KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 111
Offentligt

ARBEJDSGRUPPE OM

INTERNATIONAL

IDRÆTSPOLITIK

Arbejdsgruppens rapport

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

ARBEJDSGRUPPE OM

ARBEJDSGRUPPENS

Udgivet i januar 2018 af

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Rapporten kan læses og downloades

på Kulturministeriets hjemmeside

www.kum.dk

INTERNATIONAL

RAPPORT

IDRÆTSPOLITIK

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

INDHOLD

1. Indledning, kommissorium og arbejdsgruppens

sammensætning

1.1. Kommissorium for arbejdsgruppen

1.2. Arbejdsgruppens sammensætning, møder og metoder

2. Rapportens opbygning

3. Rapportens definitioner, formål og forkortelser

3.1. Formål

3.2. Definitioner, kernebegreber og afgrænsninger

3.3. Forkortelser

4. Beskrivelse af danske organisationer

4.1. Kulturministeriet

4.2. Danmarks Idrætsforbund

4.3. DGI

4.4. Dansk Firmaidrætsforbund

4.5. Parasport Danmark

4.6. Team Danmark

4.7. Sport Event Danmark

4.8. Anti Doping Danmark

4.9. Idrættens Analyseinstitut/Play the Game

4.10. Lokale og Anlægsfonden

4.11. Aktivkomiteen

4.12. Danske Elitesportsudøveres Forening

4.13. Spillerforeningen

4.14. Håndbold Spiller Foreningen

4.15. International Sport & Culture Association

4.16. Cross Culture Project Association

5. Beskrivelse af de internationale organisationer – og danske

organisationers samarbejde med disse

5.1. Over- og mellemstatslige organisationer

5.1.1.

5.1.2.

5.1.3.

5.1.4.

5.1.5.

5.1.6.

Europarådet

UNESCO

WHO

FN i øvrigt

OECD

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

5.2. WADA

5.3. Europæiske og internationale idrætsorganisationer og specialforbund

5.3.1.

5.3.2.

5.3.3.

5.3.4.

5.3.5.

IOC

IPC, EPC m.fl.

EOC

Europæiske og internationale specialforbund

European Federation for Company Sport og World

Federation for Company Sport

5.4. Organisationer der repræsenterer de aktive, herunder inte rnationale

aktivkomitéer og internationale spillerforeninger.

5.4.1.

5.4.2.

5.4.3.

5.4.4.

5.4.5.

Internationale aktivkomitéer

EU Athletes

FIFPro

World Players Association (tidligere UNI World

Ahtletes)

European Handball Players Union

5.5. Øvrige organisationer

6. Øvrige aktiviteter vedr. idrættens integritet med et

internationalt islæt

6.1. Kulturministeriet

6.2. Danmarks Idrætsforbund

6.3. DGI

6.4. Dansk Firmaidrætsforbund

6.5. Parasport Danmark

6.6. Team Danmark

6.7. Sport Event Denmark

6.8. Anti Doping Danmark

6.9. Idrættens Analyseinstitut/Play the Game

6.10. Lokale og Anlægsfonden

6.11. Danske Elitesportsudøveres Forening

6.12. Spillerforeningen

6.13. Håndbold Spiller Foreningen

6.14. International Sport & Culture Association

6.15. Cross Culture Project Association

7. Kortlægning af overlap og identifikation af mulige

synergieffekter

7.1. Den danske grundfortælling – et fælles arvegods

7.2. Vi skal sige, hvad vi mener, og gøre, hvad vi siger

7.3. Flere stemmer om samme budskab

7.4. Synergi frem for overlap

7.5. International indflydelse

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

INDLEDNING, KOMMISSORIUM OG

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING

"I can resist everything except temptation"

Oscar Wilde, Lady Windermere's Fan, 1892

"Serious sport has nothing to do with fair play. It is bound up with hatred,

jealousy, boastfulness, disregard of all rules and sadistic pleasure in

witnessing violence: in other words it is war minus the shooting."

George Orwell, Sportsånden, 1945

"Sport has the power to change the world. It has the power to inspire. It has

the power to unite people in a way that little else does. It speaks to youth in a

language they understand. Sport can create hope, where there was once there

was only despair. It is more powerful than governments in breaking down

racial barriers. It laughs in the face of all types of discrimination."

Nelson Mandela, tale til 1. Laureus World Sports Awards, 2000

Et af de største aktuelle idrætspolitiske temaer er idrættens integritet,

herunder hvordan idrættens integritet kan understøttes, fremmes og

beskyttes. Idrættens integritet bliver løbende taget op såvel i medierne som i

Folketinget, mellemstatslige organisationer samt nationale og internationale

civilsamfundsorganisationer.

På den baggrund har kulturministeren besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe

om international idrætspolitik.

1.1.

Kommissorium for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen om international idrætspolitik blev nedsat med følgende

kommissorium:

"Danmark har på mange måder et godt renommé i udlandet på

idrætsområdet, fordi vi har et stærkt værdisæt og tager ansvar for at

fremme og beskytte idrættens integritet. Mange af idrættens

I N D L E D N I N G ,

K O M M I S S O R I U M

O G

A R B EJ D S G R U P P E N S

S A M M EN S Æ TN I N G

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

interessenter har iværksat internationale initiativer for at fremme og

beskytte idrættens værdier og integritet, herunder initiativer til at

bekæmpe doping og matchfixing samt fremme god forvaltning. Dette

sker både som danske initiativer og i regi af såvel mellemstatslige

organisationer som internationale idrætsorganisationer.

Blandt eksempler på initiativer kan nævnes etableringen af ISCA og

Play the Game. Endvidere har både Idan/Play the Game og

Danmarks Idrætsforbund inden for det seneste år udarbejdet

internationale strategier og oplæg, der kommer med forslag til

konkrete handlinger både for dem selv og for andre organisationer.

Flere af de foreslåede initiativer er overlappende, mens andre kan

supplere initiativer, som allerede er iværksat. Det kan derfor være

nyttigt at skabe overblik over initiativerne med henblik på at sikre, at

vi har de bedst mulige forudsætninger for at bruge de danske

ressourcer hensigtsmæssigt.

Folketinget, herunder Folketingets Kulturudvalg, har i 2015-2016

debatteret relaterede emner, bl.a. på Kulturudvalgets temamøde om

demokrati, åbenhed og ansvarlig ledelse i de internationale

idrætsorganisationer samt på samråd og under forespørgselsdebat F23

om menneskerettighedsproblematikker i tilknytning til store

idrætsbegivenheder.

På den baggrund har kulturministeren besluttet at nedsætte en

arbejdsgruppe, som skal kortlægge danske indsatser, der understøtter,

fremmer og/eller beskytter idrættens integritet internationalt.

Medlemmer af arbejdsgruppen er repræsentanter fra

Kulturministeriet (formand), Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk

Firmaidrætsforbund, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Team

Danmark, Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark, Idrættens

Analyseinstitut/Play the Game, ISCA, Cross Cultures Project

Association, Aktivkomiteen, Danske Elitesportsudøveres Forening,

Spillerforeningen og Håndbold Spiller Foreningen. Relevante

ministerier vil blive inddraget efter behov.

Kulturministeriet fungerer som sekretariat for arbejdsgruppen.

Foruden aktiv deltagelse på arbejdsgruppens 3-5 møder afgiver alle

medlemmer af arbejdsgruppen skriftlige bidrag om deres egne

initiativer og samarbejdsrelationer med henblik på, at disse kan indgå

i en fælles afrapportering.

I N D L E D N I N G ,

K O M M I S S O R I U M

O G

A R B EJ D S G R U P P E N S

S A M M EN S Æ TN I N G

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

Arbejdsgruppen påbegynder sit arbejde i foråret 2016. Det forventes afsluttet i

efteråret 2016."

1.2.

Arbejdsgruppens sammensætning, møder og metoder

Arbejdsgruppen bestod af:



Kontorchef Per Nylykke, Kulturministeriet (formand).



Chef for public affairs Poul Broberg, Danmarks Idrætsforbund.



Idrætspolitisk chef Søren Riiskjær, DGI (frem til juni 2016).



Idrætspolitisk chef Sune Friis Krarup, DGI (fra juli 2016).



Generalsekretær Jan Steffensen, Dansk Firmaidrætsforbund.



Formand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund (maj 2016)



Formand Karl Vilhelm Nielsen, Parasport Danmark (tidligere Dansk

Handicap Idræts-Forbund).



Afdelingschef Knud Skadborg, Team Danmark.



Direktør Lars Lundov, Sport Event Denmark.



Direktør Michael Ask, Anti Doping Danmark.



International chef Jens Sejer Andersen, Idrættens Analyseinstitut/Play

the Game.



Generalsekretær Jacob Schouenborg, ISCA.



Direktør Anders Levinsen, Cross Cultures Project Association.



Medlem Mads Kruse Andersen, Aktivkomiteen.



Jurist Michael Døi, Danske Elitesportsudøveres Forening.



Direktør Mads Øland, Spillerforeningen.



Direktør Michael Sahl Hansen, Håndbold Spiller Foreningen.

Sekretariat for arbejdsgruppen:



Fuldmægtig Maria Bisgaard, Kulturministeriet (frem til december 2016).



Specialkonsulent Martin Holmlund Lauesen, Kulturministeriet.

Arbejdsgruppen har holdt 5 møder:



18. april 2016 (Opstartsmøde).



20. maj 2016 (Oplæg fra alle interessenterne om deres internationale

indsatser).



5. december 2016.



17. marts 2017.



25. august 2017.

Rapporten er blevet til på baggrund af arbejdsgruppedeltagernes bidrag inden

for deres respektive områder, og teksten er løbende blevet drøftet på møderne i

arbejdsgruppen.

I N D L E D N I N G ,

K O M M I S S O R I U M

O G

A R B EJ D S G R U P P E N S

S A M M EN S Æ TN I N G

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

RAPPORTENS OPBYGNING

Denne rapport afspejler arbejdsgruppens drøftelser om de problemstillinger,

der er adresseret i arbejdsgruppens kommissorium, jf. kapitel 1. Rapportens

opbygning er beskrevet i kapitel 2.

I kapitel 3 beskrives rapportens formål. Desuden defineres rapportens

kernebegreber (f.eks. integritet, autonomi mv.), ligesom gennemgående

forkortelser oplistes.

I kapitel 4 beskrives de danske organisationer, herunder såvel offentlige

organisationer som organisationer med rødder i civilsamfundet. Det er de

danske organisationers ageren på den internationale scene, som er centralt for

rapporten, og følgelig er beskrivelsen heraf central for forståelsen af deres

ageren. Enkelte organisationer, som i deres "raison d'être" kunne betragtes

som internationale, er medtaget her, da de bygger på den danske

foreningstradition og har base i Danmark. De spiller – om end den er

anderledes end de andre danske organisationer – en væsentlig rolle i at præge

den internationale agenda og de øvrige internationale organisationer.

I kapitel 5 beskrives de internationale organisationer, herunder såvel

mellemstatslige organisationer som internationale NGO'er. Desuden

kortlægges de danske organisationers berøringsflader med de internationale

organisationer.

I kapitel 6 beskrives de nationale organisationers øvrige aktiviteter vedr.

idrættens autonomi med et internationalt islæt. Det være sig eksempelvis

aktiviteter, der er rettet mod andre lande, eller som finder sted i mere

uformelle netværk.

Kapitel 7 kortlægger overlap og identifikation af mulige synergieffekter

mellem de forskellige indsatser. Det ligger uden for arbejdsgruppens

kommissorium at afgive anbefalinger, men der er i kapitlet peget på enkelte

"lavthængende frugter".

R A P P O R T E N S

O P B Y G N IN G

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

RAPPORTENS DEFINITIONER, FORMÅL OG

FORKORTELSER

Trusler mod idrættens integritet er mange og forskelligartede Nogle

eksempler kunne være:



Doping og matchfixing.



Korruption, magtmisbrug og nepotisme.



Hvidvask, skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet.



Manglende gennemsigtighed og fravær af demokrati i

idrætsorganisationer.



Diskrimination og chikane på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet,

social eller anden status.



Tilskuervold og hooliganisme.



Underminering af menneskerettigheder i forberedelse og afvikling af store

idrætsbegivenheder.



Misbrug af idrætten til at fremme andre politiske dagsordner, f.eks. af

despotiske stater.

Hvad enten truslerne kommer fra idrættens egne rækker eller ude fra, er en af

fællesnævnerne, at de svækker idrættens samfundsmæssige betydning, bl.a.

ved at underminere idrættens grundlæggende kvaliteter eller at være udtryk

for en socialt og demokratisk uacceptabel adfærd.

3.1.

Formål

Flere idrætsorganisationer har givet deres bud på, hvordan de selv og andre

internationalt kan arbejde med idrættens integritet. En hurtig oplistning

indikerer, at rigtig mange danske idrætsorganisationer allerede har en aktiv

involvering og gør en stor indsats.

For at sikre en passende koordinering, få mest muligt ud af de forskellige

danske indsatser samt identificere eventuelt potentielle synergieffekter, har

kulturministeren nedsat arbejdsgruppen om international idrætspolitik.

Arbejdsgruppen skal kortlægge danske indsatser, der understøtter, fremmer

og/eller beskytter idrættens integritet internationalt.

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 0

For at kunne foretage en sådan kortlægning, er det nødvendigt at identificere,

hvilke danske organisationer der understøtter, fremmer og/eller beskytter

idrættens integritet internationalt. Hvordan arbejdet foregår. Og i hvilke

internationale fora det foregår.

3.2.

Definitioner, kernebegreber og afgrænsninger

Idrættens integritet:

Integritet skal ikke alene fortolkes som et juridisk spørgsmål, om vi

overholder reglerne. Integritet bør tillige defineres som overensstemmelse

mellem handlinger, principper, værdier, forventninger og metoder (kort sagt,

at man siger det man mener, og man gør det man siger).

Idrættens integritet omfatter ikke kun atleternes ageren på og uden for

banen. Idrætsledernes ageren bl.a. overfor atleterne, medlemmerne og andre

interessenter i beslutningsdygtige organer er også omfattet af

integritetsarbejdet. F.eks. bør idrætslederne gå foran som gode eksempler, så

regler og beslutninger afspejler organisationernes værdier og principper. Kun

hvis idrættens regler understøtter idrættens kvaliteter, vil en overholdelse af

reglerne bidrage til at fremme idrættens integritet.

Idrættens kvaliteter:

Arbejdsgruppen er enige om, at de frie foreningsdannelser på idrætsområdet

har ret til selv at definere egne grundlæggende værdier. Arbejdsgruppen har

dog for sit arbejde defineret en række kvaliteter (der er grupperet nedenfor),

som kendetegner idrætten, og derfor kan være til inspiration for forståelsen

af, hvad der menes, når idrættens værdier omtales i rapporten (det

bør

bemærkes, at listen hverken er prioriteret eller udtømmende).

Det er kvaliteter

som:



Socialisering, medbestemmelse, aktivt medborgerskab, demokrati,

frivillighed.



Dygtighed, stræben efter at være den bedste, vindermentalitet.



Respekt, venskab, solidaritet, mellemfolkelig forståelse.



Etik, fair play, sportsånd.



Sundhed, bevægelse, lige adgang til deltagelse uanset køn, seksualitet,

etnicitet, religion m.m.



Fællesskab, oplevelser, national stolthed, holdånd, livsudfoldelse.

Med idrætsorganisationernes frihed til at definere og forvalte egne

målsætninger, værdier og opgaver følger et særligt ansvar. Idrætten har så

stor gennemslagskraft på det sociale, kulturelle, politiske og økonomiske

område, at det omgivende samfund også har ret og pligt til at forholde sig til i

hvilken grad, idrættens aktører lever op til deres ansvar.

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 1

Idrættens grundlæggende værdier omfatter derfor både de ideelle kvaliteter,

som tilstræbes under idrætsudøvelsen og i foreningsarbejdet, og dem som det

omkringliggende samfund efterspørger.

Idrættens autonomi:

I kraft af foreningsfriheden kan idrættens organisationer frit organisere og

styre sig selv, dog inden for de rammer og regler, som følger af konventioner

og lovgivning, og som dermed er nødvendige i et demokratisk samfund. Dette

indebærer, at idrætsorganisationer frit kan udforme og fortolke reglerne for

deres konkurrencer samt beslutte deres interne strukturer og styring på

baggrund af interne demokratiske processer, hvor ledelsen som udgangspunkt

står til ansvar over for organisationernes medlemmer.

Idrættens særlige karakter bliver formet i samspillet mellem

idrætsorganisationerne og såvel statslige som mellemstatslige organisationer.

Idrættens autonomi skal forstås således, at staterne hverken skal bestemme

idrættens indhold, aktiviteter og regler på banen, eller spænde idrætten for en

politisk vogn med henblik på at fremme deres egne interesser.

Staterne har på deres side ret til at afgøre, hvilke aktiviteter og

organisationer, der skal nyde godt af offentlige tilskud, og i hvilket omfang.

