KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

30. april 2018

Samlenotat

Rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport den 22.-23. maj 2018

Kultur og sport

8. Rådskonklusioner om behovet for at sætte fokus på kulturarven på tværs af politik-

ker i EU

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

9. Vejen frem: En langsigtet vision for kulturens bidrag til EU efter 2020

–

side 4

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om frem-

me af EU’s fælles værdier gennem sport

–

side 7

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. Kommercialisering af elitesport og den europæiske idrætsmodels bæredygtighed

–

side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok.nr. 17/04331-10

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 2

Ad 8. Rådskonklusioner om behovet for at sætte fokus på kulturarven på

tværs af politikker i EU

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det bulgarske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om behovet for at

sætte fokus på kulturarven på tværs af EU’s politikker.

Udkastet skal bl.a. ses i sammenhæng med Det Europæiske Råds konklusioner fra de-

cember 2017, der lægger op til at bruge det europæiske kulturarvsår 2018 som anledning

til at øge kendskabet til kulturens og kulturarvens samfundsmæssige og økonomiske

betydning.

Udkastet tager udgangspunkt i, at kulturarven i alle dens former (bygninger, idéer, digi-

tal arv mv.) har en værdi i sig selv, men samtidig udgør en strategisk ressource for Eu-

ropas fremtid. Som en kilde til viden og gensidig forståelse kan kulturarven f.eks. bidra-

ge til at styrke båndene i og mellem samfund.

Konkret opfordres der til at tænke kulturarven sammen med relevante EU-politikker for

derved at fremme kulturarvens potentiale og bidrag til økonomisk udvikling, social

sammenhængskraft og skabelse af identitet. Herudover lægges der bl.a. op til at skabe

overblik over allerede eksisterende indsatser og støttemuligheder til kulturarvsprojekter

og fremme erfaringsudvekslingen på kulturarvsområdet. Det foreslås ligeledes at bygge

videre på de erfaringer, der høstes i forbindelse med kulturarvsåret i år.

Regeringen støtter, at der med rådskonklusionsudkastet er fokus på kulturarven og vig-

tigheden af at udveksle erfaringer på området og fremme konkrete samarbejdsprojekter,

der kan belyse kulturarvens bredere samfundsmæssige bidrag.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 22.-23. maj 2018.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses i lyset af konklusionerne fra Det Europæi-

ske Råds møde den 17. december 2017, der opfordrer til at bruge det europæiske kul-

turarvsår 2018 som anledning til at øge bevidstheden om kulturens og kulturarvens

samfundsmæssige betydning. Også i regi af Ledernes Dagsorden og i Kommissionens

meddelelse fra november 2017 om ”styrkelse af den europæiske identitet gennem ud-

dannelse og kultur” har kulturarvens potentiale været behandlet og sat i forbindelse

med målsætningen om at styrke fællesskabet blandt landene i Europa.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 3

Konklusionsudkastet følger endvidere op på det bulgarske formandskabs konference

”Kulturarven – for et mere bæredygtigt Europa”, som blev afholdt den 26.-27.

marts

2018 i Plovdiv (BG).

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at kulturarven har en værdi i sig selv, men

at kulturarven samtidig kan yde et bredere positivt bidrag til samfundene i Europa ved

f.eks. at fremme af gensidig forståelse, solidaritet, kulturel mangfoldighed og sammen-

hold.

Rådskonklusionsudkastet opfordrer på den baggrund medlemsstaterne og Kommissio-

nen til bl.a. at sætte et tydeligere fokus på kulturarven i forbindelse med andre EU-

politikker og øge kendskabet blandt relevante aktører til fordelene ved at inddrage kul-

turarven i andre sektorpolitikker.

Konkret lægges der bl.a. op til at formidle oplysninger om god praksis og fremme erfa-

ringsudvekslingen i EU og internationalt, f.eks. gennem samarbejde med UNESCO og

Europarådet. Fremme af innovation, bæredygtighed og social inklusion foreslås frem-

met gennem projekter, der kobler kulturarven med samfundsrelevante emner som soci-

al inklusion, ligestilling mv. Endvidere opfordres til bl.a. at styrke dialogen blandt or-

ganisationer og borgere med henblik på at nå en dybere forståelse af de gevinster, som

den fælles kulturarv i Europa tilfører i form af både fælles værdier og identitet og kul-

turel og sproglig mangfoldighed. Der ligger også en opfordring til at bygge videre på de

erfaringer, der høstes af aktiviteterne under det europæiske kulturarvsår 2018 gennem

opfølgende konkrete indsatser og projekter.

