Danske Museumsforeninger - www.sammus.dk
Åbent brev til Folketingets medlemmer
Dato: 20. marts 2018
Kære Folketingsmedlem
Danske Museumsforeninger opfordrer Folketinget til at gennemføre en national handlingsplan for bevaring af
Danmarks kulturarv ved at beslutte en Museumslov, hvor staten øremærker en del af sin museumsstøtte til
genopretning af magasinfaciliteter og sikker bevaring af museumsgenstande for eftertiden.
Igen søndag aften præsenterede lands-TV os for den katastrofale mangel på sikker opbevaring, der hersker på
landets Museer. Kulturarven forsvinder mellem hænderne på os i fugt, svampe og borebille angreb.
For overhoved at opholde sig i depoterne må medarbejderne iføre sig tætsiddende rumdragter og åndedrags
beskyttelse. Det er dybt grotesk.
Senest var det Rigsrevisorerne, der for få år siden påpegede de manglende sikre depotfaciliteter. Intet er efter
følgende sket. Det er blot blevet værre trods de årlige kvalitetsvurderinger af museerne som Slots- og
Kulturstyrelsen udfører hvert år.
Museerne påpeger manglende finansiering. Kulturministeren påpeger Museumsledelsernes manglende
prioritering af statens støttekroner. Der kommer IKKE flere penge her fra er den præcise melding. Dette er IKKE en
gyldig undskyldning for at lade tingene sejle til hovedparten af vores fortid er væk. Så kan investeringer af
milliarder i nye verdenskendte museumsbyggerier været omsonst. Vi har ikke noget at putte i dem.
Der findes store upåagtede ressourcer svarende til 120 millioner kr. på Museerne.
Landsforeningen ”Danske Museumsforeninger” organiserer mellem 50 og 55.000
frivillige og venner af muserne
rundt i hele Danmark. Men der er 4 gange så mange potentielle frivillige. Altså op mod en kvart million frivillige.
Organisationen Danske Museer, ODM, har for nogle år siden kapitaliseret de frivilliges indsats til at svarer til ca.
120 millioner kr. Det er 120 millioner kroner lige ned i lommerne
–
hvis altså man rækker ud efter dem?
Vi, de Museumsfrivillige, er et helt specielt folkefærd.
Vi er faktisk dem, der for over 100 år siden stiftede 80 % af samtlige Museer. Det var også os, der de næste 50 år
drev og finansierede langt de fleste især kulturhistoriske museer.
Museerne er vores hjerteblod og identitet!
Vi vil gerne hjælpe med at af løfte de 120 millioner til bevaring af kulturarven.
Landsledelsen
i ”Danske Museumsforeninger” vil meget gerne deltage i sikring
af kulturarven på de danske
museer. Vi kan ikke deltage i finansieringen af de fysiske ramme, men vi kan lægge megen kvalificeret arbejdskraft
i
redning af de museale genstande….
Hvilket allerede sker på nogle Museer rundt i landet.
Med andre ord: Hjælp med at sætte Kulturministeren i gang med en handlingsplan.
Med venlig hilsen
John Holmer
Formand
Tel: 40 46 01 12