Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Lov om ændring af lov om ophavsret
Gennemførelse af Marrakeshdirektivet
m.v.
§1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5.
april 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens
titel ændres ”og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/26/EU af
26. februar 2014, EU-Tidende
2014, nr. L 84, side 72.” til: ”dele af Europa-Parlamentets
og Rådets
direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017, EU-tidende 2017, nr. L 242,
side 6.”
2.
Overskriften
før § 17 ændres fra ”Syns- og hørehandicappede” til: ”
Personer med syns-, læse- og
hørehandicap m.v.”
3.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
”blinde, svagtseende,” og ”personer i øvrigt, der på grund af handicap er
ude af stand til at læse trykt tekst”, og efter ”talelidende” indsættes: ”i
det omfang, at §§ 17 a-17 d
ikke finder anvendelse”.
4.
§ 17, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 3.
5.
I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
”1.
og 2. pkt. finder ikke anvendelse på de områder, der er omfattet af §§ 17 a-17
d.”
6.
Efter § 17 indsættes:
”17 a. I §§ 17 a-17 d forstås ved ”værk” offentliggjorte
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser,
blade eller anden type skriftligt materiale, notation samt tilhørende illustrationer på ethvert medie.
Stk. 2. I §§ 17 a–17
d forstås ved en ”person med syns- eller læsehandicap” en person, der uanset
eventuelle andre handicap:
a) er blind;
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der
tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som derfor
er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person uden en
sådan funktionsnedsættelse;
c)
har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap; eller
d)
på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog eller
fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning.
1
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Stk. 3. I §§ 17 a–17
d forstås ved et ”tilgængeligt format” værker, jf. stk. 1, der præsenteres på en
alternativ måde eller alternativ form, der giver en person med syns- eller læsehandicap ligeså let og
behagelig adgang til værket, som en person uden funktionsnedsættelser eller handicap.
Stk. 4. I §§ 17 a–17
d forstås ved en ”bemyndiget enhed” en enhed, der er godkendt eller anerkendt
i
en medlemsstat inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til at forestå
uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information for personer med syns- eller
læsehandicap på ikke-kommerciel basis. Det omfatter også offentlige institutioner eller
nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som
en af deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige
opgaver.
§ 17 b. En person med syns- eller læsehandicap eller en person, der handler på dennes vegne, må
fremstille et tilgængeligt format. De tilgængelige formater må kun bruges af personen med syns- eller
læsehandicap.
Stk. 2. En bemyndiget enhed må fremstille et tilgængeligt format samt overføre et tilgængeligt
format, stille det til rådighed, sprede det eller udlåne det til en person med syns- og læsehandicap
eller en anden bemyndiget enhed inden for det Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS). De handlinger, der er nævnt i 1. pkt., må kun ske på ikke-kommerciel basis til brug for
personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed må tilegne sig eller få
adgang til et tilgængeligt format, der overføres, stilles til rådighed, spredes eller udlånes af en
bemyndiget enhed, der er etableret inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke tilsidesættes ved aftale.
§ 17 c. Når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, anvender § 17 b, stk. 2, har
ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for
en ophavsmand er minimal.
Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller tilgængelige formater i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap, eller når sådanne tilgængelige formater overføres, stilles til
rådighed, spredes eller udlånes, jf. § 17 b, stk. 2.
Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed om kompensationen, jf. stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
foretager handlinger i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/1563/EU af 13. september 2017 om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og
tredjelande af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, i tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap.
§ 17 d. En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner tilgængelige formater til personer med syns- eller læsehandicap eller
bemyndigede enheder i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS), eller som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er etableret i disse
lande, skal indføre en praksis for at sikre, at den:
1) kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stiller tilgængelige formater til rådighed for
personer med syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder;
2
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
2) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver fremstillet, spredt, overført
eller stillet til rådighed på uautoriseret vis;
3) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker deraf; og
4) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre online- eller offline-kanaler
offentliggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1)-3).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bemyndigede enheder skal efter anmodning give personer med syns- eller
læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste over de tilgængelige formater,
som den har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, den har
samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater. Hvis den i 1. pkt. nævnte
information gives til en person med syns- eller læsehandicap, skal den gives i et format, der kan
tilgås af personen med syns- eller læsehandicap.
7.
I
§ 47, stk. 2,
ændres ”§ 17, stk. 3” til: § 17 c, stk. 3”.
8.
I
§ 48, stk. 2 og 3,
ændres ”§ 17, stk. 4” til: § 17, stk. 3”.¨
9.
I
§ 49, stk. 1,
ændres ”§ 17, stk. 3,” til: ”17 c, stk. 1”.
10.
I
§ 50, stk. 1,
ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
11.
I
§ 52, stk. 1,
ændres ”§ 17, stk. 4” til: ”§ 17, stk. 3”.
12.
I
§ 65, stk. 6,
ændres ”§ 17, stk. 1, 2 og 4” til: ”§§ 17-17
d”.
13.
I
§ 66, stk. 2,
ændres ”§ 17, stk. 1, 2 og 4” til: ”§§ 17-17
d”.
14.
I
§ 67, stk. 2,
ændres ”§ 17, stk. 1 og 4” til: ”§ 17, stk. 1 og 3”.
15.
I
§ 69, stk. 3,
indsættes efter ”§ 17, stk. 1 og 2,”: ”§§ 17 a-17
d”.
16.
I
§ 70, stk. 3,
ændres ”17, stk. 1 og 4”: til ”§ 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17
d”.
17.
I
§ 71, stk. 5,
ændres ”13-17” til ”13-17
d”.
18.
I
§ 72
indsættes som nyt
stk. 2:
”Stk. 2.
§§ 17 a-17 d finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser, jf. stk. 1.”
19.
I
§ 75 d, stk. 1,
ændres ”17, stk. 1-3” til: ”§ 17, stk. 1, § 17 b”.
20.
I
§ 75 d, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
”1.
pkt. gælder ikke for
gengivelse i medfør af § 17 b”.
§2
Loven træder i kraft den 11. oktober 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelige anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.3
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning og baggrund for lovforslaget
Indledning
Marrakeshdirektivets formål og indhold
Marrakeshforordningens formål og indhold
Valg af gennemførelseslovgivning
Lovforslagets opbygning
Hovedpunkter i lovforslaget
Definitioner
Gældende ret
Direktivets regler
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Ny undtagelse for personer med syns- og læsehandicap
Gældende ret
Direktivets regler
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kompensation
Gældende ret
Direktivets regler
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Andre regler om personer med handicap
Gældende ret
Direktivets regler
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Ligestillingsvurdering af lovforslaget
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De administrative konsekvenser for borgerne
De miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
Den 27. juni 2013 blev traktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap vedtaget i Marrakesh i Marokko
(Marrakeshtraktaten). Marrakeshtraktatens formål er at øge rådigheden og den grænseoverskridende
udveksling af bøger, lydbøger m.v. i tilgængelige formater for personer med syns- eller læsehandicap.
Marrakeshtraktaten er herefter blevet gennemført i EU-lovgivningen. Dette er for det første gjort ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017 om visse tilladte former
for anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret
og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Marrakeshdirektivet), der vedrører det indre
marked i EU. For det andet er det gjort med Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2017/1563/EU
4
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
af 13. september 2017 om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse
værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap
(”Marrakeshforordningen”). Denne
forordning vedrører eksport og import af tilgængelige formater
mellem den Europæiske union og de tredjelande, der er parter i traktaten.
Dette lovforslag har til formål at sikre bedre adgang til værker og andre beskyttede frembringelser for
personer med syns- eller læsehandicap ved at gennemføre de nødvendige ændringer i ophavsretsloven
(LBK nr. 1144 af 23. oktober 2014 som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
1.2 Marrakeshdirektivets formål og indhold
Formålet med Marrakeshdirektivet er beskrevet i direktivets artikel 1, hvoraf følger:
”Dette
direktiv tager sigte på yderligere at harmonisere EU-ret vedrørende ophavsret og beslægtede
rettigheder inden for rammerne af det indre marked ved at fastlægge regler for anvendelse af visse
værker og andre frembringelser uden rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap”.
Formålet er uddybet i direktivets betragtninger 3, 4 og 16-18, hvoraf følger:
”(3) personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, står fortsat
over for adskillige forhindringer for adgang til bøger og andet trykt materiale, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder. Under hensyntagen til de rettigheder, der er anerkendt i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap (»UNCRPD«) for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap, bør der iværksættes foranstaltninger med henblik på at øge
rådigheden af bøger og andet trykt materiale i tilgængelige formater og forbedre deres cirkulation på
det indre marked.”
”(4) Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er
blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, (»Marrakeshtraktaten«) blev undertegnet på
Unionens vegne den 30. april 2014 (1). Traktatens formål er at øge rådigheden og den
grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre beskyttede frembringelser i tilgængelige
formater for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap.
Marrakeshtraktaten kræver, at de kontraherende parter fastsætter undtagelser fra og
indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder i forbindelse med fremstilling og spredning
samt for grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre beskyttede frembringelser i
tilgængelige formater. Unionens indgåelse af Marrakeshtraktaten gør det nødvendigt at tilpasse EU-
retten ved at fastsætte en obligatorisk og harmoniseret undtagelse for de anvendelser, værker og
målgruppepersoner, som er omfattet af nævnte traktat.”
”(16) UNCRPD, som Unionen er part i, garanterer personer med handicap retten til information og
uddannelse og retten til at deltage i det kulturelle, økonomiske og sociale liv, alt på lige fod med andre.
UNCRPD kræver, at parterne i overensstemmelse med international ret tager alle egnede skridt for at
sikre, at lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller
diskriminerende barriere for adgangen til kulturstof for personer med handicap.”
”(17) I henhold til chartret er enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap,
forbudt, og retten for personer med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres
autonomi, sociale og erhvervsmæssige integration og deltagelse i samfundslivet, anerkendes og
respekteres af Unionen.”
”(18) Med vedtagelsen af dette direktiv sigter Unionen på at sikre,
at målgruppepersonerne har adgang
til bøger og andet trykt materiale i tilgængelige formater i hele det indre marked. I overensstemmelse
5
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
hermed er dette direktiv et vigtigt første skridt hen mod at forbedre adgangen til værker for personer
med handicap.”
Direktivets artikel 2 indeholder definitionerne af ”værk- og anden frembringelse”, ”målgruppeperson”,
”tilgængeligt format” og ”bemyndiget enhed”.
Marrakeshdirektivets centrale bestemmelser findes i artiklerne 3 og 4. Artikel 3 fastslår, at
medlemsstaterne skal fastsætte en undtagelse, således at tilladelse fra rettighedshaverne ikke kræves,
når personer med syns- og læsehandicap, personer, der handler på disses vegne, eller bemyndigede
enheder fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater inden for
rammerne af direktivet. Artikel 4 tager sigte på den grænseoverskridende udveksling af tilgængelige
formater inden for EU
dog således at reglerne kan udvides til at gælde Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS). Medlemsstaterne kan i medfør af betragtning 14 vælge inden for visse
rammer at give rettighedshaverne kompensation for den udnyttelse, der sker i henhold direktivet.
Direktivet indeholder herudover regler om bemyndigede enheders forpligtelser (artikel 5),
gennemsigtighed og udveksling af oplysninger (artikel 6), beskyttelse af personoplysninger (artikel 7),
ændring af direktiv 2001/29/EF (artikel 8), en rapport, som skal afgives af Kommissionen (artikel 9),
revision af direktivet (artikel 10) og afsluttende regler om gennemførelse og ikrafttræden (artiklerne 11
og 12).
