Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
1881015_0001.png
http://www.holberg.nu
Version 2.5 – 15.04 2018
(Version 1.0 – 27. februar 2018)
Dansk Sprognævn i Bogense?
Indhold
Et par opslag.........................................................................................................2
Opfordring.............................................................................................................3
Indledning.............................................................................................................4
11.10.2017 Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om en undersøgelse af
udflytningen af statslige arbejdspladser.....................................................................5
19.01.2018 Poul Pilgaard Johnsen i
’weekendavisen’...................................................7
11.02.2018 Debatindlæg i
’Fyens Stiftstidende’........................................................10
14.02.2018 Meningsudveksling med Kulturminister Mette Bock..................................11
16.02.2018 Henvendelse fra 10 sprogfolk til Kulturudvalget.......................................15
28.11.2014 Den norske model...............................................................................16
18.02.2018 Mail til Mogens Jensen MF (S). Medlem af Kulturudvalget.........................17
20.02.2018 Første mail til Jan E. Jørgensen, MF (V). Medlem af Kulturudvalget............19
21.02.2018 Modersmål-Selskabet’s opfordring.........................................................21
22.02.2018 Meningsudveksling med professor Anne-Marie Mai [SDU].........................22
22.02.2018 Mogens Jensen MF (S) har bedt Kulturministeren om en kommentar til
sprogfolkenes åbne brev........................................................................................25
24.02.2018 Anden mail til Jan E. Jørgensen, MF (V). Medlem af Kulturudvalget............26
27.02.2018 Interview med Sabine Kirchmeier i
’Fyens Stiftstidende’...........................28
27.02.2018 Interview med Sara Vergo, de offentligt ansatte djøf’ere..........................29
27.02.2018 Mogens Jensen MF (S) har bedt Kulturministeren om en kommentar til
henvendelse fra Bjørn Andersen.............................................................................30
28.02.2018 Ombudsmanden, Rigsrevisionen m.fl. skal ikke flytte ud...........................31
02.03.2018 Første behandling af B60: Etablering af en sprogtermbank.......................32
07.03.2018 Miljøminister Esben Lunde Larsen fremviste Miljøstyrelsen’s nye domicil i
Odense................................................................................................................36
14.03.2018 og 21.03.2018 To ’supplerende’ svar fra Kulturministeren.........................44
26.03.2018 Opsummering.....................................................................................46
11.04.2018 Sprogforskerne havde foretræde for Kulturudvalget.................................48
12.04.2018 Kulturudvalgets spørgsmål til Kulturministeren (og til Uddannelses- og
Forskningsministeren)...........................................................................................54
Henvisninger........................................................................................................56
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0002.png
Et par opslag
Bogense: Sammensat af subst. glda.
bok,
f. 'bøg' og
næs.
Navnet forekommer
yderligere mindst 5 gange i Danmark, hvoriblandt Bogensø på Hindsholm og
sognebyen Bovense i Svendborg amt
http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk
Turistinfo med kort:
https://www.visitnordfyn.dk/denmark/bogense-danmarks-
hyggeligste-koebstad
Kortet nedenfor er fra
Trap
4’ udgave og viser Bogense for ca 100 år siden.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0003.png
Opfordring
Som jeg ser det burde man hjælpe Kulturministeren til at foretage en justering af
beslutningen om Sprognævnet.
Det bedste ville - fagligt sét - være at man slog koldt vand i blodet og analyserede
forskellige muligheder igennem - og at man først derefter foretog en endelig
beslutning, vel at bemærke en beslutning som ville kunne fastholdes i mange år.
Dette ville i øvrigt svare fint til dét der er praksis i Norge, jf:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-
statlege-arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
Umiddelbart ville der være tale om en forlængelse af processen, dét er klart, men i
praksis ville en omlægning af processen gøre det muligt at handle på et oplyst
grundlag og med større sikkerhed for at man i praksis når dét man vil … både på en
fornuftig tid og med et - samlet sét - rimeligt ressourceforbrug.
Jeg antager at dét man vil bl.a. er
at 1/ fastholde at Sprognævnet skal flytte til Fyn
og
at 2/ fastholde så mange som muligt af de nuværende højt kvalificerede &
specialiserede medarbejdere.
Bjørn Andersen
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0004.png
Indledning
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.pdf
eller som epub:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.epub
er blevet sendt til Statsministeren, Innovationsministeren og Kulturministeren,
endvidere til de 18 fynske folketingsmedlemmer
og endelig enkelte andre som kunne tænkes at have en særlig interesse i den
specifikke udflytning, fx borgmesteren for Nordfyns Kommune: Morten Andersen (V).
I dette nummer af holberg.nu bringer jeg forskelligt materiale der har særlig relevans
ift Regeringen’s plan om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense – herunder et udvalg
af de mails jeg har sendt til forskellige relevante personer.
Materialet er (stort set) sat i kronologisk orden.
Som man kan se har min ’konklusion’ ændret sig nogle gange fra mit første forslag i
holberg.nu # 56 … og til det seneste. Årsagen ligger i hvad der er sket … og
ikke
er
sket … i den forløbne tid.
Jeg har skrevet både til politikere fra den blå blok, til politikere fra den røde blok og til
en enkelt radikal. Selv er jeg uafhængig af politiske interesser.
Og nej, jeg har ingen personlig tilknytning til Dansk Sprognævn eller til
medarbejderne dér, men jeg har gennem mange år interesseret mig for offentlig
planlægning og for det danske sprog.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0005.png
11.10.2017 Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om en
undersøgelse af udflytningen af statslige arbejdspladser
Statsrevisorerne har 11.10.2017 – dvs nogle måneder før Regeringen offentliggjorde
’Bedre Balance II’ - anmodet Rigsrevisionen om at undersøge udflytningen af det
hidtidige udflytningsprogram. Regeringen har besluttet
ikke
at afvente
Rigsrevisionen’s undersøgelse (og Statsrevisorerne’s drøftelse heraf) før man gik
videre med
’Bedre Balance II’;
dette er berørt i
http://holberg.nu/56-FLYTNING-
DSN.pdf
s. 1-2.
Nedenfor følger indledningen af Rigsrevisionen’s tilrettelæggelsesnotat af 07.11.2017,
jf:
http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104710/703-17.pdf
http://www.ft.dk/da/organisation/folketingets-institutioner/statsrevisorerne/
praesentation-af-statsrevisorerne
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 11. oktober 2017 om en undersøgelse af
udflytningen af statslige arbejdspladser, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1.
Dette notat beskriver, hvordan en større undersøgelse vil kunne tilrettelægges.
Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Statsrevisorerne
medio 2018.
II. Baggrund
2. Regeringen besluttede i 2015 at flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra
hovedstadsområdet til landets øvrige 4 regioner. Udflytningen skulle ske over en årrække og
havde bl.a. til formål at skabe aktivitet i hele landet og en effektiv opgaveløsning tæt på
borgere og virksomheder.
3. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om:
at vurdere de forarbejder og analyser, der lå til grund for beslutningen om at udflytte
statslige arbejdspladser, samt myndighedernes implementering af beslutningen, herunder
planlægning og gennemførelse af de konkrete udflytninger
at undersøge institutionernes arbejde med at genetablere driften efter udflytning, herunder
tilvejebringelse af relevante kompetencer og egnede lokaler
at vurdere de budgetterede i forhold til de faktiske transaktionsomkostninger, dvs. de
umiddelbare engangsomkostninger forbundet med udflytningerne
at undersøge, hvilke overvejelser der er gjort i forhold til, hvordan man på længere sigt vil
måle effekterne af udflytningen, fx i form af nulpunktsmålinger eller valg af målepunkter.
4. Det fremgik videre af Statsrevisorernes anmodning, at Rigsrevisionen generelt bør have
fokus på, om udflytningerne er gennemført under hensyntagen til institutionernes fortsatte
drift, ved at undersøge fx sagsbehandlingstider, fastholdelse af kompetencer, rekruttering,
oplæring af nye medarbejdere og institutionernes arbejde med at opretholde kvalitet i
opgaveløsningen.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0006.png
Rigsrevisionen bør også belyse nogle af udflytningens økonomiske konsekvenser,
fx gennemsnitlig udgift pr. udflyttet arbejdsplads og udgifter til erhvervelse af nye lokaler og
afhændelse af fraflyttede lokaler.
Endelig anførte Statsrevisorerne, at undersøgelsen med fordel kan inddrage svenske og norske
erfaringer med statslige udflytninger.
---
Ifølge
https://www.altinget.dk/udflytning/artikel/loekke-om-udflytning-rigsrevisionen-kan-
ikke-aendre-vores-holdning
mener Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ikke
at der er grund til at afvente
Rigsrevisionen’s rapport til Statsrevisorerne:
- ”Det er en værdi for den her regering, at vi får et Danmark i bedre balance. Og vi trækker
ikke vores politik i Rigsrevisionen," lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der senere tilføjede:
- "Der findes ikke den evaluering, der kan komme fra nogen Rigsrevision, som ville få
regeringen til at mene noget andet om det her overordnet. Nemlig at vi ønsker, at Danmark
skal være i bedre balance."
- Statsministeren henviste til, at regeringen har erfaringsindsamlet fra den første runde af
udflytning, og at de samtidig forsøger at gennemføre udflytningen så "omkostningsbevidst som
muligt".
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
19.01.2018 Poul Pilgaard Johnsen i
’weekendavisen’
Poul Pilgaard Johnsen skrev allerede 19. januar 2018 denne kommentar i
’weekendavisen’
(kommentaren aftrykkes med forfatterens venlige tilladelse):
Shit!
Kommentar. Statslig udflytning er kun et lille plaster på et stort sår.
MON ikke der er røget et »shit« - hørbart eller ej - ud af en enkelt eller to af de 15
ansatte i Dansk Sprognævn, der onsdag fik at vide, at nævnet skal flytte fra
København til Bogense? Institutionen er et af de mindste i regeringens nye
udflytningsplan for sammenlagt 2.400 statslige arbejdspladser - plus 1.600 i SKAT
som allerede er besluttet - men flytningen af sprogakademikerne er alligevel en af de
mere bemærkelsesværdige.
For nogle af dem var det sikkert en rigtig øvdag - og det staves uden bindestreg,
fremgår det af Sprognævnets fortegnelse over nye ord i dansk.
På Fyn er Bogense for alvor udkant i modsætning til for eksempel Kerteminde, Nyborg
og Svendborg med mange ressourcestærke indbyggere. Og selvfølgelig Odense, som
med 450 kommende arbejdspladser fra Miljøstyrelsen blev en af udflytningsdagens
vindere.
FRA første runde af flytningerne, som netop er ved at være afsluttet, ved man, at kun
en lille del af de ansatte i hovedstaden flytter med deres arbejdsplads til provinsen. Til
gengæld er rekrutteringen af nye medarbejdere vist gået ganske godt, og nogen
fiasko kan udflytningen derfor ikke kaldes.
Omvendt er der heller ingen grund til ligefrem at hylde regeringen for et succesfuldt
forsøg på at genoprette det skæve Danmark, for det var de selvsamme partier og
Dansk Folkeparti, der sammen med oppositionen minus Enhedslisten for godt ti år
siden tilføjede provins-Danmark et af de største slag i historien i form af de store
strukturreformer.
Mod dem forslår to statslige udflytningsplaner stadig som en skrædder i helvede.
Kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, lagde 270 kommuner sammen til 98, og
samtidig blev 13 amter til fem regioner, mens 15 statsamter blev erstattet med fem
statsforvaltninger. Samme år medførte Domstolsreformen, at de tidligere 82
byretskredse blev sammenlagt til 24, og Politireformen reducerede de hidtidige 54
politikredse til blot 12 nye. Utallige mellemstore provinsbyer mistede både
borgmester, dommer og politimester, og i dag har politiet i for eksempel Korsør, Sorø
og Stege kun kontortid om torsdagen mellem klokken 13 og 17. I Skælskør er det
mellem 14 og 18, til gengæld er der ferielukket i uge 33 og 34.
Reformerne drænede byerne for et helt samfundslag, som nogen har kaldt
kulturborgerskabet. De som både økonomisk, uddannelsesmæssigt, mentalt og
kulturelt var med til at sætte præg på byen og debatten, både den kulturelle og den
politiske. Som var med til at gøre byen til en »rigtig« by.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
Tegnebordsreformerne i moderniseringens og rationaliseringens hellige navn fik en
katastrofal effekt, og nogle provinsbyer blev nærmest kulturdøde.
Sigende var det, da Danmarks ældste by, Ribe, i 2010 i overværelse af Dronningen
fejrede 1300 års-jubilæum, og den eneste rigtigt lokale dignitar til stede var byens
daværende biskop, Elisabeth Dons Christensen. Alt, hvad der kunne krybe og gå af
repræsentanter for det officielle Danmark, var linet op til modtagelse på torvet, men
blandt disse pæne mænd og kvinder var hun den eneste, der boede og virkede i Ribe
by.
Forud var gået et dræn af dimensioner: Seminariet og sygehuset var forsvundet for
mange år siden, og med reformerne i 2007 mistede byen så også politiet, domstolen,
statsamtet, amtskommunen og selve Ribe Kommune, som blev lagt sammen med
Esbjerg. Væk var forvaltningerne med mange bosiddende offentligt ansatte og ledende
embedsmænd. Exit politimester, dommer, stiftamtmand, amtsdirektør,
kommunaldirektør og så videre.
OG nej, det er ikke åndssnobberi at påpege vigtigheden af, at der bor mennesker i en
by, der har overskud og kontakter til at gå ind i og arbejde for den fælles kultur og
dens overlevering til næste generation. Også i nutiden er indbyggere med en social og
kulturel kapital nødvendig, hvis et samfund og en kultur skal kunne leve og hænge
sammen. Selvfølgelig er migrationen fra land til by en international tendens, men
Danmark skiller sig ud i Europa med sin meget fatalistiske indstilling, hvor man stort
set ikke har forsøgt at gøre noget.
Nu gør regeringen noget, skønt det indimellem kan være svært at forstå rationalet
bag udflytningen af konkrete institutioner.
Nogle af de vrangvilligt udflyttede kommer nok til at leve som en ø i provinshavet,
hvorimod de bærende lag i gamle dage faktisk beskæftigede sig med lokalområdet.
Under alle omstændigheder er det kun et lille plaster på det store sår, som partierne
selv har været med til at tilføje provinsbyerne.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0009.png
Borgmester Morten Andersen’s (V) reaktion
Borgmesteren i Bogense fik vist kommentaren galt i halsen for han udtalte bl.a.
følgende til TV2Fyn:
- Han taler i den grad ned om et område. Hvad er det, der er "udkant" i Bogense i
forhold til for eksempel Kerteminde? Hvad er det Bogense ikke har, som de tre andre
byer har?, siger Morten Andersen og synes, det er sørgeligt, at man kan sidde i
København og forfatte sådan en klumme.
