Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del Bilag 78
Offentligt
1864017_0001.png
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 5. januar 2018
Sag BS-20/2016-VLR
(2. afdeling)
A (advokat Eddie O. R. Khawaja)
mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet
(advokat Karsten Hagel-Sørensen)
Landsdommerne Esben Hvam, Kirsten Thorup og Joy Winter (kst.) har deltaget
i sagens afgørelse.
Denne sag er anlagt ved Retten i ... den 26. februar 2016. Ved kendelse af 7. juni
2016 er sagen henvist til behandling ved Vestre Landsret i medfør af
retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sagsøgeren, A, fik ved brev af 18. november 2015 fra sagsøgte, Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet),
meddelelse om, at hun havde fået afslag på sin ansøgning om dansk indfødsret,
fordi Folketingets Indfødsretsudvalg den 22. oktober 2015 havde vurderet, at
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
1864017_0002.png
2
hun ikke kunne få dispensation fra betingelsen om selvforsørgelse i det
dagældende indfødsretscirkulæres § 23, stk. 1 og 2, jf. §
25.
Sagen angår dels en eventuel prøvelse af den trufne beslutning, dels
spørgsmålet om, hvorvidt A har været udsat for forskelsbehandling på grund af
handicap i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hvis
disse
forpligtelser er krænket, er spørgsmålet herudover, om
A
har krav på
godtgørelse.
Påstande
A har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Beslutning af 18. november 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet
behandling.
Påstand 2
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal betale 25.000 kr. til A med
procesrente fra den 26. februar 2016.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for påstand 1 påstået
afvisning, subsidiært frifindelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for påstand 2 påstået
frifindelse.
Sagsfremstilling
A er født i Kuwait i 1969 og er statsløs palæstinenser. Hun indrejste i Danmark i
1999 med sin ægtefælle og deres to ældste børn. Hun er den 25. juli 2007
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Den 20. september 2007 ansøgte A om dansk indfødsret ved naturalisation. Ved
brev af 15. september 2008 meddelte Ministeriet For Flygtninge, Indvandrere og
Integration (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet), at A ikke kunne blive
dansk statsborger, fordi hun ikke opfyldte kravet om selvforsørgelse i
retningslinjernes § 23 i cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om nye
retningslinjer for naturalisation. Ministeriet henviste til, at A i perioderne fra
den 1. januar 2005 til den 31. oktober 2007 og fra den 24. december 2007 til den
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
3
31. december 2007 havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Den
omstændighed, at A havde oplyst, at hun havde været syg i de pågældende
perioder, kunne efter ministeriets opfattelse ikke føre til en ændret vurdering.
Ved brev modtaget i Justitsministeriets Indfødsretskontor den 3. februar 2014
ansøgte A om genoptagelse af ansøgningen om dansk indfødsret. Ansøgningen
var vedlagt en speciallægeepikrise af 26. april 2012 udarbejdet af speciallæge B,
en ambulantepikrise af 4. juli 2012 udarbejdet af psykolog C, Psykiatrien Region
Midtjylland, samt en lægeerklæring af 28. januar 2014 udarbejdet af
praktiserende læge D.
Den 7. februar 2014 modtog Justitsministeriets Indfødsretskontor supplerende
oplysninger fra A
til genoptagelsessagen, herunder bl.a. ”Bevis for bestået
indfødsretsprøve”, ”Bevis for Prøve i Dansk 2”, ”Bevis for Prøve i Dansk 3”,
bevis for uddannelse til social- og sundhedshjælper og journalrapport af 25.
november 2013 fra Rehabiliteringsteamet i ... Kommune vedlagt lægeattest af 3.
oktober 2013 fra praktiserende læge D.
Af de lægelige oplysninger fremgår, at A bl.a. lider af symptomer på
piskesmældslæsion, udtalte smerter i højre skulder, angst, astma og forstyrret
personlighedsstruktur af blandet type med såvel kraftige histrioniske træk samt
borderline træk. Derudover opfylder hun kriterierne for uspecificeret
belastningsreaktion. Det fremgår endvidere af ambulantepikrisen, at A ikke
opfylder kriterierne for PTSD.
