Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1875399_0001.png
Rettighedsalliancen: Opfølgning på præsentation for Kulturudvalget 21. marts 2018
Rettighedsalliancen (RA) vil gerne takke for muligheden for at orientere Kulturudvalget om omfanget af
problemet med ulovligt indhold på Internettet, om de gode resultater RA har opnået, men også om de
tiltag, der fremadrettet er nødvendige, for at samfundet fortsat kan imødegå udfordringen med ulovlige
sider.
RA redegjorde i sin præsentation for, at RA har udviklet et værktøj, ’disruptionmaskinen’, der ved at samle
en række aktører som betalings- og annoncetjenester med videre har formået effektivt at begrænse
finansieringen bag en række af de ulovlige sider.
Dette sammen med brugen af blokeringsværktøjet i samarbejde med Internetudbyderne har vist positive
resultater. Udviklingen i teknologi og ulovlige ’forretningsmodeller’ betyder imidlertid, at de nuværende
værktøjer skal ajourføres og tilpasses.
RA har identificeret en række tiltag, der er påkrævet for fremover at beskytte brugerne og producenter af
dansk indhold mod ulovlige sider, der som EU-Kommissionen har fremhævet i stigende grad kobler
rettighedskrænkende indhold med spredning af virus, malware, kapring af computere til cyberangreb, med
mere.
Tiltagene er:
1.
Finansiering fra alle interessenter:
I dag hviler finansiering af indsatsen stort set på
indholdsproducenterne, og det bør gøres til en fælles forpligtigelse for alle aktører i fødekæden:
o
private som Internetudbydere, distributører af indhold (som DR), udbydere af streaming
tjenester
o
offentlige, eksempelvis via midler til sikring af dansk indhold i forbindelse med medieforlig til
finansiering af dansk indhold.
Aktivt offentligt engagement:
Ulovlige Internetsider er et alvorligt samfundsproblem både for
indholdsproducenter og for de enkelte brugere og der er brug for et markant offentligt engagement i
form af: støtte til positive kampagner som blandt andet Share With Care og Os Der Elsker Film,
fortsættelse af den store indsats der i dag ydes fra Kulturministeriet mht. at formidle samarbejde i
Dialogforum og ikke mindst ved meget konkret at etablere en permanent IP Task Force hos
Bagmandspolitiet (SØIK) svarende til især det engelske PICPU (Police
Intellectual Property Crime Unit).
Mulighed for strafferetlige blokeringer:
Politiet, i regi af en permanent IP task force, bør have
mulighed for at pålægge internetudbyderne at blokere for ulovlige (udenlandske) hjemmesider. Denne
adgang er allerede givet på enkelte områder (L 192 om blokering af udenlandske hjemmesider, der
opfordrer til terror m.v.).
Teknologisk ajourføring:
I takt med den teknologiske udvikling bliver den nuværende foreskrevne
blokeringsteknik, den såkaldte DNS-blokering, overhalet af metoder til at omgå denne og der er behov
for at ajourføre blokeringsværktøjet til at blive teknologineuralt, så det mest optimale
blokeringsværktøj kan pålægges
2.
3.
4.
Disse tiltag er påkrævede at det danske samfund fortsat kan håndtere udfordringen fra ulovlige
Internetsider. I modsat fald risikerer vi at undergrave de positive tiltag som er iværksat med samarbejder
mellem private aktører og Kulturministeriet i form af Share With Care, Kodeks og blokeringer. Samtidig vil
et øget lovligt forbrug have den virkning, at der skabes flere indtægter i fødekæden, til de private
rettighedshavere og virksomheder, såvel som til offentlige indtægter.
RA uddyber meget gerne ovenstående, hvis Udvalget eller enkelte medlemmer er interesserede.
1