Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1818565_0001.png
Notat vedrørende Brit Milah
(jødisk drengeomskæring)
November 2017
 KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 15/11-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. det jødiske omskæringsritual.
1818565_0002.png
Introduktion
Brit Milah, den jødiske drengeomskæring, er for jøder en glædelig begivenhed. Ritualet er i betydning
sammenligneligt med barnedåben, hvor barnet får sit navn og indlemmes i fællesskabet. Det er et af de
mest centrale religiøse ritualer i jødedommen og en hjørnesten i jødisk identitet og selvforståelse.
Stort set alle jøder opfatter omskæringen som en positiv identitetsmarkør, som de selv er glade for at være
omfattet af. Dette gælder også for sekulære jøder.
Brit Milah er for jøder et positivt tegn på, at drengens familie ønsker at være en del af den jødiske historie.
Ritualet opfattes af samme grund som en festlig begivenhed i den jødiske familie. Selvom der er tale om et
religiøst bud, er det langtfra kun religiøse jøder, der tilvælger drengeomskæring. Også for langt de fleste
sekulære jøder har omskæringen stor og positiv identitetsbærende betydning.
Brit Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i de 400 år, der har levet jøder i Danmark. Dette er
gået hånd i hånd med den vellykkede 400 år gamle dansk–jødiske integrationshistorie. Når denne
integrationsproces er forløbet så gnidningsfrit og forbilledligt, skyldes det ikke mindst den gensidige tillid og
respekt mellem staten og den jødiske minoritet.
Hvis et så essentielt og identitetsbærende religiøst ritual som Brit Milah forbydes, vil det slå dybe skår i
tilliden. Samtidig vil de jøder, der ønsker at bevare en stærk jødisk identitet og give denne videre til de
kommende generationer, få meget svært ved at udleve dette i Danmark.
Debatten om Brit Milah er desværre præget af mange myter og misforståelser. En udbredt myte er, at der
fi des et ritual, so ka erstatte o skæri ge , e lig det såkaldte ”Brit Shalo ”.
Dette er et ritual, der er
opfundet af omskæringsmodstandere med det formål at retfærdiggøre ideen om et forbud mod
drengeomskæring. Som danske jøder finder vi det stærkt ubehageligt, at andre forsøger at belære os om
vores kultur, tro og religionsdyrkelse.
Læs ere o
yte o ”Brit Shalo ” ede for .
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at ønsket om et forbud eller en aldersgrænse ikke kommer
inde fra det jødiske samfund (eller fra andre religiøse samfund, der praktiserer rituel drengeomskæring).
Nedenfor gennemgås de aspekter, som har været anført i debatten om rituel jødisk omskæring af drenge i
de seneste år, herunder den religiøse baggrund, den medicinske kontekst, de juridiske aspekter, etiske
overvejelser samt tilbagevisning af tre af de hyppigst fremførte usandheder i den danske debat.
Den religiøse baggrund
•
I 1. Mosebog, kapitel 17, findes udgangspunktet for denne tradition:
”Dette er i pagt ed dig og
dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.
v11
I skal lade jeres
forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.
v12
Otte dage gammel skal
hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."
Omskæring er et identitetstegn for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker at være en del af den
jødiske historie såvel i fortid som i fremtid. Omskæring er en hovedhjørnesten for langt
størstedelen af det jødiske folk (mænd) i verden, og det samme gælder også for jøderne i Danmark.
•
 KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 15/11-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. det jødiske omskæringsritual.
1818565_0003.png
Selve ritualet
•
•
•
•
•
•
Brit Milah foretages altid i fuldstændig overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for
Patientsikkerheds regler og retningslinjer.
Den jødiske drengeomskæring finder sted på ottende-dagen efter fødslen. Selve indgrebet varer få
sekunder og forløber uden problemer.
Ceremonien foregår som regel i hjemmet. Nogle gange med mange gæster, nogle gange kun med
deltagelse af forældrene og/eller den nærmeste familie. Såvel kvinder som mænd deltager i
ceremonien.
Forud for ceremonien undersøges drengen af den tilstedeværende læge, der ligeledes journalfører
før og efter indgrebet. Journalen gemmes i 10 år.