I lægeattesten af 3. oktober 2013 udarbejdet af praktiserende læge D er det bl.a.
anført, at As
”meget lave funktionsniveau … [ikke] efterlader... kræfter til, at
hun kan se sig selv varetage et arbejde. … Jeg har ikke yderligere forslag til
udredning, behandling eller afklaring. Der er ikke udsigt til væsentlig ændring i
tilstanden, og det skønnes meget tvivlsomt, at A vil kunne varetage et arbejde i
en overskuelig fremtid.”
Af journalrapporten fra Rehabiliteringsteamet i ... Kommune af 25. november
2013 fremgår bl.a., at teamet indstillede A til et ressourceforløb af 3 års
varighed, hvor ”Elementerne skal bestå af virkelighedskorrigerende
samtaler/bostøtte, mere og fast fysisk aktivitet, støtte i form af tilmeldelse til en
Bedsteforældre ordning, og såfremt ovennævnte har en positiv påvirkning af A,
bør der kunne iværksættes en arbejdsprøvning med mentorstøtte i slutningen af
forløbet.”
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
4
Af lægeerklæringen af 28. januar 2014 fra praktiserende læge D fremgår bl.a., at
A har en langvarig funktionsnedsættelse, og at der ikke er udsigt til nogen
væsentlig ændring i tilstanden.
Ved brev af 27. marts 2015 til A oplyste Justitsministeriet, at ministeriet i
forbindelse med behandlingen af sagen havde indhentet oplysninger fra E-
indkomst om, at A fra den 1. oktober 2010 havde modtaget ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik. Ministeriet anførte videre, at det var en betingelse for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at A var selvforsørgende,
jf. § 23, stk. 1 og 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.
Ministeriet oplyste herudover, at ”Hvor ganske særlige forhold taler for det,
forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra
betingelsen om selvforsørgelse”. Ministeriet anførte, at i den udstrækning
A af
helbredsmæssige årsager ønskede dispensation, skulle hun indsende lægelig
dokumentation for, at hun led af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller
intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke var i stand til eller
havde rimelig udsigt til at kunne opfylde forpligtelsen om selvforsørgelse.
Den 7. april 2015 modtog Justitsministeriets Indfødsretskontor fra A en
lægeerklæring af 1. april 2015 udarbejdet af praktiserende læge D, hvoraf bl.a.
fremgår, at ”...
A på grund af langvarig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
ikke er i stand til
–
eller har rimelig udsigt til
–
at kunne opfylde betingelserne
om selvforsørgelse. … Der er ikke på nuværende tidspunkt udsigt til, at
A kan
blive selvforsørgende/opnå væsentlig erhvervsevne.”
Ved brev af 22. maj 2015 fra ... Kommune til Justitsministeriets
Indfødsretskontor oplyste kommunen, at A inden for de sidste 5 år havde
modtaget kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober 2010 til den 19. november
2013, og at hun herefter fra den 20. november 2013 var overgået til
ressourceforløbsydelsen. Det fremgår endvidere af brevet, at
”Ressourceforløbsydelsen skal sigte imod: At
A bliver så selvafklaret, at det ved
en endelig arbejdsprøvning kan vurderes muligt om hun kan vende tilbage til
arbejdsmarkedet.”
Den 22. oktober 2015 blev sagen forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på udvalgets stillingtagen til, om A kunne få dispensation fra kravet om
selvforsørgelse. Ved brev af 18. november 2015 til A meddelte Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet følgende:
”…
De kan ikke blive dansk statsborger nu.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
5
Begrundelse
Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 27. marts 2015,
opfylder De ikke betingelsen om selvforsørgelse, jf. § 23, stk. 1 og
2, i tidligere gældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013
om naturalisation, der finder anvendelse for behandlingen af
Deres ansøgning.
Henset til oplysningerne om Deres sygdomsforhold har
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet forelagt Deres sag
for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets
stillingtagen til, om der kan dispenseres fra betingelsen om
selvforsørgelse.