Her bør staterne tage i betragtning, at idrætten generelt direkte og indirekte

bidrager med en række gevinster for samfundet i form af sammenhængskraft,

sundhed, socialisering, demokratisering, læring mv.. Det forhold, at idrættens

organisationer lever op til en række generelt accepterede principper om at

overholde demokratiske spilleregler, om good governance og at tage et

samfundsansvar, bidrager til at legitimere støtten til idrætsorganisationerne.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at idrættens autonomi ikke mindsker, men

tværtimod øger organisationernes eget ansvar for at beskytte idrættens

integritet. Men idrætsbevægelsens eget arbejde med eksempelvis fremme af

demokrati og good governance samt bekæmpelse af matchfixing og doping kan

ikke stå alene, men bør naturligt blive understøttet og fremmet af staterne.

Good Governance:

Good governance eller god forvaltning/ansvarlig ledelse i idrætten handler om,

hvordan idrætsorganisationerne leder og forvalter sig selv, og hvem der

deltager i organisationernes beslutningsprocesser. Det handler om

idrætsorganisationernes ledelses- og forvaltningskultur og -praksis samt

hvilke (interne) strukturer, idrætsorganisationerne har opstillet med henblik

på at sikre en effektiv, demokratisk og gennemsigtig styreform. Eksempler

herpå kunne være:

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 2

1. Transparente og kontrollérbare valg- og afstemningsprocedurer

2. Intern magtadskillelse med henblik på at sikre, at der føres kontrol

med magtudøvelsen i organisationen.

3. Uafhængige eksterne overvågnings- og kontrolmekanismer

(finansiel revision, forvaltningsrevision).

4. Åbne og kontrollerbare administrative procedurer (eksempelvis

offentliggørelse af regnskaber, mødereferater m.m.).

5. Klar vision og målsætninger for organisationen (så

ressourceanvendelsen kan vurderes).

6. Tilstrækkelige og brede kompetencer i ledelsen til at sikre

organisationens drift.

Danske vs. internationale organisationer:

I rapporten skelnes mellem danske og internationale organisationer.

Danske organisationer er organisationer, der med base i Danmark primært

har aktiviteter rettet mod det danske samfund. Herunder er bl.a. omfattet

Kulturministeriet, de offentlige selvejende institutioner på Kulturministeriets

område (f.eks. ADD, Idan, SEDK og Team Danmark) danske idrætsforbund

(f.eks. DIF, DGI og DFIF) samt foreninger, der repræsenterer atleterne i

Danmark.

De internationale organisationer er organisationer, der uafhængigt af

placeringen af deres hovedkontor primært har internationalt rettede

aktiviteter eller aktiviteter rettet mod en række lande (evt. inkl. Danmark).

Herunder er bl.a. omfattet mellemstatslige organisationer (f.eks. EU,

Europarådet og UNESCO), WADA, europæiske og internationale

idrætsorganisationer og -forbund (f.eks. IOC og UEFA), organisationer der

repræsenterer de aktive internationalt samt øvrige organisationer (f.eks.

Network for Sport and Development).

Det bemærkes, at enkelte internationale organisationer har base i Danmark

med rødder i den danske foreningstradition og derfor indgår i arbejdsgruppen.

Både danske og internationale organisationer kan have nationale og

internationale indsatser. CCPA har eksempelvis nationale indsatser/projekter

i Moldova, Afghanistan og Georgien, mens Idan gennem Play the Game-

aktiviteterne har et betydeligt internationalt virke. Hertil kommer både de

nationale organisationers internationale interessevaretagelse (advocacy)

eksempelvis inden for rammerne af internationale idrætsorganisationer samt

de internationale organisationers nationale projekter og interessevaretagelse

rettet mod både stater/samfund/nationale idrætsorganisationer.

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 3

3.3.

Forkortelser

ADD

ANOC

CAHAMA

CIGEPS

Anti Doping Danmark

Association of National Olympic Committees

Europarådets Ad Hoc Komité for WADA (Comité ad hoc

européen de l'Agence mondiale antidopage)

Den mellemstatslige komité for idrætsundervisning og idræt

(Comité intergouvernemental pour l'éducation physique et le

sport)

Cross Cultures Project Association

Danske Elitesportsudøveres Forening

Dansk Firmaidrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund

European Athletics Association

European Association for Sports Management

European Federation for Company Sport

European Handball Players Union

European Olympic Committee

European Olympic Committee Athlete Committee

Europarådets "Enlarged Partial Agreement on Sport"

European Paralympic Committee

Den Europæiske Union

Det internationale fodboldforbund (Fédération Internationale

de Football Association)

Det internationale forbund for foreninger af professionelle

fodboldspillere (Fédération internationale des associations de

footballeurs professionnels)

Det internationale svømmeforbund (Fédération Internationale

de Natation)

De Forenede Nationer

Håndbold Spiller Foreningen

International Association of Athletics Federations

International Council of Sport Science and Physical Education

Idrættens Analyseinstitut, herunder Play the Game

International Olympic Committee

International Olympic Committee Athlete Committee

International Paralympic Committee

International Sport and Culture Association

Det europæiske svømmeforbund (Ligue européenne de

natation)

Organisation for Economic Co-operation and Development

Sport Event Denmark

CCPA

DEF-sport

DFIF

DIF

EAA

EASM

EFCS

EHPU

EOC

EOC AC

EPAS

EPC

FIFA

FIFPro

FINA

HSF

IAAF

ICSSPE

Idan

IOC

IOC AC

IPC

ISCA

LEN

OECD

SEDK

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 4

Sida

SPF

UD Norge

UEFA

UNEP

UNESCO

UNODC

UNOSDP

WADA

WHO

WFCS

Den svenske styrelse for internationalt udviklingssamarbejde

(Swedish International Development Cooperation Agency /

Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete)

Spillerforeningen

Det norske udenrigsministerium (Utenriksdepartementet,

Norge)

Union of European Football Associations

United Nations Environment Programme

United Nations Educational, Scientific and Cultural

Organization

United Nations Office on Drugs and Crime

United Nations Office for Sport for Development and Peace

World Anti-Doping Agency

World Health Organization

World Federation for Company Sport

R A P P O R T E N S

D E F I N I T I O N E R ,

F O R M Å L

O G

F O RK O R T E L S E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 5

4.1.

BESKRIVELSE AF DANSKE

ORGANISATIONER

I Danmark arbejder en del organisationer med international idrætspolitik –

det være sig både offentlige organisationer og organisationer med rødder i

civilsamfundet. I dette kapitel de relevante danske organisationer beskrevet.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at ISCA og CCPA er medtaget som

danske organisationer. De to organisationer har ganske vist aktiviteter af en

international karakter, men er funderet på danske foreningstraditioner og

med stærke forbindelser til Danmark – eksempelvis er begge fysisk placeret i

Danmark. De indgår derfor som en naturlig del af arbejdsgruppen, og er

følgelig beskrevet i dette kapitel.

Kulturministeriet

Kulturministeriet har ressortansvaret for bl.a. idræt og folkeoplysning og er

således det ministerium, der har det primære ansvar for arbejdet med

idrættens integritet, og som repræsenterer den danske stat i mellemstatslige

samarbejder på idrætsområdet.

Kulturministeriet har ansvaret for implementering af lovgivningen på

idrætsområdet, herunder:



Eliteidrætsloven.



Lov om fremme af integritet i idrætten, der pt. vedrører antidoping og

bekæmpelse af matchfixing.



Lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af

personale mv.



Udlodningsloven og folkeoplysningsloven, der begge vedrører de

økonomiske forhold på idrætsområdet.



Lov økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud

fra Kulturministeriet, der bl.a. bidrager til gennemsigtighed i, hvordan

tilskudsmodtagerne anvender deres tilskud.

Som en del af ministeriets nationale virke indgår Kulturministeriet

rammeaftaler med de største tilskudsmodtagere på idrætsområdet, herunder

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 6

både offentlige selvejende institutioner og medlemsbaserede foreninger. En del

af nedenstående organisationer har en rammeaftale med Kulturministeriet.

4.2.

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er et medlemsbaseret og demokratisk

opbygget forbund. DIF er Danmarks største centrale idrætsforbund med 1.9

millioner medlemmer og 345.000 frivilligt ledere, trænere og hjælpere i deres

9.000 foreninger og 61 Specialforbund. DIF tager hånd om både elite- og

breddeidrætten på foreningsniveau samt Danmarks deltagelse ved de

Olympiske Lege, som Danmarks Olympiske Komite. DIF’s politiske arbejde for

at sikre idrættens rammevilkår nationalt og internationalt er udstukket i

DIF’s politiske program og DIF’s internationale strategi.

DIF’s repræsentantskab beslutter DIF’s vedtægter og politikker samt vælger

DIF’s bestyrelse. DIF har indgået en rammeaftale med Kulturministeriet.

4.3.

DGI

DGI er en medlemsbaseret og demokratisk opbygget forening. DGI er en

breddeidrætsorganisation, som vil styrke de frivillige foreninger som ramme

om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme

foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. DGI har 1,5 mio. medlemmer fordelt

på 6.400 foreninger, der er organiseret i 14 landsdelsforeninger.

DGI’s årsmøde beslutter DGI’s vedtægter og politikker samt vælger DGI’s

bestyrelse. DGI har indgået en rammeaftale med Kulturministeriet.

DGI vil med sine 6.400 lokalforeninger som udgangspunkt engagere flest

mulige i idræt.

DGI arbejder ud fra to grundlæggende synspunkter – et humanistisk

menneskesyn og en demokratisk medleven.

4.4.

Dansk Firmaidrætsforbund

Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) er et medlemsbaseret og demokratisk

opbygget forbund. DFIF er en landsdækkende idrætsorganisation, der

arbejder for at motivere arbejdspladserne til firmaidræt og

sundhedsfremme.

DFIF er den tredjestørste idrætsorganisation i Danmark med knap 370.000

medlemmer i 80 lokale firmaidrætsforeninger, fordelt rundt i hele landet,

samt en række brancheforbund under forbundet, der tilbyder et væld af

motions- og idrætsaktiviteter til medlemmerne.

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 7

De fleste medlemmer er tilknyttet via en firmaidrætsklub på deres

arbejdsplads, eller er medlem af den lokale firmaidrætsforening som

privatpersoner.

Det er i den lokale firmaidrætsforening hovedparten af aktiviteterne finder

sted, og hér man har den daglige kontakt med medlemmerne.

Firmaidrætsforeningerne udgør DFIF’s repræsentantskab, som finder sted

hvert andet år. Repræsentantskabet fastlægger forbundets politikker og

vælger DFIF’s bestyrelse. DFIF har indgået en rammeaftale med

Kulturministeriet.

Derudover samarbejder DFIF med en lang række danske virksomheder,

som rådgives om sundhed og motion med udgangspunkt i de enkelte

medarbejderes behov.

4.5.

Parasport Danmark

Parasport Danmark (tidligere Dansk Handicap Idræts-Forbund) er et

medlemsbaseret og demokratisk opbygget forbund, der er et specialforbund

under DIF. Parasport Danmark har ca. 420 medlemsklubber med tilsammen

godt 12.000 medlemmer iht. det centrale foreningsregister, men som har

kontakt til et betydeligt større antal. Parasport Danmarks foreninger tilbyder

aktiviteter inden for mere end 30 tilpassede idrætsgrene (parasport).

På nationalt niveau er det forbundets overordnede formål at skabe mulighed

for, at enhver med et fysisk, syns- eller udviklingsmæssigt handicap kan dyrke

idræt på alle niveauer.

På internationalt niveau er det forbundets målsætning at opnå idrætspolitisk

indflydelse, og flere af Parasport Danmarks bestyrelsesmedlemmer varetager

indflydelsesrige poster i forskellige internationale

handicapidrætsorganisationer (se afsnit 5.3.2).

4.6.

Team Danmark

Team Danmark er en offentlig selvejende institution under

Kulturministeriet. Team Danmark har jf. Eliteidrætsloven til formål at

udvikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig

måde. Team Danmark koordinerer udviklingen af dansk eliteidræt i

samarbejde med alle relevante aktører (DIF, specialforbund, statslige og

kommunale myndigheder, uddannelses-, forsknings- og vidensinstitutioner

mv.).

Kulturministeren udpeger Team Danmarks bestyrelse, og

kulturministeriet godkender Team Danmarks vedtægter og budget samt

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 8

årsberetning og regnskab. Team Danmark har indgået en rammeaftale

med Kulturministeriet.

Team Danmarks primære finansieringsgrundlag er en andel af

udlodningsmidlerne fra Kulturministeriet. Team Danmarks overskud fra

kommercielle indtægter (salg af ydelser, rettigheder, sponsorater m.v.)

udgør fra 20-30 % af omsætningen.

4.7.

Sport Event Danmark

Sport Event Denmark (SEDK) er en offentlig selvejende institution under

Kulturministeriet. SEDK arbejder for at tiltrække og afholde internationale

sportsevents som kan involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed,

udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre

Danmark internationalt.

Kulturministeren udpeger SEDK’s bestyrelse, og Kulturministeriet godkender

SEDK’s vedtægter og budget samt årsberetning og regnskab. SEDK har

indgået en rammeaftale med Kulturministeriet.

SEDK's primære finansieringsgrundlag er en andel af udlodningsmidlerne fra

Kulturministeriet.

SEDK yder økonomisk støtte og rådgivning til specialforbund, kommuner og

andre parter som ønsker at afholde store internationale idrætsbegivenheder.

Som store idrætsbegivenheder anses også internationale idrætskonferencer og

-kongresser i Danmark. Rådgivningen kan ydes i forbindelse med ansøgning,

planlægning og gennemførelse af store internationale idrætsbegivenheder i

Danmark.

SEDK skal prioritere, at følgende bliver tilgodeset:



De store internationale idrætsbegivenheder skal være med til at udvikle

idrætten i Danmark, herunder gennem lokal forankring og en varig,

positiv effekt på idrætten.



De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i

udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.



De store internationale idrætsbegivenheder skal tiltrække turisme i

forbindelse med afholdelse af den enkelte idrætsbegivenhed.

Af SEDK’s støttekriterier fremgår bl.a.:



SEDK ønsker at agere troværdigt, ærligt og ansvarligt. Dette kommer

bl.a. til udtryk via den måde SEDK arbejder på i forhold til: Faste

kriterier for støtteudmåling, sunde samarbejdspartnere og eventøkonomi,

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

1 9



gennemsigtig bud- og afviklingsproces, antidoping-politik i forbindelse

med eventen samt generelle etiske retningslinjer.

SEDK støtter som udgangspunkt kun events, hvor der er prøvetagning i

forbindelse med eventen samt er anerkendte og etablerede antidoping-

regler, herunder regler for resultathåndtering, sanktioner etc.

Arrangementet skal leve op til DIF’s og Team Danmarks etiske kodeks for

konkurrenceidræt.

Desuden monitorer SEDK løbende og forholder sig til evt. nye etiske

problemstillinger i relation til sporteventarbejdet, hvilket indebærer at

uetisk optræden hos eventens internationale rettighedshavere, arrangører

eller samarbejdspartnere kan lægges til grund for evt. ikke at støtte en

event.

4.8.

Anti Doping Danmark

Anti Doping Danmark (ADD) er en offentlig selvejende institution under

Kulturministeriet, med henblik på at varetage Danmarks antidoping-

forpligtelser, gennem praktisk udførelse af antidoping-arbejdet i

overensstemmelse med de internationale antidoping-regler. ADD har således

underskrevet det internationale kodeks for antidoping og herigennem

accepteret de forpligtelser, som kodekset opstiller for nationale antidoping-

organisationer. Det samme har DIF, der herved tilsvarende accepterer de

forpligtelser, som kodekset opstiller for nationale olympiske komitéer.

ADD’s aktiviteter er beskrevet i bekendtgørelse af lov om fremme af integritet

i idrætten og omfatter:

1) dopingkontrol,

2) anmeldelse og indbringelse af dopingsager,

3) oplysningsvirksomhed,

4) forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

5) deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

6) rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping

Danmarks virkeområde.

ADD er desuden pr. 1. januar 2016 blevet udnævnt som sekretariat for den

nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af

idrætskonkurrencer.

Kulturministeriet udpeger ADD’s bestyrelse, og Kulturministeriet godkender

ADD’s vedtægter og budget samt årsberetning og regnskab. ADD har indgået

en rammeaftale med Kulturministeriet.

ADD bekæmper dopingmisbrug både inden for elite- og konkurrenceidrætten

samt i motions og fitnessmiljøer. Organisationens mission er at fremme

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 0

integriteten i idrætten og muligheden for at dyrke fair konkurrence og ren

træning.

4.9.