Medlemsstaterne opfordres derudover bl.a. til at anerkende kulturarven i forbindelse

med relevante EU-støttede sektorprogrammer og til at fortsætte samarbejdet om at

tænke kulturarven sammen med andre politikker.

Kommissionen opfordres ligeledes bl.a. til at have fokus på kulturarven i forbindelse

med andre EU-politikker og til at fortsætte samarbejdet med netværk på kulturarvsom-

rådet og med internationale organisationer som UNESCO og Europarådet om sager af

fælles interesse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 4

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 30. april 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærk-

ninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at kulturarven har en værdi i sig selv og bør anerkendes i sin egen

ret. Regeringen er samtidig enig i, at kulturarven har en samfundsmæssig betydning,

som rækker langt ud over selve området, hvilket også er et grundlag for dansk kultur-

politik og er afspejlet i regeringens indsatser og initiativer inden for f.eks. kulturturis-

me, inddragelse af borgere i forvaltningen af kulturarven, vægt på kulturinstitutioner-

nes formidlingsindsats osv. Regeringen kan derfor støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 9. Vejen frem: En langsigtet vision for europæisk kulturens bidrag til EU

efter 2020

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det bulgarske formandskab har foreslået en politisk drøftelse af kulturens bidrag til EU

efter 2020. Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt et diskussionspapir med

spørgsmål.

Formandskabet tager udgangspunkt i, at Europa er et fællesskab af mangfoldige kultu-

rer med fælles værdier. Kultur er et fælles gode, som har en stadigt større betydning;

både i relation til kulturens egenværdi og mht. kulturens bidrag til samfundet og øko-

nomien.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 5

I lyset af at samarbejdet og sammenholdet i EU er sat under pres, fremhæves kulturen og

kulturarven som væsentlige områder, der kan bidrage til at styrke båndene i og mellem

de europæiske samfund. Dette bekræftes af den seneste politiske udvikling, der har ført

kulturen længere op på EU’s dagsorden gennem f.eks. stats-

og regeringschefernes drøf-

telse af kulturens rolle for styrkelse af EU’s fremtid på det uformelle topmøde i Göteborg

den 17. november 2017 og Det Europæiske Råds møde den 14. december 2017. Kommis-

sionen har ligeledes med sin meddelelse om at styrke europæisk identitet gennem ud-

dannelse og kultur fra 16. november 2017 udpeget kulturen som et væsentligt område i

forhold til det fremtidige EU-samarbejde.

På den baggrund lægger formandskabet op til at drøfte, hvordan de større ambitioner for

kulturområdet modsvares af en passende finansiering.

Konkret ønsker formandskabet at drøfte følgende spørgsmål:

1) I konteksten af EU’s næste flerårsbudget (Multiannual Financial Framework –

MFF)

og for at kulturen kan blive en reel faktor for et mere bæredygtigt og robust Europa:

Hvilke EU-indsatser kan iværksættes for at styrke båndene mellem kultur og andre sek-

torpolitikker for at opnå et højere ambitionsniveau og udvide og udvikle de nuværende

initiativer på kulturområdet?

2) Bør der være et specifikt sektorprogram for kulturområdet, der fremmer kulturens

europæiske dimension, og som har fokus på både bredere samfundsrelaterede aktiviteter

og aktiviteter til fremme af kulturens iboende værdi?

Alle medlemslande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannel-

se, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018.