Indfødsretsudvalget har behandlet Deres sag på et møde den 22.
oktober 2015. Indfødsretsudvalget har vurderet, at der i Deres
tilfælde ikke kan dispenseres fra betingelsen om selvforsørgelse,
jf. cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 1 og 2, jf. § 25.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at
beslutninger fra Folketingets Indfødsretsudvalg ikke er omfattet af
forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse.
…
Beslutninger truffet af Folketingets Indfødsretsudvalg kan ikke
påklages til anden myndighed.
…”
Parterne er enige om, at cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om
naturalisation skal finde anvendelse ved rettens bedømmelse af sagen, uanset at
det af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 fremgår, at aftalen med
visse undtagelser træder i kraft den 15. oktober 2015 og gælder for
behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for
ansøgningens indgivelse.
Af indstilling af 10. januar 2017 fra Rehabiliteringsteamet i ... Kommune
vedrørende A
fremgår bl.a., at ”sagen ikke er tilstrækkelig afklaret til at indstille
til et fleksjob. … [D]et er teamets vurdering, at hun gerne vil og kan arbejde. …
[D]er er behov for en helhedsorienteret, tværfaglig og længerevarende indsats.
Det kan ikke udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles med henblik på fremtidig
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
6
tilknytning til arbejdsmarkedet. Der indstilles derfor til et ressourceforløb på 3
år, indeholdende følgende elementer: Praktik/arbejdsprøvning
–
snarest mulig
etablering af en ny arbejdsprøvning med henblik på at finde et realistisk
arbejdsområde, hvor det samtidig kunne være mulighed for ansættelse,
eventuelt på
særlige vilkår....”
Forklaring
A har bl.a. forklaret, at hun oprindeligt er fra Kuwait. Hun er statsløs
palæstinenser og kom til Danmark i 1999. I 2001 fik hun asyl. Hun har
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Hun har 3 børn på henholdsvis 19,
17 og 14 år. De to yngste børn er danske statsborgere. I 2001 kom hun i arbejde
på en fabrik, der fremstillede effekter til biler, såsom autostole. Hun udførte
ufaglært arbejde i produktionen på fabrikken. Hun arbejdede på fabrikken i
halvandet år, indtil hun blev gravid med sit yngste barn. Under sin graviditet
blev hun sygemeldt. Efter hun havde afsluttet sin barselsorlov, begyndte hun i
2005 i praktik på et plejehjem i ... et par dage om ugen. De øvrige af ugens dage
gik hun på sprogskole. Mens hun var i praktik på plejehjemmet, blev hun
optaget på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Uddannelsen varede i 18 måneder.
I maj 2007 var hun involveret i et trafikuheld. I den forbindelse fik hun et
piskesmæld, men det lykkedes hende alligevel at gøre sin uddannelse til social-
og sundhedshjælper færdig i juli 2007. Allerede inden hun havde afsluttet sin
uddannelse, fik hun ansættelse på det plejehjem i ..., hvor hun tidligere havde
været i praktik. I starten var hun dog på grund af følgerne efter sit piskesmæld
ikke i stand til at arbejde, men efter at hun havde været sygemeldt i 3 måneder,
begyndte hun at arbejde på plejehjemmet. Det blev dog besluttet, at hun skulle
ansættes som assistentelev i stedet for som uddannet medhjælper.
Hun arbejdede på plejehjemmet frem til efteråret 2008, hvor hun blev sygemeldt
på ny. Hun har ikke været i arbejde siden. Hun fik sygedagpenge i de første 3
måneder af sin sygemelding. Derefter fik hun kontanthjælp frem til 2013, hvor
hun begyndte på det første ressourceforløb i kommunen. Hun kom i den
forbindelse i praktik i en cafe drevet af ..., hvor hun udførte tolkeopgaver for de
personer, som opholdt sig der. Hun kom også i praktik på et plejehjem i .... Hun
fik ikke løn for dette arbejde. Det var et led i hendes praktikforløb, hvor hun
samtidig fik kontanthjælp fra kommunen.