Idrættens Analyseinstitut/Play the Game

Idrættens Analyseinstitut (Idan) er en offentlig selvejende institution under

Kulturministeriet. Idan har til opgave at skabe overblik over aktuel,

samfundsorienteret forskning på idrætsområdet. Desuden skal instituttet

analysere perspektiver ved idrætspolitiske initiativer og stimulere offentlig

debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål.

Kulturministeren udpeger Idans bestyrelse, og Kulturministeriet godkender

Idans vedtægter og

budget samt årsberetning og regnskab. Idan har

indgået en rammeaftale med Kulturministeriet.

Idan har siden 2011 omfattet Play the Game, der har til formål at ”fremme

demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt” og siden 2013

Videncenter for Folkeoplysning.

Play the Game har til formål at indsamle viden, rejse debat og skabe

internationale, tværfaglige netværk omkring udfordringer såsom doping,

matchfixing, korruption, manglende investeringer i idrætsdeltagelse og andre

trusler mod idrættens integritet. Dette sker på Play the Game konferencerne,

i forsknings- og analyseprojekter, i journalistisk produktion og ved oplæg på

konferencer, kurser, politiske møder o.l.

4.10. Lokale og Anlægsfonden

Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institution under

Kulturministeriet. Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til

anlæg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden kan bl.a. yde støtte

til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder, biografer, kulturhuse,

udstillingssteder, museer m.v. Lokale og Anlægsfonden skal koncentrere sin

indsats om områderne idrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, friluftsliv og

de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte deler faciliteter.

Kulturministeren udpeger Lokale og Anlægsfondens bestyrelse, og

Kulturministeriet godkender Lokale og Anlægsfondens vedtægter og budget

samt årsberetning og regnskab. Lokale og Anlægsfonden har indgået en

rammeaftale med Kulturministeriet.

Lokale og Anlægsfonden er internationalt førende i udvikling af

idrætsfaciliteter samt viden- og erfaringsopsamling omkring idrætsfaciliteter.

Den danske model med en fond, der sikrer, at de enkelte løsrevne bygherrer,

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 1

initiativtagere og ildsjæle, som står bag idrætsfaciliteter, får nyeste viden og

har udviklingsfokus, findes ikke i andre lande.

Det betyder at rigtig mange idrætsfaciliteter etableret i Danmark, er

præmieret internationalt og deles, besøges og efterlignes i udlandet. Særligt at

Danmark fokuseret arbejder med idrætsfaciliteter, som tiltrækker mange

målgrupper, skaber flere aktive udøvere og kobler både bredde og elite nyder

stor opmærksomhed. I international sammenhæng er der normalt kun

nationalt fokus på de meget store show-faciliteter. Derfor bruges Lokale og

Anlægsfonden ofte i internationale idrætsmæssige sammenhænge, selvom

Fondens eget arbejdet er fokuseret i Danmark.

4.11. Aktivkomiteen

DIF og Team Danmarks fælles aktivkomite er de aktives talerør over for

bestyrelse og administration i DIF og Team Danmark. Aktivkomiteen kan

selvstændigt gå ind i sager om OL og eliteidræt og kan således involvere sig

efter ønske.

Aktivkomiteen vælges hvert 4. år. Der vælges 10 medlemmer blandt tidligere

og nuværende eliteidrætsudøvere. Stemmeberettigede er aktive atleter under

DIF. Aktivkomiteen består af repræsentanter for både sommer- og

vinterolympiske idrætter, ikke-olympiske idrætter samt fra handicapidrætten.

I Team Danmarks bestyrelse, sidder 1 person, der enten er nuværende eller

tidligere eliteidrætsudøvere, som udpeges af kulturministeren for en 4 årig

periode. Dette medlem af Team Danmarks bestyrelse er samtidig født medlem

af Aktivkomiteen. Har Danmark et medlem af enten IOC AC eller EOC AC er

denne ligeledes født medlem.

Aktivkomiteen udpeger blandt sig selv repræsentanter til DIF's bestyrelse og

DIF’s repræsentantskab. Herudover udpeger Aktivkomiteen medlemmer til ad

hoc nedsatte arbejdsgrupper eller udvalg, som eksempel kan nævnes arbejdet

med at få etableret et Nationalt Elitesports Center.

4.12. Danske Elitesportsudøveres Forening

Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF-sport) er en interesseorganisation

og fagforening for individuelle idrætsudøvere og en paraplyorganisation for de

danske spillerforeninger. DEF-sport har til formål at varetage, beskytte og

udvikle elitesportsudøvernes idrætslige, sociale og økonomiske interesser både

under og efter elitesportsudøvernes aktive karriere.

DEF-sports ledelse varetages af en bestyrelse aktuelt bestående af 5 aktive

atleter, en repræsentant fra Håndbold Spiller Foreningen samt DEF-sports

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 2

direktør. Foreningens arbejde omfatter bl.a. direkte rådgivning til

medlemmerne indenfor stort set alle forhold, der påvirker en

eliteidrætsudøvers hverdag og karriere. Endvidere arbejder DEF-sport for

gennem kollektive aftaler og overenskomster at sikre gode arbejdsvilkår for

eliteidrætsudøvere i Danmark. DEF-sport yder bistand til opstart af

spillerforeninger, og deltager aktivt i debatten i medierne om

eliteidrætsudøveres vilkår for derved at øge bevidstheden om såvel krav som

problemstillinger i eliteidræt. DEF-sport er endvidere medlem af LO, hvori

DEF-sport arbejder for at sikre eliteidrætsudøveres rettigheder på lige fod

med andre lønmodtagere.

4.13. Spillerforeningen

Spillerforeningen (SPF) er en interesseorganisation og fagforening for

elitefodboldspillere i Danmark samt danske fodboldspillere i udlandet. SPF

har til formål at varetage, beskytte og fremme fodboldspillernes idrætslige og

økonomiske interesser både under og efter deres aktive karriere.

SPF ledes af en bestyrelse på aktuelt 15 aktive og tidligere aktive spillere.

SPF’s arbejde omfatter bl.a. direkte rådgivning til medlemmerne om alle

tænkelige forhold, der påvirker en fodboldspiller i løbet af karrieren.

Endvidere arbejder SPF for gennem eksempelvis kollektive aftaler og

overenskomster at sikre gode arbejdsvilkår for elitefodboldspillerne i

Danmark. SPF deltager desuden aktivt i debatten i medierne om

eliteidrætsudøveres vilkår i almindelighed og fodboldspillernes vilkår i

særdeleshed. SPF er endvidere medlem af LO, hvori SPF arbejder for at sikre

fodboldspillernes rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere.

4.14. Håndbold Spiller Foreningen

Håndbold Spiller Foreningen (HSF) er en interesseorganisation og fagforening

for danske elitehåndboldspillere, og varetager deres idrætslige, sociale og

økonomiske interesser. Dette arbejde omfatter individuel rådgivning, et

arbejde for kollektive forbedringer samt et overordnet arbejde for at fremme

dansk elitehåndbold ved at udvikle vilkårene over tid.

HSF ledes af foreningens bestyrelse aktuelt bestående af 8 aktive og tidligere

aktive spillere. HSF yder individuel rådgivning indenfor stort set alle forhold,

der påvirker en elitehåndboldspillers hverdag. HSF arbejder for at sikre gode

arbejdsvilkår for elitehåndboldspillerne i Danmark og for at udvikle og

fremme dansk elitehåndbold på en ansvarlig og fornuftig måde, ligesom HSF

deltager aktivt i debatten om dansk håndbold og udøveres vilkår for derved at

øge bevidstheden om såvel krav som problemstillinger i eliteidræt. HSF er

endvidere medlem af LO, hvori HSF arbejder for at sikre håndboldspillernes

rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere.

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 3

4.15. International Sport & Culture Association

International Sport & Culture Association (ISCA) er en medlemsbaseret

demokratisk opbygget forening, der på internationalt plan har til formål at:



Udvikle demokratiske og civilsamfundsfunderede organisationer, der

har fremme af breddeidræt og motion som primært formål.



Være interessevaretager og fortaler for breddeidrætsorganisationernes

positioner i internationalt regi og sammen med medlemmerne i

nationale sammenhænge.



Fremme breddeidrætten og dens organiseringers bidrag til

samfundsudviklingen herunder borgernes sundhed og integritet.

ISCA har 209 medlemsorganisationer, heraf halvdelen fra Europa. Et

bærende princip er åbenhed, mangfoldighed og en demokratisk ret til at

deltage. Medlemskab begrænses således ikke til én organisation per land,

det er alene formålet og det demokratiske grundlag, som betinger

medlemskabet. ISCA blev stiftet (af 15 organisationer) i 1995 på initiativ af

DGI. Det humanistiske menneskesyn og den demokratiske medleven, som

også DGI bygger på, er en bærende kultur i det internationale samarbejde i

ISCA.

ISCA har opmærksomhed på, at breddeidrætten udgør det største segment

af idrætssektoren med hensyn til antal deltagere, antal organiseringer og

fundamentet for hovedparten af økonomien og jobskabelsen relateret til

idræt. ISCA’s prioriteringer rettes således mod at udvikle sektoren med

fokus på organisatorisk kapacitet, good governance, innovation og

udveksling af tidsvarende motionspraksisser, gennem et åbent samarbejde

på tværs af idrætskulturer. Medlemsorganisationerne i ISCA vedkender sig

idrættens og dens organiserings instrumentelle værdier og muligheder. Der

er således primært fokus på idrætten som redskab til at udvikle det enkelte

menneske og (lokal)samfundet, fremfor det der ofte omtales som ’idrættens

egenværdi’.

ISCA gennemførte i 2015 73 konkrete, internationale aktiviteter for at

opbygge kapacitet og good governance i form af rådgivnings- og

udviklingsforløb, workshops, seminarer og kongresser – med deltagelse af

158 forskellige organisationer.

4.16. Cross Culture Project Association

CCPA er en dansk organisation, der har specialiseret sig i at bruge

græsrodsidræt i internationalt hjælpearbejde som et redskab til at fremme:



Forsoning og sameksistens:

Gennem leg og græsrodsidræt at stimulere

venskab og samarbejde mellem børn og voksne i konfliktramte samfund.

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 4



Græsrodsdemokrati:

At fremme dannelsen af lokale idrætsklubber og

idrætsforeninger, der er karakteriseret ved frivillighed, ikke-

diskrimination, deltagelse og aktivt medborgerskab efter dansk forbillede.

Ligestilling:

At fremme piger og kvinders deltagelse i idræts-, forenings-,

og civilsamfundsaktiviteter.

Forebyggelse af ungdomskriminalitet:

At opbygge tværfaglige

kriminalitetsforebyggende netværk med inspiration fra danske SSP-

netværk.

Siden 1998 har CCPA organiseret fodboldskoler, frivilliguddannelse og

aktiviteter i 22 lande og er nået ud til over 1,1 mio. børn og voksne. Som en del

af aktiviteterne er der blevet uddannet 38.506 lokale ledere og trænere,

rekrutteret 78.032 frivillige, samt bidraget til stiftelsen af 2.700 lokale

klubber og foreninger.

Siden 1998 har CCPA haft en samlet omsætning på over 220 mio. DKK.

Midlerne er først og fremmest finansieret af: Sida (19 %), UD Norge (18 %),

UEFA (18 %), Udenrigsministeriet Danmark (15%), andre, herunder lokale

myndigheder, EU, Foundation FC Barcelona, FN samt CSR partnere (30%).

B E S K R I V E L S E

A F

D AN S K E

O R G AN I S A T I O N E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 5

BESKRIVELSE AF DE INTERNATIONALE

ORGANISATIONER – OG DANSKE

ORGANISATIONERS SAMARBEJDE MED

DISSE

Den danske internationale idrætspolitik er foruden at være rettet mod andre

lande også rettet mod internationale organisationer, herunder såvel mellem-

og overstatslige organisationer som internationale NGO'er.

I dette kapitel beskrives dels de internationale organisationer, og dels de

danske organisationers relationer og samarbejde med disse.

5.1.

Over- og mellemstatslige organisationer

Såvel regeringen (ved bl.a. Kulturministeriet), som danske

civilsamfundsorganisationer indgår i arbejdet i mellemstatslige organisationer

på forskellig vis. Eksempler herpå er EU, Europarådet, FN og UNESCO.

5.1.1. EU

Den Europæiske Union (EU) består af flere aktører, herunder bl.a.

Kommissionen, Rådet og Europaparlamentet, hvoraf en del af dem arbejder

med idræt i et eller andet omfang.

Det juridiske grundlag for EU's arbejde med idræt er artikel 165 i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvoraf det fremgår, at:

"Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den

forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der

bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.

Målene for Unionens indsats er: (…) at udvikle sportens europæiske

dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i

sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 6

myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte

sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.

Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og

med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med (…)

sport, herunder navnlig Europarådet."

EU har understøttende kompetence på idrætsområdet. Det vil sige, at der ikke

med hjemmel i artikel 165 kan ske harmonisering af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

En del anden EU-lovgivning kan dog få betydning for idrætslivet, herunder

eksempelvis bekæmpelse af hvidvask og organiseret kriminalitet (f.eks. i

forhold til matchfixing og doping), arbejdskraftens frie bevægelighed (f.eks. i

forhold til transferregler og regler om antallet af spilere fra udlandet), moms

(muligheden for foreningers momsfritagelse), databeskyttelse (muligheden for

udveksling og behandling af data i forbindelse med f.eks. børneattester,

doping, matchfixing og i foreningsregistre).

5.1.1.1. Rådet for den Europæiske Union

EU's mellemstatslige organ er Rådet for den Europæiske Union. Rådet er

talerør for EU's medlemslande, vedtager EU-lovgivning og koordinerer EU-

politikker. Rådet sammensættes af de relevante ministre fra hvert EU-land,

alt efter hvilket politikområde, der skal drøftes. I Rådet mødes ministrene fra

alle EU-landene for at drøfte, ændre og vedtage lovgivning og koordinere

politikker. Ministrene kan forpligte deres regeringer til at støtte de initiativer,

der vedtages på møderne.

Forud for møder i rådet forberedes dagsordnerne af rådsarbejdsgrupper, der

består af embedsmænd. Kulturministeriet er Danmarks repræsentant i

rådsarbejdsgruppen for sport.

Rådets arbejde fastlægges i en EU-arbejdsplan for sport

, der definerer

hvordan EU som udgangspunkt skal arbejde med idræt.

Dansk deltagelse

Kulturministeriet

Regeringen deltager i Rådet for den Europæiske Union. På idrætsområdet

deltager kulturministeren, ligesom Kulturministeriet deltager i de

forberedende møder i rådsarbejdsgruppen for sport.

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014, om

EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017) (2014/C 183/03)

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 7

Som medlem har Danmark stemmeret, idet der dog på idrætsområdet som

udgangspunkt træffes beslutninger ved konsensus.

5.1.1.2. Kommissionen

Europa-Kommissionen har bl.a. ansvaret for at tage initiativ til og udarbejde

forslag til ny EU-lovgivning. Desuden gennemfører den de beslutninger, som

tages af Europa-Parlamentet og Rådet for EU. Kommissionen består af en

kommissær fra hvert medlemsland, og dens rolle er at fremme EU's

overordnede interesser ved at stille forslag om og håndhæve lovgivning og

gennemføre politikker og EU's budget.

Idrætsområdet varetages i Kommissionen af generaldirektoratet for

uddannelse og kultur (DG EAC), der foruden idræt også har varetager

arbejdet med uddannelse, kultur, ungdom og sprog.

Kommissionen ser til, at EU-arbejdsplanen for sport bliver gennemført,

herunder varetager Kommissionen sekretariatet for medlemsstaterne og

Kommissionens ekspertgrupper, som er nedsat i medfør af arbejdsplanen for

sport (jf. afsnit 5.1.1.1.) om:



Aftalt spil (matchfixing).



God forvaltningspraksis (good governance).



Den økonomiske dimension.



Sundhedsfremmende og fysisk aktivitet.



Udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport.

Kommissionen forestår desuden uddeling af Erasmus+-midler, der bl.a.

understøtter idræt. Derudover iværksætter Kommissionen en række

undersøgelser og initiativer, som f.eks. European Week of Sport, samt

nedsættelsen af to grupper af højtstående eksperter (inden for sportsdiplomati

og breddeidræt).

Desuden afvikler Kommissionen en gang om året "EU Sports Forum", der er

en konference om aktuelle idrætspolitiske emner inden for EU. Konferencen

tiltrækker ofte ledende eksperter og repræsentanter fra regeringer,

internationale og europæiske specialforbund, den olympiske bevægelse,

europæiske og nationale paraplyorganisationer for idræt samt andre

idrætsrelaterede organisationer.

Endelig arbejder en række andre generaldirektorater med idrætsrelaterede

problemstillinger, herunder f.eks. generaldirektoratet for sundhed og

fødevaresikkerhed (DG SANTE).

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 8

Dansk deltagelse

Kulturministeriet

Der er dansk deltagelse i alle ekspertgrupperne, herunder deltager

Kulturministeriet i følgende ekspertgrupper:



Aftalt spil (matchfixing)



God forvaltningspraksis (good governance)



Udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport.

