KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Kopi af SUU alm. del - bilag 189: Baggrundsmateriale til lukket samråd den 20. april 2018 om indførelse af et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger medicinsk begrundelse herfor

Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 35
Offentligt

havn K

S UN OHEDS

OGÆLDREMINISTERIET

—

T+45 7226 9000

F+4572269001

[email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-11-2016

Enhed: Primær Sundhed,Ældrepo

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPTBH

Sagsnr.: 1609704

Dok. nr.: 205547

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 76 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager CIA).

Spørgsmål nr. 76:

“Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsmæssige fordele drengebØrn høster ved at få

skåret forhuden af?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen i 2013 foretog en undersøgelse af omskæring

Danmark, som resulterede i notatet “Omskæring af drenge”.

Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fremgår følgende i forhold til helbredsmæssige

fordele ved omskæring, som jeg kan henholde mig til:

“Omskæring kan være nødvendigt af helbredsmæssige årsager som feks. forhudsfor

snævring, hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet, hvilket indebæ

rer større risiko for infektion.

Det er omdiskuteret, om omskæring herudover kan have nogle sundhedsmæssige

fordele. Det skal ses

lyset af, hvor mange raske drengebørn, der skal omskæres for

at opnå et positivt helbredsresultat. Nogle af de undersøgelser, som underbygger de

positive resultater af omskæring af drengebØrn, er foretaget

Afrika, hvor de

sundhedsmæssige forhold er væsentlige anderledes end i vesten.

De dokumenterede heibredsmæssige fordele:

Nedsat risiko for urinvejsinfektioner: Drenge, som er omskåret

spædbarnsalderen,

har færre tilfælde af urinvejsinfektioner end drenge, som ikke er omskåret. Hyppig-

heden af urinvejsinfektioner hos små drenge er dog lav.

Nedsat risiko for peniskræft: Studier tyder på at peniskræft er mindre udbredt hos

omskårede mænd. Peniskræft er en generelt en sjælden sygdom.

Nedsat risiko for kønssygdomme: Omskårne mænd kan have en lavere risiko for visse

kønssygdomme, såsom HIV. WHO (World Health Organization) har udmeldt, at der er

evidens for, at mandlig omskæring reducerer risikoen for HIV hos heteroseksuelle

mænd med ca. 60%. Derfor anbefaler WHO, at mandlig omskæring bør overvejes

som en effektiv intervention mod HIV, som beskyttelse/forebyggelse i lande og regi

oner med heteroseksuelle epidemier, som feks. visse områder i Afrika. WHO under

streger, at mandlig omskæring kun delvis beskytter mod HIV og derfor kun er ét ele

ment

den samlede forebyggelse.

KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Kopi af SUU alm. del - bilag 189: Baggrundsmateriale til lukket samråd den 20. april 2018 om indførelse af et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger medicinsk begrundelse herfor

For så vidt angår urinvejsinfektioner, er hyppigheden i Danmark så lav, at der ikke er

grundlag for generelt at omskære drengebørn af den årsag. Peniskræft er en meget

sjælden sygdom, og derfor vil der skulle omskæres uforholdsmæssigt mange drenge-

børn, før et tilfælde af peniskræft kunne forebygges. Kønssygdomsproblematikken er

adresseret af WHO, men de forhold, hvorunder de anbefaler omskæring, er meget

forskellige fra vestlige forhold som i Danmark. Anbefalingen vedrører også voksne

mænd. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at ingen af de store medicinske organisationer

vesten anbefaler rutinemæssig omskæring af raske drengebørn.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Trine Berner Hansen

Side 2

Kirkeministeriet

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 1. november 2017 (KIU alm. del

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

—

spørgsmål 8)

Fredehksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. oktober 2017 fra Intact

Denmark vedr. afvikling af traditionen for omskæring af drengebørn jf. KIU

alm. del bilag

—

“

Telefon

3392 3390

Telefax

3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 144977/17

Svar:

Delte

dokomentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet

svarbidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:

“Det følger afautorisationslovens § 17, at en autoriseret sundhedsperson er

forpligtet til at udvise omsorg og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af

sin virksomhed.

Som ved andre operative indgreb skal omskæring af drenge derfor ske

under iagttagelse af denne forpligtelse.

Sundhedsstyrelsen har med vejledning nr. 9199 af 2. april 2014 om

omskæring af drenge fastsat faglige retningslinjer for en række forhold i

relation til omskæring, som bidrager til at udfylde normen for omhu og

samvittighedsfuldhed som udtrykt i autorisationslovens § 17.

Der er b].a. i vejledningen krav om, at indgrebet foretages af en læge eller

dennes medhjælp, samt krav til hygiejneforhold, journalføring og

smertelindring. Kravene skal sikre, at lægen overholder sin pligt til at

handle med omhu og samvittighedsfuldhed.

Sundhedsstyrelsen har i 2013 lavet en undersøgelse om omskæring i

Danmark, for blandt andet at skabe et overblik over omfanget af eventuelle

sundhedsmæssige problemer, der er forbundet med rituel omskæring.

Undersøgelsen resulterede i notatet “Omskæring af drenge”.

Sundhedsstyrelsen har i undersøgelsen vurderet, at der ikke er tilstrækkelig

sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af

drengebørn. Samtidig vurderer styrelsen, at der ikke er sådanne risici ved

indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen

finder anledning til at anbefale et forbud mod rituel omskæring af

drengebørn.

Det er regeringens holdning, at omskæringer af drenge, der følger

Sundhedsstyrelsens vejledning om omskæring, ikke bør forbydes.

Dato:

29. november 2017

IiX

Det kan endvidere supplerende oplyses, at der den 1. januar 2017 trådte en

bekendtgørelse i kraft, som pålægger læger at foretage anmeldelse af

omskæringer til Landspatientregisteret uanset, hvor omskæringen har

fundet sted (fx i eget hjem]. Tidligere har der ikke foreligget en pligt til at

anmelde omskæringer udført uden for private sygehuse og klinikker.

Endvidere blev straffebestemmelsen for overtrædelse af

anmeldelsesforpligtelsen udvidet, således at både den læge og den sygehus-

eller klinikejer, som overtræder anmeldelsesforpligtelsen, kan straffes med

bøde.”

Jeg kan i det hele henholde mig til Sundheds- og Ældreministeriets svar.

Kirkeministeriet

Dokument

nr.: 144977117

Side 2

Mette Bock

Christian Stigel

fuldmægtig

Kirkeministeriet

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 15. november 2017 (XIU alm. del

10] bedt om min besvarelse afspørgsmal:

—

spørgsmål

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km,dk

Telefon 33923390

Telefax

3392 3913

“Vil ministeren kommentere henvendelse af 15. november 2017 fra Det Jødiske

Samfund i Danmark vedr, det jødiske omskæringsritual, jf. KIU alm. del bilag

10”

—

e-poat

[email protected]

Dokument

nr.:

145625/17

Svar:

DUe dok,n,,tnr, bde oplyst sed

heovendelse

til

Kirke,ojnistn,iet

Jeg kan henholde til mit svar af den 29. november 2017 på kirkeudvalgets

spørgsmål 8 (XIU alm. del spørgsmål 8].

—

Dato: 30. november 2017

Mette’k

Christian Stigel

fuldmægtig

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

ÇÇ2?

Kirkeministeriet

Kirkeudvalget har ved brev af 21. november 2017 (KIU alm. del

11) bedt om min besvarelse afspørgsmal:

—

spørgsmål

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

wwwkm.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 145671/17

Oed,oentnr bedsoplyeved

henvend&se til Ki,keminieriet

“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. november 2017 fra Cir-

cumlnfo.dk vedr. rituel drengeomskæring, jf. KIU alm. del bilag 11”

—

var:

Jeg kan henho!de til mit svar af den 29. november 2017 på kirkeudvalgets

spørgsmål 8 (KIU alm. del spørgsmål 8).

—

Dato: 30.

november2017

Mette Bock

Christian Stige!

fuldmægtig

ççt2,

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeministeriet

Kirkeudvalget har ved brev

af 4.

december 2017 (KIU alm. del

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

—

spørgsmål 15)

Fredenksholms

Kanal 21

1220 København 1<

www.km.dk

“Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring af umyndige drengebørn

falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet

svarbidrag fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:

“Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens

67, der

beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:

67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres

eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige

orden.”

“

Telefon

3392 3390

Telefax

3392 3913

e-post

[email protected]

Dokument nr.: 158339/17

DeCedokunentnr.bedopIystved

Dato: 22. december2017

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den

efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den

individuelle adgang til gudsdyrkelse,

jf.

Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954], s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,

Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.

Anvendelsesområdet for

67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og

bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle

kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.

bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen

(1980], side 754, og Jens Peter Christensen, a.st., side 407.

Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,

som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst

præg, er omfattet af bestemmelsen i grundlovens

67. Poul Andersen

antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet

til gudsdyrkelsen, jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes

opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af

præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af

kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for

beskyttelsen efter grundlovens

67, fordi disse foreningers øjemed

ikke er gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.

Det kan ikke afvises, at omskæring af drengebørn, der er religiøst

begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige

Kirkeministeriet

gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at”dyrke Gud på den

måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens

67, i

led.

Grundlovens

67, 2. led, indeholder den begrænsning for

religionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod

sædeligheden eller den offentlige orden. Det antages i den forbindelse,

at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de

grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige

orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter

Germer (1973), side 374.”

Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.

Dokument

nr.: 158339/17

Side

Mette Bock

Christian Stigel

fuldmægtig

Kirkeministeriet

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 30. januar 2018 (KIU alm. del

bedt om min besvarelse afspørgsmal:

—

spørgsmål 18)

Fredenksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon

3392

3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 15067/18

Dette dok,,,e,,tt,r. bed oplt ved

henvendelve til Ki,kendnivle,iet

“Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. januar 2018 fra Det Jødiske

Samfund i Danmark vedr. omskæring afdrengebørn, jf. KIU alm. del bilag 23.”

—

var:

Jeg har noteret mig synspunkterne i henvendelse af 29. januar 2018 fra Det

Jødiske Samfund i Danmark vedr. omskæring af drengebørn, jf. KIU alm. del

bilag 23.

Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar af 22. december 2017 på Kirkeudvalgets

spørgsmål 15 (Svar på KIU alm. del spørgsmål 15).

—

Dato 22. februar

2018

—

Met

Bock

Christian Stigel

fuldmægtig

FOLKETINGET

JUSTITS

Folketinget

Kirkeudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeii:

Sagsnr.:

Dok.:

marts

2018

Statsrets- og Menneske-

Morten Holland Heide

2018-0032/11-0001

673820

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets

Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå

let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (5).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 $400

f +4533933510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:

“Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede og

dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849 praktiseret det

for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren

gebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket

omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-

lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at detjø

diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini

steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet afordlyden om “sæ

deligheden og den offentlige orden i Grundlovens

67. Ende

lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag

for, med henvisning til Grundlovens

67, at gøre indgreb i det

jødiske ritual om omskæring afdrengebøm.”

—

Svar:

Grundlovens

67 har følgende ordlyd:

“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af

spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter

Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring

af drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens

67, 1. led, til at

“dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der hen

vises herom til den nævnte besvarelse.

Religionsfriheden efter grundlovens

67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv

ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religi

onsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsi

ger,jf.

67,2. led.

Lovgivningsmagten er denned ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,

der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke

den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn

(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings

magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan

dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel

lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr

kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens

67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan

ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl.,

Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.

Grundlovens

67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe

ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis

denne indgriben alene er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende

trosretning

som

sådan.

—

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag

ten hvis der måtte være et politisk ønske herom inden for rammerne af

grundlovens

67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade

drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen

fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.

Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale

om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.

—

Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsninger

i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæ

iske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsfrihed.

Kirkeudvalet 2017-18

KIU Alm.del endeligt svar pa spørgsmal 15

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

,)I(

‘

Kirkeministeriet

Kirkeudvalget har ved brev af 4. december 201? (KIU alm. del

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

—

spørgsmål 15)

Fredefikholrtn Kanat

t220Kbent1avnK

‘Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæringafumyndige drengebørn

falder ind under grundlovens bestemmelser om retigionsfrihed?’

Svar;

Teon

33923390

TeWSX 33923913

e-post km@km dil

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet

svarbidrag fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet han den forbindelse oplyst følgende:

‘Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens

67, der

beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:

67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres

eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige

orden.”

‘

Dokixnerilnr

158339117

0ao22 december2017

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den

efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den

individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,

Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003], side 156, og Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.

Anvendelsesområdet for

67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og

bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle

kultiske handlinger,

såsom

forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.

bla. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen

(1980), side 754, og jens Peter Christensen, a.st., side 407,

Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,

som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst

præg, er omfattet af bestemmelsen i grundlovens

67, Poul Andersen

antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet

til gudsdyrkelsen, jf. ast., side 633. Som eksempel herpå nævnes

opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af

præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af

kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for

beskyttelsen efter grundlovens

67, fordi disse foreningers øjemed

ikke er gudsdyrketse, jf. a.st., side 754.

Det kan ikke afvises, atomskæring afdrengebørn, der er religiøst

begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige

lAD

gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at “dyrke Gud på den

måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, i

led.

