Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del Bilag 153
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
(Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grundloven mv., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 9 indsættes:
§ 10.
Kommunalbestyrelserne skal mindst to gange årligt ved offentligt opslag anvise muligheden for
ansøgere om dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets meddelelse til at medvirke i en ceremoni
med henblik på, at ansøgerne kan skrive under på at ville overholde grundloven mv. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte en tilmeldingsfrist for medvirken i ceremonien.
Stk. 2.
Den af ansøgeren underskrevne erklæring om at ville overholde grundloven mv. skal efter
afholdelsen af den i stk. 1 omtalte ceremoni af den pågældende kommunalbestyrelse uden ophold sendes
til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan afholde de i stk. 1 omtalte ceremonier i fællesskab med
kommunalbestyrelser i nabokommuner eller efter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at
deltage i ceremonier i nabokommunen.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af de i stk. 1
omtalte ceremonier, herunder om afviklingen af
ere o ie .
2.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
i dsættes efter
år, :
etales et ge yr på .
00 kr.,
.
§2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober 2017,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1690 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 744 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1.
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
Udlæ di ge-
og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær fra
undervisningen, herunder om registrering af deltagelse i undervisningen og om udelukkelse fra
udda else på gru d af a gle de aktiv deltagelse.
§3
1
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.
2. Indførelse af ceremoniel underskrivning af grundloven.
2.1. Gældende ret.
2.2. Lovforslagets udformning.
2.2.1. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbestyrelserne.
2.2.2. Bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
afholdelsen af grundlovsceremonierne.
3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.
3.1. Gældende ret.
3.2. Lovforslagets udformning.
4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af kursister til også at omfatte selvforsørgende
udlændinge.
4.1. Gældende ret.
4.2. Lovforslagets udformning.
4.2.1. Registrering, opbevaring og udlevering af personoplysninger
5. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser.
5.1. Grundloven
5.2. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
5.3.
FN’s flygt i geko ve tio
.
5.4.
FN’s ko ve tio af . septe er
o statsløse perso ers retsstilli g.
5.5.
FN’s ko ve tio af
o
egræ s i g af statsløshed statsløseko ve tio e og FN’s
konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen).
5.6. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
5.7.
FN’s ko ve tio o rettigheder for
personer med handicap (handicapkonventionen).
6. De økonomiske konsekvenser for det offentlige.
7. Implementeringskonsekvenser for det offentlige.
8. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. De administrative konsekvenser for borgere.
10. De miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
13. Sammenfattende skema.
3
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
1. Indledning
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale.
Indfødsretsaftalen fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation, og de nye
retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse trådte i kraft den 5. juli 2018.
Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at tildeling af dansk statsborgerskab fremover skal betinges
af deltagelse i en ceremoniel underskrivning af grundloven mv. i som udgangspunkt ansøgerens
bopælskommune. Det fremgår endvidere af indfødsretsaftalen, at ansøgeren ved ceremonien skal udvise
respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ved
ceremonien skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere
grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Lovforslaget har til formål at henlægge den ceremonielle underskrivning af grundloven mv. til
kommunalbestyrelserne. I den forbindelse indeholder lovforslaget et forslag om at bemyndige udlændinge-
og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af disse ceremonier.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab
og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning,
herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper,
herunder det danske demokrati. Dette sker i praksis forbindelse med ansøgningens indgivelse.
Regeringen mener, at det er afgørende for et samfund som det danske, at man møder hinanden på en
ordentlig måde med tillid og respekt. Det er således udtryk for en grundlæggende dansk værdi og
kulturnorm, at man udviser respekt, når man møder hinanden, herunder myndighedsrepræsentanter ved
offentlige ceremonier, ved at udveksle håndtryk med hinanden.
Det er således efter regeringens opfattelse ikke foreneligt med grundlæggende danske værdier eller
respekten for vores fælleskab og kulturnormer, hvis en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation
under en grundlovsceremoni afviser at give hånd til repræsentanter fra kommunen.
På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at bemyndige udlændinge- og
integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a., at ansøgeren under ceremonien skal udvise
respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne ved at
give hånd til repræsentanter fra myndighederne. Hvis ansøgeren ikke opfylder dette krav, vil ansøgeren
ikke blive dansk statsborger.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
Det fremgår endvidere af den nye indfødsretsaftale bl.a., at aftaleparterne ønsker at styrke de lægefaglige
diagnoser i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag, hvorfor der oprettes en enhed i Styrelsen
for Patientsikkerhed, som kan anmodes om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være
behov herfor.
4
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Endvidere indebærer den nye indfødsretsaftale øget fokus på muligheden for at indlede sager om
frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, og skærpede
dokumentationskrav i sager, hvor ansøgere med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om
dokumentation for sprogkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved
bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Lovforslaget har til formål i lyset heraf at hæve gebyret for ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation for at finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af en række
af elementerne i den nye indfødsretsaftale.
Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.
Den nye indfødsretsaftale indebærer endvidere bl.a., at ansøgere, som med henvisning til sygdom ønsker
dispensation fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber, skal indsende bl.a. dokumentation for
deltagelse i danskundervisning.
Lovforslaget har på den baggrund til formål at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., således, at udlændinge- og integrationsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af udlændinge, der deltager i et
danskuddannelsesforløb, udvides fra alene at omfatte udlændinge, der modtager ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til at omfatte alle kursister.
Der henvises til lovforslagets pkt. 4.2.
2. Indførelse af ceremoniel underskrivning af grundloven mv.
2.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative
myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk
indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den
gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1,
ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge
kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt.
Det er i den forbindelse afgørende, at betingelserne er objektivt konstaterbare og ikke overlader et skøn til
den myndighed, som skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt. Sådanne bestemmelser om
erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og
4.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den
pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
5
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Det følger af indfødsretslovens § 6, stk. 1, at indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til
grundloven.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt af udlændinge- og
integrationsministeren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en
politisk aftale. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der optages på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.
I den forbindelse fastlægger partierne endvidere i vidt omfang, under hvilke betingelser sager skal
forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den
enkelte sag bør meddeles dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som ansøgeren
ikke måtte opfylde. Hvis Indfødsretsudvalget meddeler dispensation, vil den pågældende blive optaget på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde
betingelserne i den gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folketingets
Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt i aftale af 29.
juni 2018 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation.
Det følger af de gældende retningslinjer bl.a., at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund
og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere
grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Denne betingelse er en
videreførelse far de hidtidige retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation.