Kulturministeriet indgår som medlem af de pågældende ekspertgrupper og

har derfor fuld tale- og stemmeret. Kulturministeriet har desuden uddelegeret

medlemsskabet af ekspertgruppen om den økonomiske dimension til Idan og

ekspertgruppen om sundhedsfremmende og fysisk aktivitet til

Sundhedsstyrelsen.

DIF

DIF er repræsenteret af EOC (jf. afsnit 5.3.3.) i arbejdet i de fem

ekspertgrupper, og kommenterer overfor EOC på oplæg fra ekspertgrupperne.

DIF's formand, Niels Nygaard, var desuden formand for gruppen af

højtstående eksperter inden for breddeidræt.

Aktivkomiteen

EOC har et kontor i Bruxelles, der årligt indbyder EOC AC til en gennemgang

af udfordringer på europæisk plan i forhold til igangværende sager. Her

indbydes Aktivkomiteen via sit engagement i EOC AC som en del af ekspert

panelet. Disse diskussioner i Bruxelles er ofte med indlagt møde med enkelte

kommissærer, hvor der på et ganske uformelt plan tales med de deltagende

udøvere om den olympiske idræts udfordringer.

Idan/Play the Game

Siden 2011 har Idan/Play the Game været observatør i ekspertgrupperne om

god forvaltningspraksis og aftalt spil. Idan deltager desuden som den danske

repræsentant i ekspertgruppen om den økonomiske dimension inden for sport.

Idan/Play the Game har i en længere årrække haft løbende dialog og

lejlighedsvis samarbejde med EU-kommissionen. Kommissionen har støttet og

deltaget på Play the Game konferencer og Idan/Play the Game har løbende

deltaget i EU Sports Forum og i div. panel debatter.

Idan/Play the Game har modtaget projektmidler to gange (både under EU

Preparatory Actions in the Field of Sport og Erasmus+) til arbejdet med Good

governance, hvilket bl.a. har ledt til udviklingen af Sports Governance

Observer, der er et benchmarking-værktøj til måling af governance-strukturer

og -procedurer.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

2 9

ISCA

Engagementet med Kommissionen har både et økonomisk og et politisk element

for ISCA. ISCA er uden sammenligning den idrætsorganisation, der har

etableret flest initiativer og projekter med EU-medfinansiering (53 projekter) og

samtidig har organisationen repræsentation i forskellige fora med mulighed for

politisk interessevaretagelse. Involveringen omfatter bilaterale møder med

Kommissærer og direktører.

ISCA deltager som observatør i følgende ekspertgrupper under arbejdsplanen

for sport:



God forvaltningspraksis (good governance).



Sundhedsfremmende og fysisk aktivitet.



Udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport.

ISCA er desuden medlem af rådgivningskomitéen for European Week of Sport,

under DG EAC. Endelig er ISCA medlem af EU platformen for ernæring, fysisk

aktivitet og sundhed under DG SANTE.

CCPA

CCPA har deltaget som taler i forbindelse med et møde i EU's gruppe af

højtstående eksperter inden for sportsdiplomati, og ved diverse møder i

Kommissionen vedr. idræt for fred og udvikling.

ADD

ADD har modtaget projektmidler under EU Preparatory Actions in the Field

of Sport til arbejdet med doping i motionsidrætten (fitnesscentre) til projektet

"Strategy for Stopping Steroids".

5.1.1.3. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er EU's lovgivende organ, og har dermed ansvar for

lovgivning, tilsyn og budget. Det vælges direkte af vælgerne i EU hvert 5. år.

Sidste valg blev holdt i maj 2014. Det består af 751 medlemmer, som er valgt

ved direkte valg i medlemslandene. 13 af medlemmerne er valgt i Danmark.

Ligesom Folketinget har Europa-Parlamentet en række fagudvalg. Kultur- og

Uddannelsesudvalget har bl.a. ansvaret for "udvikling af en sports- og

fritidspolitik"

. Der er pt. ingen danske medlemmer af Kultur- og

Uddannelsesudvalget.

Jf. Europa-Parlamentets forretningsorden. Bilag VI, De stående udvalgs sagsområder. XV Kultur- og Uddannelsesudvalget.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 0

Europa-Parlamentet har igennem tiden behandlet en række betænkninger på

idrætsområdet. Betænkningerne har karakter af opfordringer/anbefalinger til

medlemslande, Rådet, Kommissionen og idrætsorganisationerne. Disse kan

være generelle og overordnede (om f.eks. idrættens betydning i og for

samfundet), eller mere specifikke om f.eks. bekæmpelse af matchfixing og

korruption i idrætten.

Dansk deltagelse

DIF

DIF har taget skridt til at etablere en tættere kontakt til danske medlemmer

af Europaparlamentet. Dette med henblik på at søge indflydelse i forhold til

DIF's mærkesager samt at overvåge lovgivning fra de europæiske institutioner

for at sikre, at eventuelle skadelige virkninger på idrætten bliver minimeret.

DFIF

DFIF har kontakt til enkelte danske medlemmer af Europaparlamentet.

Idan/Play the Game

Både i 2012 og 2016 blev Idan/Play the Game indbudt som ekspertvidne ved

høringer i EU-parlamentet om korruption og good governance inden for

idrætten.

ISCA

ISCA har regelmæssig kontakt til cirka 20 parlamentarikere placeret i Europa-

Parlamentets Kulturkomite. Som en del af promoveringen af NowWeMOVE

kampagnen i 2014 og rapporten ”The cost of physical inactivity in Europe” 2015

var der engageret interesserede parlamentarikere i processen.

I 2010 omsatte ISCA tallene i den første Eurobarometer om idræt til en vision

om at lukke gabet mellem EU gennemsnittet (40 %) og niveauet for de fem mest

fysisk aktive EU Lande (60 %). Et gab på 20 procentpoint – eller 100 millioner

europæere. Visionen om 100 millioner flere fysisk aktive europæere blev

præsenteret til et møde i Europa-Parlamentets Kulturkomite.

5.1.2. Europarådet

Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske

medlemslande. Europarådet har tre arbejdsområder: Menneskerettigheder,

demokrati og retsstatsprincipper/retssikkerhed.

Europarådet har tre konventioner på idrætsområdet:



Den Europæiske konvention om tilskuervold og dårlig opførsel ved

sportsbegivenheder og i særdeleshed ved fodboldkampe (1985) (og den

efterfølgende Europæiske konvention om en integreret tilgang til tryghed,

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 1



sikkerhed og service ved fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder (2016

– er endnu ikke trådt i kraft)).

Den Europæiske Antidoping-konvention (1989), herunder en

tillægsprotokol (2002).

Den Europæiske konvention om manipulation af idrætskonkurrencer

(2014 – er endnu ikke trådt i kraft).

Sidstnævnte vedrører matchfixing og andre former for manipulation af

idrætskonkurrencer.

Desuden forestår Europarådet koordinering af mandatet for de europæiske

repræsentanter i WADA's styrende organer forud for møderne i disse (se afsnit

5.2.). Dette arbejde sker i Europarådets ad hoc komité for WADA (CAHAMA).

Derudover har Europarådet en udvidet partiel aftale om idræt (EPAS). EPAS

formål er at fremme idrætten og at fremhæve dens positive værdier, at

fastlægge internationale standarder og udvikle en ramme for en paneuropæisk

platform for mellemstatsligt idrætssamarbejde. Samtidigt skal EPAS hjælpe

offentlige myndigheder i medlemsstaterne, specialforbund og NGO'er med at

fremme idræt og forbedre idrættens sundhed, fairness og forvaltning. EPAS

varetager bl.a. forberedelserne af Europarådets sportsministerkonferencer,

som typisk finder sted hvert andet år.

I modsætning til Europarådets konventioner er arbejdet i EPAS ikke dækket

af Danmarks ordinære bidrag til Europarådet, og dansk medlemsskab af

EPAS finansieres i stedet ved særlige medlemsbidrag.

Europarådets parlamentariske forsamling udarbejder ind imellem også

resolutioner vedr. idræt. Det sker bl.a. i regi af underkomitéen for

undervisning, ungdom og sport, der hører under komitéen for kultur,

forskning, uddannelse og medier. Det er folketinget, der udpeger

repræsentanter til den parlamentariske forsamling.

Dansk deltagelse

Kulturministeriet

Danmark har undertegnet og ratificeret den europæiske konvention om

tilskuervold og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder og i særdeleshed ved

fodboldkampe (1985). Rigspolitiet repræsenterer Danmark i konventionens

monitoreringskomité. Danmark har endnu ikke taget stilling til evt.

undertegnelse og ratificering af Europarådets konvention om en integreret

tilgang til sikkerhed, tryghed og service ved fodboldkampe og andre

idrætsbegivenheder.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 2

Danmark har undertegnet og ratificeret den europæiske antidoping-

konvention (1989), herunder dens tillægsprotokol (2002). Kulturministeriet og

ADD repræsenterer Danmark i konventionens monitoreringskomité.

Danmark har undertegnet men endnu ikke ratificeret Europarådets

konvention om manipulation af idrætskonkurrencer (2014 – er endnu ikke

trådt i kraft). Dansk ratificering afventer pt. EU's stillingtagen til

undertegnelse. Eftersom konventionen endnu ikke er trådt i kraft, er

monitoreringen heraf heller ikke påbegyndt. Danmark var aktiv i

udformningen af konventionen (ved Kulturministeriet, Justitsministeriet,

Skatteministeriet og Spillemyndigheden), ligesom Danmark (ved de samme

organisationer og ADD) også deltager i det forberedende arbejde inden

konventionens ikrafttræden.

Danmark er ved Kulturministeriet desuden medlem af EPAS, og deltager i

EPAS arbejde i EPAS' styregruppe (Governing Board). Endelig deltager

Danmark ved Kulturministeriet og ADD i arbejdet i CAHAMA.

Endelig deltager Danmark ved Kulturministeriet i Europarådets konferencer

for ministre med ansvar for idræt.

DIF

Senest har DIF støttet det danske medlem i Europarådets arbejdsgruppe om

”the legitimacy crisis in international sport governance”, Mogens Jensen (S).

DIF søger ligeledes indflydelse på andre arbejdsgrupper hvor idrættens

interesse skal repræsenteres.

ADD

ADD samarbejder løbende med Kulturministeriet omkring det danske bidrag

til WADA's arbejde i regi af CAHAMA, hvor ADD indgår som en del af den

danske delegation.

ADD er endvidere en del af den danske delegation i monitoreringskomitéen til

den europæiske antidopingkonvention. ADD indgår desuden i en række af

ekspertgrupper under monitoreringskomitéen, herunder the Advisory Group

on Compliance , the Advisory Group on Education, the Advisory Group on

Legal Issues og the Advisory Group on Science.

ADD er desuden i egenskab af sekretariat for den nationale platform mod

matchfixing involvereret i det internationale arbejde vedr. matchfixing i regi

af Europarådet. ADD deltager bl.a. i "The Copenhagen Group" under

Europarådet, som er et dialogforum for nationale platforme mod matchfixing

og som af Europarådet er blevet tildelt en aktiv rolle i forhold til at udarbejde

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 3

et ”roadmap” for videreudvikling af arbejdet med de nationale platforme,

herunder samarbejdet mellem disse. ADD deltager endvidere i projektet Keep

Crime Out Of Sport, som et fælles EU/Europaråds-projekt.

Idan/Play the Game

Idan/Play the Game har siden 2013 blev været medlem af det rådgivende

udvalg (Consultative Committee) til styregruppen (Governing Board) i EPAS

og siden maj 2016 haft formandskabet i det rådgivende udvalg.

Idan/Play the Game samarbejde med Europarådet, har bl.a. taget form af

oplæg på Europarådets konference for ministre med ansvar for idræt (2014) og

udarbejdet baggrundsdokumenter forud for konferencen (2016).

EPAS engagerede sig stærkt i Play the Game-konferencen i 2015 ved at

finansiere en gruppe talere, afholde egen session om regeringernes rolle i

sports governance og ved at lægge et EPAS-møde i regi af konferencen, og

EPAS deltager i et af Idan/Play the Games EU-finansierede projekter vedr.

Sports Governance Observer.

Også Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) har trukket på Play

the Game i 2016 og 2017 i forbindelse med en rapport om sports governance,

forestået af MF Mogens Jensen, stærkt inspireret af Sports Governance

Observer-rapporten. Som et led i samarbejdet afholdt PACE og Play the Game

fælles offentlig høring om sports governance i april 2017, i forbindelse med

den store SportAccordConvention i Aarhus.

ISCA

Historisk har ISCA samarbejdet med og været repræsenteret i forskellige fora i

Europaråds regi. Europarådet var den første mellemstatslige organisation, der

beskæftigede sig med idræt – endda breddeidræt illustrereret ved det første

Sport for All charter fra 1975.

ISCA er i dag medlem af af det rådgivende udvalg (Consultative Committee) til

styregruppen (Governing Board) i EPAS og deltager derudover som observatør

til konferencerne for ministre med ansvar for idræt.

SPF, HSF og DEF-sport

Spillerforeningerne har støttet og samarbejdet med det danske medlem af

Europarådet, Mogens Jensen (S), om en række forhold, herunder særligt i

forbindelse med hans arbejde i Council of Europe Task Force on Good

Governance in Sport.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 4

5.1.3. UNESCO

UNESCO er en international organisation, der består af 195 medlemslande og

10 associerede medlemmer. UNESCO er FN-organisationen med ansvar for

bl.a. uddannelse, forskning og kultur. Blandt de mange emner, som UNESCO

beskæftiger sig med, hører også idræt.

UNESCO har en enkelt konvention på idrætsområdet: Den internationale

konvention mod doping i idræt (2005). Konventionen monitoreres på en

statspartskonference, der finder sted hvert andet år. Statspartskonferencen

tilser desuden administrationen af UNESCO's frivillige fond for eliminering af

doping i idrætten.

Derudover har UNESCO en mellemstatslig komité for idræt og

idrætsundervisning (CIGEPS). CIGEPS skal fremme idrættens rolle og

værdier, og dens inklusion i offentlige politikker. CIGEPS består af 18

medlemslande, der er valgt på UNESCO's generalforsamling. Desuden

deltager en række observatører i CIGEPS' Permanent Consultative Council.

CIGEPS deltager i forberedelsen af og opfølgning på Sportsministermøder i

UNESCO. CIGEPS deltog eksempelvis i opdateringen af det internationale

charter om idræt, idrætsundervisning og fysisk aktivitet og i udarbejdelsen af

Kazan Action Plan, der blev vedtaget på sportsministermøde i Kazan, Rusland

i 2017 som opfølgning på Declaration of Berlin, der blev vedtaget på

sportsministermøde i Berlin, Tyskland i 2013.

Dansk deltagelse

Kulturministeriet

Danmark har undertegnet og ratificeret den internationale konvention mod

doping i idræt, og Danmark deltager ved Kulturministeriet i

statspartskonferencens arbejde med at monitorere den internationale

konvention mod doping i idræt. Dette sker gennem deltagelse på

statspartskonferencen hvert andet år og aflægning af rapport om overholdelsen

af konventionens forpligtelser forud herfor.

Danmark er desuden valgt som medlem af CIGEPS for perioden 2014-2017,

hvor Danmark repræsenteres af Kulturministeriet.

Idan/Play the Game

I foråret 2014 blev Idan/Play the Game i stigende grad involveret i processen

med at revidere UNESCO’s daværende internationale idrætscharter fra 1978.

I årets løb deltog Idan/Play the Game i møder i Paris, Frankrig, og Medellín,

Columbia, hvor interessenter mødtes for at drøfte revisionen. Idan/Play the

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 5

Game var med i den afsluttende redigering i september 2014, og deltog

desuden som ekstern konsulent ved den endelige behandling af charteret i

CIGEPS i Lausanne, Schweiz, i januar 2015. UNESCO sendte herefter deres

Executive Officer for Sport til Play the Game 2015 for at holde oplæg om det

nye charter.

I foråret 2016 bistod Idan/Play the Game til gennemførelsen og udbredelsen af

en dansk oversættelse af charteret, som blev finansieret af Kulturministeriet.

Siden 2016 har Idan/Play the Game været medlem af det Permanente

Rådgivningsudvalg (Permanent Consultative Committee) under CIGEPS.

Idan/Play the Game var aktiv i to arbejdsgrupper under forberedelsen af

UNESCO’s sportsministerkonference MINEPS V i Berlin i 2013, og UNESCO

har bedt Idan/Play the Game om at engagere sig på samme måde – eventuelt

med særligt ansvar for enkeltområder – i planlægningen af MINEPS VI i

Kazan i Rusland i juli 2017.

ISCA

Der er i december 2015 afholdt bilateralt møde med UNESCO's afdeling for

ungdom og idræt.