Se nærmere her:
https://www.tv2fyn.dk/artikel/klumme-bogense-er-udkant-pinligt-siger-borgmester
Kort sagt – efter min mening har borgmesteren slet ikke opdaget hvad der var Poul
Pilgaard Johnsen’s hensigt. Det er ikke første gang i historien at man har forsøgt at
gøre det af med budbringeren i stedet for at se seriøst på budskabet.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0010.png
11.02.2018 Debatindlæg i
’Fyens Stiftstidende’
11. februar fik jeg optaget et indlæg i
’Fyens Stiftstidende’
der handlede om
forskellige logistiske problemer ved en placering af Dansk Sprognævn i Bogense, se:
https://www.fyens.dk/debat/Daarlig-ide-at-flytte-sprognaevnet-til-Bogense/artikel/
3229687
Indlægget gav bl.a. anledning en del pile opad og til en temmelig kritisk kommentar
fra en studerende på en maskinmesterskole. Personligt synes jeg ikke at det er en
rimelig, men en ret ’gammeldags’ personalepolitik som kommer til udtryk i
kommentaren, men det er vel – formelt sét - korrekt når det siges at medarbejderne
har fået et valg om at flytte med … selv om det er temmelig urealistisk, for nu ikke at
sige noget der er værre. Stavefejlene har jeg ikke brugt tid på – eftersom man jo
sagtens forstår indholdet. [BA]
- Hold nu op noget pladder, det er arbejdspladser der fyttes, medarbejderne er bare
så heldige at de muligheden for at komme med. Der er aldrig lagt op til at de skal
pendle, de har fået et valg om at flytte med, så må den enkelte vudere om det er en
mulighed.
- I rigtig mange brancher er der udviklingsafdelinger på tværs af lande hvor
teknologien bruges til kommunikation af komplekse problemstillinger. Det er nok tiden
at Dansk sprog nævn kommer med på udviklingen.
- Det at de selv nævner, at de faktisk ikke ved hvad der laves udenfor KU indenfor
deres felt, viser da med alt tydlighed behovet for at centraladministrationen, nævn og
styrelser får lidt virklighedsfornemmelse og kommer ud i landet.
- Husk at det er arbejdspladser der flyttes for at skabe større sammenhængskræft på
tværs af landet, og denne udflytningsdebat viser at det er på høje tid at provinsen
blive repræsenteret i centralaminitrationens nævn og styrelser.
---
En anden kritisk kommentar blev trukket tilbage efter kort tid, temmelig sikkert fordi
den byggede på en meget afgørende fejllæsning.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
14.02.2018 Meningsudveksling med Kulturminister Mette Bock
Blandt dem der har reageret på min opfordring er Kulturminister Mette Bock:
Kære Bjørn Andersen
Tak for din mail om udflytningen af Dansk Sprognævn. Kulturministeren har bedt mig
svare dig.
Beslutningen om at udflytte statslige arbejdspladser bunder i regeringens ønske om at
skabe en bedre geografisk balance i Danmark, og Dansk Sprognævn løser i dag
vigtige opgaver for hele landet, som de også kan løse fra Bogense.
Sprognævnets opgaver løses i høj grad digitalt og telefonisk. Det kræver ikke en
bestemt fysisk placering i København, og regeringen er samtidig sikker på, at
sprognævnet med en placering i Bogense kan opretholde et godt samarbejde med alle
universiteter i Danmark.
Mvh.
Martin Bork
Specialkonsulent
---
Dagen efter – den 15. februar – replicerede jeg med følgende:
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0012.png
Kære kulturminister Mette Bock,
Mange tak for det venlige brev.
1/ Jeg anerkender idéen om at statens institutioner bør fordeles bedre geografisk sét,
end det hidtil har været gjort.
2/ Jeg er helt enig i at Dansk Sprognævn løser vigtige opgaver for hele landet.
3/ Jeg er helt enig i at en del af Dansk Sprognævns opgaver løses digitalt - eller at de
har et væsentligt digitalt aspekt.
4/ Jeg er også enig i at Dansk Sprognævn ikke nødvendigvis må ligge i København,
men at institutionen vil kunne placeres et sted på Øerne eller i Jylland.
5/ Jeg har noteret mig at du og jeg er enige om at Dansk Sprognævn har dygtige og
velkvalificerede medarbejdere, både i forhold til de mere traditionelle opgaver - som
man har skullet løse fra begyndelsen - og i forhold til de opgaver der er kommet til i
de senere år, fx opgaver der vedrører vores døve medborgere.
6/ Men efter min mening er der forskellige - temmelig vigtige - aspekter som du enten
har tilsidesat eller som du har oversét. Således er jeg uenig i at en overvejende og
afgørende del af Dansk Sprognævns opgaver løses uden at have en tæt løbende
kontakt med andre sagkyndige. Den nuværende løbende kontakt til medarbejdere på
KU og i DSL har meget stor kvalitativ betydning for det daglige arbejde og den kan
kun - for en vis del - erstattes med telefonisk kontakt og med kontakt over
internettet. Tilsvarende gælder at en placering i Bogense vil hæmme kontakten til de
borgere og elever der ønsker at besøge institutionen - og til dem der skal deltage i
seminarer eller kurser på institutionen.
7/ Bogense er en smuk og indtagende by som imidlertid er 'faldet tilbage'
sammenlignet med de nærliggende større bysamfund, og det vil - alt andet lige -
være rimeligt at dén by og dén del af landet styrkes ved placeringen af én eller flere
regionale og statsinstitutioner, men det skal gøres med stor omtanke eftersom mange
virksomheder har flyttet sig væk fra byen eller overvejer at gøre det. Fx kunne
dagbladet Børsen for nogen tid siden meddele at Nordfyns Bank (den gamle Bogense
Bank) havde planer om at flytte sit hovedsæde til Odense.
1
8/ Trafiksituationen er ikke god. Der er ingen jernbaneforbindelse, og der er kun en
busforbindelse mellem Odense, SDU og Bogense.
9/ Bogense er én af de byer der har mistet meget i de sidste mange år. Jernbanen er
nedlagt. Sygehuset er nedlagt for at tage et par eksempler. Og ifølge nogle nylige
prognoser (som er gjort af Institut for Centerplanlægning) står Bogense til i de næste
år at miste sin status som handelsby - hvad enten man 'tror' på en optimistisk eller en
pessimistisk prognose. Mig bekendt anser man både i flere af ministerierne og i det
private erhvervsliv og dets organisationer Instituttet for at være en meget seriøs
samarbejdspartner.
1
Region Syddanmark har i 2017 trukket sig ud af Bognæs. Bognæs var et bo- og
aktivitetscenter for voksne psykisk og fysisk udviklingshæmmede med 26 beboere og 55
medarbejdere, se nærmere her:
https://www.fyens.dk/nordfyn/Bognaes-lukker-beboere-
og-personale-er-opsagt/artikel/3113651.
Bognæs er ét af de steder Nordfyns Kommune har
bragt i spil i forbindelse med placeringen af Dansk Sprognævn. [Noten er tilføjet
25.02.2018]
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
10/ Pendling fra Københavnsområdet er urealistisk hvis den gøres med offentlige
transportmidler - og uhensigtsmæssig hvis den gøres med bil. En rejse med tog fra
Storkøbenhavn til Odense er ikke i sig selv urealistisk - tilmed vil man kunne arbejde i
toget. Men når man tillægger 1 time med bus (hvor der ikke kan arbejdes), så går det
galt. Pendling med bil er uhensigtsmæssig af energimæssige grunde, men også fordi
man ikke i almindelighed kan arbejde i den.
Konsekvensen vil være at relativt mange af de nuværende medarbejdere tvinges til at
opgive deres arbejde på Dansk Sprognævn. Relativt flere end medarbejderne i
Socialstyrelsen.
11/ Bosættelse i Bogense er realistisk (men ikke nødvendigvis en god idé - når man
ser det under de nuværende og de kommende medarbejderes synsvinkel) - men især
for dem der i forvejen bor på Fyn. Dette gælder i særlig grad hvis man inddrager
pendling for kæresters og børns vedkommende. Enten kan familjen bo i Odense-
området eller i Bogense-området (eller andetsteds på Fyn) og pendling kan stort set
finde sted - typisk dog med bil.
12/ Det er ikke sandsynligt at mange af de nuværende medarbejdere vil bosætte sig
på Fyn - og slet ikke hvis de ikke kan finde en fornuftig løsning for deres kæresters og
børns vedkommende. Dette bevirker at institutionen får relativt store
rekrutteringsproblemer - og måske bliver det svært for de nuværende meget
kvalificerede medarbejdere at finde relevant beskæftigelse?
13/ Hvis man tager udgangspunkt i regeringens grundlæggende præmisser, hvilket vil
inkludere at Dansk Sprognævn flyttes væk fra København og placeres på Øerne eller i
Jylland - og hvilket også vil inkludere at man bygger på eksisterende og relevante
faglige miljøer, så kunne man placere Dansk Sprognævn i tilknytning til SDU i Odense,
men ikke i Bogense.
14/ Hvis man også vil tilgodese Bogense eller Nordfyns Kommune, så bør man
erkende at der skal en hel del til og at Dansk Sprognævn - med forlov - vil forslå som
en skrædder i helvede. Hvis man vil gøre noget seriøst for Bogense og for kommunen
skal der meget mere til, og hvad dette skulle være bør man overveje grundigt i den
næste tid.
15/ Det ligger ikke til mig at male Fanden på væggen. Men den konkrete beslutning
om at placere Dansk Sprognævn i Bogense fortjener alvorlig kritik. Den vil med stor
sandsynlighed føre til et betydeligt tilbageslag for Dansk Sprognævns arbejde i de
kommende år (formentlig at institutionen smuldrer og må rekonstrueres). Men dertil
kommer det allerede nævnte fsv angår Bogense og Nordfyns Kommune.
16/ Afslutningsvis har jeg noteret mig - foruden dit venlige svar og udtalelser på
KUM's hjemmeside - hvad der er blevet sagt af forskellige der har stor indsigt i Dansk
Sprognævns arbejde, herunder hvad den tidligere formand og den tidligere
næstformand for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen og Henrik
Hagemann har udtalt.
Der er ingen med indsigt der - mig bekendt - har støttet eller som kan tænkes at
støtte en placering af Dansk Sprognævn i Bogense.
Man kunne - måske - have foretaget en ombytning (jf Alex Ahrendtsen's forslag om at
placere Dansk Sprognævn i Nyborg og Lokale- og Anlægsfonden i Bogense), men det
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
kan næppe anses for at være særlig realistisk på det nuværende fremrykkede
tidspunkt.
Det mest ansvarlige vil (når Regeringens grundlæggende præmisser tages som
udgangspunkt) være at placere Dansk Sprognævn i tilknytning til SDU i Odense. Ikke
at placere det i Bogense.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
16.02.2018 Henvendelse fra 10 sprogfolk til Kulturudvalget
10 fremtrædende sprogfolk fra universitetsverdenen har forsøgt at påvirke
Kulturministeren & Kulturministeriet til at omgøre beslutningen om at flytte Dansk
Sprognævn til Bogense, men er blevet afvist – og de mener at ’man’ ikke har villet
eller kunnet forholde sig til de fremførte argumenter. De har efterfølgende fundet det
nødvendigt at henvende sig til Folketinget’s Kulturudvalg.
Sprogfolkene skriver til sidst:
- Et forslag der kan tilfredsstille regeringens ønske om udflytninger, men som ikke vil
skade Dansk Sprognævns arbejde i synderlig grad, kunne være at flytte det til
Odense. Det er let at komme til Odense fra hele landet, og der er et
sprogvidenskabeligt miljø med både videnskabsfolk og studerende.
Mogens Jensen MF (S) har efterfølgende stillet et spørgsmål til Kulturministeren med
henvisning til henvendelsen (spørgsmål # 93. Teknisk er spørgsmålet stillet gennem
Folketinget’s Kulturudvalg), se s.
25.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0016.png
28.11.2014 Den norske model
Man tænker også i flytninger af statsinstitutioner i Norge
2
, se:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-
statlege-arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
Der er påfaldende ligheder mellem den danske og den norske måde at gribe tingene
an på, men også en påfaldende forskel - og hér tænker jeg ikke på at de geografiske
forhold er meget forskellige, men på at der åbenbart er en meget stor kulturel forskel.
Til
lighederne
hører at man begge steder lægger stor vægt på at der er en god
økonomi i udflytningen. I dét papir der danner grundlag for den danske version står
fx:
'Samtidig er det et væsentligt hensyn for regeringen, at de nye arbejdspladser får de
rette betingelser for en effektiv og økonomisk forsvarlig drift.'
I den norske står 'at kostnadseffektivitet og effektiv oppgåveløysing vert inkludert i
vurderinga av lokaliseringsalternativ'.
Blandt
forskellene
kan noteres at man i den norske version dels hører de berørte, dels
sikrer at der fremlægges gennemarbejdede alternativer til politisk beslutning.
Følger man Lars Løkke-regeringernes model, så lægger man ganske vist vægt på at
man følger nogle personalepolitiske pejlemærker, herunder at man skal 'sikre og
fastholde stærke faglige miljøer på den nye beliggenhed'.
Men der står ikke at man skal høre de berørte eller at man skal opstille alternativer
mhp en efterfølgende politisk beslutning.
Det bør høre til god forvaltningsskik og god politisk skik at man gør begge dele.
Planen om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense er et tydeligt eksempel på at den
nuværende regerings pejlemærker er utilstrækkelige generelt sét - og på at man i
øvrigt er parat til at tilsidesætte dem når man finder det politisk 'nødvendigt'.
2
Omtalen er placeret hér fordi det var i midten af februar 2018 at jeg blev opmærksom på
de norske retningslinjer. BA
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0017.png
18.02.2018 Mail til Mogens Jensen MF (S). Medlem af Kulturudvalget
Kære Mogens Jensen.
Forleden så jeg i 'Politiken' at en bred kreds af danske sprogforskere har skrevet til
kulturudvalget om Sprognævnets flytning til Bogense.
Se:
https://politiken.dk/kultur/art6343058/»I-modsætning-til-ministeren-ved-vi-hvad-vi-taler-om«
Hvad der står i henvendelsen er jeg fuldstændig enig i.
Når jeg henvender mig til dig - og beder dig træde frem på banen - så er det af tre grunde:
1/ Du er ordfører på kulturområdet og medlem af kulturudvalget.
2/ Du har ministererfaring og
3/ Du har en tid været statsrevisor.
Jeg formoder at du - som flere andre - finder at flytningen til Bogense - med al respekt for
indbyggerne dér - er temmelig forkert og at den snarest muligt bør gøres om.
I de sidste uger har jeg gjort forskelligt for at få kulturministeren og regeringen til at ændre
sin beslutning.
Se:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.pdf
eller:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.epub
og evt
https://www.fyens.dk/debat/Daarlig-ide-at-flytte-sprognaevnet-til-Bogense/artikel/3229687
Kulturministeren har svaret mig venligt og helt afvisende, hvilket har fået mig til at skrive
følgende til hende den 15. februar:
[Herefter følger brevet … som er aftrykt ovenfor, s. 12]
---
Jeg har her på det seneste sét at man også tænker i flytninger af statsinstitutioner i Norge, se:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-statlege-
arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
Der er påfaldende ligheder mellem den danske og den norske måde at gribe tingene an på,
men også en påfaldende forskel - og hér tænker jeg ikke på at de geografiske forhold er meget
forskellige, men på at der åbenbart er en meget stor og bemærkelsesværdig kulturel forskel.
