flere
forskningsinstitutioner.
I opgørelsen behandles forskellige typer af forskningspublikationer omhandlende
kulturvirksomhed ens, medmindre andet fremgår eksplicit. Der skelnes ikke
mellem bøger, bogkapitler, tidsskriftsartikler m.v., samt heller ikke hvorvidt
publikationen har været i peer-review. Størstedelen af publikationerne
omhandlende kulturvirksomhed er tidskriftartikler og bogkapitler. Derudover
udgør forskningsformidling (avisartikler) en lille del af det samlede antal
publikationer.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0008.png
Side 8
Tabel 3: Typer af forskningspublikationer med dertilhørende antal
omhandlende kulturvirksomhed i 2017 (antal unikke publikationer)
Type forskningspublikation
Tidsskrift-artikel
Bog-kapitel
Andet
Bog
Avis-artikel
Rapport
Tidsskrifts-anmeldelse
Konference-paper
Konference-abstract
Afhandling-Ph.D.
Konference-plakat
Bog-forord, leksikonartikel
Rapport-kapitel
Tidsskrifts-review article
Bog
Undervisning-noter
Arbejdspapir, (pr)eprint
Tidsskrift-kommentar
Tidsskrifts-anmeldelse
Afhandling-Ph.D
Hovedtotal
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
1
Antal publikationer i 2017
302
220
59
56
42
41
41
32
23
16
14
9
5
3
3
3
3
3
1
1
877
Kategorien andet er eksempelvis forskningsudgivelser eller forskningsformidling via radio, tv, web eller
anden forskningsaktivitet. Eksempelvis Birgit Grahøjs bidrag til Woman Film Pioneers project
3. Forskere i kulturvirksomhed
Opgørelsens data viser, at størstedelen af forskerne i kulturvirksomhed har fået
offentliggjort én eller få forskningspublikationer. Der skelnes her ikke mellem
publikationer af én forsker og publikationer udarbejdet i et samarbejde mellem
flere forskere. Der skelnes ej heller mellem forskning og forskningsformidling.
Undersøges antallet af forskere, der har offentliggjort forskningspublikationer i
2017 fremstår der i de identificerede publikationer i alt 918 forskere. Det bør dog
understreges, at der forventes at være flere aktive forskere, da nogle publikationer
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0009.png
Side 9
tager flere år at udarbejde. Dette kan fx være både forskningsprojekter, hvor
dataindsamling og behandling løber over flere år og typisk ender i flere
publikationer.
Forskningen indenfor de enkelte kulturområder ser ikke ud til at være
koncentreret på enkelte forskere.
Tabel 4: Antal forskere opgjort efter antal forskningspublikationer
omhandlende kulturvirksomhed i 2017 (antal publikationer)
Antal publikationer
11
1
8
6
5
4
3
2
1
I alt
Antal af forskere
1
1
12
10
18
42
145
689
918
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
1
.
Det høje antal fra den pågældende forsker skyldes publikationer om nordisk samtidslitteratur, der
vurderes at falde indenfor opgørelsens afgrænsning. Publikationerne er bl.a. tidsskrifts-anmeldelser på
færøsk udgivet i den færøske weekendavis Dimmalaetting, hvilket må anses som aktiv
forskningsformidling inden for litteraturområdet.
I tabel 4 ses det, at flertallet af de aktive forskere har få offentliggjorte
forskningspublikationer i 2017. Der fremgår dog samtidig forskere med flere
forskningspublikationer.
4. Gennemgang af forskning på udvalgte kulturområder
I nedenstående præsenteres forskningen på en række kulturområder. For at
illustrere hvilke forskningsmiljøer, der er på hvert område, vises antallet af
publikationer fra hver institution. Der kan dog være afvigelser fra subtotalen
indenfor et givent område, hvis flere forskningsinstitutioner har samarbejdet om
samme publikation.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 10
Omfanget af forskningen i de enkelte områder vil blive gennemgået nedenfor.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0011.png
Side 11
4.1 Arkiver
I 2017 var der 11 forskningspublikationer, der vedrørte arkivernes virke/drift. Med
så få forskningspublikationer er det dog svært at skulle identificere egentlige
forskningsmiljøer.
