Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del Bilag 129
Offentligt
1924132_0001.png
CIS nr
af
/
/
Gældende
-
Udskriftsdato:
. juli
Senere ændringer
til forskriften
I ge
Mi isteriu :
Udlæ di ge- og
Integrationsministeriet
Jour al u
er: Udlæ di ge- og
Integrationsmin.,
j. r.
Cirkulæreskrivelse om naturalisation
(Til samtlige politidirektører, Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden
på Færøerne)
Retningslinjer for naturalisation
1.
Den 29. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So‐
cialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige gene‐
relle retningslinjer for udlændinge- og integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets
meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.
2.
Aftalen indebærer bl.a. en skærpelse af vandelskravet, således at ubetinget frihedsstraf på 1 år eller der‐
over og ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet vil medføre
permanent udelukkelse fra optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere indebærer afta‐
len, at straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser vil medføre permanent
udelukkelse fra optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, idet der dog for vold mod børn og
seksualforbrydelser gælder særlige regler for personer, som var under 18 år på gerningstidspunktet.
Herudover indebærer aftalen en skærpelse af selvforsørgelseskravet, idet ansøgere fremover ikke må have
modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven de seneste 2 år forud for fremsæt‐
telse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og have modtaget disse ydelser i mere end 4 måneder
inden for de seneste 5 år. Hertil kommer, at dagpengeperioder på mere end 4 måneder forlænger perioden,
hvor en ansøger ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Aftalen indeholder desuden skærpede dokumentationskrav i sager, hvor Folketingets Indfødsretsudvalg
skal vurdere, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og en bestået
Indfødsretsprøve af 2015. Med henblik på at styrke de lægefaglige diagnoser i disse sager oprettes endvi‐
dere en kontrolenhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anmodes om en vurdering af de lægelige
oplysninger i sager, der forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stilling‐
tagen til dispensation.
Endvidere indebærer aftalen, at ansøgere efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse skal
deltage i en ceremoni og skrive under på at ville overholde grundloven mv. for at erhverve dansk indføds‐
ret.
Desuden vil dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig med aftalen få adgang til optagelse på lovfor‐
slag om indfødsrets meddelelse under lempede betingelser.
Med aftalen indføres endelig en forelæggelsesadgang, som indebærer, at visse bøder for overtrædelse af
færdselsloven fremover forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stilling‐
tagen til, om der kan dispenseres fra kravene vedrørende karens.
1
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
3.
Aftalen træder i kraft den 5. juli 2018 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation
uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse, jf. aftalens § 33, stk. 1.
Ansøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav,
der er beskrevet i de nye retningslinjer. Det følger dog af aftalens § 33, stk. 2, at ansøgninger og anmod‐
ninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 5. februar
2017, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, som ændret ved
cirkulæreskrivelse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
2015 om naturalisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om naturalisation).
Det fremgår af aftalens § 33, stk. 3, at aftalens § 19, stk. 2-5, om kriminalitet samt den nye forelæggelses‐
adgang i aftalens § 19, stk. 10, gælder for alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse uanset tids‐
punktet for indgivelsen heraf.
4.
Ved aftalens ikrafttræden ophæves Udlændinge- og Integrationsministeriets cirkulære nr. 10873 af 13.
oktober 2015 om naturalisation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 2. juli 2018
Inger Støjberg
/ Morten Duus
2
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag
Aftale om indfødsret
Det aftales mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo‐
kratiet og Dansk Folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for udlændinge- og inte‐
grationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjer‐
ne offentliggøres.
Aftaleparterne finder helt grundlæggende, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidser‐
klæring fra det danske samfund, og at det samtidig er af meget stor betydning for den enkelte ansøger. Det
er derfor vigtigt med en korrekt behandling af sagen, og det skal på den baggrund sikres, at sagsbehand‐
lingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Folketingets Indfødsretsudvalg er grundig og af høj
kvalitet.
Aftaleparterne ønsker med aftalen at skabe størst mulig stabilitet på indfødsretsområdet og gennem klare‐
re retningslinjer at mindske antallet af dispensationer. Hvis en aftalepart skulle ønske at ændre aftalen,
meddeles dette forudgående i aftalekredsen.
Aftalen skal sikre, at der fortsat stilles strenge krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab, og at antal‐
let af dispensationer mindskes.