Til lighederne hører at man begge steder lægger stor vægt på at der er en god økonomi i
udflytningen. I dét papir der danner grundlag for den danske version står fx:
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
'Samtidig er det et væsentligt hensyn for regeringen, at de nye arbejdspladser får de rette
betingelser for en effektiv og økonomisk forsvarlig drift.'
I den norske står 'at kostnadseffektivitet og effektiv oppgåveløysing vert inkludert i vurderinga
av lokaliseringsalternativ'.
Blandt forskellene kan noteres at man i den norske version dels hører de berørte, dels sikrer at
der fremlægges gennemarbejdede alternativer til politisk beslutning.
Følger man Lars Løkke-regeringernes model, så lægger man ganske vist vægt på at man følger
nogle personalepolitiske pejlemærker, herunder at man skal 'Sikre og fastholde stærke faglige
miljøer på den nye beliggenhed'.
Men der står
ikke
at man skal høre de berørte eller at man skal opstille alternativer mhp en
efterfølgende politisk beslutning.
Det bør høre til god forvaltningsskik og god politisk skik at man gør begge dele.
Planen om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense er et tydeligt eksempel på at den nuværende
regerings pejlemærker er utilstrækkelige generelt sét - og på at man i øvrigt er parat til at
tilsidesætte dem når man finder det politisk 'nødvendigt'.
Når jeg i denne sene fase henvender mig til dig er det fordi vi (så vidt jeg forstår det) er hélt
enige om at man må sikre at Dansk Sprognævn placeres et sted hvor det er praktisk muligt at
sikre og fastholde et stærkt fagligt miljø.
Jeg håber at høre fra dig.
Venlige hilsener Bjørn Andersen
Mogens Jensen MF (S) har efterfølgende stillet et spørgsmål til Kulturministeren med
henvisning til min mail (spørgsmål # 97. Teknisk er spørgsmålet stillet gennem
Folketinget’s Kulturudvalg), se s.
30.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
20.02.2018 Første mail til Jan E. Jørgensen, MF (V). Medlem af
Kulturudvalget
Kære Jan E. Jørgensen.
Jeg så Deadline i aftes hvor du, Jarl Cordua og borgmester Henrik Frandsen fra Tønder
vekslede ord om udflytning af statsinstitutioner, om forholdet mellem København og
Jylland, og om man - som boende i hovedstaden - kunne lægge sin stemme på
Venstre.
Nedenfor vil du finde noget generelt og noget specifikt der handler om Dansk
Sprognævn.
Det generelle
Borgmesteren ramte hovedet på sømmet da han sagde at 'Bedre Balance II' var noget
man ville - han mente at der givetvis ville være problemer med nogle af de specifikke
udflytninger, men at det afgørende var den politiske vilje bag udflytningsprogrammet.
Du mente at man ikke skulle glemme Hovedstaden og mindede os om udbygningen af
Københavns Lufthavn.
Hvis man mener at dét bør karakterisere dansk politik og dansk forvaltningsskik at
man går ordentligt til værks har et problem med 'Bedre Balance'.
I 'Bedre Balance II'-hæftet anføres hvad man positivt lægger vægt på, fx at de
udflyttede institutioner får en fornuftig økonomi, fx at man kan bygge videre på
eksisterende miljøer osv.
Det fremgår også - af hvad der bliver sagt og talt om udflytningen fra
Innovationsministerens og Kulturministerens side - at man skal tage hensyn til de
nuværende medarbejdere.
Men der er noget der mangler i at gøre udflytningsprogrammet til god politik og god
forvaltningsskik - eftersom man gennemfører programmet uden at de specifikke
udflytninger er undersøgt og vurderet i rimelig grad før der træffes beslutning.
Vi véd ellers udmærket her i landet at man i mange sammenhænge, fx når det drejer
sig om infrastruktur og om specifikke personaleforhold, gennemfører undersøgelser og
høringer før man træffer endelig beslutning.
Hvis man ikke gør det, har man - så at sige - tabt på forhånd, for så vil der være
grundlag for at afgørelserne vendes og drejes enten af en domstol, af
Ombudsmanden, af Rigsrevisionen eller af Statsrevisionen.
Når det drejer sig om 'Bedre Balance II', så stiller sagen sig i dén retning. Men bør
den dét?
I Norge griber man tingene anderledes an. Her er det praksis - når det drejer sig om -
udflytninger - at man foretager høringer og at man får embedsværket m.fl. til at
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0020.png
fremlægge realistiske alternativer mhp at man kan foretage et politisk valg på et
oplyst grundlag.
Se:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-
statlege-arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
I relation til 'Bedre Balance II' er 'løbet kørt' - hvad det generelle angår - kan man
formode. Men det skulle undre mig om ikke det norske eksempel vil blive taget op når
Rigsrevisionen og Statsrevisionen til sin tid tager dette udflytningsprogram op.
Man må håbe på at man i partierne vil drøfte hvordan man skal gribe
udflytningsprogrammer an i fremtiden?
Specifikt mht Dansk Sprognævn
Du blev spurgt hvordan du forholder dig til forskellige specifikke udflytninger.
Du antydede en viss skepsis mht til en udflytning af Ombudsmandsinstitutionen,
Rigsrevisionen og Statsrevisionen - men sagde vel egentlig kun at der ikke var tale
om at der var truffet beslutning, kun om at der var fremlagt en sag til overvejelse i
Folketingets Præsidium ... og du tilføjede at det ikke var en sag der var blevet drøftet i
Venstre's folketingsgruppe.
Mht Dansk Sprognævn udtalte du - at de såmænd nok skulle klare sig.
Du gentog det endda.
Problemet med at man har besluttet at flytte Dansk Sprognævn til Bogense er ikke
alene at der ikke er et relevant miljø i forvejen (hvad du medgav), men at løsningen
er problematisk af mange grunde. Så problematisk at man må formode at Dansk
Sprognævn vil blive sat alvorligt tilbage i de kommende år og at man vil få svært ved
at fastholde og rekruttere velkvalificerede medarbejdere.
Nedenfor følger til din orientering en mail jeg har modtaget fra Kulturministeren
(nederst) og min mail til hende (øverst).
Desuden vil jeg henvise til min opfordring til Regeringen m.fl.
[… ...]
Afsluttende
vil jeg bede dig om at bidrage til at Kulturministeren omgør sin
beslutning. Gerne på den måde som en bred kreds af danske sprogforskere har
foreslået Kulturudvalget fornylig, nemlig at flytte Dansk Sprognævn til Odense mhp at
man udvikler et samarbejde mellem SDU og Sprognævnet.
Jeg håber at høre fra dig.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0021.png
21.02.2018 Modersmål-Selskabet’s opfordring
Se:
https://www.modersmaalselskabet.dk/udflytningen-af-dansk-sprognaevn-er-
ulykkelig-og-alvorlig/
’Modersmål-Selskabet opfordrer derfor regeringen og kulturministeren til i samråd
med Dansk Sprognævns bestyrelse og medarbejdere at finde en løsning, der gør det
muligt at bibeholde et tæt dagligt samarbejde mellem nævnet og andre centrale
sprogfaglige miljøer.’
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0022.png
22.02.2018 Meningsudveksling med professor Anne-Marie Mai [SDU]
Mit indlæg (men ikke Anne-Marie Mai’s svar) er trykt i ’Fyens Stiftstidende’
26.02.2018, jf:
https://www.fyens.dk/Laeserbrev/Sprognaevn-Flyt-en-del-af-SDU-med-til-Bogense/
artikel/3233928
Kære Anne-Marie Mai
Så i går din nylige kommentar på fyens.dk om hvordan Sprognævns-folket kunne
vende forflyttelsen til Bogense til en fordel:
https://www.fyens.dk/kultur/Antennen-Udflytning-som-indflytning/artikel/3230976
Du skriver mange gode og konstruktive ting - alt sammen med udgangspunkt i at du
selv trives rigtig godt med dit arbejde på SDU i Odense og med din bolig i Veflinge -
mellem Bogense og Odense.
Selv om du sagtens kan huske de år hvor du selv måtte flytte omkring efter de jobs
der var at få, og selv om du sagtens kan sætte dig ind i hvordan det er at få
dagligdagen til at hænge sammen i dag - når jobbet er dér og familjen hér - så tror
jeg at der er noget vigtigt du oversér eller undervurderer.
Først dét at der ikke er et relevant sprogvidenskabeligt miljø i Bogense, ej heller et
tegnsprogsmiljø - men givetvis mange gode mennesker som vil være glade for at få
så nyttig og betydningsfuld en institution som Dansk Sprognævn til byen.
For det andet at trafikforholdene er så dårlige at man (som du er inde på) må etablere
samkørselsordninger for at kunne få tingene til at hænge sammen i en presset
hverdag ... og desuden må man formentlig lægge en viss del af medarbejdernes
arbejde på deres hjemmearbejdspladser.
For det tredje at Bogenses fremtid ikke ser meget lys ud - hvis man fx tager
udgangspunkt i de prognoser som Institut for Centerplanlægning har udarbejdet.
Se:
https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art6334173/Dyster-fremskrivning-
forudser-voldsom-butiksdød-i-op-mod-halvdelen-af-de-danske-handelsbyer
Der er andre muligheder, men dem har man - formentlig af lokalpolitiske grunde -
skubbet til side. Man kunne fx placere Dansk Sprognævn i Odense (hvor SDU befinder
sig) ... man kunne fx placere det i Nyborg (hvor der er et Døvecenter ... og hvor der
er en overkommelig tidsmæssig afstand til KU, RUC og SDU).
Hvis vi går ud fra at Regeringen og Kulturministeren - af grunde jeg vil lade ligge hér -
insisterer på at Dansk Sprognævn skal placeres i Bogense, så er der måske en hélt
anden mulighed som du - indirekte - har peget på.
En mulighed som desværre ikke løser problemet for dem der - af familjemæssige og
trafikale grunde - ikke har mulighed for at flytte med til Bogense, men som måske
giver et både solidt og nødvendigt bidrag til at få ført noget substans og realisme ind i
den specifikke udflytning.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0023.png
Hvorfor ikke flytte en passende del af SDU - kulturvidenskab og sprogvidenskab - til
Bogense? Dét kunne - inkl Dansk Sprognævn - blive en centerdannelse der ville kunne
få en reel betydning - og som kunne være med til at løfte området - langt ud over
hvad Dansk Sprognævn vil kunne gøre alene.
Og fremfor alt så vil det være med til at styrke Bogense på en måde som er af
afgørende vigtighed for byens fremtid som handelsby og som bysamfund i og med at
der vil blive tilført byen en stor mængde højt kvalificeret arbejds- og købekraft - og
fordi man på dén måde vil kunne fordele 'indflytningerne' noget bedre på Fyn ... hvor
meget både tidligere og nu tilføres den store by - Odense - men slet ikke i samme
grad tilføres de forskellige lokalområder og mindre byer. Det siger sig selv at en sådan
udflytning vil rejse en mængde problemer, men mon ikke man kan finde løsninger når
først man får analyseret mulighederne og problemerne grundigt igennem? Dét er jeg
overbevist om.
Så vidt jeg kan sé er det en 'ting' i dén størrelsesorden der er nødvendig for at en
hvilken som helst indflytning i Bogense ikke skal ende i ingenting, opløsning og
rekonstruktion, men derimod i noget livskraftigt og realistisk.
Håber at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Bjørn Andersen
Kultursociolog. Boende i 4440 Mørkøv.
Henvisninger:
Jf
https://politiken.dk/kultur/art6343058/»I-modsætning-til-ministeren-ved-vi-hvad-
vi-taler-om«
Jf
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6330494/Dansk-Sprognævn-behøver-
en-by-med-et-stærkt-sprogfagligt-miljø
Jf
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.pdf
eller:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.epub
jf
https://www.fyens.dk/debat/Debat-Daarlig-ide-at-flytte-sprognaevnet-til-Bogense/
artikel/3229687
Jf
https://www.facebook.com/ModersmaalSelskabet/photos/pb.325574542876.-
2207520000.1519363749./10155431199402877/?type=3&theater
Brevet til Anne-Marie Mai blev sendt til hende 22. februar for at give hende mulighed
for at kommentere det - og senere samme dag fik jeg et svar fra hende:
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
Tak for dit gode indlæg – fine betragtninger!
SDU ligger over hele Syddanmark, og vi underviser i Kolding, Esbjerg, Sønderborg,
Slagelse og København, så vi er vant til at komme rundt.
Jeg har også været med til at udbyde universitetsundervisning i Aabenraa – hvilket
var en herlig oplevelse og til stor gavn for en række lærere, der fik suppleret deres
uddannelse.
Man kunne sagtens flytte endnu mere omkring, men det er ikke økonomisk muligt
med de vilkår, universiteterne har pt.
Med mit indlæg vil jeg mest af alt gerne sige, at man kan vende en flytning til noget
meget positivt. Hvis man kun ser problemerne, så tårner de sig op.
Men igen – tak for dine gode og kloge eftertanker.
Jeg tænker ikke selv at deltage yderligere i debatten.
Bedste hilsener
Anne-Marie
Professor
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0025.png
22.02.2018 Mogens Jensen MF (S) har bedt Kulturministeren om en
kommentar til sprogfolkenes åbne brev
Kulturudvalget. Spørgsmål nr. 93. Jf:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/93/index.htm
og
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/93/1858994.pdf
Ministeren bedes kommentere det åbne brev til Folketingets Kulturudvalg om Dansk
Sprognævn, jf. KUU alm del - bilag 109:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/109/1858658.pdf
Ministerens svar kan findes på s. 44 f.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0026.png
24.02.2018 Anden mail til Jan E. Jørgensen, MF (V). Medlem af
Kulturudvalget
Kære Jan E. Jørgensen.
Jeg skrev forleden til dig i anledning af din deltagelse i 'Deadline' ... og hvad du sagde
dér om Dansk Sprognævn.
Det næste er i fortsættelse heraf:
Sprognævns-medarbejdernes besøg i Bogense
Som du måske har hørt var der i går (fredag) en flok afsted på besøg i Bogense - dels
fra Sprognævnet dels fra Bygningsstyrelsen
se:
https://www.fyens.dk/nordfyn/Borgmester-om-sprognaevns-flytteplaner-Vi-vil-
ikke-smide-nogen-ud/artikel/3233470
Man skulle besigtige et par steder der kunne være relevante når man skal placere
Sprognævnet.
I går aftes var der et meget spændende og meget relevant indslag på Tv2Fyn (19.30-
udsendelsen):
https://www.tv2fyn.dk/nyheder/23-02-2018/1930/trods-modstand-dansk-
sprognaevn-kigger-pa-lokaler-i-bogense?autoplay=1#player
Det kom hér frem
- at der (på nuværende tidspunkt) ikke er én eneste af de nuværende medarbejdere
på Sprognævnet der vil flytte med til Bogense,
- og at de fleste eller alle må opgive deres ansættelse på Sprognævnet,
- at der - tidsmæssigt - er for langt mellem Hovedstadsområdet og Bogense til at
daglig pendling er særlig realistisk,
- at der er et begrænset antal medarbejderemner at finde på SDU ... Blandt dem der
er ansat dér (og som vel - stort set - ønsker at fortsætte deres ansættelse på SDU)
var der 4 der pendlede fra Kbh-området.
