Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1800598_0001.png
Den 28.6. 2016
Indledning
Aarhus Festuge så dagens lys første gang i 1965 og har siden da udviklet sig til en stor kulturaktør
med stolte traditioner og samtidig altid med fornyelse og progres for øje. Fremadrettet skal
Festugen udvikle sig på basis af en overordnet vision, sammenfattet i dette strategidokument:
Aarhus Festuge Vision 2022.
Med udgangspunkt i Festugens bestyrelse er visionen udviklet i en proces med involvering af
mange forskellige aktører, både sponsorer og medarbejdere, kulturaktører og andre
samarbejdspartnere. Strategien er primært et internt dokument. Det skal bruges til at sikre
kontinuitet og langsigtet klarhed samt som grundlag for stadig improvisation.
At Aarhus Festuge har en skriftligt formuleret vision er nyt. Og det er vigtigt at sige, at strategi og
vision ikke er i stedet for det sædvanlige festugeprogram – det skal vi selvfølgelig have også! Men
vi vil lave noget mere og noget andet end ”blot” det årlige program. Festugen kan bedre udvikle
sig i både form og indhold, hvis der er en rød tråd, der rækker flere år frem.
Bestyrelsen har formuleret succeskriterierne for de kommende år og den nye direktør, hvilket er
indarbejdet i strategien, således:
Sikre et program med et højt kunstnerisk niveau, der inspirerer, overrasker og udfordrer et
bredt publikum 

Sikre balancen mellem kontinuerligt at udvikle Festugens form og fastholde det særlige,
som Aarhus Festuge er rundet af 

Favne og inddrager det lokale kulturliv 

Formå at skabe en synergieffekt mellem Aarhus Festuge og Aarhus 2017 - og i den
sammenhæng etablere, koble og forankre nye netværk nationalt og internationalt 

