Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1853442_0001.png
FRA EN STATSLIG KUNSTFOND
TIL SEKS REGIONALE
DANSK FOLKEPARTIS FORSLAG TIL
EN REFORM AF STATENS KUNSTFOND
2018
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0002.png
INDLEDNING
Siden 1964 har statens kunststøttesystem været heftigt debatteret og er gennem årene blevet
beskyldt for ufolkelighed og indspisthed. Dansk Folkeparti mener derfor, at tiden er kommet til
en grundlæggende ændring af vort kunststøttesystem. Vi foreslår en anden og mere nutidig ind-
retning af den statslige kunststøtte. Vi vil nedlægge Statens Kunstfond og i stedet oprette seks
regionale kunstfonde for at skabe mere mangfoldighed i kunststøttesystemet.
Hensigten for Dansk Folkeparti er at få mere dansk kunst og kultur for pengene. Ved at skabe et
mangfoldigt kunststøttesystem forsøger vi at formindske indspistheden i branchen og gøre det
sværere at opretholde et kunstideologisk tunnelsyn. I sidste ende er målet at styrke befolknin-
gens opbakning til at støtte dansk kultur, som er så afgørende for landets sammenhængskraft.
Dansk Folkepartis forslag indeholder følgende:
• Omlægning af Statens Kunstfond til seks regionale kunstfonde
• Legater til enkeltpersoner ophører
• Lokale folkeafstemninger om kunst i det offentlige rum
• Støtte til udenlandske kunstaktiviteter ophører
• Hædersydelser erstattes af en særlig hæderspris
• Overgangsordning.
Kontakt: Kulturordfører Alex Ahrendtsen mobil 6162 5154 (bemærk nyt nummer) eller [email protected]
2
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0003.png
OM STATENS KUNSTFOND
Statens Kunstfond bærer naturligvis præg af den gamle mæcentankegang, der går helt tilba-
ge til antikken i det gamle Rom, hvor rigmanden Maecenas støttede forfattere og derved blev
et forbillede for senere tiders fyrster og rigmænd. Staten har overtaget denne tankegang og
overladt den til særligt udvalgte kunstnere, der på vegne af borgerne fordeler midlerne. Svaghe-
derne ved systemet har siden 1964 været debatteret, og derfor er det på tide at gøre det mere
mangfoldigt, så vi sikrer, at det i mindre grad er en bestemt smag, kunstideologisk retning eller
en særlig gruppe af borgere, kunstnerne, der fordeler midlerne. Dansk Folkeparti vil ændre ord-
ningen, så det bliver mere mangfoldigt, mindre indspist og mere geografisk afbalanceret.
Statens Kunstfond består af en lang række udvalg, der med en formand i spidsen tager stilling
til indsendte ansøgninger om støtte. I 2016 blev der uddelt 540 mio. kr. fordelt inden for musik,
litteratur, billedkunst, kunsthåndværk og design, film, scenekunst og arkitektur. Der findes 65
puljer og 12 udvalg. Sidstnævnte modtager hvert år mere end 12.000 ansøgninger, der udmøn-
tes i 6.500 tilskud. 15 % af midlerne går til legater til kunstnere. 80 % til formidling, produktion
og institutionsstøtte. De resterende midler kan udvalgene selv råde over.
KNAP 10 PCT. AF MIDLERNE GÅR TIL AKTIVITETER I UDLANDET
Herudover findes der også en huskunstnerordning, der giver børn og unge mulighed for at
møde kunst. Sidst, men ikke mindst er der de såkaldte hædersydelser, der tidligere hed livsvarige
ydelser.
1
Hovedparten af udvalgsmedlemmerne er udøvende inden for området selv. Fx sidder der arki-
tekter i legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur.
2
Statens Kunstfond har til huse i hoved-
staden på H.C. Andersens Boulevard 2 i København og koster årligt staten samlet 34,5 mio. kr.
i ejendomsdrift, løn-, drifts- og honoraromkostninger mm.
3
Ved omlægningen til de regionale
kunstfonde vil lejemålet kunne opsiges og midlerne frigjort.