Grundlovens

67, 2 led, indeholder den begrænsning for

retigionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod

sædeligheden eller den offentbge orden, Det antages i den forbindelse,

at lovgivnïngsmagten er overladt et vidt skøn tit at bestemme de

grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige

orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter

Germer (1973), side 374.”

Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.

Kirkeministeriet

Dokument

156339/17

Side

Mette Bock

Christian Stigel

fuldmægtig

FOLKETINGET

JUSTITS

Folketinget

Kirkeudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26.

marts

2018

Statsrets- og Menneske

retskontoret

Morten Holland Heide

20 18-0032/1 1-000 I

673820

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets

Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2018. Spørgsmå

let er stillet efler ønske fra Karen J. Klint (S).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 Kobenhavn K.

T +45 7226 8400

f +4533933510

www.justitsministeriet.dk

jmjm.dk

Sporgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:

“Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede og

dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849— praktiseret det

for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af dren

gebøm få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i hvilket

omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af Grund-

lovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at detjø

diske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes mini

steren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om

deligheden og den offentlige orden” i Grundlovens

67. Ende

lig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er grundlag

for, med henvisning til Gnmdlovens

67, at gøre indgreb i det

jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”

—

Svar:

Grundlovens

67 har følgende ordlyd:

“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages,

som

strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december 2018 af

spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg, kan det efter

Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring

af drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens

67, 1. led, til at

“dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Der hen

vises herom til den nævnte besvarelse.

Religionsfriheden efter grundlovens

67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv

ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religi

onsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsi

ger,jf.

67,2. led.

Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,

der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke

den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn

(til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivnings

magten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan

dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mel

lem de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr

kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens

67, om end domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et gan

ske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen rn.fl.,

Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.

Grundlovens

67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe

ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis

denne indgriben alene er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende

trosretning som sådan.

—

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmag

ten hvis der måtte være et politisk ønske herom inden for rammerne af

grundlovens

67 vil kunne indføre begrænsninger i adgangen til at lade

drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen

fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte barnet.

Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale

om, og hvad den nænnere begrundelse herfor måtte være.

—

Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle begrænsninger

i adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne gennemføres inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæ

iske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til religionsftihed.

Kirkeudvalget 2017-18

KIU Alm.del endeligt svar pa spørgsmal 15

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

P)’f

‘

Kirkeministeriet

Kirkeudvalget har ved brev af4. december 2017 (Kiil alm, del

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

—

spørgsmål 15)

FredeflkShOlrlU

Kana’ 21

brUavn K

“Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring afumyndige drengebørn

falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet

svarbidrag fra justitsministeriet

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:

‘Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens

67, der

beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:

67. Borgerne har ret til at forene sig

samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres

eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige

orden.”

“

T1OtOn

33923390

Telelax 33923913

e-post

km@km dk

OGkumecit

cl,

158339117

Deb

22 dgcemb 2017

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den

efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den

individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettigheder,

Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.

Anvendelsesområdet for §67 er som nævnt “gudsdyrkelsen”, og

bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituefle

kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.

bla. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen

(1980), side 754, og lens Peter Christensen, a.st., side 407.

Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,

som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst

præg, er omfattet af bestemmelsen i grundtovens

67. Poul Andersen

antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er

nært knyttet

til gudsdyrkelsen, jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes

opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af

præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger

til

opførelse af

kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for

beskyttelsen efter grundlovens

67, fordi disse foreningers øjemed

ikke er gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.

Det kan ikke afvises, at omskæring afdrengebørn, der er religiøst

begrundet kan have en så nær sammenhæng med den egentlige

Kirkeministeriet

gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at “dyrke Gud på den

måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens

674.

led.

Grundlovens

67, 2. led, indeholder den begrænsning for

religionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod

sædeligheden eller den offentlige orden. Det antages i den forbindelse,

at Iovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de

grænser, der følger af hensynet tit sædeligheden eller den offentlige

orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter

Germer (1973), side 374.”

Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.

Dokument

l5339I17

Sde2

(

Mette Bock

Christian Stigel

fuldmægtig

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

SUN0HE05

OGÆLOREMINISTERIET

—

T +45 7226 9000

F+4572269001

[email protected]

W sum.dk

Folketingets Uden rigsudva Ig

Dato: 24-06-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPMHE

Sagsnr.: 1606689

Dok. nr.: 128711

Folketingets Udenrigsudvalg har den 20. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 312

(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 312:

“Kan ministeren bekræfte MetroXpress’ oplysninger om, at udenrigsministeren på

regeringens vegne den 24. juni vil skrive under på, at det danske Folketing forpligtes

overfor FN til ikke at indføre regler om drengeomskæring? Såfremt

det kan bekræftes, bedes ministeren redegøre for rækkevidden af sådan et

løfte, og hvordan regeringen har konsulteret Folketinget i sagen?”

Svar:

Nej, jeg kan ikke bekræfte MetroXpress’ oplysninger om, at udenrigsministeren på

regeringens vegne i dag vil skrive under på, at det danske Folketing forpligtes overfor

FN til ikke at indføre regler om drengeomskæring.

Danmark er under FN5 Universal Periodic Review (UPR) blevet anbefalet ikke at æn

dre reglerne om drengeomskæring.

Det har regeringen i tråd med tidligere regeringer, herunder S-R-SF-regeringen

ingen planer om, og derfor har Danmark svaret bekræftende på anbefalingen.

—

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Mette Tou borg Heydenreich

Henrik Rosenø civilingeniør

Markmandsgade 14, 1.th.

2300 København S.

—

Tlf:

E-mail:

Website:

32 95 05 58

[email protected]

www.Transformation.DK

København, den

februar 201$

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Vedr. undersøgelser som viser det skadelige ved omskæring

af drengebørn

I et

interview på

youtube “Clif High Gaia Disinformation Agents, Q-anon, C60 & Hydrogen

Water Pt 1” https://wv.youtube.corn/watch?v=ffp2J$dOHP4&t=41m35s (fra 41m:35s til

49m:OOs) refererer Clif High til nogle undersøgelser i det amerikanske militær og i Tyskland, som

viser at omskæring afdrengebørn er skadeligt. Det hæmmer faktisk hjernens udvikling etc. og fører

populært sagt til at drengene som voksne bliver mere afstumpede (bemærk det dobbeittydige i det

ordvalg...)

Jeg har ikke læst selve undersøgelserne. Clif High kommer ikke med nogle eksakte henvisninger til

dem, så dette brev egner sig måske ikke direkte til at gå til udvalgets medlemmer. Men jeg vil

opfordre udvalgets sekretær eller nogle embedsmænd i Sundhedsministeriet til at finde de

undersøgelser som Clif High taler om, og gøre udvalgets medlemmer opmærksomme på hvad man

ud fra undersøgelserne kan konkludere om skadeligheden af omskæring afdrengeborn.

Med venlig hilsen

Henrik Rosenø

FOLKETINGET

(

Det Etiske Råd

Att.: Formand Gorm Greisen

ørestads Boulevard 5, Bygning 37K, st.

2300 København S

Christiansborg

DK-i 240 København K

4W\

Sundheds- og Ældreudvalget

www.ft.dk

[email protected]

Kære

medlemmer af Det Etiske Råd

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har på deres seneste møder drøftet

emnet drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse

herfor. Emnet rummet som bekendt en række overvejelser og dilemmaer, her

under etiske spørgsmål og sundhedsmæssige aspekter ved omskæring. Der-

for vil det i den videre debat være gavnligt med et bidrag fra Det Etiske Råd.

Drengeomskæring har ikke kun politisk bevågenhed men også befolkningens

interesse, og der er bl.a. stillet et borgerdrevent forslag om emnet. I Island be

handles der lige nu et forslag om et totalforbud mod at omskære drengebørn,

som naturligt også har affødt fornyet debat om emnet i Danmark.

På den baggrund har Sundheds- og Ældreudvalget besluttet at anmode Det

Etisk Råd om at tage emnet drengeomskæring, som ikke er medicinsk be

grundet op til behandling. Såfremt Rådet ønsker at imødekomme udvalgets

anmodning, appellerer udvalget til, at Rådet så vidt muligt behandler em

net inden for en rimelig tid, således at Rådets eventuelle udtalelse kan indgå i

den videre behandling af emnet i Folketinget.

—

Ref.

Kontakt

Laura Purup

Dir, tlf.

+45 3337 5547

—

Med venlig hilsen

Liselott Blixt

Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget

1/i

22marts2018

Sagsnr. 1802733

Dok.nr. 574301

..•

4’LtlI!/

DET

RAD

Ørestads Boulevard 5

Bygning 37,

St.

2300 København 5

T: +45 7221 6870

M; [email protected]

W: www.etiskraad.dk

Til Sundheds- og Ældreudvalget

Det Etiske Råd takker for udvalgets anmodning om, at rådet tager emnet

drengeomskæring, som ikke er medicinsk begrundet, op til behandling.

Det Etiske Råd har på sit rådsmøde torsdag d. 22. marts besluttet at imødekomme

anmodningen fra Sundheds- og Ældreudvalget.

Rådet vil snarest muligt gå i gang med at behandle spørgsmålet og vil tilstræbe at

komme med en udtalelse inden sommerferien til Sundheds- og Ældreudvalget.

Med venlig hilsen

Det Etiske Råd

v. formand Gorm Greisen

Side 1/1

Folketinget

Kirkeu Uva Iget

INTACT DEN MARK

Forening mod bØrneomskæring

c/o Lena Nyhus

Palthoimterrasserne 57 D

3520 Farum

Tlf.: (+45) 20 83 37 67

[email protected]

www.intactdenmark.dk

www.facebook.com/intactdenm ark

0. 23. oktober 2017

Att.: Formand Karen Klint, mf

Ansøgning om foretræde

Majoriteten af Danmarks sundheds- og børneretsorganisationer har gennem de seneste år

vurderet, at omskæring af raske drengebørn er uetisk, skadeligt og potentielt farligt.

Dette bringer omskæringsritualer udført på raske mindreårige i modstrid med bl.a.

børnekonventionens artikel 24 stk. 3 “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende

forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns

sundhed.” og med Grundlovens 67 “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud

på den måde, der stemmer med deres overbevisning dog at intet læres eller foretages som strider

mod sædeligheden eller den offentlige orden.” De pågældende organisationer har derfor foreslået

en afvikling af traditionen men med mulighed for frivilligt tilvalg af ritualet som myndig

(organisationsoversigt i bilag).

Studier ved Rigshospitalet har vist, at kun 1,7% af Danmarks drenge under 18 får behov for

omskæring af medicinske årsager. Til gengæld vil 5,1% opleve væsentlige komplikationer i

forbindelse med indgrebet (dvs. blødninger, behov for reoperation, indlæggelseskrævende

infektioner 0.1.). Ydermere er risikoen for langstidskomplikationer i forbindelse med omskæring

betydelig, f.eks. er risikoen for at få urin rørsforsnævring op til 26 gange højere blandt omskårne

drenge og mænd end blandt intakte.

I lyset af denne nye viden om omskæringens mulige konsekvenser for den enkelte, bliver det

tydeligt, at omskæring af raske drenge er et betydeligt og risikobetonet traditionsbundet ritual, der

betøver drengebørn en række af deres kroppes naturlige funktioner og påfører dem omfattende

sundhedsmæssige risici.

Omskæring som ritual er i direkte modstrid med det enkelte individs ret til at vokse op med en

intakt krop og med muligheden for selv frit at til- eller fravælge religiøs overbevisning og evt.

konkret manifestation af denne overbevisning.

Kirkeudvalget opfordres til at anmode Kirkeministeren om at pålægge relevante trossamfund at

udvikle en praksis, der er i overensstemmelse med børns grundlæggende rettigheder, som

beskrevet ovenfor og vi vil hermed bede om tilladelse til at få foretræde for Kirkeudvalget snarest

muligt med henblik på at forelægge ovennævnte problematik og drøfte den med udvalgets

medlemmer.

Venligst

Lena Nyhus, forkvinde

Bilag 1) Liste over danske sundheds- og børnerettighedsorganisationer, der anbefalet en afvikling

af ikke-tetapeutisk omskæring af mindreårige drenge

Bilag 2) lntact Denmarks FN NGO rapport om kønslemlæstelse af drenge 2017

Stop kønslemlæstelse af både drenge og piger verden over, uanset kulturelt tilhørsforhold eller forældres religion.

s. i

Folketinget

Kirkeudvalget

Att.: Formand Karen Klint, mf

Bilag i

Børnerådet

Børns Vilkår

Dansk Kirurgisk Selskab

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Sygeplejeråd

Europæiske lægers fælleserklæring

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Foreningen af Danske Lægestuderende

Jordemoderforeningen

Lægeforeningen

Nordiske børneombudsmænd

Red Barnet

Sex & Samfund

—

•.

Stop kønslemlæstelse af både drenge og piger verden over, uanset kulturelt tilhørsforhold eller forældres religion.

s. 2

SUPPLERENDE NGO RAPPORT

TIL fNs BORNEKOMITE

DANMARK

MANDLIG KINSLEMLÆSTELSE

Kropslïg ïniegriiei, genital auionomï og religïonslribed

‘i

Er ikke-terapeutisk omskæring af drenge kønslemlæstelse og en krænkelse af barnets ret til

kropslig integritet, genital autonomi og religiøs frihed? Eller er ikke-terapeutisk omskæring et ritual af kulturel

og religiøs betydning, som forældre har en ret og måske endda en pligt til at tilvælge på børnenes vegne?

fokuspunkter

KOflkIUSiOfl

Omskæring uden terapeutisk indikation krænker børns grundlæggende menneskerettigheder.