Troskabs- og loyalitetserklæringen er en del af ansøgningsblanketten og underskrives i forbindelse med
ansøgningen om dansk indfødsret ved naturalisation.
Med indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 er det som noget nyt anført i retningslinjerne, at meddelelse af
dansk indfødsret er betinget af, at en ansøger efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse
medvirker i en ceremoni ved den pågældendes bopælskommune og dér skriver under på at ville overholde
grundloven mv. Ved ceremonien skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt
over for repræsentanter fra myndighederne.
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbestyrelserne
Med lovforslaget henlægges
kommunalbestyrelserne.
den
ceremonielle
underskrivning
af
grundloven
mv.
til
Kommunalbestyrelserne forpligtes således til mindst to gange årligt ved offentligt opslag at anvise ansøgere
om dansk indfødsret ved naturalisation muligheden for at deltage i en grundlovsceremoni i de tilfælde,
hvor en person bosiddende i kommunen har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisation betinget af
6
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
medvirken i en grundlovsceremoni inden for to år efter, at den lov om indfødsrets meddelelse, som
personen har været omfattet af, er trådt i kraft.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne anviser denne mulighed i umiddelbar forlængelse af
ikrafttrædelsen af den pågældende lov om indfødsrets meddelelse.
Ansøgeren skal ved ceremonien skrive under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks
Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske
demokrati. Det følger endvidere af aftalen, at ansøgeren under ceremonien skal udvise respekt for danske
værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Der er på baggrund af
grundlovens ordning behov for at omsætte denne betingelse til nogle objektivt konstaterbare betingelser,
jf. ovenfor under pkt. 2.1. Dette vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, jf. nedenfor under pkt. pkt. 2.2.2.
Kommunalbestyrelsen skal anvise muligheden for at medvirke i grundlovsceremonier ved offentlige opslag.
Dette kan f.eks. ske ved offentligt opslag på kommunes hjemmeside eller i lokalaviser, hvor der kan
fastsættes en tilmeldingsfrist for deltagelse i en ceremoni. Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af
tilmeldinger fra ansøgerne skulle afholde en grundlovsceremoni.
Hvis der ikke er nogen ansøgere, der tilmelder sig grundlovsceremonien, er der ikke pligt til at afholde
ceremonien. Det er således ikke et krav, at kommunalbestyrelsen forud for det offentlige opslag aktivt
sikrer sig, at der er ansøgere i kommunen, herunder tilflyttere, som endnu ikke har deltaget i en
grundlovsceremoni inden for den fastsatte frist på to år fra ikrafttrædelsen af vedkommende lov om
indfødsrets meddelelse. Dog er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise en ceremoni, som
vedkommende kan deltage i, hvis dette er tilfældet. Med den foreslåede ordning vil det således i praksis
være op til den enkelte ansøger at tilmelde sig en grundlovsceremoni. Det forudsættes, at ansøgerne i
praksis mindst to gange årligt har mulighed for at tilmelde sig en grundlovsceremoni.
Kommunalbestyrelserne vil indbyrdes kunne aftale, at kommunalbestyrelser kan anvise borgere til at
deltage i en ceremoni ved en nabokommune, eller at flere nabokommuner i fællesskab kan afholde
ceremonien.
Ordningen indebærer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet efter vedtagelse af lovforslag om
indfødsrets meddelelse fremsender en erklæring til samtlige personer, der er optaget på det pågældende
lovforslag med betingelse om deltagelse i en grundlovsceremoni. Denne erklæring om at ville overholde
grundloven mv. skal ansøgeren medbringe til ceremonien og underskrive under ceremonien. Ved
ceremonien påtegner kommunen erklæringen, når ansøgeren har underskrevet erklæringen.
I forbindelse med afviklingen af grundlovsceremonierne skal kommunerne sikre identiteten på de
fremmødte ansøgere og påtegne de underskrevne erklæringer. Den kommune, som afholder ceremonien,
skal efterfølgende uden ophold sende de underskrevne og påtegnede erklæringer til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, som herefter registrerer, at den enkelte ansøger har deltaget i en ceremoni og i
den forbindelse udvist respekt for danske værdier og optrådt respektfuldt over for repræsentanter fra
myndighederne ved at give hånd til repræsentanter fra kommunen.
7
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den baggrund udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til
ansøgeren med angivelse af, at ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret på tidspunktet for ansøgerens
underskrivelse af erklæringen.
Statsborgerskabet vil således først få retsvirkning fra det øjeblik, hvor ansøgeren har medvirket i
ceremonien, herunder skrevet under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges
Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati,
og under ceremonien har udvist respekt for danske værdier og optrådt respektfuldt over for
repræsentanter fra myndighederne.
En ansøger, som ikke inden for to år efter ikrafttrædelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, som
vedkommende har været omfattet af, medvirker ved en grundlovsceremoni og skriver under på at ville
overholde grundloven mv., eller som under ceremonien ikke optræder respektfuldt over for
repræsentanter fra myndighederne, vil miste retten til at deltage i en sådan ceremoni. Derved vil
vedkommende ikke kunne opnå dansk indfødsret på baggrund af den lov om indfødsrets meddelelse, som
vedkommende har været omfattet af. Hvis vedkommende efterfølgende fortsat ønsker at opnå dansk
indfødsret, er den pågældende henvist til på ny at indgive en ansøgning om indfødsret ved naturalisation til
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der vil ikke blive stillet krav om at deltage i en ceremoniel underskrivning af grundloven mv. over for
ansøgere om dansk indfødsret med bopæl i Grønland og på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere
bosat i udlandet, og ansøgere, som er statsløse født i Danmark omfattet af børne- eller
statsløsekonventionen.
Ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en ceremoniel
underskrivning af grundloven mv. eller opfylde de betingelser, som fastsættes administrativt, jf. den
forslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 10, stk. 4, jf. nedenfor under pkt. 2.2.2, under ceremonien,
forudsættes at søge om dispensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien mv. i forbindelse med
ansøgningen om dansk indfødsret ved naturalisation. Det vil herefter være op til Folketingets
Indfødsretsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation fra
betingelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
afholdelsen af grundlovsceremonierne
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i indfødsretslovens § 10, stk. 4, der bemyndiger udlændinge-
og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grundlovsceremonierne.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om afviklingen af
ceremonierne, således at der sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed ved ceremonierne. Det vil
inden for disse regler være op til de enkelte kommunalbestyrelser at tilrettelægge, hvornår og hvordan de
ceremonielle begivenheder skal finde sted.