2. Baggrund

Formandskabet tager i sit papir afsæt i de økonomiske og samfundsmæssige udfordrin-

ger Europa står over for i form af f.eks. finanskrise, nationalisme mv. og fremhæver

kulturen og kulturarven som områder, som kan bidrage til indsatser, der kan genetab-

lere og styrke båndene i og mellem de europæiske samfund. Formandskabet henviser til

det øgede politiske fokus på kulturen i EU som afspejlet i stats- og regeringschefernes

forskellige udtalelser; f.eks. Rom Erklæringen fra marts 2017, det uformelle topmøde i

Göteborg i november 2017 og Det Europæiske Råds møde i december 2017. Hertil kom-

mer Kommissionens

meddelelse om ”styrkelse af den europæiske identitet gennem ud-

dannelse og kultur” fra november 2017, som oplister konkrete kulturindsatser, der kan

formidle en fælles kulturel identitet og fælles værdier i EU. Derudover henvises til

rækken af rådskonklusioner om kulturens bidrag til andre politikker, som er blevet

vedtaget gennem de senere år.

Formandskabet peger videre på, at en mere central placering af kulturen i EU-

samarbejdet forudsætter, at området sikres en passende finansiering.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 6

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er med baggrund i det øgede politiske fokus på kulturens rolle

i forbindelse med EU og EU’s fremtid at drøfte, hvordan kulturområdet i højere grad

kan tænkes sammen med andre sektorpolitikker, så at kultursamarbejdet udvikles og

rustes til at yde et reelt positivt bidrag til EU-samarbejdet.

Endvidere sigter drøftelsen på at få kulturministrenes bud på, om der fremover fortsat

bør være et sektorspecifikt program på kulturområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes ikke i en senere fase at kunne indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 30. april 2018. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at ville bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannel-

se, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens udgangspunkt er, at kunsten og kulturen har en egenværdi, som kan stå

alene. Regeringen er samtidig enig i, at kulturen har stor betydning for den enkelte og

for samfundet. Kulturen binder således det danske samfund sammen gennem f.eks.

kulturinstitutioner og -organisationer og et aktivt foreningsliv og giver den enkelte en

identitet og viden om egne rødder og værdier. I en tid med kulturmøder og folkevan-

dringer støtter regeringen, at der sættes fokus på kulturens muligheder for at skabe

indsigt, dialog og fællesskaber i de enkelte lande og på tværs af landegrænserne.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 7

I EU-regi er kulturområdet national kompetence, men regeringen bakker i forlængelse

af det øgede fokus på kultur på EU’s dagsorden op om, at det drøftes, hvordan kulturen

kan bidrage til at formidle den fælles historie og værdier på tværs af landene og herved

styrke samarbejdet og sammenholdet i EU.

I forhold til formandskabets foreslåede spørgsmål til drøftelsen finder regeringen, at

spørgsmålene i væsentligt omfang relaterer sig til forhandlingerne om EU’s næste fler-

årsbudget, som bør foregå ud fra en samlet prioritering og i et andet regi. Det er således

regeringens prioritet, at det samlede EU-budget i den kommende budgetperiode ikke

skal overstige 1 pct. af EU27-landenes BNI, ligesom regeringen prioriterer andre områ-

der som migration og vækstskabende initiativer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Ad 10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rå-

det om fremme af EU’s fælles værdier gennem sport

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det bulgarske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra rege-

ringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler fremme af

EU’s fælles værdier

gennem sport.

Udkastet tager afsæt i, at sport kan bruges til at fremme EU’s fælles værdier som nævnt i

artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder respekt for den menneskelige

værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettigheder-

ne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Sport kan formidle værdier

såsom fairness, teambuilding, demokrati, tolerance, ligestilling, disciplin, inklusion,

vedholdenhed og respekt, og kan bidrage til at fremme og udbrede EU's fælles værdier.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne til at bidrage på forskellig vis til at

fremme EU’s

fælles værdier gennem sport f.eks. ved at støtte initiativer som fremmer

sociale kompetencer, medborgerkompetencer og interkulturelle kompetencer hos alle typer

personer i idrætsforeninger, ungdomsorganisationer m.fl., initiativer som fremmer kam-

pen mod racisme og fremmedhad, kønsstereotyper og kvindehad, udnyttelse af mindre-

årige og krænkelse af sportens integritet.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 23. maj 2018.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 8

