Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Udkast til
Bekendtgørelse om sprogkrav til udenlandske vielsesforrettere i anerkendte trossam-
fund
I medfør af § 16, stk. 2, i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken fast-
sættes:
Kapitel 1
Udenlandske vielsesforrettere m.v.
§ 1.
Sprogkravet gælder for udenlandske statsborgere, der søger om vielsesbemyndigelse efter be-
stemmelserne i §§ 15-18 i lov om trossamfund uden for folkekirken.
Stk. 2.
Sprogkravet gælder dog ikke for statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.
Kapitel 2
Sprogkrav
§ 2.
Sprogkravet skal sikre, at vielsesforretteren behersker det danske sprog i tilstrækkelig grad til at
kunne varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
Kapitel 3
Sprogerklæring
§ 3.
Vielsesforretteren skal ved ansøgning om vielsesbemyndigelse afgive en erklæring på tro og love
om, hvorvidt vedkommende taler dansk eller ej. Sprogkravet anses for opfyldt, hvis vedkommende er-
klærer at tale dansk.
Stk. 2.
Hvis vielsesforretteren oplyser, at vedkommende ikke taler dansk, anses sprogkravet ved første-
gangsansøgning om vielsesbemyndigelse for opfyldt, såfremt vielsesforretteren kan dokumentere, at
vedkommende er tilmeldt et danskkursus og erklærer at ville benytte en medhjælper, der behersker
dansk, til at varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
Stk. 3.
Hvis vielsesforretteren ved gentagne ansøgninger oplyser, at vedkommende ikke tale dansk, an-
ses sprogkravet for opfyldt, såfremt vielsesforretteren kan dokumentere, at vedkommende fortsat er
tilmeldt et kursus i dansk og følger undervisningen og erklærer at ville benytte en medhjælper, der be-
hersker dansk, til at varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den XX.XX.2018.
1
Aktnr. 5291
KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Udkast til bekendtgørelse om Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund, udkast til bekendtgørelse om vielse i anerkendte trossamfund og udkast til bekendtgørelse om sprogkrav til udenlandske vielsesforrettere i anerkendte trossamfund
Kirkeministeriet, den XX.XX.2018