I forbindelse med det andet ressourceforløb har hun siden januar 2017 været i
praktik som medhjælper på en folkeskole. Hun er i praktik i 2 gange 3 timer om
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
7
ugen i en 0. klasse og i en 1. klasse. Hun synes godt om dette arbejde. Hun er
ikke klar over, hvor længe hun skal være i praktik på skolen. Hun kan i
øjeblikket ikke arbejde mere end 6 timer om ugen. Hun har stadig problemer
med sin skulder, og derfor skal hun muligvis opereres.
Hun ønsker fortsat at komme i arbejde, men det er svært for hende. Hun vil
gerne have et fleksjob, som er realistisk i forhold til hendes muligheder. Hun er
af den opfattelse, at hun ikke kan magte et fleksjob, men hun er alligevel
indstillet herpå. Hun har to gange fået afslag på dansk indfødsret, fordi hun
ikke kan opfylde kravet om selvforsørgelse. Det påvirker hende, at hun ikke
kan få dansk indfødsret. Hun vil gerne være dansk statsborger, fordi hun gerne
vil have et tilhørsforhold til et land. Hendes to ældste børn bor fortsat hos
hende. Hendes ældste søn får SU, og derudover arbejder han 10 timer om ugen.
Han betaler for at bo hjemme.
Retsgrundlaget
I Justitsministeriets dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om
naturalisation,
der er rettet til de myndigheder, der er involveret i behandlingen af
ansøgninger om naturalisation, er bl.a. anført:
”…
Retningslinjer for naturalisation
1.
Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med Enhedslisten en
aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle
retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af lovforslag om
indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som
bilag til denne cirkulæreskrivelse.
…
Herudover indebærer aftalen en ændring af selvforsørgelseskravet,
således at ansøgere fremover alene skal have været selvforsørgende
i 2�½ år inden for de seneste 5 år.
...
3. Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013, jf. aftalens § 33, stk. 1.
…
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
8
Aftalen har i medfør af aftalens § 33, stk. 3, virkning for behandling
af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om
genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse.
Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om
genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens
ikrafttrædelse, vil endvidere blive behandlet efter bestemmelserne i
aftalen.
…
AFTALE OM INDFØDSRET:
Det aftales mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at der fastlægges følgende
generelle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af
lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).
Retningslinjerne offentliggøres.
…
Kapitel 1
Indledning
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden
ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på
lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange
årligt af justitsministeren.
Denne aftale beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at
regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg
optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets
meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i denne aftale eller
være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets
Indfødsretsudvalg.
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslagene
stemmer aftaleparterne på denne baggrund for regeringens
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
…
Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser.
Første fase varetages af Justitsministeriet efter retningslinjerne.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
9
Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er
der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om
forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som
Justitsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en
person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om
den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den
offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage
forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper
ved behandlingen af naturalisationssagerne.
Med hensyn til anden fase bemærkes, at Justitsministeriet til brug
for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige
oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse
oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private
ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.
…
Kapitel 6
…
Selvforsørgelse
§ 23.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil
sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud
for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt.
omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i
stedet herfor.
Stk. 2.
I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om
indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have
modtaget den i stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på
sammenlagt mere end 2 år og 6 måneder.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
10
…
Kapitel 8
Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg
§ 25.
Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden
for de tilfælde, der er omfattet af § 8, stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, §
20, stk. 2, og § 24, stk. 3, kunne forelægges Folketingets
Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om
ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller flere
betingelser i aftalen.
(8)
Stk. 2.
En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en
eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren
meddeles dispensation.
…
Note 8 … En ansøgning
vil eksempelvis …. kunne forelægges
Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om
der kan dispenseres fra en eller flere betingelser i aftalen…, hvor
ansøgeren af helt særlige grunde i en periode ikke opfylder kravet
om selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.
…”
I bekendtgørelse nr. 30. af 29. marts 1976, International konvention om
borgerlige og politiske rettigheder, er bl.a. anført:
”Artikel
26
Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige
beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal
loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv
beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,
hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national
eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.”