OMLÆGNING AF STATENS KUNSTFOND TIL SEKS REGIONALE
FONDE
Dansk Folkeparti foreslår at nedlægge Statens Kunstfond. Vi vil i stedet oprette seks regionale
kunstfonde, der baseret på befolkningstal får en procentdel af de nuværende midler tildelt. For
nemheds skyld kan de seks kunstfonde dække de nuværende regioners områder. Det vil betyde,
at der vil blive oprettet kunstfonde i Region Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjæl-
1
2
3
https://issuu.com/kunststyrelsen/docs/om_statens_kunstfond?e=1320125/43558553
http://www.kunst.dk/statens-kunstfond/om-statens-kunstfond/organisering/udvalgene/
I svar til mig fra kulturministeriet 19.6.2017 og 29.6.2017
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
3
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0004.png
land m. Bornholm og Hovedstaden. De regionale kunstfondes opgaver bliver at fordele kunst- og
kulturstøtte til kultur- og kunstinstitutioner i regionen, herunder også kulturvirksomheder.
Der nedsættes udvalg inden for musik, litteratur, billedkunst, kunsthåndværk og design samt
scenekunst, sådan som vi kender det fra Statens Kunstfond. Udvalgene for arkitektur og film
nedlægges derimod. Førstnævnte fordi arkitektur ikke er kunst, da arkitekter jo er bygmestre,
sådan som navnet siger. Filmudvalget nedlægges, fordi der i forvejen er rige muligheder for at
søge midler gennem Det Danske Filminstitut
Sammensætningen af fondene sker ud fra følgende principper: Kunstnere må ikke udgøre fler-
tallet, formanden må ikke være kunstner selv, og der udvælges mindst et medlem med doku-
menteret kendskab til kultur efter lodtrækning blandt interesserede borgere, der kan melde sig
til det. Man kan højst sidde fire år i udvalgene. Man kan også overveje forskudt udskiftning for at
sikre kontinuitet. Det bliver i sidste ende op til regionerne selv at vælge hvilken model.
Det er tanken, at de regler, der gælder i dag for Statens Kunstfond vedrørende habilitet, udnæv-
nelsestid og formandskab skal fortsætte, dog med den undtagelse, at det ikke længere skal være
kulturministeren, der udnævner formændene. Hvem der så skal gøre det, er vi i Dansk Folkeparti
åbne overfor. Man kunne overveje, at det skulle være enten regionen, kommunerne eller Kom-
munernes Kontaktråd (KKR).
4
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0005.png
LEGATUDDELINGER TIL ENKELTPERSONER ÆNDRES
De seks regionale kunstfonde skal i modsætning til Statens Kunstfond ikke uddele legater til
ansøgende kunstnere, men udelukkende til ansøgende kultur, musik- og kunstinstitutioner- og
virksomheder m.fl., der så kan indbyde kunstnere til at skabe kunst eller efter ansøgning tilde-
le kunstnere et legat. Hensigten er at øge mangfoldigheden. Institutionerne kan vælge at lave
et tema, som kunstnere kan søge ind på. Kunstnergrupper skal også kunne søge de regionale
kunstfonde om støtte. Det er kun kunst- og kulturinstitutioner og kulturvirksomheder samt
kunstnergrupper m.fl. bosiddende i kunstfondens region, der kan søge, men kunstnere fra hele
landet kan selvfølgelig søge de enkelte institutioner om legat og projektdeltagelse. For at sikre
seriøsitet skal institutionen eller virksomheden garantere et tilsvarende beløb, som der tildeles
fra kunstfonden. Alle midler, der bliver tildelt fra de regionale kunstfonde, skal lægges op på en
portal, så kunstnere let og hurtigt kan finde projekter.
Lad os derfor se, hvordan det kunne se ud i praksis. Et kunstmuseum i Region Syddanmark søger
den regionale kunstfond om midler til en ny skulptur og får tilsagn om det. Den regionale fond
afgør selvfølgelig selv, hvor meget den vil bidrage med. Museet har garanteret at ville medfinan-
siere et beløb, som det evt. har fået tilsagn fra en privat fond om. Herefter kan skulptører fra hele
landet sende forslag ind til museet, der så udvælger en kunstner til at lave skulpturen. Et andet
eksempel: Et forlag søger den regionale kunstfond om midler til en digtsamling, hvorefter forla-
get udvælger forfatteren efter ansøgning med værkseksempler fra de søgende digtere. Forlaget
afsætter et tilsvarende beløb som garanti for seriøsiteten. Et tredje eksempel. Et symfoniorke-
ster søger om penge til at hyre en komponist til at skrive en symfoni. Orkestret afsætter selv det
samme beløb, som det søger fonden om. For alle tre eksempler gælder, at projekterne slås op på
Figur 1
Regional
Kunstfond
1
Udvalg i
fonden
2
5
Museum
Værk
Portal
3
Kunstnere
4
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
5
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0006.png
en portal, som er åben for alle. Kunstnere – både selvlærte og uddannede – fra hele landet kan
derefter sende forslag til institutionen. Se figur 1.