For at sikre disse rettigheder skal der indføres en aldersgrænse på 18 år svarende til myndighedsalderen.

Børns grundlæggende rettigheder skal forankres i samfundet ved indførelsen af en aldersgrænse sammen

med en omfattende informationsindsats.

INTACT HENMARK INIACIPENMARKHK

Mandlig kønslemlæstelse

Kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed

1. oktober2017

Supplerende NGO rapport til Danmarks statusrapport i forhold til ENs Børnekonvention

Femte tilbagevendende rapportering for medlemsstater til behandling i 2016— Danmark

Forfattet at lntact Denmark

Dansk version af den originale fulde engelske rapport, version 3

Intact Denmark

¾ Lena Nyhus

Paltholmterrasserne 57 D

DK-3520 Farum

Tlf.: 93 96 10 30

Mail: [email protected]

Web: www.intactdenmark.dk

Indhold

MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE

TAK’

RESUME

MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE

SUNDHEDSMINISTERIET

PENIS’ ANATOMI OG FUNKTIONER

—

DEFINITION

MEDICINSKE ASPEKTER VED OMSKÆRING

Homologt væv

Forh udsmobiitet

Beskyttelse

Seksuelle funktioner

HYPPIGHED

METODER OG OMSTÆNDIGHEDER

SMERTELINDRING

DANSK MEDICINSK FORSKNING

FOREBYGGELSE AF HIV/AIDS OG ANDRE SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME

LOVGIVNINGSMÆSSIG STATUS

SKAL OMSKÆRES OG VIL IKKE

RETTEN TIL AT BLIVE HØRT

LÆGELIGE INDGREB UDEN SAMTYKKE

RETTEN TIL RELIGIONSFRIHED

FORÆLDREANSVAR

KVINDELIG KØNSLEMLÆSTELSE

ERKLÆRINGER FRA SUNDHEDSFAG LIGE ORGANISATIONER

LÆGEFORENINGEN

DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

JORDEMODERFORENINGEN

DANSK SYGEPLEJERAD

DANSK KIRURGISK SELSKAB

FAGLIGT SELSKAB FOR SUNDHEDSPLEJERSKER

FORENINGEN AF DANSKE LÆGESTUDERENDE

ERKLÆRINGER FRA BØRNERETTIGHEDSORGANISATIONER

FÆLLESUDTALELSE FRA DE NORDISKE BØRNEOMBUDSMÆND OG PÆDIATRISKE EKSPERTER

Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres

BØRNERADET

SEXOGSAMFUND

PERSONLIGE VIDNESBYRD

HUSSAINALI

ANONYM

ERCANALICI

JEREMY

WILSON

LEO MILGROM

ANONYM

HALIME OGUZ

AYHANALKOLE

AIDAMAYCEESAY

GORAYBABA

MIKAEL AKTOR

.22

ANTISEMITISME OG FREMMEDGØRELSE AF OMSKÆRINGSMINORITETER

OPLYSNINGSSTRATEGI

LOVGIVNINGSSTRATEGI

EN ATTENARS ALDERSGRÆNSE

IKKE-TERAPEUTISK OMSKÆRING ER LEGEMSBESKADIGELSE

KØNSDISKRIMINATION

BØRNS RET TIL AT VOKSE OP OG UDVIKLE DERES FULDE POTENTIALE

GODKENDELSE AF RELIGIØSE RITUALER

LOVGIVNINGSTILTAG

KONKLUSIONER

FORBEHOLD

Tak!

På vegne af lntact Denmark ønsker vi at takke alle de aktivister og specialister, der har bidraget til

denne rapport.

Uden jer ville vi ikke se de fremskridt, der finder sted på børnerettighedsområdet i Danmark og i

verden i dag. Uden jeres engagement og empati, var denne rapport ikke blevet til.

Lena Nyhus, forkvinde

Mikael Aktor, næstformand

Resume

lntact Denmark er en ikke-statslig interesseorganisation for ofre for ufrivillig kønskirurgi og deres

støtter. lntact Denmarks1 mål er at fremme den fysiske integritet for børn af alle biologiske køn

—

piger, drenge og interkønnede2

—

så vel som religionsfriheden og den genitale autonomi for de

unge og voksne, de bliver.

Ufrivillig kønskirurgi omfatter kvindelig kønslemlæstelse (engelsk: “female genital mutilation”

—

FGM), mandlig kønslemlæstelse (engelsk: ‘male genital mutilation”

—

MGM) og kønslemlæstelse

af interkønnede (engelsk: “intersex genital mutilation”

—

IGM). “Kønslemlæstelse” defineres i denne

sammenhæng som en påført beskadigelse af sunde kønsorganer hos personer under

myndighedsalderen. Begrebet beskrives rammende i Europarådets Resolution 1952,

5 som “en

ikke-medicinsk begrundet krænkelse af børns kropslige integritet, det kan få varig indflydelse på

deres liv.”

Ifølge det Internationale NGO-Råd vedrørende Vold mod Børn, der har arbejdet i samråd med ENs

særlige repræsentant for generalsekretæren vedrørende vold mod børn, gælder det, at “alle

krænkelser af børns rettigheder kan retmæssigt beskrives som skadelige praksisser.” Det, der

karakteriserer den vold, der fremhæves i Rådets rapport

Krænkelsen af børns rettigheder

Skadelige praksisser baseret på tradition, kultur, religion eller overtro

er, “at de er baseret på

tradition, kultur, religion eller overtro og begås og godkendes af barnets forældre eller andre

betydningsfulde voksne i barnets omgangskreds. Faktisk nyder de ofte stadig støtte fra et flertal

inden for et samfund eller en stat.” (s.1).

Rapporten fortsætter:

Skadelige praksisser, der er baseret på tradition, kultur, religion eller overtro, begås ofte mod

små børn, der tydeligvis ikke har evnen til selv at give samtykke eller afvise dette. Antagelser

om forældres beføjelser eller rettigheder over for deres børn muliggør, at en lang række af

disse praksisser bliver begået, nogle af forældrene selv, andre af andre personer med

forældrenes formodede eller faktiske samtykke. Ikke desto mindre støtter ENs Konvention om

Barnets Rettigheder Ç’Børnekonventionen”), der er ratificeret af næsten samtlige stater, at

begrebet om forældres “rettigheder” over for børn erstattes af begrebet om forældres “ansvar”

for at sikre, at barnets tarv “kommer i første række” for forældrene (Artikel 18). (ibid.)

Mange af de praksisser, der her identificeres som skadelige, indbefatter grov eller ulovlig

diskrimination mod grupper af børn. Det kan være kønsdiskriminering, men især

diskriminering mod børn med handicaps. Nogle bygger på tradition og/eller overtro, andre på

religiøse forestillinger, og endnu andre på forkert information eller forkerte opfattelser om

børns udvikling og sundhed. Mange indbefatter ekstrem fysisk vold og smerte, der

—

nogle

tilfælde med vilje

—

fører til død eller alvorlig skade.

[...]

Det Internationale NGO-Råd

vedrørende Vold mod Børn mener, at den fortsatte lovlighed og sociale og kulturelle accept af

en lang række af disse praksisser i mange stater illustrerer et omfattende svigt i de

internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer i forhold til at fremprovokere de

nødvendige udfordringer af, forbud mod og udryddelse af disse praksisser. Omfattende

analyse og handling med fokus på børns rettigheder er derfor påkrævet nu. Først og

Organisationen er finansieret udelukkende med bidrag fra private medlemmer, og alt arbejde i organisationen foretages

frivilligt og ulønnet.

Interkøn er

et biologisk køn. Cirka 1,7 ¾ at verdens befolkning har biologiske kønskarakteristika, der er atypiske med

hensyn til kromosomfordeling, hormonbalance, kønskirtler, kønsorganer osv. Disse børn udsættes ofte for unødvendig

og ufrivillig kirurgisk og hormonel behandling for at tilpasse dem til en binær kønsopfattelse.

Den fulde rapport er tilgængelig her:

htt://srsg.violenceaoainstchildren .org/sites/defaultlfiles/documents/docs/lnCo Report 1 5Oct.pdf

fremmest må der udtales et krav om hver stats direkte forpligtelse til at sikre alle børn deres

ret til fuld respekt for deres menneskelige værdighed og fysiske integritet. (ibid.)

Konventionen om Barnets Rettigheder fastholder også barnets selvstændige ret til

religionsfrihed (Artikel 14). Børn er ikke født ind i en religion. Ethvert individ har ret til

religionsfrihed. Derfor kan forældre og andre voksne ikke henvise til deres religiøse tro som

retfærdiggørelse af skadelige praksisser mod et barn, der endnu ikke kan give sit eget

informerede samtykke. (s.2).

Indtil for nyligt er mandlig omskæring kun blevet udfordret, når det er udført af ikke-lægeligt

personale under uhygiejniske omstændigheder uden smertelindring. Men en analyse ud fra

barnets rettigheder peger i retning af, at ikke-konsensuel, ikke-terapeutisk omskæring af

drenge uanset omstændighederne udgør en grov krænkelse at deres rettigheder inklusiv

deres ret til fysisk integritet, til tanke- og religionsfrihed og til beskyttelse mod fysisk og mental

vold. (s.22).

lntact Denmark mener, at rituel og ikke terapeutisk omskæring at mindreårige er omfattet af

definitionen af vold mod børn som beskrevet at Det Internationale NGO-Råd om Vold mod Børn.

Derfor må denne praksis ophøre, og en aldersgrænse på atten år må indføres.

lntact Denmarks primære fokusområder er:

•

Lovsikret beskyttelse af børns universelle, umistelige menneskereftigheder til fysisk

integritet, genital autonomi og religionsfrihed.

Fremme at information om de videnskabelige og etiske aspekter af ikke-terapeutisk

kønskirurgi med henblik på at oplyse forældre, sundhedspersonale, pædagoger og lærere

såvel som offentligheden og at styrke børns egen viden og selvstændiggørelse.

Støtte og rådgivning til de personer og familiemedlemmer, der et påvirket af omskæring

fysisk og psykisk, også til forældre, der fortryder at have fået deres børn omskåret.4

•

Hovedemnet for denne supplerende rapport er kønslemlæstelsen af drenge (også omtalt som

rituel eller ikke-terapeutisk mandlig omskæring), idet denne har været genstand for intens debat i

Danmark i adskillelige år. (FGM har været forbudt siden sidst i l99Oerne).

Rapporten analyserer relevant gældende lovgivning og internationale konventioner såvel som

lægevidenskabelige data, etiske principper og yderligere relevant information med henblik på at

anvise gennemførlige metoder til implementering af fuld beskyttelse at børns ret til kropslig

integritet, genital autonomi og religionsfrihed.

Rapporten bygger på data fra Styrelsen for Patientsikkerhed,5 uafhængige medicinske studier og

repræsentative offentlige holdningsundersøgelser.

Mandlig kønslemlæstelse

—

definition

Mandlig kønslemlæstelse omfatter forskellige skadelige, ufrivillige procedurer overfor både børn og

voksne.

“Nogle forældre vil fortryde, at de fik deres barn omskåret på grund af barnets smerter, eller fordi der opstår

komplikationer ved proceduren. Andre på grund af en voksende forståelse for forhudens naturlige funktion, eller fordi

deres barn med alderen udvikler utilfredshed med atvære blevet omskåret. Størsteparten af de forældre, der fortryder

omskæring, lader til at gøre det af etiske grunde; de forstår gradvist, at de har krænket deres barns umistelige

rettigheder. Der foreligger endnu ikke noget videnskabeligt studie af danske forældre, der fortryder omskæring.

Siden 8. oktober2015 en sammenlægning af det tidligere Patientombuddetogtilsynsrådeti Sundhedsstyrelsen.

Denne supplerende rapport fokuserer på den type mandlig kønslemlæstelse, som er almindelig

kendt som rituel eller ikke-terapeutisk drengeomskæring. Proceduren indebærer en amputation af

forhuden (præputium) på penis hos drenge under myndighedsalderen (18 år).

Medicinske aspekter ved omskæring

Sundhedsminïsteriet

I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen “Omskæring at drenge notat”6 på opfordring af

Sundhedsministeriet efter enighed blandt alle folketingspartiernes sundhedsordførere.

—

Oprindeligt var notatet tænkt som en kortlægning af konsekvenser og komplikationer i forbindelse

med ikke-terapeutisk omskæring såvel som at de etiske aspekter ved operationen. Men

Sundhedsministeriet ændrede kommissoriet, og det endelige notat undersøgte ikke disse etiske

aspekter.

Skønt efterfølgende registrering viste, at Sundhedsstyrelsen kun var i stand til at dokumentere

forholdene vedrørende 20-40 % af omskæringer (de øvrige blev ikke indberettet, herunder

omskæringer foretaget illegalt eller i udlandet), konkluderede Sundhedsstyrelsen, at deres

retningslinjer generelt blev fulgt.