8
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeren har herunder til hensigt at anvende bestemmelsen til at fastsætte
krav om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til
ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk) for at højtideligholde og helt
konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i en
grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil
ansøgeren samtidig ved denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund,
som efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsborgerskab.
Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har taget det danske samfund og danske
værdier til sig.
Herudover vil den foreslåede bemyndigelse blive anvendt til at udfærdige en standarderklæring, som skal
anvendes ved grundlovsceremonien. Erklæringen vil blive fremsendt til de relevante ansøgere efter
vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og vil skulle anvendes under ceremonien.
Kommunalbestyrelsen vil skulle påtegne erklæringen og ved afkrydsning angive, hvorvidt betingelserne om
at underskrive at ville overholde grundloven mv. og om at trykke repræsentanter fra myndighederne i
hånden er opfyldt. Efterfølgende skal erklæringen uden ophold sendes til Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Der vil desuden skulle tages stilling til, hvordan der skal forholdes i forhold til at meddele hel eller delvis
dispensation fra kravet om at deltage i ceremonien f.eks. til ansøgere, som på grund af et handicap ikke er i
stand til at deltage i hele eller dele af ceremonien, jf. herved pkt. 5.7 nedenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation
3.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 1.200 kr.
Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk indfødsret, og der betales
kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
3.2. Lovforslagets udformning
Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at tildeling af dansk statsborgerskab fremover skal betinges
af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune. Det fremgår endvidere af
aftalen, at aftaleparterne ønsker at styrke de lægefaglige diagnoser, hvorfor der oprettes en enhed i
Styrelsen for Patientsikkerhed, som i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag kan anmodes om
en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov herfor. Endvidere indebærer den nye
indfødsretsaftale øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på
grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, og skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgere med
henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber og kendskab
9
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af
2015.
Disse nye elementer vil medføre øget administration i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
indfødsret ved naturalisation.
Aftaleparterne er enige om, at finansieringen af udgifterne forbundet med disse nye elementer bør ske ved
en generel forhøjelse af det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøgning om indfødsret ved
naturalisation.
Ordningen med en yderligere lægefaglig vurdering vil medføre øget administration i Udlændinge- og
Integrationsministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet (Styrelsen for Patientsikkerhed) i forbindelse
med gennemgang af de konkrete sager.
Ordningen med deltagelse i ceremoniel underskrivning af grundloven mv. vil medføre øget administration i
forbindelse med afholdelse af underskrivelsesceremonierne og sagsbehandlingen forbundet hermed i
kommunerne og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det øgede fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig
indebærer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet fremadrettet to år efter vedtagelsen af et lovforslag
om indfødsrets meddelelse foretager opslag i Kriminalregisteret med henblik på at afdække, om ansøgeren
efter erhvervelsen af det danske statsborgerskab er blevet dømt for kriminalitet begået forud for
ansøgningen herom. Det vil på den baggrund kunne vurderes, om der er grundlag for at indlede en
frakendelsessag på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A. Initiativet vil medføre øget administration i
Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med systematiske opslag i Kriminalregisteret samt
gennemgang af sagerne efter, at personerne har fået tildelt dansk indfødsret.
Endelig vil det skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgere med henvisning til sygdom ønsker
dispensation fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, medføre øget
administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med gennemgangen af den
fremsendte dokumentation.
En gebyrfinansiering af ovenstående elementer vil medføre en generel gebyrstigning på i alt 2.600 kr. pr.
ansøgning. På den baggrund foreslås det at forhøje ansøgningsgebyret for ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation til 3.800 kr. pr. ansøgning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.
4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af kursister til også at omfatte selvforsørgende
udlændinge
4.1. Gældende ret
Efter danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere
regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter
10
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse
fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.
Bemyndigelsesbestemmelsen er senest ændret i 2010 som led i den daværende regerings, Dansk Folkeparti
og Liberal Alliances aftale af 6. oktober 2009 om
i dre ureaukrati i ko
u er og regio er, Mere tid til
velfærd . Der he vises til Folketi gstide de
-10, A, L 189 som fremsat.
Bestemmelsen er senest udmøntet i § 19 i bekendtgørelse nr. 991 af 29. juni 2018 om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, at udbyderen registrerer
tilstedeværelsen i undervisningen for kursister, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede
undervisningsaktiviteter, herunder skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter i studieværksteder,
it-lokaler, sproglaboratorier, på ekskursioner m.v., jf. den vejledning til indberetning af aktivitetsdata
vedrørende danskundervisning til voksne udlændinge m.fl., der er udarbejdet af Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Af bekendtgørelsens § 19, stk. 2, fremgår, at udebliver en kursist, der modtager ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af
undervisningen, underretter udbyder straks den henvisende myndighed herom. Udbyder orienterer
kursisten om underretningen.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 19, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udbyderen
registrerer tilstedeværelsen i undervisningen for andre kursister end de førnævnte.
4.2. Lovforslagets udformning
Med den nye indfødsretsaftale er aftaleparterne enige om, at sprogcentrene
–
eller, hvis den pågældende
sprogskole ikke længere eksisterer, den driftsansvarlige kommune
–
fremover forpligtes til på anmodning
fra en ansøger om dansk indfødsret at udlevere oplysninger om ansøgerens deltagelse i undervisningen,
herunder fravær, progression og gennemførte moduler. Aftalen udspringer af et ønske om at stille
skærpede krav til godtgørelsen af, at de pågældende ansøgere har forsøgt at lære dansk.
Aftalen vedrører ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation. Der kan således være tale om
udlændinge med forskelligt opholdsgrundlag, herunder bl.a. flygtninge, familiesammenførte, udenlandske
arbejdstagere og studerende mv.
I dag indeholder § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. alene en
forpligtelse for sprogcentrene til at registrere tilstedeværelsen af kursister, der modtager ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er således ikke en forpligtelse til at
registrere selvforsørgende udlændinge, herunder udenlandske arbejdstagere, studerende mv.
I praksis foretager de fleste sprogcentre imidlertid en registrering af alle kursister, hvoraf fravær,
progression og gennemførte moduler fremgår, og indberetter disse data til Udlændinge- og
Integrationsministeriets database med oplysninger om danskuddannelsernes gennemførelse.
Sprogcentrene er dog ikke retligt forpligtede hertil.