Det er for det første af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret ikke har begået alvorlig kri‐
minalitet. Derfor skærpes vandelskravet markant, således at en ubetinget fængselsstraf på 1 år eller dero‐
ver fremover medfører permanent udelukkelse fra dansk indfødsret. Endvidere vil ubetinget fængselsstraf
på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet fremover medføre permanent udelukkelse fra
dansk indfødsret.
Derudover skærpes vandelskravet for visse forbrydelser, således at straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold
mod børn samt seksualforbrydelser i udgangspunktet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk stats‐
borgerskab, idet der dog for vold mod børn og seksualforbrydelser gælder særlige regler for personer
under 18 år.
Aftaleparterne er dernæst enige om at have skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk statsborger‐
skab kan frakendes ansøgere, som har fortiet kriminelle handlinger begået forud for ansøgningstidspunk‐
tet, fordi det derved kan godtgøres, at indfødsretten er erhvervet ved svig.
Som følge heraf vil det fremover 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse systematisk
blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle
handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab. Som led i denne ny procedure vil det
som en engangsforanstaltning vedrørende de personer, der siden 2014 er blevet naturaliseret, blive vurde‐
ret, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle handlinger be‐
gået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab.
Aftaleparterne tillægger det stor betydning, at ansøgere lover troskab og loyalitet over for Danmark og det
danske demokrati, og at dette løfte overholdes.
3
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal være skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk stats‐
borgerskab kan frakendes ansøgere, som efterfølgende ikke udviser troskab og loyalitet over for Danmark
og det danske demokrati. Der skal i den forbindelse være fokus på, at potentielle inddragelsessager efter‐
forskes.
Der er desuden grund til at fremhæve det helt grundlæggende, at det danske sprog er bærer af dansk kul‐
tur, og at man gennem tilegnelsen af det danske sprog forbindes i et fællesskab. Aftaleparterne ønsker på
den baggrund at understrege vigtigheden af at kunne mestre det danske sprog og af at have gjort en reel
indsats for at tilegne sig det for at kunne blive naturaliseret.
Med aftalen skærpes derfor kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog.
Der skal desuden ikke være mulighed for at opnå dispensation fra kravet om dokumentation for dansk‐
kundskaber og Indfødsretsprøven af 2015 under henvisning til et handicap, hvis der ikke foreligger til‐
strækkelig og reel dokumentation for ansøgerens handicap. Det er også af hensyn til dem, der
er
omfattet
af handicapkonventionen.
På den baggrund styrkes ligeledes dokumentationen i sager, hvor ansøgere på grund af en langvarig fy‐
sisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse (sygdomssager) anmoder om dispensation
fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Med aftalen stilles der således i sygdomssager skærpede krav til godtgørelsen af, at de pågældende ansø‐
gere har forsøgt at deltage i danskundervisning og tage (gå op til) en danskprøve og Indfødsretsprøven af
2015 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil for så vidt angår danskundervisning – at have for‐
søgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danske på samme udviklings- og
dannelsestrin. Derudover skal ansøgerne godtgøre at have bestået en danskprøve på det niveau, som deres
funktionsnedsættelse tillader.
For at understøtte dette er aftaleparterne enige om, at sprogcentrene – eller, hvis den pågældende sprog‐
skole ikke længere eksisterer, den driftsansvarlige kommune – fremover forpligtes til på anmodning at
udlevere oplysninger om ansøgerens deltagelse i undervisningen, herunder fravær, progression og gen‐
nemførte moduler. Derudover skal sprogcentrene fremover forpligtes til at registrere kursisternes tilstede‐
værelse i undervisningen – også for selvforsørgende kursister.
Det er ikke tilstrækkeligt at styrke dokumentationskravene til ansøgerne i sygdomssagerne. De lægefagli‐
ge diagnoser skal også styrkes i forbindelse med sagsbehandlingen. Der oprettes i den forbindelse en en‐
hed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag kan anmo‐
des om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov herfor. Udlændinge- og Inte‐
grationsministeriet vil således efter anmodning fra Folketingets Indfødsretsudvalg kunne anmode enheden
om en vurdering af de lægelige oplysninger. Når vurderingen foreligger, vil sagen blive genforelagt for
Indfødsretsudvalget.