Brit Milah sker ved en almindeligt anerkendt metode, der sikrer, at det alene er forhuden, der
fjernes. Ritualet tager få minutter (selve omskæringen tager få sekunder).
Mohel (den særligt uddannede person, der foretager Brit Milah) fører tilsyn med barnet i
samarbejde med lægen.
Den medicinske kontekst
•
•
•
•
Ingen seriøse studier viser, at ikke-medicinsk drengeomskæring af raske drenge under ordnede og
hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for sundhed eller seksualitet
senere i livet.
Inden for det seneste år er der udkommet tre videnskabelige oversigtsstudier, heriblandt et i
Danish Medical Journal, som samstemmende viser, at der ikke er forskel på omskårne og
uomskårne mænds oplevelse af sex.
Omskæring kan i nogle tilfælde have medicinske og sundhedsmæssige fordele. Blandt fordelene
kan nævnes, at omskæring kan nedsætte risikoen for hiv, peniscancer, betændelsestilstande og
herpes samt risikoen for HPV hos den omskåredes kvindelige partner
i
.
Da Brit Milahs formål ikke er medicinsk, er det imidlertid irrelevant at stille krav om medicinske
fordele. I fraværet af nævneværdige sundhedsrisici adskiller Brit Milah sig ikke fra andre valg,
forældre træffer for deres børn.
Rituel omskæring kan også indebære risici. Risiciene i forbindelse med Brit Milah er dog minimale,
hvilket blandt andet understreges af, at ikke en eneste af de 65 anmeldelser vedrørende
omskæring, Patientforsikringen modtog mellem 1996 og 2012, omhandlede Brit Milah.
Sundhedsstyrelsens
otat o dre geo skæri g ko kluderer: ”Det er Su dhedsstyrelse s
vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale
•
•
 KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 15/11-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. det jødiske omskæringsritual.
1818565_0004.png
omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages
korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel
o skæri g af dre gebør .”
ii
•
Omskæring af større drenge og voksne mænd er forbundet med en højere risiko for komplikationer
end omskæring af spæde drenge. Dette bekræftes af flere videnskabelige undersøgelser, blandt
andet et dansk studie udført på Rigshospitalet i 2013.
Når omskæring sker kort efter fødslen og i
•
overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er risikoen for komplikationer
generelt særdeles lav, og alvorlige komplikationer forekommer yderst sjældent.
Juridiske aspekter
•
•
Brit Milah i Danmark foregår altid inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for
Patientsikkerheds retningslinjer.
Der er juridisk konsensus både i Danmark og internationalt om, at Brit Milah hører ind under og er
beskyttet af national og overnational lovgivning vedrørende religionsfrihed og forældres ret til at
videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn samt børns ret til at blive opfostret inden for
deres families religion og kultur.
Omskæring af drenge er ikke forbudt i et eneste land i verden, og alene derfor taler meget for, at et
forbud/en aldersgrænse for omskæring
ikke
er at betragte som et legitimt formål og en
nødvendighed i et demokratisk samfund.
Der er en betydelig risiko for, at et forbud mod rituel omskæring af drengebørn vil stride mod
religionsfrihedsretten i den danske grundlov set i sammenhæng med den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, da et forbud vil være ikke-proportionalt i forhold til, hvilke
beslutninger forældre ellers frit kan træffe på deres barns vegne.
FN’s særlige rapportør vedrøre de tros-
og religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, fremlagde i august
5 e rapport for FN’s ge eralforsa li g, hvor ha utvetydigt
vurderer, at drengeomskæring
som religiøst ritual falder ind under forældrenes ret til at praktisere deres religion, samt videregive
deres tro og livsanskuelse til deres barn og indvie barnet i religionen.
Jødiske forældre giver frivilligt og informeret samtykke til Brit Milah, som således opfylder de
almindelige danske lovkrav til informeret samtykke, da det er forældrene, der kan give samtykket.
Danmarks nabolande, Norge, Sverige og Tyskland, har hver især stadfæstet retten til rituel
drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.
•
•
•
•
•
Etiske overvejelser
•
Samfundet accepterer, at forældre træffer en lang række direkte og indirekte beslutninger på deres
barns vegne, som utvivlsomt vil få livsvarige og irreversible konsekvenser for barnet. Selv
 KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 15/11-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. det jødiske omskæringsritual.