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
11
FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap, der trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 23. august 2009,
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
”…
Artikel 1
Formål
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre
muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod
med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil
med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre.
Artikel 2
Definitioner
… betyder diskrimination på grund af handicap, enhver sondring,
udelukkelse eller begrænsning på grund af handicap, hvis formål eller
virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse
eller udøvelse af alle menneskerettigheder… herunder nægtelse af
rimelig tilpasning, som betyder nødvendige og passende ændringer og
justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller
unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at
sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod
med andre.
…
Artikel 4
Generelle forpligtelser
1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den
fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap
uden nogen form for diskrimination på grund af handicap.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
12
…
Artikel 5
Lighed og ikke-diskrimination
1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden
nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage
samme nytte af loven.
2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig
beskyttelse imod diskrimination af enhver grund.
3.
Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal
deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der
tilvejebringes rimelig tilpasning.
4. Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller
opnå reel lighed for personer med handicap, anses ikke for
diskrimination i henhold til denne konvention.
…
Artikel 18
Retten til at færdes frit og til statsborgerskab
Stk. 1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med
handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til
statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at
personer med handicap:
a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt
eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab,
b) ikke på grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve,
besidde og anvende dokumentation for deres statsborgerskab eller
andre identitetspapirer eller for at anvende relevante procedurer
som indvandringsprocedurer, der måtte være nødvendige for at
lette udøvelsen af retten til at færdes frit…”
Anbringender
A har til støtte for påstand 1 gjort gældende, at den beslutning, A modtog den
18. november 2015, vedrørte en tilkendegivelse af Folketingets
Indfødsretsudvalgs beslutning af 22. oktober 2015 om ikke at dispensere fra
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
13
selvforsørgelseskravet. Denne beslutning skal ophæves, og sagen hjemvises til
fornyet behandling, dvs. i realiteten forelægges på ny for Folketingets
Indfødsretsudvalg til bedømmelse.
Prøvelse af påstanden indebærer hverken direkte eller indirekte en prøvelse af,
om A skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, men alene, at
der på ny skal tages stilling til hendes ansøgning om dansk statsborgerskab, og
at dette skal ske ved en fornyet forelæggelse af sagen for Folketingets
Indfødsretsudvalg. Der er således ikke tale om prøvelse af en påstand om, at A
skal medtages i et lovforslag eller meddeles indfødsret ved lov, hvilket efter
Højesterets dom af 13. september 2013 i U 2013.3328 ville være udelukket.
A har retlig interesse i at få ophævet beslutningen om, at der ikke var grundlag
for at dispensere fra selvforsørgelseskravet, med deraf følgende fornyet
forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg under korrekt inddragelse af
Danmarks internationale forpligtelser.
A har til støtte for sine påstande endvidere gjort gældende, at hun ved
domstolene kan få prøvet, om Danmarks internationale forpligtelser er krænket
i forbindelse med behandlingen af hendes ansøgning om statsborgerskab.
Danmarks internationale forpligtelser forbyder i den forbindelse bl.a.
forskelsbehandling på grund af handicap, jf. herved Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8 og artikel 14, FN’s Internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 26 og FN-konvention
om rettigheder for personer med handicap artikel 1 sammenholdt med
artiklerne 2, 4 og 5 samt artikel 18.
Afslaget på dansk statsborgerskab har herved den fornødne intensitet til, at det
falder inden for området af den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. oktober
2011 i sag 53124/09 (Genovese mod Malta).
Konventionerne forudsættes efterlevet ved Folketingets og
Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal
meddeles en ansøger, jf. U 2013.3328 H. Forbuddet mod forskelsbehandling på
grund af handicap efter de nævnte konventioner på indfødsretsområdet, der
bl.a. indebærer, at der skal dispenseres fra sprogkravet mv., hvis ansøgeren har
en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse og
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
14
som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne opfylde
sprogkrav mv., jf. U 2017. 2469 H, må tillige gælde for selvforsørgelseskravet.