Det er hensigten, at Folketingets Indfødsretsudvalg i vurderingen af, om der bør dispenseres fra kravet om
dokumentation for danskkundskaber, kan lægge vægt på, om ansøgeren inden for en årrække vil kunne
tilegne sig danskkundskaber og forsøge at tage (gå op til) en danskprøve.
4
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Lægeerklæringerne i sygdomssagerne skal derfor fremover forholde sig mere konkret til prognosen for en
bedring af ansøgerens tilstand og muligheden for inden for en overskuelig periode at kunne tilegne sig
danskkundskaber på et eller andet niveau. Det skal ses i lyset af, at nyere forskning viser, at visse psyki‐
ske lidelser – herunder PTSD – over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt
forbedret tilstand.
Derudover er der enighed om fortsat nøje at følge udviklingen i antallet af dispensationssager. Drøftelser
herom sker på baggrund af en årlig oversigt over antallet af dispensationssager inddelt efter de betingel‐
ser, der meddeles dispensation fra.
Aftaleparterne er herudover enige om, at det er af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret
er selvforsørgende. På den baggrund vil selvforsørgelseskravet blive skærpet yderligere, således at ansø‐
geren skal have været selvforsørgende i længere tid, og således at modtagelse af dagpenge i mere end 4
måneder herudover forlænger selvforsørgelsesperioden.
Endvidere er der enighed om at indføre en forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder med henblik på
stillingtagen til eventuel dispensation i disse sager. Ordningen evalueres efter 1 år med henblik på at fast‐
lægge, om sagerne kan kategoriseres, så alene sager, som ikke ud fra en almen betragtning må anses for
tilstrækkeligt alvorlige, fremadrettet forelægges for Indfødsretsudvalget. Aftaleparterne er enige om, at
eventuelt nye regler på den baggrund skal fastlægges inden udgangen af 2019.
Statsløse personer omfattet af statsløsekonventionen skal ikke tildeles dansk statsborgerskab, hvis Politi‐
ets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed. Aftaleparterne noterer sig,
at regeringen i lyset af den pågående dialog med UNHCR herom vil vende tilbage til Folketinget i efter‐
året 2018 med en beskrivelse af, hvordan dette sikres fremover.
Det skal desuden være muligt for dansksindede syd for grænsen, som har et stærkt tilknytningsforhold til
Danmark, at opnå dansk statsborgerskab. Der er derfor enighed om at give dansksindede sydslesvigere
med bopæl i Sydslesvig adgang til erhvervelse af dansk indfødsret under visse betingelser.
Erhvervelse af dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Derfor skal tildelingen af statsborgerskab i
højere grad end i dag markeres som en højtidelig begivenhed. Tildeling af dansk statsborgerskab skal så‐
ledes fremover betinges af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune.
Ved ceremonien skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræ‐
sentanter fra myndighederne. Ved ceremonien skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Dan‐
marks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det
danske demokrati. Ordningen evalueres efter 2 år.
Regeringen vil som opfølgning på aftalen i det kommende folketingsår fremsætte forslag om ændring af
indfødsretsloven med henblik på henlæggelse af ceremoniel underskrivning af grundloven mv. til kom‐
munalbestyrelserne og med henblik på at forhøje det gebyr, der skal betales i forbindelse med indgivelsen
af en ansøgning om indfødsret ved naturalisation. Endvidere vil regeringen skabe hjemmel til at forpligte
sprogcentrene til på anmodning at udlevere fraværsregistrering for den enkelte borger og oplysninger om
dennes progression og gennemførte moduler.
Der er endeligt enighed mellem aftaleparterne om at iværksætte følgende:
5
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
– Med henblik på generelt at undersøge, om der er mulighed for i højere grad end i dag at frakende
dansk statsborgerskab, foretages endvidere en afdækning af andre landes forståelse og anvendelse af
relevante internationale forpligtelser på området.
– Der iværksættes en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemo‐
kratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
– Effekterne af denne aftale følges nøje, herunder om aftalen fører til færre forelæggelser og dispensatio‐
ner, samt følge effekten af tiltagene om frakendelse med henvisning til svig. Der skal på den baggrund
i 2020 over for aftaleparterne redegøres nærmere herfor.
– Der skal over for aftaleparterne redegøres for effekterne af ordningen med adgang til dansk statsbor‐
gerskab for dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig, når der foreligger et toårigt erfaringsgrund‐
lag.
