Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 113
Offentligt
1861201_0001.png
Fra:
Lajla Hjorth
<[email protected]>
Dato: 24. februar 2018 kl. 08.59
Emne: POLITIKEN den 22. februar 2018 - KRONIKEN : "Angrebet på DR er på kant med
menneskeretten" v/advokat Steen Lassen
Til: Folketingets formand <[email protected]>, Orla Hav <[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Michael Aastrup Jensen <[email protected]>,
[email protected], [email protected], [email protected],
Bertel Haarder
<[email protected]>, Anne Blegvad Funk <[email protected]>
Cc:
[email protected],
"Mette Vinter Rasmussen DR Jura, Politik og Strategi" <[email protected]>,
Maria Rørbye Rønn Generaldirektøren <[email protected]>
PÅ NY Denne gang med - nedenfor - advokat Steen Lassens
ovennævnte tekst, så I ikke skal have ulejlighed med at opsøge
den.
Det anbefales fortsat (som 22. februar) jer, der skal forhandle
det forestående medieforlig, at følge den meget vidende
advokats råd : Tænk jer godt om, og læs dommen fra den
tyske forfatningsdomstol.
Angrebet på DR er på kant med menneskeretten
DR er til debat
–
meget heftig debat endda
–
og det er der sådan set ikke noget nyt i. Tværtimod
hører det til en af DRs fornemste funktioner at skabe og være genstand for debat.
Det er imidlertid ikke længere bare indholdet, der diskuteres og angribes, men DR som sådan - DRs
omfang, DRs rolle og relevans.
Det er især nyt og bekymrende, at angrebet retter sig mod DRs økonomiske fundament i en grad,
som vil påvirke muligheden for, at institutionen kan varetage sine centrale samfundsopgaver.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
DF forbryder sig mod en grundsætning for vores demokrati. Nemlig, at public service tv-stationer er
en bærende søjle for demokratiet. Derfor må ingen vægtig, økonomisk eller politisk gruppe eller
staten indtage en dominerende position over en public service tv-station og derigennem udøve pres
på den. Denne grundsætning er udtalt af den tyske forfatningsdomstol og
Menneskerettighedsdomstolen. Mere om det senere.
DR modtager 3,7 milliarder kr. om året. Det er en brøkdel af de 15 milliarder kr. årligt, som f.eks.
den tyske public service station ZDF modtager.
ZDF består ligesom DR af en enkelt tv-station, og selv om den retter sig mod en større befolkning,
er der for ZDF i vidt omfang tale om samme type produktioner, som for DR
–
og de bliver ikke
væsentligt dyrere af at udsendes til flere mennesker.
For slet ikke at tale om den anden tyske public service tv-station, ARD, som årligt modtager 50
milliarder kr.
Hvorfor mener DF så, at det relativt beskedne beløb til DR er for meget
–
og lægger an til historisk
store besparelser?
Det er ikke svært at forestille sig, at bare kravet om nedskæringer skaber en frygt, der påvirker DR
til at ændre sin programvirksomhed i den retning, DF ønsker.
Dansk Folkeparti har allerede selv bekræftet, at det er hensigten
–
og at de netop ønsker at skabe en
sådan frygt for at gøre deres politiske indflydelse gældende i DR.
DFs kultur- og mediepolitiske ordfører udtalte for nyligt på en konference, at efter DFs og
regeringens udspil har DR fået et chok og går nu mere i retning af det, DF ønsker, så det går den
rigtige vej. DR har lyttet.
Og på spørgsmål fra salen svarede DFs ordfører, at hvis DR følger DFs krav til DR, vil DF frafalde
kravet om økonomisk nedskæring.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
At et sådant politisk pres kan have den tilsigtede effekt, fremgår af udtalelsen fra DRs
generaldirektør Maria Rørbye Rønn i Politiken den 22. januar 2018:
”Det er helt afgørende, at DR i sin programvirksomhed kan disponere uden frygt for, at politikerne
regulerer bevillingen i forhold til, hvilke programmer man laver. Det er rigtigt vigtigt for mig at
understrege over for politikerne, at vi som uafhængigt public service-medie skal kunne bevare
modet til at lave programmer, som går kritisk til magthaverne uden at frygte for vores økonomi det
kommende år.”