Denne opgørelse har medtaget de forskningspublikationer, der relaterer sig direkte
til arkiv-virksomhed.
Tabel 5: Antal forskningspublikationer på arkiv-området per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Arkiver
I alt
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Antal publikationer
11
5
4
1
1
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0012.png
Side 12
4.2 Biblioteker
Der bliver forsket i bibliotekernes virke. Forskningen beskæftiger sig i hovedsagen
med at forstå og udvikle bibliotekernes arbejde og muligheder. Forskningen på
området er fordelt på flere forskere.
Tabel 6: Antal forskningspublikationer på biblioteksområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Biblioteker
I alt
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Danske Professionshøjskoler
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
Roskilde Universitet
Antal publikationer
29
14
7
4
2
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.3 Billedkunst
I modsætning til flere andre kulturområder, kan forskningen i billedkunst ikke
afgrænses til et institutionsniveau. Der ses her at være en aktiv forskning
omhandlende kunst og billedkunstens effekter. Forskningen ser samtidig ud til at
være fordelt jævnt over flere institutioner, hvilket også ses i nedenstående tabel.
Billedkunster er
i modsætning til fx museer
ikke et naturligt afgrænset emne.
Det er derfor svært at få en komplet indsigt i al den forskning, der omhandler
billedkunst. Opgørelsen medtager heraf de forskningspublikationer, der tydeligt
omhandler billedkunst, hvilket giver et indblik i kernen af forskningen på området.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0013.png
Side 13
Tabel 7: Antal forskningspublikationer på billedkunstområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Billedkunst
I alt
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Danske Professionshøjskoler
Roskilde Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
Copenhagen Business School
Kulturministeriet
Antal publikationer
65
20
15
13
6
5
2
1
1
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.4 Film
Filmområdet er et af de kulturområder, der bliver forsket meget i. Der er et
naturligt overlap med medieområdet, hvorfor flere publikationer er registreret
begge steder. Overordnet set, er der mange forskningsinstitutioner, der er aktive
indenfor filmforskning. Det ses dog, at især Københavns Universitet og Aarhus
Universitet har en stor aktivitet indenfor området.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0014.png
Side 14
Tabel 8: Antal forskningspublikationer på filmområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Film
I alt
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Danske Professionshøjskoler
Copenhagen Business School
Ikke oplyst
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
IT Universitetet
Antal publikationer
147
49
42
19
14
6
6
5
3
2
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.5 Fortidsminder
Forskningen på fortidsmindeområdet er i hovedsagen arkæologisk forskning.
Mange tidsskriftsjournaler er dedikeret til arkæologi og der er et naturligt overlap
til museumsområdet, hvorfor flere publikationer er registreret begge steder. Der
kan observeres en koncentrering af fortidsmindeforskning på Aarhus Universitet
og Københavns Universitet.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0015.png
Side 15
Tabel 9: Antal forskningspublikationer på fortidsmindeområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Fortidsminder
I alt
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Kulturministeriet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
Antal publikationer
89
38
33
11
10
1
1
4.6 Fredede bygninger
Der ser ikke ud til at være nogen omfattende forskning i fredede bygninger
isoleret set. Det antages dog, at der bliver forsket i relaterede emner såsom
arkitektur og bygningsmaterieler.
Selvom der ikke ser ud til, at der bliver forsket meget i fredede bygninger, er det
vurderingen, at der er en omfangsrig forskning i relaterede emner. Det er dog ikke
opgørelsens formål at afdække denne forskning.
Tabel 10: Antal forskningspublikationer omhandlende fredede bygninger
per forskningsinstitution (antal publikationer)
Fredede bygninger
I alt
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Antal publikationer
5
4
1
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0016.png
Side 16
4.7 Højskoler
Med denne opgørelses afgrænsning og fokus på forskning kulturvirksomhed, er der
alene identificeret én publikation omhandlende højskolernes virke.