Kaptiel 1
Indledning
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor
udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af udlændinge-
og integrationsministeren.
Denne aftale beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets
indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde
kravene i denne aftale eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsrets‐
udvalg.
Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vej‐
ledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres
ønske om at få ansøgningen behandlet.
Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Udlændinge- og
Integrationsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt
ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder
kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves
af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og an‐
dre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne
1
.
Med hensyn til anden fase bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for Folketingets
behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål.
Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af en‐
keltpersoner af lovforslaget.
6
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
§ 1.
Personer, der opfylder betingelserne i denne aftale for så vidt angår ophold, alder, vandel, forfalden
gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk
kultur og historie, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betin‐
get af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling
af ansøgningen.
§ 2.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover tro‐
skab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgiv‐
ning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincip‐
per, herunder det danske demokrati.
§ 2 A.
Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge‐
ren efter lovforslagets vedtagelse deltager i en ceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven
mv. som betingelse for erhvervelsen af indfødsret.
Stk. 2.
Kravet om efter lovforslagets vedtagelse at deltage i en ceremoni og skrive under på at ville over‐
holde grundloven mv. stilles dog ikke over for ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, ansøgere
under 18 år, ansøgere med bopæl i udlandet og ansøgere omfattet af § 26 og § 27.
§ 3.
Krav, der efter denne aftale skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om ind‐
fødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.
Stk. 2.
Børn, der optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. §§ 14, 15 og
§ 18, stk. 1, 1. pkt., og børn, som erhverver indfødsret som biperson til én af sine forældre, jf. indfødsrets‐
lovens § 6, stk. 2, jf. § 5, skal være under 18 år på det tidspunkt, hvor det pågældende lovforslag om
indfødsrets meddelelse vedtages.
Stk. 3.
Kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal
være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse for‐
ventes vedtaget.
§ 4.
Ophævet.
Kapitel 3
Ophold
§ 5.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl
her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet.
§ 5 A.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har en
tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 2.
7
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 2.
Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 3, § 8, stk. 4, §§ 12 og 13, § 14, 1. og 3. pkt.,
§§ 15-18 og § 26 kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsube‐
grænset opholdstilladelse.
§ 6.
De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået
opholdstilladelse. Såfremt ansøgeren har fået opholdstilladelse forud for indrejse i Danmark, regnes op‐
holdsperioden dog fra indrejsetidspunktet.
§ 7.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft 9
års uafbrudt ophold her i landet.
Stk. 2.
Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidsestilles hermed, og statsløse perso‐
ner kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold her i landet.
Stk. 3.
Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2
års uafbrudt ophold her i landet.
§ 8.
En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse efter 7 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået, og ægtefællen har
været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 8 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab
kræves 9 års ophold.
Stk. 2.
Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.
Stk. 3.
Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen,
forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Stk. 4.
Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder op‐
holdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. Ved
opgørelsen af ansøgerens sammenlagte tidligere ophold, jf. 1. pkt., ligestilles ophold i udlandet i forbin‐
delse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, hvis ansøgeren
inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.
Stk. 5.
Ligestilling af ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske inte‐
resser med ophold her i landet, jf. stk. 4, gælder tilsvarende for ansøgere, som har haft bopæl i udlandet
på grund af ægtefællens arbejde, men efterfølgende på ny har etableret bopæl her i landet. Det er en for‐
udsætning, at ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3
år.
§ 9.
Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den
periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i
landet. Det er endvidere en betingelse, at
1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller
2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værne‐
pligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på
grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.
Stk. 2.
Særlige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor op‐
holdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af pkt. 1 i bilag 1.
8
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 10.
Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har
fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.
§ 11.
Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en be‐
tingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afslut‐
tet med eksamen eller lignende prøve.
§ 12.
Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor,
og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den
31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet.
§ 13.
For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for
dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af pkt. 2, 3, 4 og 5 i bilag 1.
Kapitel 4
Naturalisation af børn
§ 14.
Børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og
som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovfor‐
slag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen
har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet uanset op‐
holdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforlag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år
her i landet.
§ 15.
Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som
bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen
derved er bortfaldet.
§ 16.
Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, jf. dog § 33, stk. 4.
§ 17.