1818565_0005.png
beslutninger, der bevisligt er til direkte skade for barnet
–
en kategori, Brit Milah ikke hører ind
under
–
overlades til forældrenes frie og personlige valg.
Hyppigt fremførte usandheder om drengeomskæring
”Brit Shalo ”
Omskæringsmodstandere peger ofte på, at en ganske lille gruppe amerikanske jøder anvender alternativer
til o skæri g, såkaldt ”Brit Shalo ”, for ekse pel ”prik i g” i forhude eller a dre ritualer, hvor bar et
bydes velkommen med bøn eller lignende, men uden omskæring.
Omskæringsmodstandere postulerer,
at ”Brit Shalo ” er et fyldestgøre de alter ativ til Brit Milah. Jødiske
samfund verden over kender ikke til denne fremgangsmåde som et alternativ.
”Brit Shalo ” er ikke et
alternativ til rituel omskærings karakter af at være en grundlæggende identitetsmarkør og en religiøs og
kulturel hjørnesten i det at være jøde.
”Brit Shalo ” er opfu det ed det for ål at retfærdiggøre idee o et forbud od o skæri g. Ritualet
praktiseres af forsvindende få, selv i USA, hvor det stammer fra, og intet tyder på, at det er en praksis i
vækst. En rundspørge viser, at stort set ingen på Intact-foreningens liste over dem, der tilbyder ritualet,
benytter det eller overhovedet kender
til det. ”Brit Shalo ” er et uke dt fæ o e bla dt jøder.
Sammenligning af drengeomskæring og FGM
Drengeomskæring hverken kan eller
bør sa
e lig es ed FGM ”fe ale ge ital utilatio ” . WHO har i
en årrække bekæmpet FGM de steder i verden, hvor det praktiseres. Alle sundhedsprofessionelle, der
arbejder med området, ved,
at la gt de fleste FGM’er er farlige og stærkt su dhedsskadelige i dgreb, der
har livsvarige, invaliderende konsekvenser for pigerne/kvinderne.
Desuden er der den forskel, at FGM udføres med det specifikke formål at dæmpe sexlyst og seksuel
nydelse. Dette formål eksisterer ikke i forbindelse med den jødiske drengeomskæring, og som
undersøgelser viser, påvirkes seksualiteten ikke negativt af rituel drengeomskæring (se ovenfor).
Fejlagtige juridiske tolk i ger af FN’s Bør eko ve tio og Bioetikko ve tio e
I omskæringsdebatten ses jævnligt, at forskellige internationale konventioner o.l. inddrages som belæg for,
at drengeomskæring under nugældende (international) lov allerede er ulovligt. Men konventioner, der ikke
omhandler drengeomskæring, og hvor det af forarbejder, intention og formålserklæring tydeligt fremgår, at
sigtet er et andet, kan ikke benyttes som argument for at svække retten til drengeomskæring.
Når der i FN’s Bør eko ve tio o tales ”traditio sbu d e ritualer, der er skadelige
for
bør s su dhed”
(artikel 24, stk. 3) er intentionen at beskytte mod FGM, ikke drengeomskæring.
Ligeledes retter intentionen i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin, ofte
omtalt som Bioetikkonventionen, sig ikke mod omskæring, og enkeltstående formuleringer fra denne
konvention kan ikke danne juridisk grundlag for at rejse tvivl om retten til drengeomskæring.
 KIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 15/11-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. det jødiske omskæringsritual.
1818565_0006.png
Afsluttende bemærkninger
På verdensplan er drengeomskæring ikke kun udbredt blandt jøder, men også blandt mange andre
befolkningsgrupper. Ca. en tredjedel af alle mænd i verden er omskåret, herunder mere end 50% af USA´s
mandlige befolkning. Omskæring er således et helt normalt indgreb mange steder i verden.
Området er allerede velreguleret i Danmark i form af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds
regler og retningslinjer, og myndighederne griber ind over for overtrædelser. Snarere end et forbud kunne
Danmark lade sig inspirere af vores nabolande, hvor man har valgt at stadfæste retten til ikke-medicinsk
drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.
i
http://www.cps.ca/documents/position/circumcision#ref32
http://www.sst.dk/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx
ii