DF forsøger dog ikke kun ved politisk pres at påvirke DRs programvirksomhed. I forbindelse med
den stort anlagte dokumentarserie om Danmarkshistorien udtalte næstformanden for DF i Politiken
den 23. oktober 2017:
”Det var ikke dokumentar, det vi så. Det var en gang venstresnoet propaganda
i helt stor stil.
Hvordan man skal reagere over for DR, det ved jeg ikke. Men et godt sted at starte er de
forhandlinger om et nyt medieforlig, der starter efter nytår”.
Medieforliget udmøntes i en aftale mellem DR og regeringen (Kulturministeriet). DF vil altså
gennem bestemmelser i denne aftale forpligte DR til at følge DFs ideologiske krav i
programvirksomheden.
DFs angreb på DR kan ikke overraske, da det er i overensstemmelse med deres højrepopulistiske
politik. Men det kan da ikke gælde for de andre partier?
Svaret er naturligvis, at der er tale om et politisk spil, hvor man ønsker at tækkes DF på grund af
magten, der afhænger af DF
–
også selvom det betyder, at man er nødt til at føre DFs politik, når det
kommer til DR.
I Danmark har nogle partier valgt at samarbejde med DF. Men gør de det rigtige? Og er der ikke
under alle omstændigheder en grænse for, hvor langt sådan et samarbejde bør gå? Hvor går denne
grænse i så fald?
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
Det er en demokratisk nødvendighed at tage kravene fra højrepopulisterne i betragtning, der
repræsenterer deres del af befolkningen. Men det betyder ikke, at man behøver at gå med til hvad
som helst i kampen om magten.
Man skulle mene, at det er vigtigere, at partierne står sammen og lever op til vores grundlæggende
værdier og opretholder vores demokratiske samfundsinstitutioner.
Oven i dette politiske pres foretager kommercielle aktører en enorm lobbyvirksomhed mod DR. Det
kommer fra meget stærke og magtfulde organisationer med tætte forbindelser til de politiske
magthavere. Deres medlemmer har en økonomisk interesse i nedskæring af DRs budget eller i andre
ændringer i DRs virksomhed, selvom medlemmerne tilsyneladende klarer sig godt, og det sker vel
at mærke uden respekt for DRs opgave som bærende søjle for demokratiet.
Det har længe været gældende for dagbladene med JP/Politikens hus i spidsen. De havde vel at
mærke i 2017 et overskud på 265 millioner kr.
–
heraf Politiken med 90 millioner kr. - og en
omsætning på 2,8 milliarder kr. og meddeler, at det er ”på baggrund af et sundt indholdssalg, hvor
især det digitale salg viser god vækst”.
Mediernes angreb sker via deres lobbyorganisation Danske Medier. De angiver fejlagtigt, at
”krisen” i den trykte presse skulle være forårsaget af DR, mens udfordringerne reelt kommer fra
store amerikanske digitale virksomheder, som Google, YouTube og Facebook.
Disse gigantiske udenlandske virksomheder bistås af Dansk Industri, som retter kraftige angreb
mod DR. Måske burde Dansk Industri tone rent flag - og stryge "Dansk" i deres navn?
Også leverandørforeningen BFE deltager i dette angreb med stærkt lobbyarbejde som repræsentant
for TV-distributører.
Og brancheorganisationen Dansk Erhverv, der blandt sine medlemmer tæller langt den største tv-
distributør TDC, lobbyer som de andre for nedskæring i DR og i tillæg hertil for, at DRs
streamingtjeneste begrænses, så DR i streaminguniverset, der er fremtidens medie, ikke vil kunne
leve op til kravet til public service.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
TDC-gruppens tv-forretning i Danmark havde i 2016 en omsætning på 4,3 milliarder kr. og en
bruttofortjeneste på 2,2 milliarder kr.
Senest har nogle rettighedshaverorganisationer meldt sig på banen i en stort opsat artikel i
Politiken af 31. januar i år - med producenterne i spidsen, dvs. primært den store magtfulde
Egmont-koncern.
Via Nordisk Film ønsker de at få del i det beløb, der skal tages fra DR - og anbringes i en åben
public service pulje i stedet for. Egmont-koncernen er en kæmpe på markedet med en årlig
omsætning på ca. 12 milliarder kr. - og et overskud på ca. 600 millioner kr. De vil nu tage midler fra
DR med henblik på, at de kan få direkte adgang til den foreslåede pulje.