Tabel 11: Antal forskningspublikationer på højskoleområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Højskoler
I alt
Syddansk Universitet
Antal publikationer
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.8 Idræt
Idrætsforskningen omhandler hovedsageligt idræts fysiologiske eller sociale
virkninger. Der observeres at være en centrering af idrætsforskning på Syddansk
Universitet og Danske Professionshøjskoler.
Tabel 12: Antal forskningspublikationer på idrætsområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Idræt
I alt
Syddansk Universitet
Danske Professionshøjskoler
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Aalborg Universitet
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
Antal publikationer
76
28
22
14
11
6
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0017.png
Side 17
4.9 Litteratur
Forskning i litteraturvirksomhed er her afgrænset til at være forskning i den
nutidige litteratur og/eller udbygning af forståelsen af litterære emner. Der ses at
være en bred og omfangsrig forskning på litteraturområdet. Der er flere aktive
forskningsinstitutioner indenfor litteraturområdet.
Det kan være svært at opfange samtlige publikationer omhandlende litteratur med
den anvendte metode, da der kan være publikationer, hvor hverken titel eller
emneord indikerer, at der er tale om litteraturforskning.
Tabel 13: Antal forskningspublikationer på litteraturområdet per
forskningsinstitution (antal publikationer)
Litteratur
I alt
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Roskilde Universitet
Danske Professionshøjskoler
Antal publikationer
143
41
36
33
16
11
6
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.10 Medier
Der ses at være en bred og omfangsrig forskning på medieområdet, hvor der er
mange forskere. Der er et naturligt overlap med filmområdet, hvorfor flere
publikationer er registreret begge steder. Der ser det ud til, at forskningen
indenfor medieområdet ikke er centreret hos få forskningsinstitutioner, men
derimod er bredt forankret.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0018.png
Side 18
Tabel 14: Antal forskningspublikationer på medieområdet per
forskningsinstitution
Medier
I alt
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Danske Professionshøjskoler
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Copenhagen Business School
IT Universitetet
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
Antal publikationer
127
29
27
25
21
12
9
2
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.11 Museer
Der ses at være en bred forskning på museumsområdet med flere aktive forskere.
Københavns Universitet og Aarhus Universitet ses at være størst, uden at
forskningen er koncentreret på disse institutioner. På fortidsmindeområdet ses et
tilsvarende billede, hvilket kan indikere, at der er en sammenhæng mellem
forskningen i disse områder.
Der forventes at være en del forskning på de mindre statsanerkendte museer, der
ikke er registreret på forskningsdatabasen.dk, hvorfor dette heller ikke afspejles i
opgørelsen.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0019.png
Side 19
Tabel 15: Antal forskningspublikationer på museumsområdet per
forskningsinstitution
Museer
I alt
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Danske Professionshøjskoler
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Kulturministeriet
Forskningsinstitutioner i Arkitektur, Design og Konservering
IT Universitetet
Danmarks Tekniske Universitet
Copenhagen Business School
Region Hovedstaden
Antal publikationer
93
23
18
12
8
8
8
6
6
2
2
2
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.12 Musik
Der kan ses at være en del forskning i musik. Denne forskning spænder bredt fra
at beskæftige sig med musikterapi til at undersøge enkelte musikstykker.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0020.png
Side 20
Tabel 16: Antal forskningspublikationer på musikområdet per
forskningsinstitution
Musik
I alt
Aalborg Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Danske Professionshøjskoler
Kulturministeriet
Copenhagen Business School
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Antal publikationer
57
19
10
10
5
4
3
3
3
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
4.13 Scenekunst
Der bliver forsket i scenekunst. Aarhus Universitet ser ud til at være den største
forskningsinstitution indenfor scenekunstområdet.
Tabel 17: Antal forskningspublikationer på scenekunstområdet per
forskningsinstitution
Scenekunst
I alt
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Kulturministeriet
Copenhagen Business School
Danske Professionshøjskoler
Antal publikationer
33
14
7
6
3
1
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0021.png
Side 21
4.14 Tværgående
Med tværgående forskning menes forskning på tværs af forskellige kulturområder.