Kort tid efter publiceringen af notatet blev Sundhedsstyrelsen omorganiseret på grund at en mere

omfattende kritik at kvaliteten af Styrelsens arbejde. Notatet om ikke-terapeutisk omskæring blev

ikke direkte nævnt

denne sammenhæng, men både i lægelige og i politiske kredse bliver notatet

ofte atvist, dels fordi det ikke adresserer det centrale etiske dilemma, dels på grund at dets

tvivlsomme og udokumenterede konklusion om, at Styrelsens retningslinjer bliver fulgt.

Penis’ anatomi og funktioner

Internationalt er den mandlige forhuds anatomi og funktioner stadig omdiskuterede, og der er

endnu meget, der ikke er tilstrækkeligt belyst. I Danmark og i Europa generelt optattes forhuden

som en naturlig del at penis. Den er et dobbeltlaget organ med hud på ydersiden og slimhinde på

indersiden, som dækker og beskytter glans og urinrørsåbningen. Den rummer specialiseret glat

muskulatur og er rig på blodkar og sansenerver. Det følgende er ikke en udtømmende beskrivelse,

men blot en hurtig, nødvendig introduktion til forhudens anatomi.

Homologt væv

Forhuden er en fælles anatomisk struktur ved alle pattedyr med udvendige kønsorganer. Hos

mennesket er den mandlige forhud og den kvindelige torhud (klitorisforhuden) homologe, dvs, de

udvikler sig fra en fælles embryologisk struktur. På latin henviser det samme ord, præputium, til

både mandlig og kvindelig torhud. Forhuden er anatomisk sammenlignelig med øjenlågene

begge typer dækker, beskytter og renser et bagvedliggende organ.

—

https://sundhedsstyrelsen.dk/—/media/92A1 A9B3C9E34F22A855659470CD81 FE.ashx

Forhudsmobilitet

Mange er uvidende om, at forhuden ved fødslen er hæftet fast til glans og almindeligvis ikke kan

trækkes tilbage i barndommen. Den er hæftet til glans med epitelvæv af samme art som det, der

hæfter en negl til fingeren. På et tidspunkt mellem barndom og pubertet opløses epitelvævet, og

forhuden bliver bevægelig. Da tidspunktet, for hvornår forhuden løsner sig, varierer betydeligt, er

det ikke i sig selv et problem, at forhuden ikke kan trækkes tilbage, med mindre der optræder

andre symptomer.7

Beskyttelse

Forhuden har mange funktioner. Den mest umiddelbare er, at den beskytter den følsomme

overflade på glans og urinrøret. I spædbarnsalderen beskytter den glans og urinrørsåbningen for

stadig kontakt med urin og afføring, og senere forebygger den, at glans gnider direkte mod tøjet.

Uden forhuden tørrer slimhinden på glans ud, ændrer karakter og mister følsomhed.

Seksuelle funktioner

Den bevægelige forhuds glidefunktion reducerer direkte friktion under seksuel aktivitet og

stimulerer glans og frenulum (det følsomme bånd, der fæstner forhuden til glans). Når penis er

erigeret, givet forhuden plads til dens forlængelse ved samtidig at blive trukket tilbage. Derved

bliver forhudens indre slimhinde vendt udad, så forhudens indre og ydre lag tilsammen bliver én

overflade, der dækket det forlængede penisskaft.

Forhuden indeholder en koncentration af meget følsomme nerver, der særligt stimuleres ved let

berøring. Disse nerver bidrager i høj grad til nydelsen under seksuel aktivitet. Dertil kommet, at når

forhudens indre slimhinde kommer i kontakt med partnerens slimhinde, forøges nydelsen. Denne

kontakt fungerer også som en forsegling, der sikrer, at den naturligt producerede smørelse så som

smegma, der produceres af både mænd og kvinder, bliver vedligeholdt og fordelt. Foruden dens

smørende funktion bidrager smegma til at bevare slimhinden på glans fugtig. Mænd producerer

smegma fra mikroskopiske fremspring fra forhudens indre slimhinde.

Indersiden af spidsen af fothuden består af en elastisk ring af væv, der kaldes frenarbåndet. Det

medvirker til forhudens bevægelighed, og sikrer at forhuden slutter sig omkring glans,når den ikke

er trukket tilbage. Hos mange mænd er frenatbåndet en særlig erogen del af penis. Det samme

gælder frenulum, der kan være endda mere følsom og erogen.

Alt i alt er forhuden en kompleks og vigtig del af pen is med en mængde praktiske og seksuelle

funktioner, som fjernes, når forhuden amputeres.

Hyppighed

Indtil slutningen af 2002 blev ikke-terapeutisk omskæring udført på privatklinikker, i private hjem og

på offentlige sygehuse. Men i 2003 stoppede man med at udføre ikke-terapeutisk omskæring på

offentlige sygehuse, angiveligt fordi man ikke længere mente, at unødvendig kirurgi skulle støttes

med offentlige midlet, og fordi en øget del af sundhedspersonalet afstod fra at foretage

operationen af etiske grunde.

Efter en række ulykkelige tilfælde, hvor omskæring havde medført alvorlige komplikationer,

forsøgte staten at kontrollere det stort set uregulerede private område for ikke-terapeutisk

omskæring af mindreårige ved at etablere et register for omskæring i 2014.

7Wright, J. E. i 994, ‘Further to the furiher fate of the foreskn’, The Medical

Journal ofAustralia

i 60 (3):

https:l/www.ncbi nim .nih .QovlQubmed/8295581 ?dopt=Abstract

Op til introduktionen af dette register var Sundhedsstyrelsen nået frem til, at omfanget af ikke

terapeutisk omskæring af drenge udgjorde et sted mellem 1000 092000 hvert år ud fra et

konservativt skøn. Dette antal nåede man frem til ved at rådføre sig med de relevante religiøse

samfund koblet sammen med en vurdering af befolkningstilvæksten i grupper med en

omskæringskultur.

Registeret var i kraft i halvandet år fra 2014, men registreringen var både inkonsekvent og

ineffektiv. Det blev kun registreret 350 årlige omskæringer ud af de forventede 1000-2000.

Registeret blev nedlagt midt i 2015.

Forskellen mellem det skønnede og det registrerede antal omskæringer kan til dels forklares med,

at et ukendt antal læger havde undladt at indsende oplysning om de omskæringer, de havde udført

eller overvåget.8 Det kan også forklares med et ukendt antal illegale omskæringer udført af

uautoriserede lægpersoner uden lægelig overvågning. Desuden kan et antal omskæringer være

blevet foretaget i udlandet på rejse til forældrenes oprindelseslande.

I september 2016 udsendte Sundhedsministeriet et regelsæt, som eksplicit gør det obligatorisk for

læger, der udfører eller overvåger omskæringer, at indsende oplysninger om disse operationer til

et nyt register, der er trådt i kraft fra første januar 2017.

Metoder og omstændigheder

Der er forskellige omskæringsmetoder. De få jødiske drenge (kun fire i 2014), der omskæres af

den jødiske mohel knyttet til den ortodokse synagoge i København, omskæres efter jødisk tradition

med brug af en sande (en spids metalgenstand) til at løsrive forhuden fra glans samt en klemme

(et ‘omskæringsskjold”) til at fastholde den løsgjorte forhud over glans, og et skalpelinstrument.

Mange sekulære jøder, muslimer og andre relevante minoriteter får omskæringen foretaget på en

privatklinik i løbet af drengens første leveår. På danske privatklinikker anvendes en såkaldt Plasti

klokke som den hyppigste metode. Efter at forhuden er løsrevet fra glans med en sande,

afklemmer dette instrument forh uden der, hvor den skal fjernes. Med denne metode kan risikoen

for voldsom blødning reduceres, fordi huden med dens blodkar forinden er ødelagt, der hvor

forh uden fjernes.

Smertelindring

Udover risikoen for voldsom blødning udgør vanskelighederne med at give smertelindring tit

spædbørn en anden komplikation. Det tilrådes ikke, at lægge spædbørn i fuld narkose, så i stedet

anvendes forskellige former for lokalbedøvelse. Ved den jødiske omskæring foretaget af mohellen

smøres drengens penis udvendigt med en smertelindrende EMLA-creme, og drengen gives

yderligere en sut dyppet i sukkervand eller vin for at aflede fra smerten. På privatklinikker

anvendes almindeligvis en lokalbedøvende blokade med injektioner ved roden af penis.

Dansk medicinsk forskning

Indenfor de seneste år er der i Danmark publiceret flere interessante medicinske studier af

konsekvenser af og mulige komplikationer ved mandlig omskæring.

Det danske regelsæt kræver ikke, at omskæring skal udføres at en læge, men blot at en læge skal være til stede og

overvåge operationen. Dette gør det muligt også for religiøse specialister som feks. den jødiske mohel at udføre

indgrebet.

Denne rapport beskæftiger sig ikke med denne forskning, da mandlig kønslemlæstelse i sidste

ende ikke har nogen medicinsk begrundelse, men tværtimod udføres uden nogen helbredsmæssig

indikation på raske personer uden deres eget samtykke.

Der er behov for yderligere forskning vedrørende konsekvenserne af og de mulige komplikationer

ved mandlig omskæring, da denne forskning kan bidrage til, at mænd, der overvejer at få foretaget

frivillig kønskirurgi, kan beslutte sig på et mere informeret grundlag.

Forebyggelse af HIV/AIDS og andre seksuelt overførte

sygdomme

Visse internationale studier, fortrinsvist udført i Afrika, har peget på, at mandlig omskæring kan

reducere overførslen at kønssygdomme som f.eks. HIV/AIDS og HPV fra kvinde til mand.

Disse stærkt omdiskuterede studier relaterer sig til seksuelt aktive voksne, ikke til børn, og vil

derfor ikke blive yderligere diskuteret i denne rapport.

lntact Denmark støtter i stedet forebyggende prævention som f.eks. kondomer og oplysende

arbejde i bestræbelserne på at reducere seksuelt overførte sygdomme.

Lovgivningsmæssïg status

Det fremgår af præamblet til FNs Børnekonvention, at “barnet som følge af sin fysiske og psykiske

umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse,

både før og efter fødslen.” Det er i overensstemmelse med dette princip, at lntact Denmark i sit

arbejde henviser til internationale konventioner og den nationale lovgivning for at sikre alle børns

umistelige ret til kropslig integritet, genital autonomi og religionstrihed uanset køn, kulturel

baggrund eller forældrenes religion.

Skal omskæres og vil ikke

Foreningen Sex og Samfund har en åben telefonlinje for børn og unge, det hedder “Privatsnak”. I

marts 2016 lagde en elleveårig dreng en besked: “Min mor siger, at min storebror på 13 år og jeg

skal omskæres den 23. marts på en privatklinik, og vi vil ikke.”9

Sex og Samfund kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed for at få afklaret brødrenes retslige

status i denne situation. De fik det svar, at hverken lægen eller forældrene må tvinge drengene til

at undergå en ikke-terapeutisk omskæring, hvis de modsætter sig. At omskære drengene mod

deres vilje kan måske være strafbart.

Retten til at blive hørt

Vurderingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed bygger på Sundhedsloven,

20, ifølge hvilken en

patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal inddrages i drøftelserne om en

behandling, og patientens tilkendegivelser skal tillægges vægt i det omfang, de er relevante i

Hele svaret kan ses her: http://privatsnak.dk/1 3-1 5/brevkasse/se-brev/?id=25 1

situationen. Dette er også i overensstemmelse med Børnekonventionen, artikel 12, hvor barnets

inddragelse gøres afhængig af ‘dets alder og modenhed.”

Lægelige indgreb uden samtykke

Ifølge Europarådets konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Menneskelig

Værdighed i Forbindelse med Anvendelse af Biologi og Lægevidenskab (“Bioetikkonventionen”),

artikel 6.1, må der ikke foretages medicinske indgreb på individer, der ikke er i stand til selv at give

informeret samtykke, med mindre indgrebet er til individets direkte helbredsmæssige fordel.1°

Når ikke-terapeutisk omskæring foretages på personer, der er under den alder, hvor de kan give

personligt informeret samtykke, eller når omskæring foretages på trods af personens egen

tilkendegivelse, er det i direkte modstrid med Bioetikkonventionen, artikel 6.1.

Danmark ratificerede denne konvention i 1999, og den er derfor juridisk bindende i dansk

lovgivning. Princippet i artikel 6.1 at personer, der ikke er i stand til at give informeret samtykke,

kun må udsættes for indgreb, der er til direkte heibredsmæssig fordel er implementeret som en

generel minimumstandard i Bekendtgørelse af Lov om Autorisation af Sundhedspersoner og om

Sundhedsfaglig Virksomhed (“Autorisationsloven”),

17, ifølge hvilken “En autoriseret

sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler

mv.”

—

Ordet “medhjælp” i denne kontekst henviser generelt til ikke-lægeligt, professionelt

sundhedspersonale, f.eks. sygeplejersker. Men i Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring

af Drenge fortolkes lægens uddelegering af arbejde til en medhjælp således, at den også omfatter

enhver omskærer med eller uden nogen lægelig uddannelse eller træning. Det kan være en

jødiske mohel, men kan faktisk være hvem som helst, hvis blot denne person overvåges af en

læge, der er ansvarlig for, at Sundhedsstyrelsens vejledning følges.

