Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
13. september 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Samrådsspørgsmål F
Statsministeren har i den forgangne uge indgået en aftale med den grønlandske rege-
ringsleder Kim Kielsen om finansiering af forlængelse af landingsbaner i 2 navngivne luft-
havne i Grønland. På den baggrund bedes ministeren oplyse:
– Hvad er baggrunden for denne aftale, når det grønlandske selvstyre endnu ikke har
besluttet sig for, hvilken model for forbedring af infrastrukturen de ønsker?
– Statsministeren udtalte i 2017, at udvidelsen af landingsbanerne forekom urealistiske
for det grønlandske samfund og den grønlandske økonomi, hvorfor har regeringen
ændret holdning til det?
– Hvad forventer ministeren, at den danske stat kan opnå gennem en delfinansiering af
udbygningen af de 2 lufthavne?
– Hvilken indflydelse mener ministeren, at regeringen kan få ved at indgå i finansierin-
gen?
– Hvad er årsagen til, at ministeren ikke har drøftet eller forelagt den ikke uvæsentlige
økonomiske disposition med relevante udvalg - eller direkte med Folketinget - før han
indgik aftalen med den grønlandske regeringsleder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Aleqa Hammond
formand
1/1