På baggrund af de lægelige oplysninger kan det lægges til grund, at A lider af et
handicap, der i perioden 2010 og frem til i dag har medført udbetaling af
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Ydelserne er alene udbetalt på grund af
handicappet, der har bevirket, at hun ikke har kunnet opnå ordinær
beskæftigelse eller uddannelse, ligesom de har betydet, at hun er placeret i et
ressourceforløb, der foreløbigt fortsætter uændret indtil 2020.
Behandling af As ansøgning om statsborgerskab og meddelelse af afslag herpå
på grund af manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet er under disse
omstændigheder udtryk for usaglig forskelsbehandling på grund af handicap.
Hun kan netop ikke opfylde selvforsørgelseskravet på grund af sit handicap, og
det følger herefter af Danmarks internationale forpligtelser, at hun ikke må
blive mødt med dette krav, medmindre en opretholdelse af kravet er
proportionalt. A vil ikke ved at modtage dispensation fra selvforsørgelseskravet
blive stillet bedre end personer uden handicap, der ikke opfylder kravet. Hun
vil derimod
–
som påkrævet efter Danmarks internationale forpligtelser
–
blive
ligestillet med personer, der kan opfylde kravet, idet de ikke lider af et
handicap.
Der er ikke i As situation rimelig udsigt til, at hun kan blive selvforsørgende.
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger derfor, at der skal dispenseres fra
kravet om selvforsørgelse.
A har endelig til støtte for påstand 2 tillige gjort gældende, at behandlingen af
hendes ansøgning om statsborgerskab må anses for en retsstridig krænkelse af
de pågældende internationale forpligtelser af en sådan karakter, at hun har krav
på godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Kravet bør
fastsættes skønsmæssigt ud fra en samlet vurdering af de konkrete
omstændigheder i sagen sammenholdt med dansk og international retspraksis
om godtgørelse i relation til en menneskerettighedskrænkelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
har til støtte for sin påstand om
afvisning af As påstand 1 overordnet gjort gældende, at hun reelt ønsker en
prøvelse af Folketingets Indfødsretsudvalgs beslutning af 22. oktober 2015 som
tilkendegivet ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets brev af 18.
november 2015, hvorved ministeriet meddelte afslag på hendes ansøgning om
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
15
dansk indfødsret ved naturalisation, idet hun ikke opfyldte
selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1 og 2, i dagældende cirkulæreskrivelse nr.
9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, og idet Indfødsretsudvalget ikke fandt
grundlag for at meddele dispensation fra selvforsørgelseskravet.
Domstolene kan ikke tage stilling til gyldigheden af en beslutning om ikke at
optage en person på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, herunder en
beslutning om ikke at optage en person på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, idet der er
tale om et led i lovgivningsprocessen, jf. U 2013.3328 H. As påstand angår reelt
en sådan prøvelse, idet en ophævelse af et afslag på dispensation forudsætter
en tilsidesættelse af et lovgivningselement som ugyldigt. Påstanden skal derfor
afvises.
Der er ikke ved brevet af 18. november 2015 truffet en afgørelse i forhold til A,
og hun har ikke en retlig interesse i at få ”ophævet” dette
brev og sagen
hjemvist til fornyet behandling i ministeriet, idet ministeriet ikke har
kompetence til at træffe en afgørelse med det indhold, som hun reelt ønsker,
nemlig en prøvelse af Indfødsretsudvalgets vurdering af
dispensationsspørgsmålet, herunder i lyset af de påberåbte konventioner.
En ophævelse som påstået vil ikke give A et retskrav på at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse. Også af den grund savner hun retlig
interesse. Såfremt hun mener at opfylde betingelserne for at erhverve dansk
indfødsret, herunder eventuelt ved dispensation, må hun derimod på ny
anmode om genoptagelse af sin ansøgning om dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har bestridt, at der er sket en
tilsidesættelse af Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med
behandlingen af As ansøgning.