I marts 2015 stillede Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg følgende spørgsmål til

Sundhedsministeren: “Finder ministeren rituel omskæring af raske drengebørn forenelig med

Bioetikkonventionens artikel 6, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken direkte konkret

fordel små drenge efter ministerens opfattelse høster ved rituel omskæring?”

Ifølge Ministerens svar er princippet i Bioetikkonventionens artikel 6.1 indeholdt i

Autorisationsloven,

17, som forklaret ovenfor. Derudover svarer Ministeren, at omskæring af

drenge, der udføres efter Sundhedsstyrelsen Vejledning om Omskæring af Drenge, er i

overensstemmelse med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.” Ifølge denne vejledning, skal

omskæring udføres af en læge eller en medhjælp overvåget af en læge, der er forpligtet til at

udvise den nævnte omhu og samvittighedsfuldhed; operationen må kun udføres, når der foreligger

informeret samtykke fra forældremyndigheden og fra begge forældre ved delt forældremyndighed;

en dreng, der er over femten år, kan give sit eget informerede samtykke, og hvis han er yngre,

men i stand til at forstå situationen, skal han informeres og inddrages i beslutningen.12

Derimod svarede Ministeren ikke på den sidste del af spørgsmålet fra Folketingets Sundheds- og

Ældreudvalg, dvs, spørgsmålet om hvordan rituel, ikke-terapeutisk omskæring udgør en direkte

fordel for drengens sundhed. Ministeren er blevet stillet samme spørgsmål af flere borgere, der har

henvendt sig skriftligt, men indtil nu har Ministeren enten ikke villet eller ønsket at besvare denne

htt://www.coe.intJen/web/conventions/fuII-IistJ-/conventions/treaty/1 64, Summary, afsnit 4.

http://www.ft.dklsamli

ngl2Ol

41 /aImdeI/suu/srm/736/svar/1 242403/1516397. df

https://www.retsinformation.dklForms/R071 0.aspx?idl 62591

del af spørgsmålet. lntact Denmark tolker denne tavshed som en sandsynlig bekræftelse af en

egentlig konflikt mellem artikel 6.1 i Bioetikkonventionen og Sundhedsstyrelsens tilladelse til rituel

omskæring af mindreårige drenge, der ikke selv kan give informeret samtykke. lntact Denmark

mener derfor, at selv omskæring, der udføres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, er i modstrid

med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.

Retten til religionsfrihed

Spørgsmålet og svaret fra Sex og Samfunds Privatsnak, det blev omtalt oven for, illustrerer et

urimeligt aspekt ved lovligheden af ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige danske drenge.

Operationen foretages på barnet på grund af forældrenes religiøse eller kulturelle ståsted og ofte

kort tid efter fødslen eller i løbet af det første leveår.

Men drengespædbørn har ingen idé om religiøs eller kulturel identitet. Først når de har nået en vis

modenhed, er de i stand til selv at have klare forestillinger om disse ting. På det tidspunkt kan de

i overensstemmelse med svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed afvise at blive omskåret, og

det kan være strafbart for forældrene at tvinge dem. Men ved at omskære drengene mens de er

for små til at give udtryk for en egen mening, blokeres denne mulighed på forhånd, og de får aldrig

friheden til at træffe deres egen beslutning.

—

I den forstand er omskæring en måde, hvorpå spædbørn påtvinges et permanent religiøst mærke

og dermed nægtes den teligionsfrihed, som ellers er sikret dem gennem Grundlovens artikel 67 og

7013

og i Børnekonventionen, artikel 14.

Forældreansvar

Forældre, der vælger at få omskåret deres spædbørn, kan siges at handle overfor deres børn ud

fra det forældede begreb om forældres rettigheder” frem for på grundlag af Børnekonventionens

begreb om forældres “ansvar” (Børnekonventionen, artikel 18, stk.1), der netop sætter barnets tarv

i centrum snarere end forældrenes behov.

I den forstand udgør rituel omskæring af små drenge et fait accompli. Hvis blot operationen

foretages før drengene er i stand til at give udtryk for deres egen holdning til religiøs identitet og

omskæring, accepteres det, at forældrene får det gjort, men når drengene er nået til denne

modenhed i deres udvikling, kan det være strafbart, hvis drengene har modet til at protestere.

Kvindelig kønslemlæstelse

Kvindelig kønslemlæstelse er strafbart ifølge Straffeloven,

245a med

7a. Loven straffer enhver

procedure, der involverer ikke-terapeutisk fjernelse af dele af kvinders ydre kønsorganer

(klitoridektomi, excision, infibulation), uanset om det sket med kvindens informerede samtykke

eller ej.

Straffelovens generelle bestemmelse omfatter både forsøg på og medvirken i en strafbat handling,

hvor selve udførelsen beskrives i den enkelte lovparagraf. Princippet om eksterritorialitet gør sig

gældende

7a), hvilket gør kvindelig kønslemlæstelse strafbar, selv hvis indgrebet foretages i

ud landet.

Medvirken i kønslemlæstelse af en kvinde uanset dennes alder kan give op til seks års fængsel.

https:llwww.retsinformation.dklForms/R071 O.asjx?id45902

Erklæringer fra sundhedsfaglige organisationer

Flere sundhedsfaglige organisationer har givet udtryk for deres holdning i løbet af den intense

danske debat om drengeomskæring. De fleste har erklæret, at ikke-terapeutisk omskæting af

mindreårige er uetisk, fordi børnene ikke er i stand til at afgive eget samtykke. Nogle har aktivt

krævet en afskaffelse af ritualet og eventuelt en aldersgrænse, hvorimod andre generelt har

fordømt praksissen og opfordret de udøvende til at ophøre med den.

Den følgende liste er dog ikke udtømmende.

Lægeforeningen

“Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt,

hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, som får foretaget indgrebet.

Omskæring af drenge bør således ikke foretages, før drengen har opnået myndighed til

selvstændigt at tilvælge indgrebet.”

Lægeforeningen ser processen henimod elimineringen af omskæring som en gradvis proces i

dialog med de involverede minoriteter, hvor det vigtigste hensyn er ‘børns helbred, herunder

minimering af uautoriserede indgreb.”14

Dansk Selskab for Almen Medicin

“Sundhedsstyrelsen har sendt ‘Vejledning om omskæring af drenge’ i høring’. DSAM’s bestyrelse

har drøftet høringsudkastet og er enige om, at der kun må udføres omskæring, når der foreligger

medicinsk indikation. Hvis der udføres omskæring uden medicinsk indikation, er der tale om

lemlæstelse.”15

Jordemoderforeningen

“Jordemoderforeningens hovedbestyrelse mener, at drenge, helt ligestillet med piger, har ret til

ikke at blive underlagt kirurgiske indgreb, som ikke er medicinsk begrundet og vi finder, at denne

reffig hed skal betyde frihed for indgreb.

—

Vi er vidende om, at omskæring af drengebørn har kulturel betydning for flere befolkningsgrupper,

og vi ønsker med vores udmelding udtrykkeligt ikke at signalere ligegyldighed over for denne

betydning.

Vi respekterer menneskers ret til at vælge selv at leve efter religiøse forskrifter men vi appellerer

til alle forældre om at undlade at udøve en irreversibel påvirkning på deres drengebarn/børn.”16

—

httsJ/A.Iaeger.dkIsites/defaultIfiles/Iaegeforeningens oIitik vedroerende omskaerlng af dreneboem uden medl

cinsk indikation dec 2O16.df

http://www.dsam .dkl?FLXA=NewsletterShow&newslefterld=64

http://www.lordemoderforeninoen.dklaktuelt/nyheder/nyhed/artikel/omskaering-af

drengeboern/#.VYLD716OYBc.facebook

Dansk Sygeplejeråd

“Omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt, når indgrebet foretages

uden informeret samtykke fra den unge, og et sådan samtykke kan reelt først gives, når den unge

er myndig.”17

Dansk Kirurgisk Selskab

I forbindelse med høringen i 2014 af Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring af Drenge

erklærede Dansk Kirurgisk Selskab følgende: “DKS er principielt modstander af kirurgiske indgreb

på raske umyndige personer uden medicinsk indikation.”18

Selskabet anbefaler, at ikke-medicinsk omskæring af mindreårige kun udføres af uddannede

kirurger, så længe operationen er tilladt af myndighederne. Sundhedsstyrelsen fulgte ikke denne

anbefaling, men tillader, at også lægens såkaldte “medhjælp” kan udføre indgrebet.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

“Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker mener, at rituel omskæring (et indgreb uden medicinsk

indikation), er ligestillet med et overgreb på barnet. Barnets oplevelse at at være et selvstændigt

individ med retten til at bestemme over egen krop bliver negligeret af de nære voksne. Barnet

oplever en unødvendig operation, som kan have sammenhæng med svære smerter. Indgrebet er

irreversibelt og kan medføre problematikker af varig karakter.”19

Foreningen af Danske Lægestuderende

‘Ved rituel drengeomskæring fjernes sundt og funktionelt væv fra et umyndigt, raskt barn, og

spørgsmålet om rituel drengeomskæring er derfor i sit udgangspunkt ikke et sundhedsspørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt rituel drengeomskæring skal være lovligt eller ej, bliver i stedet et etisk

spørgsmål og et spørgsmål om rettigheder. Derfor må læger og lægestuderende på lige fod med

alle andre mennesker i samfundet tage stilling til, om det enkelte menneskes frihed til at være

herre over egen krop skal vægtes højere end religiøse og kulturelle traditioner eller ej.

FADL mener, at det enkelte individ har ret til selv at tage beslutning om rituel omskæring, og at

retten til en intakt krop bør være uafhængig af individets køn. Da piger allerede er sikret lovmæssig

beskyttelse mod rituel omskæring i Danmark, bør drenge også sikres samme rettigheder.”20

Erklæringer fra Børnerettighedsorganisationer

En række danske og skandinaviske børnerettighedsorganisationer har udsendt erklæringer om

ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige. Generelt opfordrer organisationerne til, at proceduren

afskaffes, og anbefalet indførelsen af en aldersgrænse svarende til myndighedsalderen.

Den følgende liste er ikke udtømmende.

htts://dsr.dk/roIitik-og-nyheder/nyhed/omskaering-af-drenge-boer-kun-ske-efter-den-unge-er-myndig

htts://issuu .com/intactdenmark/docs/h ringssvar

http://sundhedsplejerskennu

.Iinux28.unoeuro-server.com/w-contenUuIoads/2O1 6/11 /resolution-om-rituel-omskrinci

22-10-201 4.df

http://fadl.dklnyheder/fadl-mener/#toggle-id-1

Fællesudtalelse fra de Nordiske Børneombudsmænd og

Pædiatriske Eksperter

Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres

Omskæring uden medicinsk ind ikation på et menneske, der ikke er i stand til at give sit

samtykke, er en overtrædelse af grundlæggende medicinske og etiske principper, fordi

indgrebet er irreversibelt, smertefuldt og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er ingen

sundhedsmæssige grunde til at omskære drenge i de nordiske lande. Forhold, som hos

voksne mænd kan tale for omskæring, har ingen relevans for små børn i Norden. Drengene

kan selv tage stilling til indgrebet, når de bliver i stand til at give deres samtykke.

Som børneombud og medicinske eksperter mener vi, at omskæring af drengebørn er i strid

med ENs Børnekonventions Artikel 12 om børns ret til at sige deres mening i forhold, der

vedrører dem og Artikel 24 stk. 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne

ritualer, som kan være skadelige for deres helbred.

FNs Menneskerettighedsråd har i 2013 opfordret alle lande til at afskaffe indgreb, som

kompromitterer børns integritet og værdighed, og som er skadelige for piger og drenges

helbred.

Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes

foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om

det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualet.

Børnerådet

Børnerådet har indleveret sin egen supplerende rapport til FNs Børnerettighedskomite men har

tilladt lntact Denmark at citere et uddrag at det afsnit, der omhandler ikke-terapeutisk omskæring

af mindreårige i nærværende rapport. Børnerådet skriver:

Grundlæggende er reglen den, ikke at foretage medicinsk unødvendige indgreb. Det er

Børnerådets standpunkt, at medicinske indgreb, der ikke er nødvendige ud fra et

helbredsmæssigt synspunkt, kun bør foretages efter udtrykkeligt, frit og informeret samtykke

fra den person, indgrebet er tiltænkt.

Dette standpunkt bygger på princippet om retten til kropslig integritet og barnets ret til at blive

hørt i alle sager, der påvirker barnet. Barnets ret til at blive hørt er relevant i forhold til alle

sager, der vedrører barnet medicinske eller andre.

—

Børnerådet er opmærksom på den ophedede debat om dette emne i offentligheden, blandt

religiøse ledere og mellem sundhedsfaglige eksperter. Vi anerkender, at forældre har en høj

grad af valgfrihed i opdragelsen af deres børn, og at Børnekonventionen anerkender

religionsfriheden, herunder barnets religionsfrihed.

Ikke desto mindre mener Børnerådet, at barnets tarv bedst tilgodeses ved, at man sikrer sig

barnets samtykke, før man foretager dette irreversible medicinske indgreb. Barnets tarv går

forud for andre hensyn i denne sag, fordi indgrebet er irreversibelt og kan forårsage

unødvendige komplikationer.