1.3 Marrakeshforordningens formål og indhold
Forholdet mellem Marrakeshforordningen og Marrakeshdirektivet er beskrevet i forordningens artikel
1:
”Denne forordning fastsætter ensartede
regler om den grænseoverskridende udveksling af visse værker
og andre frembringelser i tilgængeligt format mellem Unionen og tredjelande, der er parter i
Marrakeshtraktaten, uden rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, inden for det område, der er harmoniseret ved
direktiv 2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564, for at forhindre, at harmoniseringen af eksklusive
rettigheder og undtagelser i det indre marked bringes i fare.”
Marrakeshforordningen indeholder i artikel 2 de samme definitioner som i direktivets artikel 2.
Forordningen indeholder derimod ikke en pendant til direktivets obligatoriske artikel 3, der indeholder
en forpligtelse for EU’s medlemsstater til at indføre en undtagelse til gavn for personer med syns- eller
læsehandicap. Marrakeshforordningens artikel 3 og 4 indeholder regler om udveksling af tilgængelige
formater mellem personer med syns- eller læsehandicap i EU eller bemyndigede enheder etableret i EU
og personer med syns- eller læsehandicap uden for EU eller bemyndigede enheder etableret uden for
EU. Artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede enheder, som importerer eller eksporterer
tilgængelige formater i overensstemmelse med artikel 3 og 4. Disse forpligtelser er identiske med de
forpligtelser, som gælder for grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater inden for EU i
medfør af direktivets artikel 5. Herudover indeholder forordningen regler om beskyttelse af
personoplysninger (artikel 6), revision af forordningen (artikel 7) og ikrafttrædelse og anvendelse
(artikel 8).
1.4 Valg af gennemførelseslovgivning
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler om adgang til bøger og lydbøger m.v. for personer med syns- og
læsehandicap m.v. § 17 er mindre detaljeret end direktivets regler og er efter Kulturministeriets
fortolkning mere begrænset ift. hvilket materiale, der kan produceres efter de gældende regler af fx
Nota til brug for personer med syns- og læsehandicap. Fx kan lydbøger normalt ikke produceres,
såfremt lydbogen er kommercielt tilgængelig på markedet i et anvendeligt format, ligesom gengivelse af
e-bøger kun kan ske i begrænset omfang.
6
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Det vurderes derfor nødvendigt, at gennemførelsen af direktivet sker ved en ændring af
ophavsretsloven. Det vil desuden være et klart signal til omverdenen om, at Danmark lægger stor vægt
på, at personer med syns- og læsehandicap får større adgang til litteratur.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktivets artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede
enheder i forbindelse med eksport og import af tilgængelige formater. Disse forpligtelser er ikke af
ophavsretlig karakter, men er dog snævert forbundet med resten af direktivets regler, herunder navnlig
artikel 4 om import og eksport af tilgængelige formater, og det findes derfor mest korrekt, at disse
regler indsættes i ophavsretsloven og ikke i anden lovgivning.
Kulturministeriet finder ikke, at Marrakeshforordningen giver anledning til ændringer af dansk ret.
Det foreslås dog i forslagets § 17 c, stk. 4, at § 17 c, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse, når en
bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen, dvs. spreder, overfører eller stiller til rådighed tilgængelige formater for en
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed, der er etableret i et tredjeland, der er
part i Marrakeshtraktaten.
1.5 Lovforslagets opbygning
Forslaget medfører dels en ændring af ophavsretslovens § 17, dels indsættelse af nye bestemmelser i §§
17 a-17 d. Disse ændringer nødvendiggør også ændringer i andre dele af ophavsretsloven, herunder
regler om nærtstående rettigheder (§§ 65-72), Ophavsretslicensnævnets kompetence (§§ 47 og 50) og
tekniske beskyttelsesforanstaltninger (§ 75 d).
Forslaget til § 17 a indeholder direktivets definitioner. Baggrunden herfor kan findes i afsnit 2.1 i
lovforslaget.
Forslaget til §§ 17 b og 17 d gennemfører størstedelen af artiklerne 3-5 i direktivet. Forslagene vedrører
fremstilling og visse former for tilgængeliggørelse for almenheden af tilgængelige formater til gavn for
personer med syns- eller læsehandicap samt forpligtelser for de bemyndigede enheder. I forslaget
lægges der ikke op til, at der fastsættes specifikke forpligtelser til bemyndigede enheder udover dem,
som er minimumskravet i direktivet. Baggrunden herfor kan findes i afsnit 2.2.
I forslaget til § 17 c lægges der op til, at rettighedshaverne modtager kompensation inden for visse
rammer, når bemyndigede enheder fremstiller eller tilgængeliggør tilgængelige formater for
almenheden i medfør af forslaget til § 17 b. Muligheden for at give kompensation er et valg i henhold til
direktivet. Der lægges i den forbindelse op til, at det som udgangspunkt er parterne, dvs. de
bemyndigede enheder og rettighedshaverne selv, der inden for direktivets rammer aftaler
udformningen af kompensationsordningen og størrelsen på kompensationen. Det foreslås endvidere, at
der ikke skal betales kompensation for tilgængelige formater i punktskrift eller andre tilgængelige
formater, som kun er relevante og brugbare for en mindre gruppe af personer med syns- eller
læsehandicap. Baggrunden herfor kan findes i afsnit 2.3.
Ændringen af § 17 har til formål at undgå overlap mellem de nuværende regler i ophavsretsloven om
personer med syns- og hørehandicap og de nye regler, der gennemfører Marrakeshdirektivet.
Baggrunden herfor kan findes i afsnit 2.4.
2.
Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Definitioner
2.1.1
Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke et katalog over de definitioner, som findes i direktivet.
7
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler for personer med bl.a. syns- eller hørehandicap. Undtagelsen i
§ 17, stk. 1, gælder for ”udgivne værker”, dog således at ”lydoptagelser af litterære værker” og
”gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker” ikke er omfattet, hvilket følger
af stk. 2. I medfør af § 17, stk. 3, kan der gengives og spredes ”lydoptagelser af udgivne værker”.
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke i dag en definition
af ”personer med syns- og læsehandicap”. Det
fremgår af § 17, stk. 1, at bestemmelsen gælder for ”blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst”. § 17, stk. 3, gælder
kun
for ”personer med syns- og læsehandicap”, og § 17, stk. 4, gælder ”syns- og hørehandicappede”.
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke en definition af et ”tilgængeligt format”. Det følger af
bestemmelsens stk. 1, at det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er ”særligt bestemt” til brug for
de personer med syns- og
læsehandicap m.v., som omfattes af bestemmelsen.
Ophavsretslovens § 17, stk. 1-3, indeholder ikke en definition af, hvem der kan gengive og sprede
eksemplarer af udgivne værker..
§ 17, stk. 4, som vedrører værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, beskriver, hvem der kan benytte
bestemmelsen, da det fremgår, at den kun
gælder for ”statslige eller kommunale institutioner og andre
sociale eller almennyttige institutioner”. Det følger endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen (lov
nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret), at virksomheder, der bygger på et kommercielt grundlag, ikke
omfattes af bestemmelsen.
2.1.2
Direktivets regler
Direktivets artikel 2 indeholder 4 definitioner.
”Værk eller anden frembringelse” er defineret som ”et værk i form af en bog, et tidsskrift, en avis, et
blad eller anden type skriftligt materiale, notation, herunder noder, samt tilhørende illustrationer på
ethvert medie, herunder i lydform såsom lydbøger og i digitale formater, som er beskyttet af ophavsret
og beslægtede rettigheder, og som er offentliggjort eller på anden lovlig vis stillet til rådighed for
almenheden”.
”Målgruppeperson” er defineret som:
”En person, der uanset eventuelle andre handicap:
a) er blind;
b) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der
tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som derfor er
ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person uden en sådan
funktionsnedsættelse;
c) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap; eller
d) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog eller
fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning.”
Det følger af direktivets betragtning 7, at
personer med et ”perceptions-
eller læsehandicap” bl.a.
omfatter personer med dysleksi eller enhver anden form for indlæringsvanskelighed.
”Tilgængeligt format” er defineret som ”et værk eller en anden frembringelse, der præsenteres på en
alternativ måde eller i en form, der giver en målgruppeperson adgang til værket eller frembringelsen,
8
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
således at en sådan person får ligeså let og behagelig adgang som en person uden de
funktionsnedsættelser eller handicap, som er nævnt under definitionen af målgruppeperson”.
Det følger af direktivets betragtning 7, at tilgængelige formater for eksempel dækker punktskrift, stor
skrift, tilpassede e-bøger, lydbøger og radioudsendelser.
”Bemyndiget enhed” er defineret som ”en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en
medlemsstat til
at forestå uddannelse, undervisning af lærere, tilpasset læsning eller adgang til information for
målgruppepersoner på ikkekommerciel basis. Det omfatter også offentlige institutioner eller
nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til målgruppepersonerne som en af deres
primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver”. Det
følger af direktivets betragtning 9, at disse organisationer bl.a. kan være biblioteker og
uddannelsessteder.
2.1.3
Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder, at direktivets definitioner er af central betydning for rækkevidden af den
obligatoriske undtagelse, som medlemsstaterne skal indføre i medfør af artikel 3 i direktivet (se
nedenfor under afsnit 2.3.2 for en beskrivelse heraf). Samtidig tilsiger hensynet til at sikre klarhed ift.
grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater, at direktivets regler så vidt muligt afspejles
direkte i lovteksten.
I forslaget til § 17 a lægges der derfor op til, at direktivets fire definitioner indsættes direkte i
lovteksten. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til § 17 a for en beskrivelse af
definitionernes indhold.
2.2 Ny undtagelse for personer med syns- og læsehandicap
2.2.1
Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 2, stk. 1, at ophavsretten medfører en eneret til at råde over et værk
ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller
ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik.
Ophavsretslovens § 2, stk. 2, fastslår, hvornår der er tale om en eksemplarfremstilling. Det følger heraf,
at som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel
eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som
fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan
gengive det.
Ophavsretslovens § 2, stk. 3, fastslår, hvornår der er tale om tilgængeliggørelse for almenheden. Det
følger heraf, at værket gøres tilgængeligt for almenheden, når eksemplarer af værket udbydes til salg,
udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, eksemplarer af værket vises
offentligt, eller værket fremføres offentligt. Det følger også af § 2, stk. 4, at der ved offentlig fremførelse
også forstås trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio
eller fjernsyn, tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidspunkt og fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større
kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Ophavsretslovens kapitel 2 (§§ 11-52) indeholder regler om indskrænkninger i ophavsretten og
forvaltning af rettigheder ved aftalelicens. Det følger af § 11, stk. 3, 1. pkt., at når et værk anvendes i
henhold til bl.a. kapitel 2, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af
værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c,
stk. 1.
Ophavsretslovens § 17, stk. 1-3, indeholder regler om bl.a. syns- og læsehandicappede. Det fremgår af §
17, stk. 1, at det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de
9
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Dette gælder ikke på
gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 ikke
finder anvendelse på lydoptagelser af litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af
lydoptagelser af musikværker. Af stk. 3 fremgår, at lydoptagelser af udgivne litterære værker må
gengives og spredes til brug for personer med syns- og læsehandicap, når det ikke sker i
erhvervsøjemed. Ophavsmanden har dog krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af
vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet i medfør af
ophavsretslovens 47.
Ophavsretslovens § 17, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 1440 af 22. december 2004. I bemærkningerne til
bestemmelsen findes en række væsentlige begrænsninger i muligheden for at producere og udgive
lydbøger til brug for personer med syns- og læsehandicap. Det følger bl.a. heraf, at:
”Det
er endvidere en forudsætning, at produktion af lydbøger og multimedieprodukter efter forslaget til
§ 17, stk. 3, ikke på urimelig måde griber ind i de almindelige forlags kommercielle lydbogsudgivelser.
Dette tilsiger såvel formålet med § 17, stk. 3, som almindelige synspunkter om værdispild i samfundet.