Sabine Kirchmeier blev interviewet til udsendelsen og udtalte at hun forudså en meget
vanskelig rekrutteringssituation (hvis placeringen i Bogense blev fastholdt).
Forslag
Som jeg ser det burde man hjælpe Kulturministeren til at foretage en justering af
beslutningen om Sprognævnet.
Det bedste ville - fagligt sét - være at man slog koldt vand i blodet og analyserede
forskellige muligheder igennem - og at man først derefter foretog en endelig
beslutning, vel at bemærke en beslutning som ville kunne fastholdes i mange år.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0027.png
Dette ville i øvrigt svare fint til dét der er praksis i Norge, jf:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-
statlege-arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
Umiddelbart ville der være tale om en forlængelse af processen, dét er klart, men i
praksis ville en omlægning af processen gøre det muligt at handle på et oplyst
grundlag og med større sikkerhed for at man i praksis når dét man vil på en fornuftig
tid og med et - samlet sét - rimeligt ressourceforbrug.
Jeg antager at dét man vil bl.a. er at 1/ fastholde at Sprognævnet skal flytte til Fyn og
at 2/ fastholde så mange som muligt af de nuværende højt kvalificerede &
specialiserede medarbejdere.
Venlige hilsener
Bjørn Andersen
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0028.png
27.02.2018 Interview med Sabine Kirchmeier i
’Fyens Stiftstidende’
’Fyens Stiftstidende’
bragte den 26.02.2018 og 27.02.2018 billeder og interview med
direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier – se især:
https://www.fyens.dk/nordfyn/Dansk-Sprognaevn-Derfor-passer-Bogense-saa-
daarligt/artikel/3234056
men også:
https://www.fyens.dk/nordfyn/Sprognaevn-efter-besoeg-i-Bogense-En-ubehagelig-
situation/artikel/3234054
[Artiklen blev lagt på internettet 26.02.2018]
Artiklerne er skrevet af Magnus Ørum Harkjær
- Det, der virkelig går [de nuværende medarbejdere] på, er, at det er så meningsløst.
Man kunne måske se en mening med det, hvis der faktisk var et godt miljø, hvor man
kunne løse sine opgaver, men det er meningsløsheden, som går dem på. Derfor har
de det rigtig skidt. De tænker over, hvordan deres liv skal forme sig. Hele deres liv
bliver væltet rundt, men det adskiller sig jo ikke [fra] alle andre, som får flyttet deres
arbejdsplads, siger hun.
Dansk Sprognævn kommer til at stå i en meget vanskelig situation fordi der ikke er
nogle af de nuværende medarbejdere der kan følge med til Bogense og fordi det bliver
endog meget svært at finde og ansætte nye medarbejdere med en relevant faglig
baggrund. Sabine Kirchmeier siger bl.a.:
- Vi er en forskningsinstitution, og vores ansatte skal være på forskerniveau. Det vil
sige, at man mindst skal have en ph.d, så jeg kan ikke bare ansætte nogle
dansklærere eller en pensioneret gymnasielærer. Vi sidder jo og forsker i vores sprog,
som der sker så meget med i disse år.
Forleden besøgte 7 medarbejdere fra Dansk Sprognævn og nogle medarbejdere fra
Bygningsstyrelsen Bogense for at besigtige de lokaler som kommunen mente kunne
være egnede.
- Sabine Kirchmeier er ked af, hvis nogen læsere [af en tidligere] artikel har fået
indtryk af, at sprognævnet vil presse de nuværende lejere ud for at rykke ind selv.
- Sådan hænger det ikke sammen. For det første er det ikke os, der har besluttet, at
vi skal flytte, og for det andet er det Bygningsstyrelsen og kommunen, der forhandler
om, hvilke bygninger vi skal flytte ind i. Vi er meget åbne over for at undersøge andre
placeringer på Fyn, for eksempel Søndersø, Odense eller Nyborg, siger Sabine
Kirchmeier, der var glad for at møde flere af bogenserne.
- De folk, vi talte med, var utroligt søde, og jeg ville være forfærdelig ked af, hvis vi
får en start i byen, hvor vi smider velfungerende ting ud, siger hun.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0029.png
27.02.2018 Interview med Sara Vergo, de offentligt ansatte djøf’ere
Formanden for djøf’s offentligt ansatte – Sara Vergo – er blevet interviewet af Henrik
Sejerkilde,
fyens.dk
om udflytningen af statslige institutioner. Hun siger om
udflytningen af Dansk Sprognævn:
- Der er ikke nogen som helst synergi i at have Dansk Sprognævns 12 ansatte
siddende i Bogense. Det betyder ikke noget for sammenhængskraften i
lokalsamfundet i det daglige, og da mange af de institutioner, der flyttes ud, arbejder
med sagsbehandling eller lovforberedende arbejde, er det jo ikke sådan, at der
kommer en masse mennesker forbi kontorerne. De landmænd, der skal have deres
godkendelser igennem, behøver jo ikke køre ned i Landbrugsstyrelsen på
Augustenborg Slot, siger Sara Vergo.
https://www.fyens.dk/indland/-Politikerne-siger-at-de-gerne-vil-samle-Danmark-og-
nu-sker-det-modsatte/artikel/3234032
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0030.png
27.02.2018 Mogens Jensen MF (S) har bedt Kulturministeren om en
kommentar til henvendelse fra Bjørn Andersen
Kulturudvalget. Spørgsmål nr. 97. Jf:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/97/index.htm
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18. februar 2018 fra Bjørn Andersen om
Dansk Sprognævn, jf. KUU alm del – bilag 112
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/112/1861188.pdf
Ministerens svar kan findes på s. 44 f.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0031.png
28.02.2018 Ombudsmanden, Rigsrevisionen m.fl. skal ikke flytte ud
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingets-vagthunde-undgar-udflytning
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0032.png
02.03.2018 Første behandling af B60: Etablering af en sprogtermbank
Alex Ahrendtsen MF (DF) og 8 andre folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti har
17.01.2018 fremsat et beslutningsforslag om at der oprettes en sprogtermbank: B60.
Når B60 nævnes i dette nummer af
holberg.nu
skyldes det at det ville være mærkeligt
andet. Der er ganske vist intet i beslutningsforslaget – eller i drøftelsen i
Folketingssalen - der handler om placeringen af Sprognævnet, men direkte og
indirekte viser begge dele i forening hvilke store og positive politiske forventninger der
er til Sprognævnet - og dette understreger nødvendigheden af at placeringen er tænkt
ordentligt
igennem.
Første behandling kan – i udskrevet form – findes her:
http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/
M67/20171_M67_helemoedet.pdf
Kulturminister Mette Bock takkede forslagsstillerne for at have rejst spørgsmålet om
udviklingen af danske sproglige termer og begrebsdefinitioner, for det danske sprog er
kulturbærende. Hun kunne dog ikke støtte forslaget som det var. Hun lagde op til at
Dansk Sprognævn inddrog temaet – behovet og perspektiverne for en evt dansk
sprogtermbank – i kommissoriet for dét sprogteknologiske udvalg man er ved at
nedsætte.
Senere sagde Mette Bock: ’Fredagsører
3
hører måske det, som fredagsører gerne vil
høre, for det sagde jeg faktisk ikke. Jeg sagde, at jeg synes, vi skal prøve at kigge på
det. Jeg er enig i, at det er en væsentlig opgave, at vi får kigget på de her ting, men
om det skal være sådan, at vi etablerer en decideret sprogtermbank, ligesom vi kan
se at man har gjort i nogle af landene omkring os, eller om vi skal gøre det på en
anden måde, vil jeg lade stå åbent, indtil vi har hørt, hvad det er for et
beslutningsgrundlag, som [det] vil være rimeligt at træffe beslutningen ud fra. Så jeg
har i dag ikke givet tilsagn om andet, end at jeg punkt 1 er enig i, at opgaven er
væsentlig, og punkt 2 at vi skal have nogen til at beskrive, hvilke muligheder og
udfordringer, der måtte være’.
Der var generel tilslutning til at man gjorde
noget
for at styrke dansk i en global
sammenhæng, men der var ikke flertal for at vedtage DF’s beslutningsforslag som det
forelå – derimod nok for at gøre som ministeren lagde op til – at overlade det til det
kommende sprogteknologiske udvalg at overveje det specifikke tema i en større
sammenhæng.
3
Det er første gang at jeg er stødt på ordet –
fredagsører
- på dansk.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0033.png
Alex Ahrendtsen for forslagsstillerne. Kilde: Folketinget
Alex Ahrendtsen tog drøftelsen og særligt nogle bemærkninger fra Søren Søndergaard
(EL) og Xenia Stampe (RV) som en tilslutning til at man – i Kulturudvalget –
overvejede om der skulle afholdes en åben høring om en dansk sprogpolitik.
Folketinget besluttede afslutningsvis at henvise beslutningsforslaget til Kulturudvalget
[KUU].
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/
b60/20171_b60_som_fremsat.pdf
eller
http://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/
b60/20171_b60_som_fremsat.htm
Folketinget’s drøftelse 02.03.2018 kan – som video - findes her:
http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/salen/67.aspx?as=1
Drøftelsen begyndte kl. 11:59:06 og sluttede kl. 12:49:40
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0034.png
Kulturminister Mette Bock [LA]. Kilde: Folketinget
I begrundelsen for B60 står der bl.a.:
- Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at oprette en sprogtermbank, der har
til formål at bevare det danske sprog og udvikle en dansk terminologi og kommunikere dette
ud til henholdsvis undervisningssektoren og den øvrige offentlighed.
- Dette skal konkret gøres ved at oprette en sprogtermbank, hvor hverdagsrelaterede ord og
fagudtryk på såvel dansk som fremmedsprog med tilhørende definitioner skal registreres i
strukturerede databaser og gøres tilgængelige for alle. På den måde får sprogtermbanken
karakter af at være både almensproglig og fagsproglig. Undervisere på alle niveauer skal gøres
fortrolige med indholdet i sprogtermbanken, så underviserne inddrages og bidrager til den som
en naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af læg- og fagfolk i f.eks.
den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU's sprogtjenester.
- Der er flere muligheder for sprogtermbankens forankring, da det ville være nærliggende, at
det foregik på et universitet, f.eks. i forbindelse med et sprogcenter (f.eks. Parallelsprogcentret
på Københavns Universitet) eller en afdeling for sprogteknologi (f.eks. Center for
Sprogteknologi på Københavns Universitet), hvor der allerede er projekter som involverer
terminologi. Dansk Sprognævn kunne også løfte opgaven, da dette ville kunne tilføre
sprogtermbanken den nødvendige stabilitet. En tredje mulighed for sprogtermbankens
grundlag kunne være et samarbejde mellem de ovennævnte aktører.
- Sprogtermbanken skal endvidere understøtte de enkelte uddannelsesinstitutioners
sprogcentre.
- En sprogtermbank kan således bidrage til at opfylde den offentlige sektors stigende behov for
at arbejde med sprog f.eks. som led i den voksende digitale sagsbehandling. Det vil sikre såvel
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0035.png
et sammenhængende fagsprog fra skolebænk til arbejdsplads som præcis formidling af
forskningsresultater og gnidningsløst samarbejde i internationale forskningsprojekter.
- Etableringen af en sprogtermbank vil være en ressource, der kan medvirke til at fastholde de
udenlandske studerende, hvis arbejdskraft vi netop efterspørger i Danmark, ved at give de
pågældende studerende mulighed for at styrke såvel deres forståelse af danske
samfundsmæssige forhold som deres dansksproglige bevidsthed og kompetencer.
[...]
- Dansk Sprognævn har flere gange advokeret for etableringen af en sprogtermbank, senest i
»Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden«, Philip Diderichsen m.fl. »Nyt fra
Sprognævnet«, 2016/1, side 8-13.
- Dansk Folkeparti finder det utidssvarende og ude af trit med udviklingen, at Danmark i
modsætning til Norge (»Termportalen« og »Termbasen.no«), Sverige (»Rikstermbanken«) og
Finland (»TEPA« (Terminologicentralen) og »Valter« (Statsrådets termbank)) ikke har etableret
en sprogbank. De nordiske nabolande har allerede indset behovet for bedre adgang til
fagsproglig information, og deres respektive term- og vidensbanker anvendes flittigt. De andre
skandinaviske lande er således meget længere fremme i den sprogpolitiske og -teknologiske
udvikling end Danmark.
---
Henvisning
Philip Diderichsen, Peter Juel Henrichsen, Sabine Kirchmeier og Bolette Sandford Pedersen:
’Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden’
kan findes her:
https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/numre/argang-2015-2019/marts-2016-pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0036.png
07.03.2018 Miljøminister Esben Lunde Larsen fremviste
Miljøstyrelsen’s nye domicil i Odense
Miljøminister Esben Lunde Larsen fremviste 07.03.2018 Miljøstyrelsen’s nye domicil på
Tolderlundsvej 5 i Odense; bygningen har tidligere huset Den Sociale Højskole.
Ministeren’s fremlæggelse af baggrunden for sin beslutning understreger hvor dårligt
funderet Kulturministeren’s tilsvarende begrundelse er
4
.
Sammenfatning
Regeringen har båret sig temmelig forskelligt ad i to fynske udflytningssager:
- 1/ Miljøstyrelsen der skal placeres lige ved Banegården i Odense.
- 2/ Dansk Sprognævn der skal placeres et sted i Bogense hvor der ikke længere er en
banegård i funktion.
Miljøministeren har lagt vægt på at Miljøstyrelsen kommer til at ligge tæt på
jernbanen, at bygningen er velegnet og at der er gode samarbejdsmuligheder med
universitetsmiljøet i Odense – fx i forbindelse med rekruttering af medarbejdere.
Kulturministeren har ikke skænket de vanskelige trafikforhold i Bogense en seriøs
tanke og hun har
ikke
lagt vægt på at der ikke er noget relevant fagligt miljø i
Bogense (for det nærmeste relevante miljø ligger i Odense); hvad hun har lagt vægt
på mht de bygningsmæssige forhold vides ikke – måske har hun overladt dét tema til
andre?
’Kristeligt Dagblad’
skrev 06.03.2018:
- Kulturminister Mette Bock (LA) er ikke bekymret for de konsekvenser, der vil være af
udflytningen: Vi er meget bevidste om, at der vil komme en overgangsfase, hvor der vil være
en risiko for et kompetencetab og nedgang i aktivitetsniveauet. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for
at understøtte udflytningsprocessen, så Dansk Sprognævn så hurtigt som muligt kommer på
plads - og bliver funktionsdygtige og velfungerende i de nye omgivelser.
- Når regeringen flytter statslige arbejdspladser, er det jo med en ambition om at styrke den
geografiske balance i Danmark. Og jeg tror på, at det kan lade sig gøre at rekruttere
kvalificeret personale og opbygge nye faglige miljøer - også på sprogområdet - uden for
hovedstaden," skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.
