Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 7
Offentligt
Skal den kristne kulturarv skrottes på vore kirkegårde?
Af Svend Aage Nielsen, Vedersø Klit. Forfatter, fhv. sognepræst i Toreby.
I Kirkeministeriets
”Vejledning om registrering af gravminder m. v.” står der i stk.
4.2. ”Gravminder med inskriptioner af særlig
bemærkelsesværdig karakter kan anses
for at være bevaringsværdige” I sit høringssvar til denne bestemmelse har Foreningen
for Kirkegårdskultur skrevet, at dette ”kan” bør rettes til ”bør,” men det råd
har
Kirkeministeriet ikke villet følge. Det betyder, at retstilstanden for sådanne gravstene
med inskriptioner er ikke eksisterende, skønt de
oftest med ord fra skriften, har
været og kan have været til trøst for de døde og siden for de pårørende og andre, der
besøger kirkegården. At noget
”kan”
bevares er jo blot en mulighed, og er man
domineret
af økonomisk tænkning, kan dette ”kan” forstås som et ”skal ikke.”
Dette skal dokumenteres ved et svar, som jeg modtog fra provst Paw Kingo Andersen
i Hjallese Provsti, Fyns stift den 30. november 2015. Da jeg som inhabil spurgte til
skriftstedet på mine forældres gravsten på Ubberud kirkegård, svarede han :
”Der er
allerede på Ubberud kirkegård udtaget et gravminde med en bibelsk inskription. Der
hensættes herefter ikke yderligere gravminder med bibelsk inskription på lapidariet
på Ubberud kirkegård. Indholdsmæssigt er teksten på dine forældres gravminde ikke
mere sjældent, end det er tilfældet med det allerede bevarede gravminde… i Hjallese
provsti føres af hensyn til udgifterne en restriktiv politik med bevarelse af
gravminder.”
- Teksten på den bevarede gravsten er
fra 1. Kor. 15,58: ”… Vær faste,
urokkelige, altid rige i Herrens gerning.”
Mens teksten på den fjernede gravsten er
Paulus’ brev
til Kol. 2,14:
”Han udslettede det anklagende skyldbrev…”
-
Men er det foreneligt med præsteløftet, når man i så høj grad afvikler den kristne
forkyndelse fra vore gravminder? Foreløbig har provstens synspunkt fået medhold af
biskop Tine Lindhardt. I en mail den 11-04-2016, hvori menighedsrådet i Ubberuds
ubegrundede
protokollat af 29. november 2015: ”Menighedsrådet ønsker ikke at
bevare gravmindet,” er blevet til
biskoppens påstand:
”Menighedsrådet har begrundet
afslaget med, at der allerede findes et tilsvarende gravminde på Ubberud
kirkegård…” Her har biskoppen et forklaringsproblem, når menighedsrådet afgørelse
er ubegrundet? Det er jo provstens argumentation hun nævner, og hun slutter sin
afgørelse:
”Min afgørelse kan ikke indbringes for højere myndighed.”
Her er en anden svaghed i Kirkeministeriets ”Vejledning…”, at den ikke sikrer, at det
kan indbringes for Kirkeministeriet, om dets Vejledning er blevet fulgt.
Senest har fuldmægtig Louise Wendel Niss i en mail af den 27. februar 2017 fra
Kirkeministeriet taget sagsforløbet til efterretning
og oplyst, at der i
Kirkeministeriet
”ikke for tiden er planlagt ændringer i
Vejledningen…”
KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Henvendelse af 8/11-17 fra Svend Aage Nielsen, Vedersø Klit vedr. vejledning om registrering af gravminder m.v.
Derimod har biskop Elof Westergaard, der er formand for
Foreningen for
Kirkegårdskultur
og dennes bestyrelse givet provstens princip følgende ord med på
vejen i en mail til mig den 24. oktober 2016:
”Det er helt uholdbart at anlægge det
synspunkt, at skriftsteder fra Bibelen er én kategori, som der kun kan værnes om med
ét skriftsted pr. kirkegård. Når vejledningen
i stykke 5 taler om ”et tilsvarende
gravminde,” bør det naturligvis
forstås sådan, at kun gravminder med identiske
bibelcitater
er ”tilsvarende.” Bl. a. fordi det ELLERS vil
give et fuldstændigt
misvisende billede af den historiske brug og udbredelse af skriftsteder på
gravminder.”
Her burde og bør Kirkeministeriet se til, om dette ikke er rigtigt? Er det ikke en
hastesag, når det kan dokumenteres, at i blot et sogn, Vedersø sogn var mere end ti
gravminder med bibelske budskaber blevet bortskaffet, hvis ikke menigheden havde
protesteret og valgt et nyt menighedsråd? I et helt langt liv har det været oplivende
med de mange skriftord, der har været at finde på vore kirkegårde. Det er dem, dette
indlæg handler om.