5.1.4. WHO

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 194 medlemsstater, og 2

"ledsagende medlemmer", der ikke har stemmeret. Som den globale beskytter

af folkesundhed har WHO til formål at skabe en bedre og sundere fremtid for

mennesker over hele verden. WHO arbejder på at bekæmpe sygdomme,

herunder både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme.

WHO arbejder bl.a. med fysisk aktivitet (herunder idræt) som et redskab til at

forbedre verdenssundheden, og har bl.a. udarbejdet globale anbefalinger om

fysisk aktivitet for sundhed. Senest har WHO udsendt en høring over en

omfattende ”draft Global Action Plan for Physical Activity”, som forventes

endeligt vedtaget i maj 2018.

Dansk deltagelse

ISCA

ISCA har deltaget aktivt i processen omkring udfærdigelsen af WHO Global

Action Plan for Physical Activity, og debatterede den blandt andet på ISCAs

MOVE Congress 2017 i Birmingham, UK.

Der er i 2016 og 2017 afholdt bilateral møder med Dr João Breda (Programme

Manager, Nutrition, Physical Activity and Obesity) WHO's europæiske region,

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 6

om samarbejde om promoveringen af "Physical activity strategy for the WHO

European Region 2016-2025". ISCA deltog i konsultationer som interessent i

forbindelse med udfærdigelsen af strategien, som de 53 europæiske

medlemslande vedtog i september 2015.

5.1.5. FN i øvrigt

FN har 193 medlemsstater. FN's virke er styret af principperne i FN's Charter,

hvoraf det fremgår, at FN's formål er at:



Opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed.



Fremme venskabelige forhold mellem nationerne.



Tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af internationale

problemer af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter, og ved

at styrke og fremme respekten for menneskerettigheder, og fundamentale

frihedsrettigheder.



Være et centralt organ, der skal bringe nationernes indsats til opnåelse af

de fælles mål i indbyrdes overensstemmelse.

En række organisationer og kontorer under FN arbejder med idræt.

Eksempelvis bruger FN's miljøprogram (UNEP) idræt til at skabe

opmærksomhed på miljøproblematikker, samtidigt med at organisationen

forsøger at begrænse idrættens negative effekter på miljøet.

Desuden arbejder FN's agentur for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) med en

række områder med relevans for idrætten, eksempelvis doping (navnlig

narkotiske stoffer), matchfixing og korruption i idrætten.

IOC har en stående invitation til at deltage som observatør i FN's sessioner og

arbejdet i generalforsamlingen. IOC er en af de få internationale organisationer,

der har et permanent kontor til FN.

FN har tradition for at vedtage en resolution vedr. olympisk våbenhvile forud

for de Olympiske og Paralympiske Lege, og har løbende vedtaget resolutioner

eksempelvis vedr. idræt som et middel til at fremme uddannelse, sundhed,

udvikling og fred.

2001-2017 havde FN et kontor for sport for udvikling og fred (UNOSDP), der

brugte idræt som redskab for udvikling og fred. Kontoret blev nedlagt i

forbindelse med etableringen af et direkte partnerskab mellem FN og IOC. Det

er endnu uvist, hvordan partnerskavet udmøntes i praksis.

Dansk deltagelse

Idan/Play the Game

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 7

Idan/Play the Game har med svingende intensitet samarbejdet med UNOSDP.

I anledning af det internationale FN-år for samme emne i 2005 afholdt

Idan/Play the Game i samarbejde med DGI og Center for Kultursamarbejde

med Udviklingslandene et seminar for ulandsarbejdere i forbindelse med Play

the Game-konferencen i 2005. I konferencen deltog FN’s vicegeneralsekretær

og særlige rådgiver, schweizeren Adolf Ogi, og Idan/Play the Game blev

herefter indbudt som paneldeltager ved en debat under den store Magglingen-

konference om idræt og udvikling i december samme år.

Også ved Play the Game-konferencerne i 2009 og 2011 deltog henholdsvis den

danske leder af UNOSDP, Poul Hansen, og den tyske afløser som FN’s særlige

rådgiver, Wilfried Lemke.

ISCA

Siden FN-året for idræt "The International Year of Sport and Physical

Education 2005", hvor ISCA bidrog til tilblivelsen af baggrundspapiret har

ISCA haft relationer til de forskellige kontorer, der arbejder med idræt og

fysisk aktivitet i FN systemet.

5.1.6. OECD

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har 35

medlemmer og arbejder for at fremme politikker, der forbedrer den

økonomiske og sociale trivsel for mennesker verden over.

OECD har bl.a. beskæftiget sig med markedsmæssige problemstillinger vedr.

konkurrence i relation til idræt samt med korruption og ansvarlig

virksomhedsadfærd inden for idrætten.

Idræt er dog kun et perifært område for OECD og er eksempelvis ikke

tematisk forankret i OECD's stående komitéer eller aktuelle ad hoc grupper.

5.2.

WADA

World Anti-Doping Agency (WADA) er det internationale antidoping-agentur,

som fastsætter regler og standarder for dopingbekæmpelsen. WADA blev

etableret i 1999 som et uafhængigt agentur stiftet og finansieret i fælleskab af

verdens regeringer og idrætsbevægelsen med IOC i spidsen. WADA's

styringsstruktur består af et forretningsudvalg og en bestyrelse, hvori

repræsentation er ligeligt fordelt mellem regeringsrepræsentanter fra alle

verdens kontinenter og repræsentanter fra den olympiske bevægelse. WADA

har desuden oprettet en række komitéer med rådgivende funktion inden for

hvert af WADA's hovedaktivitetsområder. Formandskabet i WADA går på

skift mellem regeringer og den olympiske bevægelse. WADA er således en

unik organisation i form af det tætte samspil mellem verdens regeringer på

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 8

den ene side og idrættens internationale organisationer på den anden. WADA

har et årligt budget på omkring 200 millioner kroner.

WADA's primære opgave er at fremme og koordinere kampen mod doping for

at opnå international harmonisering af dopingarbejdet på tværs af idrætter og

nationer. Dette sker gennem udarbejdelsen af World Anti-Doping Program,

som består af Det internationale kodeks for antidoping samt 5 internationale

standarder, der samlet set opstiller de regler, standarder og retningslinjer,

som udgør rammerne for antidoping-arbejdet på internationalt niveau og som

alle antidoping-organisationer (dvs. nationale antidoping-organisationer og

internationale specialforbund), er forpligtede til at efterleve. WADA's

aktivitetsområder omfatter desuden støtte til antidoping-forskning,

informations- og forebyggelsesarbejde samt efterforskning på dopingområdet.

UNESCO's internationale konvention mod doping i idræt forpligter bl.a.

landene til at leve op til kodekset. UNESCO og WADA har derfor en række

snitflader, da UNESO monitorere om landene efterlever deres forpligtelser,

mens WADA monitorerer om nationale og internationale idrætsorganisationer

og antidoping-myndigheder efterlever deres forpligtelser.

Det er WADA's ansvar at overvåge, at de internationale regler implementeres

af verdens antidoping-organisationer og efterleves i praksis, således at

antidoping-arbejdet harmoniseres på tværs af idrætter og landegrænser.

Alle internationale idrætsorganisationer og specialforbund, som har

underskrevet kodekset, har en forpligtelse til at implementere regler og udføre

antidoping-arbejde i henhold til kodekset. De internationale idrætsforbud har

således ansvar for dopingkontrolarbejde hhv. i og uden for konkurrence af

udøvere på internationalt niveau ligesom de har ansvar for resultathåndtering

og sanktionering i sager der opstår i denne forbindelse. I nogle idrætter har

det internationale specialforbund delegeret visse antidoping-kompetencer til

de regionale specialforbund. Således har enkelte europæiske specialforbund

som f.eks. UEFA (fodbold), LEN (svømning) og EAA (atletik) ansvar for

dopingkontrol og resultathåndtering i forbindelse med konkurrencer på

europæisk niveau.

Dansk deltagelse

Kulturministeriet

Skiftende kulturministre har haft sæde i WADA's bestyrelse og

forretningsudvalg, men p.t. har Danmark ikke sæde i WADA's styrende

organer. Der er dog et dansk medlem af WADA's rådgivende komité vedr.

efterlevelse af internationale antidoping-regler (Compliance Review

Committee), der rådgiver de styrende organer vedr. sanktioner af lande og

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

3 9

organisationer, der ikke implementerer og håndhæver de internationale

antidoping-regler. Regeringen indgår i arbejdet i WADA gennem deltagelse i

CAHAMA under Europarådet (se afsnit 5.1.2), hvor mandatet for de

europæiske repræsentanter i WADA's styrende organer udformes.

ADD

ADD samarbejder løbende med Kulturministeriet omkring det danske bidrag

til WADA's arbejde. Fremme af danske synspunkter og interesser sker

gennem CAHAMA under Europarådet, hvor både Kulturministeriet og ADD

deltager i koordineret samarbejde.

ADD bidrager desuden løbende til WADA's aktiviteter med at udvikle det

internationale antidoping-arbejde for eksempel ved aktiv deltagelse i

høringsrunder initieret af WADA, hvor indspil fra antidoping-organisationer

med erfaring i den praktiske udførelse af antidoping-arbejdet er afgørende,

herunder i forbindelse med revision af kodeks, dopinglisten og andre tekniske

dokumenter.

Udover deltagelse i høringsprocesser og løbende konsultation vedrørende

dopingsager, deltager medarbejdere fra ADD løbende i forskellige

arbejdsgrupper under WADA, herunder eksempelvis gruppen for nationale

antidoping-organisationer (NADO AD Hoc Working Group), gruppen for

udvikling af efterretnings- og efterforskningsaktiviteter i antidoping-arbejdet

samt en gruppe, der pilottester det evalueringsværktøj, der fremover skal

bruges til at vurdere, om antidoping-organisationer efterlever WADA-reglerne

i praksis. Endelig har medarbejdere fra ADD deltaget i såvel independent

observer teams som i arbejdet med at monitorerer det internationale

dopingkontrolarbejde forud for de Olympiske Lege.

Idan/Play the Game

WADA og Play the Game har haft et positivt samspil stort set siden begge

institutioners tilblivelse i slutningen af 1990’erne. WADA har prioriteret og

finansieret toplederes deltagelse i samtlige Play the Game-konferencer siden

år 2000 og Idan/Play the Game har holdt oplæg på et WADA-symposium.

Desuden har WADA og Play the Game haft både formelle og uformelle

kontakter og kommunikation om aktuelle emner gennem årene.

SEDK

WADA og SEDK har på forskellige arrangementsfronter haft et positivt

samarbejde, senest i efteråret 2015 hvor SEDK var hovedarrangør af WADA

Executive Committee Meeting i København. Relationer bliver løbende

vedligeholdt, både med den politiske og administrative ledelse.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 0

SPF, HSF, DEF-sport

Spillerforeningerne afgiver løbende høringssvar til Kulturministeriet og

WADA i forbindelse med årlige revisioner af dopinglisten, samt i forbindelse

med ændringer af Det internationale kodeks for antidoping, de øvrige

internationale standarder og andre tekniske dokumenter

5.3.

Europæiske og internationale idrætsorganisationer og

specialforbund

De europæiske og internationale idrætsorganisationer og specialforbund er

private organisationer med rødder i civilsamfundet. Der er derfor begrænset

kontakt mellem disse og de offentlige organisationer i Danmark, idet det dog

bemærkes, at en række af de europæiske og internationale

idrætsorganisationer fungerer i de mellemstatslige organisationer som

observatører, rådgivende interessenter, samarbejdspartnere mv., og således

indgår i de mellemstatslige organisationer, hvor også regeringen har sæde.

Desuden indgår idrætsbevægelsen (navnlig ved IOC og de internationale

specialforbund) som medlem af WADA på lige fod med regeringer

5.3.1. IOC

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er en non-profit organisation, der

blev oprettet i 1896. IOC's mission er at fremme "olympisme" i hele verden og

at lede den olympiske bevægelse. IOC skal bl.a.



Fremme af etik, good governance og fair play i idræt.



Støtte organisering, udvikling og koordinering af idræt og

idrætsbegivenheder samt sikre afholdelse af de olympiske lege.



Samarbejde med offentlige myndigheder og styrke den olympiske

bevægelses uafhængighed og idrættens autonomi.

Den olympiske bevægelse består foruden af IOC også af nationale olympiske

komitéer og internationale specialforbund. De internationale specialforbund

(se afsnit 5.3.4), er internationale ngo'er, der administrerer en eller flere

idrætter på verdensplan. De nationale olympiske komitéer skal udvikle,

fremme og beskytte den olympiske bevægelse i deres respektive lande, og er de

eneste organisationer, der kan vælge kandidater til at være værtsbyer for de

olympiske lege i deres respektive lande, samt sende idrætsudøvere til legene.

Der er 206 nationale olympiske komitéer fordelt på seks kontinenter (inkl.

Kuwait, der er suspenderet siden 27. oktober 2015).

IOC er selvsupplerende og består af maksimum 115 medlemmer, heraf ikke

flere end 70 medlemmer valgt i deres egen kapacitet uden forbindelse til

bestemte funktioner, ikke flere end 15 aktive atleter, ikke flere end 15

formænd eller ledere fra internationale specialforbund og ikke flere end 15

formænd eller ledere fra nationale olympiske komitéer. P.t. er to danskere

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 1

medlem af IOC: H.K.H. Kronprins Frederik og formand for det Internationale

Badminton Forbund Poul-Erik Høyer.

IOC-medlemmer skal have ret til at stemme til årsmøder i deres respektive

landes nationale olympiske komitéer, og indtage en plads i disses bestyrelser

("executive bodies"). IOC-medlemmerne repræsenterer IOC og fremmer IOC's

samt den olympiske bevægelses interesser i deres lande og i de organisationer

i den olympiske bevægelse, som de virker i.

Dansk deltagelse

DIF

DIF har som national olympisk komite et tæt samarbejde med IOC. DIF har

tidligt gjort det klart, at man ønsker at medvirke til at modernisere den

olympiske bevægelse. DIF har derfor en række mærkesager, herunder lavere

barriere for værtskaber af de olympiske lege, bæredygtighed både økonomisk,

miljømæssigt og socialt i fremtidens olympiske lege samt at de olympiske lege

bruges til at fremme bevægelse og fysisk aktivitet i befolkningerne verden

over.

DIF’s formand Niels Nygaard er medlem af IOC’s kommission for public

affairs og social udvikling gennem idræt. DIF’s direktør er medlem af IOC’s

kommission på kommunikationsområdet, mens DIF’s bestyrelsesmedlem Tine

Teilmann er medlem af IOC’s kvindekommission.

DIF arbejder hårdt på at etablere tætte forhold til beslutningstagere i IOC.

Det inkluderer beslutningstagere i funktionsområder som "events &

hospitality", public affairs og generaldirektørens kontor. Samtidig har DIF

lagt op til et tæt samarbejde med nordiske kollegaer for at komme med fælles

anbefalinger til, hvordan den olympiske bevægelse kan moderniseres mest

effektivt.

SEDK

IOC og SEDK har på forskellige arrangementsfronter haft et positivt

samarbejde, senest i forbindelse med SportAccord Convention 2017 i Aarhus,

men også i forbindelse med IOC Session & Olympic Congress 2009 i

København. Relationer bliver løbende vedligeholdt, både med den politiske og

administrative ledelse.

5.3.2. IPC, EPC m.fl.

Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) er dels et internationalt

forbund for handicapidræt, herunder for ni forskellige idrætsgrene, og dels

handicapidrættens pendant til IOC, idet IPC organiserer de paralympiske

lege. IPC blev grundlagt i 1989 som en non-profit organisation.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 2

IPC bygger på medlemsdemokrati. Formand, viceformand og

bestyrelsesmedlemmer vælges på generalkonferencen (hvert 4. år), som består

af internationale specialforbund, nationale paralympiske komitéer,

internationale handicapidrætsorganisationer og regionale organisationer.

Siden 1960 har der været afholdt paralympiske lege (inden da blev forløberen

"Stoke Mandeville Games" afviklet siden 1948). Legene har siden hhv. 1988 i

Seoul (sommer) og 1992 i Albertville (vinter) været afviklet i samme værtsbyer

og samme anlæg om de olympiske lege.

Det Europæiske Paralympiske Komité (EPC) er IPC's europæiske pendant.