Danmarks Blindebibliotek og andre, der måtte benytte § 17, stk. 3, skal som udgangspunkt afstå fra at
udgive et litterært værk som lydbog, hvis det pågældende værk allerede af et kommercielt forlag er
udgivet som lydbog, eller af bogforlaget påtænkes udgivet inden kort tid. I visse tilfælde kan en
lydbogsindlæsning være af en sådan særlig karakter, at der er grund til, at såvel Danmarks
Blindebibliotek som de almindelige forlag udgiver samme værk som lydbog.”
Det følger endvidere af bemærkningerne, at det var forventningen, at de berørte parter ville indgå en
samarbejdsaftale, som klarlagde vilkårene for den fremtidige lydbogsproduktion.
Ophavsretslovens § 17, stk. 4, indeholder en aftalelicensordning, der giver mulighed for, at statslige
eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse kan fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i
radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter ophavsretslovens § 50 er opfyldt.
Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte
aftale.
Ophavsretslovens kapitel 5 indeholder regler om andre rettigheder (også betegnet ”nærtstående
rettigheder”).
Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 1, at en udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller
kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke må optages på bånd, film eller anden indretning,
der kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden. I medfør af § 65, stk. 6, finder bl.a. §§ 11 og
17, stk. 1, 2 og 4, anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. Den manglende
henvisning til § 17, stk. 3, medfører, at hvis fx Nota Nationalbibliotek for mennesker med
læsevanskeligheder (herefter Nota) ønsker at distribuere en lydbog, gælder tvangslicensen ikke i
forhold til den udøvende kunstner.
Det følger af § 66, stk. 1, at lydoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden. I medfør af stk. 2, finder bl.a. §§ 11 og 17, stk. 1, 2 og 4, anvendelse på
lydoptagelser. Den manglende henvisning til § 17, stk. 3, medfører, at hvis fx Nota ønsker at distribuere
en lydbog, gælder tvangslicensen ikke i forhold til fremstilleren af lydoptagelsen.
Ophavsretslovens § 67, stk. 1, medfører, at billedoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden. § 67, stk. 2, henviser til § 17, stk. 1 og 4.
Ophavsretslovens § 69, stk. 1, medfører, at en radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller
fjernsynsforetagendets samtykke må udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt.
Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden
10
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
indretning, der kan gengive den. § 69, stk. 3, henviser bl.a. til § 17, stk. 1 og 2. Den manglende
henvisning til § 17, stk. 3, medfører, at det ikke er muligt at optage litterære værker, der indgår i en
radio- eller fjernsynsudsendelse. Det følger af ophavsretslovens § 48, at hvis et radio- eller
fjernsynsforetagende efter § 69 nægter at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i bl.a. § 17, stk. 4, eller kan der ikke opnås
enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af
parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Ophavsretslovens § 70, stk. 1, medfører, at den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har
eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for
almenheden. Det følger bl.a. af § 70, stk. 3, at § 17, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse på
fotografiske billeder.
Ophavsretslovens § 71, stk. 1, medfører, at den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller
lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig
investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf
ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Det følger af stk. 2,
at bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller
tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database
eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som
skader fremstillerens legitime interesser urimeligt. Af stk. 5 følger, at bl.a. § 17 finder tilsvarende
anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Ophavsretslovens § 72 medfører, at pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske
nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, ikke uden modtagerens samtykke må gøres
tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at
de er blevet offentliggjort i Danmark.
Det følger af ophavsretslovens § 77, stk. 1, at når eksemplarer af værker eller frembringelser, der
beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en
tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt
eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for
almenheden. Det følger af § 77, stk. 2, at bestemmelsen i § 76, stk. 2, der giver mulighed for
fængselsstraf, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i § 77, stk. 1.
2.2.2
Direktivets regler
Det følger af artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte, at tilladelse fra rettighedshaveren af
enhver ophavsrettighed eller beslægtet rettighed til et værk eller en anden frembringelse ikke kræves i
henhold til artikel 5 og 7 i direktiv 96/9/EF (databasedirektivet), artikel 2, 3 og 4 i direktiv 2001/29/EF
(Insofoc-direktivet) artikel 1, stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 9 i direktiv 2006/115/EF (leje- og
lånedirektivet) samt artikel 4 i direktiv 2009/24/EF (edb-direktivet), for nogen handling, der er
nødvendig for, at:
a) en målgruppeperson eller en person, der handler på dennes vegne, kan fremstille et tilgængeligt
format af et værk eller en anden frembringelse, som målgruppepersonen har lovlig adgang til, til
målgruppepersonens eksklusive brug, og
b) en bemyndiget enhed kan fremstille et tilgængeligt format af et værk eller en anden frembringelse,
som den har lovlig adgang til, eller overføre et tilgængeligt format, stille det til rådighed, sprede det
eller udlåne det til en målgruppeperson eller en anden bemyndiget enhed på ikkekommerciel basis
til en målgruppepersons eksklusive brug.
11
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Det følger endvidere af artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre, at ethvert tilgængeligt format
respekterer værkets eller frembringelsens integritet med behørigt hensyn til de ændringer, der er
nødvendige for at gøre værket eller frembringelsen tilgængeligt i det alternative format.
Det fremgår af artikel 3, stk. 3, at artikel 3, stk. 1, kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke
strider mod den normale udnyttelse af værket eller den anden frembringelse og ikke indebærer
urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.
Af artikel 3, stk. 4, fremgår det, at artikel 6, stk. 4, første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF
(Insofoc-direktivet) finder anvendelse på undtagelsen i artikel 3, stk. 1, i Marrakeshdirektivet. Dette
medfører, at rettighedshavernes mulighed for at anvende tekniske beskyttelsesforanstaltninger i
henhold til Infosoc-direktivet begrænses, således at personer med syns- eller læsehandicap,
bemyndigede enheder m.v. ikke hindres i at udnytte deres rettigheder i henhold til
Marrakeshdirektivet.
I artikel 3, stk. 5, fastslås det, at medlemsstaterne skal sikre, at de undtagelser, der er fastsat i stk. 1,
ikke kan tilsidesættes ved aftale.
Artikel 3 ledsages bl.a. af betragtningerne 6, 8, 9 og 14, 1. pkt., der er sålydende:
”(6). Dette direktiv gennemfører
de forpligtelser, som Unionen skal efterleve i medfør af
Marrakeshtraktaten, på en harmoniseret måde med henblik på at sikre, at de tilsvarende
foranstaltninger bliver anvendt konsekvent i hele det indre marked. Dette direktiv bør derfor fastsætte
en obligatorisk undtagelse fra de rettigheder, der harmoniseres ved hjælp af EU-retten, og som er
relevante for de anvendelser og værker, som er omfattet af Marrakeshtraktaten. Disse rettigheder
omfatter navnlig retten til at reproducere, overføre til almenheden, stille til rådighed for almenheden,
sprede og udlåne som fastsat i direktiv 2001/29/EF, 2006/115/EF og 2009/24/EF samt de tilsvarend e
rettigheder fastsat i direktiv 96/9/EF. Eftersom de undtagelser eller begrænsninger, der kræves efter
Marrakeshtraktaten, også omfatter værker i lydform såsom lydbøger, bør den obligatoriske undtagelse,
der indføres med nærværende direktiv, også gælde for beslægtede rettigheder.”
”(8) Den obligatoriske undtagelse, der indføres med dette direktiv, bør indskrænke retten til at
reproducere med henblik på at tillade enhver handling, der er nødvendig for at ændre, konvertere eller
tilpasse et værk eller en anden frembringelse på en sådan måde, at der kan frembringes et tilgængeligt
format, der gør det muligt for målgruppepersonerne at tilgå det pågældende værk eller den pågældende
anden frembringelse. Dette omfatter at skabe de nødvendige muligheder for at navigere oplysninger i et
tilgængeligt format. Det indebærer også ændringer, der måtte være nødvendige i tilfælde, hvor et værks
eller en anden frembringelses format allerede er tilgængeligt for visse målgruppepersoner, men ikke er
det for andre målgruppepersoner på grund af forskellige funktionsnedsættelser eller handicap eller
forskellige grader af sådanne funktionsnedsættelser eller handicap.”
”(9) De tilladte anvendelser, der fastsættes i dette direktiv, bør omfatte fremstilling af tilgængelige
formater enten af målgruppepersoner eller af bemyndigede enheder, der tjener deres behov, hvad enten
disse bemyndigede enheder er offentlige eller private organisationer, navnlig biblioteker,
uddannelsessteder og andre nonprofitorganisationer, der tjener personer med læsehandicap som en af
deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.
Anvendelserne fastsat i dette direktiv bør også omfatte en fysisk persons fremstilling af tilgængelige
formater udelukkende med henblik på målgruppepersoners anvendelse, for så vidt den fysisk person
handler på vegne af en målgruppeperson eller hjælper en målgruppeperson med at fremstille disse
formater. Tilgængelige formater bør kun fremstilles af værker eller andre frembringelser, som
målgruppepersoner eller bemyndigede enheder har lovlig adgang til. Medlemsstaterne bør sikre, at
enhver aftalebestemmelse, som søger på en hvilken som helst måde at forhindre eller begrænse
anvendelsen af undtagelsen, ikke har nogen retsvirkning.”
12
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
”(14) I betragtning af den særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den undtagelse, der
indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for målgruppen, bør det ikke være muligt
for medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående
verificering af, hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige formater, end dem, der
er fastlagt i dette direktiv.”
Artikel 4-5 indeholder regler om import og eksport af tilgængeligt formater.
Det følger af direktivets artikel 4, at:
”Medlemsstaterne
sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, kan udføre
handlingerne i artikel 3, stk. 1, litra b), til gavn for en målgruppeperson eller en anden bemyndiget
enhed, som er etableret i en hvilken som helst medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at en
målgruppeperson eller en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, kan tilegne sig eller få
adgang til et tilgængeligt format fra en bemyndiget enhed etableret i en hvilken som helst
medlemsstat.”
Artiklen ledsages særligt af følgende betragtninger:
”(10) Undtagelsen, som indføres med dette
direktiv, bør gøre det muligt for bemyndigede enheder at
fremstille og sprede tilgængelige formater af værker eller andre frembringelser, der er omfattet af dette
direktiv, både online og offline i Unionen. Dette direktiv bør ikke pålægge nogen forpligtelse for
bemyndigede enheder til at fremstille og sprede sådanne formater. ”
”(11) Det bør være muligt at stille tilgængelige formater, der er fremstillet i en medlemsstat, til
rådighed i alle medlemsstater med henblik på at sikre, at de i højere grad er til rådighed på hele det
indre marked. Dette ville mindske behovet for dobbeltarbejde i forbindelse med fremstilling af
tilgængelige formater af det samme værk eller den samme anden frembringelse i hele Unionen, hvilket
ville skabe besparelser og øget effektivitet. Dette direktiv bør derfor sikre, at tilgængelige formater
fremstillet af bemyndigede enheder i en hvilken som helst medlemsstat kan spredes til og tilgås af
målgruppepersoner og bemyndigede enheder overalt i Unionen. For at fremme en sådan
grænseoverskridende udveksling og for at gøre gensidig identifikation og samarbejde nemmere for
bemyndigede enheder bør der tilskyndes til frivillig deling af oplysninger vedrørende navne og
kontaktoplysninger, herunder eventuelle tilgængelige websteder, for bemyndigede enheder, der er
etableret i Unionen. Medlemsstaterne bør derfor fremsende oplysninger, som de har modtaget fra
bemyndigede enheder, til Kommissionen. Dette bør ikke indebære en forpligtelse for medlemsstater til
at tjekke, om sådanne oplysninger er fuldstændige og præcise, eller om de er i overensstemmelse med
de nationale love, der gennemfører dette direktiv. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige online af
Kommissionen på et centralt informationssted på EU-plan. Dette vil også være en hjælp for
bemyndigede enheder såvel som målgruppepersoner og rettighedshavere til at kontakte bemyndigede
enheder for at få yderligere oplysninger, jf. bestemmelserne i dette direktiv og i Europa- Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2017/1563 (1). Det førnævnte centrale informationssted bør supplere den
indgangsportal, der som foreskrevet i Marrakeshtraktaten, skal oprettes af Det Internationale Bureau
under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med det formål at lette
identificering af og samarbejde
blandt bemyndigede enheder på internationalt plan.”
Artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede enheder, der udveksler tilgængelige formater med
bemyndigede enheder i andre af EU’s medlemsstater:
”1. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, og som udfører
de handlinger, der er omhandlet i artikel 4, indfører og følger sine egne praksisser for at sikre, at den:
a) kun spreder og overfører tilgængelige formater til og stiller tilgængelige formater til rådighed for
målgruppepersoner eller andre bemyndigede enheder
13
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
b) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver reproduceret, spredt, overført
til almenheden eller stillet til rådighed for almenheden på uautoriseret vis
c) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker eller andre
frembringelser og tilgængelige formater deraf og
d) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre online- eller offlinekanaler offentliggør og
opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i litra a)-c).
Medlemsstaterne sikrer, at de praksisser, der er omhandlet i første afsnit, indføres og følges under
fuldstændig overholdelse af de i artikel 7 omhandlede regler for behandling af målgruppepersoners
personoplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, og som udfører
de handlinger, der er omhandlet i artikel 4, efter anmodning forsyner målgruppepersoner, andre
bemyndigede enheder eller rettighedshavere med følgende oplysninger på en tilgængelig måde:
a) listen over værker eller andre frembringelser, for hvilke den er i besiddelse af tilgængelige formater,
og hvilke formater det drejer sig om, og
b) navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbindelse med
udvekslingen af tilgængelige formater i henhold til jf. artikel 4.”
Artiklen skal ses i sammenhæng med bl.a. artikel 12:
”(12) Med henblik på at øge rådigheden af
tilgængelige formater og forhindre uautoriseret spredning af
værker eller andre frembringelser, bør bemyndigede enheder, der beskæftiger sig med at sprede
tilgængelige formater, overføre dem til almenheden eller stille dem til rådighed for almenheden,
overholde
visse forpligtelser.”
2.2.3
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriet finder, at det er vigtigt at give personer med syns- eller læsehandicap bred adgang til
litteratur i form af bøger, lydbøger m.v. En sådan adgang er vigtig for at sikre, at disse personer kan
tage del i samfundet på samme måde som personer uden sådanne handicap, herunder i
uddannelsessammenhæng. Dette formål sikres i dag gennem bl.a. Nota, institutioner med ansvar for
uddannelse og undervisning, private nonprofitorganisationer m.v., hvor udgangspunktet er, at personen
med syns- eller læsehandicap ikke skal betale for adgang til materialet. Herudover udgiver forlagene
bøger i tilgængelige formater, som enten efter aftale kan købes af fx Nota og derefter distribueres til
personer med syns- og læsehandicap eller købes selv af personen med syns- og læsehandicap.
Personer med syns- eller læsehandicap oplever ofte, at værker ikke findes i et format, der gør det muligt
for disse personer at tilgå værkerne. The World Intellectual Property Organisation (WIPO) estimerede
i 2016, at 285 millioner personer på verdensplan er blinde eller synshæmmede, og at kun mellem 1-7 %
af verdens bøger er i et format, der er tilgængelige for dem. I Danmark har Nota de seneste år oplevet
en stor stigning i brugerskaren, således at Nota i dag har ca. 135.000 brugere.
Marrakeshtraktaten
og dermed Marrakeshdirektivet og Marrakeshforordningen
er vigtige
elementer i indsatsen for at øge udbuddet af værker i tilgængelige formater. Direktivet sikrer en større
forsyningssikkerhed for personer med syns- eller læsehandicap i forhold til at få adgang til bøger, og
samtidig skabes et solidt grundlag for samarbejde om udveksling af tilgængelige formater over
grænserne, hvilket kan gøre det nemmere for fx danskere med syns- eller læsehandicap at få adgang til
udenlandsk litteratur i tilgængelige formater.
14
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Kulturministeriet finder, at hensynet til at sikre klare regler tilsiger, at direktivets regler så vidt
muligt afspejles i loven. Direktivets regler foreslås derfor i stort omfang afspejlet i lovteksten, hvilket
konkret gøres med forslaget til §§ 17 a-17 d. Den nuværende struktur i ophavsretslovens respekteres
dog, således at forholdet mellem undtagelsen og de nærtstående rettigheder håndteres ved det
henvisningssystem, som allerede anvendes i loven i dag. Gennemførelsen af direktivet medfører også
ændringer i ophavsretslovens kapitel 6 a om tekniske foranstaltninger m.v.
Da direktivet på visse punkter er uklart, har Kulturministeriet været nødt til at foretage en række
fortolkningsmæssige vurderinger i forbindelse med gennemførelsen. Det drejer sig bl.a. om forståelsen
af definitionen af ”et tilgængeligt format”, hvor den danske oversættelse
adskiller sig fra andre
sprogversioner ift. betingelsen om, at værker skal ”præsenteres
på en alternativ måde eller i en form
der giver en person med syns- eller læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en
person uden funktionsnedsættelser
eller handicap”. Kulturministeriet er af den opfattelse, at
”alternativ” henviser til både ”måde” og ”form” og ikke kun til ”måde”, som den danske oversættelse
indikerer. Denne fortolkning er afspejlet i forslagets § 17 a, stk. 3.
Kulturministeriet finder endvidere, at en person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget
enhed, som modtager et tilgængeligt format fra en anden bemyndiget enhed, der er etableret inden for
EØS, skal kunne tilegne sig eller få adgang til dette format, uden at dette kræver særskilt lovhjemmel.
Dette er ift. grænseoverskridende udveksling udtrykkeligt nævnt i direktivets artikel 4, ligesom
formålet med direktivet tilsiger, at en person med syns- eller læsehandicap også skal kunne tilgå det
tilgængelige format, uanset den måde som det distribueres på. Denne fortolkning er afspejlet i
forslagets § 17 b, stk. 3.
Direktivet indeholder i betragtning 14 en række begrænsninger ift. medlemsstaternes muligheder for at
fastsætte kompensation, herunder at der ikke må gives kompensation, når skaden for en
rettighedshaver er minimal. Kulturministeriet finder derfor, at der er behov for at præcisere, hvilke
elementer der bl.a. kan lægges vægt på ift. fastsættelsen af kompensationen.
Ophavsretslovens § 72, der medfører en beskyttelse for pressemeddelelser, er ikke baseret på EU-
regler, hvorfor der ikke i direktivet henvises til, at medlemsstaterne skal foretage en indskrænkning af
denne bestemmelse. Kulturministeriet finder dog, at forslaget til §§ 17 a-17 d også bør finde anvendelse
på § 72, da Nota m.v. i modsat fald ikke ville kunne stille tilgængelige formater af nyheder til rådighed
for organisationens brugere uden aftale med rettighedshaverne. En sådan begrænsning ville efter
Kulturministeriets opfattelse stride mod hensigten i direktivet.
Lovforslaget indeholder ikke yderligere betingelser for anvendelse af undtagelsen i den forslåede § 17 b
end dem, som er krævet efter direktivet. Dette hænger sammen med, at direktivets betragtning 14, 1.
pkt. udtrykkeligt forbyder medlemsstaterne at indføre sådanne betingelser, herunder et krav om at
bemyndigede enheder skal afsøge markedet for, om en given titel er udgivet kommercielt i et
tilgængeligt format, før de anvender undtagelsen. Direktivet
og derved lovforslaget
indeholder dog
en række bestemmelser, der tager højde for hensynet til rettighedshaverne. Direktivet er fx begrænset
til handlinger til gavn for en nøje afgrænset brugergruppe
personer med syns- eller læsehandicap
og
det er en betingelse for de bemyndigede enheder, at disse handler på ikke-kommerciel basis. Samtidig
må reglerne kun anvendes, når den, der ønsker at anvende undtagelsen, har lovlig adgang til det
pågældende værk, hvilket svarer til betingelsen om lovligt forlæg efter den gældende ophavsretslovs §
11, stk. 3. Marrakeshdirektivet indeholder også en række regler, der skal sikre mod misbrug, når
bemyndigede enheder importerer eller eksporterer tilgængelige formater. Disse regler foreslås indsat i
§ 17 d.
Kulturministeriet finder på nuværende tidspunkt ikke behov for at fastsætte yderligere forpligtelser for
bemyndigede enheder end dem, som kræves efter direktivet, men forventer, at bemyndigede enheder,
der anvender de nye regler, på frivillig basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at
15
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
forhindre misbrug af det materiale, der stilles ril rådighed i medfør af reglerne, herunder for at sikre at
der ikke fremstilles tilgængelige formater på baggrund af ulovlige kopier, at de tilgængelige formater
kun bruges af personer med syns- eller læsehandicap m.v.
2.3 Kompensation
2.3.1
Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 3, at ophavsmanden har krav på vederlag, når lydoptagelser af
udgivne litterære værker gengives og spredes til brug for personer med syns- og læsehandicap, når det
ikke sker i erhvervsøjemed. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at størrelsen af det
vederlag, der skal erlægges til ophavsmændene, beror på en aftale mellem parterne. Kan der ikke opnås
enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Det følger af ophavsretslovens § 47, stk. 2, at Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i henhold
bl.a. § 17, stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
På områder, der ikke er omfattet af ophavsretslovens § 17, kan der indgås aftaler mellem de
bemyndigede enheder og rettighedshaverne om brug af tilgængelige formater.
2.3.2
Direktivets regler
Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte kompensation er fastlagt i direktivets artikel 3, stk. 6:
”Medlemsstaterne kan fastsætte, at anvendelser tilladt i medfør af dette
direktiv, der foretages af
bemyndigede enheder, der er etableret på deres område, gøres til genstand for kompensationsordninger
inden for de begrænsninger, der er fastlagt i dette direktiv.”
Disse begrænsninger er særligt beskrevet i direktivets betragtning 14:
(14) I betragtning af den særlige karakter og det særlige anvendelsesområde for den undtagelse, der
indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for målgruppen, bør det ikke være muligt
for medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående
verificering af, hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådighed i tilgængelige formater, end dem, der
er fastlagt i dette direktiv. Medlemsstaterne bør kun kunne indføre kompensationsordninger
vedrørende bemyndigede enheders tilladte anvendelser af værker eller andre frembringelser. For at
undgå byrder for målgruppepersoner og forhindre barrierer for den grænseoverskridende spredning af
tilgængelige formater og urimelige krav til bemyndigede enheder er det vigtigt, at medlemsstaternes
mulighed for at indføre sådanne kompensationsordninger er begrænset. Kompensationsordninger bør
derfor ikke kræve betaling fra målgruppepersoner. De bør kun finde anvendelse på anvendelser, der
foretages af bemyndigede enheder etableret på den medlemsstats område, der indfører en sådan
ordning, og de bør ikke kræve betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i andre
medlemsstater eller tredjelande, som er parter i Marrakeshtraktaten. Medlemsstaterne bør sikre, at
der ikke er mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater
under sådanne kompensationsordninger end for ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder med
hensyn til kompensationens form og mulige niveau. Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der
tages behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede enheders aktiviteter, til de almene mål,
der forfølges i dette direktiv, målgruppepersonernes interesser, rettighedshaveres mulige skade og
nødvendigheden af at sikre grænseoverskridende spredning af tilgængelige formater. Der bør også tages
hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder, der hidrører fra fremstillingen af et bestemt
tilgængeligt format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen pligt til at
betale kompensation”.