11
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
I forlængelse af den nye indfødsretsaftale foreslås det derfor, at bestemmelsen i danskuddannelseslovens §
5, stk. 3, 2. pkt., hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om registrering,
udvides fra alene at omfatte udlændinge, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., til at omfatte alle kursister. Bestemmelsen vil blive udmøntet i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Forslaget indebærer, at udbyderen fremadrettet er forpligtet til at registrere deltagelsen af alle kursister i
danskundervisningen, herunder selvforsørgende udlændinge, i forhold til de gennemførte, skemalagte,
lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Hermed vil det i forbindelse med fremtidige ansøgninger om dansk
indfødsret være muligt at indhente oplysninger om en kursists deltagelse i danskuddannelsen.
Herudover finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en forpligtelse til at registrere alle kursister i
forbindelse med implementeringen af indfødsretsaftalen vil bidrage til at sikre det nødvendige
datagrundlag til brug for statistiske og analytiske formål samt til administrative formål i kommuner og
sprogcentre.
Som i dag skal alle kursister aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb, jf. danskuddannelseslovens § 5,
stk. 3, 1. pkt.
4.2.1. Registrering, opbevaring og udlevering af personoplysninger
De oplysninger, der i dag registreres om kursister på danskuddannelserne, omfatter stamoplysninger om
kursisterne, henvisningsoplysninger, moduloplysninger, undervisningsoplysninger og prøveoplysninger for
de enkelte kursister. Sprogcentrene indberetter oplysninger om kursistaktivitet kvartalsvis bagudrettet til
Danskuddannelsesdatasen (herefter databasen).
Der er i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger mv. (generel forordning om databeskyttelse) (persondataforordningen) tale om
personoplysninger. De indsamlede data anvendes til statistiske og analytiske formål samt administrative
formål i kommunerne og sprogcentrene. Denne behandling af de indsamlede oplysninger vurderes at være
i overensstemmelse med persondataforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Databasen ejes og administreres af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Sagsbehandlere fra kommuner
og sprogcentre har adgang til udvalgte variabler fra databasen via login og adgangskode administreret af
Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udvidelse af den registrerede persongruppe ændrer ikke ved
vurderingen af registreringens overensstemmelse med persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
idet oplysningerne som hidtil vil blive anvendt til statistiske og analytiske formål samt administrative formål
i kommunerne og sprogcentrene, samt fremover også til brug for fremtidige ansøgninger om dansk
indfødsret.
Persondataforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i
overensstemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til
12
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf.
persondataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger
end formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med persondataforordningens krav om, at
behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens
artikel 5. Dette vurderes at være tilfældet, også selvom det på tidspunktet for registreringen endnu ikke er
sikkert, om der senere vil blive indgivet en ansøgning om indfødsret.
Der er således i den nye indfødsretsaftale indført et krav om at dokumentere deltagelse i
danskundervisningen. Hvis der ikke er en retlig forpligtelse til at foretage en registrering af alle deltagere på
tidspunktet for deltagelse i danskuddannelse, vurderes formålet med dokumentationskravet i den nye
indfødsretsaftale ikke at kunne understøttes.
I praksis foretager de aktive udbydere af danskundervisning (sprogcentrene) allerede en registrering af alle
kursister og danskuddannelsesdatabasen indeholder registreringer om kursisters deltagelse i
danskuddannelse tilbage til 2004.
Det kan dog ikke udelukkes, at der er kursister, der ikke er blevet registreret på fyldestgørende vis, fx pga.
digitale udfordringer, lukning af sprogcentre samt den manglende retslige forpligtelse til at registrere alle
kursister i perioden fra 2010 og frem til i dag.
Det vil således som udgangspunkt bagudrettet være muligt at indhente oplysninger om deltagelse i
danskuddannelse tilbage til 2004. Data anvendes i dag af kommunerne til at følge op på aktiviteten hos
borgere, som har modtaget tilbud om danskundervisning.
I medfør af nærværende lovforslag, vil der fremover kunne indhentes oplysninger om alle kursisters
deltagelse i danskuddannelse fra lovens ikrafttræden.
Personoplysningerne må ikke opbevares i længere tid, end det er nødvendigt for at kunne opfylde formålet,
hvormed personoplysningerne behandles af hensyn til at undgå unødig dataophobning. Det er vurderingen,
at en opbevaringsperiode af data om både prøveresultater og deltageraktivitet på danskområdet på op til
30 år vil dække behovet for data til de angivne formål, herunder med henblik på indhentelse af
dokumentation for deltagelse i danskuddannelse til brug for ansøgning om dansk indfødsret. Udlændinge-
og Integrationsministeriet følger dermed undervisningsministeriets praksis for opbevaring af
prøveresultater.
Den nye indfødsretsaftale af 29. juni 2018 fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om
naturalisation, og det følger af denne, at det er den enkelte ansøgers ansvar at fremlægge oplysninger om
den pågældendes deltagelse i danskuddannelsen.
For så vidt angår sprogcenteret eller kommunens forpligtelse til at udlevere oplysningerne følger det af
artikel 15 i persondataforordningen, at den registrerede
–
i dette tilfælde den borger, der har deltaget i
danskuddannelse
–
har ret til at få indsigt i, hvordan oplysningerne om den pågældende behandles, og har
ret til at få kopi af de personoplysninger, der behandles, evt. mod betaling af et gebyr til dækning af de
administrative omkostninger.
13
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Denne ret har borgeren i overensstemmelse med persondataforordningens bestemmelser både i forhold til
private sprogcentre og kommunen. Sprogcenteret eller kommunen er således forpligtede til at udlevere
oplysningerne, bl.a. i medfør af indsigtsretten efter persondataforordningen.
5. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser. Nedenfor følger en kort gennemgang af forholdet til grundloven og de mest relevante
konventioner på indfødsretsområdet.
5.1. Grundloven
Efter
grundlovens § 44, stk. 1,
kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative
myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk
indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den
gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1,
ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Med lovforslaget henlægges den ceremonielle underskrivning af grundloven mv. til
kommunalbestyrelserne, som herefter forpligtes til at afholde ceremonierne. Kommunalbestyrelserne skal i
den forbindelse alene konstatere, om en række objektivt konstaterbare forhold er til stede, herunder om
ansøgeren har deltaget i ceremonien, om ansøgeren har skrevet under på at ville overholde grundloven
mv., og om ansøgeren under ceremonien har udvist respekt for danske værdier og optrådt respektfuldt
over for repræsentanter fra myndighederne ved at opfylde de betingelser, som fastsættes administrativt, jf.
den forslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 10, stk. 4, jf. ovenfor under pkt. 2.2.2. Den foreslåede
ordning vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål om forholdet til grundlovens § 44.