Dansk deltagelse

Parasport Danmark

Parasport Danmark er "founding member" af IPC. Parasport Danmark er

derfor fuldgyldigt medlem af IPC og har stemmeret på IPC's

Generalkonference, som afholdes hvert andet år. På internationalt niveau er

det Parasport Danmarks målsætning at opnå idrætspolitisk indflydelse, og

flere af Parasport Danmarks bestyrelsesmedlemmer varetager

indflydelsesrige poster i IPC (bestyrelsesmedlem) og EPC (præsident) – begge

poster ved Parasport Danmarks næstformand, John Petersson. Parasport

Danmark har betydelig indflydelse i endnu 2 internationale

handicapidrætsorganisationer, som begge er ”founding members” af IPC,

henholdsvis International Blind Sport Association, hvor Parasport Danmarks

bestyrelsesmedlem Jannie Hammerhøi er præsident og International

Wheelchair and Amputee Sports Federation, hvor Parasport Danmarks

formand Karl Vilhelm Nielsen er vicepræsident og generalsekretær, hvilket

styrker den danske indflydelse i IPC. Derudover arbejder Parasport Danmark

tæt sammen med de øvrige nordiske handicapidrætsforbund i den

skandinaviske konstruktion NordHIF, hvor Danmark aktuelt har præsidiet,

hvorfor Parasport Danmarks formand, Karl Vilhelm Nielsen, er præsident og

Parasport Danmarks direktør Niels Christiansen er generalsekretær.

Døveidrætten via Dansk Døve-Idrætsforbund er medlem af Parasport

Danmark og har også et stort internationalt engagement i både European

Deaf Sport Organization, International Comittee Sport Deaf samt World Deaf

Golf Federation.

DIF

DIF er ikke medlem af IPC, hvis danske medlem er Parasport Danmark. DIF's

internationale strategi støtter op om, at den danske indflydelse i IPC øges, og

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 3

indflydelsen i EPC fastholdes. Planen er at få endnu flere danskere på

internationale poster i de kommende år.

5.3.3. EOC

European Olympic Committees (EOC) blev oprettet i 1975 som en

sammenslutning af europæiske nationale olympiske komitéer og består i dag

af 50 medlemmer. EOC er en non-profit organisation med bl.a. følgende mål:



Udbredelse af det olympiske ideal som defineret i det olympiske charter i

tæt samarbejde med IOC, ANOC og olympiske organisationer på andre

kontinenter.

Uddannelse af ungdom gennem idræt i en ånd af bedre forståelse, venskab

og respekt for miljøet, for derigennem at bidrage til at skabe en bedre og

mere fredelig verden.

Fremme af samarbejde mellem europæiske nationale olympiske komitéer

gennem forskning, undersøgelser af fælles interesse, udveksling af

information og forsvar af fælles synspunkter.



EOC afvikler bl.a. European Games, der er den europæiske pendant til de

olympiske lege på europæisk plan.

Dansk deltagelse

DIF

DIF's formand, Niels Nygaard, har sæde i EOC's forretningsudvalg. Han

spiller derfor en vigtig rolle i DIF's arbejde med at søge indflydelse på EOC's

idrætspolitiske arbejde. Niels Nygaard er endvidere repræsentant for EOC's

bestyrelse i dennes kommission for arbejdet med EU, hvilket indebærer, at

DIF har en betydende rolle i forhold til den europæiske idræts indflydelse på

EU's idrætspolitiske dagsorden.

Endvidere er DIF's bestyrelsesmedlem Tine Teilmann via sin formandspost i

IPC's komité for "Women in Sport" medlem af EOC's kvindekommission, mens

DIF’s bestyrelsesmedlem Flemming Knudsen er medlem af EOC's kommission

til fremme af de olympiske værdier.

5.3.4. Europæiske og internationale specialforbund

Internationale specialforbund er etableret som ikke-statslige organisationer,

der administrerer én eller flere idrætsgrene på verdensplan i henhold til egne

regler. En del af dem er anerkendt af IOC. Internationale og europæiske

specialforbund har som deres fornemste opgave at fremme og promovere deres

idræt med henblik på udbredelse af idrætten på verdensplan eller i Europa.

Samtidig har de ansvar for og pligt til at styre og overvåge den daglige drift af

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 4

deres idræt i overensstemmelse med antidopingkodekset, idrættens egne

regler og internationale regler og principper om good governance.

Eksempler på internationale specialforbund er FIFA, IAAF og FINA, mens

UEFA, EAA og LEN udgør de europæiske specialforbund for de samme

idrætsgrene (fodbold, atletik og svømning).

Dansk deltagelse

DIF

Specialforbundene under DIF er medlemmer af de internationale og

europæiske specialforbund. Det er således DIF's specialforbund (og ikke DIF),

der har mulighed for at påvirke beslutninger, der træffes i regi af de

internationale og europæiske specialforbund.

DIF arbejder dog aktivt for at sikre dansk indflydelse i europæiske og

internationale specialforbund. DIF's internationale strategi tager

udgangspunkt i at sikre en øget dansk indflydelse i disse specialforbund, som

bl.a. måles gennem udgivelsen af DIF's internationale magtbarometer. DIF

har gjort det klart, at såfremt krisen i international idræt skal ændres, er den

eneste holdbare måde at gøre dette ved at placere idrætsledere internt i

specialforbundene, hvor beslutninger om forandringer for den internationale

idræt tages.

For at opnå øget indflydelse gennem de europæiske og internationale

specialforbund, har DIF fokus på at:



etablere samarbejde, herunder erfaringsudveksling, med nationer, der

deler DIF's værdier, samt



øge DIF's netværk og indflydelse internationalt ud over Europas grænser,

herunder navnlig i Nordamerika og Asien, for at præge dem med DIF's

værdier.

SEDK

SEDK samarbejder med et stort antal europæiske og internationale

specialidrætsforbund i relation til tiltrækning og afholdelse af især EM- og

VM-arrangementer. Samarbejdet tager afsæt i den danske eventmodel (kaldet

eventtrekanten), hvor det danske specialforbund, værtsbyen og SEDK i

fællesskab laver en plan for tiltrækning og afholdelse af eventen, og i tæt

dialog med rettighedshaveren. Relationer bliver løbende vedligeholdt, både

med den politiske og administrative ledelse. Tilsvarende bliver relationer til

bestyrelserne for en række paraplyorganisationer løbende vedligeholdt,

herunder SportAccord (netop navneændret til GAISF), ASOIF, AIOWF samt

SportAccord Convention.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 5

ADD

ADD samarbejder med en lang række af europæiske og internationale

specialforbund om dopingkontrolarbejdet på danske idrætsudøvere samt ved

afholdelse af internationale idrætsarrangementer i Danmark.

Især i arbejdet med udøveres biologiske pas er det nødvendigt med et tæt

samarbejde og formelle samarbejdsaftaler mellem ADD og de internationale

specialforbund for at fastlægge ansvarsfordelingen i forhold til

dopingkontrolplanlægning, udveksling af oplysninger om analyseresultater,

efterfølgende håndtering af resultaterne samt eventuelle sagsforløb skal

håndteres.

ADD har samarbejdsaftaler med 1 europæisk og 13 internationale

specialforbund i idrætsgrene, som vurderes som "risikoidrætter", og hvor tæt

samarbejde om de bedste danske idrætsudøvere er nødvendigt. Det drejer som

om de internationale specialforbund i atletik, badminton, brydning, cykling,

ironman, kano og kajak, orientering, roning, styrkeløft, svømning, tennis,

triatlon og volleyball. For så vidt angår fodbold, har ADD indgået en aftale

med UEFA, hvilket er den eneste idræt, hvor aftalen er indgået med det

europæiske forbund.

CCPA

CCPA har siden 2001 været ”core partner” i UEFA’s "Football and Social

Responsibility"-portefølje og har løbende deltaget i diverse netværks- og

strategifora med henblik på at fremme græsrodsfodbold som redskab til at

bygge bro imellem folk i konfliktramte områder.

5.3.5. European Federation for Company Sport og World Federation for

Company Sport

European Federation for Company Sport (EFCS) er en frivillig non-profit

organisation stiftet i 1962 med det hovedformål at fremme og udvikle

firmaidrætten i hele Europa. EFCS har repræsentation fra 38 lande – heraf 22

fra EU. Hovedkontoret er placeret i Paris, Frankrig, og sekretariatet i

Wiesbaden, Tyskland. Organisationens mission er, at:



Styrke de menneskelige og kulturelle kontakter på tværs af landegrænser

gennem idræt og sundhed.



Fremme regelmæssig fysisk aktivitet i virksomhederne.



Fastholde den rekreative og sundhedsfremmende karakter i

breddeidrætten.



Fremme ligestillingen inden for firmaidrætten.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 6

EFCS hovedaktiviteter er organisering af idrætsbegivenheder og turneringer,

afvikling af sundhedskonferencer og workshops, udveksling af regelmæssig og

systematisk information om initiativer inden for firmaidrætten på tværs af

landegrænser og er den samlede europæiske firmaidræts repræsentant og

talerør i forhold til EU.

EFCS er organiseret med en Executive Committee med 11 demokratisk valgte

medlemmer samt 4 managements/commissions (Sport, Health, Marketing og

Gender Equality), hvor medlemmerne er udpegede med bred repræsentation fra

medlemslandene. Derudover er der også en valgt Control-Committee (revison)

og en valgt Election-Committee. Alle valg og udpegninger gælder for 4 år og sker

på og umiddelbart efter organisationens generalforsamling, der afholdes hvert

andet år.

EFCS indtægter kommer primært fra gebyr for afvikling af European Company

Sports Games (idrætsbegivenhed), medlemskontingenter og EU projekttilskud.

World Federation for Company Sport (WFCS) er en frivillig non-profit

organisation stiftet i 2015 med det hovedformål at fremme og udvikle

firmaidrætten i hele verden. WFCS har repræsentation fra pt. 12 lande.

Dansk deltagelse:

DFIF

DFIF deltager både i konkurrence, konferencer, arbejdsgruppemøder, EU-

projekter samt de vedtægtsbestemte generalforsamlinger.

DFIF's formand er pt. vicepræsident i EFCS, ligesom DFIF er repræsenteret i

både Sports Management og Control-Committee.

DFIF har valgt ikke at være medlem af WFCS.

5.4.

Organisationer der repræsenterer de aktive, herunder

internationale aktivkomitéer og internationale

spillerforeninger.

De aktive er centrale i arbejdet med idrætten. Det handler om dem. En række

organisationer repræsenterer de aktive. Dels er de aktive repræsenteret af

aktivkomitéer i en række internationale idrætsorganisationer, f.eks. IOC,

EOC, WADA og i flere af de internationale specialforbund. Dels er de aktive

repræsenteret igennem nationale fagforeningers/spillerforeningers deltagelse i

internationale fagforeninger.

5.4.1. Internationale aktivkomitéer

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 7

European Olympic Committee Athletes Commission (EOC AC) samt

International Olympic Committee Atheletes Commission (IOC AC) er

aktivkomitéer under hhv. EOC og IOC.

For begge aktivkomitéer gælder, at de vælges blandt eliteaktive deltagere ved

de olympiske lege. Stemmeberettigede til EOC AC er de nationale

aktivkomitéer. For IOC AC gælder, at det er deltagere ved henholdsvis

olympiske sommer og vinter lege, der stemmer, da valgene afvikles under

legene. Begge aktivkomitéer er kommissioner under de respektive Executive

Board (i EOC og IOC). Således repræsenterer medlemmer af EOC AC aktive i

50 europæiske lande og for IOC AC for alle 203 medlemmer af IOC

organisationen.

Aktivkomitéerne har et stemmeberettiget medlem (typisk formanden) af

Executive Board. Medlemmerne af disse aktivkomitéer får desuden plads i de

arbejdsgrupper/kommissioner, som de respektive Executive Boards nedsætter.

Aktiviteter i aktivkomitéerne betales af de respektive olympiske komiteer.

De nationale aktivkomitéer medvirker til arbejdet i EOC AC gennem at de

enten har et medlem siddende i EOC AC (gælder kun for 10 ud af de 49

nationale aktivkomitéer) eller via løbende kommunikation oftest på mail, når

EOC AC indhenter meninger, ideer m.m.

Hvert 2. år afholder EOC AC et seminar, hvor alle nationale aktivkomitéer

indbydes, og hvor der diskuteres emner som aktivkomitéerne bringer op. Ved

det seneste i 2015 var det emner som matchfixing, markedsføring op til de

olympiske lege herunder brug af Facebook og erfaringer fra seneste European

Games.

Da EOC AC består af frivillige kræfter, idet arbejdet som valgt medlem er

ulønnet, er det også begrænset hvor meget tid, der oftest er til at lægge i

arbejdet. Derfor kan de enkelte nationale aktivkomitéer, hvis de ønsker det,

øve indflydelse ved at byde sig til i forskellige sammenhænge.

IOC AC gennemfører lignende seancer, hvor det er de kontinentale

aktivkomitéer (f.eks. EOC AC fra Europa), der deltager. De nationale

aktivkomitéer har derfor ikke stor direkte indflydelse i forhold til IOC AC.

Formanden for IOC AC er lønnet og har derfor mulighed for en række

aktiviteter heriblandt deltagelse ved møder i EOC AC. Det er derfor muligt at

få information, tilkendegive meninger og frembringe ideer fra de nationale

aktivkomitéer til IOC AC via EOC AC.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 8

Dansk deltagelse

Aktivkomiteen

Aktivkomiteen har gennem de sidste 9 år haft et medlem af EOC AC. Mads

Kruse-Andersen tidligere OL guldvinder fra Beijing i 2008 har siden 2009

været valgt medlem her. I gennem AC og arbejde i udvalgte kommissioner gør

de aktive deres mening gældende som rådgivende organ for EOC bestyrelsen.

EOC AC er i særlig grad interesseret i at påvirke debatten om Anti Doping og

matchfixing, da det for de aktive er vigtigt med et klart og veldefineret system

til at håndtere snyd på alle niveauer. AC i både EOC og IOC er opmærksom på

udfordringer i relation til databeskyttelse, men mener også er idrættens

integritet er på spil.

5.4.2. EU Athletes

EU Athletes er en sammenslutning af europæiske spillerforeninger, og

repræsenterer mere end 35 nationale spillerforeninger eller 25.000

individuelle udøvere fra forskellige idrætsgrene. EU Athletes blev grundlagt i

2007 og har siden været den kollektive europæiske stemme for de

professionelle idrætsudøvere om forskellige emner såsom antidoping,

matchfixing, uddannelse sideløbende med idrætskarrieren og good governance

i idrættens organer.

EU Athletes er en interessent i idrætssektoren i bl.a. EU og Europarådet. EU

Athletes er også integreret i den bredere internationale arbejderbevægelse

som medlem af World Players Association (tidligere UNI World Athletes –

den professionelle idrætssektor under UNI Global Union) og UNI Europa (den

europæiske gren af UNI Global Union).

EU Athletes har igennem de seneste år bl.a. sat fokus på kampen mod

matchfixing. Dette særligt med en oplysningskampagne på sociale medier

kaldet "PROtect Integrity".

Dansk deltagelse:

HSF og DEF-sport

Såvel HSF som DEF-sport er medlem af EU-athletes og har blandt andet

været en aktiv del af kampagnen "PROtect Integrity", der gennemføres på

tværs af idrætsgrenene. Som en del af kampagnen har HSF blandt andet

været på besøg i klubberne for at udbrede information om emnet.

5.4.3. FIFPro

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

4 9

FIFPro er den globale repræsentative organisation for alle professionelle

fodboldspillere. Organisationen repræsenterer mere end 65.000 mandlige og

kvindelige spillere i alt. I øjeblikket er 58 nationale spillerforeninger medlem

af FIFPro, som er en demokratisk, spillerdrevet organisation, hvor lighed og

solidaritet er centrale begreber.

FIFA har anerkendt FIFPro som den eneste globale repræsentant for

fodboldspillerne, og FIFPro er derfor den eksklusive kollektive stemme for

verdens professionelle fodboldspillere. Organisationen har fokus på at indgå i

samarbejde med fodboldens interessenter med det formål at sikre overholdelse

af grundlæggende rettigheder for professionelle fodboldspillere, herunder men

ikke udelukkende retten til at organisere sig samt adgang til en kollektiv

aftaleret. FIFPro går ind for en korrekt balance mellem

arbejdsmarkedslovgivning og de særlige kendetegn ved fodbold som en idræt,

opnået igennem en international overenskomst. FIFPro arbejder endvidere for

at sikre dannelse af spillerforeninger verden rundt, der opererer uafhængigt af

klubber, agenter og nationale sammenslutninger.

FIFPro arbejder for at sikre good governance i idrættens organisationer. Bred

og demokratisk inddragelse af interessenter, herunder spillerne, er ifølge

FIFPro kritisk i forsøget på at tilpasse spillet til at reagere på de udfordringer,

det står over for. For FIFPro er det afgørende, at et nyt og forbedret regelsæt,

der skal sikre fodboldens fremtid både på og uden for banen, sikrer spillerne

en stærk og lige deltagelse sammen med kontrol over emner, der påvirker dem

som arbejdstagere og mennesker.

FIFPro har i samarbejde med FIFA og Interpol lanceret en kampagne kaldet

”Integrity in sport”. Formålet med kampagnen er at øge bevidstheden om

farerne ved matchfixing ved at uddanne spillerne (og alle andre medlemmer af

fodboldfamilie) om, hvordan man genkender, modstår og rapporterer

eventuelle forsøg på matchfixing.