2.3.3
Kulturministeriets overvejelser og forslag
16
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Under forhandlingerne af direktivet var det vigtigt for Danmark, at der også blev taget hensyn til
rettighedshaverne (forfattere og deres forlag m.v.), da reglerne
afhængigt af den endelige udformning
kunne medføre ikke uvæsentlige skade for disse. Danmark lagde således under forhandlingerne bl.a.
afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at der kan produceres og stilles
materiale til rådighed for personer med syns- og læsehandicap under forudsætning af, at
rettighedshaverne modtager kompensation. Ved fastlæggelsen af niveauet for kompensationen lagde
Danmark endvidere afgørende vægt på, at der ikke kun skal tages behørigt hensyn til, at der er tale om
ikke-kommercielle aktiviteter til fordel for personer med syns- og læsehandicap, men at der ligeledes
skal tages hensyn til den mulige skade for rettighedshaverne. Disse synspunkt blev afspejlet i det
endelige direktivs artikel 3, stk. 6, og betragtning 14, der er gengivet ovenfor.
Kulturministeriet finder i lyset af Danmarks holdning til kompensationsspørgsmålet, jf. ovenfor, at
direktivets muligheder for at fastsætte kompensation bør udnyttes. Dette gøres konkret i forslaget til §
17 c. Udover Danmarks holdning under forhandlingerne af direktivet, lægger Kulturministeriet vægt
på, at Nota har oplevet en stor stigning i antallet af brugere
fra ca. fra ca. 10.000 brugere i 2004 til ca.
135.000 brugere i 2018. Dette skyldes særligt en stor stigning i antallet af ordblinde, mens antallet af
andre personer med syns- eller læsehandicap, herunder blindhed, er nogenlunde stabil. Ca. 54 % af de
indmeldte brugere benytter aktivt Nota. 69 % af brugerne under 18 år er aktive (2016-tal). Stigningen i
antallet af ordblinde hænger sammen med, at der er kommet større fokus på at diagnosticere personer
med ordblindhed bl.a. i landets grundskoler. Dette medfører også, at langt størstedelen af Notas
brugere er i alderen 10-29 år. Da personer, som én gang er blevet indmeldt ved Nota, ikke efterfølgende
bliver tjekket for, om de fortsat opfylder kravene for at blive indmeldt, må det forventes, at antallet af
personer i Notas brugerskare vil stige i de kommende år. Kulturministeriet lægger også vægt på, at
selvom Nota mv. også fremover vil indkøbe e-bøger og lydbøger direkte fra det kommercielle marked, da
dette kan være billigere end at fremstille det pågældende format selv, så kan det ikke udelukkes, at
organisationerne i fremtiden i højere grad vil vælge selv at fremstille de tilgængelige formater. Endelig
lægger Kulturministeriet vægt på, at rettighedshaverne også i dag modtager betaling fra bl.a. Nota.
Med henblik på at sikre at kompensationen ikke bliver urimelig høj for de bemyndigede enheder,
hvilket kan medføre en væsentlig begrænsning af udbuddet af titler til enhedernes brugere, indeholder
forslaget en undtagelse fra kompensationspligten i de tilfælde, hvor skaden for en rettighedshaver er
minimal, hvilket også kræves efter direktivets betragtning 14.
Herudover foreslås det i § 17 c, stk. 2, at der ikke skal betales kompensation for fremstilling af
tilgængelige formater i hverken punktskrift eller andre formater, som normalt kun kan anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap. Der er tale om formattyper, der kun anvendes i begrænset
omfang i dag, men som ikke desto mindre er uundværlige for visse persontyper, fx personer der er
døvblinde. Samtidig er der tale om formater, der efter Kulturministeriets opfattelse almindeligvis falder
under fribrugsreglen i ophavsretslovens § 17, stk. 1, hvorfor der ikke i dag betales til rettighedshaverne
på dette område. Forslaget omfatter både formater til personer med synshandicap og personer med
læsehandicap, men det må forventes, at bestemmelsen hovedsageligt vil være relevant ift. blinde eller
personer med andet synshandicap.
Forslaget indeholder i lighed med den nuværende § 17, stk. 3, ikke detaljerede regler om hverken
opgørelsen af eller kompensationens eksakte størrelse. Udgangspunktet er derfor, at de bemyndigede
enheder og rettighedshaverne indgår aftale om udformningen af kompensationsordningen og
kompensationens størrelse inden for direktivets og lovforslagets rammer. Det foreslås endvidere at
udvide Ophavsretslicensnævnets kompetence til at afgøre tvister mellem parterne om kompensationen,
således at parterne
ud over almindelig domstolsprøvelse
har mulighed for hurtig og sagkyndig
behandling af sådanne tvister.
17
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Kulturministeriet finder, at kompensationsreglerne ikke kun skal gælde for anvendelser i medfør af
forslagets § 17 b, stk. 2, men også for eksport i medfør af Marrakeshforordningen. Dette er afspejlet i
forslaget til § 17 c, stk. 4.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til forslaget til § 17 c.
2.4 Andre regler om personer med handicap
2.4.1
Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke kun regler om de personer, som reguleres i direktivet.
Det følger af § 17, stk. 1, at der kan gengives og spredes værker til brug for blinde, svagtseende, døve og
talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Det følger af § 17, stk. 4, at statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige
institutioner til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd eller -billedoptagelse kan fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelser for aftalelicens efter § 50
er opfyldt. Det følger af ophavsretslovens § 50, stk. 1, at aftalelicens efter bl.a. § 17, stk. 4, kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentligt del af ophavsmændene til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark. Det følger af ophavsretslovens § 50, stk. 4, at rettighedshaverorganisationer, som
indgår aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgå aftaler på
nærmere angivne områder. Der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt nogen
rettighedshaverorganisation for det område, der er beskrevet i § 17, stk. 4.
2.4.2
Direktivets regler
Artikel 3, stk. 5, fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at de undtagelser, der er fastsat i stk. 1, ikke
kan tilsidesættes ved aftale.
Direktivets artikel 9 indeholder en forpligtelse for Kommissionen til at fremlægge en rapport for
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om adgangen til andre
værker end dem, som er omhandlet i artikel 2, nr. 1, for personer med syns- eller læsehandicap, samt
om adgangen af værker m.v. til personer med andre handicap end syns- eller læsehandicap.
Rapporten skal afleveres senest d. 11. oktober 2020 og skal tage hensyn til udviklingen inden for
relevant teknologi og indeholde en vurdering af hensigtsmæssigheden af at udvide direktivets
anvendelsesområde for at forbedre adgangen til andre typer værker og frembringelser og for at forbedre
adgangen til samme værker for personer med andre handicap end dem, der er omfattet af direktivet.
Artikel 9 ledsages af præambelbetragtning 19 og 20:
”(19) Kommissionen bør vurdere situationen for så vidt angår andre til rådighed værende værker og
andre frembringelser i tilgængelige formater end dem, der er omfattet af dette direktiv, samt værker og
andre frembringelser i tilgængelige formater, der er til rådighed for personer med andre handicap. Det
er vigtigt, at Kommissionen i denne henseende evaluerer situationen nøje. Ændringer til dette direktivs
anvendelsesområde kunne overvejes, om nødvendigt, på grundlag af en rapport fra Kommissionen.”
”(20) Medlemsstaterne
bør fortsat kunne fastsætte en undtagelse eller begrænsning til gavn for
personer med handicap i tilfælde, der ikke er omfattet af dette direktiv, navnlig vedrørende værker og
andre frembringelser samt andre handicap end dem, der er omfattet af dette direktiv, jf. artikel 5, stk.
3, litra b), i direktiv 2001/29/EF. Nærværende direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan
indføre undtagelser fra eller begrænsninger af rettigheder, som ikke er harmoniseret under Unionens
ramme for ophavsret”.
18
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
2.4.3
Kulturministeriets overvejelser og forslag
Formålet med lovændringen er at gennemføre Marrakeshdirektivets regler for personer med syns- og
læsehandicap. Der tiltænkes derimod ikke nogen ændringer ift. døve og talelidende, som også er
omfattet af den nuværende § 17, stk. 1, hvorfor reglerne for disse personer foreslås videreført uændret i
forslaget. Ligeledes videreføres ophavsretslovens § 17, stk. 4, der med forslaget bliver § 17, stk. 3. Det
præciseres dog, at bestemmelserne ikke finder anvendelse på de områder, som reguleres af forslaget til
§§ 17 a-17 d.
3.
Ligestillingsvurdering af lovforslaget
Det vurderes ikke, at forslaget har nogle ligestillingsmæssige konsekvenser.
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Betalingen til
rettighedshaverne kan i dag ske som følge af aftaler mellem rettighedshaverne og personer med syns-
eller læsehandicap eller som følge af den kompensation, som ophavsmanden modtager i medfør af
ophavsretslovens § 17, stk. 3. Med de nye regler vil der under visse betingelser skulle betales
kompensation til rettighedshaverne i medfør af forslaget til § 17 c. Herudover vil der skulle betales for
erhvervelse af bøger m.v., som ikke falder ind under anvendelsesområdet for de nye regler. Dette vil fx
være tilfældet, hvis Nota ønsker at købe en lydbog, som rettighedshaverne har udgivet i et tilgængeligt
format, i stedet for selv at fremstille lydbogen. Dermed vil Nota imidlertid spare egne
produktionsomkostninger.
Det er ikke muligt at fastslå de præcise økonomiske konsekvenser ved implementering af direktivet
med
kompensation, da det nøjagtige kompensationsniveau ikke vil være fastsat i loven men derimod i
aftaler
mellem
bemyndigede
enheder
og
rettighedshaverne
eller
i
kendelser
fra
Ophavsretslicensnævnet. Hvis der indføres en kompensationsordning, skal der ikke betales
kompensation, hvis en rettighedshaver kun lider minimal skade, hvilket er et krav efter direktivet.
Selvom lovgrundlaget ændrer sig, er det dog den overordnede vurdering, at implementering af
direktivet ikke vil medføre en væsentlig ændret betaling samlet set til rettighedshaverne end i dag.
Såfremt direktivet vil påvirke den fremadrettede kompensation, der skal gives til rettighedshaverne,
forventes det at være i nedadgående retning (dvs. lavere betalinger til rettighedshaverne), bl.a. i lyset
af de begrænsninger i forhold til størrelsen på kompensationen, som er nævnt i de specielle
bemærkninger til § 17 c nedenfor.
Forslaget vurderes samlet set at kunne have positive administrative konsekvenser for det offentlige.
Med forslaget vil rettighedshaverne ikke længere kunne nedlægge forbud mod offentlige myndigheders
produktion og distribution af værker m.v. i tilgængelige formater, så længe denne udnyttelse sker inden
for rammerne af de nye regler. Offentlige myndigheder m.v. vil heller ikke være forpligtet til at foretage
en afsøgning af, om et værk foreligger kommercielt i et tilgængeligt format.
Marrakeshdirektivet indeholder i artikel 5 og 6 en række forpligtelser for offentlige myndigheder, som
importerer eller eksporterer værker m.v. i tilgængelige formater i overensstemmelse med direktivets
artikel 4. Disse forpligtelser vurderes dog at være af mindre karakter, ligesom det vurderes, at Nota
der må forventes at anvende reglerne om import og eksport mest - i et stort omfang allerede opfylder
kravene, hvorfor der ikke vil være væsentlige konsekvenser forbundet med de nye regler for Nota.
5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Af samme grunde, som er anført ovenfor i afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige, vurderes forslaget ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
19
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
1855493_0020.png
m.v. Dog kan det ikke afvises, at betalingen til rettighedshaverne vil blive lidt mindre end i dag, når
principperne for opgørelsen af kompensationen i direktivets betragtning 14 tages i betragtning.
Forslaget indeholder ikke administrative forpligtelser for erhvervslivet m.v.
6.