Gennemføre en visionsproces for Aarhus Festuge 

Vi glæder os til at realisere den sammen med alle gode samarbejdspartnere!
Juni 2016 - Rikke Øxner
Direktør for Aarhus Festuge
1
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 9. oktober 2017 fra Århus Festuge om bl.a økonomi og strategi for Århus Festuge
1800598_0002.png
Visionens grundelementer
Opbygningen af visionsdokumentet kan illustreres således:
Visionen
Visionen arbejder med et femårs sigte og beskriver det billede af Aarhus Festuge, som vi gerne vil
realisere frem til 2022. Den er organisationens egen overordnede ledestjerne, men den er også
grundlag for at invitere til samarbejde med alle, der medvirker til at realisere Festugens vision.
Både visionen og de strategiske spor er agile overfor påvirkninger over tid og kan justeres efter
behov.
De strategiske spor
De Strategiske Spor konkretiserer og kvalificerer visionen i form af fire gennemgående Spor. De
skal fungere som retningsmarkører på vej i realisering af visionen.
Værdier og kvaliteter
Værdier og kvaliteter er alt det, vision og realisering skal ”stå på” – fundamentet. Værdierne
beskriver det grundlag, organisationen vil arbejde på og være kendt for (internt fokus).
Kvaliteterne beskriver de kriterier, organisationen ønsker skal være bærende i de forskellige
samarbejder og i de resultater, der skabes (eksternt fokus).
Missionen
Missionen beskriver organisationens primære formål. Her tages udgangspunkt i den selvejende
institutions vedtægter
2
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 9. oktober 2017 fra Århus Festuge om bl.a økonomi og strategi for Århus Festuge
Vision 2022 – Aarhus Festuge
I 2022 opleves Aarhus Festuge sådan:
Aarhus Festuge er MIN festuge. Den er med til, at JEG er stolt af at være århusianer, og den giver
mig lyst og tillid til at bidrage og blande mig i byen, kulturen, udviklingen. Den har medvirket aktivt
til, at Aarhus er blevet en bedre, rigere og mere inspirerende by at bo i. Festugen løber af stablen
10 dage i august/september, men den er også en dynamisk og synlig kulturaktør året rundt som
del af byens og festugens eget årshjul.
Høj kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed i festugeprogrammet sikrer både aktiv deltagelse,
betagelse og bjergtagelse, og Aarhus Festuge fastholder og udvikler sin position som landets
største kulturbegivenhed. Festugen er en internationalt anerkendt og attraktiv begivenhed; kendt
for sin modige og innovative måde at arbejde med kunst, kultur, involvering og samarbejde på, og
kendt for at vise hvordan kultur kan være drivkraft for nye måder at tænke på.
Festugen opererer strategisk og langsigtet med treårige temaer og længerevarende
partnerskaber. Herved har de øvrige kulturaktører, samarbejdspartnere og sponsorer lettere ved
at spille med, markedsføre Festugen eller koble sig på Festuge-brandet, og organisationen selv har
mulighed for at skabe langsigtede effekter og fremstå med en tydeligt italesat profil og stor
synlighed på mange platforme.
De strategiske spor
Den overordnede vision konkretiseres og kvalificeres i form af fire strategiske spor:
!
Spor 1 – Medejerskab blandt borgere, besøgende, erhvervsliv, kulturliv og kommune
!
Spor 2 – Kultur som forandrings- og sammenhængskraft
!
Spor 3 – Professionelle netværk og 2017-videreførelse
!
Spor 4 – Traditioner og fornyelse
De Strategiske Spor beskrives i det følgende:
SPOR 1 Medejerskab blandt borgere, besøgende, erhvervsliv, kulturliv og kommune
Festugens kunstneriske kvalitet er høj og funderet på mere end 50 års professionel indsats.
Begivenhed såvel som brand rummer store potentialer. Med henblik på at udnytte ressourcerne
optimalt skal der nytænkes, så langt flere aktører direkte og indirekte medvirker til afvikling af den
konkrete begivenhed og til at sikre optimal synlighed og positiv historiefortælling. Ligeledes skal
organisationen geares, så denne i højere grad bliver i stand til at arbejde strategisk, facilitere,
uddelegere, netværke, følge op.
Festugen vil – som en væsentlig supplerende del af sin arbejdsform – søge dialog og samarbejde
med byen. Det gælder enkeltborgere og borgergrupper, virksomhederne, de handlende,
interesseorganisationer, andre kulturinstitutioner, de forskellige kommunale forvaltninger m.fl. En
videreudvikling af Festugens frivillige organisering er en central del af dette.
3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 9. oktober 2017 fra Århus Festuge om bl.a økonomi og strategi for Århus Festuge
Alle steder, hvor det giver mening, skal de forskellige aktører i stigende grad have lyst til at være
en del af Festugens strategi, ligesom Festugen vil søge dialog i forhold til de øvrige relevante
aktørers mål og opgaver. På den måde vil der opstå langt mere synergi og fælles udnyttelse af de
kulturelle og byudviklende platforme - med gensidig udfordring og styrket branding af såvel
Festugen som hele byen.
SPOR 2 – Kultur som forandrings- og sammenhængskraft
Festugen har vist sig særdeles stærk, når det gælder forandringskraft. Dette skal videreudvikles og
udnyttes i stadig større dimensioner. Der skal eksperimenteres med risikovillighed og stor plads til
”det skæve”; der skal arbejdes med mere retningsbestemte eksperimenter og med afsøgning af
varige nyskabende resultater.
Kulturen som drivkraft skal også bringes i spil i forhold til at skabe nye kunstneriske og