2. Baggrund

Det bulgarske formandskab har valgt ’fremme af EU’s fælles værdier gennem sport’

som overordnet emne for dets formandskab på sportsområdet. Emnet fremgår af Reso-

lution fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om EU-arbejdsplan på

sportsområdet for perioden 1. juli 2017

–

30. juni 2020. Udkastet til konklusioner om

fremme af EU’s fælles værdier gennem sport har været drøftet på sportsarbejdsgrup-

pens møder under bulgarsk formandskab.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at fælles værdier er kernen i Den Europæiske Union, og

målet er at styrke den gensidige forståelse af begrebet fælles værdier blandt medlems-

staterne, at udvikle følelsen af at tilhøre Den Europæiske Union samt, hvis det er rele-

vant, at fremme disse værdier uden for EU samtidig med, at der skabes et solidt grund-

lag for en mellemfolkelig dialog på tværs af de europæiske grænser. Den Europæiske

Union og dens medlemsstater står lige nu over for betydelige økonomiske, politiske og

sociale udfordringer, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Sport kan være med

til at sikre en bæredygtig udvikling og til på passende vis at tackle de overordnede so-

cioøkonomiske og sikkerhedsrelaterede udfordringer, som EU står over for, herunder

migration, social udstødelse, radikalisering, som kan føre til voldelig ekstremisme, samt

arbejdsløshed.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne til:

a. Hvis det er relevant, at formidle EU's fælles værdier til idrætsbevægelsen på natio-

nalt plan som en del af den strukturerede dialog.

b. At drage nytte af internationalt samarbejde til at fremme og formidle behovet for at

respektere menneskerettighederne og EU's fælles værdier på internationalt plan,

hvis det er relevant.

c. At tilskynde til og, hvor det er muligt, at støtte idrætsorganisationer for at styrke

god forvaltningspraksis inden for deres organisationer og, hvis det er relevant, be-

handle disse værdier i deres etiske retningslinjer eller tilsvarende dokumenter.

d. Hvis det er relevant, at fremme kampen mod racisme og fremmedhad, kønsstereo-

typer og kvindehad, udnyttelsen af unge idrætsudøvere, alle former for forskelsbe-

handling og vold på stadioner mod mindreårige og krænkelser af sportens integri-

tet.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen til:

a. At udvikle og undersøge de allerede eksisterende initiativer, såsom den europæiske

idrætsuge.

b. At inddrage sport som en del af de eksterne forbindelser, hvis det er relevant, for at

fremme EU's fælles værdier, f.eks. ved at inddrage mobilitet og kapacitetsopbygning

eller støtte sportens integritet samt integrere den i drøftelser og dialoger på højt

plan med tredjelande.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 9

At formidle viden om vellykkede projekter og initiativer mellem medlemsstaterne

samt uden for EU som et redskab til at fremme EU's fælles værdier.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til:

a. At benytte lejligheden til at fremme EU's fælles værdier, når den er vært for større

internationale sportsbegivenheder og i forbindelse med idrætsorganisationers eksi-

sterende initiativer.

b. Aktivt at deltage i strukturerede dialoginitiativer for bedre at orientere regeringer-

ne og EU-institutionerne om sine politikker.

c. At tilskynde til oplysningskampagner og -initiativer henvendt til sportstilskuere og

tilhængere, så de fremmer og gentager EU's fælles værdier, med henblik på at be-

kæmpe vold på stadioner. Det er i den forbindelse afgørende at inddrage organisati-

oner på græsrodsniveau, og det vil have en reel indvirkning på kvinder og mænd,

piger og drenge.

d. At fortsætte med at udvikle gensidigt berigende forbindelser og udvekslinger mel-

lem breddeidrætsorganisationer fra EU-lande og tredjelande, dele værdier og prin-

cipper og tydeliggøre den diplomatiske værdi af mellemfolkelige forbindelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkast til konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet,

der omhandler træneres rolle i samfundet, har været sendt i høring hos idrætsorganisa-

tionerne DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut og Team Dan-

mark.

DIF havde forslag til tilføjelse af værdierne ”demokrati

og tolerance”,

hvilket blev imø-

dekommet i det endelige udkast.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 10

DGI svarede, at temaet var relevant, men at det med fordel kunne understreges klare-

re, at idræt ikke i sig selv er en garanti for fremme af positive værdier, at det må aner-

kendes, at der er betragtelige problemer i dele af sportssektoren, og hvis den troværdigt

skal fremme positive værdier må der ryddes op og sikres god forvaltningsskik. DGI

havde også et forslag, som er fuldt imødekommet i artikel 39 i invitationen til idrætsbe-

vægelsen:

”at fortsætte med at udvikle gensidigt berigende forbindelser og udvekslinger

mellem breddeidrætsorganisationer fra EU-lande og tredjelande, dele værdier og prin-

cipper og tydeliggøre den diplomatiske værdi af mellemfolkelige forbindelser”.