De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes at have positive, administrative konsekvenser for personer med syns- og
læsehandicap, der overordnet set forventes at få større adgang til tilgængelige formater, herunder
udenlandsk litteratur. Da forslaget ikke indeholder en betingelse om, at bemyndigede enheder først
skal foretage en afsøgning af det kommercielle marked, før enheden fremstiller et tilgængeligt format,
må det også forventes, at personer med syns- og læsehandicap vil kunne få hurtigere adgang til
litteratur. Endelig vil en administrativ eller økonomiske besparelse for de bemyndigede enheder kunne
bidrage til, at flere titler end i dag vil blive stillet til rådighed for personer med syns- eller
læsehandicap.
7.
De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivet samt foretage ændringer, der vurderes
hensigtsmæssige som følge af Marrakeshforordningen. Samtidig foretages der ændringer i
Ophavsretslovens § 17, der er fastsat med hjemmel i Infosoc-direktivet, artikel 5, stk. 3, litra b.
Marrakeshdirektivet foreslås gennemført på en måde, der på den ene side ikke går videre end
minimumskravene i direktivet, men som samtidig sker i respekt for ophavsretslovens struktur og
terminologi. Direktivet overlader det til medlemsstaterne at vælge, om rettighedshaverne skal modtage
kompensation, når undtagelsen i direktivet anvendes. Forslaget til § 17 c lægger op til, at
rettighedshaverne modtager denne kompensation inden for de rammer, der tillades i direktivet.
Der henvises endvidere til afsnit 2.2.3 ovenfor, der beskriver de centrale fortolkningsmæssige valg, som
er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[…]
10.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
Ja, som følge af administrative
besparelser samt evt. mindre betaling til
rettighedshaverne.
Ingen
20
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
1855493_0021.png
regioner
Administrative
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Ja, som følge af forbud mod krav om, at
fx Nota skal afsøge markedet for, om der
foreligger tilgængelige formater, hvilket
ofte vil være situationen i dag.
Ja, men kun mindre udgifter til
efterlevelse af forpligtelserne i forslaget
til § 17 d.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Forventeligt ingen, dog kan det ikke
afvises, at betalingen vil blive lidt
mindre end i dag som følge af reglerne.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ja, forslaget forventes at medføre et øget
udbud af tilgængelige formater for
personer med syns- eller læsehandicap.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Forslaget har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivet samt foretage
ændringer, der vurderes hensigtsmæssige som følge af Marrakeshforordningen.
Samtidig foretages der ændringer i Ophavsretslovens § 17, der er fastsat med
hjemmel i Infosoc-direktivet, artikel 5, stk. 3, litra b.
Er i strid med
de fem
principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-regulering
Går videre end
minimumskrav
i EU-regulering
Ja
Nej
X
21
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede fodnote til lovens titel indeholder en opsamling af titelnoterne fra ophavsretsloven fra
1995 samt de efterfølgende ændringslove, som har implementeret EU-direktiver i ophavsretsloven.
Loven viderefører de bestemmelser, der gennemfører disse direktiver. Til sidst i fodnoten er tilføjet, at
ophavsretsloven med dette lovforslag også vil indeholde bestemmelser, der gennemfører
Marrakeshdirektivet.
Til nr. 2
Det følger af forslaget, at den fælles overskrift for §§ 17-17
d ændres fra ”syns- og hørehandicappede” til
”personer med syns-,
læse-
og hørehandicap m.v.”, da dette i højere grad afspejler den terminologi, der
anvendes i bestemmelserne.
Til nr. 3
Det følger af forslaget til ændring af § 17, stk. 1, 1. pkt., at bestemmelsen ikke længere omfatter
blinde, svagtseende og personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Ændringen er en konsekvens af, at disse personer i stedet foreslås omfattet af forslagets §§ 17 a-17 d.
Bestemmelsen vil stadig kunne anvendes til at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for døve og talelidende i det omfang,
at §§ 17 a-17 d ikke finder anvendelse. Bestemmelsen skal således ses som et supplement til §§ 17 a-17
d.
Til nr. 4
Det følger af forslaget, at § 17, stk. 3, ophæves. § 17, stk. 4, bliver herefter til stk. 3. Dette betyder, at §
17 ikke længere giver ret til at gengive og sprede lydoptagelser af udgivne litterære værker til brug for
personer med syns- og læsehandicap. Sådanne udnyttelser reguleres i stedet i forslaget til §§ 17 a-17 d.
Til nr. 5
Det følger af forslaget, at § 17, stk. 4, der bliver til stk. 3, ikke finder anvendelse på de områder, der er
omfattet af de foreslåede §§ 17 a-17 d. Der er således intet overlap mellem de forskellige regler. Dette
betyder fx, at sociale eller almennyttige institutioner, der i forbindelse med fremstillingen af et
tilgængeligt format, foretager en eksemplarfremstilling af fx en radioudsendelse, ikke vil kunne
anvende § 17, stk. 4, der bliver til stk. 3, men derimod den foreslåede § 17 b.
Til nr. 6
Forslaget til §§ 17 a-17 d har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivets artikel 2, nr. 1) og artikel
3, stk. 1-3, og 5-6, samt artikel 4 og 5.
Det følger af forslaget til
§ 17 a, stk. 1,
at i §§ 17 a-17 d forstås ved begrebet
”værk” offentliggjorte
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, notation samt
tilhørende illustrationer på ethvert medie. Bestemmelserne danner rammen for de typer værker, som
er omfattet af forslaget til §§ 17 a-17 d, hvilket betyder, at fx filmværker eller selvstændige billeder ikke
er omfattet af undtagelsen. Da definitionen
omfatter de oplistede værker på ”ethvert medie” omfatter
definitionen bl.a. værker på både analoge og digitale medier, herunder værker i form af e-bøger og i
lydform såsom lydbøger. Det er en betingelse, at værket er offentliggjort, jf. § 8, stk. 1. Dette betyder, at
et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. Ikke-offentliggjorte
22
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
værker og værker, der ikke er gjort lovligt tilgængelige for almenheden, er således ikke omfattet af
definitionen.
Det følger af forslaget til
§ 17 a, stk. 2,
at
der ved en ”person med syns- eller læsehandicap”, jf. §§ 17 a–
17d, forstås en person, der uanset eventuelle andre handicap:
1) er blind;
2) har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der
tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som
derfor er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person
uden en sådan funktionsnedsættelse;
3) har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap; eller
4) på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog
eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning.
Definitionen indeholder en udtømmende liste over de personer, der er omfattet af begrebet ”personer
med syns-
eller læsehandicap”, når dette begreb anvendes i de foreslåede §§ 17 a-17
d. Vurderingen af,
hvorvidt en person er omfattet eller ikke er omfattet af definitionen, skal altid ske på individuel basis.
Såfremt dette gøres ved fx lægeerklæring eller ved visitation af en offentlig myndighed, må der være en
formodning for, at den pågældende person opfylder betingelserne.
Særligt ift. nr. 2) bemærkes, at det ikke er en betingelse for anvendelsen, at den pågældende person
først underkastes alle mulige behandlingsmetoder, før det konstateres, at personen er omfattet af
definitionen. Såfremt synsnedsættelsen kan afhjælpes ved hjælp af fx briller eller kontaktlinser, vil
personen falde uden for definitionen.
Særligt ift. nr.
3) bemærkes, at begrebet ”perceptions- eller læsehandicap” omfatter dysleksi og enhver
anden form for indlæringsvanskelighed.
Det følger af forslaget til
§ 17 a, stk. 3,
at der i §§ 17 a–17
d ved et ”tilgængeligt format”
forstås værker,
jf. § 17 a, stk. 1, der præsenteres på en alternativ måde eller alternativ form, der giver en person med
syns- eller læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden
funktionsnedsættelser eller handicap. Tilgængelige formater kan fx have form af punktskrift, stor
skrift, tilgængelige e-bøger, lydbøger og radioudsendelser. Definitionen skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 17 b, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
Det følger af forslaget til
§ 17 a, stk. 4,
at der i §§ 17 a–17
d ved en ”bemyndiget enhed”
forstås en
enhed, der er godkendt eller anerkendt af en medlemsstat inden for det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS) til at forestå uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til
information for personer med syns- eller læsehandicap på ikke-kommerciel basis. Det omfatter også
offentlige institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til personer med
syns- eller læsehandicap som en af deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en
del af deres almennyttige opgaver. Definitionen skal forstås på samme måde som Marrakeshdirektivets
artikel 2, litra d).
Definitionen omfatter for det første en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en medlemsstat inden
for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til at forestå uddannelse, undervisning,
tilpasset læsning eller adgang til information for personer med syns- eller læsehandicap. Dette kan fx
være Nota eller en tilsvarende organisation i et andet land. Det er ikke en betingelse for at blive
omfattet af definitionen, at der er tale om en myndighed, men den pågældende enhed skal være
godkendt eller anerkendt, fx ved lov, til at forestå en eller flere af de oplistede opgaver ift. personer med
23
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
syns- eller læsehandicap. Herudover er det et krav, at udøvelse af disse opgaver sker på ikke-
kommerciel basis.
For det andet omfatter definitionen enheder, som ikke nødvendigvis er blevet godkendt eller anerkendt
til at udføre ovennævnte opgaver, men som leverer de samme ydelser til personer med syns- eller
læsehandicap som en af deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af deres
almennyttige opgaver. Dette kan fx være landets uddannelses- og undervisningsinstitutioner
i det
omfang, at de ikke allerede er omfattet af den første del af definitionen
eller private
nonprofitorganisationer.
Det følger af forslaget til §
17 b, stk. 1,
at en person med syns- eller læsehandicap, eller en person, der
handler på dennes vegne, må fremstille et tilgængeligt format. De tilgængelige formater må kun bruges
af personen med syns- eller læsehandicap.
Forslaget giver for mulighed for, at en person med syns- eller læsehandicap kan fremstille et
tilgængeligt format af de værker, som er nævnt i § 17 a, stk. 1, til denne persons eksklusive brug. I
forbindelse hermed kan personen med syns- eller læsehandicap
eller den person, der handler på
dennes vegne
foretage enhver handling, der er nødvendig for at ændre, konvertere eller tilpasse
værket på en sådan måde, at der kan frembringes et tilgængeligt format. Sådanne ændringer kan bl.a.
bestå i at skabe muligheder for, at en person med syns- eller læsehandicap kan navigere i tilgængelige
formater. Det kan også bestå i omdannelse og strukturering af matematiske formler, oversigter,
tabeller og diagrammer, således at indholdet bliver meningsfuldt for personer med syns- eller
læsehandicap.
Forslaget giver mulighed for at fremstille ”tilgængelige formater”, som defineret i forslagets § 17 a, stk.
3. Det er således en betingelse for anvendelsen af undtagelsen, at det pågældende værk gøres
tilgængeligt for en person med syns- eller læsehandicap, dvs. at det pågældende ikke-tilgængelige værk
skal præsenteres på en alternativ måde eller i en alternativ form, som giver personen med syns- eller
læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden funktionsnedsættelser eller
handicap. Dette betyder, at der ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt format på
baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgængelig for en person med syns- og læsehandicap, dvs. som
er ”født tilgængelig”. Den pågældende
person har dog i denne situation valgfrihed ift., om personen vil
indkøbe bogen på det kommercielle marked i det tilgængelige format, eller om personen vil anvende de
nye regler til selv at fremstille et tilgængeligt format på baggrund af samme bogtitel i et ikke-
tilgængeligt format
fx hvis bogen ligeledes findes på markedet i papirformat. Forslaget indeholder
derimod ikke et krav om, at personen med syns- eller læsehandicap skal afsøge markedet for, om der
foreligger et tilgængeligt format af det pågældende værk, før vedkommende anvender forslaget til § 17
b, stk. 1.
En person med én type syns- eller læsehandicap vil endvidere ikke være forhindret i at fremstille et
tilgængeligt format, selvom det pågældende værk er tilgængeligt for personer med andre typer syns-
eller læsehandicap.