Børnerådet anbefaler, at det skal være et krav, at barnet giver sit eget samtykke, når det har

opnået en sådan modenhed, at det forstår implikationerne af indgrebet.

Oslo, 30. september 2013. http://barneombudet.no/wp-content/uploads/201 3/09/Felles-uttalelse-fra-de-nordiske-

barneombudene-og-barnemedisinske-eksperter-om-omskj%C3%A6ring-av-qutter.pdf

Sex og Samfund

“Sex & Samfund mener, at rituel drengeomskæring bør sidestilles juridisk med rituel

pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv fra raske børn. Desuden

må det bemærkes, at der ved den hyppigt anvendte form for pigeomskæring (sun naomskæring)

fjernes mindre væv end ved en rituelt begrundet drengeomskæring, hvorfor den retsllge

forskelsbehandling synes tvivlsom.”22

Personlige vidnesbyrd

Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige uden samtykke påvirker ofrene såvel som deres

familier og de fællesskaber, de er en del af.

Ifølge en nylig meningsmåling er 87 ¾ af den danske befolkning modstandere af rituel omskæring.

Begrundelserne varierer, men generelt kritiseres indgrebet med baggrund i børns umistelige ret til

kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed.

Vi har bedt forskellige personer stå frem med deres personlige vidnesbyrd, for at deres stemmer

på den måde kan blive hørt af FNs Børnekomite og den internationale offentlighed.

Nogle har aldrig tidligere givet udtryk for deres holdning offentligt. Af sikkerhedshensyn er nogle af

disse personer anonyme. Det er vores erfaring, at det kan være særlig svært og endda farligt for

især muslimske kvinder at stå frem med deres modstand mod ikke-terapeutisk omskæring af

mindreårige.

Andre har valgt at stå frem med deres fulde navn og billede på trods af, at de før har været truet og

må bo på hemmelige adresser eller har været tvunget til at søge råd fra de relevante myndigheder

med henblik på deres beskyttelse.

Nogle hat oplevet indgrebet personligt og husker det som stærkt traumatisk, eller de har oplevet

komplikationer af kortere, længere eller permanent varighed. Andre føler ingen negative

konsekvenser af omskæringen, men er modstandere at indgrebet at etiske grunde.

Nogle er slægtninge til ofre at traumatiske indgreb, andre er vokset op i fællesskaber, hvor

omskæring et almindeligt, men sætter spørgsmålstegn ved traditionen ud fra børns umistelige

rettigheder.

Én ting går igen: Respekten for børns umistelige rettigheder som individet.

http :Hwww.sexogsamfund.dklsex-samfund/vores-arbeide/det-menec-vi/hoeringssvar/drengeomskaering .asox

Hussaïn Ali

Muslimsk baggrund

Studerende

(Hussain Ali ses her sammen med

Statsminister Lars Løkke Rasmussen)

“Det bør være ulovligt at omskære taske børn under atten år. Denmark er et sekulært samfund.

Omskæring krænket den personlige religionsfrihed.

Jeg mener, det er i orden at opdrage børn og vejlede dem i en bestemt religion, men de skal selv

have lov at vælge religionen. Man skal ikke tatovere et religiøst mærke på deres krop, og man skal

heller ikke skære et religiøst mærke i deres krop med omskæring.

Jeg blev omskåret, fordi mine forældre er muslimer.

Hvis mine forældre ikke havde omskåret mig, havde jeg nok selv valgt at blive omskåret i dag. Men

bare det, at jeg ikke fik valget selv i et af verdens mest demokratiske, rigeste og sekulære

samfund, gør ondt.”

Anonym

Muslimsk baggrund

Studerende

Af sikkerhedsmæssige årsager er denne

aktivist anonym

“Jeg er en stolt muslimsk kvinde. Jeg bærer hijab. Min familie har aldrig tvunget islam ned over

mig. De har aldrig tvunget mig til at gå med hijab.

Jeg valgte selv at være en troende kvinde. Jeg valgte selv at gå med hijab. Jeg har selv valgt at

tage min religion med mig, så den er synlig. Hver dag. Overalt.

Det er min religionsfrihed.

Jeg vil aldrig tvinge min religion ned over mit barn. Jeg vil aldrig tvinge min kultur ned over mit

barn. Jeg vil indføre dem i religionen stille og roligt.

Hvis min datter vælger at gå med hijab som voksen, støtter jeg hende. Jeg støtter hende også,

hvis hun vælger at lade være. Det erjo hendes frie valg.

Hvis jeg en dag bliver velsignet med en søn, bliver han ikke omskåret uden hans eget samtykke.

Jeg vil introducere ham til islam på samme måde, som jeg har introduceret min datter til min

religion og kultur. Hvis han så selv vælger at blive muslim og vælger at blive omskåret som

voksen, så støtter jeg ham.

Indtil da skal han beskyttes mod tvungen omskæring kønslemlæstelse

samfundet. Vi skal have indført en 18års aldersgrænse.”

—

både af mig og af

Ercan Alici

Mus limsk baggrund

Socialpædagog

‘lkke-terapeutisk omskæring er i bund og grund uetisk. Barnets mening, stemme og rettigheder

bliver ignoreret og amputeret både i overført betydning og rent fysisk.

Vi svigter børnene, hvis ikke vi får sat en stopper for ikke-terapeutisk omskæring af børn. Jeg selv

blev svigtet.”

Jeremy Wilson

Kristen baggrund

Gymnasieelev

Tidligere bestyrelsesmedlem i Intact Denmark

‘Jeg blev født for tidligt, men da jeg var seks måneder gammel, fik mine forældre mig omskåret på

et stort dansk hospital.

Omskæring er næsten universelt i min mors kultur. Hun er kristen og fra Ghana. Min far er dansk.

Han vidste ikke meget om omskæring, men tænkte, at det nok var uskadeligt, og gik med til det,

fordi det betød noget for min mor.

Jeg tror ikke, nogen af dem tænkte meget på mine rettigheder. Ikke fordi de med vilje tilsidesatte

børns rettigheder. De tænkte bare aldrig på, at de faktisk gjorde skade på min krop permanent.

Det har ikke været nemt at stå frem i medierne og give udtryk for, hvor meget jeg fortryder, at jeg

blev omskåret, men jeg gør det for at støtte alle de andre ofre for kønslemlæstelse og for at

beskytte andre børn fremover.”

Leo Milgrom

Jødisk baggrund

Lærer

“Ligesom et gammelt træ med dybe, vidiforgrenede rødder, stammer jødisk omskæring fra en tid,

før vi har nogle minder om det. Ideen er essentielt destruktiv: Tag noget fra et barn, der ikke

tilhører andre end barnet selv. Det er et kropsligt tyveri. Men der er mere i det: Omskæring er en

blodrite, der er forbundet med børneofre som en uhyggelig historisk kendsgerning. Guderne

forlanger det. En virkelig tragisk løgn.

Det efterlader en familie, hvor den naturlige kærlighedskontakt bogstavelig talt er skåret i stykker.

At skære i et barns kønsorganer for forældrenes, rabbinerens, fællesskabets, lægens eller Guds

skyld gør præcist det modsatte af at bringe familien tættere sammen: Barnet er skrækslagent, dets

forståelse af kønslige, kropslige og psykologiske grænser bliver ødelagt.

Forældre, som nu mine egne, er måske ikke engang opmærksomme på, at religiøs omskæring

svarer til at detonere en bombe midt i familien: Alle bliver skadet.”

Anonym

Muslimsk baggrund

Studerende

Af sikkerhedsmæssige årsager et denne

aktivist anonym.

“Da min far kom til Danmark som flygtning, blev han klar over, at omskæring ikke er nødvendigt,

men snarere er skadeligt.

Det var for sent at beskytte min storebror fra indgrebet, men min far talte med sin bror om det for at

beskytte min fætter.

Desværre fik min bedstemor min fætter omskåret alligevel, mens min onkel hvilede sig. Både min

onkel og min far var rasende.

I dag er jeg aktiv i politik og i arbejdet for genital autonomi for alle børn uanset deres køn.

Jeg ser på rituel omskæring som en form for social kontrol over barnet. En person, der ufrivilligt er

blevet mærket rituelt på sin krop, kan aldrig være helt fri til at vælge sin egen vej.

Jeg er stolt over, at min far og min onkel prøvede at beskytte min bror og min fætter. Jeg vil

beskytte mine fremtidige sønner personligt, og jeg vil også have, at de er beskyttet med lovgivning.

Deres kroppe, deres valg.”

Halime Oguz

Muslimsk baggrund

Folketingskandidat

Cand.mag. i litteratur og mellemøststudier

“Det som røret mig dybest følelsesmæssigt er den massive ktænkelse, som barnet bliver udsat for

ved omskæringen. Og det uanset om børnene et ældre drenge eller spædbørn. Deres skæbne

afgøres på forhånd.

Jødiske drenge omskæres med en skarp genstand inden for de første otte dage af deres liv, mens

muslimske drenge er ældre og kan forsøge at slippe væk. Det vil ikke lykkes dem. De bliver fanget

og tvunget ned af de voksne mange af dem for at tvinge lemlæstelsen igennem. Der er ingen

nåde, om de så skriger af smerte eller beder om barmhjertighed. Barmhjertighed fra hvem?

—

Forældrene, som barnet skulle føle sig allertryggest ved, er pludselig dets største trussel. Jeg har

selv set det foregå. Så jeg ved det.

Når folk hævder, at ikke-terapeutisk omskæring er en rettig hed en del af religionsfriheden

tænker de ikke på barnets rettigheder. De tænker kun på forældrene.

—

Omskæring af en sund dreng er i bund og grund et fundamentalt angreb på et menneskes

personlige integritet. Når vi beskæftiger os med ligestilling mellem kønnene, må vi være parat til at

tildele drengen de samme rettigheder og den samme juridiske beskyttelse som piger.”

Ayhan Al Kole

Muslimsk baggrund

Læge

Bestyrelsesmedlem i Foreningen af Yngre

Læger

Folketingskandidat

‘Jeg blev omskåret, da jeg var fire år gammel. Som et forsvarsløst dyr blev jeg holdt nede af min

barnepige og hendes mor. Jeg blev bedøvet i skridtet, og 1-2-3, af med forhuden! Jeg kan huske

det kolde stål mod min penis, som var det i går.

Mine forældre havde prøvet at forberede mig, så godt de kunne, men da manden med tasken kom

det var det, jeg kaldte lægen løb jeg rundt om dagligstuen, skræmt som en kylling uden hoved.

—

På trods af min egen erfaring og min viden som læge, forsvarede jeg ikke-terapeutisk omskæring

indtil for nyligt, da min holdning blev udfordret at en ven, som også har en muslimsk baggrund.

Det fik mig til at indse, at ikke-terapeutisk kønskirurgi på en person, der essentielt er ude af stand

til at samtykke eller forsvare sig selv, er uetisk og uforsvarligt.

Jeg ved ikke, om jeg selv ville vælge at blive omskåret som voksen, men jeg ved, at mine

rettigheder blev krænket, da det valg blev taget fra mig.

Jeg har dedikeret mig selv til beskyttelsen af børns ret til kropslig integritet, genital autonomi og

religionsfrihed.”

Aida May Ceesay

Muslimsk baggrund

Studerende

“Jeg har gambiansk baggrund, men jeg er født og opvokset i Danmark.

Som kvinde i Vesten er mine rettigheder beskyttede. Det er ikke engang til diskussion. Det er

derimod ufatteligt for mig, at drenges rettigheder stadig ikke er beskyttede, og at forældre kan

vælge, om de vil have skåret en del af deres børns krop af eller ej. Jeg tror ikke forældre har ret til

at vælge, hvilke kropsdele deres børn kommer til at beholde.

Jeg kan godt forstå, at forældre ikke gør dette for at skade deres børn, med det er ikke desto

mindre det, der sker.”

Güray Baba

Muslimsk baggrund

BS i statskundskab

SoMe-redaktør, Intact Denmark

‘Hver dag ser jeg på min krop og bliver mindet om min lemlæstelse. De, der skulle have beskyttet

mig, lemlæstede mig.

Det er en dårlig undskyldning at kalde omskæring en kælighedshandling. Omskæring bygger ikke

på kærligheden til barnet, men på at ofre sig for fællesskabet.

Mit velbefindende som omskå ret blev der ikke taget hensyn til, men mine forældre indså ikke

konsekvenserne dengang.

Jeg føler afsky, når man siger, at børn bør omskæres, når de er spædbørn og under

smertelindring. Et voldeligt indgreb er ikke OK, bare fordi offeret blev bedøvet og ikke var i stand til

at huske det senere.

Omskæring kan ikke kaldes en legitim handling, bare fordi den er religiøs. Det er barnet, der er

permanent skåret i ikke de religiøse forældre. Kan det virkelig kaldes religionsfrihed at

gennemtvinge en amputation på et uskyldigt barn, der ikke samtykkede?”