Retten til statsborgerskab er som den klare hovedregel ikke beskyttet af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention eller de dertil hørende
tillægsprotokoller, jf. bl.a. præmis 353 i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 13. juli 2010 i sag 26828/06 (Kuric m.fl.
mod Slovenien).
Det er kun en vilkårlig nægtelse af statsborgerskab, som kan udgøre en
hindring for udøvelsen af retten til privatliv efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, og der er intet grundlag for at antage,
at en sådan foreligger i dette tilfælde.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
16
Der foreligger herefter heller ikke en overtrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Bestemmelsen i Handicapkonventionens artikel 18 om retten til statsborgerskab
sammenholdt med ikke-diskriminationsbestemmelsen i artikel 5 indeholder
alene en ret for personer med handicap, der er omfattet af konventionen, til på
lige fod med andre at have mulighed for at erhverve statsborgerskab.
Konventionen indebærer derimod ikke, at enhver barriere for opnåelse af
statsborgerskab skal fjernes, således at de omfattede personer har retskrav på
erhvervelse af statsborgerskab.
Konventionen er dermed heller ikke til hinder for, at der i forbindelse med en
ansøgning om dansk indfødsret kan stilles samme betingelser over for personer,
der er omfattet af konventionen, som over for personer, der ikke er omfattet af
konventionens anvendelsesområde. De betingelser, der stilles, må dog ikke
medføre diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.
En fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser efter
Handicapkonventionen, hvorefter der skulle bestå et retskrav på dispensation
for personer med handicap, ville stille personer med handicap bedre end andre
personer, jf. U 2017.973 H.
Vurderingen af, om As rettigheder er krænket, skal foretages på
afgørelsestidspunktet den 22. oktober 2015. På dette tidspunkt var A i færd med
det første ressourceforløb af 3 års varighed med henblik på afklaring af, om hun
kunne opnå et fleksjob. Det andet ressourceforløb understøtter endvidere, at
hun fortsat har udsigt til at kunne opnå et fleksjob.
Det udgør herefter ikke en krænkelse af As rettigheder efter
Handicapkonventionen, at Folketingets Indfødsretsudvalg har vurderet, at der i
hendes tilfælde ikke fandtes grundlag for at dispensere fra
selvforsørgelseskravet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har med henvisning til Højesterets dom
i U 2017.2929 bestridt, at det i relation til ansvarsgrundlaget i
erstatningsansvarslovens § 26 er tilstrækkeligt, at der konstateres en krænkelse
af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, for at der skal ydes
godtgørelse. Uanset om der måtte foreligge en krænkelse, er der ikke grundlag
for, at A skal tilkendes godtgørelse.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
17
Landsrettens begrundelse og resultat
Som det fremgår af Højesterets domme af 13. september 2013 (U 2013.3328) og
af 9. maj 2017 (U 2017.2469), kan Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og en række andre internationale konventioner,
som Danmark har tilsluttet sig, have betydning for behandlingen af
ansøgninger om eller for tildeling af statsborgerskab (indfødsret). Danmark har
herved påtaget sig folkeretlige forpligtelser, som også i forarbejder til
indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og
Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal
meddeles en ansøger. En ansøger, der ikke er medtaget på et lovforslag om
indfødsret, kan derfor få prøvet ved domstolene, om folkeretlige forpligtelser er
krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller
godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regeringens
eller Folketingets kompetence efter grundlovens § 21 eller § 41, stk. 1,
vedrørende lovforslags fremsættelse eller grundlovens § 44, hvorefter ingen
udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Disse bestemmelser udelukker
derimod domstolsprøvelse af f.eks. påstande om, at ansøgeren skal medtages i
et lovforslag om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.