Kulturministeren har lagt stor vægt på en temmelig
’skæv’
opfattelse af virkeligheden
… Hun har nemlig antaget at en
væsentlig
del af Dansk Sprognævn’s arbejde kan
foregå alene ved digital og telefonisk kontakt, se fx s. 11
5
, men hun har ikke rettet
4
Det er for at belyse Kulturministeren’s beslutning at Miljøministeren’s inddrages her. Fokus
er på beslutningen om flytningen af Dansk Sprognævn (hvilket indbefatter
beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget), og derfor er andre vigtige emner
ikke
taget op.
At ordet
væsentlig
må være det ’rette’ ord fremgår af sammenhængen i det refererede
brev. I brevet står nemlig ’i høj grad’:
”Sprognævnets opgaver løses i høj grad digitalt og
telefonisk. Det kræver ikke en bestemt fysisk placering i København”.
Ordet ’digitalt’ har
flere betydninger men i brevet bruges ordet hélt upræcist som en sproglig ’joker’. ’Digitalt’
betyder – i almindelighed – noget ret ’bredt’: at der bruges informationsteknologi … hvilket
5
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0037.png
henvendelse til Dansk Sprognævn for at få afklaret de faktiske forhold. Hun har ikke
lagt vægt på at en
afgørende
del af det nuværende arbejde foregår ved en løbende
personlig kontakt mellem medarbejdere på Dansk Sprognævn og medarbejdere på
Københavns Universitet og i DSL
6
– og mellem medarbejdere på Dansk Sprognævn og
tegnsprogsmiljøet i København
7
.
Ved at forhøre mig i Dansk Sprognævn har jeg fået oplyst at medarbejdere fra Dansk
Sprognævn i 2017 har været ude af huset til møder, seminarer og andre
arrangementer i 248 tilfælde, hvoraf de 202 fandt sted i København – heraf 90 på
Københavns Universitet. Der har i samme år været 453 på besøg, hvoraf 388 fra
Københavns-området.
8
Sammenlagt må Kulturministeren’s svar til mig - for så vidt angår beskrivelsen af
Dansk Sprognævn’s digitale virksomhed - opfattes som misvisende, måske endda
som bevidst vildledende? I ’bedste’ fald er beskrivelsen skrevet uden tilstrækkeligt
kendskab til de faktiske forhold.
Eftersom Kulturministeren’s svar er udarbejdet og underskrevet af en embedsmand er
det relevant at minde om publikationen: ’Syv
centrale pligter for embedsmænd i
centraladministrationen — Kodex VII’.
Finansministeriet, september 2015 – som kan
findes på adressen:
https://modst.dk/media/16963/kodex_vii.pdf.
Jf fx s. 21:
’— Embedsmænd må ikke selv videregive – eller medvirke til, at ministeren videregiver –
oplysninger, som er urigtige eller i sammenhængen er vildledende, f.eks. i ministeriets
publikationer, på ministeriets hjemmeside, til pressen eller til borgere.
— Embedsmænd må ikke medvirke til, at en minister eller et ministerium til Folketinget
videregiver oplysninger, der er urigtige eller vildledende, eller fortier oplysninger, der er
væsentlige for Folketinget. F.eks. i svar på spørgsmål fra Folketinget eller i lovforslag, der
fremsættes for Folketinget.
der gøres
alle
steder i den offentlige sektor. I en seriøs brevveksling – som den aktuelle -
burde man derfor angive til hvilket formål, hvordan og i hvilken grad man bruger digital
teknologi på Sprognævnet; i brevet er der ingen sondring mellem indlæsning af analoge og
digitale data, transformation af analoge data til digitale data, ajourføring og sikring af
analoge og digitale data, udarbejdelse af artikler, bøger og lignende, optagelse af lyd og
video, transformation og bearbejdelse heraf, korrespondance og telefonisk eller visuel
kommunikation over internettet - hvortil kommer varetagelsen af forskellige
formidlingsopgaver der typisk har både analoge og digitale aspekter. Det er påfaldende at
sætningen:
”Det kræver ikke en bestemt fysisk placering i København”
bruges som et
slags alibi for ikke at forholde sig seriøst til hvilke placeringer der ville være mere eller
mindre hensigtsmæssige ift løsningen af Sprognævnet’s opgaver hvad enten disse er af
analog eller digital art eller begge dele.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab der befinder sig i København. DSL udgiver fx Den
Danske Ordbog og andre opslagsværker. En del af arbejdet gøres i et tæt samarbejde med
Dansk Sprognævn.
Tegnsprogsmiljøet i København omfatter Danske Døves Landsforbund og Døveforeningen af
1866 som ligger inden for gåafstand fra Sprognævnet i København. Desuden UCC som
huser tegnsprogsuddannelsen som Sprognævnet samarbejder med i forbindelse med
tegnsprogsordbogen. Endelig er der tegnsprogsforskerne på Københavns Universitet.
Foruden de anførte tal har jeg gennemgået Rammeaftale af december 2014 (der omhandler
årene 2015-2018) mellem Kulturministeriet (ved departementschef Marie Hansen) og
Dansk Sprognævn (ved direktør Sabine Kirchmeier-Andersen). Rammeaftalen beskriver
bl.a. hvad der er institutionens mission og vision, hvilke specifikke mål man skal tilgodese
og hvilke opgaver man skal løse. Det fremgår tydeligt at det er en forudsætning at
Sprognævnet er i tæt forbindelse med forskellige forskningsmiljøer og med mange
brugergrupper.
6
7
8
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0038.png
— Embedsmænd må ikke rådgive ministeren på en måde, som indebærer, at der f.eks. ved
afgivelse af urigtige oplysninger eller fortielse af oplysninger handles i strid med
sandhedspligten. Og de skal advare ministeren, hvis denne er på vej til at handle i strid med
ministerens sandhedspligt.
— Hvis ministeren eller en overordnet giver ordre til at videregive oplysninger, skal
embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at ordren strider mod sandhedspligten, jf. den femte
pligt om ansvar og ledelse.
Pligten til at give retvisende, ikke-vildledende svar indebærer bl.a., at det ved besvarelse af
spørgsmål fra f.eks. Folketinget bør tilstræbes at fortolke de forudsætninger, som spørgeren
formodes at have lagt til grund for sit spørgsmål, og udforme svaret i lyset heraf. Hvis dette er
meget vanskeligt, bør en almindelig sproglig fortolkning af spørgsmålet lægges til grund for
besvarelsen. Sandhedspligten indebærer ikke, at alle faktuelle oplysninger i alle tilfælde skal
medtages i de svar, som en minister eller et ministerium giver til Folketinget. Men
embedsmænd skal sikre, at der ikke udelades faktuelle oplysninger, som er af afgørende
betydning for forståelsen af svaret eller for det forhold eller den sag, der spørges til, så svaret
ikke bliver retvisende.’
Fremvisningen i Odense
TV2FYN dækkede begivenheden ved en direkte udsendelse på sin web-side og på
Facebook. Se nærmere på:
https://www.tv2fyn.dk/artikel/her-skal-miljoestyrelsen-holde-til-i-odense
Nedenfor følger først en ordret udskrift af nogle afsnit der har særlig betydning ift
udflytningen af Dansk Sprognævn [udskriften har jeg ansvaret for]. Derefter følger et
kommentarafsnit.
[TV2Fyn's journalist, Ditte Sofie Dreyer] Esben Lunde Larsen må jeg lige afbryde? ...
Hvad er det for parametre I har kigget på når I har valgt stedet?
[Esben Lunde Larsen] Vi har selvfølgelig kigget efter dén funktionalitet som huset skal
have i forhold til medarbejderne; det skal have en vis standard; der skal være nogle
faciliteter som gør det attraktivt at arbejde der; vi har været meget bevidste om at
det skulle ligge tæt på Odense Banegård så det var nemt i hverdagen - også for dem
der evt vælger at pendle hertil; det er jo også sådan at Miljøstyrelsen har med mange
aktører at gøre, så det [skal] også være et centralt sted både på Fyn og i Odense - så
det er nogle ting vi har kigget grundigt igennem ...
[TV2Fyn's journalist, Ditte Sofie Dreyer] Hvorfor lige Odense?
[Esben Lunde Larsen] Odense er et godt og centralt sted, det er et sted med en stærk
universitetskultur og en stærk videnskultur; et sted med masser af muligheder i
forhold til at bo og have et familieliv med masser af attraktive ting; så [vi har] ønsket
at tilgodese også Fyn i vores udflytning som regering fordi det ikke kun [er]
hovedstaden der har en førstefødselsret til statslige arbejdspladser, det er også hele
landet; dér har det været væsentligt for os også at få sendt dét signal.
Jeg vil gerne sige [at] de fynske borgmestre i bred almenhed virkelig har vist sig fra
[deres] bedste side i at kunne se at det her er et forhold [der] gavner hele Fyn både i
forhold til rekruttering og bosætning og lignende.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
...
[Esben Lunde Larsen, tale]: Hjertelig velkommen ... Vi glæder os til at samle hele
Miljøstyrelsen i Thrige-firkanten ... [Thomas B. Thrige har lagt navn til stedet ... han
spillede en vigtig rolle i etableringen af Odense som industrisamfund, men]
Odense er [i dag] meget mere end dét, det er også et videnssamfund, et
videnscentrum for rigtig meget og dét har vi selvfølgelig kigget til da vi skulle se efter
hvor vi gerne [ville] være henne med vores miljøstyrelse fordi det er 440 højt
specialiserede årsværk der skal være her, og det [er] noget af dét som er væsentligt,
at vi har et vidensmiljø at spille sammen med ... Det er vi glade for og derfor er vi
også glade for at rektor for Syddansk Universitet har taget [sig] tid til at komme her i
dag ...
For os i Regeringen er dette fase to i den store indflytningsplan hvor næsten omkring
8.000 medarbejdere flyttes fra hovedstaden ind i landet - et vigtigt signal til at hele
Danmark har ret og krav på at have statslige arbejdspladser både i forhold til at skabe
udvikling og vækst og [...] attraktive arbejdspladser og jeg er rigtig glad for at vi kan
levere en styrelse her til Odense og med
'Bedre Balance II'
som vi offentliggjorde i
januar, ja dér når vi så rundt i hele landet med statslige arbejdspladser og det er et
vigtigt vigtigt signal.
[Stor tak til alle borgmestrene på Fyn]
---
Odense's borgmester - Peter Rahbæk Juel - og rektor for SDU - Henrik Dam -
fremhævede at SDU er leveringsdygtige i fagfolk på miljøområdet hvad enten det er
fagfolk med tør eller våd baggrund, med humanistisk, naturvidenskabelig eller
samfundsvidenskabelig baggrund.
Borgmesteren mente at Miljøstyrelsen ville kunne tackle evt overgangsproblemer, fx
mht et midlertidigt videnstab.
Rektor tilføjede at Miljøstyrelsen ikke alene var relevant som ansættelsessted, men
også som samarbejdspartner - fx i forbindelse med opgaveskrivning på SDU og med
forskning.
Esben Lunde Larsen blev spurgt om mulighederne for at tilknytte
studentermedhjælpere og svarede at man i løbet af det næste halve års tid ville se
nærmere på dette, men han var ikke i tvivl om at der ville blive behov for at ansætte
studentermedhjælpere og deltidsansatte.
Kommentar
Regeringens beslutning om at flytte Dansk Sprognævn fra hovedstadsområdet til
Bogense er først og fremmest en politisk beslutning og i den sidste ende er det
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0040.png
Folketinget der har kompetencen til at afgøre om beslutningen skal passere uden
anmærkninger - eller om den eksplicit skal accepteres, modificeres eller forkastes.
Der er til dato ingen der har betvivlet at Regeringen har ret til at beslutte den
specifikke flytning på dét grundlag den har fundet var tilstrækkeligt. Ej heller at
Regeringen har ret til efterfølgende at effektuere beslutningen.
Regeringen skal selv sagt respektere den gældende lovgivning, herunder den
gældende lov om Dansk Sprognævn, Finansloven og Forvaltningsloven.
Der er intet i loven om Dansk Sprognævn der siger noget om
hvor
institutionen skal
være placeret geografisk (men det er underforstået at placeringen er i Danmark).
Det er anført at ”Bestyrelsen er Dansk Sprognævns øverste ledelse og har det
overordnede ansvar for nævnets virksomhed.”
Endvidere at ”Bestyrelsen skal sammensættes således, at den […] repræsenterer
sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt”.
Bestyrelsen er beskikket af Kulturministeren efter særlige regler.
Selv om det er Regeringens kompetence at beslutte hvor institutionen skal være
placeret geografisk er det påfaldende og – efter min mening – stærkt kritisabelt at
Regeringen (gennem Kulturministeren) ikke har forhørt sig hos Bestyrelsen om en så
betydningsfuld ting som at flytte institutionen til Bogense med de konsekvenser det
måtte få. En placering i Bogense må nemlig antages at få ret store økonomiske og
ledelsesmæssige konsekvenser og vil derfor også få betydning for dén kvalitet
arbejdet vil få i de kommende år. At man ikke har taget initiativ til en drøftelse med
bestyrelsen og direktøren eller til en høring af dem
før
man traf
udflytningsbeslutningen tyder ikke på at man har lagt synderlig vægt på at man
havde en kompetent bestyrelse som skulle løse forskellige ledelsesmæssige opgaver
med ansvar over for Kulturministeriet m.fl.
Henvisninger:
Lov om Dansk Sprognævn:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167989
Lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1996/224
Hvilke hensyn har Regeringen lagt vægt på med ’Bedre Balance II’?
Som det fremgår af de følgende uddrag fra
’Bedre Balance II’-papiret
har Regeringen
lagt stor vægt på at man ved udflytningerne har taget hensyn til at man fastholdt og
udviklede de faglige miljøer på de berørte institutioner
9
, ikke alene af faglige grunde
9
Dette hensyn nævnes 7-8 gange i
’Bedre Balance II’-papiret.
Ikke desto mindre er det
meget svært at se at Kulturministeren overhovedet har taget hensyn til det i tilfældet
Dansk Sprognævn.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0041.png
og for at muliggøre at institutionerne hurtigt kunne komme til at arbejde effektivt og
økonomisk forsvarligt, men også af personalepolitiske grunde:
- Regeringen lægger vægt på, at placeringen af statslige arbejdspladser sker under
hensyntagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Hvor det har været
muligt, er institutioner placeret i faglige klynger med henblik på at understøtte stærke
faglige miljøer og videndeling (s. 11).
- Statens arbejdspladser skal være fordelt bredt i Danmark og drage nytte af de
kompetencer og faglige miljøer, der findes i hele landet. Statslige arbejdspladser kan
ikke i sig selv skabe vækst og udvikling, men de bidrager til at skabe aktivitet og
stimulere udviklingen i det omkringliggende område (s. 3).
- Med de flere tusinde nye arbejdspladser bygger vi videre på eksisterende faglige
miljøer og danner grundlaget for nye. Samtidig er det et væsentligt hensyn for
regeringen, at de nye arbejdspladser får de rette betingelser for en effektiv og
økonomisk forsvarlig drift (s. 4).