—

Mikael Aktor

Jødisk baggrund

Lektor i religionsstudier

Syddansk Universitet

Næstformand for lntact Denmark

“Jeg voksede op i l95Oerne-60erne i en liberal, sekulærjødisk familie med progressive holdninger

til børneopdragelse og børns ret til at danne deres egne meninger. Alligevel valgte mine forældre

at få omskåret mig og min storebror i synagogen i København, måske mest for at undgå konflikter

med den mere traditionelle del af familien. Da vi brødre senere stillede spørgsmål om meningen

med omskæring, vat svaret, som var helt normalt på det tidspunkt i jødiske familier, at forhuden

bare er et stykke overflødig, rudimentær hud.

Som voksen forstod jeg gennem mine egne seksuelle erfaringer, at det for mange af os virkelig

ikke forholder sig sådan. Faldet i sensitivitetsniveau, som er normalt med alderen, forøges ud over

det almindelige. Som homoseksuel har jeg desuden haft lejlighed til at tale med både omskårede

og intakte mænd om seksuel funktionalitet, og som deres partner har jeg fået min formodning

bekræftet, om at der faktisk er forskel, når det gælder seksuel funktionalitet og følsomhed.

Da min søn blev født, var jeg aldrig i tvivl om, at han skulle forblive intakt, og da han på et

tidspunkt selv spurgte mig om det, havde jeg absolut ingen problemer med at forklare ham, hvorfor

hans penis så anderledes ud end min.

Efter nærmere at have undersøgt rituel omskæring i forhold til menneskerettighederne og dansk

lovgivning er det blevet tydeligt for mig, at denne operation forbliver en problematisk anomali, som

kun accepteres i kraft af uudtalte undtagelser og tilsidesættelse af grundlæggende principper.”

Antisemitisme og fremmedgørelse af

omskæringsminoriteter

Antisemitiske holdninger er tiltagende i de vesteuropæiske lande. I gennemsnit har 24 % af disse

befolkninger antisemitiske holdninger ifølge et studie foretaget af Anti-Defamation League i 2014.

Men opgørelsen fra 2015 viser, at i Danmark begrænser det sig til 8 ¾, hvilket er et af de laveste

niveauet i Europa, skønt stadig alt for højt.

Ifølge dette studie, findes der antisemitiske holdninger blandt 69 % af den græske befolkning, 37

% af den franske og 27 % af den tyske befolkning.

En nylig Megafon-måling for 1V2 og Politiken bekræfter, at situationen er anderledes i Danmark.

Den danske befolkning i almindelighed er ikke antisemitisk indstillet.

Vi har ikke haft de nødvendige resurser til at finde tilsvarende undersøgelser om holdninger til

muslimer og andre minoriteter i det danske samfund. Men ifølge Politiken, er uviljen mod muslimer

mere udbredt i samfundet end antisemitismen.

lntact Denmark er aktiv modstander af racistiske og antisemitiske ytringer i omskæringsdebatten

på de sociale medier og andre steder, og vi har afvist medlemskab til personer, der ikke ønskede

eller ikke var i stand til at efterkomme organisationens antidiskriminationspolitik. Som størstedelen

af den danske befolkning er lntact Denmark optaget af spørgsmålet om mandlig kønslemlæstelse

ud fra et børnerettighedsperspektiv, ikke i opposition til børnenes forældre eller de minoriteter, de

er født indenfor.

Megafonundersøgelsen når frem til, at 87 ¾ af befolkningen støtter indførelsen af en attenårs

aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring. Dette er en logisk konsekvens af en høj standard for

respekt for børns ret til beskyttelse imod skadelige praksisser så som fysisk afstraffelse osv.

Befolkningen ræsonnerer med rette, at det er irrationelt at tillade at skære i børn, når det at slå

børn anses for skadeligt og ulovligt.

Oplysningsstrategi

lntact Denmark er overbevist om, at forældre mangler viden om børns fundamentale rettigheder og

om fothudens anatomi og fysiologi, når de vælger at lade deres børn gennemgå en ikke

terapeutisk omskæring.

Derudover er vi helt klar over, at lovgivning alene aldrig fungerer som effektiv forebyggende

foranstaltning, så længe den ikke er forankret solidt i målrettet oplysning blandt de grupper, der vil

være påvirkede af en sådan lovgivning.

• Vi mener derfor, at en grundig oplysningsstrategi kombineret med lovgivning er nøglen til

udryddelse af mandlig kønslemlæstelse for generationer fremover.

Vi opfordrer derfor den danske stat til:

•

Yderligere at undersøge og analysere udbredelsen af ikke-terapeutisk omskæring at

mindreårige;

At igangsætte oplysningstiltag i de sammenhænge, hvor familier bedst bibringes en sådan

information, f.eks. indenfor sundhedssektoren (hospitaler, speciallæger og praktiserende

læger), skoler eller religiøse samfund;

At igangsætte og styrke en bred, offentlig debat, der omfatter interkulturel og tværreligiøs

dialog, med henblik på at nå til en konsensus om børns ret til beskyttelse mod krænkelse af

deres kropslige integritet i overensstemmelse med menneskerettighederne;

At garantere kropslig integritet, autonomi og selvbestemmelse for alle involverede personer

og sørge for passende rådgivning og støtte til familier;

At skabe opmærksomhed om behovet for at sikre børns inddragelse i beslutninger

vedrørende deres kropslige integritet, hvor som helst det er relevant og muligt.

•

Lovgivningsstrategi

En attenårs aldersgrænse

Den nuværende myndighedsalder er atten år. lntact Denmark anbefaler, at den samme

aldersgrænse indføres for ikke-terapeutisk omskæring.

Det vil kunne hævdes, at en lavere aldersgrænse ville være tilstrækkeligt. Vi mener dog, at de

følgende betragtninger er afgørende:

•

Atten år er aldersgrænsen for andre irreversible kropsænd ringer så som kosmetiske

operationer, tatovering og sterilisation;

De sociale kontrolmekanismer kan være stærke i forbindelse med omskæring. Det er

nemmere for en myndig person (skønt ikke nødvendigvis nemt) at stå ved sin personlige

beslutning, end det er for et yngre barn;

Omskæring kan have vidtrækkende konsekvenser og indebærer en risiko for

komplikationer. Evnen til at forstå kompleks medicinsk information såvel som de seksuelle

konsekvenser af indgrebet er en nødvendig forudsætning i beslutningsprocessen;

Gennemsnitsalderen for den seksuelle debut i Danmark er seksten år. For at kunne tage

beslutningen om en irreversibel genital modifikation bør individet have haft tilstrækkelig tid

til at udforske sit naturlige kønsorgan, alene og/eller med en partner.

•

Ikke-terapeutisk omskærïng er Iegemsbeskadigelse

Der kan ikke være nogen tvivl om, at en irreversibel bortamputation af en rask, funktionel (ikke

rudimentær) del af mindreåriges kønsorganer udgør en legemlig “skade”, som en sådan er omtalt i

Børnekonventionen, artikel 19, om vold mod børn.

Da operationen involverer brugen af et instrument, der gennemskærer eller afklemmer barnets

hud, udgør den også en form for “vold”, uagtet forældrenes religiøse eller kulturelle motiver og

bedste intentioner, I sin almene kommentar til denne artikel, skriver FN’s Børnekomite: “Komiteen

for Barnets Rettigheder har effektivt afvist alle forsøg på at nedtone eller undskylde handlinger af

en voldelig karakter: Komiteen har konsistent fastholdt det standpunkt, at alle former for vold mod

børn, uanset hvor let, er uacceptable. Formuleringen ‘alle former for fysisk eller psykisk vold’

efterlader ingen plads for nogen grad af legaliseret vold mod børn. Hyppighed, omfang og hensigt

er ikke forudsætninger for definitionen af vold.”23

Kønsdiskrïmination

Ifølge Bøtnekonventionen, artikel 24, stk. 3, skal deltagerstaterne “tage alle effektive og passende

forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualet, som er skadelige for børns

sundhed.” Denne formulering er blevet brugt som begrundelse for at forbyde kvindelig

kønslemlæstelse, men ikke mandlig kønslemlæstelse, skønt formuleringen er (og nødvendigvis må

være) kønsneutral. Denne neutralitet bliver også understreget i Børnekonventionens artikel 2, der

fastslår, at alle bestemmelser i Konventionen gælder børn uanset køn mv. (religion, nationalitet

m.m.).

General Comment” 13(2011), IV.A.1.

Det er blevet hævdet, at sundhedsrisikoen ved mandlig kønslemlæstelse er ubetydelig

sammenlignet med kvindelige kønslemlæstelse. Dette er typisk for et syn på de to former for

omskæring, der betragter dem ud fra uens kriterier, hvor kvindelig kønslemlæstelse forstås som

WHO type 2 og 3 foretaget under usikre og uhygiejniske forhold, hvorimod drengeomskæring, som

er mere indgribende end, men fysiologisk parallel til kvindelig kønslemlæstelse type 1A, forstås

som udført af læger under sikre forhold.

Børns ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale

Bortset fra den kendsgerning, at alle operationer indebærer risici, og at komplikationer efter

mandlig kønslemlæstelse faktisk forekommer, er problemet med denne diskriminerende påstand

dens snævre definition af “sundhed.” Ifølge denne betragtning er det kun utilsigtede, post

operationelle komplikationer, der accepteres som “skadelige for børns sundhed”, ikke den

tilsigtede skade på penis, der påføres ved selve amputationen.

Denne snævre forståelse af sundhed er i modstrid med den meget mere holistiske definition, som

FNs Børnekomite anvender, I dens almene kommentarer til artikel 24 gøres brug af den

sundhedsopfattelse, der anbefales af WHO, nemlig af sundhed som “en tilstand af fuldstændigt

fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke udelukkende fravær af sygdom eller svagelighed.”

Børns ret til sundhed er derfor også “en ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale.”24 Set i

det lys kan amputationen af en rask del af kroppen aldrig være befordrende for barnets udvikling af

dets fulde fysiske potentiale.

Godkendelse af religiøse ritualer

I Danmark hat religiøse organisationer uden for Folkekirken kunnet ansøge kirkeministeriet om

bemyndigelse til at forestå lovligt bindende vielser af trossamfundets medlemmer. Ansøgninger er

blevet vurderet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der indstiller til

Kirkeministeren.

Udvalgets formand, professor Armin W. Geertz, er tidligere refereret for det synspunkt, at hvis

jøder eller muslimer først i dag ansøgte om at blive godkendt som trossamfund, ville denne

godkendelse ikke blive givet. Udvalget har tidligere afvist en ansøgning fra et ttossamfund med

den begrundelse, at det ønskede at praktisere pigeomskæring. Det samme ville gøre sig

gældende i dag, hvis et trossamfund bad om tilladelse til at omskære drenge. Men fordi jødiske og

muslimske trossamfund har været anerkendt før oprettelsen af Det Rådgivende Udvalg i 1998,

bliver denne praksis stadig accepteret.25

Lovgivningstiltag

Konsekvensen af, at ikke-terapeutisk omskæring må anses for at være skadelig for børns sundhed

og en form for vold i Børnekonventionens forstand, må være, at staten må tage alle effektive og

passende forholdsregler med henblik på afskaffelsen af delle traditionsbundne ritual, sådan som

Børnekonventionens artikel 24 stk. 3 foreskriver det.

“General Comment” 15 (2013), 1.4.

25 “Omskæringer kan ikke godkendes som religiøse”, Berlingske Tidende,

20. juni 2012.

htt,://www.b.dk/nationalt/omskaeringer-kan-ikke-godkendes-som-religioese

Konklusioner

Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige krænket børns grundlæggende og umistelige

rettigheder som fastsat i ENs Konvention om Barnets Rettigheder.

For at sikre retten til kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed for barnet såvel som for

den unge og voksne, det bliver, må der introduceres en aldersgrænse for ikke-terapeutisk

omskæring svarende til myndighedsalderen i kombination med omfattende informationstiltag.

Forbehold

Nærværende supplerende rapport om mandlig kønslemlæstelse at mindreårige i Danmark

repræsenteret en bestræbelse på at introducere de centrale aspekter af debatten med

udgangspunkt i offeret for praksissen, der ikke er i stand til at give eget informeret samtykke.

Vi præsenterer ikke en udtømmende redegørelse for situationen, dels fordi den er kompleks med

mange involverede parter, og dels fordi situationen udviklet sig konstant.

Vores intention har været at udvikle rapporten som et aktivt redskab, det kan introducere lovgivere

og andre interesserede parter til emnet, og som de forhåbentlig vil benytte i deres bestræbelse på

at opnå en mere omfattende forståelse af sagen med fokus på hvad, der tjener barnet bedst.

Enhver udeladelse eller misrepræsentation, der måtte være i rapporten, er utilsigtet og vil blive

rettet, hvis vi gøres opmærksom på den, i det omfang det er muligt med organisationens

begrænsede resurser.

DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK

København d. 29. januar 2018

Til Kirkeudvalget, Kirkeministeriet og Justitsministeriet

Vi tillader os hermed at rette henvendelse i forbindelse med kirkeministerens svar på forespørgsel fra

Kirkeudvalget med ordlyden: “Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring af umyndige drengebørn

falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?”

Af Kirkeministeriets svar fremgår, at der er indhentet svarbidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet

oplyser, at Grundlovens §67 antages at omfatte individuel adgang til gudsdyrkelse, samt at “gudsdyrkelsen”

først og fremmest omfatter “de egentlige rituelle kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn,

gudstjeneste, dåb mv.”

