Den norske folkekirke i 2018
Resumé:
-
-
-
-
-
-
-
Den norske folkekirke er den største trosretning i Norge med 71 % af befolkningen som
medlemmer.
Antallet af medlemmer af den norske folkekirke er faldet de seneste fem år med ca.
100.000.
Andelen af nordmænd som opfatter sig som henholdsvis kristne og ateister er næsten
lige stor.
Omkring 11% af befolkningen er medlemmer af en tros- eller livssynsretning uden for
den norske kirke.
Siden 2017 har kirke og stat været adskilt, dog er der stadig et tæt forhold mellem de
to.
Kirkelige organer står for ansættelse af biskopper og præster.
I kristne kredse har særligt konservative kristne domineret debatten om homoseksuelle
og herunder vielse af homoseksuelle i den norske folkekirke.
Kirkens medlemstal
Den norske folkekirke er, som i Danmark, den dominerende trosretning i Norge. Omkring 71 %
af befolkning er medlemmer. Medlemstallet og aktiviteten i den norske folkekirke har dog
været faldende over de seneste fem år, hvor medlemstallet er faldet med ca. 100.000. En
rundspørge blandt medlemmerne af folkekirken viser, at næsten hvert 3. medlem opfatter sig
selv om ateist.
Overordnet opfatter 40 % af den norske befolkning sig selv om kristen samtidig med, at en
næsten lige så stor andel af befolkningen opfatter sig som ateister. Da det i august 2016 blev
muligt for nordmændene at melde sig ud af folkekirken elektronisk på kirkens hjemmeside, var
der 25.743 nordmænd, som benyttede sig af dette i selv samme måned. Den lettere
tilgængelige udmeldingsproces kan altså have været en medvirkende faktor til det faldende
medlemstal. Omkring 11 % af befolkningen er medlemmer af en tros- eller livssynsretning
uden for den norske kirke, hvor den største gruppe er andre kristne trosretninger end den
norske folkekirke.
Kirken og staten
Siden 1. januar 2017 har kirken og staten været adskilt i Norge. Det betyder bl.a.:
-
-
-
-
Etableringen af kirken som en selvstændig virksomhed uden for staten.
Kongen er ikke længere en del af kirkestyret.
Bestemmelserne om kirkelig statsråd/minister er faldet bort.
Biskopper og præster ansættes af kirkelige organger.
Adskillelsen mellem kirke og stat betyder at ’arbejdsgiverollen’ i den norske kirke tilfalder de
kirkelige organer, som har ansvaret for den kirkelige virksomhed i den enkelte kommune. Det
overordnede ansvar for den lokale kirkeforvaltning
–
herunder bl.a. kirker, kirkegårde og
kirkelige stillinger
–
er hos det kirkelige fællesråd, mens det er menighedsrådets hovedopgave
at fremme det kristne liv i sognet gennem bl.a. arbejde for børn, unge og ældre. Efter
adskillelsen modtager kirken et rammetilskud fra staten i stedet for driftsbevilling.
Det stadig tætte forhold mellem kirken og staten og den kristne tros rolle i Norge debatteres
stadig. Human-etisk forbund mener for eksempel at formuleringen i Grundloven efter
1