Denne forskning omhandler fx kulturpolitiske emner eller kulturens overordnede
betydning for samfundet.
Det kan være svært at afgrænse tværgående som område. Derudover er det en
udfordring at finde alle relevante søgeord. Der antages derfor at være flere
publikationer, der ikke er medtaget i opgørelsen.
Tabel 18: Antal tværgående forskningspublikationer per
forskningsinstitution
Tværgående
I alt
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Copenhagen Business School
Danske Professionshøjskoler
Roskilde Universitet
Forsvarsakademiet
Antal publikationer
40
11
7
6
5
4
3
2
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
1899249_0022.png
Side 22
4.15 Zoologiske anlæg
Der ser ikke ud til at være nogen omfattende forskning i de zoologiske anlægs
virke. Der bliver dog forsket i området.
Der er sideløbende en omfangsrig forskning i dyr og planter, hvilket ikke er
medtaget i denne opgørelse. Resultaterne på zoo-området i denne opgørelse, gælder
derfor kun forskning i zoologiske anlæg som institutioner.
Tabel 19: Antal forskningspublikationer omhandlende zoologiske anlæg
per forskningsinstitution
Zoologiske anlæg
I alt
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
Aarhus Universitet
Antal publikationer
4
2
1
1
Kilde: Kulturministeriet pba.
forskningsdatabasen.dk
Anm. Tabellen medtæller forskningspublikationer, hvor forskningsinstitutioner har samarbejdet separat
hos de enkelte forskningsinstitutioner
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Redegørelse over data-, analyse- og formidlingsaktiviteten i regi af Kulturministeriet samt en redegørelse over forskning i kulturvirksomhed
Side 23
5. Metodiske refleksioner
Opgørelsesmetoden har en række begrænsninger, særligt da det er første gang en
sådan liste søges udarbejdet:
a) Jf. den ovenstående fremgangsmåde, ligger der en udfordring i, at der ikke
eksisterer bruttolister over relevante søgeord (søgestrenge) indenfor de
enkelte
kulturområder,
hvilket
kan
betyde,
at
der
er
visse
forskningspublikationer, der ikke er medtaget i denne opgørelse. Dette vil
især være et metodisk problem, hvis der var tale om en systematisk
afvigelse indenfor et givent område. Fx hvis en forskningsinstitution var
særligt aktiv indenfor en niche under et givent kulturområde, men hvor
området ikke fremkommer grundet søgestrengene.
b) Det er ikke alle forskningspublikationer, der er registeret i databasen ved
årsskiftet. Der vil ofte være en efterregistrering på flere institutioner, der
kan ske flere måneder forskudt. Derfor vil en opgørelse over det forgående
års kulturforskning kun sjældent være fuldt dækkende indenfor de enkelte
områder. Dette vil især være et problem, hvis der var forskel på hvilke
forskningsinstitutioner, der efterregistrerede deres publikationer forskudt
af
kalenderåret.
Herved
er
der
være
en
risiko
for
at
overse
forskningsmiljøer og særligt prominente forskere. Det vurderes dog ikke, at
dette gør sig gældende i et omfang, der forvrider det samlede billede i
denne opgørelse.
c)
Det kan ofte være svært at placere forskningspublikationer entydigt
indenfor et kulturområde. Fx er der mange overlap mellem museer og
fortidsminder. Det samme gør sig gældende for film og medier. Derfor må
flere forskningspublikationer registreres flere steder.
d) Der vil være en forskel i dækningsgraden af forskning på forskellige
kulturområder, hvilket afhænger af, hvor retvisende og fuldkomne
søgeordslisterne er for området. Eksempelvis antages det, at der er god
dækning
fortidsminde-
og
museumsområdet,
hvorimod
der
litteraturområdet antages at være flere forskningspublikationer, der ikke
er blevet opfanget af søgeordslisten.