Overraskende nok omfatter afsenderne af angrebet i Politiken også skuespillerne, instruktørerne,
dramatikerne og mindre producenter.
Hvis de var samfundsengagerede kunstnere, opførte de i stedet for dramaet "Biedermann og
brandstifterne" af Max Frisch. Den "retskafne" Biedermann tillader brandstiftere at slå sig ned på
loftet - og er derfor medansvarlig, da de sætter ild til hans hus.
Slagordet for mange er ”dansk indhold”. Ved at tage fra DRs finansiering og lægge det over i en
pulje uden for DR vil man sikre dansk indhold, hedder det sig. En sådan disposition ville svække
DRs position og funktion. Det er givet også formålet, hvilket bekræftes af, at Finansieringsudvalget
i sin rapport udtaler, at ”de ressourcer, der tilføres DR, giver mest dansk audiovisuelt indhold for
pengene”.
Men er der ikke nogen, der danner bolværk mod disse angreb på DR? Hvad med for eksempel DRs
bestyrelse?
Opgaven for en bestyrelse er at varetage selskabets interesser, herunder ikke mindst at modstå
angreb mod selskabet udefra.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
Men der er ikke den krævede afstand mellem bestyrelsen og statsmagten. Det fremgår af Radio- og
Fjernsynslovens regler, som slår fast, at det er partierne bag regeringen, der udpeger flertallet i DRs
bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne kan derfor være hæmmet i deres forsvar for DR.
Når det er så vigtigt at kæmpe for et uafhængigt DR, er det, fordi public service tv-stationerne
spiller en central rolle i de europæiske demokratier. De er med til at opretholde dem
–
og fungerer
som en samfunds- og kulturbærer.
Medielandskabet er i vidt omfang segmenteret og markedsstyret med kapitalinteresser og
privatindividet i førersædet. Det er derfor, at DR skal træde til som offentlig institution og
repræsentere den bredeste målgruppe af alle uden kommercielle hensyn: Befolkningen som helhed
–
samfundsborgeren og almeninteressen.
Hvor DR er forpligtet over for almenheden, pluralismen og mangfoldigheden, er de kommercielle
medier til for at tjene det partikulære og særinteressen bedst muligt. Mens DR skal være upartisk og
neutral, skal de kommercielle medier netop være partiske og repræsentere egennytten i de
forskellige befolkningsgrupper.
DR skal være uafhængig af markedskræfter, mens de kommercielle medier tværtimod bliver drevet
af markedet.
Den anden centrale rolle for DR består i folkeoplysningen og den kritiske nyhedsformidling
–
upartisk, saglig journalistik, der har et stort ansvar for kilder og vinkling. Alle sociale kræfter og
opinioner i samfundet skal komme til udtryk
–
og informations- og ytringsfriheden skal ligge til
grund for fremlægningen uafhængigt af private og politiske interesser.
Det er afgørende for DRs varetagelse af sin public service funktion til sikring af det demokratiske
samfund, at staten holder sig på afstand.
Dette er behandlet af den tyske forfatningsdomstol i en dom af 25. marts 2014 om den tyske public
service tv-station ZDF.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
Den tyske forfatningsdomstol er et selvstændigt forfatningsorgan i henhold til den tyske grundlov til
sikring af demokratiet. Domstolen skal sørge for overholdelse af principperne i den tyske grundlov,
herunder over for statsmagten, især i forhold til parlamentet og regeringen.
Forfatningsdomstolen nyder høj respekt og anerkendelse i og uden for Tyskland.
Dommen beskriver meget udførligt en public service tv-stations opgave, herunder at
programudbuddet skal være for hele befolkningen og ikke begrænset til de områder, som de
kommercielle ikke dækker. Dommen anser public service som værende en modvægt til de
kommercielle aktører.
Følgende er vigtigt i forhold til de fremsatte ønsker fra lobbyvirksomheder om begrænsning for DR
i relation til udnyttelse af de nye teknologier: ”Programudbuddet må være åbent for nye
publikumsinteresser eller nye indhold eller former og må ikke være begrænset til et bestemt
udviklingsstade”. (Min oversættelse)
Hvad angår kravet om, at staten skal holde sig på afstand af public service radio- og tv-stationer
anføres:
”Målet er en radiofoni, der er forpligtet af princippet om samfundsmæssig frihed og mangfoldighed,
og som indholdsmæssigt ikke er formet af statsapparatets repræsentanter og embedsmænd.