De tilgængelige formater, der fremstilles i medfør af bestemmelsen, skal opfylde kravene i
ophavsretslovens § 3, dvs. ophavsmandens respekt- og navngivningsret. Dette dog med behørig
hensyntagen til de ændringer, der er nødvendige for at gøre værket m.v. tilgængeligt i det tilgængelige
format. Det er endvidere en betingelse, at ophavsretslovens § 11 iagttages. Heraf følger bl.a., at når et
værk anvendes i henhold til de nye regler, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den
tilladte brug kræver, samt at fremstillingen af tilgængelige formater ikke må ske på grundlag af en
gengivelse af værket i strid med § 2. Det betyder, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fremstille
tilgængelige formater, hvis dette sker på baggrund af et ulovligt eksemplar.
Det tilgængelige format må kun anvendes af personen med syns- og læsehandicap. Bestemmelsen giver
ikke hjemmel til, at personen med syns- eller læsehandicap, eller en person, der handler på dennes
24
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
vegne, kan foretage tilgængeliggørelse for almenheden, jf. ophavsretslovens § 2. Bestemmelsen kan
endvidere ikke anvendes til at fremstille tilgængelige formater til denne persons familie, studiekreds
eller den person, der handler på vegne af personen med syns- eller læsehandicap. Ligeledes må andre
personer end den syns- eller læsehandicappede generelt ikke få adgang til fx Notas lydbogssamling.
De personer, der kan fremstille et tilgængeligt format til personen med syns- eller læsehandicap, er
begrænset til personer med syns- eller læsehandicap, jf. forslaget til § 17 a, stk. 2, samt en person, der
handler på dennes vegne. Hermed forstås fx familie, venner eller plejepersonale, som således også kan
anvende reglerne til at fremstille et tilgængeligt format. Bemyndigede enheder, jf. forslaget til § 17 a,
stk. 4, kan fremstille eksemplarer til personen med syns- eller læsehandicap på baggrund af forslaget
til § 17 b, stk. 2.
Det følger af forslaget til
§ 17 b, stk. 2,
at en bemyndiget enhed må fremstille et tilgængeligt format af
de værker, som er nævnt i § 17 a, samt overføre et tilgængeligt format, stille det til rådighed, sprede det
eller udlåne det til en person med syns- og læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for det
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). De handlinger, der er nævnt i 1. pkt., må kun
ske på ikke-kommerciel basis og til brug for personer med syns- eller læsehandicap.
Bestemmelsen giver for det første ret til fremstilling af tilgængelige formater til eksklusiv brug for
personer med syns- eller læsehandicap. Der gælder de samme betingelser for fremstillingen af værker
som, hvis den syns- og læsehandicappede selv havde fremstillet det tilgængelige format i medfør af
forslaget til § 17 b, stk. 1. Der henvises derfor til bemærkninger hertil.
For det andet giver bestemmelsen mulighed for, at bemyndigede enheder kan overføre, stille til
rådighed, sprede eller udlåne de tilgængelige formater til en anden bemyndiget enhed eller en person
med syns- eller læsehandicap inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Andre
former for tilgængeliggørelse for almenheden, som ikke er nævnt, fx udlejning eller direkte offentlig
fremførelse, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at fremstillingen og distributionen af tilgængelige
formater sker på ikke-kommerciel basis. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den pågældende
bemyndigede enhed normalt agerer på ikke-kommerciel basis, hvis fremstillingen og distributionen af
tilgængelige formater sker på kommerciel basis. Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt
den pågældende handling sker på kommerciel eller ikke-kommerciel basis, herunder om anvendelsen
sker for at generere et overskud.
Det følger af forslaget til
§ 17 b, stk. 3.
at en person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget
enhed, må tilegne sig eller få adgang til et tilgængeligt format, der overføres, stilles til rådighed,
spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Bestemmelsen medfører, at når en bemyndiget enhed inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde distribuerer et tilgængeligt format i overensstemmelse med den nationale
gennemførelse af Marrakeshdirektivet, så må modtageren
der efter reglerne kan være enten en
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed i en hvilken som helst medlemsstat
også tilegne sig og få adgang til dette tilgængelige format, hvilket efter omstændighederne kan kræve
en eksemplarfremstilling og andre udnyttelser af det pågældende tilgængelige format. Bestemmelsen
medfører bl.a., at personer med syns- eller læsehandicap og bemyndigede enheder i Danmark har ret til
at tilegne sig og få adgang til tilgængelige formater, der stammer fra andre medlemsstater inden for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Forslaget til
§ 17 b, stk. 4,
medfører, at forslaget til § 17,
stk.
1-3, ikke kan tilsidesættes ved aftale.
Aftalebestemmelser, der søger at forhindre eller begrænse anvendelsen af disse regler, har således
ingen retsvirkning. Forslaget er derimod ikke til hinder for, at bemyndigede enheder og
25
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
rettighedshaverne samarbejder med henblik på at opnå direktivets formål, herunder ved at indgå
aftaler om fx størrelsen på kompensation for anvendelse af undtagelsen, anvendelse af tekniske
foranstaltninger, køb af værker på det kommercielle marked m.v.
Det følger af forslaget til
§ 17 c, stk. 1,
at når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
anvender § 17 b, stk. 2, har ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog forslaget til § 17 c, stk. 2.
Bestemmelsens1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er minimal.
Kompensationskravet gælder kun for bemyndigede enheder, der er etableret i Danmark. Bemyndigede
enheder, som ikke er etableret i Danmark, er følgelig ikke omfattet af kompensationskravet, uanset at
de overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til bemyndigede enheder
eller personer med syns- eller læsehandicap i Danmark.
Forslaget skal ses i lyset af Marrakeshdirektivets betragtning 14, hvoraf bl.a. følger, at der kun må
kræves kompensation fra de bemyndigede enheder og ikke fra personer med syns- eller læsehandicap.
Der kan endvidere kun kræves kompensation fra bemyndigede enheder, der er etableret på den
pågældende medlemsstats område, hvorfor der ikke kan kræves betaling fra bemyndigede enheder, der
er etableret i andre medlemsstater eller tredjelande, som er parter i Marrakeshtraktaten. Der må
følgelig kun kræves kompensation fra bemyndigede enheder, der er etableret i Danmark. Det følger
ligeledes af betragtning 14, at medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er mere byrdefulde krav til den
grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater under sådanne kompensationsordninger end
for ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder med hensyn til kompensationens form og mulige
niveau.
Ift. fastsættelsen af kompensationsniveauet følger det af betragtning 14, at der bør tages behørigt
hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede enheders aktiviteter, til de almene mål, der forfølges
med Marrakeshdirektivet, til hensynet til personer med syns- eller læsehandicap, til
rettighedshavernes mulige skade og nødvendigheden af at sikre grænseoverskridende spredning af
tilgængelige formater. Der bør også tages hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder,
der hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt format. Endelig følger det, at hvis en
rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation, hvilket er
afspejlet i sidste led af bestemmelsen.
Kulturministeriet finder på den baggrund, at ovennævnte hensyn bør inddrages i forbindelse med
fastlæggelsen af kompensationsniveauet for de bemyndigede enheders udnyttelser i henhold til § 17 b,
stk. 2. Ift. den konkrete fastlæggelse af kompensationsniveauet finder Kulturministeriet, at der bl.a.
kan tages højde for omfanget af udnyttelsen, om rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt
format på det kommercielle marked, og om rettighedshaverne på anden måde har fået betaling. Hvis
det tilgængelige format f.eks. laves på baggrund af en bog i et ikke-tilgængeligt format, som en skole
har indkøbt fra rettighedshaverne med det formål at give en elev med et syns- eller læsehandicap
adgang til bogen i et tilgængeligt format, vil dette kunne tale for, at der vil være skade af minimal
karakter, da rettighedshaverne må antages at have modtaget betaling på anden vis
nemlig ved
skolens indkøb.
Det vil som udgangspunkt være op til parterne selv at udforme kompensationsordningen, herunder
fastlægge kompensationens størrelse i overensstemmelse med principperne ovenfor. Såfremt parterne
ikke kan blive enige herom, kan hver af parterne forelægge sagen for Ophavsretslicensnævnet, jf.
forslaget til § 17 c, stk. 3, eller domstolene.
Kompensationskravet gælder både for fremstillingen af tilgængelige formater samt for overføring,
tilrådighedsstillelse, spredning eller udlån af disse. Det står dog parterne frit at aftale, at betalingen
knyttes op på fx fremstillingen eller overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af de
tilgængelige formater, således at det samlede kompensationsniveau er i overensstemmelse med
26
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
ovennævnte principper, herunder at der ikke skal svares kompensation, hvis en rettighedshavers skade
er minimal.
Kulturministeriet forventer, at parterne indgår i forhandlingerne i god tro, og at de giver hinanden alle
rimelige og nødvendige oplysninger - fx til brug for fastlæggelse af kompensationsniveauet, herunder
om det foreligger minimal skade.
Det følger af forslaget til
§ 17 c, stk. 2,
at der ikke skal betales kompensation, når en bemyndiget enhed
fremstiller tilgængelige formater i punktskrift eller i andre formater, der normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap, eller når sådanne tilgængelige formater overføres, stilles til
rådighed, spredes eller udlånes, jf. § 17 b, stk. 2. Bestemmelsen finder for det første anvendelse på
tilgængelige værker i form af punktskrift
også kaldet braille.
Andre formater, der er sammenlignelige med formater i punktskrift, vil tillige være omfattet af
forslaget til § 17, c, stk. 2. Dette kan fx være omdannelse af grafiske symboler, formler eller tabeller, der
teknisk set ikke fremstilles i punktskrift, men som er bearbejdet på anden måde, som gør det muligt for
personer med bl.a. synshandicap at tilgå dem. Før disse formater omfattes af bestemmelsen, er det en
betingelse, at har en sådan karakter, at de normalt kun vil kunne anvendes af personer med syns- eller
læsehandicap, fx hvis tilegnelse af formater
på linje med braille
kræver forudgående indlæring af et
særligt sprog eller særlig teknik, således at personer uden syns- og læsehandicap normalt ville tilegne
sig det pågældende værk på en anden måde. Modsat vil formater, der uden større vanskeligheder kan
tilgås af alle og enhver, herunder personer med syns- eller læsehandicap, ikke være omfattet af
bestemmelsen. Det forventes, at bestemmelsen som udgangspunkt kun vil være relevant for personer
med synshandicap.
Bestemmelsen gælder både fysiske bøger samt e-bøger, der fx gør det muligt at læse punktskrift via et
punktdisplay eller lignende.
Det følger af forslaget til
§ 17 c, stk. 3,
at hvis der ikke kan opnås enighed om kompensationen, jf. stk. 1,
kan hver af parterne forelægge tvisten for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Bestemmelsen modsvares
af den foreslåede ændring af ophavsretslovens § 47, stk. 2, hvor der lægges op til, at § 17 c, stk. 3,
tilføjes til listen over de bestemmelser, hvor Ophavsretslicensnævnet har kompetence.
Forslaget medfører, at Ophavsretslicensnævnet vil kunne træffe afgørelse om udformningen af
kompensationsordningen og kompensationens størrelse, herunder beslutte at der ikke skal betales
kompensation, fordi skaden for en rettighedshaver er minimal.
Det følger af forslaget til
§ 17 c, stk. 4,
at § 17 c, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse, når en
bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen. En bemyndiget enhed skal således
inden for rammerne af § 17 c - også betale
kompensation, når den spreder, overfører eller tilrådighedsstiller tilgængelige formater til en person
med syns- eller læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed i et tredjeland, der er part i
Marrakeshtraktaten. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af direktivets betragtning 14, at
medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende udveksling
af tilgængelige formater end for ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder med hensyn til
kompensationens form og mulige niveau. Såfremt parterne ikke kan blive enige herom, kan hver af
parterne forelægge sagen for Ophavsretslicensnævnet.
