Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 126
Offentligt
1868120_0001.png
Dansk Tegnsprogråd blev oprettet under Dansk Sprognævn 1. januar 2015 med hjemmel i Lov om
ændring af lov om Dansk Sprognævn af 26. maj 2014. Den 1. november 2015 blev cand.mag. Janne
Boye Niemelä og ph.d. Anne Kjærgaard ansat i to deltidsstillinger (henholdsvis 20 og 17 timer om
ugen) til at varetage Tegnsprogsrådets sekretariatsfunktioner, og det førte til oprettelsen af Afdeling
for Dansk Tegnsprog, som altså nu har fungeret i godt to år.
Afdelingens opgaver er at
besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug
samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for tegnsprogsområdet
sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.
I de to år siden oprettelsen har afdelingens medarbejdere i samarbejde med Tegnsprogsrådet bl.a.
oprettet en svartjeneste for dansk tegnsprog og besvaret 267 henvendelser fra offentligheden
om oversættelse af danske ord til dansk tegnsprog, tegns betydning og oprindelse,
internationalt tegnsprog, brug af dansk tegnsprog i skolerne i Danmark (international
henvendelse) og meget mere,
oprettet og afholdt møder med en referencegruppe på 20 døve tegnsprogsbrugere, som
medarbejderne kan henvende sig til når der er behov for at afklare udbredelsen af tegn
blandt talere af dansk tegnsprog
oprettet en online informationsside om dansk tegnsprog (http://dansktegnsprog.dk), hvor
man kan finde informationer om dansk tegnsprog, svar på hyppigt stillede spørgsmål,
quizzer, links til materialer om dansk tegnsprog m.m.,
i samarbejde med Tegnsprogsrådet afholdt en række møder med professionelle
interessegrupper (fx Døvefilm) og åbne møder med døve tegnsprogstalere forskellige steder
i landet med henblik på at kortlægge brugernes forventninger til afdelingen og
Tegnsprogsrådet,
deltaget i erfaringsudvekslingsmøder med tilsvarende institutioner i de andre nordiske lande,
forestået digitalisering af et stort videomateriale med optagelser af dansk tegnsprog i det 20.
århundrede fra tegnsprogstolkeuddannelsen på UCC (tidligere under Center for Tegnsprog
og Tegnstøttet Kommunikation
–
KC) og fra Døvehistorisk Selskab,
haft løbende kontakt med professionelle der arbejder med dansk tegnsprog, bl.a. gennem
konsulentarbejde for projektet
Webtilgængelighed for læsesvage døve
ved Center for
Døvblindhed og Høretab i Ålborg.
Afdelingen har haft tilknyttet en cand.mag. i lingvistik i løntilskudsordning og har p.t. en
studentermedhjælper og en praktikant fra København Universitet.
Da Tegnsprogsrådet var blevet nedsat og der skulle ansættes en medarbejder til
sekretariatsfunktionen, blev det besluttet at dele stillingen i to deltidsstillinger. Den væsentligste
begrundelse for dette var at afdelingen har brug for både ekspertise inden for dansk tegnsprog og
for kendskab til sprogpolitisk arbejde. Tegnsprogsrådet skønnede at der i 2015 ikke var noget
enkeltindivid i Danmark der tilgodeså begge disse behov. For at sikre afdelingens forankring i
Dansk Sprognævn blev det besluttet at ansætte ph.d. Anne Kjærgaard i den ene deltidsstilling. Anne
Kjærgaard har arbejdet på Dansk Sprognævn som ph.d.-studerende og derefter videnskabelig
medarbejder og forsker siden 2006 og har i høj grad bidraget til afdelingens forankring i Dansk
Sprognævn. Til stillingen som kyndig i dansk tegnsprog med sprogvidenskabelig uddannelse var
der i alt ti ansøgere, men kun en forenede de to kvalifikationskrav, nemlig Janne Boye Niemelä,
som er døv tegnsprogstaler og cand.mag. i lingvistik.
Gruppen af mennesker for hvem dansk tegnsprog er det primære kommunikationsmiddel, er
lille, skønsmæssigt nogle tusinde. Ydermere undergår denne gruppe store ændringer i disse år, hvor
hovedparten af døvfødte børn udstyres med cochlear implant (CI). Vi ved ikke hvordan denne
1
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Henvendelse af 14/3-18 fra Frans Gregersen, KU vedr. flytning af Dansk Sprognævn
teknologi vil komme til at præge dansk tegnsprog, fordi det endnu er meget uklart hvor mange CI-
opererede der vil komme til at bruge dansk tegnsprog eller en eller anden form for tegnbaseret
kommunikation fremover. Men vi ved at der fortsat vil være talere af dansk tegnsprog i hvert fald
de næste 70-90 år.
Dansk tegnsprogs historie går tilbage til i hvert fald starten af 1800-tallet, hvor den første
døveskole blev oprettet. Fra sidste halvdel af 1800-tallet blev sproget imidlertid mere eller mindre
udelukket fra undervisningen på døveskolerne og fik ingen officiel støtte.
Siden 1970’erne har der
været stigende anerkendelse af dansk tegnsprog som et sprog og som den bærende faktor i døves
fællesskab og deres integrering i det danske samfund (gennem undervisning, tolkning, oplysning på
dansk tegnsprog m.m.). Derfor
var det en stor triumf og glæde for døvesamfundet da ”loven om
dansk tegnsprog” blev vedtaget 13. maj 2014.
Det er vigtigt at kende denne baggrund for at forstå hvor sårbar Afdeling for Dansk
Tegnsprogs kontakt til døvegruppen er. På møderne med døve tegnsprogstalere rundt i landet har
der været enorm interesse for og entusiasme omkring Afdeling for Dansk Tegnsprogs arbejde.
Diskussionerne har gået højt og har handlet om alt det som hørende diskuterer i
sprogrigtighedsdebatter (hvorfor taler unge så sjusket? hvorfor er der så mange der bruger
amerikanske tegn? hvorfor kan Afdeling for Dansk Tegnsprog ikke bestemme hvilke tegn man må
bruge? osv.). Kontakten mellem Dansk Tegnsprogsråd og Afdeling for Dansk Tegnsprog på den
ene side og primærbrugerne af dansk tegnsprog på den anden er dybt afhængig af medarbejdere
som kan forholde sig professionelt til sprogspørgsmål og samtidig har støtte og opbakning i
døvesamfundet.
Spørgsmål som ’Hvorfor er der hørende medlemmer af Dansk Tegnsprogråd og i
Afdeling for
Dansk Tegnsprog?’ er blevet rejst på møderne med døve rundt i landet.
Det er altså
meget tvivlsomt om støtten til afdelingens arbejde kunne bevares hvis der ikke var en døv
medarbejder i afdelingen.
Janne Boye Niemelä er den eneste som forener at være cand.mag. med et sprogfag
(lingvistik), selv er modersmålsbruger af dansk tegnsprog og har erfaring med beskrivelse af dansk
tegnsprog. JBN flyttede for 11 år siden til Malmø for at hendes to døve børn kunne få det bedst
mulige institutions- og skolemiljø baseret på et tegnsprog. Et tilsvarende skoletilbud findes ikke i
dag i Danmark. Af familiemæssige årsager ønsker JBN ikke at flytte til Bogense og ikke at pendle
fra Malmø.
2