I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan ansøgere, der er født
statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige
betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med‐
delelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i
landet.
§ 18.
Børn, som ikke er omfattet af §§ 14-17, kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én
af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk
statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.
9
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Kapitel 5
Kriminalitet
§ 19.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren erklærer
ikke at have gjort sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Urigtig erklæring herom
vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i lov om dansk indfødsret.
2
Stk. 2.
Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, straffelovens § 136, stk.
2 eller 3, samt ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf på 1 år
eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere kan ansøgere, der
er idømt skærpet straf med henvisning til straffelovens § 81 a, ikke optages på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse.
Stk. 3.
Ansøgere, der idømt ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for overtrædelse af straffelo‐
vens § 119, straffelovens § 123, straffelovens kapitel 25 og 26 eller straffelovens § 266, kan ikke optages
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Stk. 4.
Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller ansøgere, der er straffet
for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år, kan ikke optages på lovforslag
om indfødsrets meddelelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller ansøgere, der er straffet
for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år, og som på gerningstidspunktet
var under 18 år, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog bilag 2.
Stk. 6.
Ansøgere, der i øvrigt er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion, kan ikke optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.
Stk. 7.
Har ansøgeren været straffet (eller modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kri‐
minalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer
sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt angår overtrædelser af straffeloven og
færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler
om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den
samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid,
der udløber senest.
Stk. 8.
Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse.
Stk. 9.
Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om
der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 6. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med
en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffelo‐
ven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven og våbenloven, og den pågældende bøde in‐
debærer, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog stk. 10.
Stk. 10.
Forelæggelse vil i øvrigt ske for overtrædelse af færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet
med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til under 3.500 kr. Derudover vil forelæggelse ske for overtrædelse af
færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet med en samlet bøde i niveauet fra 3.500 kr. til og med
5.000 kr. for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst
en bøde på 3.500 kr. eller derover.
10
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 20.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver
oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet.
Stk. 2.
Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgår af Det Centrale
Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det vurderes, at karenstiden ville være udløbet, hvis det kri‐
minelle forhold havde været begået i Danmark.
§ 21.
Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan
være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling
om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere
angiven periode.
Kapitel 6
Forfalden gæld til det offentlige
§ 22.
En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfal‐
den gæld til det offentlige med hensyn til
1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,
2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,
3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud‐
betaling af børnebidrag,
4) daginstitutionsbetaling,
5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,
6) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling,
som overholdes af ansøgeren, eller
7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges an‐
søgeren til last.
Kapitel 7
Selvforsørgelse
§ 23.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selv‐
forsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte‐
grationsloven inden for de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i ste‐
det herfor.
3
Stk. 2.
I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de sene‐
ste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 4
måneder.
Stk. 3.
Har ansøgeren i mere end 4 måneder modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel (barselsloven) inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, eller har ansøgeren i de seneste 5 år forud for fremsættelse af et lovforslag om
indfødsrets meddelelse modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sy‐
11
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
gedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
(barselsloven) i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder, vil perioden, hvor ansøgeren ikke må ha‐
ve modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven efter stk. 1 og 2, blive forlæn‐
get med en periode svarende til den samlede dagpengeperiode, der overstiger 4 måneder.
Kapitel 8
Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
§ 24.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren doku‐
menterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af
de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbin‐
delse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den
i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, er det en betingel‐
se for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber
ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prø‐
ver.
Stk. 3.
Det er herudover en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge‐
ren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have
bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. dog bilag 4.
Stk. 4.
Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om
der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3, jf. stk. 1, samt Indføds‐
retsprøven af 2015, jf. stk. 3. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langva‐
rig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til –
eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt
Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
4
I det omfang funktionsnedsættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig
udsigt til – at kunne bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller som det mindre Prøve i Dansk 1,
herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på
særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, er det en betingelse for fore‐
læggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået den på‐
gældende prøve. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagel‐
se i Danskuddannelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som
det mindre Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens
forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og Indfødsretsprøven af 2015,
herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på
særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler. Hvis ansøgeren ikke har
deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage danskprøve som anført og Indfødsrets‐
prøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprø‐
ver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, vil fore‐
læggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at
ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke
har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funkti‐
onsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisningen som de manglende
forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis de i 3. og 4.
pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurdering, jf. 1. pkt., kunne læg‐
12
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
ges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i
nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.