Det følger af forslaget til
§ 17 d, stk. 1,
at en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og som
overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), eller som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i disse lande, skal indføre en praksis for at sikre, at den:
27
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
1) kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stiller tilgængelige formater til rådighed for
personer med syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder;
2) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver fremstillet, spredt, overført
eller stillet til rådighed på uautoriseret vis;
3) udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker deraf; og
4) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem andre online- eller offline-kanaler offentliggør
og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1)-3).
Forslaget gælder kun for bemyndigede enheder, der er etableret i Danmark. Bemyndigede enheder, der
er etableret i andre EØS-lande, og som overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige
formater til danskere med syns- eller læsehandicap eller danske bemyndigede enheder, vil dog qua
direktivets regler have lignende forpligtelser i deres hjemland.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis en bemyndiget enhed foretager de handlinger, som er
oplistet i bestemmelsen, dvs. enten overføring, tilrådighedsstillelse, spredning eller udlån af
tilgængelige formater over grænserne eller import af tilgængelige formater fra bemyndigede enheder i
andre EØS-lande. Dette betyder, at bemyndigede enheder, som kun agerer nationalt, ikke er omfattet
af reglerne. Som nævnt i afsnit 2.2.3 forventer Kulturministeriet, at bemyndigede enheder, der
anvender de nye regler, på frivillig basis indfører foranstaltninger, der kan være med til at forhindre
misbrug af reglerne, herunder ved at sikre at der ikke fremstilles tilgængelige formater på baggrund af
ulovlige eksemplarer, at de tilgængelige formater kun bruges af personer med syns- eller læsehandicap
m.v. Sådanne tiltag kan fx fastsættes i en samarbejdsaftale mellem de bemyndigede enheder og
rettighedshaverne, som det fx er tilfældet ift. Nota i dag.
En bemyndiget enhed, som er omfattet af bestemmelsen, vil skulle indføre og følge en praksis, der som
minimum skal indeholde de i stk. 1, nr. 1)-4) nævnte tiltag. Det vil være op til den pågældende enhed
selv at udforme denne praksis, men enheden kan
som det ofte er tilfældet i dag
indgå aftaler med
rettighedshaverne om fastsættelse af de tiltag, som nævnes i bestemmelsen.
Hvis de nævnte tiltag kræver behandling af personoplysninger, skal denne behandling ske i
overensstemmelse med forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Det følger af forslaget til
§ 17 d, stk. 2,
at de i stk. 1 nævnte bemyndigede enheder skal efter anmodning
give personer med syns- eller læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste
over de tilgængelige formater, som den har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige
formater. Hvis den i 1. pkt. nævnte information gives til en person med syns- eller læsehandicap, skal
den gives i et format, der kan tilgås af personen med syns- eller læsehandicap.
Forslaget medfører en informationsforpligtelse for de bemyndigede enheder, som er omfattet af
forslaget til § 17, stk. 2, nr. 1, dvs. bemyndigede enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), eller som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i disse lande. Forpligtelsen gælder således ikke for bemyndigede enheder, der kun agerer
nationalt.
Den information, der skal gives i medfør af forslaget, vedrører for det første en liste over de tilgængelige
formater, som den bemyndigede enhed har til rådighed. Denne information skal indeholde en opgørelse
28
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
over de titler, som den pågældende enhed har til rådighed, samt en beskrivelse af hvilke formater, disse
titler foreligger i. For det andet skal den bemyndigede enhed give navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige
formater. Den information, der skal gives i medfør af forslaget, skal modsvare anmodningen, dvs. at de
bemyndigede enheder ikke behøver at give alle de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsen, hvis der
fx kun spørges til én titel.
Hvis oplysningerne gives til en person med syns- eller læsehandicap, skal den gives på en måde, så
personen kan tilgå dem. Dette kan kræve, at listerne laves i et tilgængeligt format, men kan efter
omstændighederne også ske telefonisk. Bestemmelsen forpligter derimod ikke organisationen til at
oversætte oplysningerne til andre sprog.
De bemyndigede enheder, som er omfattet af bestemmelsen, er udelukkende forpligtet til at give den
ønskede information efter den har modtaget en anmodning fra en person med syns- eller læsehandicap,
andre bemyndigede enheder eller
qua henvisningerne fra §§ 65, 66 og 69-72
fra en ophavsmand eller
anden rettighedshaver. Det vil sige, at den pågældende enhed ikke efter forslaget er forpligtet til af
egen drift at give information til disse.
Til nr. 7
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens§ 47, stk. 2, henvises til § 17 c, stk. 3, i stedet for til § 17,
stk. 3. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, og at der
samtidig foreslås indsat en ny § 17 c.
Til nr. 8
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 48, stk. 2 og 3, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3,
i stedet for til stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Til nr. 9
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 49, stk. 1, henvises til § 17 c, stk. 1, i stedet for til § 17,
stk. 3. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, og at der
samtidig foreslås indsat en ny § 17 c.
Til nr. 10
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 50, stk. 1 henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i
stedet for til stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Til nr. 11
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 52, stk. 1, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i
stedet for til stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, ophævet, hvorfor
bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Til nr. 12
Forslaget medfører, at forslaget til §§ 17-17 d, finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres
fremførelse og optagelser heraf, jf. ophavsretslovens § 65.
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor
bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
29
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at udøvende kunstnere, herunder indlæsere, ikke kan
modsætte sig fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af
tilgængelige formater i medfør af forslaget til § 17 b. Det medfører også, at fx indlæsere vil kunne have
krav på kompensation inden for rammerne af § 17 c, når der fremstilles et tilgængeligt format af en
lydbog, og at Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at afgøre eventuelle tvister herom.
Henvisningen til § 17 d medfører, at også udøvende kunstnere kan indgive en anmodning efter forslaget
til § 17 d, stk. 2.
Til nr. 12
Forslaget medfører, at forslaget til §§ 17-17 d, finder tilsvarende anvendelse på
lydoptagelser og eftergørelser heraf, jf. ophavsretslovens § 66.
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor
bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at fremstillere af lydoptagelser ikke kan modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af tilgængelige formater i
medfør af forslaget til § 17 b. Det medfører også, at fremstillere af lydoptagelser vil kunne have krav på
kompensation inden for rammerne af § 17 c, og at Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at afgøre
eventuelle tvister herom. Henvisningen til § 17 d medfører, at også fremstillere af lydoptagelser kan
indgive en anmodning om oplysninger efter forslaget til § 17 d, stk. 2.
Til nr. 13
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 67, stk. 1, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i
stedet for til stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Da forslaget til §§ 17 a-17 d ikke omfatter billedoptagelser, findes det ikke nødvendigt at henvise til
disse bestemmelser i § 67.
Til nr. 14
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 69, stk. 3, henvises til de nye regler, der foreslås indsat i
§§ 17 a-17 d.
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at fx radioforetagender ikke vil kunne modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af tilgængelige formater i
medfør af forslaget til § 17 b. Det medfører også, at radio- og fjernsynsforetagender vil kunne have krav
på kompensation inden for rammerne af § 17 c, når der fx fremstilles et tilgængeligt format på grundlag
af en bog, som oplæses i radioen, og at Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at afgøre eventuelle
tvister herom. Henvisningen til § 17 d medfører, at også radio- og fjernsynsforetagender kan indgive en
anmodning om oplysninger efter forslaget til § 17 d, stk. 2.
Det henvises i øvrigt til bemærkninger til de foreslåede ændringer af ophavsretslovens § 48, stk. 2.
Til nr. 15
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 70, stk. 3, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i
stedet for til stk. 4, samt at der henvises til de bestemmelser, som foreslås indsat i §§ 17 a-17 d.
Henvisningen til stk. 3 i stedet for stk. 4 er en konsekvens af, at den nuværende § 17, stk. 3, foreslås
ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
30
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at en fremstiller af fotografiske billeder ikke vil kunne
modsætte sig fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af
tilgængelige formater i medfør af forslaget til § 17 b. Det bemærkes i den forbindelse, at de omfattede
værker, jf. forslaget til § 17 a, stk. 1, kun omfatter tilhørende illustrationer, og ikke fx individuelle
fotografier.
Dette vil fx være relevant, hvis et fotografisk billede anses for at være en ”illustration” i
henhold til forslaget til § 17 a. Fremstillere af fotografiske billeder vil kunne have krav på
kompensation inden for rammerne af § 17 c. Ophavsretslicensnævnet vil have kompetence til at afgøre
eventuelle tvister herom.
Henvisningen til § 17 d medfører, at også en fremstiller af et fotografisk billede kan indgive en
anmodning om oplysninger efter forslaget til § 17 d, stk. 2.
Til nr. 16
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 71, stk. 5, henvises til de nye regler, der foreslås indsat i
§§ 17 a-17 d.
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at en fremstiller af kataloger m.v. ikke vil kunne modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af tilgængelige formater i
medfør af forslaget til § 17 b. Fremstillere af kataloger m.v. vil kunne have krav på kompensation inden
for rammerne af § 17 c. Ophavsretslicensnævnet vil have kompetence til at afgøre eventuelle tvister
herom.
Henvisningen til § 17 d medfører, at også en fremstiller af et katalog m.v. kan indgive en anmodning
om oplysninger efter forslaget til § 17 d, stk. 2.
Til nr. 17
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 72 indsættes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at §§ 17 a-17
d finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser, jf. stk. 1.
Henvisningen til §§ 17 a-17 d medfører, at en modtager af pressemeddelelser ikke vil kunne modsætte
sig fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af tilgængelige
formater i medfør af forslaget til § 17 b. Modtagere af pressemeddelelser vil kunne have krav på
kompensation inden for rammerne af § 17 c. Ophavsretslicensnævnet vil have kompetence til at afgøre
eventuelle tvister herom.
Henvisningen til § 17 d medfører, at også en modtager af pressemeddelelser m.v. kan indgive en
anmodning om oplysninger efter forslaget til § 17 d, stk. 2.
Til nr. 18
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 75 d, stk. 1, henvises til de nye regler, der foreslås
indsat i § 17 b.
Dette medfører, at Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, på begæring kan pålægge en
rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at
stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af
ophavsretslovens § 17, stk. 1, og § 17 b. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger
fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den
tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som
har lovlig adgang til værket eller frembringelsen m.v.
Til nr. 19
Bestemmelsen har til formål at gennemføre Marrakeshdirektivets artikel 3, stk. 4.
31
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Lovudkast: Lovforslag om ændring af ophavsretsloven
Forslaget medfører, at ophavsretslovens § 75, stk. 3, ikke finder anvendelse, når der udnyttes
tilgængelige formater i medfør af de foreslåede §§ 17 a-17 d. Dette betyder, at Ophavsretslicensnævnet
kan pålægge en rettighedshaver at stille midler til rådighed i medfør af ophavsretslovens § 75 d, stk. 1,
også i de tilfælde, hvor rettighedshaveren stiller værker og andre frembringelser m.v. til rådighed via
online-tjenester på kontraktmæssige vilkår.
§2
Det følger af forslaget, at loven træder i kraft den 11. oktober 2018, hvilket er den sidste dato for
gennemførelse af direktivet, jf. direktivets artikel 11, stk. 1. Efter lovens ikrafttræden vil forslaget
gælde, herunder for tilgængelige formater som allerede er blevet produceret af personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder. Dette betyder fx, at hvis Nota allerede har fremstillet et
tilgængeligt format efter de gældende regler, så vil Nota ikke være nødt til at fremstille formatet igen
efter de nye regler er trådt i kraft.
§3
Forslaget medfører, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne eller for Grønland. Forslaget kan dog
sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Dette betyder, at Nota m.v. som udgangspunkt ikke vil kunne fremstille, overføre, stille til rådighed,
sprede eller udlåne tilgængelige formater til gavn for personer med syns- eller læsehandicap i Færøerne
og Grønland, medmindre dette er tilladt efter lovgivningen i disse lande.
32