- Regeringen lægger vægt på, at placeringen af statslige arbejdspladser sker under
hensyntagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Denne ambition
genfindes i de erfaringer, institutionerne selv har gjort sig. Flere institutioner nævner
således, at de har haft gavn af en placering i tilknytning til andre institutioner og det
faglige miljø i det pågældende område (s. 19)
- Regeringen prioriterer en bedre balance i placeringen af de statslige arbejdspladser,
således at staten i højere grad er til stede i hele landet. I valget af lokationer er der
derfor tilstræbt at sikre en fornuftig geografisk balance, nærhed til borgere og
virksomheder og mulighed for effektiv drift. I lyset af erfaringerne fra første runde af
flytningen af statslige arbejdspladser, er det ligeledes søgt at understøtte stærke
faglige miljøer i de respektive områder samt at placere mindre enheder sammen med
eksisterende arbejdspladser (s. 21)
- Personalepolitiske pejlemærker
• Sikre tidlig og åben kommunikation
• Fastholde medarbejdere og kompetencer
• Hjælpe medarbejdere videre, som ikke ønsker at følge med
• Give medarbejdere, der flytter med, en god start
• Sikre og fastholde stærke faglige miljøer på den nye beliggenhed (s. 35).
- Regeringen lægger vægt på, at de stærke faglige miljøer fastholdes og udvikles. For
at modgå, at institutionernes drift midlertidigt påvirkes negativt, mens flytningen
planlægges og står på, er det vigtigt at planlægge og understøtte en velfungerende
overgang. Det kan være en fordel, hvis opbygningen sker gradvist med overlappende
bemanding i en periode, således at medflyttere og den afgivende lokations
medarbejdere er tæt involveret i oplæring og overdragelse af opgaver til nye kolleger.
Institutionerne kan i den sammenhæng overveje at tilbyde relevante medarbejdere
pendlerordninger o.l. Det er en stor opgave at sikre en vellykket implementering, og
de berørte institutioners arbejde med flytningen vil derfor blive understøttet gennem
bl.a. personalejuridisk rådgivning og generel vejledning af institutionerne. Det kan
være hensigtsmæssigt at søge inspiration og at genbruge gode erfaringer fra kolleger i
staten, som har prøvet det før. Mere information og inspiration kan findes på
Moderniseringsstyrelsens hjemmeside
modst.dk
om geografisk flytning (s. 36).
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0042.png
Beslutningsmæssige principper
Alle forvaltningsbeslutninger der træffes af en dansk myndighed er (i modsætning til
politiske beslutninger) i princippet omfattet af gældende lov om forvaltning (og af den
retspraksis der har udviklet sig).
Henvisning:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161411
Udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er en regeringsbeslutning om
placeringen af en specifik statsinstitution, og det er ikke dén slags beslutninger der
var tænkt på da man vedtog Forvaltningsloven. Derimod er der en række
forvaltningsmæssige beslutninger der skal tages i konsekvens af flytningen – fx
beslutninger der vedrører ansættelsesmæssige forhold for medarbejderne; dén slags
beslutninger skal træffes i overensstemmelse med de generelle principper og regler
herom.
Se her Finansministeriet’s vejledende notat fra 2002 der bærer overskriften:
’Udflytning af statslige institutioner fra Hovedstadsområdet til provinsen -
gennemgang af gældende regelsæt’:
http://pav.perst.dk/~/media/PDF%20filer/Vejledninger/Udlytning_20021001.ashx
S. 4 bemærkes: ”Selve beslutningen om en udflytning er et politisk spørgsmål, som
samarbejdsudvalget ikke har indflydelse på. Når beslutningen om en udflytning er
taget, skal samarbejdsudvalget til gengæld drøfte konsekvenserne af udflytningen.”
I Regeringen’s ’udflytningsgrundlag’ -
’Bedre Balance II’ -
henvises der til nyere
materiale om udflytninger, se:
https://modst.dk
hvor man ledes frem til:
https://modst.dk/hr/personaleforhold/geografisk-flytning/
Selv om flytningsbeslutningen er en regeringsbeslutning osv kan det være
meningsfuldt at erindre hvilke grundlæggende principper der gælder for
forvaltningsmæssige beslutninger og for afgørelser i almindelighed.
Nogle af de grundlæggende principper ligger ’forud for’ eller ved siden af dem der er
beskrevet i Forvaltningsloven. Se fx Moderniseringsstyrelsen’s beskrivelse af
Officialmaksimen m.fl.:
http://pav.perst.dk/Publikation/Forvaltningsret%20persondataloven%20mv.aspx?
showContent=1
Nedenfor gengives beskrivelsen i let redigeret form (i opret skrift) med kommentarer
(i kursiv):
- Officialmaksimen:
En myndighed skal indhente de informationer der er nødvendige
for at man kan træffe beslutning på et tilstrækkelig oplyst grundlag.
Så vidt jeg kan sé har Kulturministeren ikke indhentet alle de nødvendige
informationer, fx har man ikke forhørt sig om alternative placeringer eller om
konsekvenserne af en flytning til Bogense – hverken i bestyrelsen, i
repræsentantskabet, hos den daglige ledelse eller hos medarbejderne.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
- Lighedsgrundsætningen:
Der må hverken forekomme direkte eller indirekte
forskelsbehandling. Forvaltningsmyndighederne er således underlagt et krav om, at
der ikke må gøres forskel på ensartede tilfælde.
Så vidt jeg kan sé har Miljøministeren anvendt kriterier for sine beslutninger der
adskiller sig tydeligt fra dem Kulturministeren har anvendt. Miljøministeren’s kriterier
ligger meget tættere på hvad der er tilkendegivet i ”Bedre Balance II” end
Kulturministeren’s gør.
- Ved skønsmæssige afgørelser må der som hovedregel ikke opstilles regler,
der begrænser eller udelukker skønnet:
Det er således fx ikke normalt tilladt
uden særlig hjemmel udelukkende at lægge vægt på ét kriterium med den
konsekvens, at andre saglige kriterier udelukkes. Betænkelighederne ved opstilling af
en sådan regel består bl.a. i, at atypiske sager risikerer at blive ukorrekt behandlet.
Så vidt jeg kan sé har Kulturministeren ikke inddraget alle relevante kriterier og har
tillagt nogle af dé kriterier der
er
blevet anvendt en vægt de ikke burde have.
- Magtfordrejning:
Der må ikke tages uvedkommende hensyn eller inddrages
usaglige kriterier, når der skal træffes en afgørelse. Forvaltningen er således
begrænset i valget af kriterier (hensyn), idet visse kriterier (hensyn) ikke lovligt kan
indgå som grundlag for den foreliggende afgørelse. Det må afgøres konkret i den
enkelte sag, hvilke kriterier og hensyn der lovligt kan inddrages.
På den ene side kan det være hensigtsmæssigt og rimeligt at gøre ’noget’ særskilt for
Bogense og Nordfyns Kommune, på den anden side er det ikke på nogen måde
sandsynliggjort at indflytningen af Dansk Sprognævn kan tilføre området ’noget’ der
vil være til gavn for det.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0044.png
14.03.2018 og 21.03.2018 To ’supplerende’ svar fra Kulturministeren
Kulturministeren har svaret mig direkte én gang, indirekte endnu én gang i et par svar
til Folketinget’s Kulturudvalg.
Første gang 14.03.2018:
Kære Bjørn Andersen
Tak for din supplerende mail
10
til din første henvendelse. Kulturministeren har ikke
yderligere bemærkninger til sagen, end de som fremgår af første svar til dig
11
.
Flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er en politisk beslutning taget af
regeringen, som bunder i en ambition om at skabe bedre balance i Danmark.
Regeringen erkender, at der i en overgangsperiode kan ske et servicefald som følge af
flytningen, men er overbevist om, at flytningen på lidt længere sigt bidrager til bedre
balance i landet, og at sprognævnet kan genetablere serviceniveauet og
samarbejdsrelationerne i Bogense.
Mvh.
Martin Bork
Specialkonsulent
10 Nemlig som svar på mit følgebrev 11.03.2018 til en version af dette papir. Min første
henvendelse er aftrykt tidligere i dette papir.
11 Se s. 11.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
Anden gang 21.03.2018 (som svar på Mogens Jensen’s to spørgsmål via
Folketinget’s Kulturudvalg)
[Ministeren har besvaret Mogens Jensen’s to spørgsmål under ét. Se ovenfor s. 25 og
s. 30].
Regeringens beslutning om at udflytte statslige arbejdspladser bunder i en ambition
om at skabe en bedre geografisk balance i Danmark. Dette gælder også beslutningen
om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense.
Dansk Sprognævn løser i dag vigtige opgaver for hele landet, som de også kan løse
fra Bogense. Regeringen erkender, at der på kort sigt vil være omkostninger forbundet
med flytningen, og at der i en overgangsperiode vil være en risiko for kompetencetab
og nedgang i aktivitets- og serviceniveauet. Regeringen er dog overbevist om, at
Sprognævnet kan opbygge faglige kompetencer og fortsætte samarbejdet på tværs af
landet – også fra Bogense.
Vi vil gøre, hvad vi kan for at understøtte udflytningsprocessen, så Dansk Sprognævn
så hurtigt som muligt kommer på plads og bliver funktionsdygtigt og velfungerende i
de nye omgivelser.
Mette Bock
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0046.png
26.03.2018 Opsummering
Ministerens svar er hverken særlig imødekommende eller overraskende. Der er en
anden ’ting’ der er vigtigere, både i sig selv og fordi Dansk Folkeparti er en meget
vigtig medspiller: Den nylige 20 %’s beskæring af Danmarks Radio
12
:
Ministeren indrømmer
at der vil være risiko for kompetencetab og nedgang i
Sprognævnet’s aktiviteter.
På den anden side er hun overbevist om at Sprognævnet efter en overgangsperiode
vil komme op igen osv.
Det er
påfaldende
at Ministeren slet ikke forholder sig til
– Påvisningen af at hun har sat sig fuldstændig ud over én af Regeringen's
grundlæggende præmisser i
"Bedre Balance II":
at man vil bygge på eksisterende
faglige miljøer osv.
– Påvisningen af at hun ikke på nogen som helst måde har inddraget dén bestyrelse
der står i spidsen for Dansk Sprognævn … og som er beskrevet tydeligt i loven om
Dansk Sprognævn, herunder mht ledelsesansvar og nødvendigheden af at
medlemmerne tilsammen dækker både sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig
indsigt
13
.
– Formodningen om at Bogense-løsningen ikke på nogen tydelig måde vil kunne støtte
udviklingen i Nordfyns kommune
14
.
– Påvisningen af at det i praksis er så tungt at pendle fra hovedstadsområdet til
Bogense med offentlige transportmidler at de fleste af de nuværende medarbejdere
(eller dem alle) vil være nødt til at opgive dén måde at løse dagligdagens
transportproblemer på.
12 Beskæringsaftalen er givetvis vigtig i den folketingspolitiske sammenhæng, men det vil føre
for vidt at inddrage den i dette papir hvor fokus er på flytningen af Dansk Sprognævn. Dog
– det er påfaldende at Kulturministeren – efter eget udsagn – har ønsket at de overordnede
økonomiske grundvilkår var fastlagt før andre politiske partier (fx Socialdemokratiet og De
Radikale) blev inviteret med til en drøftelse af et kommende medieforlig.
13 Se nærmere ovenfor s. 40.
14 At Nordfyns Kommune (og Bogense) er udfordret – og har brug for at der tænkes seriøst og
dybt – fremgår også af hvad der fornylig er blevet oplyst om helbredstilstanden og de
formentligt bagvedliggende årsager. Se TV2Fyn's netartikel 12.03.2018: 'Nordfynboer er
tykkere og ryger mere end odenseanere, 23 procent af nordfynboerne er svært
overvægtige. Årsagen skal findes i den sociale ulighed, forklarer professor.':
https://www.tv2fyn.dk/artikel/nordfynboer-er-tykkere-og-ryger-mere-end-odenseanere
Se desuden: 13.03.2018:
https://www.tv2fyn.dk/artikel/nordfynsk-undvalgsformand-nu-
skal-der-goeres-noget
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
Det må noteres at
de omtalte faglige og praktiske besværligheder alene er
selvskabte plager
...
idet de skyldes at Ministeren egenrådigt (imod råd fra
alle de fagfolk der har ytret sig) har valgt en Bogense-løsning frem for en
Odense-løsning (eller dén Nyborg-løsning som Alex Ahrendtsen fra
begyndelsen har peget på).
Konklusionen er
- at man - den parlamentariske situation (og opbakningen fra Dansk Folkeparti) taget
i betragtning - må tage Ministeren's svar til efterretning,
- at man derfor må respektere at Dansk Sprognævn flyttes til Bogense,
- og at man i øvrigt stilfærdigt må afvente hvad der sker frem til regeringsdannelsen
efter næste folketingsvalg.
På dét tidspunkt vil det
måske
være muligt at justere forholdene på den ene eller
anden måde - hvis dette anses for at være det mest hensigtsmæssige på dét
tidspunkt.
Forhåbentlig vil man justere konceptet for kommende placeringer og udflytninger på
en sådan måde at man foretager det nødvendige analyse- og høringsarbejde
før
man
træffer beslutningerne.
Beslutningen om flytningen af Dansk Sprognævn er et eksempel på at ’man’ har
truffet – og indstændigt fastholdt - en beslutning der kan bruges som skoleeksempel
på hvordan man
ikke
skal bære sig ad.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0048.png
11.04.2018 Sprogforskerne havde foretræde for Kulturudvalget
En række sprogforskere havde søgt foretræde for Folketinget’s Kulturudvalg onsdag
den 11. april 2018 (se sprogforskernes brev til Kulturudvalget, s. 15).
Under foretrædet forelagde de et talepapir som Kulturudvalget dagen efter sendte til
Kulturministeren for kommentar.
Desuden bad Kulturudvalget (med spm 130) ministeren redegøre for den faglige
begrundelse for at flytte Dansk Sprognævn til Bogense, se s. 54.
Dette viser at Kulturudvalget
ikke
- efter at Kulturministeren flere gange
har
ytret sig
om begrundelsen for flytningen til Bogense – mener at kende til en sådan
faglig
begrundelse.
At Kulturudvalget undrer sig over ministerens flytningsbeslutning, for ikke at sige at
man er temmelig skeptisk over den, fremgår af dét samrådsspørgsmål man har stillet
til Kulturministeren og til Uddannelses- og Forskningsministeren i forening,
se s. 54.
Følgebrev fra Frans Gregersen
”Jeg vedhæfter en redegørelse for Tegnsprogsrådets særlige problematik i forbindelse
med den planlagte flytning af Dansk Sprognævn til Bogense udarbejdet af
Tegnsprogsrådets formand, professor, dr. phil. Elisabeth Engberg-Pedersen.
Delegationen til mødet d. 11.4 kommer til at bestå af følgende, som alle har
underskrevet henvendelsen. De resterende underskrivere er forhindret i at deltage
men har givet os mandat til også at tale på deres vegne:
Dorthe Duncker, lektor, ph.d., Københavns Universitet
Frans Gregersen, professor, dr. phil., Københavns Universitet
Peter Harder, professor, dr. phil., Københavns Universitet
Lars Heltoft, professor, Københavns Universitet
Henrik Jørgensen, lektor, dr. phil., Aarhus Universitet
Tore Kristiansen, professor, lic. phil., Københavns Universitet
Ole Togeby, professor emeritus, dr. phil., Aarhus Universitet”
Gengivet efter:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/126/1868121.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0049.png
Redegørelse for Tegnsprogsrådets særlige problematik
Dansk Tegnsprogråd blev oprettet under Dansk Sprognævn 1. januar 2015 med
hjemmel i Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn af 26. maj 2014.