Firmaidrætten, Team Danmark og Idrættens Analyseinstitut havde ingen kommenta-

rer.

Udkastet til konklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 9. marts 2018. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Konklusionsudkastet er senest blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-

litiske spørgsmål med frist den 30. april 2018. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner.

Danmark har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal

afspejle respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi, og derudover har Dan-

mark fremhævet, at udkastet ikke skal opfordre medlemsstater til at lave indsatser,

som i eksempelvis Danmark ikke håndteres af selve medlemsstaten men af sportsbe-

vægelsen. Generelt har man fra dansk side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at

instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges til, og at idrætten har iboende værdier,

som bedst kommer til udtryk, når de ikke forsøges instrumentaliseret. Desuden har

Danmark forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes merværdi på eu-

ropæisk plan.

Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og synspunk-

ter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt bakke op om, at fremme af sportens værdier som f.eks. fair-

ness, fællesskab og demokrati også kan bidrage til at fremme

EU’s fælles værdier.

Em-

net harmonerer med regeringsgrundlagets fokus på idrættens dannende og demokrati-

serende elementer, og regeringen støtter derfor op om udkastet til konklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 11

Ad 11. Kommercialisering af elitesport og den europæiske idrætsmodels bæ-

redygtighed

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet af, hvordan elitesportens

stigende kommercialisering med centralisering af midler på få idrætsgrene, der tilgode-

ser særligt større professionelle (fodbold)klubber, påvirker den europæiske idrætsmodels

bæredygtighed. Den europæiske model tager sit udgangspunkt i breddeidræt, som typisk

organiseres i en frivillig kontekst.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

Truer den hastige kommercialisering og globalisering af elitesport den europæi-

ske idrætsmodels elementer? Skaber centrering af overskud til få professionelle

klubber og populære idrætsgrene problemer for mindre populære idrætsgrene og

mindre klubber/foreninger? Hvordan påvirker dette sammenhængen mellem

idrætsforeninger/klubber og lokalsamfundet?

Hvordan kan disse problemer adresseres? Har regeringer et ansvar for at gribe

ind set i lyset af den potentielle indvirkning på lokale og regionale fællesskaber?

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med afsæt i egne erfaringer og med fokus på

områder af transnational karakter, hvor EU-samarbejdet bidrager med en klar mervær-

di.

2. Baggrund

Det bulgarske formandskab sætter fokus på, om den stigende kommercialisering og

globalisering af sport inden for de mest populære idrætsgrene (som fx fodbold) truer den

europæiske idrætsmodel. Formandskabet peger på, at den stigende kommercialisering

og globalisering leder til stigende centralisering af midler til de store klubber med fans

over hele verden, hvilket står i kontrast til den europæiske idrætsmodel, som tager sit

udgangspunkt i lokale frivillige strukturer, som i høj grad har en påvirkning på det

lokale samfund. Formandskabet problematiserer, at den stigende kommercialisering og

globalisering ikke harmonerer med de dannende, sundheds-, social-, kultur og rekreati-

onsfremmende elementer, som den europæiske model repræsenterer.

Den politiske drøftelse af temaet skal ses i sammenhæng med EU-arbejdsplanen for

sport (1. juli 2017 til 31. december 2020), herunder det kommende østrigske formand-

skabs prioriteringer, hvor

sportens økonomiske dimension

indgår.

3. Formål og indhold

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 12

Formålet med drøftelsen er at skabe en overgang til det østrigske formandskab ved at

diskutere, hvordan den stigende kommercialisering og globalisering harmonerer med

den europæiske model, og om regeringer har et ansvar for at sikre, at udviklingen ikke

influerer negativt på lokale forhold for breddeidrætten.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

1. Truer den hastige kommercialisering og globalisering af elitesport den europæiske

idrætsmodels elementer? Skaber centrering af overskud til få professionelle klubber

og populære idrætsgrene problemer for mindre populære idrætsgrene og mindre

klubber/foreninger? Hvordan påvirker dette sammenhængen mellem idrætsforenin-

ger/klubber og lokalsamfundet?