Efter
grundlovens § 67
har borgerne ret til at dyrke gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning, dog således, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.
Anvendelsesområdet for §
er således gudsdyrkelse
, og bestemmelsen omfatter først og fremmest de
egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. f.eks. Alf Ross,
Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave v. Ole Espersen (1980), side 754.
Det må antages, at andre aktiviteter kan have en så nær sammenhæng med gudsdyrkelsen, at de er
omfattet af § 67. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udg.
(2015), side 407.
Lovgivningsmagten er imidlertid ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når
hensigten med lovgivningen ikke er at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelse
af andre hensyn og interesser, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a. st., side 409.
14
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
I det omfang en afvisning af at ville give hånd til repræsentanter fra myndighederne i sig selv kan anses for
at være omfattet af grundlovens § 67 som en del af gudsdyrkelse, bemærkes, at i Danmark er håndtrykket
en almindelig og traditionel hilseform, hvorved man viser respekt for de personer, man hilser på. Det kan
anses som en grundlæggende samfundsværdi, at man udviser respekt over for hinanden, og dette
udtrykkes i Danmark bl.a. ved håndtrykket. Det vurderes på den baggrund, at betingelsen forfølger et
legitimt formål.
Dertil kommer, at betingelsen med undtagelse af enkelte særlige grupper, jf. lovforslagets pkt. 2.2.1-2.2.2,
omfatter enhver, der ansøger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning er
i overensstemmelse med grundlovens § 67.
Efter
grundlovens § 70
kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den
fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt
angår adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket
rettigheder skal ikke
forstås
snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Betingelsen, om at man skal give hånd til repræsentanter fra myndighederne, forfølger som nævnt oven for
et legitimt formål, og da betingelsen med undtagelse af enkelte særlige grupper omfatter enhver, der
ansøger om dansk statsborgerskab ved naturalisation, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at betingelsen er i overensstemmelse med grundlovens § 70.
5.2. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat ifølge sin egen lovgivning
fastsætter, hvem der er dens statsborgere.
Det følger endvidere af konventionens artikel 13, stk. 1, at enhver kontraherende stat skal sikre, at gebyret
for erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for erhvervelse af
statsborgerret i landet er rimeligt.
Det følger af den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen bl.a., at hvorvidt et gebyr er rimeligt,
skal afgøres i lyset af alle relevante omstændigheder, herunder f.eks. de omkostninger, administrationen
indebærer. Det følger endvidere af rapporten bl.a., at gebyret ikke skal være et middel til at hindre
personer i at erhverve statsborgerret.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til
statsborgerretskonventionen, idet den foreslåede gebyrforhøjelse, jf. pkt. 3.2, er rimelig og ikke vil udgøre
en hindring for personer i at erhverve statsborgerskab.
Det følger endvidere af statsborgerretskonventions artikel 5, stk. 1, at en kontraherende stats regler
vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder
forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
15
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Den foreslåede ordning, hvorefter ansøgerne om dansk indfødsret ved naturalisation bl.a. skal give hånd til
repræsentanter fra myndighederne for at blive danske statsborgere, jf. pkt. 2.2.2, retter sig som
udgangspunkt mod alle, uanset om en afvisning af at give hånd til repræsentanter fra myndighederne
måtte være udtryk for et bestemt politisk eller religiøst tilhørsforhold. Formålet med bestemmelsen er at
sikre, at ansøgere om dansk indfødsrets ved naturalisation respekterer grundlæggende danske værdier og
kulturnormer. Da ordningen samtidig ikke er mere indgribende end nødvendigt for at varetage dette
hensyn må ordningen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse også antages at være
foreneligt med statsborgerretskonventions artikel 5, stk. 1.
5.3.
FN’s flygt i geko ve tio
Efter flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kontraherende stat indrømme flygtninge samme
behandling som den, der indrømmes udlændinge i almindelighed, bortset fra gunstigere bestemmelser i
konventionen.
Herudover forpligter flygtningekonventionens artikel 34 de kontraherende stater til på enhver måde at
bestræbe sig på at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og
omkostningerne ved denne behandling til det mindst mulige.
Det følger af UNHCR’s ikke-bindende
kommentar fra 1997 til flygtningekonventionen bl.a., at
konventionens artikel 34 ikke forpligter medlemsstaterne til at tildele statsborgerskab til flygtninge, men at
staterne er forpligtede til så vidt muligt at lette adgangen til flygtninges optagelse i samfundet og til
naturalisation. I forhold til at lette adgangen til naturalisation fremgår det af kommentaren bl.a., at dette
kan ske på forskellig vis, og at bestemmelsen alene specifikt nævner to måder; at fremskynde behandlingen
af naturalisationssager og at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til det
mindst mulige. Endvidere fremgår det af kommentaren bl.a., at medlemsstaterne efter bestemmelsen er
forpligtede til at sikre en rimelig adgang til naturalisation for flygtninge, men at adgangen ikke behøver at
være lettere end for andre udlændinge, såfremt adgangen generelt er rimelig.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med flygtningekonventionen, idet adgangen til dansk
indfødsret generelt vurderes at være rimelig, og idet lovforslaget ikke vil udgøre en hindring for personer i
at erhverve statsborgerskab. Endvidere er det foreslåede gebyr fastsat ud fra de beregnede omkostninger
ved sagernes behandling. Endelig bemærkes, at flygtninge og personer, der må sidestilles hermed, ifølge
cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation har en lempet adgang til dansk indfødsret.
5.4.
FN’s ko ve tio af
. septe ber
o
statsløse perso ers retsstilli g
Efter artikel 32 i
FN’s ko ve tio af
. septe er
o statsløse perso ers retsstilling
skal de
kontraherende stater så vidt muligt lette statsløse personers optagelse i samfundet og naturalisation. De
skal navnlig på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og
nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes behandling til det mindst mulige.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til
FN’s ko ve tio af . septe er
o statsløse perso ers retsstilli g
,
idet gebyrforhøjelsen ikke vil
udgøre en hindring for personer i at erhverve statsborgerskab, og idet gebyret fastsættes ud fra de
16
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
beregnede omkostninger ved sagernes behandling. Herudover bemærkes, at statsløse personer ifølge
cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation har en lempet adgang til dansk indfødsret.
5.5.
FN’s ko ve tio af
o begræ s i g af statsløshed statsløseko ve tio e
1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)
og FN’s ko ve tio af
Det følger af ovennævnte konventioner, at de deltagende stater har forpligtet sig til at tildele
statsborgerskab til personer, der er født statsløse på den kontraherende stats territorium, under visse
betingelser.