Dansk deltagelse

SPF

SPF er medlem af FIFPro. Endvidere er direktør i SPF, Mads Øland, medlem

af bestyrelsen i FIFPro. SPF har derved et tæt samarbejde med FIFPro, samt

en betydelig indflydelse på den dagsorden, som foreningen sætter.

5.4.4. World Players Association (tidligere UNI World Ahtletes)

World Players Association er et verdensomspændende kollektiv af 85.000

professionelle idrætsudøvere, samlet i en række spillerforeninger.

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 0

Atleter under paraplyen af World Players Association er baseret i over 60

lande og tilhører mere end 100 forskellige spillerforeninger. De arbejder i

idræt, herunder fodbold, cricket, rugby, ishockey, amerikansk fodbold,

baseball, basketball, håndbold, rugby league, cykling, volleyball, gælisk sport,

netball, hestevæddeløb (jockeyer) og australsk fodbold.

World Players Associations arbejder for at fremme ”best practice” i den

kollektive repræsentation af professionelle idrætsudøvere, fremme spørgsmål

af fælles interesse for disse atleter og deres fagforeninger, og at tilskynde

atleter til at organisere sig. Centralt er også et klart ønske om at sikre, at

essensen i idræt og idrættens integritet plejes, og dens sociale og kulturelle

rolle i samfundet bevares.

Fra 2011 til 2014 var World Players Association kendt som UNI Sport PRO.

Fra 2014 til 2017 var World Players Association kendt som UNI World

Atheltes, mens man i marts 2017 skiftede til det nuværende navn.

Dansk deltagelse

SPF, HSF og DEF-sport er medlem af World Players Association igennem

foreningernes medlemskab i henholdsvis FIFPro og EU-Athletes.

5.4.5. European Handball Players Union

European Handball Players Union (EHPU) er en uafhængig forening, der

repræsenterer og organiserer håndboldspillere i Europa. EHPU blev grundlagt

i 2008 og repræsenterer i dag mere end 1.500 professionelle håndboldspillere,

kvindelige såvel som mandlige. For nærværende er følgende nationer medlem

af EHPU; Danmark, Spanien, Tyskland, Norge, Sverige, Island og Frankrig.

Nationer som Rumænien og Kroatien deltager ved bestyrelsesmøderne som

observatører med henblik på at blive optaget som fuldbyrdede medlemmer.

EHPU opfattes af det europæiske håndboldforbund (EHF) som repræsentativt

organ for de professionelle håndboldspillere i Europa. EHPU har to stemmer i

EHF udvalget Professional Handball Board, som består af de forskellige

interessenter i international håndbold (klubber, specialforbund og spillere).

EHPUs formål er at forbedre elitehåndboldspilleres generelle vilkår og sikre,

at spillernes stemme bliver hørt og respekteret i den institutionelle

håndboldverden. EHPU arbejder ligeledes på at bidrage til udviklingen af nye

nationale fagforeninger.

EHPU arbejder for at sikre good governance i idrættens organisationer. En

demokratisk inddragelse af alle interessenter, herunder spillerne, er en af

hjørnestenen i EHPUs arbejde, således spillerne sikres en ligeværdig

B E S K R I V E L S E

A F

D E

I N T E R N A T I O N A L E

O R G AN I S A T I O N E R

–

O G

D AN S K E

D I S S E

O R G A N IS A T I O N E RS

S AM A R B E J D E

M E D

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 1

deltagelse og kontrol over de emner, som påvirker dem som arbejdere og

mennesker.

Dansk deltagelse

HSF

HSF er medlem af EHPU. HSFs Direktør, Michael Sahl Hansen, er endvidere

Præsident for EHPU. HSF har derved et tæt samarbejde med EHPU, samt en

betydelig indflydelse på den dagsorden, som foreningen sætter.

5.5.

Øvrige organisationer

Udover ovenstående arbejder en række andre organisationer, som falder uden

for ovenstående kategorier, også med idrættens integritet internationalt. Det

være sig forskellige forsknings- og vidensbaserede netværk, herunder

eksempelvis ICSSPE, samt NGO'er, herunder eksempelvis Transparency

International og Amnesty International.

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 2

6.1.

ØVRIGE AKTIVITETER VEDR. IDRÆTTENS

INTEGRITET MED ET INTERNATIONALT

ISLÆT

En række danske aktiviteter med fokus på idrættens integritet internationalt

er rettet mod andre lande, finder sted netværk o.l. af mere uformel karakter

eller falder uden for de organisationer, der er beskrevet i kap. 5 på anden vis.

De aktiviteter er søgt beskrevet i nærværende kapitel.

Kulturministeriet

Kulturministeriet deltager i en række mere eller mindre uformelle

mellemstatslige samarbejder sted, f.eks. i form af bilaterale aftalememoranda

(MoU).

På idrætsområdet mødes embedsmænd fra Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige halvårligt for at drøfte aktuelle problemstillinger, udveksle

erfaringer og koordinere synspunkter på internationale problemstillinger.

Der findes dog ikke et formaliseret samarbejde på ministerniveau i regi af

nordisk ministerråd, og Nordisk Råd har kun sporadisk arbejdet med idræt.

6.2.

Danmarks Idrætsforbund

DIF’s internationale strategi

danner grundlaget for DIF’s ønske om at spille

en aktiv rolle internationalt. Baggrunden for denne fokus er at fremme danske

idrætspolitiske interesser og mærkesager f.eks. bekæmpelsen af matchfixing,

en styrkelse af bæredygtigheden i internationale idrætsevents og at skabe

flere idrætsaktive mennesker i verden. DIF ønsker ligeledes at spille en aktiv

rolle i en modernisering af den olympiske bevægelse. Kernen i DIF’s arbejde

internationalt er at sikre dansk indflydelse. Dette gøres bl.a. ved en fokuseret

indsats på at få danske idrætsledere valgt til europæiske og internationale

bestyrelser.

DIF’s Internationale Strategi: Dansk idræt tager internationalt ansvar:

http://www.dif.dk/-/media/difdk/nyt/pdf-

filer/difs_internationale_strategi.pdf?la=da

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 3

Konkret indebærer dette, at DIF siden vedtagelsen af denne internationale

strategi, grundlæggende har støttet de 61 specialforbunds administrative og

politiske ledelser økonomisk, så de kan deltage i deres respektive

internationale og europæiske forbunds generalforsamlinger. For de ledere,

som er valgt til internationale eller europæiske bestyrelsesposter, arrangerer

DIF, minimum en gang om året, et internationalt seminar, hvis formål er at

styrke netværket mellem de ledere, som repræsenterer dansk idræt

internationalt og europæisk.

Ydermere har DIF valgt en strategisk tilgang til arbejdet internationalt. DIF

har indgået såkaldte lobbyaftaler, med strategisk vigtige specialforbund for 1.

at kvalificere deres internationale indsat og 2. at styrke deres muligheder for

at få danske valgt til deres respektive internationale forbund. Denne tilgang

har indtil videre sikret stor fremgang i danskere valgt internationalt, med to

Danske præsidenter for Olympiske forbund (Badminton & Sejlsport) samt en

række bestyrelsesposter i europæiske og verdensforbund. En succes som

afspejles i DIF’s Global Sports Political Power Index, et indeks som DIF forsat

ønsker at udarbejde og udbygge sådan at det bliver det førende indeks for

international indflydelse i verden.

De fleste specialforbund arbejder tæt sammen med deres svenske, norske,

finske og islandske kollegaer. Dette samarbejde baseres ofte på koordinering

af indsatser mht. arbejdet i deres internationale forbund samt en opfordring

fra DIF om at sikre, at nordiske kandidater ikke udfordrer hinanden, sådan at

stemmespild kan bane vejen for kandidater, der langtfra deler den nordiske

grundfortælling.

Samtidig har DIF en aktiv strategi for at skabe internationale

alliancepartnere, både i nærområder som norden og Europa men også bredere.

Dette sker gennem allerede etablerede samarbejdsrelationer som f.eks. DIF’s

arrangement i IOC, EOC og EOC’s Bruxelles kontor men også via bilaterale

samtaler, møder og projekter. Et af de tydeligste eksempler er den Nordiske

Leadership Education, hvor Danmark samarbejder med Sverige, Norge,

Finland og Holland om en international idrætspolitisk lederuddannelse, som

bygger på den ensartede grundfortælling landende i mellem.

Fremadrettet vil DIF styrke denne strategiske tilgang. Med DIF’s nye

økonomiske støttestruktur har 14 specialforbund indgået aftaler om

internationale strategispor

. Med disse internationale strategispor vil der

Et strategisk spor er et delelement i specialforbundets strategiaftale med DIF. Strategiaftalen fastsætter målsætninger,

indsatser og økonomi for et specialforbund for en fireårig periode.

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 4

blive afsat ressourcer og økonomi sådan at dansk indflydelse kan styrkes

yderligere.

6.3.

DGI

DGI har en række partnerorganisationer i andre lande. Der arrangeres

løbende mellemfolkelige udvekslinger mellem hhv. lokale foreninger og DGI

landsdelsforeninger og deres udenlandske pendanter. DGI leder eller er aktiv

deltager i Europæiske og internationale projekter med henblik på at bidrage

til udvikling og sikre inspiration til egne ledere og aktiviteter.

I 1995 blev ISCA stiftet på initiativ af DGI og 27 andre nationale

organisationer fra hele verden (jf. afsnit 4.15) med det formål at styrke det

internationale samarbejde om ’sport for all’. ISCA er på mange måder

eksponent for DGI’s internationale idrætspolitiske ambition og ønske om at

sikre udviklingen af breddeidrætssektoren som en vigtig og samfundsrelevant

aktør.

DGI's Verdenshold turnerer hvert andet år verden rundt som ambassadører

for dansk gymnastiktradition gennem opvisninger og workshops. Holdet har

som mission at søge og give udfordringer til at opnå dygtiggørelse og udvikling

og skabe fællesskaber for at opnå kulturel og menneskelig forståelse. Holdet

er ambassadører for en inkluderende, demokratisk og dynamisk idrætskultur.

6.4.

Dansk Firmaidrætsforbund

DFIF har et samarbejde med årlige møder med DFIF’s søsterorganisationer i

norden.

6.5.

Parasport Danmark

Parasport Danmark har de sidste 10 år lavet en lang række projekter, hvor

den danske forenings- og idrætsmodel er blevet "eksporteret" til Ghana,

Uganda og Nepal. Fokus har været på at facilitere processer med henblik på

lokal kapacitetsudvikling, demokratiudvikling og styrkelsen af idrættens

integritet.

Dette har Parasport Danmark gjort gennem et todelt udviklingsforløb. Dels

har Parasport Danmark præsenteret en række idrætslige aktiviteter for

handicappede og ikke-handicappede, herunder med henblik på at uddanne

trænere og ledere, så de kan videreføre og organisere aktiviteter lokalt. Dels

har Parasport Danmark faciliteret dannelsen af idrætsudvalg bestående af

både handicappede og ikke-handicappede, herunder uddannet dem i

eksempelvis rekruttering, udvikling af tilbud, demokratiske processer mv.

6.6.

Team Danmark

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 5

Team Danmarks internationale deltagelse foregår primært i forskellige ikke-

statslige transnationale vidensnetværk. Der ud over er vi repræsenteret i

enkelte fora med mere institutionaliseret karakter, bl.a. i EU-regi. Dette

omfatter f.eks.



IOC Athlete Carreer Programme. Programmet er drevet af IOC i

samarbejde med HR-virksomheden Adecco og har særlig fokus på jobdelen

af dual career. Nationalt er samarbejdet forankret i Adecco og de nationale

olympiske komitéer. Team Danmark repræsenterer Danmark i

samarbejdet, og deltager i de globale konferencer samt årlige nordiske

netværksmøder.



EAS

The European Athlete as Student network.

Organisationen er tæt

knyttet til EU Kommissionen. Målet er at fremme vilkårene for dual

career atleter i Europa. Der afholdes årlige konferencer.



International Society of Biomechanics in Sports, der er et transnationalt

vidensnetværk om biomekanik.



Roundtable om dataindsamling og -analyse inden for eliteidrætten. Årlige

møder med deltagelse af 15 -20 nationale elitesportsorganisationer og de

nationale olympiske komitéer. Roundtable sekretariatsbetjenes af

Gracenote/Infostrada.

En række andre transnationale vidensnetværk inden for sportsmedicin,

sportspsykologi, sportsfysiologi, sportsernæring, sports science mv.

6.7.

Sport Event Denmark

SEDK’s kerneopgave er at tiltrække internationale idrætsbegivenheder, og

SEDK har derfor en direkte dialog med en lang række internationale

idrætsorganisationer, herunder europæiske og internationale

specialidrætsforbund, paraplyorganisationer, private eventejere mv.

SEDK støtter som udgangspunkt kun events, hvor der er prøvetagning i

forbindelse med eventen samt er anerkendte og etablerede anti-dopingregler,

herunder regler for resultathåndtering, sanktioner etc. Arrangementet skal

desuden leve op til Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks etiske

kodeks for konkurrenceidræt.

Desuden monitorer SEDK løbende og forholder sig til evt. nye etiske

problemstillinger i relation til sporteventarbejdet, hvilket indebærer at uetisk

optræden hos eventens internationale rettighedshavere, arrangører eller

samarbejdspartnere kan lægges til grund for evt. ikke at støtte en event.

SEDK er medstifter er den internationale netværksorganisation International

Association of Event Hosts, hvis formål bl.a. er videndeling på tværs af

landegrænser og kontinenter og optimering af eventværtsskaber.

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 6

6.8.

Anti Doping Danmark

ADD arbejder i forskellige internationale fora for harmonisering og udvikling

af antidoping-arbejdet.

ADD er medlem af Institute of National Anti-Doping Organisations (iNADO),

der er en sammenslutning af 67 nationale antidoping-organisationer. Siden

marts 2017 har ADD siddet i organisationens bestyrelse

ADD har indgået samarbejdsaftaler med andre nationale antidoping-

organisationer og internationale idrætsorganisationer omkring

informationsudveksling og fælles koordinering.

Dette sker dels gennem formelt og aftalereguleret samarbejde med andre

nationale antidoping-organisationer og internationale forbund og dels i mere

uformelle netværk med relevante interessenter, eksempelvis gik ADD sammen

med ca. 20 nationale antidoping-organisationer om at advokere for større

uafhængighed og beslutningskompetence til WADA for at mindske risikoen for

at politiske, økonomiske eller andre subjektive hensyn begrænser indsatsen

mod doping som det bl.a. er sket i Rusland.

Eksempler på de aftaleregulerede samarbejde omfatter ADD det løbende

samarbejde med de nordiske antidoping-organisationer omkring udvikling af

dopingkontroller og antidoping-arbejdet generelt, herunder etableringen af en

Nordisk Athlete Passport Management Unit (N-APMU), der administrerer de

nordiske antidoping-organisationers biologiske pas.

ADD’s politiske dagsorden i det internationale arbejde er at sætte fokus på de

iboende interessekonflikter i de internationale antidoping-strukturer og søge

at eliminere disse ved at gøre væsentlige dele af antidoping-arbejdet

uafhængigt af de internationale idrætsorganisationer.

Hertil kommer, at ADD løbende etablerer internationalt samarbejde om

bekæmpelse af matchfixing med en række internationale

idrætsorganisationer. ADD anses som en interessant samarbejdspartner, bl.a.

fordi den danske nationale platform er en af de først etablerede i Europa, og

dels fordi Danmark er foregangsland med hensyn til at kombinere arbejdet

mod doping og matchfixing i samme organisation.

6.9.

Idrættens Analyseinstitut/Play the Game

Idan indgår i internationale faglige netværk. Idan har gennem ti år indgået i

netværk og opsamlet viden om trends og tendenser i idrætssektoren, som

påkalder sig interesse i udlandet.

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 7

Blandt Play the Games samarbejdspartnere gennem årene har været Amnesty

International, Transparency International, Det Internationale

Journalistforbund og European Association for Sports Management,

Play the Game er medlem af redaktionsudvalget i ICSSPE.

6.10. Lokale og Anlægsfonden

Som kernekrav og -kriterie i Fondens arbejde er en bæredygtig og demokratisk

drift af idrætsfaciliteterne, samt en gennemsigtig, åben og synlig økonomi og

udbudsstruktur. Lokale og Anlægsfonden viser dermed med egne eksempler,

hvordan der bør arbejdes både i etablering og drift af idrætsfaciliteter ift. good

governance, best practice, ansvarlig investering og demokratisk og

brugerinddragende drift. Disse model-eksempler er med til at sætte

standarden for internationale vurderinger på området, så der således er med i

vurderingerne om organisering, ledelse, drift og udbud lever op til moderne,

etiske standarder. Og at arbejdet foregår på objektive og tydelige kriterier.