Den 1. november 2015 blev cand.mag. Janne Boye Niemelä og ph.d. Anne Kjærgaard
ansat i to deltidsstillinger (henholdsvis 20 og 17 timer om ugen) til at varetage
Tegnsprogsrådets sekretariatsfunktioner, og det førte til oprettelsen af Afdeling for
Dansk Tegnsprog, som altså nu har fungeret i godt to år.
Afdelingens opgaver er at
- besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug
- samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for
tegnsprogsområdet
- sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.
I de to år siden oprettelsen har afdelingens medarbejdere i samarbejde med
Tegnsprogsrådet bl.a.
- oprettet en svartjeneste for dansk tegnsprog og besvaret 267 henvendelser fra
offentligheden om oversættelse af danske ord til dansk tegnsprog, tegns betydning og
oprindelse, internationalt tegnsprog, brug af dansk tegnsprog i skolerne i Danmark
(international henvendelse) og meget mere,
- oprettet og afholdt møder med en referencegruppe på 20 døve tegnsprogsbrugere,
som medarbejderne kan henvende sig til når der er behov for at afklare udbredelsen
af tegn blandt talere af dansk tegnsprog
- oprettet en online informationsside om dansk tegnsprog (http://dansktegnsprog.dk),
hvor man kan finde informationer om dansk tegnsprog, svar på hyppigt stillede
spørgsmål, quizzer, links til materialer om dansk tegnsprog m.m.,
- i samarbejde med Tegnsprogsrådet afholdt en række møder med professionelle
interessegrupper (fx Døvefilm) og åbne møder med døve tegnsprogstalere forskellige
steder i landet med henblik på at kortlægge brugernes forventninger til afdelingen og
Tegnsprogsrådet,
- deltaget i erfaringsudvekslingsmøder med tilsvarende institutioner i de andre
nordiske lande,
- forestået digitalisering af et stort videomateriale med optagelser af dansk tegnsprog
i det 20. århundrede fra tegnsprogstolkeuddannelsen på UCC (tidligere under Center
for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC) og fra Døvehistorisk Selskab,
- haft løbende kontakt med professionelle der arbejder med dansk tegnsprog, bl.a.
gennem konsulentarbejde for projektet Webtilgængelighed for læsesvage døve ved
Center for Døvblindhed og Høretab i Ålborg.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
Afdelingen har haft tilknyttet en cand.mag. i lingvistik i løntilskudsordning og har p.t.
en studentermedhjælper og en praktikant fra København Universitet.
Da Tegnsprogsrådet var blevet nedsat og der skulle ansættes en medarbejder til
sekretariatsfunktionen, blev det besluttet at dele stillingen i to deltidsstillinger. Den
væsentligste begrundelse for dette var at afdelingen har brug for både ekspertise
inden for dansk tegnsprog og for kendskab til sprogpolitisk arbejde. Tegnsprogsrådet
skønnede at der i 2015 ikke var noget enkeltindivid i Danmark der tilgodeså begge
disse behov.
For at sikre afdelingens forankring i Dansk Sprognævn blev det besluttet at ansætte
ph.d. Anne Kjærgaard i den ene deltidsstilling. Anne Kjærgaard har arbejdet på Dansk
Sprognævn som ph.d.-studerende og derefter videnskabelig medarbejder og forsker
siden 2006 og har i høj grad bidraget til afdelingens forankring i Dansk Sprognævn.
Til stillingen som kyndig i dansk tegnsprog med sprogvidenskabelig uddannelse var
der i alt ti ansøgere, men kun en forenede de to kvalifikationskrav, nemlig Janne Boye
Niemelä, som er døv tegnsprogstaler og cand.mag. i lingvistik.
Gruppen af mennesker for hvem dansk tegnsprog er det primære kommunikations-
middel, er lille, skønsmæssigt nogle tusinde. Ydermere undergår denne gruppe store
ændringer i disse år, hvor hovedparten af døvfødte børn udstyres med cochlear
implant (CI). Vi ved ikke hvordan denne teknologi vil komme til at præge dansk
tegnsprog, fordi det endnu er meget uklart hvor mange CI-opererede der vil komme
til at bruge dansk tegnsprog eller en eller anden form for tegnbaseret kommunikation
fremover. Men vi ved at der fortsat vil være talere af dansk tegnsprog i hvert fald de
næste 70-90 år.
Dansk tegnsprogs historie går tilbage til i hvert fald starten af 1800-tallet, hvor den
første døveskole blev oprettet. Fra sidste halvdel af 1800-tallet blev sproget imidlertid
mere eller mindre udelukket fra undervisningen på døveskolerne og fik ingen officiel
støtte. Siden 1970’erne har der været stigende anerkendelse af dansk tegnsprog som
et sprog og som den bærende faktor i døves fællesskab og deres integrering i det
danske samfund (gennem undervisning, tolkning, oplysning på dansk tegnsprog
m.m.). Derfor var det en stor triumf og glæde for døvesamfundet da ”loven om dansk
tegnsprog” blev vedtaget 13. maj 2014.
Det er vigtigt at kende denne baggrund for at forstå hvor sårbar Afdeling for Dansk
Tegnsprogs kontakt til døvegruppen er. På møderne med døve tegnsprogstalere rundt i
landet har der været enorm interesse for og entusiasme omkring Afdeling for Dansk
Tegnsprogs arbejde. Diskussionerne har gået højt og har handlet om alt det som
hørende diskuterer i sprogrigtighedsdebatter (hvorfor taler unge så sjusket? hvorfor er
der så mange der bruger amerikanske tegn? hvorfor kan Afdeling for Dansk Tegnsprog
ikke bestemme hvilke tegn man må bruge? osv.).
Kontakten mellem Dansk Tegnsprogsråd og Afdeling for Dansk Tegnsprog på den ene
side og primærbrugerne af dansk tegnsprog på den anden er dybt afhængig af
medarbejdere som kan forholde sig professionelt til sprogspørgsmål og samtidig har
støtte og opbakning i døvesamfundet. Spørgsmål som ’Hvorfor er der hørende
medlemmer af Dansk Tegnsprogråd og i Afdeling for Dansk Tegnsprog?’ er blevet rejst
på møderne med døve rundt i landet.
Det er altså meget tvivlsomt om støtten til afdelingens arbejde kunne bevares hvis der
ikke var en døv medarbejder i afdelingen. Janne Boye Niemelä er den eneste som
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0051.png
forener at være cand.mag. med et sprogfag (lingvistik), selv er modersmålsbruger af
dansk tegnsprog og har erfaring med beskrivelse af dansk tegnsprog. JBN flyttede for
11 år siden til Malmø for at hendes to døve børn kunne få det bedst mulige
institutions- og skolemiljø baseret på et tegnsprog. Et tilsvarende skoletilbud findes
ikke i dag i Danmark. Af familiemæssige årsager ønsker JBN ikke at flytte til Bogense
og ikke at pendle fra Malmø.
Gengivet efter:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/126/1868120.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0052.png
Sprogforskernes foretræde:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/143/index.htm
Talepapir til foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 11.4. kl. 10.00
1. Kulturministeren har besluttet at Dansk Sprognævn skal flytte sine aktiviteter til
Bogense.
2. Det sker med henvisning til regeringens politik om udflytning af statslige
arbejdspladser fra hovedstaden.
3. I andre tilfælde hvor institutioner er blevet udflyttet, har man taget hensyn til deres
samarbejds- og netværksbehov. Dette er ikke sket for Dansk Sprognævn.
4. Dansk Sprognævn er en forsknings- og dokumentations-institution med en udstrakt
kontaktflade til danske sprogbrugere dels gennem telefonen, dels gennem mail.
5. Kontakt kan opnås uafhængigt af hvor i landet Dansk Sprognævn placeres. Det er
disse opgaver ministeren henviser til i sin omtale af udflytningen.
6. Men nævnet har også som kernefunktion forsknings- og dokumentationsopgaver.
De kan til gengæld kun ske i tæt samarbejde med de sprogvidenskabelige miljøer på
et universitet. En del af dette arbejde varetages af studentermedhjælp hentet fra
universitetets relevante fag.
7. Disse forsknings- og dokumentationsopgaver kan næppe gennemføres i Bogense
som følge af at der her ikke er samarbejdspartnere (for de sprogkyndige
medarbejdere, for it-medarbejderne, for tegnsprogsspecialisterne og for
studentermedhjælpeme).
8. Samtidig er de vigtigste af de mulige samarbejdspartnere fysisk yderst vanskelige
at få kontakt med pga. de dårlige trafikforbindelser til og fra Bogense.
9. Af samme grund vil en række nøglemedarbejdere ikke flytte til Bogense (jf. bl.a.
Tegnsprogsrådets uerstattelige medarbejder Janne Niemelä, men også indtil videre
alle andre ansatte). Det vil formentlig heller ikke være muligt at finde kvalificerede
studentermedhjælpere.
10. Dansk Sprognævn er som andre af Kulturministeriets forskningsinstitutioner
pålagt at skulle medvirke i forskeruddannelsen. Forskeruddannelsen foregår ved et
universitet og i samarbejde med den pågældende institution under Kulturministeriet.
Men det vil være meget lidt attraktivt for kvalificerede kandidater at søge til Bogense,
langt væk fra det universitet nævnet ville skulle samarbejde med. Fornyelsen af Dansk
Sprognævn bliver dermed vanskeliggjort til det umulige.
11. Det vil i sig selv betyde et betydeligt kulturtab at alle medarbejdere skal erstattes,
og at nævnet mister sit remtræk med et akademisk uddannelsessted.
12. Det vil herudover være meget vanskeligt at rekruttere studentermedhjælp hvorfor
nævnets rolle som uddannelsessted vil forvitre.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0053.png
13. Hertil kommer at man kan frygte at det ikke vil være muligt at rekruttere nye
kvalificerede medarbejdere der vil bosætte sig i Bogense.
14. I en sådan situation appellerer vi til Folketinget, i dette tilfælde Folketingets
Kulturudvalg: Når en minister ikke vil tage vare på en national institution som er
placeret i hendes ressort, må Folketinget gøre det.
15. Vi foreslår at Dansk Sprognævn placeres i Odense. Her er der en akademisk
infrastruktur, samarbejdsmuligheder og uddannelser i dansk og andre sprog, og her
kan der skabes en smidig overgang for de medarbejdere som ikke ønsker at flytte
med. En anden, ringere, men brugbar mulighed er at flytte Dansk Sprognævn til
Nyborg hvortil der er gode forbindelser fra hele landet og især fra universiteterne i
Odense og København.
Gengivet efter:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/143/1878989.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0054.png
12.04.2018 Kulturudvalgets spørgsmål til Kulturministeren
(og til Uddannelses- og Forskningsministeren)
Dagen efter foretrædet har Kulturudvalget stillet en række spørgsmål til
Kulturministeren og et samrådsspørgsmål til kulturministeren og til uddannelses- og
forskningsministeren.
Spm 130 af 12.04.2018
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/130/index.htm
Ministeren bedes redegøre for den faglige begrundelse for at flytte Dansk Sprognævn
til Bogense.
Se:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/130/1878991.pdf
Spm 131 af 12.04.2018
Ministeren bedes kommentere punkterne i talepapir fra foretræde i Kulturudvalget den
11. april 2018 om flytning af Dansk Sprognævn til Bogense, jf. KUU alm del – bilag
143.
Se:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/131/1878992.pdf
Samrådsspørgsmål af 12.04.2018
Til kulturminister Mette Bock (LA), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
I mange tilfælde hvor statslige institutioner er blevet udflyttet, har man taget hensyn
til institutionernes samarbejds- og netværksbehov. Dette ses ikke at være sket for så
vidt angår Dansk Sprognævn, hvis forsknings- og dokumentationsopgaver fordrer et
tæt samarbejde med de sprogvidenskabelige miljøer på et universitet. Ministrene
bedes redegøre for, hvordan Dansk Sprognævn vil kunne varetage sine forpligtelser
som forskningsinstitution, herunder at medvirke i forskeruddannelsen, hvis det ikke
fysisk placeres tæt på eller i nærheden af et universitet.
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/samspm/K/index.htm
Se:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/samspm/K/1879202.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0055.png
Spm 132 af 12.04.2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for beslutningsgrundlaget for at flytte Lokale- og An-
lægsfonden til Nyborg?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/132/1878999.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0056.png
Henvisninger
TV2Fyn:
https://www.tv2fyn.dk/nyheder/18-01-2018/1930/sprognaevnet-frygter-
bogense?autoplay=1#player
18.01.2018
Sprognævn siger nej til Bogense: »Vi kommer ikke til at kunne understøtte byen på
nogen måde« Dansk Sprognævns opgaver behøver ikke blive løst i København, siger
kulturministeren om udflytning til Fyn. Direktør frygter for fagligheden -
https://politiken.dk/kultur/art6298619/»Vi-kommer-ikke-til-at-kunne-understøtte-
byen-på-nogen-måde« - 18.01.2018 [for abonnenter]
Dorthe Duncker og Henrik Jørgensen, personlige medlemmer af Dansk Sprognævns
repræsentantskab og hhv. lektor i dansk sprog, Københavns Universitet, og lektor i
dansk sprog, Aarhus Universitet:
[Repræsentantskabsmedlemmer i] Dansk
Sprognævn til statsministeren: Vi må på det indstændigste opfordre regeringen til at
trække beslutningen om udflytning tilbage
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6300552/Vi-må-på-det-indstændigste-
opfordre-regeringen-til-at-trække-beslutningen-om-udflytning-tilbage
- 19.01.2018
[for abonnenter]
Magisterbladet:
https://www.magisterbladet.dk/news/2018/januar/sprognaevnetansattedervilskeetkae
mpevidenstab
Satire:
Peter Nedergaard: Udflytningssjov – 20.01.2018 -
https://www.b.dk/groft-
sagt/udflytningssjov
Ekstrabladet:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/bogense-borgere-ligeglade-
med-sprognaevnet-vi-kan-godt-selv-stave-til-oel/7010574
– 25.01.2018
Philip Diderichsen, ph.d og ansat i Dansk Sprognævn, og Anne Kjærgaard, ph.d og
ansat i Dansk Sprognævn:
At rykke Sprognævnet til Bogense er galimatias
Mange undrer sig i disse uger over statsansattes ’klynk’ over de forestående
udflytninger. Det er ikke klynk. Det er reelle, faglige bekymringer -
https://politiken.dk/debat/kroniken/art6314090/At-rykke-Sprognævnet-til-Bogense-
er-galimatias
– 28.01.2018 [for abonnenter]
Seks fhv. overvismænd advarer: Flyt ikke De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens
– 31.01.2018:
https://www.b.dk/kronikker/seks-fhv.-overvismaend-advarer-flyt-ikke-
de-oekonomiske-raads-sekretariat-til
Martin Ågerup: Frem med skovlene til de statsansatte. Måske endda skeerne? -
01.02.2018:
https://www.cepos.dk/om-cepos/i-medierne/frem-med-skovlene-til-de-
statsansatte-maaske-endda-skeerne
Per Stig Møller: Den, som behersker sproget, behersker tankelivet – 16.02.2018:
https://www.b.dk/kommentarer/per-stig-moeller-den-som-behersker-sproget-
behersker-tankelivet
Jarl Cordua: En Venstre-oprørers bekendelser – 21.02.2018:
https://www.altinget.dk/
artikel/jarl-cordua-en-oproerers-bekendelser
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0057.png
Debat med udgangspunkt i Cordua’s synspunkter i DR2’s ’Deadline’ med Jan E.