2. Hvordan gribes disse problemer an? Har regeringer et ansvar for at gribe ind set i

lyset af den potentielle indvirkning på lokale og regionale fællesskaber?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på råds-

mødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Formandskabets skriftlige oplæg til den politiske drøftelse har været sendt i høring hos

relevante idrætsorganisationer (DIF, DGI og Firmaidrætten) og relevante idrætsinsti-

tutioner (Idrættens Analyseinstitut, Team Danmark og International Sport and Culture

Association (ISCA).

DIF er glad for, at oplægget anerkender vigtigheden af pyramidestrukturen i den euro-

pæiske sportsmodel, hvor medlemmer og frivillige kan få gavn af økonomien i den pro-

fessionelle del af idrætten. DIF mener, at løsrivelsen af professionelle ligaer, som f.eks. i

europæisk basketball truer solidariteten i den organiserede idræt, og at ejerskabet til de

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 13

professionelle ligaer derfor fortsat bør ligge i den organiserede del af idrætten. Dette for

at sikre, at pengene også kan bruges til at hjælpe breddeidrætten. DIF nævner dog, at

kun et lille udvalg af DIF-idrætsgrene

oplever et ”influx of money”, som nævnes i op-

lægget, og at flere af DIF’s medlemsidrætter

oplever selv på europæisk topplan, at liga-

er og klubber til stadighed er drevet af ”unpaid volunteers”.

Team Danmark genkender, at den øgede kommercialisering i nogle tilfælde udfordrer

den måde børn- og ungesport anskues på i et talentudviklings perspektiv. Grundet den

stigende kommercialisering kan der i Team Danmarks optik

opstå nogle ”usunde” me-

kanismer/strukturer i talentarbejdet, som ikke er til gavn for den enkelte atlet. Team

Danmark bemærker, at problematikken kun gør sig gældende i nogle få sportsgrene, så

der kan være behov for en præcisering af begrebet ”elite sport”.

Firmaidrætten bemærker, at motion og bevægelse, når det bliver en del af arbejdsplad-

sens kultur, i høj grad bidrager til øget sammenhængskraft, bedre forståelse og ned-

brydning af barrierer - de samme kvaliteter og egenskaber, som idræt har for lokalom-

rådet.

ISCA bemærker, at den beskrevne europæiske sportsmodel kun udgør en lille del af det

samlede billede af sport (og idræt og motion) i Europa, og at eliteidrætten mestendels

ikke er specielt kommercialiseret

–

den er stærkt afhængig af offentlig støtte, og atleter

kan sjældent leve af sporten. ISCA foreslår at involvere termen

’professionel

idræt’.

Desuden mener ISCA, at forudsætningen i oplægget, som synes at være, at kommercia-

liseringen af eliten (professionel idræt) truer bredden

–

fordi denne så vil få færre penge

fra ”toppen af pyramiden”, er en misforståelse, da den primære indtægt i breddesekto-

ren er offentlig støtte. ISCA peger på, at dårlig governance i elite/professionel idræt

udgør den største trussel mod breddeidrætten i EU.

Udkastet er endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist 30. april 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets ønske om en politisk drøftelse af elitesportens kommercialisering og

den europæiske idrætsmodels bæredygtighed blev drøftet på møde i Rådets sportsar-

bejdsgruppe den 26. april 2018.

Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 23. maj 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har fokus

på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar mer-

værdi.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Samlenotat om Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2018

Side 14

Regeringen finder i den sammenhæng, at spørgsmålet om elitesportens kommercialise-

ring og den europæiske idrætsmodels bæredygtighed

ikke er det mest centrale for EU’s

idrætssamarbejde, men noterer sig samtidig formandskabets ønske om at drøfte emnet.

Danmark vil på den baggrund deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale priori-

teringer og erfaringer på området, herunder bidrage med nuancering af de udfordrin-

ger, som idrætten står overfor set fra et dansk perspektiv.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.