arkitektoniske udtryk, nye kulturelle fællesskaber, samarbejder på tværs af kunstarter,
nationaliteter, sektorer.
Samtidig er Aarhus Festuge kendt som det sted, det tidspunkt og det forum, hvor tråde knyttes på
tværs af de gængse skel og tankesæt. Sammenhæng og sammenhold skaber tillid og overblik for
den enkelte og for byen. Det skal der arbejdes med i både lille og stor skala. Fx ved at understøtte
og iscenesætte rum og rammer for det gode møde, det nye vækstlag, det nye byliv. Og fx ved at
tænke i og synliggøre særlige forbindelser og ruter i byen og i programmet – med forskellige
temaer, oplevelser, dialogplatforme.
SPOR 3 – Professionelle netværk og 2017-videreførelse
Aarhus Festuge arbejder i stigende grad netværksorienteret og med strategiske samarbejder og
partnerskaber. Det gælder både i forhold til de primære aktører omkring festugeprogrammet, de
finansielle samarbejdspartnere, sponsorer og byens handlende samt de øvrige kunst-, kultur- og
videninstitutioner.
Internationalt medvirker Festugen til at tiltrække og sammenbinde byens netværk med relevante
udenlandske og tværnationale netværk. På den måde skal der arbejdes med at skabe stærkere og
bredere forankring, så det bliver ”byens kontakter”, og så disse netværk medvirker til at styrke den
gængse globale bevidsthed for borgere og bysamfund. På sigt vil det ligeledes styrke Festugens
rekrutteringsbase, så flere interessante kunstnere ønsker at være del af programmet.
Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 er en kæmpestor satsning for Aarhus Kommune
såvel som hele regionen og det øvrige Danmark. Denne støtter Aarhus Festuge op om ved at
bidrage aktivt i forskellige samarbejdsprojekter. Sammen med centrale kulturinstitutioner vil
Festugen arbejde med i videst muligt omfang at tilbyde sig som platform og brobygger for
videreførelse af projekter og netværk, initieret i forbindelse med Aarhus 2017.
4
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 9. oktober 2017 fra Århus Festuge om bl.a økonomi og strategi for Århus Festuge
SPOR 4 - Traditioner og Fornyelse
Aarhus Festuge udfordrer til stadighed balancen mellem tradition og fornyelse. Faste
Fyrtårnstraditioner skal udvikles og konsolideres, samtidig med at Festugens program også altid
repræsenterer fornyelse og overraskelser – begge dele med høj kunstnerisk kvalitet. Denne
kombination medvirker til, at Aarhus Festuge positionerer sig tydeligt og stærkt i den stadig
stigende oplevelsesøkonomiske konkurrence, nationalt som internationalt.
Med henblik på at gøre Festugen synlig som aktør året rundt skal der udvikles et årshjul med både
faste traditioner og plads til nye tiltag, samarbejder, platforme. Som udgangspunkt skal
forårshalvåret bruges til eksternt orienterede aktiviteter, så som synlighedstiltag, interaktiv dialog
med byen og aktivering af festugens tema, samt kulturelle appetizers frem til den egentlige
Festugebegivenhed.
Efterårshalvåret er til gengæld primært dedikeret til internt orienterede aktiviteter, så som
organisatorisk læring og kapacitetsudvikling, i Festugens egen organisation og i fællesskab med
relevante uddannelsesinstitutioner og evt. kulturinstitutioner. Med tiden kan aktiviteten udvikle
sig til et Festugeakademi, hvor også eksterne aktører – som fx kreative erhverv og unge
iværksættere – kan deltage.
Organisationens fundament
Aarhus Festuges værdier er internt orienterede og beskriver det grundlag, organisationen ønsker
at arbejde på og være kendt for - sammenfattet i fire punkter:
En VI-organisation – Medejerskab, Medskaben og Medansvar
Åbenhed og tillid - lyst til udveksling og gensidig læring og udvikling
Højt ambitionsniveau og styr på fagligheder og roller
Vovemod, højt til loftet og godt forankret
Kvaliteterne er eksternt rettede og beskriver de kriterier, organisationen ønsker skal være
bærende i samarbejde og resultatskabelse – sammenfattet i fire punkter:
Den faglige platform tager udgangspunkt i et bredt kulturbegreb med respekt for og
inddragelse af både en stærk kunstfaglighed og en bredere kulturfaglighed. Supplerende
hertil arbejder vi bl.a. både med socialantropologiske og arkitektur-fagligheder.
Ressourcer og roller i Festugens organisation omfatter personer og kompetencer, der
sikrer, at Festugens strategi realiseres bedst muligt
De gode historier om Festugen skal fortælles ofte og højt. De skabes, fortælles og
forstærkes af alle byens borgere - kulturens og byens ambassadører
Frivillige er en stor, aktiv og ligeværdig ressource. De frivillige tager og får ejerskab og
ansvar
5
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 9. oktober 2017 fra Århus Festuge om bl.a økonomi og strategi for Århus Festuge
Festugens mission er formuleret i vedtægterne som følger:
”Aarhus Festuge har til formål at tilrettelægge og gennemføre en årlig kulturfestival, der styrker
kulturens placering i samfundet. Den er international samtidig med, at den favner lokal og national
kunst og kultur. Den har fokus på professionel kunst og kultur af høj kunstnerisk kvalitet. Samtidig
fungerer den som et vindue for semiprofessionel og amatørkunst og –kultur og en platform for
dialog og udveksling på tværs. Festivalen tilrettelægges og præsenteres i samarbejde med byens
øvrige kulturinstitutioner og aktive kulturudøvende.
Ud over den årlige kulturfestival kan organisationen medvirke til/tage initiativ til at gennemføre
andre kulturelle begivenheder…”
6