Folketingets Indfødsretsudvalg traf den 22. oktober 2015 beslutning
om ikke at
meddele
A dansk indfødsret, fordi udvalget havde vurderet, at hun ikke kunne
få dispensation fra kravet om selvforsørgelse i det dagældende
indfødsretscirkulære § 23, stk. 1 og 2, jf. § 25. Ved et brev af 18. november 2015
fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge- og
Integrationsministeriet) blev beslutningen på vegne af Indfødsretsudvalget
meddelt A. Brevet af 18. november 2015 indeholder således ikke en beslutning
truffet af ministeriet, men er alene en meddelelse om den beslutning, som
Indfødsretsudvalget allerede havde truffet den 22. oktober 2015. Der foreligger
derfor ikke en beslutning af 18. november 2015, som A har retlig interesse i at få
prøvet.
As påstand 1 må dog forstås således, at hun ønsker Folketingets
Indfødsretsudvalgs beslutning af 22. oktober 2015 ophævet og sagen hjemvist
med henblik på udvalgets fornyede vurdering af dispensationsspørgsmålet set i
lyset af de påberåbte konventioner.
Indfødsretsudvalgets vurdering af dispensationsspørgsmålet er direkte
forbundet med spørgsmålet om optagelse af en ansøger på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse og må således anses for et led i lovgivningsprocessen.
En domstolsprøvelse heraf er derfor udelukket efter grundlovens § 21 og § 41,
stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
18
Herefter, og da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 6.
september 2016 i sagen 64372/11(Nazari mod Danmark) ikke kan føre til et
andet resultat, afviser landsretten påstand 1.
Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at A lider af et handicap.
Landsretten lægger herefter som ubestridt til grund, at A på tidspunktet for
Folketingets Indfødsretsudvalgs beslutning i oktober 2015 led af en langvarig
funktionsnedsættelse begrundet i fysisk og psykisk lidelse. Landsretten finder
imidlertid, at A ikke har godtgjort, at hun på afgørelsestidspunktet som følge
heraf ikke var i stand til eller havde rimelig udsigt til at kunne opfylde
betingelsen om selvforsørgelse, idet hun på dette tidspunkt var i et
ressourceforløb af 3 års varighed med henblik på, at det ved en endelig
arbejdsprøvning kunne vurderes, om det var muligt, at hun kunne vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Uanset at As handicap formentlig indebærer, at hun
ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår, må det derfor lægges til grund,
at hun som følge af muligheden for et eventuelt fleksjob havde rimelig udsigt til
at kunne opfylde selvforsørgelseskravet.
Landsretten har herved også lagt vægt på, at de seneste oplysninger fra
Rehabiliteringsteamet i ... Kommune af 10. januar 2017 og As forklaring om, at
hun på nuværende tidspunkt er i praktik på en skole som led i det seneste
ressourceforløb, understøtter, at A på afgørelsestidspunktet havde rimelig
udsigt til at opnå et fleksjob, idet det i januar 2017 fortsat var vurderingen, at As
arbejdsevne kunne udvikles med henblik på en fremtidig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
På denne baggrund finder landsretten, at A på tidspunktet for
Indfødsretsudvalgets beslutning befandt sig i en situation, der er
sammenlignelig med den situation, som personer uden handicap, der som hun
ikke opfylder selvforsørgelseskravet, befinder sig i. Da hun er stillet på samme
måde som disse personer, finder landsretten, at hun ikke har været udsat for
forskelsbehandling i strid med FN’s Handicapkonvention, jf. herved Højesterets
dom af 22. december 2016 (U 2017.973).
Af de samme grunde finder landsretten
–
uanset om forholdet måtte anses for
at være inden for anvendelsesområdet for artikel 14, jf. artikel 8, i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
–
at A ikke har været udsat for
forskelsbehandling i strid med disse bestemmelser.
Landsretten tager derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets påstand om
frifindelse for påstand 2 til følge.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
19
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger betale 25.000 kr. til Udlændinge-
og Integrationsministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand
inkl. moms.
Udover sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget
hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Påstand 1 afvises.
Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes for As påstand 2.
I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Orientering vedr. dom fra Venstre Landsret om indfødsretssag
Publiceret til portalen d. 05-01-2018 kl. 11:50
Modtagere: Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sagsøger
A, Advokat (H) Karsten Hagel-Sørensen,
Advokat (L) Eddie Omar Rosenberg Khawaja