Det følger af UNHCR’s Guideli es o Stateless ess No. , at de deltage de stater
opfordres til at acceptere
ansøgninger om indfødsret fra personer, der ellers ville være statsløse, uden at opkræve gebyr, og at
indirekte omkostninger ikke må udgøre en hindring for personers adgang til at søge.
Det bemærkes hertil, at ansøgere omfattet af børne- eller statsløsekonventionen vil være undtaget fra
kravet om at deltage i ceremoniel underskrivning af grundloven mv. Endvidere følger det af
indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at personer, der ikke er fyldt 18 år, ikke skal betale gebyr i forbindelse
med indgivelsen af en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Endelig vurderes gebyrforhøjelsen
vedrørende personer omfattet af statsløsekonventionen ikke at udgøre en hindring for at erhverve
statsborgerskab.
5.6. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis giver EMRK ikke en ret til at få et bestemt
statsborgerskab, men domstolen har i flere sager peget på, at en vilkårlig nægtelse af statsborgerskab efter
omstændighederne vil kunne rejse spørgsmål efter konventionens artikel 8 om retten til respekt for
privatliv og familieliv på grund af den indvirkning, dette kan have på individets privatliv, jf. eksempelvis
Karassev mod Finland,
afgørelse af 12. januar 1999,
Slivenko mod Letland,
afgørelse af 23. januar 2002,
Riener mod Bulgarien,
dom af 23. maj 2006, og
Kuric mod Slovenien,
dom af 26. juni 2012.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i
Petropavlovskis mod Letland, dom af 13. januar 2015,
sammenfattet domstolens praksis således, at tildeling af statsborgerskab vil kunne rejse spørgsmål i forhold
til EMRK, hvis det er udtryk for vilkårlighed eller diskrimination.
Det er således som udgangspunkt overladt til staten selv at fastlægge de kriterier og betingelser, der skal
være opfyldt for at en person anses for at have tilstrækkelig tilknytning til staten for at kunne opnå
statsborgerskab, og et afslag vil som udgangspunkt kun rejse spørgsmål i forhold til konventionen, hvis det
er udtryk for vilkårlighed eller diskrimination, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. udgave (2016), side 783.
Betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til en repræsentant fra myndighederne er ikke udtryk for en
vilkårlig betingelse, idet betingelsen med undtagelse af enkelte særlige grupper (bl.a. statsløse omfattet af
statsløsekonventionen og visse handicappede), omfatter enhver, der ansøger om dansk statsborgerskab
ved naturalisation.
I det følgende vurderes derfor, om betingelsen er diskriminatorisk.
17
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Der er personer, der vil kunne anse sig for at være begrænset i deres adgang til få dansk statsborgerskab på
grund af, at de ikke vil give hånd, og det kan ikke afvises, at nogle af disse personer vil anse det for at stride
imod deres religiøse overbevisning at give hånd til en repræsentant for myndighederne, herunder særligt til
en repræsentant af det modsatte køn.
Det kan således anføres, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til en repræsentant fra
myndighederne, vil stille denne gruppe ringere end andre personer, der ansøger om dansk statsborgerskab,
og det kan således ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse betingelsen om,
at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab for at udgøre indirekte forskelsbehandling på
baggrund af religion.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at en forskelsbehandling er
diskriminerende, hvis den ikke er objektivt og rimeligt begrundet, dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt
formål, og hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges
realiseret (proportionalitet).
Ved vurderingen af, om et indgreb er proportionalt, har staterne en vid skønsmargin med hensyn til, hvilke
forskelle der kan forskelsbehandles på baggrund af. Størrelsen af denne skønsmargin afhænger dog af
sagens nærmere omstændigheder, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave (2016), side 1157.
Som nævnt ovenfor følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at det som
udgangspunkt er overladt til staten selv at fastlægge de kriterier og betingelser, der skal være opfyldt for, at
en person anses for at have tilstrækkelig tilknytning til staten for at kunne opnå statsborgerskab.
Det må således antages, at en stat som udgangspunkt er overladt en meget vid skønsmargin i forhold til,
hvilke betingelser staten kan stille for, at personer kan opnå statsborgerskab.
I Danmark er håndtrykket en almindelig og traditionel hilseform, hvorved man viser respekt for de
personer, man hilser på. Det kan anses som en grundlæggende samfundsværdi, at man udviser respekt
over for hinanden, og dette udtrykkes i Danmark bl.a. ved håndtrykket. Det vurderes på den baggrund, at
betingelsen forfølger et legitimt formål.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det kan anses for proportionalt at
gøre statsborgerskab betinget af, at ansøgere giver hånd.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at betingelsen om, at ansøgere
skal give hånd til en repræsentant fra myndighederne, med undtagelse af enkelte særlige grupper, retter
sig mod enhver.
I forhold til proportionalitetsvurderingen har Udlændinge- og Integrationsministeriet dog navnlig lagt vægt
på indgrebets intensitet. Det kan således anføres, at det er frivilligt, om man vil søge om dansk
statsborgerskab, og at det i sig selv ikke vil have opholdsretlige konsekvenser, at vedkommende ikke får
dansk statsborgerskab, ligesom et håndtryk indebærer en meget begrænset berøring af håndflade mod
håndflade, og at håndfladen i almindelighed ikke kan betragtes som en særlig intim del på kroppen.
18
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at betingelsen om, at ansøgere
skal give hånd til en repræsentant fra myndighederne, ikke er udtryk for en vilkårlig betingelse eller er
diskriminatorisk.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at betingelsen ikke rejser spørgsmål i
forhold til EMRK.
5.7.
FN’s ko ve tio o
rettigheder for
personer med handicap (handicapkonventionen)
Det følger af artikel 18 i handicapkonventionen, at deltagerstaterne bl.a. skal anerkende retten for
personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige
fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap har ret til at erhverve og skifte
statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab.
Vedrørende forholdet til handicapkonventionen bemærkes det, at det forudsættes, at kommunerne
tilrettelægger de ceremonielle underskrivninger af grundloven mv. således, at alle ansøgere, herunder
ansøgere omfattet af handicapkonventionen, vil have mulighed for at deltage i ceremonien. Endvidere
forudsættes det, at ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en
ceremoniel underskrivning af grundloven mv. eller udveksle håndtryk med en myndighedsperson under
ceremonien, søger om dispensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien mv. i forbindelse med
ansøgningen om dansk indfødsret ved naturalisation. Det vil herefter være op til Folketingets
Indfødsretsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation fra
betingelsen, herunder på baggrund af handicapkonventionen.
6. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforlaget vil medfører marginale initiale engangsudgifter forbundet med tilretning af Udlændinge- og
integrationsministeriets database med oplysninger om danskuddannelsernes gennemførelse.
Merudgifterne finansieres inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme.
Lovforlaget forventes endvidere ikke at medføre nettoudgifter for det offentlige, idet elementerne i den
nye indfødsretsaftale, jf. nedenstående afsnit 7, forudsættes gebyrfinansieret.
7. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale.
Indfødsretsaftalen fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation. Aftalen medfører
øget administration i staten og kommunerne, der finansieres ved en generel forhøjelse på 2.600 kr. pr.
ansøgning af det lovhjemlede gebyr, jf. afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at konsekvenserne af lovforslagets element om indførelse af ceremoniel underskrivning af
grundloven mv., jf. afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ligeledes fremgår af afsnit 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lovforslagets element om udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af kursister til også at
omfatte selvforsørgende udlændinge, jf. afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, medfører
marginale engangsudgifter forbundet med tilretning af Udlændinge- og integrationsministeriets database
19
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
med oplysninger om danskuddannelsernes gennemførelse. Merudgifterne finansieres inden for
Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme. Lovændringen forventes ikke at medføre
øget administration hos sprogcentrene, som allerede i dag for langt hovedpartens vedkommende
registrerer alle kursisters deltagelse i undervisningen.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovændringen forventes herunder ikke at medføre øget administration hos private sprogcentre, som
allerede i dag for langt hovedpartens vedkommende registrerer alle kursisters deltagelse i undervisningen.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Det følger dog af cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation, at det er en betingelse for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren efter lovforslagets vedtagelse deltager i
en ceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som betingelse for erhvervelsen af
indfødsret.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
For så vidt angår forholdet til persondataforordningen henvises til pkt. 4.2.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2018 til den 4. oktober 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, A2B, BDO Kommunernes Revision, Børne-
og Kulturchefsforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Industri, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Indvandrersundhed,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det
Centrale Handicapråd, DIGNITY
–
Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FOA-Fag og Arbejde,
20
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
1935286_0021.png
FOF’s
La dsorga isatio , Folkehøjskoler es Fore i g, Fore i ge af Ledere ved Da skudda elser,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater,
Frivillighedsrådet,
FTF,
Færøernes
Landsstyre,
HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes
Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Politiforbundet i Danmark,
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rotary
Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, Socialrådgiverforeningen, SOS
mod Racisme, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, Undervisningsministeriet, UNHCR, VEU-rådet, Ægteskab uden
Grænser og 3F.
13. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
konsekvenser/mindreudgifter
omfang)
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
Ingen
Lovforslaget vil medføre øgede udgifter for
konsekvenser for stat,
kommunerne
og
Udlændinge-
og
kommuner og
Integrationsministeriet i forbindelse med indførelse
regioner
af ceremoniel underskrivning af grundloven for
ansøgere om dansk indfødsret.
Merudgifterne i kommunerne samt Udlændinge- og
Integrationsministeriet finansieres ved en generel
forhøjelse af det lovhjemlede gebyrfor ansøgning om
indfødsret ved naturalisation.
Tilretning af Udlændinge- og integrationsministeriets
database med oplysninger om danskuddannelsernes
gennemførelse finansieres inden for Udlændinge- og
Integrationsministeriets eksisterende ramme.
Administrative
Ingen
konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for
kommunerne
og
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet i forbindelse med indførelse
af ceremoniel underskrivning af grundloven for
ansøgere om dansk indfødsret. Der vil endvidere
skulle ske tilretning af Udlændinge- og
Integrationsministeriets database med oplysninger
om danskuddannelsernes gennemførelse.
Ingen
Økonomiske
Ingen
21
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
1935286_0022.png
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med persondataforordningen.
Overimplementering
JA
NEJ
af EU-retlige
X
minimumsforpligtelser
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 10)
Det følger af de gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, jf.
cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det
danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og
respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Det følger endvidere af de gældende retningslinjer, at meddelelse af dansk indfødsret er betinget af, at en
ansøger efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse medvirker i en ceremoni ved den
pågældendes bopælskommune og dér skriver under på at ville overholde grundloven mv. Ved ceremonien
skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra
myndighederne.
Den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 1, i lovforslagets
§ 1, stk. 1,
indebærer, at
afholdelsen af de pågældende grundlovsceremonier henlægges til kommunalbestyrelserne. Det betyder, at
kommunalbestyrelserne forpligtes til ved offentligt opslag i de enkelte kommuner mindst to gange årligt at
22
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
anvise muligheden for ansøgere om dansk indfødsret at medvirke i en grundlovsceremoni i de tilfælde,
hvor en person bosiddende i kommunen har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisation betinget af
medvirken i en grundlovsceremoni inden for to år efter, at den lov om indfødsrets meddelelse, som
personen har været omfattet af, er trådt i kraft.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne anviser denne mulighed i umiddelbar forlængelse af
ikrafttrædelsen af den pågældende lov om indfødsrets meddelelse.
Kommunalbestyrelsen skal på den måde, som er bedst egnet til at gøre ansøgere om dansk indfødsret ved
naturalisation med bopæl i kommunen bekendt med opslaget, orientere om afholdelsen af ceremonien,
herunder oplyse om en eventuel tilmeldingsfrist, hvilke dokumenter ansøgeren skal medbringe, samt tid og
sted for afholdelse af ceremonien. Opslag kan for eksempel ske ved annoncering på bopælskommunens
hjemmeside eller i lokalaviser.
Det forudsættes, at en eventuel tilmeldingsfrist fastsættes således, at ansøgere om dansk indfødsret ikke
skal vente unødigt længe på at kunne deltage i en ceremoniel underskrivning af grundloven mv. efter
ikrafttrædelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, som vedkommende har været omfattet af.
Hvis der ikke er nogen ansøgere, der tilmelder sig grundlovsceremonien, er kommunalbestyrelsen ikke
forpligtet til at afholde ceremonien. Det er således ikke et krav, at kommunalbestyrelsen forud for det
offentlige opslag aktivt sikrer sig, at der er ansøgere i kommunen, herunder tilflyttere, som endnu ikke har
deltaget i en grundlovsceremoni inden for den fastsatte frist på to år fra ikrafttrædelsen af vedkommende
lov om indfødsrets meddelelse. Dog er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde at afholde ceremonien,
hvis dette er tilfældet. Med den foreslåede ordning vil det således i praksis være op til den enkelte ansøger
at tilmelde sig en grundlovsceremoni. Det forudsættes, at ansøgerne i praksis har mulighed for at tilmelde
sig en grundlovsceremoni mindst to gange årligt.