Jørgensen (V) og borgmesteren i Tønder: Henrik Frandsen (V), se:
https://www.dr.dk/
tv/se/deadline/deadline-9/deadline-2018-02-19#!/
[kan ses indtil ca 19.03.2018]
Jan Al-Erhayem: Hvorfor ikke tvangsudflytte Folketinget eller sænke skatterne?
23.02.2018 -
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4990/tvangsflytning_af_folketinget_eller_lave
re_skatter.html?
hl=YTozOntpOjA7czo5OiJTcHJvZ27mdm4iO2k6MztzOjk6InNwcm9nbuZ2biI7aToxMDtzO
jE1OiJTcHJvZ24mYWVsaWc7dm4iO30
Satire:
DR2's 'Tæt på sandheden' med Jonatan Spang havde 25.02.2018 et indslag
om Sprognævnet og Bogense 21:12 og frem [kan ses indtil 26.03.2018]:
https://www.dr.dk/tv/se/taet-pa-sandheden/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-
2/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-7
Altinget har etableret en ny portal om udflytning – 26.02.2018:
https://www.altinget.dk/artikel/altinget-lancerer-nyt-medie-om-udflytning
Satire:
https://www.fyens.dk/brokennews/Broken-News-Svendborg-indfoerer-fynsk-
som-foerstesprog-paa-byens-folkeskoler/artikel/3234989
– Fyens.dk – 02.03.2018
På DR’s ugentlige radioprogram
Klog på sprog
på P1 var der - 02.03.2018 - et indslag
om udflytning vs indflytning og om den eventuelle udflytning af Venstre’s
partihovedkontor og af den besluttede udflytning af Dansk Sprognævn. De
medvirkende var: programvært Adrian Hughes, forfatterne Leonora Christina Skov og
Anne-Cathrine Rebnietzsky og ledende redaktør ved DSL Lars Trap-Jensen. Indslaget
kan findes på
https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-54
[37:47-
43:33]. Udsendelsen kan også podcastes.
BT [ritzau-artikel] – 04.03.2018:
https://www.bt.dk/politik/ubegrundet-bogense-
flytning-undrer-sprogfolk.
- BT skriver: ”[...] en aktindsigt i Kulturministeriets
beslutningsgrundlag viser, at det eneste skriftlige materiale, ministeriet ligger inde
med om sagen, er en A4-side med rent faktuelle oplysninger såsom nævnets adresse
og antal medarbejdere.”
04.03.2018 bragte flere medier artikler der byggede på 3 artikler fra ritzau. Alex
Ahrendtsen er citeret i flere af dem:
- Men én af flytningerne undrer kulturordføreren, nemlig beslutningen om at flytte
Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense.
"Hvis regeringen havde rådført sig med mig, havde jeg sagt til dem, at det er fint, at I
flytter de her ting ud," siger Ahrendtsen.
"Men det havde nok været smart, hvis I flyttede Lokale- og Anlægsfonden til Bogense.
Og så flyttede sprognævnet til Nyborg. Altså simpelthen lavede "en bytter".
"Sprognævnet er virkelig for meget højt specialiserede sprogfolk. De kunne pendle til
Nyborg, indtil man havde fået etableret det samarbejde, der skal ske med
universitetet i Odense."
- Ahrendtsen har vendt sagen med kulturminister Mette Bock (LA). Og regeringens
beslutning ligger fast, fortæller han.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0058.png
- »Der er ikke noget at gøre overhovedet. Jeg kan egentlig godt forstå rationalet. For
hvis man først begynder at ændre et sted, vil man jo åbne Pandoras æske«, siger Alex
Ahrendtsen.
180304
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/359335/df_havde_hellere_set_sprognaevne
t_flytte_til_nyborg.html?
hl=YTozOntpOjA7czo5OiJTcHJvZ27mdm4iO2k6NDtzOjk6InNwcm9nbuZ2biI7aToxMTtzO
jE1OiJTcHJvZ24mYWVsaWc7dm4iO30
180304
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10375048/ubegrundet-
bogenseflytning-undrer-sprogfolk/
180304
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10375049/modvilligt-sprognaevn-
bliver-hilst-velkommen-af-borgmester/
180304
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10375158/df-havde-hellere-set-
sprognaevnet-flytte-til-nyborg/
180304
https://politiken.dk/indland/art6365926/DF-havde-hellere-set-sprognævnet-
flytte-til-Nyborg
180304
https://www.avisen.dk/df-havde-hellere-set-sprognaevnet-flytte-til-
nyborg_488206.aspx
180304
https://www.avisen.dk/modvilligt-sprognaevn-bliver-hilst-velkommen-af-
borg_488175.aspx
180304
https://www.b.dk/politiko/df-havde-hellere-set-sprognaevnet-flytte-til-nyborg
180304
https://www.b.dk/politiko/modvilligt-sprognaevn-bliver-hilst-velkommen-af-
borgmester
180304
https://www.b.dk/politiko/ubegrundet-bogense-flytning-undrer-sprogfolk
180304
https://www.fyens.dk/indland/DF-havde-hellere-set-sprognaevnet-flytte-til-
Nyborg/artikel/3235874
180304
https://www.fyens.dk/indland/Modvilligt-sprognaevn-bliver-hilst-velkommen-
af-borgmester/artikel/3235825
180304
https://www.fyens.dk/indland/Ubegrundet-Bogense-flytning-undrer-sprogfolk/
artikel/3235826
180304
https://www.information.dk/telegram/2018/03/df-hellere-set-sprognaevnet-
flytte-nyborg?lst_rel
180304
https://www.information.dk/telegram/2018/03/modvilligt-sprognaevn-hilst-
velkommen-borgmester
180304
https://www.information.dk/telegram/2018/03/ubegrundet-bogense-flytning-
undrer-sprogfolk?lst_rel
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0059.png
180304
https://www.tv2fyn.dk/artikel/df-undrer-sig-over-placering-af-sprognaevn
04.03.2018 bragte TV2FYN kl. 19.30 et 4 minutter langt nyhedsindslag med
interviews med lektor Henrik Jørgensen (Aarhus Universitet) og Sabine Kirchmeier
(Sprognævnet):
http://tv2regionerne.peytzmail.com/c/vms/ypyoij/mxosre/title/1797259695?t=https
%3A%2F%2Fwww.tv2fyn.dk%2Fnyheder%2F04-03-2018%2F1930%2Fsprogforskere-
advarer-mod-udflytning-af-dansk-sprognaevn
05.03.2018 havde ’Berlingske’ denne ’historie’:
180305
https://www.b.dk/politiko/ministerium-moerklaegger-begrundelser-for-
udflyttede-arbejdspladser-dybt
- Ministerium mørklægger begrundelser for udflyttede arbejdspladser: »Dybt
bekymrende«. Offentligheden har ikke krav på at se begrundelser for, hvorfor de
1.800 udflyttede arbejdspladser fra regeringsplanen »Bedre Balance II« er blevet
placeret i de pågældende byer. Det slår Finansministeriet fast. Ekspert kalder
lukketheden »dybt bekymrende«.
06.03.2018
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kampen-om-dansk-
sprognaevns-placering-fortsaetter
07.03.2018 bragte
altinget.dk
en artikel af Kresten Schultz-Jørgensen om hvordan
man – i almindelighed – bør gennemføre udflytninger:
https://www.altinget.dk/artikel/kresten-schultz-joergensen-her-er-ledelseskuren-
mod-udflytningssyge
Uddrag fra artiklens indledning:
- Det er en klassisk antagelse, at mindst 70 procent af alle store forandringer
mislykkes, fordi kulturen ikke følger med, når de strategiske beslutninger er truffet.
- Formålet med forandringerne blæser i vinden. Medarbejderne er imod. Og de
planlagte forbedringer bliver i stedet til budgetoverskridelser og almindeligt kaos i
opgavevaretagelsen.
- Nogenlunde sådan kan det også gå for udflytningen af statslige arbejdspladser.
180307 Lotte Thorsen:
https://politiken.dk/kultur/art6368982/»Der-er-da-noget-at-
tage-fat-i-synes-jeg-nok...«
180307 [19:30]
https://www.tv2fyn.dk/nyheder/07-03-2018/1930/afsloring-af-
miljostyrelsens-kommende-beliggenhed?autoplay=1#player
180307
Onsdag eftermiddag fulgte tv-vært Louise Wolff i hælene på kunstneren
Gudrun Hasle gennem den gamle købstad. På gavle og vægge over hele byen vil
bogenserne hele sommeren støde på en række skilte med tekster, der umiddelbart
kunne ligne en kampagne for at få Dansk Sprognævn til Bogense. Men de små
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0060.png
personlige udsagn er værker af kunstneren Gudrun Hasle, der bruger sin egen
ordblindhed i sin kunst.:
https://www.fyens.dk/nordfyn/Se-videoen-Stavefejl-er-
kunst-i-Bogense/artikel/3236891
[tekst og video] – se også: Signe Ryge’s reportage
på TV2FYN:
https://www.tv2fyn.dk/fyn-live/fyn-live-bogense-bliver-udsmykket-med-
ordblinde-kunst?autoplay=1#player
[14-15 min video]
180309
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10392826/fra-den-grimme-
aellings-hjemstavn/
Læserbrevet er tydeligvis ’fremkaldt’ af et nyhedsindslag i
TV2FYN’s nyheder 04.03.2018 kl. 19.30.
180310 Læserbrevet har givet anledning til en kommentar fra Jens Thomsen (Vanløse):
’Det virkelige spørgsmål er, hvorfor udkantsområder som Bogense lader sig spise af
med den slags symbolpolitik? Dansk Sprognævn er jo ikke ligefrem en vækstinkubator.
Nu kommer der syv æggehoveder til Bogense, så den lokale kunstforening eller Rotary
får måske nye medlemmer. Betydningen for Nordfyns økonomi er til at overse.’
https://www.fyens.dk/debatfaa/Debat-Valgkamp-af-vaerste-skuffe/artikel/3237508
– 11.03.2018: ’Ligeledes er det forrykt, at man vil flytte Dansk Sprognævn til Bogense,
det drejer sig jo kun om sølle 12 arbejdspladser. Det er alt sammen valgkamp af værste
skuffe.’ [Læserbrev i ’Fyens Amts Avis’]
Anders W. Berthelsen:
Sprogdoktoren: Sprognævnets ansatte bør lære at udtale
fynske stednavne:
https://www.fyens.dk/bagsiden/Sprogdoktoren-Sprognaevnets-
ansatte-boer-laere-at-udtale-fynske-stednavne/artikel/3236994
12.03.2018 [for
abonnenter]
Morgenavisen Jyllands-Posten Debatindlæg 17.03.2018
De forkælede københavnere
Af Søren Storm, pensioneret lærer, Kerteminde: I Ringsted bliver 140 slagteriarbejdere
på natarbejde fyret. De har et hårdt arbejde til middelløn. De beklager sig ikke, selv om
de sikkert må flytte for at finde nyt job. Heroverfor står ansatte i Dansk Sprognævn og
Det økonomiske Råd. De beklager sig, selv om de kan beholde deres arbejde, hvis de
vil. Et arbejde, som nok er mere mageligt og til en meget højere løn.
https://jyllands-
posten.dk/debat/breve/ECE10423291/de-forkaelede-koebenhavnere/
Satire
01.04.2018:
https://www.altinget.dk/artikel/altinget-overtager-heste-nettet
altinget etablerer en ny afdeling:
staldtinget.
Sidst i præsentationen står:
- "I første omgang vil vores målrettede søgninger på Heste-Nettet formentlig kunne afsløre
politiets forsvundne mails i Tibetsagen og kilden til læk af Helle Thornings skattepapirer," lover
Altingets researchchef, Kresten Følgaard.
- "Senere, hvis det er muligt, går vi efter begrundelsen for at flytte Dansk Sprognævn til
Bogense," tilføjer han.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0061.png
04.04.2018: Bjørn Andersen anbefaler Kulturmagasinet Gejst: Kunst i det offentlige rum på
dr.dk
https://www.dr.dk/tv/se/kulturmagasinet/-/kulturmagasinet-gejst-kunst-i-det-offentlige-rum
[Anbefalings-e-mail sendt vha dr.dk’s ’servicesystem’. At Gudrun Hasle er i Bogense
med en samling ordværker skyldtes en lokal opfordring der ikke havde noget at gøre
med at Kulturministeren havde besluttet at sende Dansk Sprognævn til Bogense.]
Vi støder alle sammen på det indimellem. Midlertidig kunst på gader og pladser. Men
hvad er meningen, og hvordan bliver det modtaget? Louise Wolff følger kunstneren
Gudrun Hasle, der har fået lov til at sætte sit meget personlige præg på den fynske by
Bogense.
VARIGHED: 25 minutter - GENRE: KULTUR - KAN SES INDTIL: 30. juni 2019 - PROGRAM SENDT: DR1, 4. april 2018 -
PRODUKTION: DANMARK, 2018
05.04.2018: Kulturministeren fremlagde
Regeringens medieudspil
kl. 13.00
https://www.facebook.com/kulturmin/
Fremlæggelsen blev gengivet LIVE og blev senere citeret og diskuteret forskellige steder på
DR’s sendeflade.
Bemærkning: Så vidt jeg kunne sé var der intetsteds noget der (direkte) vedrørte flytningen af
Dansk Sprognævn. Måske – formentlig – forholder det sig sådan at Kulturministerens
opmærksomhed er koncentreret om medieudspillet og om konsekvenserne for Danmarks
Radio, TV2 og Radio 24syv?
Medieudspillet kan findes på:
https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/regeringens-medieudspil-er-
klar-nye-medier-nye-vaner-nye-tider/1/1/
[beskrivelse og link]
https://kum.dk/fileadmin/ImageVault/Kulturpolitik/Medier/udspil_2018/
Regeringens_medieudspil_2018.pdf
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 15/4-18 fra Bjørn Andersen vedr. flytning af Dansk Sprognævn
1881015_0062.png
http://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B60/spm.htm
Folketingets Kulturudvalg har 06.04.2018 stillet 3 spørgsmål til Kulturministeren som alle
indledes således:
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
[Spørgsmål 1] Ministeren bedes indhente erfaringer fra de lande (Sverige, Norge og Finland),
der allerede har indført en sprogtermbank.
[Spørgsmål 2] Er ministeren enig i, at der er behov for en samlet sprogpolitik, herunder
etablering af en sprogtermbank, og vil ministeren tage initiativ til gennemførelsen af en samlet
dansk sproglov?
[Spørgsmål 3] Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at etablere og drive en sprogterm-
bank, og hvordan en sprogtermbank, f.eks. under Dansk Sprognævn, ville kunne finansieres?