Vi vil i denne forbindelse gerne anerkende, at kirkeministeriet via justitsministeriet ikke afviser, at jødisk

drengeomskæring, som i betydning er direkte sammenlignelig med dåben, er omfattet af religionsfriheden

og af Grundlovens §67.

Jødisk drengeomskæring er en fuldstændig central og essentiel del af den jødiske gudsdyrkelse. Den jødiske

betegnelse for omskæring er Brit Milah, der er hebraisk og betyder omskæringspagten betegnelsen

forklarer bedre end noget andet den pagt, som Gud indgår med Abraham beskrevet i 1. Mosebog, kapitel

17. Dmskæringsritualet er selve fundamentet for Abrahams pagt med Gud, og dermed for livet som jøde.

Dmskæringsritualets væsentlighed har således ligget fast siden jødedommens oprindelse, og

drengeomskæring praktiseres også i dag aflangt hovedparten af jøder verden over, også sekulære jøder,

som identitetsbærende pagttegn.

—

Brit Milah kan i vigtighed sammenlignes med det kristne dåbsritual og har afgørende identitetsbetydning

for en jødisk selvforståelse. Brit Milah er en at de 613 forskrifter, der findes i De 5 Mosebøger, og som jøder

er forpligtet af.

Jødedommen har bundet sig til guddommelige love og forskrifter. Fortolkninger af disse love og forskrifter

har altid fundet sted, men jøder har holdt og holder fortsat fast i omskæringstraditionen, som har været

gennemgående og forankret i jødedommen i mere end 3000 år.

Det Jødiske Samfund vil gerne understrege, at man anser retten til at udføre Brith Milah for beskyttet af

religionsfriheden efter grundlovens §

6708

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel

9, og et indgreb vil være både ubegrundet og et alvorligt indgreb i vores frihed til at leve som danske

borgere med en anden tro end flertallet. I den forbindelse henvises der til Juristen nr. 5 2017 Side 156ff.,

hvor prof. dr. jur. emeritus og tidligere ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen konkluderer, at

“(MJedmindre der fremkommer en medicinsk-faglig konsensus om at omskæring har negative

sundhedsmæssige konsekvenser, vil (eller bør) en sag for EMD efter min opfattelse falde ud til, at et

totalforbud mod mandlig omskæring ikke er foreneligt med EMRK art. 9”. Det Jødiske Samfund deler denne

konklusion.

Vi er helt opmærksom på, at spørgsmålet om drengeomskæring er ganske kontroversielt i samfund, hvor

denne tradition ikke er udbredt. Men det overses ofte, at sagen i sin kerne vedrører forældres ret til at

DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK

videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn samt børns ret til at vokse op inden for rammerne af

deres forældres og families religion og kultur. I fraværet af nævneværdige sundhedsrisici adskiller jødisk

drengeomskæring sig ikke fra andre valg, forældre træffer for deres børn. Samfundet accepterer, at

forældre træffer en lang række direkte og indirekte beslutninger på deres barns vegne, som utvivlsomt vil

få livsvarige og irreversible konsekvenser for barnet. Selv beslutninger, der bevisligt er til direkte skade for

barnet en kategori, som jødisk drengeomskæring ikke hører ind under overlades til forældrenes frie og

personlige valg.

—

På det sundhedsmæssige område præges debatten om drengeomskæring desværre af myter og direkte

usandheder. Faktum er, at risiciene i forbindelse med jØdisk drengeomskæring er minimale. Her bør man

holde sig for øje, at

•

ingen seriøse videnskabelige studier viser, at jødisk drengeomskæring af raske drenge under ordnede

og hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for drengens helbred, hverken på

kort eller lang sigt.

jødisk drengeomskæring i Danmark foregår altid i fuld overensstemmelse med

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

tre studiet fra de seneste år, hvoraf det ene er publiceret i Danish Medical Journal i 2016, viser

entydigt, at drengeomskæring ikke påvirker mænds oplevelse af sex senere i livet.

intet land i verden har et forbud mod drengeomskæring. 1/3 af jordens mandlige befolkning er

omskårede. I flere lande er drengeomskæring meget udbredt på grund af de sundhedsmæssige fordele.

•

Med venlig hilsen

Dan Rosenberg Asmussen

Formand

Fra: Jonas Karpantschof <[email protected]>

Dato: 5. april 2018 kl. 12.48.20 CEST

Til: “[email protected]” <[email protected]>

Emne: VS: Henvendelse fra Det Jødiske Samfund om borgerforslag om forbud mod omskæring

Den 1. februar i år blev der indsendt et borgerforslag, der som konsekvens indebærer et forbud

mod et afjødedommens mest grundlæggende religiøse ritualer, Brit Milah, også kendt som rituel

omskæring af drenge på ottendedagen. Borgerforslaget har i skrivende stund ikke opnået 50.000

underskrifter, og er forsynet med en anmærkning, som bruges, når der er usikkerhed om

grundlovskomplians. Alligevel ser det Jødiske Samfund i Danmark med stor bekymring på forslaget

Et forbud mod Brit Milah vil nemlig være af fundamental betydning for jødisk religionsudøvelse,

og hermed på religionsfriheden, i Danmark.

er helt opmærksomme på, at Brit Milah kan virke fremmedartet i en dansk kontekst, da det ikke

er en del afflertallets traditioner. Dette er måske også årsagen til, at debatten om

drengeomskæring er præget af mange myter og udokumenterede påstande. Men

drengeomskæring er hverken usædvanligt i andre vestlige lande, som vii Danmark identificerer os

med, eller farligt for sundheden eller seksualfunktionen.

Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe af en generel konflikt mellem det religiøse

og det sekulære. Det er vores oplevelse, at den skepsis mod religion, der er blevet normal i

majoritetens Danmark, nu truer religiøse minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige

fod med deres sekulære medborgere.

Vi har vedhæftet et kort notat

o p5 u mm e ring:

•

—

og yderligere information kan findes

på

dette link,

dog en kort

•

Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden.

Drengeomskæring er en fremmed skik

Danmark, men almindeligt mange steder

verden.

Hele 58% af alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret.

Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring

(2013),”

[...J

at der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af

kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel

omskæring af drengebørn.” De danske sundhedsmyndigheder er hermed på linje med

samtlige verdens nationale sundhedsvæsener og internationale sundhedsorganisationer.

I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadfæstet som en del af

religionsfrihedsretten. Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale

sundhedsmæssige forhold.

Et forbud mod drengeomskæring vil ikke kun være ubegrundet, men også et alvorligt indgreb

overfor muligheden for at leve som dansk borger med en anden tro end flertallets. I de næsten

400 år, der har været jøder i Danmark, har samfundet haft tillid til, at jødiske forældre forvalter

ansvaret for deres børn på en omsorgsfuld og kærlig måde. Borgerforslaget indebærer, at det skal

straffes med op til seks års fængsel, hvis man forsøger at opdrage sit drengebarn i den jødiske tro.

I debatten bliver det ofte fremhævet, at barnets frie valg ikke bliver respekteret. Men der er tale

om et valg, der i fravær af sundhedsmæssige risici, svarer til mange af de beslutninger, som

forældre kan og fortsat bør kunne træffe på vegne af barnet.

Set i en perspektiverende sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at samfundet i dag

end ikke blander sig i valg truffet indenfor familien, der har en dokumenterbar negativ og

irreversibel konsekvens for barnet. Samfundet blander sig ikke via lovgivningen i, at forældre

påfører deres børn sundhedsskadelig risiko ved passiv rygning, dårlig kost, manglende motion,

alkohol under graviditet, undladelse af vaccination etc. Drengeomskæring har ingen af disse

negative konsekvenser.

Danske jøder har i 400 år været en del af det danske samfund. I de seneste godt 200 år har vi nydt

godt af den danske demokratiske tradition for religionsfrihed, pluralisme og tillid. Med et forbud

mod Brit Milah vil Danmark muligvis som det første land i verden kriminalisere et af de

essentielle ritualer i den jødiske religionsudøvelse.

—

De danske jøders vellykkede integrationshistorie hænger snævert sammen med, at man altid har

villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant overfor de religiøse traditioner. Et

brud med denne lange danske demokratiske tradition vil derfor have store konsekvenser for

danske jøders mulighed for at udøve deres religion. Ligesom det vil have stor psykologisk

betydning for ikke religiøse kultur-jøder.

Hvis man forbyder Brit Milah, lægger man kimen til et samfund, hvor man straffer en adfærd, som

virker fremmed i forhold til majoritetens livsførelse, uanset at relevante myndigheder ikke finder

adfærden problematisk.

Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning af disse synspunkter. Vedhæftet findes en skriftlig

uddybning af ovenstående.

Den mail er sendt til samtlige medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, Kirkeudvalget,

Retsudvalget samt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Med venlig hilsen

Dan Rosen berg Asmussen

FORMAND

DET JØDISKE SAMFUND

KRYSTALGADE 12

DK-1172 KØBENHAVN K

T: +45 4015 8540

www.mosaiske.dk

DET

JØDISKE SAMFUND I DANMARK

Fakta og myter om Brit Milah

jodisk drengeomskæring

Kontekst

Den aktuelle debat om drengeomskæring bæres oppe at en generel konflikt mellem det religiøse og det

sekulære. Den skepsis mod religion, der er blevet normal i majoritetens Danmark, truer nu religiøse

minoriteters grundlovssikrede ret til at eksistere på lige fod med deres sekulære medborgere.

Fakta

•

Drengeomskæring er tilladt i alle lande i verden.

Drengeomskæring er en fremmed skik i Danmark, men almindeligt mange steder i verden. Hele 58%

at alle amerikanske mænd og 30% af alle canadiske mænd er omskåret.

Den danske Sundhedsstyrelse konkluderer således i deres notat om drengeomskæring (2013),

“[...]

at der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at

styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.” De danske

sundhedsmyndigheder er hermed på linje med samtlige verdens nationale sundhedsvæsenet og

internationale sundhedsorganisationer.

I Danmarks nabolande er retten til drengeomskæring stadtæstet som en del at religionstrihedsretten.

Samtidig anvises, hvordan indgrebet udføres for at sikre optimale sundhedsmæssige forhold.

En række videnskabelige studier fra de seneste år viser entydigt, at der ikke er forskel på omskårne

og uomskårne mænds oplevelse af sex.

•

Baggrund

•

Brith Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i 400 år.

Omskæringsceremonien er en glædelig begivenhed i familien, og jødisk drengeomskæring er en

positiv og essentiel identitetsmarkør, som langt størstedelen at jøder verden over er omfattet at.

Næsten alle jødiske mænd er glade for at være omskåret, og de fleste giver med glæde og stolthed

dette videre til deres sønner. Nogle forældre, for eksempel i ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder,

vælger ikke at videreføre traditionen. Valget svarer til en lang række andre valg, som familier træffer

på deres børns vegne.

Brit Milah er en helt central del af jødedommen. Fortolkningen af jødiske love og forskrifter har altid

fundet sted, men denne tradition har været forankret i jødedommen i mere end 3000 år. Alle jødiske

menigheder i Danmark anser Brit Milah for at være fuldstændig essentiel. Der findes ikke blandt

nogen at menighederne, hverken i Danmark eller internationalt, et ritual, der kan erstatte Brit Milah.

•

Lovgivning

•

Retten til at udføre Brit Milah er beskyttet af religionsfriheden efter grundlovens

67 og Den

Europæiske Menneskereffighedskonventions artikel 9.

Intet land i verden har et forbud mod drengeomskæring.

Intet lands sundhedsmyndigheder anbefaler et forbud mod drengeomskæring

Jødisk drengeomskæring i Danmark foregår altid efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Konsekvenser af et forbud

•

Fra andre sundhedsområder ved man, at et forbud, hvorved læger forbydes at medvirke, ofte ikke

fører til ophør, men derimod til usikre forhold og større sygelighed.

Med forbud følger kriminalisering af helt almindelige dansk-jødiske forældre. I det aktuelle

borgerforslag foreslås således en straframme på op til seks års fængsel for at opdrage sit barn i den

jødiske tro.

Forbud og kriminalisering af danske jøder vil på længere sigt gøre det umuligt at opretholde et

organiseret jødisk liv i Danmark.

•

April2078

DET JØDISKE SAMFUND I DANMARK

Usandheder om drengeomskæring

Der florerer mange usandheder om jødisk drengeomskæring i debatten. Her skal blot nævnes et lille udpluk.

• Fortalere for et forbud mod drengeomskæring sammenligner ofte drengeomskæring og FGM (female

genital mutilation). Dette er dybt useriøst. FGM er livsfarligt og giver kvinderne livsvarige,

invaliderende mén, hvorimod drengeomskæring, hvis udført på den rigtige måde og i henhold til

myndighedernes retningslinier er ufarligt. FGM bekæmpes de steder, hvor det forekommer.

Drengeomskæring benyttes derimod ved behandling af specifikke sygdomme og som del af HIV-

forebyggelse i hajrisikoområder.

• Forbudsfortalere påstår, at der findes ritualer, som kan erstatte jødisk drengeomskæring. Det passer

ikke. Der findes intet alternativt tegn. Hvis jødisk drengeomskæring forbydes, vil yngre danske jøder,

der ønsker at leve med en stærk jødisk identitet, ikke kunne udleve dette i Danmark, når de stifter

familie.

April2018