Stk. 5.
For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbin‐
delse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den
i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, kan det, hvor
ganske særlige forhold taler herfor, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispense‐
res fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2, jf. stk. 2, samt Indfødsretsprøven af 2015.
Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk
eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til –
at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015,
herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
5
I det omfang funktionsned‐
sættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå
danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse
for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af
hjælpemidler, er det en betingelse for forelæggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkund‐
skaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1. Det er herudover en forudsæt‐
ning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i Danskuddannelse 2 eller – hvis
vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisnings‐
tilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og
Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller
flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler.
Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage en danskprøve
som anført og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagel‐
se for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af
hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge
dokumentation for, at ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, senso‐
risk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervis‐
ningen som de manglende forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven
af 2015. Hvis de i 3. og 4. pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurde‐
ring, jf. 1. pkt., kunne lægges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tileg‐
ne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelses‐
trin.
Stk. 6.
De forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., skal være dokumenteret ved
en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund, jf. dog stk. 7.
6
Erklæringen må ikke være mere
end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, om den pågæl‐
dende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1-3, eller en prøve på et lavere niveau, jf. stk.
4. Erklæringen skal derudover særligt forholde sig til bl.a., om ansøgeren vil kunne deltage i Danskuddan‐
nelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Dansk‐
uddannelse 1 eller i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger,
om ansøgeren kan forsøge at aflægge en danskprøve under konkrete særlige vilkår, og om ansøgeren kan
forsøge at gå op til en danskprøve, hvis ansøgeren fritages for én eller flere delprøver. Alle vurderinger i
erklæringen skal være begrundede. Derudover skal det af erklæringen bl.a. fremgå, om behandlingsmulig‐
hederne er udtømte, om den pågældende inden for en periode på 5 år vil blive i stand til at forsøge at tage
(gå op) til en danskprøve som anført, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for
én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjæl‐
pemidler.
7
13
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 7.
Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal de
forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., være dokumenteret ved en erklæring fra
en speciallæge i psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psy‐
kiatrisk udredning af ansøgeren. Erklæringen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgnin‐
gens indgivelse
Stk. 8.
En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om
der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for danskkundskaber samt Indfødsretsprøven af 2015,
er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.
Kapitel 9
Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg
§ 25.
Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er omfattet af § 8,
stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, § 19, stk. 9-10, § 20, stk. 2, og § 24, stk. 4 og 5, kunne forelægges for
Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne medde‐
les dispensation fra en eller flere betingelser i aftalen.
8
Stk. 2.
En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om
der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dis‐
pensation.
Kapitel 10
Naturalisation af statsløse personer født i Danmark
§ 26.
I overensstemmelse med FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der
er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almin‐
delige betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse, at
1) ansøgeren har fast bopæl her i landet,
2) ansøgning indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år,
3) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8
år i alt,
4) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt
fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at
5) ansøgeren altid har været statsløs.
Stk. 2.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i henhold til stk. 1, at
ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse
mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.
§ 27.
Ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver ansøgning om indfødsret inden det fyld‐
te 18. år, kan i overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder optages på et lov‐
forslag om indfødsrets meddelelse i medfør af § 17, hvis ansøgeren har bopæl her i landet.
Kapitel 11
Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation
14
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 28.
Ansøgning om naturalisation indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af
den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetje‐
ning). Ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrations‐
ministeriet, jf. dog stk. 2 og §§ 30-30 A.
Stk. 2.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal ansøgningen indgives ved
anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til voksne ansøgere”.
Stk. 3.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Stk. 4.
Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales gebyr i overensstemmelse med § 12 i lov om
dansk indfødsret.
§ 29.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved na‐
turalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.
§ 30.
Personer, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 15, 16 og 18, skal indgive ansøgning om naturali‐
sation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk ind‐
fødsret ved naturalisation – Til børn”, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og
som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, jf. § 14, kan ansøgning
om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption ved anvendelse af blanketten ”Ansøg‐
ning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn”. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndighederne
direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
§ 30 A.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen af 1989 om
barnets rettigheder, jf. § 27, jf. § 17, eller FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, jf. §
26, skal indgive ansøgning om naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af
blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til statsløse født i Danmark”.
§ 31.
Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og opta‐
ger i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Stk. 2.
Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehand‐
ling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister, eIndkomstregistret og
Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder, jf. § 12, stk.
3, i lov om dansk indfødsret.
§ 32.
Forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integra‐
tionsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget, som er om‐
fattet af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Af oversigten vil bl.a. fremgå, hvilke
betingelser i retningslinjerne for naturalisation som de pågældende personer ikke ses at opfylde.
Stk. 2.
Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrati‐
onsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter
nationalitet.
Stk. 3.
Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrati‐
onsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af
lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag:
15
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
1) Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indføds‐
retsudvalg.
2) Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme el‐
ler betingede domme.
Kapitel 12
Ikrafttræden mv.
§ 33.
Aftalen træder i kraft den 5. juli 2018 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisa‐
tion og anmodninger om genoptagelse heraf uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsmi‐
nisteriet inden den 5. februar 2017, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulære‐
skrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening
ved ansøgning om naturalisation).
Stk. 3.
Aftalens § 19, stk. 2-5, om kriminalitet og § 19, stk. 10, om forelæggelsesadgang gælder dog for
behandlingen af alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse uanset tidspunktet for indgivelsen
heraf.
Stk. 4.
§ 16 har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet
dansk indfødsret.
Stk. 5.
Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med
prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation
for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Stk. 6.
Cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskri‐
velse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om natu‐
ralisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om naturalisation), ophæves.
16
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
1
2
3
4
5
6
7
8
Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sags‐
forløbet.
Der henvises til lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med senere ændringer. Den pågældende ansø‐
ger om indfødsret vil ved erklæringens afgivelse blive gjort opmærksom på, at urigtig erklæring vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten.
Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne
opnå indfødsret.
FN�½s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet
af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sentorisk funkti‐
onsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundetslivet på lige fod med andre.
Der henvises til note 4.
Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget
initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklærin‐
gen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at frem‐
komme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund.
Erklæringen kan med fordel udfærdiges på blanketten ”Lægeerklæring til brug ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger
om dansk indfødsret”. Blanketten samt en vejledning til udfyldelse heraf kan af læger findes på Lægeforeningens hjemmeside, www.læger.dk, under at‐
testnøglen.
Praksis vedrørende forelæggelse af ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg vil fremgå af hjemmesiden www.uim.dk. En ansøgning vil eksempel‐
vis i følgende tilfælde kunne forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betin‐
gelser i aftalen: Hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har taget en uddannelse her i landet, der opfylder kravene i § 11, hvor ansøgeren af helt særlige
grunde i en periode ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf. § 23, og hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde krave‐
ne til de prøver, der er angivet i aftalens § 24, stk. 1, jf. bilag 3.a, eller § 24, stk. 2, jf. bilag 3.b.
17
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 1
Særlige retningslinjer vedrørende ophold
De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold
i Danmark, fremgår af kapitel 3 i aftalen.
I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde,
hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige
opholdskrav.
Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde‐
lelse er opfyldt.
1. Længerevarende opholdsafbrydelser
Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i aftalens § 9, stk. 1, men op‐
holdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets med‐
delelse ske i følgende tilfælde:
1.1.
En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.
1.2.
En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været
af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.
1.3.
En ansøger, der efter seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere
end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst
2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf.
aftalens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år.
2. Danskfødte ansøgere
Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har
mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i
landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og
1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller
2) hvis kun én af forældrene var dansk på fødselstidspunktet, og ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år
er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.
3. Tidligere danske statsborgere
18
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indføds‐
ret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsud‐
valg.
4. Ansøgere af dansk afstamning
Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt
ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,
2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,
3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.
5. Dansksindede sydslesvigere
Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i
dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.
5.1.
Dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kan optages på et lovforslag om indfødsrets med‐
delelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark.
5.2.
Dansksindede sydslesvigere, der ikke har bopæl i Danmark, kan optages på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt ansøgeren opfylder 2 ud af nedenstående 4 kri‐
terier, dog således at kriterium nr. 1 er obligatorisk:
1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig, og har helt eller delvist gået i dansk skole, eller kan
godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til andre ansøgere om dansk
indfødsret ved naturalisation.
2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage
har haft dansk indfødsret ved fødslen.
3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil
dette kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren
i øvrigt har en særlig tilknytning til det danske mindretal).
4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivil‐
ligt arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det danske mindretals foreninger.