Nordisk Anlægsforum er et nordisk vidensdelingsnetværk, som i 50 år har

mødtes uformelt en gang årligt og udvekslet kontakter og erfaringer. På

initiativ fra Lokale og Anlægsfonden i 2016, er dette samarbejde ved at blive

løftet med øgede forskningsmæssige fælles kontaktflader, øget

netværksarbejde på digitalbasis året igennem samt en organisering om en

nordisk del af IAKS. Ansvaret for organiseringen går på skift mellem de

nordiske lande for hvert år. I netværket deltager både repræsentanter fra

fælles kommunale netværk, fra de landsdækkende idrætsorganisationer og fra

de statslige organer med ansvar for idrætsfaciliteter.

IAKS er en international organisation med fokus på idrætsarkitektur.

Associeret med IOC. Har hovedsæde i München/Tyskland og er klart mest

aktiv i Europa. Har tidligere alene været fokuseret på show/stævne-faciliteter,

men har i de senere år ændret fokus. Fokuserer nu meget på idrætsfaciliteter,

der tiltrækker og aktiviteter. Faciliteter i byens rum mm. Præmierer

internationalt via jury, vidensdeler via tidsskrift og webfora, laver konferencer

og driver netværk. Bruger meget aktivt erfaringer fra Lokale og

Anlægsfonden. Er interesseret i om disse erfaringer kan bruges til at løfte

etableringen af OL-faciliteter i OL værtslande, så de bliver mere bæredygtige,

får en stærk daglig brug og kan fungere multifunktionelt.

ISCA arbejder desuden på at løfte Lokale og Anlægsfondens erfaringer bredere

ud, samt koble de førende aktører på facilitetsfeltet internationalt. Fokus er i

første omgang på samarbejde imellem Danmark, Brasilien, Spanien og måske

Holland, samt Norden.

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 8

6.11. Danske Elitesportsudøveres Forening

Såvel nationalt som gennem internationalt samarbejde med eksempelvis

kolleger i de nordiske spillerforeninger arbejder DEF-sport for at beskytte

integriteten i eliteidrætten. DEF-sport har været en del af en international

kampagne vedrørende matchfixing, ligesom foreningen dagligt rådgiver og

informerer medlemmer om idrættens værdier. Endvidere er DEF-sport aktive

fortalere for good governance i nationale og internationale

idrætsorganisationer, herunder med særligt fokus på inddragelse af udøverne

i beslutningsprocesserne som vigtige interessenter i idrætten samt på

respekten for og overholdelse af menneskerettigheder inden for idræt.

DEF-sport ønsker at udfordre og gentænke den måde idrættens interessenter

opfatter og udnytter begrebet idrættens autonomi – såvel nationalt som

internationalt. DEF-Sport har oplyst, at dette særligt sker som følge af den

seneste række af afsløringer om korruption og bestikkelse i blandt andet

Rusland og i FIFA, samt IOC’s og andre forbunds manglende vilje til at

retsforfølge de interessenter, som har forbrudt sig imod idrættens integritet og

regler. DEF-sport har fremmet denne dagsorden om at udfordre og gentænke

idrættens autonomi igennem de organisationer, som DEF-sport er involveret i

internationalt, herunder særligt i EU Athletes og World Players Association.

6.12. Spillerforeningen

Dagligt rådgiver og informerer SPF medlemmerne om idrættens værdier. SPF

arbejder bl.a. med at uddanne spillerne om farerne ved betting og matchfixing,

ligesom SPF er aktive fortale for good governance i idrættens organisationer

både nationalt og internationalt, herunder særligt men ikke udelukkende

vedrørende inddragelse af udøverne i beslutningsprocesserne som vigtige

interessenter samt vedrørende respekten for og overholdelse af

menneskerettigheder inden for idræt.

Ligesom DEF-sport, ønsker SPF at udfordre og gentænke den måde idrættens

interessenter opfatter og udnytter begrebet idrættens autonomi – såvel

nationalt som internationalt. Dette arbejde sker særligt gennem FIFPro.

6.13. Håndbold Spiller Foreningen

Såvel nationalt som gennem internationalt samarbejde arbejder HSF for at

beskytte integriteten i håndbold i og idræt i det hele taget. HSF har været en

del af nationale og internationale kampagner om matchfixing, ligesom

foreningen dagligt rådgiver og informerer medlemmer om sportens værdier.

Endvidere er HSF aktive fortalere for good governance i nationale og

internationale idrætsorganisationer, herunder med særligt fokus på

inddragelse af udøverne i beslutningsprocesserne som vigtige interessenter i

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

5 9

idrætten samt på respekten for og overholdelse af menneskerettigheder inden

for idræt.

Ligesom DEF-Sport og Spillerforeningen ønsker HSF at udfordre og gentænke

den måde idrættens interessenter opfatter og udnytter begrebet idrættens

autonomi – såvel nationalt som internationalt. HSF har fremmet denne

dagsorden igennem de organisationer, som HSF er involveret i internationalt,

herunder særligt i EU Athletes, og vil fremadrettet fortsætte med at arbejde

hermed.

6.14. International Sport & Culture Association

ISCA’s hovedformål omfatter udviklingen af demokratiske strukturer og

fremme af breddeidræt, herunder dens bidrag til samfundsudviklingen.

En del af ISCA’s kerneaktiviteter bidrager til at skabe en positiv påvirkning af

idrættens integritet internationalt. Eksempler herpå er:



Udvikling af ISCA’s medlemsorganisationers kapacitet, herunder ift. at

sikre åben adgang og højest mulig idrætsdeltagelse, præcis og kompetent

interessevaretagelse for den deltagelsesorienterede idræt og good

governance.



Interessevaretagelse og synliggørelse, herunder eksempelvis i form af

kampagneaktivitet for øget idrætsdeltagelse og påvirkning gennem

internationale relationer.



Udvikling af good governance-redsskaber for breddeidrætsorganisationer.



Diverse projekter – eksempelvis starter ISCA i 2018 projektet ”Grassroots

Sports Diplomacy” med støtte fra EU. Projektet skal bl.a. bidrage til at

nationer kan profilere sig internationalt på breddeidrætsområdet. DIF

deltager i projektet.

6.15. Cross Culture Project Association

CCPA’s kerneaktivitet er at bruge græsrodsarbejdet i internationalt

hjælpearbejde, hvilket CCPA bl.a. gør gennem oprettelsen af fodboldskoler og

uddannelse af frivillige Siden 1998 har CCPA organiseret fodboldskoler,

frivilliguddannelse og aktiviteter i 22 lande og er nået ud til over 1,1 mio. børn

og voksne. Som en del af aktiviteterne er der blevet uddannet 36,626 lokale

ledere og trænere, rekrutteret 74,442 frivillige, samt bidraget til stiftelsen af

2,700 lokale klubber og foreninger.

CCPA samarbejder med 10 fodboldforbund i Østeuropa og på Balkan og tre

fodbold- og breddeidrætsforbund i MENA regionen. I denne sammenhæng er

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 0

CCPA fortalere i teori og praksis for idrættens sociale ansvar samt

promovering af pigers/kvinders lige adgang til idræt på alle niveauer.

CCPA har ved gentagne lejligheder været værter for Norges udenrigspolitiske

udvalg, udvalgte stortingspolitikkere samt ambassadører fra Norges

udenrigstjeneste mhp. at støtte vores norske partnerorganisation (Norges

Fodbold Forbund) i deres bestræbelser med at få anerkendt en strategi for

idræt i udenrigstjenesten (”Strategy for Norway’s culture and sports

cooperation with countries in south”).

CCPA er aktive medlemmer i diverse internationale NGO-platforme vedr.

idræt og udvikling, herunder streetfootballworld (Tyskland), Sport for

Development and Peace (Schweiz) og Beyond Sport (UK). I forbindelse med

vores medlemskab af disse platforme deltager CCPA løbende på møder og

konferencer mhp. at netværke og udveksle ’best practice’, samt diskutere

hvorledes vi som NGO eksempelvis kan bruge vores netværk og ekspertise til

eksempelvis at tilbyde assistance i forbindelse med den pågående

flygtningekrise.

CCPA har gentagne gange deltaget som speaker i OSCE ved diverse

konferencer vedr. VERLT – “Combatting Extremism and Radicalisation”

(Wien, Ukraine, Kazakhstan). I denne sammenhæng fremhæves CCPA’s

program: Open Fun Football Schools + SSP som eksempel på ’best practice’.

Ø V R I G E

A K T I V I T E T E R

V E D R .

I D R Æ T T E N S

IN T E G R I T E T

M E D

E T

I N T E R N A T I O N A L T

I S LÆ T

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 1

KORTLÆGNING AF OVERLAP OG

IDENTIFIKATION AF MULIGE

SYNERGIEFFEKTER

Arbejdsgruppen har forholdt sig til mulig synergi og overlap mellem de

forskellige indsatser.

Arbejdsgruppen har haft en åben drøftelse af muligheder, som eksempelvis at

give plads til idrætsdiplomater i udsatte lande eller involvere idrættens

organisationer i public diplomacy-indsatser i udlandet (f.eks.

eksportfremstød). Arbejdsgruppen har i den forbindelse bemærket, at der er

en række uudnyttede handlemuligheder for dansk idræt.

Det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium at afgive anbefalinger,

men der er i nærværende kapitel peget på enkelte lavthængende frugter, for

som et arbejdsgruppe medlem påpegede:

"Der er mange ressourcer og ideer,

man kan aktivere uden at skulle lægge yderligere ressourcer på."

7.1.

Den danske grundfortælling – et fælles arvegods

Arbejdsgruppen er enige om, at der er et fælles dansk "arvegods", som giver

alle de danske aktører et fælles udgangspunkt for at agere internationalt og

dermed en fælles grundfortælling. Uanset hvilken aktør der sidder i "den

danske stol", taler repræsentanterne ind i den samme grundfortælling, som

også Idrætsdanmark er formet af:

Danmark har en stærk foreningstradition. Frivillighed, demokratiske

strukturer og foreningsfrihed er hjørnesten i det danske foreningsliv,

der bygger på repræsentativt demokrati og aktivt medborgerskab.

Idrætten er mangfoldig. Og i foreningerne – og i idrætten i øvrigt –

mødes folk med forskellige baggrund uanset deres indbyrdes

forskelligheder.

Den danske idrætsdeltagelse er høj. Idrættens faciliteter indbyder til

bevægelse og er tilgængelige for både bredden og eliten. Dansk

K O R T L Æ G N I N G

A F

O V ER L A P

O G

I D E N T I F I K A TI O N

A F

M U L I G E

S Y N E R G I E F F E K T E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 2

eliteidræt har afsæt i foreningslivet og bygger på stærke danske værdier

som tillid, ansvarlighed og fællesskab. Elitens præstationer har afsæt i

atleternes passion og ambition, og baseres på en social og

samfundsmæssig forsvarlig model, hvor uddannelse går hånd i hånd

med elitesporten.

Danmark er desuden kendetegnet ved (og internationalt respekteret for)

en stor integritet. Danmark hører til den gruppe af lande, der

traditionelt går forrest i bekæmpelsen af doping, matchfixing og

korruption, og der sammen ligesindede lande arbejder for øget

gennemsigtighed internationalt.

Den fælles grundfortælling giver overordnet set de danske aktører et fælles

ståsted og dermed et fælles afsæt for at agere internationalt.

7.2.

Vi skal sige, hvad vi mener, og gøre, hvad vi siger

Den danske grundfortælling kan blive styrket af et øget fokus på at tænke og

handle på tværs af de institutionelle skel, hvilket ofte vil kunne gøres uden at

tilføre nye økonomiske ressourcer, f.eks. gennem Øget kommunikation mellem

danske aktører mhp. koordinering af indsatser for at gennemføre good

governance standarder i de netværk og organisationer, som de bevæger sig i.

Dette vil som udgangspunkt ikke forudsætte øgede bevillinger, men det er

værd at tage i betragtning at man for meget små ekstra bevillinger vil kunne

opnå relativt stor indflydelse i international idrætspolitik, sådan som

adskillige aktører har kunnet dokumentere gennem de sidste to årtier.

7.3.

Flere stemmer om samme budskab

Arbejdsgruppen er enig om, at selvom hovedbudskabet ofte er ens, er det

vigtigt at anerkende, at alle de danske organisationer, der agerer

internationalt, repræsenterer forskellige interesser og hensyn, og derfor ikke

taler med én stemme.

Det betyder, at aktørerne – selvom man er enig i hovedbudskabet - i nogle

situationer kan have forskellig tilgang til konkrete problemstillinger. Det vil i

sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt via dialog at finde fællesnævnere, som

man kan gøre gældende sammen og kommunikere særstandpunkter hver for

sig.

7.4.

Synergi frem for overlap

Arbejdsgruppen bemærker, at den ser overlap og synergi på de store linjer,

hvor vi taler ud fra den danske grundfortælling, men at der er potentiale til at

øge synergien i forhold til de enkelte indsatser.

K O R T L Æ G N I N G

A F

O V ER L A P

O G

I D E N T I F I K A TI O N

A F

M U L I G E

S Y N E R G I E F F E K T E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 3

Generelt agerer dansk idræts forskellige aktører i forskellige netværk og

organisationer, og de få gange flere aktører agerer i de samme internationale

fora, sidder de med forskellige kasketter og har ofte fokus på forskellige

problemstillinger og sager.

Eksempelvis er ADD’s berøring med internationale idrætsforbund fokuseret

på bekæmpelse af doping og matchfixing. Mens de danske specialforbund som

medlemmer har et bredere fokus, hvilket inkluderer såvel bekæmpelse af

doping og matchfixing, men også at forbedre deres idræts forhold og fremme

nationale interesser i øvrigt, herunder tiltrække store idrætsbegivenheder.

Arbejdsgruppen har ligeledes identificeret nordiske synergimuligheder. De

nordiske lande har en meget ensartet grundfortælling både som samfund og

som idrætsnationer. Derfor er der gode muligheder for at danne fælles nordisk

front i de internationale fora.

Helt generelt er der med kortlægningen af de internationale netværk i sig selv

åbnet muligheder for at samarbejde på tværs om nogle af de samme

problemstillinger.

7.5.

International indflydelse

At skaffe Danmark international indflydelse tjener flere formål: Det er en

væsentlig håndsrækning til alle de kræfter i international idræt, der aktivt

arbejder for at hæve idrættens integritet og fremme idrættens positive

effekter. Samtidigt kan en offensiv international indsats også medvirke til at

sikre, at dansk idræt kan opretholde sine bærende værdier og modstå de

åbenlyse trusler af global karakter – og samtidigt holde den internationale

idrætsbevægelse fast på at såvel lovgivning som konventioner skal følges.

Indsatsen må lægges på flere fronter i en balance mellem idealisme og

pragmatisme – en balance der ikke på forhånd kan udarbejdes en facitliste for:

Indadtil i idrættens organisationer er det vigtigt at få en plads ved bordet,

hvor beslutningerne tages. Her er det nødvendigt, men ikke altid

tilstrækkeligt, at skabe alliancer med ligesindede. Som i andre internationale

politiske sammenhænge må danske idrætsledere også kunne tale og danne

alliancer med aktører/lande, vi er mindre enige med.

Udadtil, i den brede offentlighed, er det afgørende at fastholde

opmærksomheden om de emner, der udfordrer idrættens integritet – gennem

oplysning, uddannelse, forskning, debat-arrangementer, journalistisk

K O R T L Æ G N I N G

A F

O V ER L A P

O G

I D E N T I F I K A TI O N

A F

M U L I G E

S Y N E R G I E F F E K T E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 4

formidling, sociale medier og andre former for kommunikation i bredeste

forstand.

I de utallige samarbejdsflader, danske aktører tilsammen har med

internationale partnere, er der rige muligheder for at trække resultaterne i en

retning, der styrker de positive værdier. Både i det daglige arbejde, gennem

samtale, formelle og uformelle møder og gennem velforberedte indspil.

Dette mangesidede pres er en forudsætning for at opnå de ændringer til det

bedre i international idræt, som hele arbejdsgruppen ønsker. Hvad enten det

handler om at fremme den positive dagsorden eller at bekæmpe truslerne

imod den.

Der er mange kilder til indflydelse: De rigtige kompetencer, et godt omdømme,

troværdighed. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at Danmark som nation går

foran med det gode eksempel. Både i kampen for det gode og i kampen mod det

onde.

Hvor end den enkelte aktør lægger sin indsats, er det centralt for

troværdigheden, at danske aktører udfører deres arbejde på et stærkt

værdigrundlag, der fortsat understøtter og videreudvikler den danske

grundfortælling.

K O R T L Æ G N I N G

A F

O V ER L A P

O G

I D E N T I F I K A TI O N

A F

M U L I G E

S Y N E R G I E F F E K T E R

KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Rapporten fra Arbejdsgruppe om international idrætspolitik, fra kulturministeren

A R B E J D S G R U P P E O M IN T E R N A T I O N A L

I D R Æ T S P O L I T I K

A R B E J D S G R U P P E N S R AP P O R T

S I D E

6 5