LOKALE FOLKEAFSTEMNINGER OM KUNST
I DET OFFENTLIGE RUM
Hvis den regionale kunstfond udlodder midler til et værk, der vedrører kunst i det offentlige
rum, er betingelsen for udmøntningen, at der afholdes en lokal folkeafstemning om værket.
Hvis fx en boligforening vil opstille en skulptur og får midler fra kunstfonden til udførelsen, skal
boligforeningen udskrive en lokal folkeafstemning blandt beboerne i boligforeningen. Hvis et
flertal blandt beboerne stemmer ja, udbetales støtten til boligforeningen. Rent praktisk ville det
selvfølgelig være klogest at afholde afstemningen, inden værket er udført, ved at offentliggøre
tegninger og en lille model. Modtager forpligtes samtidig til at vedligeholde skulpturen.
STØTTE TIL UDENLANDSKE KUNSTAKTIVITETER OPHØRER
Statens Kunstfond uddeler 9,6 pct. af midlerne, dvs. ca. 52 mio. kr., til aktiviteter i udlandet. Alt i
alt 1.330 aktiviteter fordelt på 87 lande.
4
Dansk Folkeparti foreslår, at der efter omlægningen af
Statens Kunstfond til regionale kunstfonde ikke længere kan gives støtte til aktiviteter i udlandet.
Dette ville frigøre midler til kultur i Danmark til gavn for flere borgere og kunstnere.
HÆDERSYDELSER ERSTATTES AF HÆDERSPRIS
Det er måske meget kendetegnende for kulturlivet i Danmark, at den højeste hæder, man som
kunstner kan få i Danmark, er en kontanthjælpslignende ydelse, for det er jo, hvad hædersydel-
serne i bund og grund er. Hædersydelserne hed tidligere livsvarige ydelser. De gives til kunst-
nere, der på grund af deres virke menes at have ydet en særlig kunstnerisk indsats. Ydelsen er
stadig livsvarig, selvom den har ændret navn. Tildeling sker i dag, når en ydelse bliver ledig.
Dansk Folkeparti vil afskaffe ydelsen og erstatte den med en statslig eller kongelig hæderspris,
der uddeles hvert tredje år til en kunstner som en særlig udmærkelse for en livslang indsats. Det
er de regionale kunstfonde, der skal indstille en kunstner til en bedømmelseskomite under kul-
turministeriet eller kongehuset. Hædersprisen kan uddeles i samarbejde med kongehuset, hvis
hoffet er interesseret dette. Der kan præges en særlig mønt eller lignende som tegn på hæderen.
En pengegave følger med prisen. En sådan hædersbevisning ville være langt bedre og i langt
højere grad skabe opmærksomhed.
HÆDERSYDELSEN UDGJORDE I 2016 SAMLET SET 30,6 MIO. KR.
4
https://issuu.com/kunststyrelsen/docs/om_statens_kunstfond?e=1320125/43558553
6
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0007.png
ØKONOMI
Omlægningen vil selvfølgelig føre til øgede vederlagsudgifter, fordi der skal aflønnes flere ud-
valgsmedlemmer. Til gengæld kan der spares mange penge på at opsige Statens Kunstfonds
dyre lejemål på H.C. Andersens Boulevard i København og på at afskaffe hædersydelser og
aktiviteter i udlandet. Alt i alt vil de frigjorte midler løbe op i omkring 100 mio. kr., som enten
kan kanaliseres ud til de regionale kunstfonde eller bruges på andre kulturområder inden for
ministeriets ressort. Da omlægningen samtidig forudsætter, at de søgende institutioner m.fl. selv
spæder til, vil det samtidig skabe flere midler til ny kunst. Kunst- og kulturverdenen vil så at sige
indgå i et privat-offentligt partnerskab med det private.
Besparelsespotentiale
Domicil H.C. Andersen Boulevard 2
Udenlandske aktiviteter
Hædersydelser
I alt
Mio. kr.
34,5
51,8
30,6
116,9
OVERGANGSORDNING
Dansk Folkeparti foreslår, at reglerne om de regionale kunstfonde først træder i kraft 1. januar
2021. Det vil give tid til analyse- og lovgivningsarbejdet, og regionerne, KKR eller kommunerne
vil samtidig få tid til at forberede sig. Samtidig kan de udpegede medlemmer af Statens Kunst-
fond færdiggøre deres arbejde.
Fra en statslig kunstfond til seks regionale
7
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Dansk Folkepartis forslag til en reform af statens kunstfond 2018: Fra en statslig kunstfond til sekt regionale
1853442_0008.png
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 37 51 99
[email protected]
www.df.dk