19
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 2
Retningslinjer for personer, der er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion
Bødestraf
1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til
hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra gerningstids‐
punktet.
2) Bøder for spirituskørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indføds‐
rets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet.
3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagel‐
se på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra gerningstidspunktet.
4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (dog ikke for overtrædelse af § 216) og bøder for
overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år er til hinder for optagelse på
lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra gerningstidspunktet, hvis gerningsmanden var under
18 år på gerningstidspunktet.
Frihedsstraffe og betingede domme
5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med‐
delelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
6) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse i 15 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
7) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om ind‐
fødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
8) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf.
pkt. 5-7, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.
9) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om ind‐
fødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville
give anledning til, jf. pkt. 5-7. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for opta‐
gelse på et lovforslag i 4 år og 6 måneder efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse
for eftergivelsen.
10) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse i 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til
hinder for optagelse på et lovforslag i 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den
prøvetid, der er fastsat i dommen.
11) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (dog
ikke for overtrædelse af § 216) og for overtrædelse af kapitel 25 begået mod børn under 18 år er til
hinder for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra dommens afsigelse, hvis
gerningsmanden på gerningstidspunktet var under 18 år. Andre betingede domme for overtrædelse af
straffelovens kapitel 24 og for overtrædelse af kapitel 25 begået mod børn under 18 år, er til hinder
for optagelse på lovforslag i 8 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der
er fastsat i dommen, hvis gerningsmanden på gerningstidspunktet var under 18 år.
12) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den
periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt.
5-7.
Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9
13) Forvaring, jf. straffelovens § 70, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelel‐
se i 30 år fra foranstaltningens ophævelse.
20
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
14) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra dommens afsigelse.
15) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 9 år fra
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra dommens afsigelse.
16) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelel‐
se i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 9 år fra dommens afsigelse.
17) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophør.
Andre sanktioner
18) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om ind‐
fødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 3 år ved vilkår om
ungdomskontrakt.
19) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.
20) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte op‐
holdsperiode, jf. retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville ud‐
løbe, når det regnes fra dommens afsigelse.
21
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 3a
Ud over bestået Prøve i Dansk 3 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en an‐
søgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1
1) Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i
samtlige discipliner.
2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-ska‐
laen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
3) Bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studenterek‐
samen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannel‐
se (eux).
4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en
danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle stand‐
punktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgen‐
de uddannelser: stx, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller
avu.
6) Bestået FVU-læsning trin 4.
7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
8) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, syge‐
plejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
Ældre, godkendte prøver
9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.
10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).
11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes
Sprogcenter.
12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.
13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst
6 eller B.
14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit
på mindst 6 eller B.
15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu)
med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sund‐
hedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på
mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis for en danskprøve
Særligt med hensyn til børn
17) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for børn under 12 år.
18) Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9.
eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og
kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der
kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra
ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens dansk‐
kundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden lovens ved‐
tagelse.
22
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland
19) Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den
pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan
deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation
for ansøgerens danskkundskaber.
Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere
20) Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- el‐
ler norsksproget grundskole som tilstrækkelig.
Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere
21) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Syd‐
slesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundska‐
ber mv.
Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12
22) Med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i ud‐
landet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af om‐
skrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale
på dansk, som tilstrækkelig.
23
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 3b
Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en an‐
søgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 2.
1) Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-
trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-
trins-skalaen) i samtlige discipliner.
2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-ska‐
laen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
3) Bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studenterek‐
samen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannel‐
se (eux).
4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en
danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle stand‐
punktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgen‐
de uddannelser: stx, hf, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) el‐
ler avu.
6) Bestået FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4.
7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
8) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, syge‐
plejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
Ældre, godkendte prøver
9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.
10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).
11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes
Sprogcenter.
12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.
13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst
6 eller B.
14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit
på mindst 6 eller B.
15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu)
med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sund‐
hedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på
mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
24
 IFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Orientering om indgåelsen af en ny indfødsretsaftale, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 4
Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven
af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 3.
1) Børn under 12 år.
2) Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf.
dog kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens
kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan
forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin.
3) Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.
4) Svensk- eller norsktalende ansøgere, der har en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norskspro‐
get grundskole.
5) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Syd‐
slesvig har vist tilknytning til danske forhold.
6) Ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet.
25