Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 112
Offentligt
1861188_0001.png
Fra:
Bjoern Andersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. februar 2018 10:46
Til:
Mogens Jensen <[email protected]>
Emne:
Sprogforskernes henvendelse til Kulturudvalget
Kære Mogens Jensen.
Forleden så jeg i 'Politiken' at en bred kreds af danske sprogforskere har
skrevet til kulturudvalget om Sprognævnets flytning til Bogense.
Se:
https://politiken.dk/kultur/art6343058/»I-modsætning-til-ministeren-ved-vi-hvad-
vi-taler-om«
Hvad der står i henvendelsen er jeg fuldstændig enig i.
Når jeg henvender mig til dig - og beder dig træde frem på banen - så er det af
tre grunde:
1/ Du er ordfører på kulturområdet og medlem af kulturudvalget.
2/ Du har ministererfaring og
3/ Du har en tid været statsrevisor.
Jeg formoder at du - som flere andre - finder at flytningen til Bogense - med al
respekt for indbyggerne dér - er temmelig forkert og at den snarest muligt bør
gøres om.
I de sidste uger har jeg gjort forskelligt for at få kulturministeren og
regeringen til at ændre sin beslutning.
Se:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.pdf
eller:
http://holberg.nu/56-FLYTNING-DSN.epub
og evt
https://www.fyens.dk/debat/Daarlig-ide-at-flytte-sprognaevnet-til-
Bogense/artikel/3229687
Kulturministeren har svaret mig venligt og helt afvisende, hvilket har fået mig
til at skrive følgende til hende den 15. februar:
- - -
Kære kulturminister Mette Bock,
Mange tak for det venlige brev.
1/ Jeg anerkender idéen om at statens institutioner bør fordeles bedre
geografisk sét, end det hidtil har været gjort.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Henvendelse af 18/2-18 fra Bjørn Andersen vedr. udflytning af Sprognævnet
2/ Jeg er helt enig i at Dansk Sprognævn løser vigtige opgaver for hele landet.
3/ Jeg er helt enig i at en del af Dansk Sprognævns opgaver løses digitalt -
eller at de har et væsentligt digitalt aspekt.
4/ Jeg er også enig i at Dansk Sprognævn ikke nødvendigvis må ligge i København,
men at institutionen vil kunne placeres et sted på Øerne eller i Jylland.
5/ Jeg har noteret mig at du og jeg er enige om at Dansk Sprognævn har dygtige
og velkvalificerede medarbejdere, både i forhold til de mere traditionelle
opgaver - som man har skullet løse fra begyndelsen - og i forhold til de opgaver
der er kommet til i de senere år, fx opgaver der vedrører vores døve medborgere.
6/ Men efter min mening er der forskellige - temmelig vigtige - aspekter som du
enten har tilsidesat eller som du har oversét. Således er jeg uenig i at en
overvejende og afgørende del af Dansk Sprognævns opgaver løses uden at have en
tæt løbende kontakt med andre sagkyndige. Den nuværende løbende kontakt til
medarbejdere på KU og i DSL har meget stor kvalitativ betydning for det daglige
arbejde og den kan kun - for en vis del - erstattes med telefonisk kontakt og
med kontakt over internettet. Tilsvarende gælder at en placering i Bogense vil
hæmme kontakten til de borgere og elever der ønsker at besøge institutionen - og
til dem der skal deltage i seminarer eller kurser på institutionen.
7/ Bogense er en smuk og indtagende by som imidlertid er 'faldet tilbage'
sammenlignet med de nærliggende større bysamfund, og det vil - alt andet lige -
være rimeligt at dén by og dén del af landet styrkes ved placeringen af én eller
flere regionale og statsinstitutioner, men det skal gøres med stor omtanke
eftersom mange virksomheder har flyttet sig væk fra byen eller overvejer at gøre
det. Fx kunne dagbladet Børsen for nogen tid siden meddele at Nordfyns Bank (den
gamle Bogense Bank) havde planer om at flytte sit hovedsæde til Odense.
8/ Trafiksituationen er ikke god. Der er ingen jernbaneforbindelse, og der er
kun en busforbindelse mellem Odense, SDU og Bogense.
9/ Bogense er én af de byer der har mistet meget i de sidste mange år. Jernbanen
er nedlagt. Sygehuset er nedlagt for at tage et par eksempler. Og ifølge nogle
nylige prognoser (som er gjort af Institut for Centerplanlægning) står Bogense
til i de næste år at miste sin status som handelsby - hvad enten man 'tror' på
en optimistisk eller en pessimistisk prognose. Mig bekendt anser man både i
flere af ministerierne og i det private erhvervsliv og dets organisationer
Instituttet for at være en meget seriøs samarbejdspartner.
10/ Pendling fra Københavnsområdet er urealistisk hvis den gøres med offentlige
transportmidler - og uhensigtsmæssig hvis den gøres med bil. En rejse med tog
fra Storkøbenhavn til Odense er ikke i sig selv urealistisk - tilmed vil man
kunne arbejde i toget. Men når man tillægger 1 time med bus (hvor der ikke kan
arbejdes), så går det galt. Pendling med bil er uhensigtsmæssig af energimæssige
grunde, men også fordi man ikke i almindelighed kan arbejde i den.
Konsekvensen vil være at relativt mange af de nuværende medarbejdere tvinges til
at opgive deres arbejde på Dansk Sprognævn. Relativt flere end medarbejderne i
Socialstyrelsen.
