Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1851477_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
København, den 31. januar 2018
Præsentation af projekt mindU – foretræde den 7. februar 2018
Projekt mindU er et initiativ udviklet af Det Sociale Netværk/headspace Danmark med det formål at bruge
Folkekirkens konfirmandundervisning i et forebyggelsesøjemed til at fremme mental trivsel hos unge. Målet
er at styrke kommende konfirmanders viden og handlekompetencer i forhold til egen og andres mentale
trivsel. Initiativet består af en interaktiv workshop, der sætter fokus på psykisk sårbarhed og mental trivsel
blandt unge, der går til konfirmationsforberedelse, dvs. unge i alderen 13 til 15 år.
Ung-til-unge metoden er central
Det metodiske grundlag for mindU er tilgangen ung-til-ung, som er en internationalt anvendt pædagogisk
metode til formidling. Metoden er en peer-metode, hvor frivillige unge oplægsholdere bruger deres egne er-
faringer med psykisk sårbarhed til at undervise andre unge i mental trivsel. Det vækker stor respekt hos de
kommende konfirmander, når en anden ung tør stille sig op og fortælle ærligt om, hvordan det er at være
ung og psykisk sårbar. De unge frivillige taler de unges sprog og ved, hvad der rør sig i de unges hverdag.
Sammen med den lokale præst kobler de unge frivillige deres viden om mental trivsel til en diskussion om
tro, tanker og værdier for et godt ungdomsliv.
Hvorfor konfirmander?
En forundersøgelse dokumenterede, at unge, der går til konfirmationsforberedelse, befinder sig i en identi-
tetsskabende fase af deres liv, hvor det er både naturligt og gunstigt at adressere de udfordringer, man ople-
ver som ung. Mere end 45 procent af de unge konfirmander har været i berøring med psykisk sårbarhed.
Konfirmanderne har i præsten en anderledes voksenautoritet ligesom tilværelsens eksistentielle spørgsmål
får en anden dimension hos præsten, som er vant til at arbejde med sjælesorg og eksistentielle spørgsmål.
Mere end 45.000 unge lod sig i 2016 konfirmere. Ingen andre initiativer bruger konfirmandundervisningen til
at fremme mental trivsel.
Baggrund og udbredelse
Initiativet har kørt siden januar 2016 og er efterhånden udvidet til flere og flere stifter. Primo 2018 er der
undervisningsforløb i seks stifter (Aalborg, Aarhus, Fyn, København, Roskilde og Viborg). Der arbejdes på at
gøres projektet landsdækkende med særligt fokus på yderområderne. Initiativet støttes aktuelt af Sundheds-
styrelsen og Den Folkekirkelige Udviklingsfond. Tidligere har private fonde støttet.
I konfirmandåret 2016/2017 var mere end 1.200 konfirmander igennem undervisningsforløbet mindU. I øje-
blikket er der knyttet omkring 60 frivillige til projektet på landsplan.
Tilbagemeldinger
En evaluering af mindU i konfirmandåret 2016/2017 viser:
1
Samtlige præster finder mindU relevant i nogen eller i høj grad.
96 procent af konfirmanderne synes godt eller super godt om mindU projektet.
84 procent af konfirmanderne har fået mere viden om psykisk sårbarhed og mental trivsel og er ble-
vet bedre til at tackle egne psykiske udfordringer samt hjælpe andre.
85 procent af konfirmanderne har fået mere viden om, hvor de kan få hjælp omkring mistrivsel.
1
”Evaluering af pilotfase – projekt mindU”, Det Sociale Netværk, maj 2017. Se følgende link
Evaluering
1