Public service radio- og tv-stationer skal organiseres sådan, at det er de medlemmer af
tilsynsorganerne (”Fernsehrat und Verwaltungsrat”), der har en afstand til staten, der skal have den
bestemmende indflydelse, og at eventuel medvirken af statslige og statsnære medlemmer er
begrænset. Formålet er at sikre mangfoldighed og hindre politisk instrumentalisering af radiofonien.
Disse krav svarer til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ifølge Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning forpligter konventionens artikel 10
konventionsstaterne til ved lovgivning at sikre mangfoldigheden i radio- og tv-udsendelser og at
sikre, at denne forpligtelse navnlig ikke underminderes ved, at en vægtig økonomisk eller politisk
gruppe eller staten kan indtage en dominerende position over en radio- eller tv-station eller i en tv-
station og herigennem udøve pres på denne.”
(Min oversættelse).
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
1861201_0008.png
Den tyske forfatningsdomstols udlægning af den tyske forfatning er udtryk for fundamentale
forfatningsretlige grundsætninger, der gælder i enhver demokratisk stat til sikring af demokratiet, og
de bør derfor også gælde i Danmark. Men under alle omstændigheder er Danmark forpligtet af
Menneskerettighedskonventionen, som den tyske forfatningsdomstol også henviser til.
Konkret fastslår dommen herefter, at det var retsstridigt, at de dagældende regler for ZDF indebar,
at over 1/3 af medlemmerne af de overordnede organer "Fernsehrat- und Verwaltungsrat" var en del
af eller havde tæt tilknytning til statsmagten.
Radio- og fjernsynslovens bestemmelser for udpegning af DRs bestyrelse giver staten en meget
større indflydelse på DR, end de ulovlige regler gjorde det for ZDF. Dommen viser derfor, at der
kan være en konflikt mellem Radio- og Fjernsynslovens bestemmelser og de grundsætninger, der
gælder for et demokrati som udtrykt i de europæiske grundlove og i
Menneskerettighedskonventionen.
Desuden indebærer domstolens beskrivelse af kravet om afstand til statsmagten, at også det
politiske pres mod DR kan være problematisk.
Hvad den danske Højesteret og/eller Menneskerettighedsdomstolen vil nå frem til, hvis disse
spørgsmål blev forelagt, kan vi kun gisne om. Men under alle omstændigheder viser den klare tale
fra den højt respekterede tyske forfatningsdomstol, at der er en potentiel konflikt.
Kære medlemmer af Folketinget: Tænk jer godt om, og læs dommen fra den tyske
forfatningsdomstol
Fra:
Lajla Hjorth
<[email protected]>
Dato: 22. februar 2018 kl. 13.44
Emne: Politiken 22. februar 2018 - Kroniken :"Angrebet på DR er på kant med menneskeretten"
Til:
[email protected]
Cc: "Mette Vinter Rasmussen DR Jura, Politik og Strategi" <[email protected]>, Maria Rørbye Rønn
Generaldirektøren <[email protected]>, Folketingets formand <[email protected]>, Orla Hav
<[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Michael Aastrup Jensen
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 24/2-18 fra Lajla Hjorth vedr. DR
1861201_0009.png
<[email protected]>,
[email protected], [email protected], [email protected],
Anne
Blegvad Funk <[email protected]>
Kære advokat Steen Lassen
En tak til dig for med ovennævnte særdeles relevante indlæg at
dele ud af din viden og dermed henlede Folketingets - centrum for
vort enestående demokrati - opmærksomhed på, i hvilken yderst
relevant sammenhæng det kommende medieforlig bør ses.
Uden viden om, til hvem (bortset fra Politiken) dit "opråb" er
sendt, er denne mail blot en - ex tuto-opfølgning af din appel til
sidst til Folketingets medlemmer for at sikre, at budskabet når
frem til dels Folketingets Formand, dels - for mig at se - relevante
medlemmer af Kulturudvalget, se blandt andre cc'erne.***
Venlig hilsen
Lajla Hjorth, pens. cand.jur.
Ordrupdalvej 20
Charlottenlund
*** Anne Blegvad Funk er kontakten til DF's Kristian Thulesen
Dahl.