11/ Bosættelse i Bogense er realistisk (men ikke nødvendigvis en god idé - når
man ser det under de nuværende og de kommende medarbejderes synsvinkel) - men
især for dem der i forvejen bor på Fyn. Dette gælder i særlig grad hvis man
inddrager pendling for kæresters og børns vedkommende. Enten kan familjen bo i
Odense-området eller i Bogense-området (eller andetsteds på Fyn) og pendling kan
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Henvendelse af 18/2-18 fra Bjørn Andersen vedr. udflytning af Sprognævnet
1861188_0003.png
stort set finde sted - typisk dog med bil.
12/ Det er ikke sandsynligt at mange af de nuværende medarbejdere vil bosætte
sig på Fyn - og slet ikke hvis de ikke kan finde en fornuftig løsning for deres
kæresters og børns vedkommende. Dette bevirker at institutionen får relativt
store rekrutteringsproblemer - og måske bliver det svært for de nuværende meget
kvalificerede medarbejdere at finde relevant beskæftigelse?
13/ Hvis man tager udgangspunkt i regeringens grundlæggende præmisser, hvilket
vil inkludere at Dansk Sprognævn flyttes væk fra København og placeres på Øerne
eller i Jylland - og hvilket også vil inkludere at man bygger på eksisterende og
relevante faglige miljøer, så kunne man placere Dansk Sprognævn i tilknytning
til SDU i Odense, men ikke i Bogense.
14/ Hvis man også vil tilgodese Bogense eller Nordfyns Kommune, så bør man
erkende at der skal en hel del til og at Dansk Sprognævn - med forlov - vil
forslå som en skrædder i helvede. Hvis man vil gøre noget seriøst for Bogense og
for kommunen skal der meget mere til, og hvad dette skulle være bør man overveje
grundigt i den næste tid.
15/ Det ligger ikke til mig at male Fanden på væggen. Men den konkrete
beslutning om at placere Dansk Sprognævn i Bogense fortjener alvorlig kritik.
Den vil med stor sandsynlighed føre til et betydeligt tilbageslag for Dansk
Sprognævns arbejde i de kommende år (formentlig at institutionen smuldrer og må
rekonstrueres). Men dertil kommer det allerede nævnte fsv angår Bogense og
Nordfyns Kommune.
16/ Afslutningsvis har jeg noteret mig - foruden dit venlige svar og udtalelser
på KUM's hjemmeside - hvad der er blevet sagt af forskellige der har stor
indsigt i Dansk Sprognævns arbejde, herunder hvad den tidligere formand og den
tidligere næstformand for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen og
Henrik Hagemann har udtalt.
Der er ingen med indsigt der - mig bekendt - har støttet eller som kan tænkes at
støtte en placering af Dansk Sprognævn i Bogense.
Man kunne - måske - have foretaget en ombytning (jf Alex Ahrendtsen's forslag om
at placere Dansk Sprognævn i Nyborg og Lokale- og Anlægsfonden i Bogense), men
det kan næppe anses for at være særlig realistisk på det nuværende fremrykkede
tidspunkt.
Det mest ansvarlige vil (når Regeringens grundlæggende præmisser tages som
udgangspunkt) være at placere Dansk Sprognævn i tilknytning til SDU i Odense.
Ikke at placere det i Bogense.
- - -
Jeg har her på det seneste sét at man også tænker i flytninger af
statsinstitutioner i Norge, se:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/Retningslinjer-for-lokalisering-av-
statlege-arbeidsplassar-og-statleg-tenesteproduksjon/id2342592/
Der er påfaldende ligheder mellem den danske og den norske måde at gribe tingene
an på, men også en påfaldende forskel - og hér tænker jeg ikke på at de
geografiske forhold er meget forskellige, men på at der åbenbart er en meget
stor og bemærkelsesværdig kulturel forskel.
Til lighederne hører at man begge steder lægger stor vægt på at der er en god
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Henvendelse af 18/2-18 fra Bjørn Andersen vedr. udflytning af Sprognævnet
økonomi i udflytningen. I dét papir der danner grundlag for den danske version
står fx:
'Samtidig er det et væsentligt hensyn for regeringen, at de nye arbejdspladser
får de rette betingelser for en effektiv og økonomisk forsvarlig drift.'
I den norske står 'at kostnadseffektivitet og effektiv oppgåveløysing vert
inkludert i vurderinga av lokaliseringsalternativ'.
Blandt forskellene kan noteres at man i den norske version dels hører de
berørte, dels sikrer at der fremlægges gennemarbejdede alternativer til politisk
beslutning.
Følger man Lars Løkke-regeringernes model, så lægger man ganske vist vægt på at
man følger nogle personalepolitiske pejlemærker, herunder at man skal 'Sikre og
fastholde stærke faglige miljøer på den nye beliggenhed'.
Men der står
ikke
at man skal høre de berørte eller at man skal opstille
alternativer mhp en efterfølgende politisk beslutning.
Det bør høre til god forvaltningsskik og god politisk skik at man gør begge
dele.
Planen om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense er et tydeligt eksempel på at
den nuværende regerings pejlemærker er utilstrækkelige generelt sét - og på at
man i øvrigt er parat til at tilsidesætte dem når man finder det politisk
'nødvendigt'.
Når jeg i denne sene fase henvender mig til dig er det fordi vi (så vidt jeg
forstår det) er hélt enige om at man må sikre at Dansk Sprognævn placeres et
sted hvor det er praktisk muligt at sikre og fastholde et stærkt fagligt miljø.
Jeg håber at høre fra dig.
Venlige hilsener Bjørn Andersen