Ordningen indebærer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet efter vedtagelse af lovforslag om
indfødsrets meddelelse fremsender en erklæring til samtlige personer, der er optaget på det pågældende
lovforslag med betingelse om deltagelse i en grundlovsceremoni. Denne erklæring om at ville overholde
grundloven mv. skal ansøgeren medbringe til ceremonien og underskrive under ceremonien. Ved
ceremonien påtegner kommunen erklæringen, når ansøgeren har underskrevet erklæringen.
I forbindelse med afviklingen af grundlovsceremonierne skal kommunerne sikre identiteten på de
fremmødte ansøgere og påtegne de underskrevne erklæringer.
Det følger af den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
efterfølgende uden ophold skal sende den underskrevne og påtegnede erklæring til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, som herefter registrerer, at den enkelte ansøger har deltaget i en ceremoni og i
den forbindelse udvist respekt for danske værdier og optrådt respektfuldt over for repræsentanter fra
myndighederne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den baggrund udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til
ansøgeren med angivelse af, at ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret på tidspunktet for ansøgerens
underskrivelse af erklæringen.
23
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
Det følger af den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan
afholde de i § 10, stk. 1, omtalte ceremonier i fællesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller
efter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at deltage i ceremonier i nabokommunen. Det vil
være muligt for kommunalbestyrelser indbyrdes at aftale, at kommuner med få tilmeldte ansøgere om
dansk indfødsret kan henvise disse til at deltage i en ceremoni ved en nabokommune. Det kan endvidere
aftales, at flere nabokommuner i fællesskab afholder grundlovsceremonien for tilmeldte ansøgere om
dansk indfødsret med bopæl i disse kommuner. Det forudsættes imidlertid, at ceremonierne afholdes
lokalt, og at eksempelvis transporten til og fra ceremonien ikke besværliggøres unødigt for ansøgerne.
Det er den kommune, som forestår ceremonien over for ansøgeren, der har pligten til efterfølgende at
sende den underskrevne og påtegnede erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 4, i lovforslagets
§ 1, stk. 1,
indebærer, at
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af de i stk. 1 omtalte
ceremonier.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om afviklingen af
ceremonierne, således at der sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed ved ceremonierne. Det vil
inden for disse regler være op til de enkelte kommunalbestyrelser selv at tilrettelægge, hvornår og hvordan
de ceremonielle begivenheder skal finde sted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, herunder i forhold til
overvejelser om det nærmere indhold af de regler, som vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse.
Til nr. 2 (§ 12)
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 1.200 kr. Der betales ikke
gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk indfødsret, og der betales kun gebyr en
gang for ansøgning om naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at ansøgningsgebyret i disse
sager forhøjes til 3.800 kr. pr. ansøgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 5, stk. 3)
Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere
regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter
24
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse
fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.
Bestemmelsen er udmøntet i § 19 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med den foreslåede nyaffattelse af danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at udlændinge-
og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær fra undervisningen,
herunder om registrering af deltagelse i undervisningen, og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af
manglende aktiv deltagelse.
Forslaget indebærer, at ministerens adgang til at fastsætte regler om registrering af udlændinges fravær fra
undervisningen udvides fra kun at omfatte udlændinge, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov
om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til at omfatte alle udlændinge, der deltager
i et danskuddannelsesforløb, herunder udenlandske arbejdstagere og studerende.
Det er hensigten bl.a. at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at udbyderen fremadrettet skal
registrere tilstedeværelsen af alle udlændinge i danskundervisningen i forhold til de gennemførte,
skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Vedrørende de nye gebyrregler bemærkes, at disse ikke finder anvendelse på ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Det betyder, at der for ansøgninger
indgivet før denne dato opkræves gebyr efter de nugældende regler, også selv om ansøgningen først måtte
blive færdigbehandlet efter lovens ikrafttræden.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
25
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
1935286_0026.png
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
1029 af 10. juli 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 9 indsættes:
§ 10.
Kommunalbestyrelserne skal mindst to
gange årligt ved offentligt opslag anvise
muligheden for ansøgere om dansk indfødsret
omfattet af en lov om indfødsrets meddelelse til at
medvirke i en ceremoni med henblik på, at
ansøgerne kan skrive under på at ville overholde
grundloven mv. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte en tilmeldingsfrist for medvirken i
ceremonien.
Stk. 2.
Den af ansøgeren underskrevne erklæring
om at ville overholde grundloven mv. skal efter
afholdelsen af den i stk. 1 omtalte ceremoni af den
pågældende kommunalbestyrelse uden ophold
sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan afholde de i stk. 1
omtalte
ceremonier
i
fællesskab
med
kommunalbestyrelser i nabokommuner eller efter
aftale med en nabokommune henvise ansøgere til
at deltage i ceremonier i nabokommunen.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om afholdelse af de i stk.
1 omtalte ceremonier, herunder om afviklingen af
ere o ie .
§ 12.
Ved indgivelse af ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er
2.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
i dsættes efter
etales et ge yr på .
00 kr.,
.
fyldt 18 år, og ved indgivelse af ansøgning om bevis
for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et
gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr. Der
betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af
forældres erklæring eller ansøgning om dansk
indfødsret, jf. § 5 og § 6, stk. 2. Der betales kun
gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, en
gang for ansøgning om bevis for dansk indfødsret,
en gang for ansøgning om bevarelse af dansk
indfødsret og en gang for afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den
erklærende at dokumentere, at eventuelle gebyrer
år, :
26
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge. og integrationsministeren
1935286_0027.png
tidligere er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage,
hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller hvis
erklæringen afvises.
§2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober
2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1690 af 26.
december 2017 og § 1 i lov nr. 744 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1.
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær
fra undervisningen, herunder om registrering af
deltagelse i undervisningen, og om udelukkelse fra
uddannelsen på grund af manglende aktiv
deltagelse.
§ 5. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kursisterne skal aktivt følge det planlagte
uddannelsesforløb.
Udlændinge-
og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fravær, herunder om registrering af
fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter
integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om
udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende
aktiv deltagelse eller af andre grunde.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
27